Seneste nyheder

Det danske C25-indeks har mandag lavet lidt af en U-vending og vendt minus til plus.

Kort efter klokken 12 dansk tid var indekset nede med cirka to procent efter en weekend, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt nye trusler afsted mod Iran.

Men klokken 12.05 dansk tid har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at han har bedt USA’s forsvarsministerium om at udsætte angreb mod iranske kraftværker i fem dage.

Umiddelbart efter præsidentens melding steg C25-indekset med over en procent.

Omkring klokken 12.40 er indekset oppe med 0,5 procent.

Trump skriver i sit opslag, at USA og Iran har haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”.

Samtalerne vil fortsætte i denne uge, lyder det fra Trump.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Hvis det ikke skete, ville USA angribe og “udslette” Irans kraftværker, lød det fra præsidenten.

Perioden på 48 timer stod til at udløbe natten til tirsdag.

Efter at USA og Israel angreb Iran, har Irans Revolutionsgarde taget kontrol over Hormuzstrædet, som er et stræde mellem Iran og Oman.

Strædet er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted og forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Under normale omstændigheder sejles omkring en femtedel af al råolie og flydende naturgas gennem Hormuzstrædet.

Derfor har lukningen af strædet fået olie- og gaspriserne til at stige.

Efter meldingen fra Trump mandag er olieprisen faldet markant.

Tidligere mandag var Pandora det eneste selskab i C25, som var i plus. Selskabet er stadig højdespringer med en stigning over ti procent.

Stigningen i Pandora-aktien falder sammen med, at sølvprisen er faldet markant den seneste tid.

Sølvprisen har indvirken på Pandoras omkostninger, da Pandora bruger sølv til en stor del af sine smykker.

Sveriges regering foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel midlertidigt.

Det skal gælde fra 1. maj til slutningen af september.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ud over de tre regeringspartier står også Sverigedemokraterna (SD) bag forslaget.

Afgiften skal i første omgang sænkes til EU’s minimumniveau.

– I praksis handler det om cirka en krone for benzin og 40 øre for diesel, siger SD’s partileder, Jimmie Åkesson, på et pressemøde mandag.

– Det koster omkring 1,5 milliarder at gøre det på denne måde, tilføjer han.

En svensk krone svarer til 69 danske øre. Dermed vil prisen for en midlertidig svensk afgiftssænkning ende tæt på en rund milliard omregnet til danske kroner.

Forslaget kommer i lyset af stigende oliepriser som følge af USA’s og Israels angreb på Iran.

Den iranske regering har svaret igen ved at lukke for skibstrafik i Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie sejles igennem.

Partierne foreslår desuden en kompensation til svenskerne for de højere priser på el og gas.

Det kommer til at koste 2,4 milliarder (1,66 milliarder danske kroner).

Det kommer oven i den milliard svenske kroner, der allerede er afsat på området.

Kompensationen skal udbetales for januar og februar, lyder forslaget.

– De høje elpriser, som har været gældende i januar og februar, vil vi kompensere for, siger statsminister Ulf Kristersson fra centrumhøjrepartiet Moderaterna (M).

For en familie i et elopvarmet hus kommer det til at dreje sig om mellem 1000 og 2000 kroner, tilføjer han.

– Vi ser et behov for flere tiltag for at støtte familierne, siger energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra Kristdemokraterna (KD).

Støtten kommer ikke til at gå til virksomheder, tilføjer hun.

Ud over M og KD består regeringen også af Liberalerna (L).

TT

Det kunne betale sig for Region Syddanmark at anke til landsretten i en sag om GDPR-sjusk.

For mens udfaldet i byretten blev en bøde på en million kroner, har Vestre Landsret mandag frifundet regionen for den ene af de to anklager, og dermed ender bøden også på det halve.

Det oplyser landsretten til Ritzau.

Region Syddanmark var tiltalt for to påståede brud på databeskyttelsesloven. Det ene omhandler data om 23.000 patienter, og her er regionen dømt i både by- og landsret.

Fra 4. januar 2019 til 23. august 2020 havde regionen ikke sikret et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med opsætning af en database til forskningsmæssige og kliniske formål.

