Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, gentager torsdag aften dansk tid sit budskab om, at Grønland er vigtig for international fred.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer på et pressemøde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Her fik Trump spørgsmål om Grønland. Han undlod dog at svare særlig uddybende på spørgsmålene.

– Grønland bliver spændende – men det er spørgsmål til en anden dag, sagde Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet NTB.

Efterfølgende gentog han sit tidligere budskab om vigtigheden af Grønland i forhold til international fred.

Støre er den første nordiske regeringsleder og den tiende i alt til at besøge Trump i Det Hvide Hus.

Det er første gang, at Støre og Trump mødes fysisk. De har tidligere talt i telefon sammen.

Grønland var også på dagsordnen i det norske parlament onsdag forud for Støres møde med Trump i Det Hvide Hus.

Her blev Støre opfordret til at bede Trump om, at “holde fingrene fra Grønland”. Det skrev det norske medie NRK onsdag.

– Jeg rejser ikke til Washington for at diskutere sagen om Grønland.

– Men hvis diskussioner om Arktis og Grønland bliver bragt op, kan jeg nemt bekræfte Norges synspunkt, som jeg tror, at USA kender: Vi ligger til grund, at Grønland er en del af kongeriget Danmark, svarede Støre ifølge NRK.

Det er langtfra første gang, at Trump udtaler sig om Grønland.

Præsidenten har gentagne gange sagt, at USA ønsker at overtage Grønland, og at USA har brug for øen af hensyn til verdensfreden og international sikkerhed.

Direkte adspurgt har han ved et pressemøde i januar udtrykt, at han ikke vil afvise militær eller økonomisk tvang i forbindelse med Panamakanalen såvel som Grønland.

Den grønlandske og danske regering har begge flere gange afvist Trumps ønske om at overtage Grønland.

Socialdemokraten Nick Hækkerup bærer det “ultimative ansvar” for, at Forsvaret i dag står i en ringe forfatning.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Berlingske.

Her langer han kraftigt ud efter den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister, der sad for bordenden fra 2011 til 2013.

Det helt store “knæfald” skete i 2012, hvor Forsvaret skulle effektiviseres med 15 procent, uden man troede, det ville få operative konsekvenser.

Det var en kæmpestor og markant fejl, som Troels Lund Poulsen håber, at man aldrig vil begå igen.

– Det er jo Nick Hækkerups ultimative ansvar. For det var ham, der lavede aftalen. Det var ham, vi sad og forhandlede med. Det var ham, vi fik notater fra, hvor der stod, at konsekvenserne af det her ikke var noget, der kom til at gå ud over Forsvaret, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Øvelsen sparede otte milliarder kroner, men har efterladt Forsvaret handikappet og med en mistillid til det politiske system, lyder det.

Nick Hækkerup har ikke villet kommentere på den direkte anklage til Berlingske.

I et tidligere interview med avisen har han dog fortalt, at man dengang havde et helt andet trusselsbillede.

– Alle var enige om – ikke mindst stående på, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste sagde – at der ikke var nogen trussel mod Danmark. Det var vurderingen på det tidspunkt, og derfor var der bred politisk enighed om at hive noget mere af fredsdividenden, har Nick Hækkerup sagt til Berlingske.

Udover de konkrete økonomiske nedskæringer mener Troels Lund Poulsen også, at omstruktureringen af Forsvaret har skabt stor skade.

Man gjorde militæret til en styrelse, og man fratog magt fra forsvarschefen.

Det har været “dødbringende”, siger Troels Lund Poulsen nu.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

Det siger han efter et møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag aften dansk tid.

– Vi er meget tæt på en aftale. Det mener statsministeren også, siger han.

På et spørgsmål om, hvorfor Trump ikke lægger mere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, svarer han:

– Jeg lægger masser af pres på Rusland. Du aner ikke, hvor meget pres jeg lægger. Vi lægger masser af pres på Rusland, og det ved Rusland.

Trump tilføjer, at der foregår indsatser bag kulisserne som led i den forhandling, USA har med Ukraine og Rusland, og at Rusland har gjort indrømmelser.

De indrømmelser omfatter ifølge Trump at “stoppe krigen, stoppe med at overtage hele landet”.

– Ret store indrømmelser, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident er blevet beskyldt for at favorisere Rusland i de forhandlinger, som USA håber vil føre til en afslutning på krigen.

Efter mødet med Støre gentager han, at det formentlig bliver vanskeligt for Ukraine at få Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, tilbage.

Den norske statsminister påpeger under pressemødet i Det Hvide Hus vigtigheden af, at USA er koblet tæt på fredsprocessen.

