Seneste nyheder

Marokkos premierminister, Aziz Akhannouch, opfordrer til dialog, mens landet står over for en sjette nat med demonstrationer.

Demonstrationerne, der begyndte lørdag, er organiseret af en ungdomsgruppe under navnet GenZ 212. Gruppen kræver forbedringer i uddannelses- og sundhedsvæsnet.

Hundredvis er blevet anholdt eller er kommet til skade. Onsdag var der de hidtil første dødsfald.

Her lød det fra myndighederne, at sikkerhedsstyrker skød og dræbte tre knivbevæbnede unge, som forsøgte at stjæle våben i byen Lqliaa nær havnebyen Agadir.

Selv om folkemængderne ikke har været meget store i antal, har de i stigende grad voldelige protester ført til den værste uro på gaderne i Marokko siden demonstrationer i det nordlige Marokko i 2016 og 2017.

Premierminister Akhannouch siger i en udtalelse, at hans regering “forholder sig til de krav, som ungdomsbevægelserne har udtrykt,” og er klar til “dialog og diskussion”.

– Vi gentager, at en dialogbaseret tilgang er den eneste måde at håndtere de forskellige udfordringer, vores land står over for, siger han.

Gruppen GenZ 212 har taget afstand til volden og opfordret til nye, fredelige demonstrationer i de store marokkanske byer.

– Vi opfordrer alle deltagende til at forblive disciplinerede og sikre vores handlingers fredelige karakter, skriver gruppen på kommunikationsplatformen Discord.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer danske statsborgere til at holde sig på afstand af demonstrationerne.

– Risiko for fortsatte demonstrationer og uroligheder i Rabat og andre større byer. Kan udvikle sig voldeligt. Hold dig på afstand, og vær opmærksom på dine omgivelser, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.

Reuters

Konsortiet Danske Flådestøtteskibe K/S er blevet valgt til at bygge fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer som en del af Danmarks flådeplan.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er sammen med partierne i forsvarsforligskredsen torsdag blevet enig om at indlede forhandlinger med konsortiet.

Det består af OSK Design A/S, Hvide Sande Shipyard A/S og Karstensens Skibsværft A/S.

De fire skibe skal erstatte de nuværende havmiljøfartøjer, som er nedslidte.

Skibene skal løse havmiljøopgaver som for eksempel opsamling af kemikalier og olie.

Men de skal også bruges til løsning af en række militære opgaver som overvågning, træning af personel og udlægning af miner, lyder det.

Anskaffelse af de nye skibe er en del af flådeplanen, som blev besluttet i foråret. Da var det ambitionen, at skibene skal produceres i Danmark, og derfor er valget falder på Danske Flådestøtteskibe K/S.

Det er den bedst egnede danske totalleverandør, vurderer Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

I marts meldte konsortiet sig klar til at bygge de nye skibe, lød det i en pressemeddelelse.

Her stod der, at OSK Design skal stå for designet af skibene.

Stålskrogene bliver så bygget på et danskejet værft i Polen og derefter udrustet hos henholdsvis Karstensens Skibsværft og Hvide Sande Shipyard.

– Gennem samarbejdet mellem Karstensens Skibsværft, Hvide Sande Shipyard og OSK Design vil Forsvaret få gode, velsejlende skibe, der kan løse Forsvarets opgaver effektivt og blive leveret hurtigt og til tiden, skrev konsortiet.

Det lød samtidig, at det første flådestøtteskib ville være klar til indsættelse i 2027, hvis en kontrakt blev indgået inden sommeren 2025.

Forsvarsministeriet skriver torsdag aften, at hvis man i forhandlingerne kan opnå “enighed om vilkår, som matcher den politiske ambition”, ventes kontrakten indgået inden udgangen af 2025.

Med flådeplanen var der enighed om at anskaffe 26 mindre skibe.

Heraf 21 skibe til Marinehjemmeværnet, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og et skib, som kan overvåge undersøiske infrastruktur såsom havkabler.

Det flugtede med et udspil, som regeringen kom med i slutningen af marts. Disse skibe ventes tilsammen at koste cirka fire milliarder kroner.

De finansieres med midler fra forsvarsforliget og den såkaldte “accelerationsfond”, som regeringen kalder den, og som har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026 med i alt 50 milliarder kroner.

En stor eftersøgning er iværksat i det nordøstlige Norge, efter at ti norske soldater ikke har meldt ind til deres afdeling under en øvelse.

Det skriver norsk politi i en politilog ifølge nyhedsbureauet NTB og flere norske medier.

Torsdag aften klokken 19.42 skriver norsk politi i sin log, at fem ud af de ti soldater er blevet fundet i “god behold”.