Problemet var, at borgere i databasen kunne tilgå personoplysninger om de mere end 23.000 andre personer i databasen ved at ændre i URL-adressen, altså hjemmesidelinket.

I databasen var der blandt andet helbredsoplysninger om mindreårige, der var tilknyttet psykiatrien.

Ingen uvedkommende fik dog adgang til dataene – bortset fra den, som opdagede fejlen. Det har regionens log vist, skrev Datatilsynet i 2021.

Det andet forhold, som regionen er blevet frifundet for i landsretten, omhandler 3915 patienter.

Anklageskriftet beskriver, at en PowerPoint-præsentation med blandt andet helbredsoplysninger og personnumre på de mange patienter lå på regionens hjemmeside. Det var i perioden 25. maj 2018 til 5. marts 2020.

De mange data lå ikke til frit skue. Det var i stedet bagvedliggende data til et diagram, har Datatilsynet tidligere oplyst.

I dette forhold blev regionen frifundet, fordi landsretten fandt, at regionen havde passende foranstaltninger på området. Det oplyser advokat Dan Bjerg Geary, der har repræsenteret regionen i sagen.

Også i forholdet om databasen så landsretten mildere på regionens ageren, end byretten gjorde, beretter Dan Bjerg Geary.

– Regionen havde gjort meget, men der var behov for endnu flere test og kontroller, end man havde, siger han til Ritzau.

Selv om landsretten så med mildere øjne på det lovbrud, ender bødestørrelsen på samme niveau. Det skyldes ifølge advokaten, at den blev udregnet på en anden måde og ud fra markant større budgettal i landsretten.

Hvert af de to forhold udløste i byretten en bøde på 500.000 kroner.

Selv om bøden er halveret, er 500.000 kroner det højeste beløb, der er givet til en offentlig myndighed for GDPR-brud.

Beredskabsstyrelsen skal fremover kunne rykke ud og assistere kommunale beredskaber uden at være blevet bedt om det af lokale indsatsledere.

Det er indholdet af et lovforslag, som før valgudskrivelsen blev sendt i høring af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Men forslaget vækker skarp kritik fra beredskabsansatte, skriver Beredskabsinfo, der er en netavis for beredskabsområdet.

Tre organisationer, der repræsenterer fast- og deltidsansatte inden for beredskabet, har lavet et fælles høringssvar.

Her kritiseres forslaget for både at være udtryk for manglende respekt for lokale indsatslederes skøn og for dårlig anvendelse af ressourcerne.

– Forslaget om assistancer uden rekvisition sker uden respekt for den svære og komplicerede ledelsesopgave, indsatslederne løser, lyder det blandt andet.

De tre organisationer – Det Offentlige Beredskabspersonales Landsforbund, Ingeniørforeningen i Danmark og Teknisk Landsforbund – peger også på, at forslaget kan ende med unødige forsinkelser:

– Ved at Beredskabsstyrelsen afsender styrker, før de er rekvireret, vil det ske, at Beredskabsstyrelsen møder på et skadested med andet specialmateriel, end der konkret er behov for på skadestedet – en forsinkelse!, lyder det i høringssvaret.

Som det er nu, rykker Beredskabsstyrelsen kun ud, hvis de modtager en anmodning fra det kommunale beredskabs indsatsleder.

Forslaget lægger op til, at Beredskabsstyrelsen selv skal kunne vælge at rykke ud til større hændelser ud fra en vurdering af 112-meldingen.

Det kan for eksempel være ved større ulykker og katastrofesituationer.

Ministeriet skriver ifølge Beredskabsinfo i lovforslaget, at det vil “bidrage til at mindske responstiden og samtidig øge robustheden mest muligt i en indsats”.

Lovforslaget er ikke fremsat i Folketinget, og det vil først kunne ske, når en ny regering er tiltrådt.

Tivoli havde i 2025 en omsætning på 1,345 milliarder kroner. Det er det højeste i forlystelsesparkens historie.

Det fremgår af Tivolis årsregnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

I løbet af 2025 har lidt flere end 4,3 millioner besøgende været forbi forlystelsesparken, som ligger i det centrale København.

Det er lidt flere end året før og det højeste antal siden 2019, hvor knap 4,6 millioner besøgte Tivoli.

