Seneste nyheder

En 32-årig mand med bopæl i Hedensted Kommune sigtes for forsøg på at dræbe en 19-årig kvinde på Klakringvej i Juelsminde fredag.

Han varetægtsfængsles i fire uger, har en dommer afgjort lørdag ved Retten i Horsens.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kiær til Ritzau.

Politiet vil ikke oplyse, om de to har en relation til hinanden.

– Manden er sigtet for forsøg på manddrab ved at have overfaldet og stukket en 19-årig kvinde i halsen med en kniv på Klakringvej i Juelsminde, skrev politiet om sigtelsen tidligere lørdag.

Den 32-årige blev anholdt fredag kort før klokken 12, kort tid efter at anmeldelsen indløb 11.42.

Knivoverfaldet efterlod kvinden alvorligt tilskadekommen, men hun er uden for livsfare.

Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag ved middagstid, at betjente ville være til stede ved en lokal SuperBrugsen i Juelsminde i tidsrummet 13.30 til 15.30.

Her vil politiet stå til rådighed for borgere, der kunne være utrygge eller have oplysninger i sagen.

Det skriver kredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Lørdag morgen er der ikke længere nogen politikredse, som fraråder unødig udkørsel.

Det skriver Rigspolitiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Trafikken har i de seneste dage været udfordret af sne og en risiko for spejlglatte veje, og det fik Rigspolitiet til at fraråde al unødig kørsel.

– Der er dog stadig isglatte veje, ligesom der ligger store mængder sne mange steder. Politiet opfordrer derfor stadig til, at man tager bestik af de lokale vejrforhold og kører efter forholdene, lyder det fra Rigspolitiet.

Det anbefales, at man holder øje med eventuelle udmeldinger fra ens lokale politikreds.

Både det sted, man befinder sig, og der hvor man potentielt skal hen.

– Pas godt på jer selv og hinanden derude, skriver Rigspolitiet.

Opfordringen til ikke at bevæge sig ud på vejene unødigt fjernes, selv om at sneen stadig kan drille resten af lørdag.

DMI varsler blandt andet snefygning frem til klokken 12 for Nordjylland og store dele af Østjylland.

Derudover ventes byger at strømme ind over landet i løbet af dagen fra øst og sydøst.

– I de nordlige egne falder bygerne hovedsageligt som sne, ellers falder byger som sne, slud eller regn, skriver den vagthavende meteorolog på DMIs hjemmeside.

Koldere luft vil også strømme ind over landet fra øst i løbet af dagen. I aften og nat kan det fortsætte med sne og slud.

Derfor lyder anbefalingen også fra DMI, at man er opmærksom på risikoen for is- og sneglatte veje i hele landet.

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har besluttet sig for at tage en pause, og han har derfor aflyst alle sine europæiske koncerter.

Det skriver han selv på sin hjemmeside, Neil Young Archives.

– Jeg beklager at skuffe jer, men det er ikke det rette tidspunkt, lyder det.

Han takker samtidig dem, der har købt billetter.

Musikeren uddyber ikke beslutningen om at aflyse turnéen yderligere.

Ifølge Neil Youngs hjemmeside var der planlagt en række koncerter i Storbritannien, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz og Italien i juni og juli.

80-årige Neil Young lagde senest vejen forbi Danmark sidste sommer.

Her spillede han sammen med orkesteret The Chrome Hearts ved Amager Strandpark i København.

Neil Young er en af Canadas mest berømte musikere. Han er blandt andet kendt for sange som “Heart of Gold”, “Old Man”, “Rocking in a Free World” og “Helpless” samt albummet “Harvest”.

Han regnes som en af rockmusikkens største navne.

I 1960’erne var han først medlem af Buffalo Springfield, siden en del af kvartetten Crosby, Stills, Nash & Young.

I januar meddelte Neil Young, at han havde besluttet at gøre al sin musik frit tilgængelig i Grønland i et år.

Konkret betød det, at Neil Young åbnede op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

– Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, skrev han på sin hjemmeside.

Neil Young har tidligere kritiseret den amerikanske præsident, Donald Trump.

I 2022 krævede han også al sin musik fjernet fra streamingtjenesten Spotify. Det skyldtes, at han var utilfreds med vaccinekritiske påstande, som var fremsat af podcastværten Joe Rogan og hans gæster.

Lørdag er Ukraines energiinfrastruktur blevet ramt af et nyt russisk angreb.