Tre er selv mødt op på et aftalt mødested, mens to andre er blevet fundet af en redningshelikopter, som tager del i eftersøgningen.

– For disse fem har øvelsen taget længere tid end planlagt, og der søges videre efter de fem sidste soldater, skriver politiet.

Oberstløjtnant Audun Jørstad siger torsdag aften til lokalavisen iFinnmark, at man har information om, hvor en sjette soldat befinder sig.

– Vi har også GPS-signal på yderligere to. Dem kommer vi til at finde i løbet af natten eller morgentimerne. Vi har koncentreret søgningen efter de sidste to, som vi ikke har nogen elektroniske spor fra, siger Jørstad.

Soldaterne er udstyret med en nødradio, men den har de ikke gjort brug af.

Soldaterne har været ude på en terrænøvelse omkring byen Bugøynes, der ligger i Norges nordligste fylke, Finnmark, som grænser op til Finland og Rusland.

Tidligere lød det fra norsk politi, at soldaterne skulle være vendt tilbage klokken 07.00 torsdag morgen. Det går Forsvaret dog i rette med.

Vegard Norstad Finberg fra det norske forsvar oplyser til Aftonposten, at soldaterne skulle melde ind til deres afdeling, når de nåede bestemte punkter i terrænet.

Eftersøgningen blev sat i gang, da soldaterne ikke havde meldt ind.

Øvelsen bestod i, at soldaterne skulle gemme sig uden at blive opdaget, oplyser Vegard Norstad Finberg videre.

Han vil ikke uddybe, hvilken afdelingen i Forsvaret soldaterne hører til.

Politi, norske redningshunde, Røde Kors, Forsvaret og politiets droner indgår i eftersøgningen af soldaterne, der blev meldt savnet klokken 16.37.

Operationsleder ved politiet Jørgen Haukland oplyser til NTB, at politiet primært arbejder ud fra to teorier i forbindelse med soldaternes forsvinden.

– Enten har de misforstået mødetidspunktet, eller også er der sket noget. Da det sidste kan være tilfældet, er vi gået i gang med en fuld eftersøgning, siger han.

En redningshelikopter fra det norske luftforsvars base Banak er blevet sendt ud for at deltage i eftersøgningen, skriver mediet.

Elbilproducenten Tesla leverede i tredje kvartal flere biler end ventet.

Det fremgår torsdag af en meddelelse fra Tesla.

Årsagen er tilsyneladende, at et særligt skattefradrag på elbiler i USA stoppede med udgangen af september, og at elbilkøbere derfor havde travlt med at købe selskabets biler.

I alt leverede Tesla 497.099 biler i tredje kvartal af 2025. Det er syv procent over det tilsvarende kvartal sidste år.

Investorer og analytikere regner dog med, at det vil gå nedad bakke i næste kvartal, da skattefradraget er udløbet.

Så på børsen er elbilselskabet faldet torsdag.

– Mens tredje kvartal var stærkt, så forventer vi et fald i salget i fjerde kvartal svarende til første halvdel af året, og det vil i vidt omfang skyldes, at skattefradraget er udløbet, siger senioranalytiker Seth Goldstein hos Morningstar.

Kongressen godkendte tilbage i 2008 et skattefradrag på 7500 dollars for elbiler og plug-in-hybridbiler. Det blev forlænget i 2022, men udløb 30. september.

Imens fortsætter Europa med at være et svagt punkt for Tesla.

Flere rivaler har markedsført deres plug-in-hybridbiler aggressivt, og kinesiske elbilselskaber gør fremskridt i et marked med stor konkurrence.

Tesla-aktier er en stor andel af direktør Elon Musks formue, som onsdag ifølge magasinet Forbes passerede milepælen 500 milliarder dollar. Det svarer til knap 3200 milliarder kroner.

Siden er Musks formue faldet under de 500 milliarder dollar igen.

Torsdagens meddelelse fra Tesla handler om selskabets leverancer og produktion, men ikke de økonomiske resultater i Tesla. Dem ventes Tesla at komme med 22. oktober.

I hele 2025 ventes Tesla ifølge analyseselskabet Visible Alpha at levere 1,61 millioner biler, hvilket vil være cirka ti procent under 2024.

Reuters

Den mistænkte gerningsperson bag et angreb ved en synagoge i den engelske by Manchester, angreb og dræbte personer, fordi de var jøder.

Det siger den britiske premierminister, Keir Starmer, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han kalder gerningspersonen en afskyelig person, der “angreb jøder, fordi de er jøder, og angreb Storbritannien på grund af vores værdier”.