Tivoli skriver i en pressemeddelelse, at omkring 1,5 millioner af de besøgende var udenlandske turister.

I 2025 var der fremgang i antallet af besøgende fra blandt andet USA og Sverige, lyder det.

Susanne Mørch Koch, som er administrerende direktør i Tivoli, kalder resultatet “meget tilfredsstillende”.

– Det giver os et solidt udgangspunkt for de investeringer, der skal udvikle Tivoli videre, siger hun i pressemeddelelsen.

Susanne Mørch Koch fremhæver blandt andet området omkring forlystelsen Dæmonen, som ifølge planen åbner i sommeren 2026 med et nyt og endnu ikke offentliggjort tema.

Investeringen i området er den største samlede investering nogensinde for Tivoli, lyder det.

– Ambitionen er fortsat klar: at skabe oplevelser, der sætter København på verdenskortet – og hvor tradition og fornyelse mødes, når gæster fra hele verden besøger Tivoli, siger Susanne Mørch Koch i pressemeddelelsen.

Omsætningen, når man inkluderer forpagtere og lejere i Tivoli, nåede over 1,9 milliarder kroner.

Indtjeningen før skat lyder på 156 millioner kroner, hvilket er en lille million mere end året før.

Det er samtidig det højeste nogensinde, hvis man ser bort fra 2019, hvor salget af onlinekasinoet TivoliCasino.dk bidrog ekstraordinært til resultatet.

Det fondsejede investeringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker ejer 57 procent af aktierne i Tivoli. Resten er fordelt på cirka 21.000 aktionærer, skriver Tivoli på sin hjemmeside.

Mere end 2,9 millioner brugere har logget ind på Skats hjemmeside, siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen til årsopgørelsen for 2025 fredag aften.

Det viser den seneste opgørelse på Skattestyrelsens hjemmeside.

Helt præcist drejer det sig om 2.928.951, der siden fredag aften frem til klokken 07.00 mandag har logget ind for at tjekke opgørelsen.

Tallet angiver antal klik, ikke unikke brugere.

Selv om der var nogle udfordringer med loginløsning NemLog-in lørdag formiddag, så er underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge glad for forløbet indtil videre.

– Det er kørt rigtig fint, og vi er ganske tilfredse med testforløbet og den officielle åbning i dag, fortæller han.

Ifølge underdirektøren er der foretaget lige under 600.000 rettelser i årsopgørelsen, hvor især feltet for befordringsfradraget – også kaldet kørselsfradraget – bliver rettet i stor stil.

Over to tredjedele af alle rettelser er foretaget i feltet for befordringsfradraget, hvor 422.000 borgere har været inde og registrere et fradrag i det felt.

Efter at håndværkerfradraget blev genindført fra 1. januar 2025, er der ifølge Ulrick Junge også allerede blevet foretaget omkring 20.000 rettelser i det felt.

Feltet for servicefradraget, som blandt andet dækker over ydelser som vinduespudsning eller rengøringshjælp i hjemmet, er blevet rettet af omkring 59.400 borgere.

Ventetiden på at komme ind på årsopgørelsen er også blevet en del mindre siden åbningen fredag.

Selv om der omkring klokken 10.00 er cirka en times ventetid i køen til årsopgørelsen, så toppede ventetiden lørdag eftermiddag, hvor der var op mod 225 minutters ventetid.

Har man som borger betalt for meget i skat, bliver beløbet udbetalt til ens NemKonto fra 24. april.

Har man derimod betalt for lidt i skat, er fristen for at indbetale sin restskat uden procenttillæg 1. juli.

Det danske C25-indeks falder mandag morgen med omkring to procent.

Det sker efter en weekend, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at udslette Irans kraftværker, hvis ikke landet åbner Hormuzstrædet inden for en tidsfrist på 48 timer.

Trump delte truslen på sit sociale medie, Truth Social, natten til søndag klokken 00.44 dansk tid. Dermed udløber de 48 timer umiddelbart klokken 00.44 natten til tirsdag.

Irans Revolutionsgarde har udtalt, at den vil gengælde angreb mod landets elsektor ved at angribe israelske kraftværker og kraftværker, som leverer strøm til amerikanske baser i Mellemøsten.