– Amerikansk involvering er afgørende for at kunne bevæge dette i retning af en afslutning på krigen, og præsident Trump har gjort det muligt, siger Støre ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Han understreger, at det er vigtigt, at begge parter mærker et pres for at levere.

– Ukraine er under angreb. De forsvarer sig selv. Liv går tabt, og vi mener i høj grad, at der bliver nødt til at komme en våbenhvile – efter initiativ fra USA, siger den norske statsminister.

Tidligere torsdag havde Trump skrevet et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han opfordrede sin russiske modpart til at stoppe angrebene i Ukraine.

Natten til torsdag blev mindst 12 mennesker dræbt og 90 såret i et angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

I sit opslag tidligere torsdag skrev Trump, at han ikke er “glad for de russiske angreb på Kyiv”.

– Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!, lød det fra Trump.

Inden mødet med Støre blev Trump spurgt, om han tror, at Putin lytter til hans opfordring.

– Det gør jeg, svarer Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister ved Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident sagde videre, at han har sat sig en frist for, hvornår krigen i Ukraine skal afsluttes.

– Jeg har min egen tidsfrist, siger han uden at gå i detaljer.

Trump understreger, at både Rusland og Ukraine efter hans opfattelse ønsker fred.

– Jeg håber, at vi kommer dertil hurtigt, siger han.

– Ukraine og Rusland må begge komme til forhandlingsbordet, siger han ifølge NTB.

Jonas Gahr Støre er den første af de nordiske statsministre, der besøger Trump i Det Hvide Hus, efter at præsidenten tiltrådte i januar.

Efter en tabt mistillidsafstemning om klimaminister Lars Aagaard (M) vil Alternativet og Enhedslisten fortsat holde liv i sagen om forsinket elnet, som ministeren fortiede for oppositionspartierne.

Derfor indkalder de to partier nu til et nyt samråd.

Denne gang er det finansminister Nicolai Wammen (S), der skal udspørges.

– Mangel på tillid er den værste mangel, man kan have. Tillid limer alting sammen i politik, siger Torsten Gejl, klimaordfører for Alternativet.

Finansministeren sidder i regeringens grønne udvalg med andre topministre som Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).

Her blev regeringens spidser orienteret om forsinkelser på elnettet, selv om Folketingets partier ikke blev det.

Det vil Alternativet og Enhedslisten have boret i.

– Han skal svare på, hvad han vidste. Og hvorfor man ikke fortalte Folketinget om sin viden, siger Torsten Gejl, klimaordfører for Alternativet.

Lars Aagaard har været i vælten den seneste tid, efter at mediet Zetland kunne afsløre, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde tilbageholdt en pressemeddelelse fra Energinet, der ville fortælle om forsinkelser på elnettet.

Mens ordførerne fra Folketingets partier ikke blev indviet i problemstillingen, cirkulerede sagen opad i regeringen til det grønne udvalg.

Torsten Gejl mener, at finansminister Wammen burde have instrueret klimaministeren i at orientere Folketinget, med det samme sagen kom på udvalgets bord.

– Man sidder og tænker, om der er noget, de skjuler. Hvad har de i ærmet, siger Torsten Gejl.

Oppositionen har med hiv og sving forsøgt at samle et flertal for at vælte Lars Aagaard.

Det er ikke lykkedes. Torsdag overlevede han en afstemning i Folketingssalen, der cementerede et flertal bag ham.

Spørgsmål: Har jeres arbejde i oppositionen gået ud på at drille regeringen?

– Nej, det handler om tillid. Om at vi har svært ved at skulle forhandle utroligt vigtige klimaspørgsmål med en minister, vi ikke har tillid til, siger Torsten Gejl.

Spørgsmål: Kan det risikeres, at jeres fortsatte engagement med flere samråd nu vil kunne stå i vejen for konkret klimapolitik?

– Nicolai Wammen er jo ikke klimaminister. Så det her er relevant. Folketinget er jo regeringens vagthund. Og det, der sker i øjeblikket, er, at magten centreres i ministerierne.

En tidligere medarbejder i Gentofte Kommune er tiltalt for at have begået økonomisk kriminalitet mod kommunen for 1,8 millioner kroner.

Det skriver Gentofte Kommune i en pressemeddelelse.

Svindlen skal have stået på sidste år. Her er den tidligere medarbejder anklaget for at have udstedt 70 fiktive fakturaer til Gentofte Ejendomme fra sit eget firma.

Gennem sit job i kommunen har den tidligere medarbejder derefter godkendt og udbetalt pengene til firmaet.