Det skriver den statslige operatør af elnettet i Ukraine, Ukrenergo, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

På grund af skaderne fra angrebet er der strømafbrydelser i de fleste regioner i Ukraine, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger Ukraines energiminister også, at der har fundet et større angreb sted.

I et opslag på det sociale medie X skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der er rapporteret om skader i regionerne Volyn, Ivano-Frankivsk, Lviv og Rivne.

– Hovedmålene er energinettet, produktionsanlæg og distributionsstationer, skriver præsidenten.

Zelenskyj skriver også, at angrebet har involveret mere end 400 droner og omkring 40 missiler af forskellige typer.

– Hvor end sikkerhedssituationen tillader det, fortsætter rednings- og reparationsopgaver på stederne for russiske angreb, skriver præsidenten.

Ukraine har gentagne gange beskyldt Rusland for bevidst at gå efter landets energiinfrastruktur i sine angreb.

Angrebene har tidligere betydet strømafbrydelser, som har efterladt flere hundredtusind ukrainere uden varme og strøm i vinterkulden.

Tidligere på ugen forhandlede Rusland, Ukraine og USA om fred. Det skete ved et møde i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Torsdag blev Ukraine og Rusland enige om at udveksle 314 fanger.

Men de to lande har ikke nået noget gennembrud, når det kommer til spørgsmålet om territorie, som har været en stor uenighed under forhandlingerne.

I sit opslag på X lørdag skriver den ukrainske præsident, at Rusland “hver dag kunne vælge ægte diplomati, men vælger nye angreb”.

Zelenskyj skriver også, at det er afgørende, at alle, der støtter fredsforhandlingerne, reagerer på de nye angreb.

– Moskva skal fratages muligheden for at bruge kulden som pressionsmiddel mod Ukraine, lyder det fra den ukrainske præsident.

En kinesisk domstol har annulleret dødsstraffen til den canadiske statsborger Robert Schellenberg for narkosmugling.

Det bekræfter canadierens advokat Zhang Dongshuo over for AFP.

Schellenberg blev anholdt af kinesiske myndigheder i december 2014 og sigtet for narkosmugling.

Han blev i 2018 idømt 15 års fængsel for forbrydelsen, men et år senere blev dommen ændret til dødsstraf ved en ny og pludselig retssag i provinsen Liaoning.

Schellenberg har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

Skiftende canadiske regeringer har i løbet af årene kritiseret Kina for dommen og kaldt landets brug af dødsstraf for vilkårlig.

Dødsstraffen til Robert Schellenberg blev annonceret i januar 2019, kort efter at canadiske myndigheder i 2018 anholdt finansdirektøren fra den kinesiske telegigant Huawei, Meng Wanzhou.

Anholdelsen af Huawei-lederen udløste vrede i den kinesiske regering.

Canadierens advokat siger lørdag til AFP, at der efter fredagens annullering af Schellenbergs dødsstraf vil finde en ny retssag sted i Liaoning-provinsen på et endnu ukendt tidspunkt.

Advokaten siger, at han fredag mødtes med Schellenberg, og at canadieren virkede relativt afslappet.

Canadieren blev i sin tid sigtet for at have medvirket til at smugle 222 kilo methamfetamin fra Kina ind i Australien.

Ifølge den kinesiske anklagemyndighed var Schellenberg hovedbagmanden i en international gruppe, som stod bag smuglingen.

Den annullerede dødsdom kommer, tre uger efter at Canadas premierminister, Mark Carney, var i Beijing for at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

Under sit besøg i midten af januar underskrev Carney en økonomisk aftale, som skal fjerne toldbarriererne mellem Canada og Kina.

Canadas udenrigsministerium vil ikke svare på, om Robert Schellenbergs sag blev diskuteret under Carneys besøg.

– Af hensyn til privatlivets fred kan der ikke gives yderligere oplysninger, siger talsperson Thida Ith fra udenrigsministeriet.

AFP

Det Hvide Hus i USA planlægger det første møde for det såkaldte fredsråd Gaza Board of Peace den 19. februar.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand og diplomater fra fire lande, der er medlemmer af fredsrådet, til mediet Axios.

– Det bliver det første møde i fredsrådet og en fundraisingkonference til genopbygningen af Gaza, siger den amerikanske embedsmand.