En halv time efter handelsstart er alle aktier i C25-indekset i rødt undtagen smykkeselskabet Pandora, som stiger over fire procent, og Novonesis, som stiger lige over nul procent.

Nederst i indekset ligger Zealand Pharma med et fald på omkring fem procent.

C25 er det toneangivende danske aktieindeks. Indekset er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Udsving i de største selskabers aktiekurser betyder mere for den samlede udvikling i indekset end udsving hos de mindre selskaber.

USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran 28. februar. Iran har svaret igen ved at angribe mål i Israel og amerikanske mål andre steder i Mellemøsten.

Som følge af krigen har Irans Revolutionsgarde taget kontrol over Hormuzstrædet, som er et stræde mellem Iran og Oman.

Strædet er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted og forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Under normale omstændigheder sejles omkring en femtedel af al råolie og flydende naturgas gennem Hormuzstrædet.

Derfor har lukningen af strædet fået olie- og gaspriserne til at stige.

Det har også skubbet priserne op, at olieraffinaderier, gasfelter og naturgasanlæg er blevet angrebet omkring Den Persiske Golf.

Siden de indledende angreb på Iran 28. februar er C25-indekset faldet omkring otte procent.

Indekset er faldet 11 ud af 16 handelsdage.

Frankrigs tidligere premierminister Lionel Jospin er død, 88 år. Det meddeler hans familie til det franske nyhedsbureau AFP.

Jospin døde søndag. I januar gennemgik han en “alvorlig operation”, meddeler familien uden at oplyse yderligere detaljer.

Lionel Jospin var Socialistpartiets regeringsleder under den konservative præsident Jacques Chirac fra 1997 til 2002.

Det blev han, efter at Chirac havde udskrevet valg i utide, som resulterede i et flertal til venstrefløjen.

Dermed måtte den konservative præsident leve med en premierminister, der havde en anden partifarve.

Lionel Jospin havde ellers tabt præsidentvalget til Chirac to år tidligere.

Både i 1995 og i 2002 stillede Jospin op i kampen om at indtage Élysée-palæet. Men begge gange tabte han til Chirac, der siden fik Jospin som sin premierminister på tværs af partiskellene efter valget i 1997.

Ved præsidentvalget i 2002 led Jospin et særligt ydmygende nederlag, da han i første valgrunde fik færre stemmer end både Jacques Chirac og tabte med et mulehår til Jean-Marie Le Pen fra det højrenationale parti Front National.

Efter det chokerende valgresultat, hvor en kandidat fra det yderste højre for første gang havde fået så stor opbakning ved et præsidentvalg, erklærede Jospin, at han trak sig ud af politik.

Alligevel vendte han flere gange tilbage på den politiske scene.

I 2006 var der optræk til, at Jospin agtede at forsøge sig som socialistisk præsidentkandidat endnu en gang, men han trak sig til fordel for Ségolène Royal, der året efter tabte præsidentvalget til den konservative Nicolas Sarkozy.

Som premierminister under præsident Chirac førte Jospin en forsigtig økonomisk politik og gennemførte privatisering af flere statsejede virksomheder.

Han gennemførte en række sociale reformer og fik bragt arbejdsløsheden drastisk ned. Hans regeringsperiode huskes ikke mindst for indførelsen af en arbejdsuge på 35 timer.

Det var også Jospin, der udvidede adgangen til gratis sundhedsydelser og sikrede, at alle – både heteroseksuelle og homoseksuelle – kunne indgå registrerede partnerskaber, der gav dem samme rettigheder som gifte par.

Da en politipatrulje søndag aften ville stoppe en motorcyklist, der kørte for hurtigt, gassede motorcyklisten voldsomt op. På et tidspunkt kørte motorcyklen over 200 kilometer i timen ved Kalundborg.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi mandag.

Det lykkedes motorcyklisten ved 22-tiden at stikke af fra patruljen, da han drejede af til et grønt område, hvor patruljebilerne ikke kunne køre med.

Ikke længe efter fik patruljen besked om, at der var sket en trafikulykke, og at en motorcykel var involveret.