– Jeg vil gøre alt, der står i min magt, for at sikre jer den sikkerhed, I fortjener, siger han ifølge Sky News direkte henvendt til det jødiske samfund i Storbritannien.

Han uddyber, at det til at begynde med betyder mere synligt politi.

I angrebet, hvor der blev brugt både kniv og en bil, blev to mennesker dræbt, mens tre andre torsdag eftermiddag er i kritisk tilstand.

Personen bag angrebet blev skudt og dræbt af bevæbnede betjente.

Britisk antiterrorpoliti klassificerer angrebet torsdag ved synagogen som en terrorhændelse ud fra den nuværende viden.

Politiet mener at kende til identiteten på den person, der gennemførte angrebet, men har endnu ikke ville oplyse mere af sikkerhedsmæssige årsager.

Den i dag voksne mand, der er fotograferet som baby og afbilledet på forsiden af Nirvanas album “Nevermind” fra 1991, har tabt en sag mod bandet.

Det skriver BBC.

Manden, Spencer Elden, havde ifølge det britiske medie sagsøgt bandet og fotografen Kirk Weddle for at distribuere børnepornografi.

Oprindeligt rejste han sagen i 2021.

Han mente, at hans navn og identitet var “forevigt bundet til den kommercielle seksuelle udnyttelse, han oplevede som mindreårig, og som er blevet distribueret og solgt verden over”, lød det ifølge BBC.

I 2022 afviste den amerikanske distriktsdommer Fernando Olguin sagen. Men senere fik Elden lov at genrejse sagen.

Nu har den samme dommer så afgjort, at hverken “poseringen, fokuspunktet, omgivelserne eller den overordnede sammenhæng antyder, at albumcoveret viser seksuelt eksplicit adfærd”, lyder det ifølge BBC.

Han sammenligner i stedet billedet med et familiefoto af et barn, der bader, hvilket “tydeligt er utilstrækkeligt til at underbygge en konstatering” af børnepornografi, lyder det.

Dommeren lagde ifølge BBC også vægt på, at Spencer Eldens forældre var til stede ved fotosessionen, og at fotografen var en ven.

Mindst 15 personer har været indlagt på hospitalet efter et udbrud af listeria på restauranten Coco & Carmen i Stockholm.

Det skriver SVT, der beskriver restauranten som en “luksusrestaurant”.

Alle, der har spist på stedet mellem den 23. og 27. september opfordres til at søge lægehjælp, hvis de oplever symptomer.

Fire personer er som følge af infektion med listeria blevet syge med sepsis, meddelte Stockholms agentur for smittebeskyttelse torsdag, skriver SVT.

Sepsis er en livstruende blodforgiftning.

Joakim Almquist, der er kok og medejer af Coco & Carmen, beklager udbruddet over for SVT Stockholm.

– Det eneste, jeg kan gøre, er at undskylde oprigtigt, for jeg lider sammen med de her mennesker.

I alt er der modtaget 80 anmeldelser om madforgiftning på restauranten mellem lørdag og torsdag morgen.

Flere har rapporteret symptomer som kvalme, diarré, opkastning, kulderystelser og feber.

Omkring 400 personer kan have indtaget listeriabakterierne og er blevet kontaktet i forbindelse med smittesporing, rapporterer P4 Stockholm ifølge TT.

Det er endnu uklart, hvad der præcist har forårsaget forgiftningen. De gæster, der er blevet syge, har spist en menu med 14 retter, skriver TT.

Den europæiske magtelite skaber et “hysteri” ved at sige, at en krig mod Rusland er tæt på.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, under en konference hos tænketanken Valdai Discussion Club torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I talen langer Putin kraftigt ud efter europæiske ledere, der netop i denne uge er samlet til topmøder i København, mens der er internationalt fokus på droneaktivitet og krænkelser af luftrum.

Han siger, at det europæiske “hysteri” er en undskyldning for at øge de forskellige landes militærbudgetter.

– Bare slap af, siger Putin.

Rusland vil komme med en “markant” reaktion på Europas “militarisering”, lyder det fra præsidenten.

– Vi følger tæt med i den tiltagende militarisering af Europa, siger Putin ifølge AFP til publikum og tilføjer:

– Russiske gengældelsestiltag vil ikke lade vente på sig. Modsvaret på den slags trusler vil være meget markant.

– Rusland vil aldrig vise svaghed eller ubeslutsomhed, siger han.

Putin hævder videre, at det er Europa, der har ansvaret for, at der ikke er fred i Ukraine, som Rusland indledte sin fuldtonede invasion af i februar 2022.