Det Hvide Hus vil bruge mødet til at implementere anden fase af våbenhvileaftalen i Gaza og skaffe penge til genopbygningen af området, skriver Axios.

Planerne for topmødet er i de tidlige stadier og kan stadig ændre sig. Det Hvide Hus afviser over for Axios at kommentere sagen.

Gaza Board of Peace har indtil videre 27 medlemmer og ledes af USA’s præsident, Donald Trump.

Da Trump i januar præsenterede rådet, blev det mødt med udbredt skepsis. Nogle allierede mener, at Trump med rådet forsøger at oprette et alternativ til FN’s Sikkerhedsråd.

Ifølge kilderne skal mødet holdes i USA’s fredsinstitut (Usip) i Washington D.C.

Allerede fredag begyndte Trump-administrationen at række ud til flere lande for at invitere deres ledere til mødet.

Unavngivne israelske embedsmænd oplyser til Axios, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter planen skal mødes med Trump i Det Hvide Hus den 18. februar – dagen før mødet i fredsrådet.

Trump underskrev den 22. januar et dokument, der grundlagde fredsrådet, mens han var i Schweiz til World Economic Forum.

Ved lanceringen sad blandt andre Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på scenen i Schweiz.

Fredsrådet var oprindeligt en del af en fredsplan i Gaza. Der blev indgået en våbenhvile mellem Israel og den militante gruppe Hamas i oktober.

Flere lande, heriblandt Norge, Sverige og Storbritannien har takket nej til at være medlemmer af Trumps fredsråd. Danmark var ikke blandt de inviterede.

Dagen inden droppede Trump sin plan om at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told, hvis ikke USA kom i besiddelse af Grønland.

USA’s tidligere præsident Bill Clinton langer hårdt efter Republikanernes håndtering af undersøgelsen af sagen om den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Det gør Clinton på det sociale medie X.

Han skriver blandt andet, at han ønsker, at det skal foregå i en offentlig høring, når han og hans kone, Hillary Clinton, afgiver deres vidneudsagn i sagen.

– Jeg kommer ikke til at se passivt til, mens de bruger mig som en rekvisit i en lukket kængurudomstol af et republikansk parti, der løber skrigende bort.

– Hvis de vil have svar, så lad os stoppe julelegene og gøre det her på den rigtige måde: i en offentlig høring, hvor det amerikanske folk selv kan se, hvad det her virkelig handler om, skriver Clinton.

Det er Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg, der står for undersøgelsen af Epstein-sagen.

Formanden for tilsynsudvalget, republikaneren James Comer, har ønsket, at Clinton-parrets vidneforklaringer skal ske bag lukkede døre, men med kameraer, skriver Clinton.

– Hvem drager fordel af den ordning? Ikke Epsteins ofre, der fortjener at se retfærdigheden ske fyldest. Ikke offentligheden, der fortjener at få sandheden at vide.

– Det tjener kun partiske interesser. Det her er ikke en faktuel undersøgelse, det er ren politik, skriver han.

Avisen The New York Times skrev i januar, at Clinton-parret havde afvist at vidne i Epstein-sagen. De blev indkaldt i august sidste år.

Men flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget havde besluttet at bakke op om en afstemning, der kunne resultere i en retssag, hvor Clinton-parret ville blive anklaget for at have udvist foragt for USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

USA vil foretage første betaling af de milliarder af dollar, som landet skylder FN, om få uger.

Det oplyser den amerikanske ambassadør til verdensorganisationen, Mike Waltz, i et telefoninterview.

– Man vil helt sikkert se første del af pengene meget snart.

– Det vil være en betydelig udbetaling af vores årlige kontingent. Jeg tror ikke, at det endelige beløb er fastlagt, men det vil ske om få uger, siger han.

Meldingen om betalingen kommer, to uger efter at FN’s generalsekretær, António Guterres, slog alarm over FN’s økonomiske situation og advarede om, at organisationen var i fare for et økonomisk kollaps.

Årsagen var ubetalte gebyrer, hvoraf størstedelen – omkring 95 procent – ifølge embedsmænd i FN er fra USA.

USA skylder 2,19 milliarder dollar til FN-budgettet og yderligere 2,4 milliarder dollar til nuværende og tidligere fredsbevarende missioner samt 43,6 millioner dollar til juridiske FN-organer.