Betjentene kørte til ulykkesstedet, hvor de kunne bekræfte, at den forulykkede 32-årige mand var den samme, som var kørt fra dem kort forinden.

Politiet konstaterede, at han var påvirket af både alkohol og stoffer. Der blev også fundet stoffer i hans lomme. Desuden havde han intet kørekort, og der var sat falske nummerplader på motorcyklen.

Manden var ved bevidsthed, da politiet fandt ham. Han blev kørt til tjek på sygehuset efter ulykken.

Han er sigtet for ikke at have fulgt politiets anvisninger, at have kørt for hurtigt to gange, at have kørt med nummerplader, der ikke hørte til køretøjet, at være påvirket under kørslen samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Politiet har oprettet en sag om vanvidskørsel i forbindelse med hændelsen. Det vil typisk betyde, at køretøjet bliver beslaglagt med henblik på konfiskation.

Politiet er i besiddelse af køretøjet, og det skal nu vurderes, hvorvidt det er totalskadet, eller om det skal kræves konfiskeret.

Hvis motorcykel der er tale om, fremgår ikke. Det er også uvist, hvor høj en promille manden menes at have haft, og hvilken slags stoffer der nærmere bestemt var tale om.

En betjent blev natten til mandag trukket med en bil, som politiet ved 02-tiden havde stoppet på Gørlev Landevej i Gørlev på det vestlige Sjælland.

Det står i Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport mandag morgen.

Betjenten blev ved lav hastighed trukket med bilen i 15-20 meter. Her opgav den 34-årige fører sit forehavende, standsede bilen og stak så af fra køretøjet gennem døren på passagersiden.

Han blev kort efter stoppet af politiet og sigtet for blandt andet spritkørsel og vold mod polititjenestemand.

Betjenten kom ikke til skade i forbindelse med episoden.

En ny overenskomstsaftale giver en gennemsnitlig lærer 3600 kroner mere i løn om måneden.

Det skriver Danmarks Lærerforening i en pressemeddelelse.

Det er Lærernes Centralorganisation (LC), som repræsenterer lønmodtagerne, og Kommunernes Landsforening (KL), som repræsenterer arbejdsgiverne, som er blevet enige om den nye aftale.

Parterne måtte en tur forbi Forligsinstitutionen for at nå til enighed.

Gordon Ørskov Madsen, som er formand for LC og Danmarks Lærerforening, er tilfreds med aftalen.

– En gennemsnitlig lærer vil med denne her aftale få 3600 kroner mere på lønsedlen hver måned plus pension, og vi løfter alle grupper lønmæssigt, siger han i pressemeddelelsen.

– Det er vigtigt, ikke mindst i en tid hvor priserne på fødevarer og energi er høje og usikre, siger han videre.

Generelt ser lærerformanden mange gode elementer i aftalen, som også giver mulighed for barnets tredje sygedag.

Men han ærgrer sig over, at det ikke har været muligt at rykke arbejdsgiver endnu længere, lyder det i pressemeddelelsen. Det gælder særligt i forhold til lærernes arbejdstid.

Forligsinstitutionen har til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at nå til enighed om overenskomster uden arbejdsretlige konflikter.

Overenskomstaftalen mellem LC og KL omfatter lærere i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne.

Overenskomsten er først vedtaget, når organisationernes medlemmer har stemt den igennem.

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening anbefaler medlemmerne at stemme ja til aftalen.

I 2025 var der lige som året før fortsat få arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts på det danske arbejdsmarked.

Antallet af tabte arbejdsdage steg i 2025 med 200 til 4700.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Der var flest tabte arbejdsdage inden for bygge- og anlægsbranchen.

Her var der i alt 26 arbejdsstandsninger, som berørte i alt 899 ansatte i 2025. Det resulterede i 1700 tabte arbejdsdage i alt.

Danmarks Statistik fremhæver tre år, hvor der siden 1996 har været markante konflikter på det danske arbejdsmarked.

Det gælder 1998, 2008 og 2013.

Iran vil gengælde angreb mod landets elsektor ved at ramme israelske kraftværker samt kraftværker, der leverer strøm til amerikanske baser i regionen.