Til gengæld takker han mange andre lande for deres indsats for fred. Det gælder de arabiske lande, BRIKS-alliancen og Nordkorea samt Belarus, hvis territorie Rusland invaderede Ukraine fra i 2022.

Han siger, at skulle Europa finde på at provokere Rusland, så vil Rusland svare hurtigt igen.

Men Rusland har ingen intentioner om at angribe den vestlige forsvarsalliance Nato, lyder det fra den russiske præsident.

Tænketanken Valdai Discussion Club har base i Moskva. Men mødet finder sted i byen Sotji, som ligger ud til Sortehavet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser ikke noget kompromis, hvad angår at tilbyde Ukraine medlemskab af EU på sigt.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har tilbudt et “strategisk partnerskab”, da han frygter, at et fuldt medlemskab “vil lukke krigen ind” med henvisning til Ruslands fuldtonede angrebskrig mod Ukraine. Men Frederiksen afviser.

– Vi er nødt til at holde os til strategien, og at gøre den europæiske union større er en del af strategien. Vi skal bygge et Europa, der er så stærkt som muligt, siger hun på et pressemøde, hvor Danmark er vært for Det Europæiske Politiske Fællesskab, EPC.

Hun tilføjer, at Ukraine gør det “fantastisk godt”, selv om landet er i krig.

Foruden Ukraine står en hel række østeuropæiske lande på spring til at komme ind i EU. De har allerede opnået status af kandidatlande.

Men Ukraine og som følge deraf Moldova bliver i øjeblikket blokeret af Ungarn.

Danmark har i dette halvår det roterende formandskab for EU og er vært for en række møder. Men en af de store udfordringer for Danmark er Ungarn, som stritter imod de andre lande, hvilket Frederiksen bemærker.

– Der er europæisk enighed, fordi vi er 26 lande, som er enige om, at Ukraine, Moldova og andre skal slutte sig til os. De gør det fantastisk godt, selv om de er i krig, siger Frederiksen i Bella Centeret i København.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger på pressemødet, hvor han deltager med Frederiksen, at Ukraine deler de samme værdier som europæiske lande og ikke Rusland.

Han bemærker, at Ungarn skal til valg senest i april 2026, og at Viktor Orbán, som har siddet på magten længe, har en indenrigspolitisk interesse i at modsætte sig for at høste stemmer.

– Det afhænger af enighed og en fælles beslutning. Vi har problemer med Ungarn, hvilket vi kan tale åbent om. Han står over for et valg, så han blokerer for et stort og stærkt land med 40 millioner borgere. Det er ikke klogt, siger han.

Britisk antiterrorpoliti klassificerer et angreb torsdag ved en synagoge i Manchester som en terrorhændelse ud fra den nuværende viden.

Det oplyser Laurence Taylor fra det britiske antiterrorpoliti torsdag eftermiddag.

Taylor melder videre, at man mener at kende identiteten på den person, der gennemførte angrebet, men af “sikkerhedsårsager på stedet, kan vi ikke bekræfte det på dette tidspunkt”.

– Baseret på det, som vi ved, har politiet erklæret dette for en terrorhændelse, siger han og forklarer, at det nu er særligt udpegede hold af specialister, som står i spidsen for efterforskningen.

Der er foretaget to anholdelser i sagen, lyder det.

I angrebet, hvor der blev brugt både kniv og en bil, blev to mennesker dræbt, mens tre andre torsdag eftermiddag er i kritisk tilstand.

Personen bag angrebet blev skudt og dræbt af bevæbnede betjente.

Personen blev forhindret i at komme ind i synagogen af sikkerhedsvagter og flere civile personer, fortæller Stephen Watson, der er chef for politiet i Manchester, på et pressemøde.

Hændelsen har fundet sted samtidig med yom kippur, som er den vigtigste helligdag inden for jødedommen.

Laurence Taylor kalder det “frygteligt”, at angrebet fandt sted netop på yom kippur.

Politiet fik anmeldelsen om angrebet kort efter klokken 09.30 lokal tid – 10.30 dansk tid. Det var uden for Heaton Park Hebrew Congregation-synagogen, at angrebet fandt sted.

I den kommende tid vil sikkerheden blive øget ved synagoger og jødiske steder, siger Laurence Taylor.

– Vi vil sikre, at alle oplysninger og spor bliver grundigt gennemgået, siger Taylor.

– Vi arbejder tæt sammen med sikkerhedstjenesterne for at sikre, at vi har et fuldstændigt efterretningsbillede i de kommende dage og uger.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) i Danmark følger situationen i Manchester, lyder det i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– PET følger hændelsen i Manchester og er i den forbindelse i tæt kontakt med relevante partnere.

PET oplyser ikke nærmere, hvem de er i kontakt med.