Ifølge unavngivne FN-embedsmænd har USA ikke indbetalt til det regulære FN-budget i 2025 og skylder 827 millioner dollars for det. Landet skylder desuden 767 millioner dollars for 2026.

Waltz svarer under interviewet ikke på, hvorvidt pengene vil gå til sidste års kontingenter eller kontingenter for 2026.

Under præsident Donald Trump har USA nægtet at foretage obligatoriske betalinger til FN’s regulære og fredsbevarende budgetter samt skåret ned på frivillig finansiering til FN’s agenturer.

USA har dog i årtier ofte været bagud med FN-indbetalinger.

Man er desuden gået i gang med at træde ud af FN-organisationer som for eksempel Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Tirsdag underskrev Trump et lovforslag, der satte penge af til 3,1 milliarder dollar til amerikanske kontingenter til FN og andre internationale organisationer.

Reuters

Iran virkede under et møde fredag meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump.

Fredag mødtes delegationer USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

– Vi havde meget gode samtaler, hvad angår Iran.

– Iran lader til at være meget interesseret i at indgå en aftale, siger Donald Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Præsidenten tilføjer, at parterne snart skal mødes igen.

– Vi mødes igen tidligt i næste uge, siger Trump.

Præsidenten har fredag underskrevet et dekret, der gør det muligt for ham at forhøje afgifter og straffe lande, der både direkte og indirekte køber varer eller tjenesteydelser fra Iran.

Dekretet er underskrevet, efter at Trump i januar truede med at indføre amerikansk importtold på 25 procent på varer fra lande, der handler med Iran.

Umiddelbart efter fredagens møde i Oman sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at forhandlingerne udelukkende havde fokuseret på Irans atomprogram.

– Vores holdninger blev udvekslet i en meget god stemning, og den anden parts synspunkter blev delt med os, sagde Araghchi til iransk stats-tv.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring, da landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Flere vestlige lande mistænker Iran for at have til hensigt at ville bygge atomvåben, men Iran hævder, at landets atomprogram er fredeligt.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

De seneste uger har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet, øget spændingerne mellem de to lande.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

AFP

Cuba vil indføre en række beredskabsforanstaltninger, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, for nylig har indført tiltag, der skal begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie.

Cubas handelsminister, Oscar Fraga-Pérez, siger fredag, at det kommunistiske styre vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

For at mindske forbruget indfører regeringen også en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skoledage bliver også forkortet, og universiteternes krav om fysisk fremmøde mindskes.

Elektriciteten i det cubanske elnet vil primært stamme fra indenlandsk råolie og solenergi, lyder det.

Oscar Fraga-Pérez fortæller, at Cuba fremadrettet vil fortsætte investeringerne i solenergiprojekter.

Samtidig decentraliserer regeringen importen af brændstof, og handelsministeren opfordrer alle, der har mulighed for at importere brændstof, til at gøre det.

I sidste uge underskrev USA’s præsident, Donald Trump, et dekret, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba. Varer fra de pågældende lande vil blive pålagt en amerikansk importtold.

Trump nævnte ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba eller en specifik toldsats.

Tiltaget skal ifølge Det Hvide Hus beskytte USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA’s nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

Cubas største leverandør af olie var indtil for nylig Venezuela, men det har ændret sig, efter at USA i begyndelsen af januar fjernede Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, fra magten.

Reuters

USA’s forsvarsministerium afslutter al militær træning, alle stipendier og certifikatforløb på det prestigefyldte Harvard University.

Det skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X.

Årsagen er, at Harvard ifølge Hegseth er “woke”, og det er hans ministerium ikke, siger han i en video vedhæftet opslaget.

– Alt for mange fakultetsmedlemmer hader åbenlyst vores militær.

– De sætter vores væbnede styrker i et negativt lys og undertrykker enhver, der udfordrer deres venstreorienterede politiske holdninger, mens de opkræver enorme beløb i føderal støtte. Det er ikke det værd, siger Hegseth i opslaget.

USA’s præsident Donald Trumps administration har slået hårdt ned på amerikanske topuniversiteter, heriblandt Harvard.

Årsagen er især propalæstinensiske demonstrationer mod den amerikanske allierede Israels angreb på Gaza. Demonstrationerne har fået Trump-administrationen til at beskylde universiteterne for at skabe rum til antisemitisme.

Trump-administrationen har desuden kritiseret Ivy League-universiteternes mangfoldighedsprogrammer, politikker for transkønnede samt klimainitiativer.