I pressemeddelelsen fremgår det, at medarbejderen tilstår den økonomiske svindel.

Svindlen blev opdaget tidligere i år af Gentofte Kommune selv. Efterfølgende blev medarbejderen hjemsendt og politianmeldt.

– Det er et alvorligt bedrageri, vi er blevet udsat for, og meget ubehageligt at en af vores medarbejdere har misbrugt den tillid, vedkommende havde i kommunen.

– Derfor har vi også gransket sagen med stor grundighed, så vi kan være sikre på, at vi har afdækket hele omfanget af svindlen, siger Marie Louise Madsen, der er direktør for klima, miljø og teknik i Gentofte Kommune, i meddelelsen.

For at afdække svindlens omfang har man gennemgået mere end 1400 fakturaer, som medarbejderen har behandlet.

Her har man ikke kunne konstatere tilfælde, der går længere tilbage end 2024.

Sagen har givet kommunen anledning til at gennemgå reglerne for kontrol, siger Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, der er økonomi- og digitaliseringsdirektør i Gentofte Kommune.

– Derfor har vi besluttet at styrke stikprøvekontrollen på nogle specifikke områder, hvor det kan være særlig svært at kende samtlige leverandører på et givent område, siger han i meddelelsen.

Gentofte Kommune oplyser, at man har bedt politiet rejse et erstatningskrav mod den tidligere medarbejder som en del af straffesagen.

Sagen er endnu ikke berammet, lyder det.

En mand er blevet klemt i en arbejdsulykke med en gravemaskine torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord og Ritzau.

Ulykken fandt sted omkring klokken 15.40, hvor manden arbejdede på en stor gravemaskine, der kører på skinner, ved kridtgraven ved siden af cementproducenten Aalborg Portland. Her graver den kridt op.

– Det er et kæmpestort arbejdsredskab, hvor man kan færdes i flere niveauer. Han bliver så fastklemt mellem en tung gearkasse og en væg, og så får han trykket brystkassen, siger vagtchefen til Ritzau.

Manden er ikke kommet kritisk til skade i forbindelse med ulykken, der skete i 15 meters højde.

Nordjyllands Beredskab blev sammen med politiet kaldt til ulykken, hvis nu der skulle hjælp til at få manden ned derfra. Det forløb dog uden de store problemer.

Som det er kutyme ved arbejdsulykker, er Arbejdstilsynet blevet tilkaldt for at undersøge sagen nærmere.

Sikkerhedsopbuddet til pavens begravelse lørdag i Vatikanet bliver enormt, og der kommer prominente gæster fra hele verden for at ære den afdøde pave Frans.

Blandt dem er den danske biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær.

Han deltager ved pave Frans’ begravelse i kraft af sin post som præsident for Det Lutherske Verdensforbund.

Han ser frem til at ære paven en sidste gang. Det skyldes, at Frans ifølge den danske biskop i høj grad var en samlende pave.

– Han var en person, der kæmpede for de værdier, han stod for, og han var ikke bange for at stille sig op for de svage, fortæller Henrik Stubkjær.

Som præsident for Det Lutherske Verdensforbund har han været i personlig audiens ved pave Frans to gange.

– Han var en meget karismatisk og meget nærværende person. Han var en, man lyttede til, siger Henrik Stubkjær.

Den danske biskop fortæller, at han under den ene audiens med pave Frans talte med den katolske kirkes overhoved om “verden og de mange forandringer, der kan virke skræmmende og skabe usikkerhed”.

– Så standser han op, og så siger han til os: “Husk nu på, at det netop er i forandringen, at Helligånden har størst mulighed for at ommøblere”.

– Det ser jeg som en insisteren på håbet. At ja, det er rigtigt, at tingene forandrer sig, og det går hurtigt, men husk nu på håbet, siger Henrik Stubkjær.

Selv om den danske biskop og pave Frans ikke tilhører den samme retning inden for kristendommen – han er protestant, paven katolsk – er der stadig mange ting, de har kunnet enes om.

Pavens budskaber om værdighed for fattige, om klimaet og menneskets ansvar i forhold til skaberværket har skabt et stærkt fællesskab med katolikkerne, mener den danske biskop.

– Vi har et godt samarbejde med den katolske kirke, og paven har arbejdet på at sikre og fortsætte dialogen, siger han.

Paven begraves lørdag den 26. april klokken 10.00. Ceremonien finder sted udendørs foran Peterskirken i Vatikanet.

Efter de afsluttende bønner bliver paven flyttet til kirken Santa Maria Maggiore i Rom for at blive stedt til hvile.