Lige over halvdelen af befolkningen føler sig i nogen eller højere grad utryg efter hændelser med droner i luftrummet flere steder i Danmark.

Det viser en måling fra Voxmeter, som analyseinstituttet har foretaget for Ritzau.

Målingen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1005 personer har deltaget.

De er blevet spurgt, i hvilken grad de føler sig utrygge som følge af de seneste droneobservationer over danske lufthavne og militære områder.

I alt 50,5 procent svarer i nogen eller højere grad. Mens 4,2 procent svarer, at de “i meget høj grad” føler sig utrygge, svarer 10,8 procent “i høj grad”.

35,5 procent svarer “i nogen grad”.

Omvendt er der i alt 47,9 procent, der enten svarer “i lav grad” eller “slet ikke”.

1,6 procent har angivet “ved ikke” som svar.

Dataindsamlingen er gennemført af Voxmeter fra 30. september til 2. oktober – i ugen efter at droner for alvor kom på dagsordenen i Danmark.

I sidste uge er der blevet observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark. Det begyndte 22. september, da droner lukkede Københavns Lufthavn i flere timer.

Dronehændelserne, hvor luftrum blev lukket, og flytrafik blev forstyrret, er af statsminister Mette Frederiksen (S) blevet kaldt hybridangreb.

Det bliver en weekend med masser af blæst og regn.

DMI varsler nemlig om kraftig regn og vindstød af stormstyrke fredag og i løbet af weekenden.

I løbet af fredagen nærmer et lavtryk sig Danmark vestfra, og særligt i Nordjylland er der risiko for vindstød af stormstyrke.

– Det blæser op i løbet af fredag. Der kommer et lavtryk fra Irland, der kommer til at give en del vind i de nordlige egne, siger vagthavende meteorolog ved DMI Mette Wagner.

Den kraftige blæst rammer også store dele af Jyllands vestkyst og Djursland, lyder det.

Vindstød af stormstyrke betyder, at der kommer vindstød, der blæser mellem 25 og 28 meter i sekundet, tilføjer Mette Wagner.

– Hvis man ikke har taget sin trampolin ind, så er det en god idé at gøre nu. Ellers kan de risikere at lave et par kolbøtter, siger meteorologen.

Vinden vil aftage i løbet af lørdagen, mens det stadig er usikkert, hvor meget det vil blæse i løbet af søndagen, skriver DMI på sin hjemmeside.

I Irland er stormen, der nu sender et lavtryk mod Danmark, blevet døbt Amy.

Regnvejret begynder natten til lørdag, og der er risiko for “kraftig regn”, hvilket betyder, at der kan falde mere end 24 millimeter på seks timer, skriver DMI på sin hjemmeside.

Det vil i løbet af lørdagen klare op, men der vil dog være flere byger, forklarer Mette Wagner.

– Det aftager i løbet af formiddagen, men nogle steder vil man nok slet ikke mærke, at det klarer op. Der kommer nemlig flere byger, så det er en våd lørdag, vi har i vente.

Uvejret har blandt andet medført, at færgeselskabet Color Line har aflyst en færgeafgang fra Hirtshals i Nordjylland til den norske by Kristiansand fredag aften, skriver NTB.

Returafgangen lørdag morgen er ligeledes aflyst.

Det har ellers været godt vejr i løbet af september.

Det var nemlig den tiendevarmeste september i over 150 år, oplyste DMI onsdag.

Gennemsnitstemperaturen lå på 14,6 grader på landsplan, og der blev registreret i alt 190 solskinstimer.

Lederen af den militære gren af Hamas i Gaza har indikeret over for mæglere, at han ikke går ind for en ny amerikansk plan om at afslutte krigen.

Det erfarer BBC.

Udmeldingen er ikke officielt bekræftet af Hamas.

BBC skriver, at militærlederen Izz al-Din al-Haddad mener, at planen er lavet for at gøre en ende på Hamas, uanset om gruppen accepterer den eller ej.

Derfor skal han være fast besluttet på at kæmpe videre.

Trump præsenterede mandag en plan på 20 punkter, som har fået grønt lys af Israel.

Et led i planen er, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke må spille en rolle i en fremtidig regering i Gaza. Al militær infrastruktur skal ødelægges.

Ifølge BBC er dele af Hamas’ politiske ledelse i Qatar åben over for planen med visse justeringer. Men deres indflydelse er begrænset, da de ikke har kontrol over de gidsler, som gruppen har taget.

Et punkt, som har været medvirkende til skepsis blandt nogle i Hamas, er angiveligt, at planen kræver, at Hamas frigiver alle gidsler i løbet af de første 72 timer med våbenhvile.