Det fremgår af en udtalelse fra Irans Revolutionsgarde, som er blevet delt af iranske statsmedier mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters trækker Revolutionsgarden i udtalelsen tilsyneladende tidligere trusler mod afsaltningsanlæg i regionen tilbage.

Afsaltningsanlæggene er afgørende for udbuddet af drikkevand i golfstaterne.

– Den løgnagtige amerikanske præsident har hævdet, at Revolutionsgarden har til hensigt at angribe afsaltningsanlæg og skabe vanskeligheder for befolkningerne i regionens lande, lyder det i udtalelsen.

Natten til søndag dansk tid sendte USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social en trussel mod Iran.

Hvis ikke landet sørger for en fuld åbning af Hormuzstrædet inden for 48 timer, vil USA udslette Irans kraftværker, lød det.

Perioden på 48 timer udløber natten til tirsdag dansk tid.

Iran er dog fast besluttet på at reagere på enhver trussel – det vil ske med en reaktion, der er på samme niveau “i forhold til afskrækkelse”, lyder det i udtalelsen.

– Hvis I rammer elektricitet, rammer vi elektricitet, lyder det fra Revolutionsgarden mandag.

Det israelske militær, IDF, meddelte natten til mandag, at det havde indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

Ugens vejr vil i en overgang føles efterårsagtigt med regn og rusk. Der bliver dog også plads til det mere klassiske forårsvejr.

Det fortæller Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

– Vi får et kort besøg af noget efterårsagtigt vejr.

Ugen skydes mandag i gang med en svag koldfront, der skal ned over Danmark fra nordvest. Mandag morgen ligger den over Jylland med op til en millimeter regn i sig.

Når koldfronten rykker østpå, går den dog i opløsning, hvilket betyder, at resten af landet ikke får regn. Det bliver heller ikke til meget vind, men i stedet til en vekslen mellem sol og skyer og temperaturer på 7-11 grader.

Tirsdag – hvor befolkningen skal afgive deres stemmer til folketingsvalget – skal et frontsystem ind over landet vestfra, forklarer Jesper Eriksen.

Det betyder, at der kommer skyer og perioder med regn. Til at starte med vil det kun regne mod nordvest, men senere på dagen kan dråber også melde sig andre steder.

– Så på valgdagen kan man få brug for en paraply i den nordvestlige del. Der kommer til at være skyer over Danmark – ikke solskin, lyder det.

Temperaturen vil på valgdagen ligge på 5-10 grader.

Om aftenen og natten til onsdag vil det så blæse op med udbredt regn til hele landet.

Onsdag får således en efterårsagtig begyndelse med regn og rusk, inden det klarer op fra vest med enkelte byger og med temperaturer, der igen lander på 5-10 grader.

Natten til torsdag kommer koldere luft ned over Danmark. Det kan ikke mærkes i dagtimerne, men det betyder, at nattefrosten kommer tilbage, siger meteorologen.

– Og så kan der komme enkelte byger, der kan være med hagl.

Fredag ser ud til at blive en flot dag. Her skal man regne med nogen sol de fleste steder, mens der dog stadig kan blive plads til lokale byger.

Prognoserne for weekendens vejr peger indtil videre i retning af et højtryksvejr, fortæller Jesper Eriksen.

– Det betyder, at der er gode solchancer, mens det også kan være koldt om natten med mulighed for udbredt frost.

Piloten og andenpiloten er døde, efter at et passagerfly er kollideret med et køretøj på en af landingsbanerne i New Yorks lufthavn LaGuardia.

Det oplyser kilder med kendskab til efterforskningen til tv-stationen NBC News.

Myndighederne har ikke umiddelbart bekræftet, om nogen er kommet noget til i forbindelse med kollisionen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der er tale om et passagerfly fra Air Canada, der var landet i den amerikanske millionby fra Montreal i Canada.

Ifølge passagerlisten var der 76 mennesker om bord på flyet. Af dem var fire besætningsmedlemmer, meddeler det canadiske luftfartsselskab Jazz Aviation, der er partner med Air Canada, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flyet ramte køretøjet med en fart på knap 40 kilometer i timen. Det skete ifølge overvågningssiden FlightRadar24, da flyet trillede ned ad landingsbanen, som køretøjet krydsede.