Henrik Stubkjær fortæller, at han flyver til den italienske hovedstad, Rom, fredag aften.

Lørdag morgen mødes han med den munk, der står for at koordinere forbindelsen til de andre kirker rundt i verden.

– Han møder mig ved en indgang til Peterspladsen lørdag morgen, og så tager han os igennem sikkerhedstjekket og fører os videre ind på pladsen til ceremonien, siger den danske biskop.

Henrik Stubkjær får følgeskab af Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop i Aalborg Stift.

Pave Frans døde anden påskedag 88 år gammel. Frans var den første pave fra Sydamerika. Han er nummer 266 i paverækken.

En gymnasieelev er dræbt og tre andre såret i et knivstikkeri på et gymnasium i byen Nantes i det nordvestlige Frankrig.

Det oplyser fransk politi til Le Parisien og andre franske medier.

Den formodede gerningsmand er anholdt. Det er en 15-årig dreng, der er elev på gymnasiet.

Han angreb fire af sine medstuderende omkring klokken 12.30, inden han blev overmandet af lærere på skolen.

Drengen var ifølge Le Parisiens oplysninger bevæbnet med både en jagtkniv og en foldekniv.

En talsmand for politiet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at der ligger et terrormotiv bag knivstikkeriet.

Den 15-årige formodede gerningsmand har ifølge Le Parisien rundsendt et manifest til skolens øvrige elever. Det handler blandt andet om klima, miljø og forurening, lige som “social fremmedgørelse” også nævnes.

På det sociale medie X skriver uddannelsesminister Élisabeth Borne, at hun er på vej til skolen i Nantes sammen med indenrigsminister Bruno Retailleau.

Oprindeligt havde anklageren i Nantes, Antoine Leroy, planlagt en pressekonference klokken 19.00. Men den er udskudt til “et senere tidspunkt”, skriver Le Parisien.

Der er omkring klokken 16.30 ikke umiddelbart flere oplysninger fra hverken politi eller anklager.

Det var et følsomt emne, der blev taget op i Folketingssalen, da der torsdag skulle stemmes om endelig vedtagelse af regeringens lovforslag om at hæve abortgrænsen.

Og emnet har da også skabt uenighed i regeringspartierne.

I hvert fald har formand for Folketinget og Venstre-politiker Søren Gade, som den eneste fra de tre partier valgt at stemme nej til forslaget.

Det fremgår af Folketingets oversigt over, hvem der har stemt hvad ved dagens afstemning.

Lovforslaget er stillet af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og Søren Gade går dermed både imod linjen fra regeringen samt sit parti, hvor alle andre enten har stemt for eller været fraværende.

Sophie Løhde kaldte det forud for afstemningen en “kæmpe sejr” for danske kvinder, og også statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret vedtagelsen på sociale medier.

– Mens andre tager et skridt tilbage – tager vi et vigtigt skridt frem. Vi udvider kvinders ret til abort. For unge piger. Og for alle, når det gælder antal uger.

– Retten til selv at bestemme over sin egen krop – over sit liv og sin fremtid – det er en af de mest fundamentale rettigheder, der findes, skriver Mette Frederiksen i et opslag på Facebook.

Søren Gade har ingen kommentar, men han bekræfter over for Ritzau, at der ikke er tale om en fejl.

Venstres gruppeformand Lars Christian Lilleholt oplyser til Ekstra Bladet, at gruppen var stillet frit forud for afstemningen.

Det har altså været op til hvert enkelt Venstre-medlem, hvad man ville stemme ved dagens afstemning.

Det er dog udelukkende Søren Gade, der har stemt imod fra partiet.

Lovforslaget blev vedtaget med 74 stemmer for og 29 imod.

Blandt stemmerne for var også partierne Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre, samt Helena Artmann Andresen som den eneste fra Liberal Alliance.

– Det betyder meget for mig at være en del af et parti, hvor der er plads til at stemme forskelligt i etiske dilemmaer, skriver Andresen på Instagram.

Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har derimod valgt at stemme nej.

Ruslands missil- og droneangreb på Kyiv natten til torsdag var unødvendigt og udtryk for “meget dårlig timing”.

Sådan skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social og beder Ruslands præsident om at stoppe.

– Jeg er ikke glad for de russiske angreb på Kyiv. Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!

– 5000 soldater dør hver uge. Lad os få fredsaftalen på plads, skriver Trump.

Angrebet på den ukrainske hovedstad har kostet mindst 12 mennesker livet og såret flere end 90.

Der er tale om et af de voldsomste angreb på Kyiv under krigen mellem Ukraine og Rusland.