Dermed vil Hamas relativt hurtigt i processen afgive det, der anses for at være et vigtigt kort i forhandlingerne.

Andre dele af Gaza-planen går ud på, at USA sammen med arabiske lande og internationale partnere skal lave en “international stabiliseringsstyrke”, som skal udsendes til Gaza.

Derudover skal der dannes en midlertidig, teknokratisk overgangsledelse – en upolitisk palæstinensisk komité, står der i planen. Den komité styres af det såkaldte “Board of Peace”, som er under ledelse af Trump og også skal have den tidligere britiske premierminister Tony Blair med.

Izz al-Din al-Haddad blev den øverste militære Hamas-leder i Gaza efter Mohammed Sinwars død.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var med, da Donald Trump mandag præsenterede sin fredsplan i Det Hvide Hus. Netanyahu sagde ved samme lejlighed, at Israel støtter planen.

En 33-årig mand fra Odense er blevet anholdt og sigtet for at have stukket sin kæreste med en kniv.

Knivoverfaldet fandt sted onsdag omkring klokken 11.40. Kvinden blev stukket tre gange i ryggen.

Efterfølgende blev hun kørt til behandling på Odense Universitetshospital og meldt uden for livsfare.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse, og det fremgår af Fyens Stiftstidendes dækning af et grundlovsforhør i Retten i Odense torsdag, hvor manden blev sigtet for drabsforsøg.

Dommeren fandt dog kun grundlag for at varetægtsfængsle på en begrundet mistanke om grov vold, skriver Fyns Politi på det sociale medie X. Fængslingen løber i fire uger, inden den eventuelt kan forlænges.

Manden blev anholdt onsdag klokken 12.17 – lidt over en halv time efter overfaldet.

Retten i Odense lukkede dørene ved torsdagens retsmøde, hvorfor politiets beviser holdes hemmelige. Ifølge Fyens Stiftstidende nægter den 33-årige mand sig skyldig, men ønskede ikke at udtale sig i retsmødet.

Flere danske rejsende udsættes for rabies under ferier i udlandet, især i Thailand og Tyrkiet.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

I 2024 modtog 340 personer i Danmark behandling mod mulig smitte af rabies. Heraf var 296 af tilfældene efter rejser i udlandet.

Året forinden blev 281 behandlet mod mulig smitte af rabies, og udviklingen er ifølge SSI opadgående i 2025.

SSI opfordrer nu til øget opmærksomhed, vaccination før afrejse og til at undgå kontakt med dyr.

– Man skal overveje at blive vaccineret hjemmefra, og så skal man undgå at klappe dyr, uanset hvor søde og tamme de måtte virke. Rabies er en frygtelig sygdom, men den kan forebygges, siger Maria Wessman, overlæge ved SSI, i pressemeddelelsen.

Rabies kan give hjernebetændelse. På verdensplan dør omkring 60.000 mennesker hvert år ifølge SSI.

Blandt de 296 personer, der fik behandling mod mulig rabies efter udlandsrejser, var det under halvdelen, der fik den nødvendige medicin lokalt.

Ifølge SSI har mange lande stadig begrænset adgang til behandling med rabies-immunglobulin. Det kan i kombination med vacciner forhindre sygdom i at udvikle sig – dog kun i visse tilfælde.

– Bliver man bidt eller kradset af et dyr i et land, hvor der er rabies, er det kritisk, at man straks sørger for at få vaccination og eventuel rabies-immunglobulin, siger Maria Wessman og tilføjer:

– Hvis man på forhånd er vaccineret, kan man nøjes med at give to vacciner som efterbehandling. Når først symptomerne bryder ud, findes der ingen kur, og dødeligheden er tæt på 100 procent.

Rabies, som i daglig tale også går under navnet hundegalskab, er en alvorlig virussygdom.

Sygdommen overføres typisk gennem bid fra smittede dyr, især hunde. Smitte kan også ske gennem krads eller spyt på åbne sår og slimhinder.

Symptomer er til at starte med feber, hovedpine og utilpashed samt føleforstyrrelser omkring eventuelt bidsted.

Det udvikler sig efterfølgende til kramper og lammelser.

Når neurologiske symptomer er indtruffet, er rabies altid dødelig, skriver SSI.

SSI anbefaler, at man overvejer rabies-vaccination inden afrejse til områder med kendt forekomst af rabies. En stor andel af tilfældene fra sidste år kom fra Thailand og Tyrkiet.

Trumps interesse for at overtage Grønland er hastigt ved at bringe Grønland tættere på EU.

Det blev understreget på mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) torsdag i København.