Ifølge de foreløbige oplysninger skulle det være en brandbil, der er stødt sammen med flyet.

Kilder oplyser til NBC News, at flere personer er kvæstet.

Det amerikanske medie CNN skriver, at videoer, som cirkulerer på de sociale medier, viser redningskøretøjer omkring flyet, hvis cockpit ser ud til at være beskadiget.

Hændelsen har fået den amerikanske luftfartsmyndighed til at lukke lufthavnen med begrundelsen om, at det drejer sig om en nødsituation.

Lukningen sker dels i forhold til redningsarbejdet og dels for at kunne undersøge hændelsen tilbundsgående.

Ankommende fly er enten blevet omdirigeret til andre lufthavne eller er fløjet retur, til hvor de lettede fra.

Fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah er blevet sat i brand.

Det skriver politiet i den britiske hovedstad, London, mandag morgen i en pressemeddelelse.

– En efterforskning er blevet iværksat, efter at fire ambulancer tilhørende det jødiske samfunds ambulancetjeneste var blevet sat i brand i Golders Green.

Golders Green er et område, der ligger i den nordvestlige del af London.

– Betjente opholder sig fortsat på stedet, og ildspåsættelsen bliver efterforsket som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver politiet.

Som en sikkerhedsforanstaltning er personer, der opholdt sig i huse nær ambulancerne, blevet evakueret, og der er blevet sat vejafspærringer op.

Ilden er desuden blevet slukket, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Brandvæsnet i London oplyser i en pressemeddelelse, at det natten til mandag klokken 01.40 lokal tid modtog et opkald om branden.

– Flere gasflasker på køretøjerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok. Der er ikke meldinger om personskade, skriver brandvæsnet.

Der er tidligt mandag morgen ikke sket nogen anholdelser i sagen, fortæller politiinspektør Sarah Jackson.

– Vi opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, om at kontakte os så hurtigt som muligt, skriver hun.

Politiinspektøren tilføjer, at politiet i øjeblikket leder efter tre mistænkte, og at man i den kommende tid vil øge tilstedeværelsen i lokalområdet.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, betegner ildspåsættelsen som et “dybt chokerende antisemitisk brandangreb”.

– Mine tanker er hos det jødiske samfund, der vågner op her til morgen til disse forfærdelige nyheder, skriver Starmer i et opslag på det sociale medie X.

– Antisemitisme hører ikke hjemme i vores samfund.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver nyhedsbureauet AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

Beredskabet er fortsat til stede ved et etagebyggeri på Roesskovsvej i Odense V, efter at der natten til mandag udbrød brand i tagetagen.

Branden er mandag formiddag under kontrol og udvikler ikke længere røg.

Det fortæller indsatsleder ved Beredskab Fyn Steen Jeppesen.

– Vi er der, hvor vi sender nogle termiske kameraer ind for at se, om der skulle være nogle små brandlommer.

– Og hvis de ikke finder noget, så betragter vi egentlig indsatsen som slut, siger han til Ritzau.

I alt 16 personer blev evakueret fra lejligheder i bygningen.

– Der er ingen tvivl om, at lejlighederne i tagetagen er mest medtaget. Men der vil også være vand og sodskader i de øvrige, siger Steen Jeppesen.

En mand blev mandag morgen undersøgt for røgforgiftning på Odense Universitetshospital, men han er uden for livsfare.

Manden opholdt sig ifølge indsatslederen i bygningen, da branden opstod.

Politiet fik anmeldelsen om branden kort før klokken 03, og beredskabet har siden arbejdet på at få styr på flammerne, der havde spredt sig til steder i bygningen.

– Der er på en eller anden måde udbrudt brand i tagetagen.

– Det har spredt sig til tagetagerne i hele længden af bygningen, sagde vagtchef Christoffer Jacobsen ved Fyns Politi.

Fyns Politi oplyste på meddelelsestjenesten Politi Update omkring klokken 09.30, at dets arbejde på stedet var afsluttet.

Politiet kan endnu ikke sige noget om brandårsagen og forventer en nærmere brandundersøgelse i løbet af ugen.