Onsdag aften dansk tid sagde Donald Trump, at han var af den opfattelse, at USA har fået forhandlet en aftale på plads med både Ukraine og Rusland vedrørende krigen.

Derefter trak han i land og sagde, at der kun foreligger en aftale med Rusland.

Det er uvist, hvad aftalen indebærer.

Torsdagens opslag på Truth Social er et sjældent eksempel på, at Trump kritiserer Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den amerikanske præsident har flere gange rettet en kritik mod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Trump har senest beskyldt ham for at gøre skade på forhandlingerne om fred.

Det er torsdag ikke umiddelbart lykkedes nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar fra Kreml til den seneste besked fra Trump på sociale medier.

Da den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, tidligere torsdag blev spurgt om det russiske angreb på Kyiv natten til torsdag, hævdede Peskov, at russiske styrker kun angriber militære mål.

Dagligvarekoncernen Coop har hængt alvorligt i bremsen, men er på vej til at rette op på en tabsgivende drift.

Selskabet skriver i en pressemeddelelse om regnskabet for 2024, at man har vendt et negativt driftsresultat på 717 millioner kroner i 2023 til et plus på samme regnskabspost på 162 millioner kroner sidste år.

Det endda på trods af, at omsætningen faldt fra 34,2 milliarder kroner til 33,6 milliarder.

Ifølge Finans skyldes en stor del af fremgangen dog salget af en stor ejendom nær selskabets hovedkontor i Albertslund, der har påvirket regnskabet positivt med 472 millioner kroner.

Trækker man det beløb ud af ligningen, er driftsresultatet fortsat i negativt territorium.

Alligevel glæder bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst sig over fremgangen.

– Med et solidt kapitalgrundlag på plads og en ny ledelse kan vi heldigvis konstatere, at første del af operationen er lykkes, siger han.

Coop blev oprindeligt ejet af det kundeejede andelsselskab Coop. Et større underskud i 2022 betød dog, at der måtte ny kapital og en medejer til i form af energiselskabet OK.

Sammen har de to ejere iværksat en plan, der skal få de omkring 900 butikker til igen at blive en overskudsforretning.

Det har blandt andet betydet, at man har afskediget en hel del administrative medarbejdere og har lukket tabsgivende butikker og tilknyttede selskaber som eksempelvis onlinebutikken Coop.dk.

Senest har Coop afsluttet en handel med Salling Group, der overtager 33 tabsgivende butikker fra konkurrenten.

Coop forventer at levere et driftsresultat i år, der er endnu bedre end i 2024.

– Coop giver samlet set et underskud, og det er jo det, der har vores fokus. Så på trods af, at vi har fremgang, så er vi fortsat en virksomhed med underskud på vores kernedrift.

– Det er også derfor, at vi har en ambition og en plan om at øge vores lønsomhed også i 2025, så vi fortsætter den positive udvikling, som vi har et i selskabet i 2024, siger Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen.

I et lækket og foreløbigt udkast til en advokatundersøgelse, om hvorvidt Randers Kommune bærer et ansvar for et jordskred i Ølst, bliver kommunen frifundet.

Det skriver TV2 Østjylland, som er i besiddelse af dokumentet.

Især når det gælder ansvaret for selve jordskreddet, der fandt sted på Nordic Wastes ejendom i december 2023, bliver kommunen angiveligt fundet fri for ansvar.

Det samme gælder spørgsmålet, om hvorvidt kommunen har ført det nødvendige tilsyn med virksomheden.

– Vi finder ud fra en retlig vurdering ikke grundlag for at fastslå, at Randers Kommune har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med kommunens tilsyn med Nordic Wastes overholdelse af vilkår vedrørende jordskred, står der i rapporten ifølge TV2 Østjylland.

Dog bliver der i udkastet ifølge mediet rejst kritik af mangler og fejl i forvaltningens håndtering af Nordic Waste og grunden i den lille landsby Ølst syd for Randers.

I rapporten står det ifølge mediet beskrevet, at kommunen har givet Nordic Waste en række krav for at mindske risikoen for jordskreddet, og det vurderes altså, at kravene sammenholdt med kontrollen og tilsynet vurderes tilstrækkeligt.

Det er Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø, der af staten er hyret til at udføre undersøgelsen.

Det er vigtigt at pointere, at rapporten er foreløbig. Den er sendt i høring, hvor kommunen og byrådsmedlemmerne nu har mulighed at komme med kommentarer og indsigelser, skriver det regionale medie.

Sagen om jordskreddet tog sin begyndelse den 11. december 2023.