Her fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der er tætte bånd mellem EU og Grønland.

– Europa og Grønland vil altid være hinandens fortrolige og pålidelige partnere, skriver von der Leyen på det sociale medie X.

Som værtsland for mødet havde Danmark valgt at invitere Grønland og Færøerne til at deltage i torsdagens møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i Bella Center på Amager.

Under mødet fik von der Leyen mulighed for at mødes med formand for Grønlands regering Jens-Frederik Nielsen.

På mødet gentog von der Leyen, at EU-Kommissionen ønsker at fordoble den økonomiske støtte til Grønland på det næste flerårige EU-budget.

– Vi ønsker at uddybe vores samarbejde. Derfor har vi som mål at fordoble vores finansielle støtte til Grønland, så vi kan levere ren energi og skabe fremtidens teknologier, skriver von der Leyen på X.

EU-Kommissionen foreslog at fordoble støtten til Grønland i forslaget til det næste EU-budget.

Hvis EU-landene og EU-Parlamentet siger ja til det forslag, vil der blive afsat fire milliarder kroner til Grønland på budgettet, der skal gælde fra 2028 til 2034.

Der har torsdag morgen været et færdselsuheld nær Bella Center på Amager, hvor en af politiets biler har været involveret.

Ingen er kommet til skade ved uheldet på Vejlands Allé, og der er ryddet op på stedet, oplyste Københavns Politi torsdag formiddag.

I en mail til Ekstra Bladet lyder det senere, at uheldet er sket i forbindelse med eskortekørsel. Det er, når politiet kører med udrykning for at eskortere personer, der kræver særlig beskyttelse.

– Københavns Politi kan oplyse, at der i forbindelse med eskortekørsel her til morgen skete et mindre færdselsuheld mellem to køretøjer.

– Der skete ingen personskade ved uheldet, hvis hændelsesforløb nu skal klarlægges nærmere, skriver politikredsen i en mail og afviser at kommentere uheldet nærmere.

I disse dage er politiet stærkt til stede i København, hvor der afholdes topmøder i forbindelse med Danmarks EU-formandskab.

Torsdag er der meget politi ved Bella Center, hvor blandt andre den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er til stede.

Han skal senere holde tale i centeret i forbindelse med mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC), der er et forum og en sammenslutning af lande, der blev dannet på fransk initiativ som følge af Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.

Københavns Politi har oplyst, at Center Boulevard er spærret fra Vejlands Allé til C.F. Møllers Allé onsdag og torsdag.

Torsdag formiddag lød meldingen fra politiet, at politiindsatsen indtil videre forløber planmæssigt.

På grund af de mange prominente gæster i København vil man også i flere tilfælde kunne se eskortekørsel, hvor politiet kører med udrykning.

Det kan i perioder medføre øget trængsel på vejene og risiko for kødannelser, har advarslen lydt fra Københavns Politi.

Bilister opfordres til at holde vejen åben, hvis de møder en eskorte med udrykning. Træk til højre, hvis det er muligt, men undlad at trække ud i rabatten eller nødsporet på motorvejen, lyder det.

Politiet har også oplyst, at en del af politiindsatsen indebærer droner, som er i luften over København hele ugen.

Al civildroneflyvning er i forbindelse med EU-formandskabet forbudt fra mandag til fredag.

Retten i Glostrup har idømt en 49-årig kvinde en foranstaltningsdom for i 2014 at have medvirket til omskæring af sin dengang 12-årige niece.

Det skriver Sjællandske Nyheder torsdag, hvor dommen er afsagt.

Fasteren var med til at fastholde pigen under overgrebet, der fandt sted i Somalia.

Allerede i juni 2024 blev fasteren fundet skyldig i sagen sammen med pigens far. Faren blev straffet med to års fængsel, men dommen til kvinden er først faldet nu, da retten afventede en mentalerklæring.

Den viser ifølge Sjællandske Nyheder, at kvinden er mentalt retarderet i lettere grad.

Foranstaltningsdommen er uden udløbsdato. Den indebærer, at kvinden skal være under tilsyn af kommunen, der blandt andet kan bestemme, om hun skal anbringes på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Omskæringen af den 12-årige pige fandt sted på et ikke nærmere identificeret sted i Somalia i 2014.

Pigen blev her tvunget ind i et hus og placeret på et gulv, hvor hun uden bedøvelse blev udsat for kvindelig omskæring, som gav hende varige skader i underlivet.

Pigen var sammen med sin mor og fire søskende i en årrække mod deres vilje anbragt i Somalia.

Men med hjælp fra forskellige sider lykkedes det dem at komme tilbage til Danmark i 2020.