– Vi kommer til at evaluere alle eksisterende kandidatuddannelser for aktive medlemmer af militæret på alle Ivy League-universiteter og andre civile universiteter, siger Hegseth i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

– Målet er at afgøre, om de rent faktisk leverer omkostningseffektive, strategiske uddannelser til fremtidige ledere, når man sammenligner med for eksempel offentlige universiteter og vores militære kandidatuddannelser, siger han.

Officerer og civile ansatte i det amerikanske forsvar har hidtil kunnet tage kortere uddannelsesforløb eller hele kandidatuddannelser på Harvard, mens de var i aktiv tjeneste, for at opkvalificere sig inden for blandt andet ledelse, sikkerhedspolitik og offentlig administration.

Harvard har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters’ anmodning om en kommentar efter Hegseths opslag.

Universitetet har tidligere sagsøgt Trump-administrationen for at forsøge at indefryse den føderale finansiering til universitetet. I september afgjorde en dommer, at tilbageholdelsen af midlerne var ulovlig.

Frankrigs anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet har iværksat en indledende efterforskning af den tidligere minister Jack Lang og hans datter Caroline Lang.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to vil blive efterforsket for hvidvaskning af udbytte fra groft skattesvig på grund af deres formodede økonomiske forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein, oplyser anklagemyndigheden.

86-årige Lang var kulturminister i Frankrig fra 1988 til 1993 og uddannelsesminister fra 1992 til 1993 og 2000 til 2002.

Han er kommet under pres for at trække sig fra sin post som leder af det førende fransk kulturinstitut Institut du Monde Arabe (IMA) i Paris på grund af de formodede forbindelser til Epstein.

Frankrigs udenrigsministerium, der står for halvdelen af kulturinstituttets budget, har indkaldt ham til et møde søndag, siger udenrigsminister Jean-Noël Barrot til AFP.

– De første elementer, der dukker op i de her dokumenter, er nye og ekstremt alvorlige, siger han og understreger, at de vil kræve en grundig undersøgelse.

Lang er den mest prominente franske person, der er nævnt i den seneste amerikanske offentliggørelse af dokumenter med relation til Epstein-sagen.

Epstein blev fundet død i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige og menneskehandel.

En omtale i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man er skyldig i nogen lovovertrædelser.

Ifølge franske medier har Lang gentagne gange henvendt sig til Epstein for at få økonomisk støtte eller tjenester. Hans datter Caroline Langs navn fremgår af firmadokumenter fra et offshore-selskab, som hun ejede sammen med Epstein.

Caroline Lang, der er filmproducer, trak sig mandag som formand for den franske brancheorganisationen Independent Production Union grundet sine egne forbindelser til Epstein.

Jack Lang har nægtet ethvert kendskab til Epsteins forbrydelser. Ifølge BBC sagde han tidligere på ugen til franske medier, at han ikke kendte noget til Epsteins kriminelle fortid, da Lang mødte ham “for omkring 15 år siden”.

Finansmanden blev i 2008 dømt for at hverve en mindreårig til prostitution.

De var ikke venner, sagde Lang.

– Jeg vidste intet om ham. Manden var passioneret omkring kunst, kultur og film, lød det fra Lang.

Laurent Merlet, der er advokat for Lang, siger til AFP, at søndagens møde med udenrigsminister Jean-Noël Barrot blot er et møde med Langs tilsynsmyndighed.

– Formålet er at forstå hans side af historien, siger han og afviser, at Epstein-dokumenterne beviser et tæt venskab mellem Lang og Epstein.

Islamisk Stat tager skylden for et dødeligt angreb mod en moské i Pakistans hovedstad, Islamabad, fredag.

Det siger den militante islamistiske gruppe på sin kanal på Telegram.

Mindst 31 blev dræbt, og 170 såret, da en selvmordsbomber angreb den shiamuslimske moské, oplyser politi og embedsmænd.

Angrebet skete, samtidig med at der var fredagsbøn i moskéen, som ligger i en forstad til Islamabad.

Selvmordsbomberen “sprængte sig selv i luften i den sidste række af bedende”, skriver forsvarsminister Khawaja Asif på X.

Ministeren siger, at bomberen tidligere havde rejst til Afghanistan, og beskylder uden beviser nabolandet Indien for at støtte angrebet.