Her skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at “et betydeligt jordskred på virksomhedens grund førte til omfattende skader”.

Hurtigt frygtede man, at de store mængder forurenet jord på grunden kunne ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.

I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol og overlod ansvaret til Randers Kommune.

I januar 2024 indgav virksomheden konkursbegæring.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har konkluderet, at jordskreddet ikke skyldtes usædvanlige eller uafværgelige årsager, men derimod den megen jord, der var deponeret på området.

En uoverensstemmelse mellem to mænd i Vejle endte onsdag aften med, at den ene forsøgte at slå den anden ihjel.

Det mener Sydøstjyllands Politi, der har sigtet en 34-årig mand for drabsforsøg på en 66-årig mand.

De to mænd, der kendte hinanden i forvejen, havde onsdag aften en uoverensstemmelse på Ribegade i Vejle, da den 34-årige ifølge politiet forsøgte at stikke den 66-årige mand med en ukendt genstand.

Episoden udspillede sig omkring klokken 17.43, oplyser politiet.

Efter overfaldet forlod den 34-årige mand gerningsstedet, men han blev klokken 17.55 anholdt af en patrulje på vejen Flegmade i Vejle.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 11.30 ved Retten i Kolding, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med sagen.

Retten har dog ikke fundet, at der er en begrundet mistanke mod manden for drabsforsøg, der i stedet er blevet fængslet for grov vold. Han er dog fortsat sigtet for drabsforsøg.

Det fremgår af et opslag på X torsdag eftermiddag fra Sydøstjyllands Politi.

Den 66-årige mand kom ikke alvorligt til skade, men politiets anklager vurderer altså, at den 34-årige havde til hensigt at dræbe. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Sydøstjyllands Politi vil i den kommende tid være hyppigere til stede i området omkring Ribegade med tryghedsskabende patruljer, lyder det.

Tyskland har for tredje år i træk udsigt til et år uden økonomisk vækst.

Det viser den tyske regerings forårsprognose for 2025 ifølge Reuters.

Baggrunden er i høj grad den økonomiske usikkerhed, som følger efter USA’s indførelse af forhøjede toldsatser under præsident Donald Trump.

Konkret ventes økonomien at stagnere i år.

Hvis den tyske økonomi står stille eller falder tre år i træk, vil det være første gang i landets historie, at det sker.

I både 2023 og 2024 var den tyske økonomi ramt af tilbagegang.

Tyskland er Europas største økonomi.

I de seneste årtier har Danmark været påvirket af flere voldsomme stormfloder.

Senest i oktober 2023 hvor store områder i den sydlige del af Danmark blev ramt af oversvømmelser.

Og hvis ikke Danmark sikrer sig mod stormflod i en vis fart, risikerer skadesomkostningerne ved stormfloder at løbe op på et beløb mellem 211 og 282 milliarder kroner i nutidsværdi i løbet af de næste 100 år.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU og Kommunernes Landsforening, KL.

Frem mod år 2124 forventes antallet af mennesker, der bor i risikozonerne, desuden at stige fra 66.000 i dag til mellem 175.000 til 245.000, fremgår det af rapporten.

Rapporten fastslår, at man i fremtiden forventer, at stormfloder bliver hyppigere grundet havstandsstigninger som følge af klimaændringer, og det vil
føre til endnu højere omkostninger fra stormfloder.

Derfor er der ikke nogen tid at spilde, lyder det fra formand for klima- og miljøudvalget i KL Johannes Lundsfryd Jensen (S).

– Jo hurtigere vi får bygget diger og får klimasikret vores havne, veje og ejendomme, jo billigere bliver det. Så det handler om at lave investeringer i forebyggelse, frem for når skaden den er sket, siger han.

To unge amerikanere, der er sigtet for vold mod en taxachauffør i Danmark, er blevet løsladt og har fået udleveret deres pas.

Det oplyser Eigil Strand, der er forsvarer for en af mændene, til Ritzau.

– Nu er de helt løsladt og kan rejse og gøre, hvad de vil, siger advokaten.

Amerikanerne, der er 19 og 21 år, forsøgte ifølge sigtelsen mod dem at forlade en taxa uden at betale, hvilket fik chaufføren til at løbe efter dem.

Efter at chaufføren havde fået kontakt til dem, overfaldt de ham og tildelte ham flere knytnæveslag i ansigtet og sparkede ham, lyder det i sigtelsen.

Den angivelige vold førte til, at chaufføren skulle have hospitalsbehandling.

Mændene blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret den 31. marts, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle dem i ti dage.

Fængslingen blev senere forlænget, hvilket de unge amerikanere kærede til landsretten.