Siden blev sagen efterforsket af politiet.

Da Retten i Glostrup i juni 2024 kendte fasteren og faren skyldige, kaldte specialanklager Natalja Fryd Lindberg det for en alvorlig form for kriminalitet.

– Omskæring er grov seksuel vold mod piger, udelukkende fordi de er piger. Den har intet medicinsk formål ud over at lemlæste dem, så de ikke føler seksuel lyst, lød det.

Også et tredje familiemedlem er tiltalt i sagen. Der er tale om pigens 94-årige farmor, skriver Sjællandske Nyheder. På grund af sygdom har hendes sag været udskudt, og det er uvist, hvad der sker med hendes sag.

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth medvirker i TV 2-programmet “Det sidste ord”.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Jørgen Leth døde mandag aften i en alder af 88 år efter kort tids sygdom.

“Det sidste ord” er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises, efter deres død.

Programmets vært er Mikael Bertelsen.

– Da jeg forberedte samtalen med Jørgen Leth, ønskede han, at der skulle være en napoleonskage i baglokalet til tv-studiet og en flaske af hans yndlingssnaps i kulissen.

– Flasken blev der ikke taget hul på, for da vi først kom i gang, så gav det sig selv. Måske fordi vi var i det samme studie, hvor Jørgen Leth for mange år siden optog filmen “Det gode og det onde”.

– Lige inden kameraerne blev tændt, sagde han til mig: “Jeg hader at sige farvel. Det er alt for vemodigt.” Og så gik vi i gang, siger Mikael Bertelsen i meddelelsen.

Programmet sendes søndag 5. oktober klokken 20.00 på TV 2 Play og TV 2.

Der har tidligere været sendt “Det sidste ord” med Jytte Abildstrøm, Erik Clausen, Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli i programserien.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen “Gult lys”. Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen “Zombie”.

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb – blandt andet “Stjernerne og vandbærerne” om Giro d’Italia og “En forårsdag i helvede” om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren “Michael Laudrup – en fodboldspiller”. Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90’erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, der blandt andet handlede om hans årelange ophold i Haiti.

Formuleringen “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret” om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Politiet er rykket ud til et knivstikkeri ved en synagoge i den engelske by Manchester. To personer er døde som følge af hændelsen.

Den mistænkte er desuden blevet skudt og dræbt.

Det oplyser Greater Manchester Police i en udtalelse ifølge Reuters og BBC.

Ifølge vidner på stedet kørte en bil mod en gruppe mennesker uden for synagogen Heaton Park Hebrew Congregation.

Ifølge politiet er tre andre personer fortsat i kritisk tilstand. Politiet har desuden en bombeenhed til stede, skriver Reuters.

De dræbte og sårede er henholdsvis blevet ramt af knivstik og er blevet påkørt.

Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 09.30 lokal tid – 10.30 dansk tid.

– Skud blev affyret af betjente fra Greater Manchester Police klokken 09.38. En mand er blevet skudt, han menes at være gerningsmanden.

– Ambulancereddere ankom til stedet klokken 09.41 og tager sig af borgere – på nuværende tidspunkt fire borgere med skader fra både køretøjet og knivstik, lyder det i udtalelsen fra politiet i Manchester.

Manchesters borgmester, Andy Burnham, siger til BBC Radio Manchester, at han har fået at vide, at den umiddelbare fare tilsyneladende er ovre.

– Jeg vil først og fremmest sige til folk, der lytter: Undgå området – det er en alvorlig hændelse.

– Men samtidig kan jeg i et vist omfang forsikre om, at den umiddelbare fare ser ud til at være drevet over, og Greater Manchester Police håndterede den meget hurtigt, siger borgmesteren til BBC Radio Manchester.

Hændelsen har fundet sted samtidig med yom kippur, som er den vigtigste helligdag inden for jødedommen.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, er torsdag i København i forbindelse med EU-topmødet i den danske hovedstad, men rejser hjem før tid på grund af angrebet i Manchester, skriver BBC.

I en udtalelse siger Starmer, at han er dybt rystet over det, der er sket.

– Det faktum, at det er sket på yom kippur, den helligste dag i den jødiske kalender, gør det hele endnu mere frygteligt.

– Mine tanker går til de pårørende til alle dem, der er berørt, og min tak går til beredskaberne og alle, der rykkede ud, siger Starmer.

Premierministeren oplyser desuden ifølge Reuters, at der vil blive indsat ekstra politi ved synagoger over hele Storbritannien efter angrebet i Manchester.

Kong Charles af Storbritannien udtaler ifølge Reuters, at han er “dybt chokeret og bedrøvet over at høre om det forfærdelige angreb i Manchester”.