Der var tidligere mandag morgen spærret på Roesskovsvej omkring nummer 44, men nu er vejen igen åben for trafik.

Den globale økonomi står over for en enorm trussel på grund af den energikrise, der er forårsaget af krigen i Mellemøsten.

Det siger direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, under en tale ved National Press Club i Australiens hovedstad, Canberra.

– Den globale økonomi står i dag over for en meget, meget stor trussel, og jeg håber virkelig, at dette problem vil blive løst så hurtigt som muligt, siger IEA-chefen.

Han siger samtidig, at intet land i verden vil være immunt over for konsekvenserne af krisen. Derfor er der behov for en global indsats, mener han.

IEA-chefen advarer om, at verden kan stå over for den værste energikrise i årtier.

– Mange af os husker de to oliekriser i 1970’erne. På det tidspunkt mistede verden i hver krise omkring fem millioner tønder om dagen, og tilsammen blev det 10 millioner tønder om dagen, siger Birol.

– Indtil i dag har vi mistet 11 millioner tønder om dagen, så det er mere end to store oliekriser tilsammen, tilføjer han.

Den globale energikrise er udløst af den amerikanske og israelske militæraktion mod Iran. Efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer mod Iran 28. februar, valgte iranerne at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

USA’s præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Fristen udløber natten til tirsdag dansk tid.

AFP

Det israelske militær, IDF, meddeler natten til mandag, at det har indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

– IDF har indledt en omfattende bølge af angreb rettet mod det iranske terrorregimes infrastruktur i Teheran, skriver militæret ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Flere iranske statsmedier rapporterer, at der kan høres eksplosioner over den iranske hovedstad.

– Eksplosioner hørt over Teheran, skriver det iranske nyhedsbureau Mehr på Telegram.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver, at der er blevet rettet luftangreb mod fem områder i hovedstaden. Det melder samtidig om “voldsomme eksplosioner”.

– Der vil blive meldt flere detaljer ud om omfanget af skaderne og potentielle dødsfald, skriver Fars ifølge AFP.

Natten til mandag er der desuden meldinger om luftangreb i byen Urmia, der ligger i den nordvestlige del af Iran.

Det statslige iranske nyhedstjeneste Nour News rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et luftangreb har ødelagt en beboelsesejendom i byen. Redningsmandskab leder efter mennesker under murbrokkerne, lyder det.

Det fremgår sent natten til mandag ikke, om der er sårede eller dræbte i forbindelse med angrebet i Urmia.

Det er over tre uger siden, at Israel sammen med USA den 28. februar indledte den aktuelle konflikt mod Iran.

Sidenhen har Iran rettet angreb mod amerikanske baser og andre aktiver med relation til USA. Men også civil infrastruktur og olie- og gasanlæg er blevet ramt.

Iranerne har desuden valgt at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Den tidligere Google-chef Matt Brittin bliver ifølge den britiske avis The Times ny generaldirektør for BBC.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge The Times, som har talt med flere unavngivne kilder, blev Matt Brittin godkendt af BBC’s bestyrelse på et møde torsdag.

En officiel udnævnelse ventes i denne uge, skriver The Times. Reuters har ikke selv kunnet bekræfte meldingen i den britiske avis.

BBC’s tidligere generaldirektør Tim Davie trak sig sidste år fra posten efter stor kritik af et misvisende klip med USA’s præsident, Donald Trump. Det samme gjorde nyhedschef Deborah Turness.

Trump har sagsøgt den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på Kongressen 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC’s redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Trumps advokater har sagt, at BBC med dokumentaren “Trump: En chance til?” har forvoldt ham det, de kalder overvældende økonomisk skade og skade på hans omdømme.

Søgsmålet kommer for retten i USA i februar 2027. Det har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet. Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Trump kræver i alt ti milliarder dollar eller omkring 64 milliarder kroner i erstatning fra BBC.

Matt Brittin har ifølge The Guardian stået i spidsen for Google i Europa, Mellemøsten og Afrika i et årti, indtil han trådte tilbage sidste år.

Brittin har beskrevet kunstig intelligens som en enorm mulighed, men anerkendt at der stadig er en del risici forbundet med AI, skriver The Guardian.