I midten af april afgjorde Østre Landsret, at mændene kunne sættes på fri fod, men at de skulle deponere deres pas og dagligt melde sig til politiet.

– Når man er fængslet, så kan man nogle gange opfylde varetægtsfængslingens øjemed med andet end at sidde i fængsel, siger Eigil Strand om, hvorfor mændene ikke længere skulle sidde frihedsberøvet.

Kort inden Østre Landsret lod mændene komme ud af arresten, oplyste Københavns Politi, at det forventede, at der kunne udleveres et anklageskrift i sagen inden for to uger.

Et sådant er dog torsdag endnu ikke klar, bekræfter Eigil Strand.

Advokaten forventer, at hans klient rejser hjem til USA, nu hvor han har fået sit pas udleveret og kan rejse frit.

Adspurgt, om amerikaneren vil komme til Danmark, hvis der skal føres en straffesag mod ham og vennen for vold, svarer Eigil Strand:

– Jeg regner med, at han kommer, hvis han skal det.

Indien suspenderer alle visa til pakistanske statsborgere i landet som følge af et angreb på turister i Kashmir-provinsen tidligere på ugen.

Det oplyser det indiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Suspenderingen betyder konkret, at pakistanere i Indien smides ud af landet.

Hvor mange der udvises, er foreløbigt uklart.

– Efter terrorangrebet i Pahalgam har Indiens regering besluttet at suspendere tildelingen af visa til pakistanske statsborgere med øjeblikkelig virkning, skriver udenrigsministeriet i meddelelsen.

Tirsdag blev 26 personer dræbt i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i Kashmir-provinsen i det nordlige Indien.

Ofrene blev dræbt af skud.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere.

Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere, oplyste politiet i Kashmir tidligere torsdag.

Som udgangspunkt ophæves allerede udstedte opholdstilladelser 27. april – altså søndag. Medicinske visa er dog gyldige til og med 29. april.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere har Pakistans regering besluttet at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover stopper Pakistan al handel med Indien med øjeblikkelig virkning, lukker sine grænser til Indien og lukker sit luftrum for indiske fly.

Pakistan udviser også indiske diplomater.

– Pakistan erklærer rådgivere fra Indiens hær, flåde og flyvevåben for persona non grata. De får hermed besked på at forlade Pakistan øjeblikkeligt, står der i en udtalelse fra Pakistans premierministerkontor ifølge AFP.

Indiske pilgrimme fra Sikh-religionen er som de eneste indere undtaget udvisningen fra Pakistan.

Tre af de nordatlantiske mandater har i dag støttet regeringen ved mistillidsafstemningen imod klimaminister Lars Aagaard (M).

Det har mødt bred kritik fra flere partier i oppositionen, men ifølge det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale (JF) er der altså ikke noget særligt forbundet med dagens nordatlantiske deltagelse.

– Det, at vi stemmer, bliver gjort til noget unikt, og noget, der sjældent sker. Sandheden er, at de nordatlantiske mandater pegede på Mette Frederiksen efter sidste valg.

– Det, at vi stemmer i dag, er en konsekvens af den beslutning, og derfor er det, der skete i dag, overhovedet ikke noget unikt, siger Sjúrður Skaale (JF) til Ritzau efter afstemningen.

En holdning, der bakkes op af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), der også støttede Aagaard.

– Det er vigtigt for mig, at regeringen ved, at de kan regne med mig. Og det her er strategisk arbejde for Grønlands interesser.

– Vi er valgt ligeværdigt, uanset om vi er valgt i Danmark, Grønland eller på Færøerne, og derfor er det sindssygt vigtigt, at vi udøver den politiske indflydelse, som vi er blevet givet, lyder det til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Tre ud af fire af de nordatlantiske mandater støttede regeringen i dag. Kun Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq undlod at stemme.

Afstemningen imod klimaministeren fandt sted som konsekvens af sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Men efter i dag ligger det altså fast, at et flertal har tillid til Lars Aagaard.

86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister. 85 stemte for, at han skal gå af. 1 stemte blankt, altså hverken for eller imod.

Og det har bragt kritik fra oppositionspartierne, at færøske og grønlandske stemmer på forhånd valgte at frede ministeren.

– Hvorfor blander de nordatlantiske mandater sig i, hvorvidt Folketinget har tillid til klimaministeren? Jeg har aldrig set dem deltage til et udvalgsmøde i klimaudvalget eller et forhandlingsmøde i Klimaministeriet.

– Jeg synes, det er utidig indblanding i dansk indenrigspolitik, sagde klimaordfører i Alternativet Torsten Gejl.

Og den kritik er det færøske folketingsmedlem faktisk ikke uenig i, siger han.

– Jeg synes, at det er et problem, at vi kommer fra et andet land og bestemmer, hvem der vinder en afstemning i Danmark. Det er jo helt forkert, at et flertal i Folketinget ikke kan få sin vilje, fordi vi løfter mindretallet til et flertal.

– Men jeg synes, at det er en systemfejl. Som det er nu, kan jeg ikke andet end at deltage, siger Skaale.

Alligevel tilføjer han, at “man er altid sur, når de nordatlantiske mandater stemmer imod en. Man er aldrig sur, når de støtter en”.

Udmeldingen fra Sjúrður Skaale møder desuden opbakning fra den tidligere mangeårige Venstre-minister Bertel Haarder i et debatindlæg i Altinget rettet mod færingen.

– Der er intet nyt i, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer blander sig i dansk politik og får skældud for det. Det kan de tage ganske roligt. Det er taktik og spin, lyder det.

Når ikke man holder åbent, er det svært at tjene penge. Og derfor er der ikke noget overraskende i, at Tivoli opnåede et trecifret millionunderskud i årets første tre måneder i år.

Det netop offentliggjort kvartalsregnskab viser et resultat før skat på minus 127 millioner kroner. Det er en smule svagere end i samme periode sidste år.

Men det hører altså også med til historien, at den københavnske forlystelseshave også kun har holdt åben fem dage i årets tre første måneder.

– Vi graver både finansielt og i ordets bogstaveligste forstand dybe huller i første kvartal, hvor Tivoli er lukket, og vi renoverer og udvikler.

– Det samler vi op i de følgende kvartaler, siger Susanne Mørch Koch, der er administrerende direktør.

Tivoli er i øjeblikket i gang med en større renovering af det såkaldte Asien-område, der ligger ud mod Tietgensgade og over for Ny Carlsberg Glyptotek.

Tivoli forventer på grund af færre åbningsdage lidt færre gæster og en lidt mindre omsætning i år.

Samlet set spår ledelsen en omsætning på 1,3 milliarder kroner og et resultat før skat på 130 millioner kroner.

Et flertal i Folketinget har tillid til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Det står fast efter en afstemning om mistillid i Folketingssalen.

86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister. 85 stemte for, at han skal gå af. 1 stemte blankt, altså hverken for eller imod.

Hvis et flertal i Folketinget ikke længere havde haft tillid til Aagaard, var han tvunget til at gå af.

Afstemningen fandt sted som konsekvens af sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

– Jeg har fokus på at lave resultater for danskerne og den grønne omstilling. Vi skal i næste uge gøre det bedre at være elkunde i Danmark, gøre det mere trygt, og så skal vi videre med havvind, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Aagaard efter afstemningen.

Inden afstemningen stod det allerede klart, at Aagaard var fredet som minister, selv om oppositionen har udtrykt, at den ikke længere har tillid til Aagaard.

Dog skulle fredningen sikres endegyldigt ved afstemningen, hvor regeringens støttende mandater fysisk skulle møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job.

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, glæder sig over, at der et flertal, som bakker op om Aagaard som minister. Og han er ikke nervøs for det videre samarbejde mellem Aagaard og oppositionen, der ønsker ministeren væk.

– Jeg er overbevist om, at oppositionen vil trække i arbejdstøjet og vil være med til at finde gode, brede og konstruktive løsninger, siger Frandsen.

Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal, men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen og derfor var ministeren sikret.

Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), som støtter regeringen i sagen. Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre Aagaards ministerliv.

Det var en anden løsgænger Theresa Scavenius, som valgte at stemme blankt – altså hverken for det ene eller andet – ved afstemningen.

Løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca, begge med en fortid hos Moderaterne, bakkede oppositionen op i sagen.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) havde proklameret, at hun formentlig ville stemme blankt, men hendes stemme er ikke registeret i afstemningen.

– Jeg stemte slet ikke. Jeg ved ikke, om der er nogen forskel, men jeg trykkede ikke på nogen knap, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, som altså i modsætning til de øvrige nordatlantiske mandater i Folketinget ikke bakkede regeringen op med en stemme.

Det er yderst sjældent, at der er afstemninger om mistillid i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Aagaard er ikke selv folketingsmedlem. Han kunne derfor ikke selv stemme, selv om han var til stede i Folketingssalen. Han blev hentet ind i regeringen efter 2022-valget.

Inden da var han administrerende direktør i Dansk Energi fra 2009-2022. I dag er han folketingskandidat.