Indiske myndigheder har fordømt angrebet. De affejer beskyldningerne fra den pakistanske minister som “grundløse”.

Ved Islamabads største offentlige hospital ventede familiemedlemmer på nyt om deres nærmeste både uden for bygningen og inde i de fyldte hospitalsgange.

46-årige Sarfraz Shah fortalte, at han var taget til moskéen sammen med sin yngre bror, 39-årige Manzar. Det plejer de at gøre hver fredag.

– Jeg hørte skud, og jeg forsøgte at forstå, hvad der var sket, da der var en kæmpe eksplosion, sagde Shah.

– Folk blev kastet omkring. Der var røg. Ingen vidste, hvad der skete. Så var der blod over det hele.

Shiamuslimer er en minoritet i det overvejende sunnimuslimske Pakistan og har jævnligt været mål for militante angreb.

Islamisk Stat og gruppen Tehreek-e-Taliban Pakistan har blandt andet gennemført angreb mod shiamuslimer.

Reuters

Det amerikanske aktieindeks Dow Jones har fredag for første gang nogensinde passeret de 50.000 point.

Især Nvidia og andre chipselskaber er med til at trække indekset i vejret.

Indeksværdien er en afspejling af det overordnede kursniveau for de 30 virksomheder på indekset.

Indekset nåede milepælen, på trods af at det har været en uge med uro om AI-aktier.

Flere softwareselskaber har denne uge været præget af bekymringer om, hvorvidt kunstig intelligens kan skabe øget konkurrence og mindskede overskud, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men selv om nogle investorer har solgt ud af deres aktier, så har andre stået klar til at købe, vurderer Ross Mayfield, som er analytiker hos investeringsselskabet Baird.

– Handlen har været volatil, siger analytikeren – altså har den været præget af op- og nedture.

– Der har været frasalg til tider, men jeg tror, at der er nok beviser for, at der en ægte efterspørgsel på AI-produkter, fortsætter han.

– Så når der er denne her form for frasalg, så tror jeg, at der er et bundniveau, hvor en særlig gruppe investorer træder ind og begynder at købe de her aktier, siger Mayfield til Reuters.

Dow Jones har været offentliggjort dagligt siden 3. juli 1883 og er på den måde verdens ældste aktiemarkedsindeks, fremgår det af Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Mens de fleste aktier har trukket Dow Jones i vejret fredag, ligger tech-giganten Amazon i den anden ende.

Amazon var fredag nede med omkring syv procent efter at have præsenteret regnskab og enorme investeringsplaner.

På grund af stor efterspørgsel efter blandt andet chips og satellitter i lavt kredsløb om Jorden forventer Amazon at investere omkring 200 milliarder dollar i anlægsudgifter i 2026 – altså over 1200 milliarder danske kroner.

Beløbet svarer til over 40 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) i 2024.

Britisk politi har fredag ransaget to adresser med forbindelse til den tidligere britiske minister og USA-ambassadør Peter Mandelson.

Ransagningen sker som led i en efterforskning af embedsmisbrug.

Mistanken om embedsmisbrug skyldes, at der er kommet flere oplysninger frem om Mandelsons relation til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Fredag i sidste uge offentliggjorde USA’s justitsministerium nemlig yderligere Epstein-dokumenter. De kastede nyt lys på forholdet mellem de to.

Mandelson var ikke bare venner med Epstein. Han gav ham muligvis også fortrolige oplysninger.

Således sendte Mandelson tilsyneladende mails til Epstein, som indeholdt orienteringer om, hvordan den britiske regering ville håndtere den globale finanskrise i 2008. På det tidspunkt var Mandelson erhvervsminister.

Fredag siger det britiske politi, at det udfører ransagninger på to adresser – en i Wiltshire i det sydlige England og en i Camden i London.

Siden ministertiden er Mandelson fortsat med at spille en vigtig rolle i britisk politik, og han blev udnævnt som ambassadør i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at det var kommet frem, at han havde haft et venskab med Jeffrey Epstein.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har undskyldt for, at han udpegede Mandelson som ambassadør i USA.

– Undskyld, for at jeg troede på Mandelsons løgne og udpegede ham, sagde Starmer i en tale tidligere på ugen.

Mandag forlod Mandelson sit parti, Labour, og tirsdag forlod han Overhuset i det britiske parlament, hvor han var livsvarigt medlem.

I 2008 blev Epstein dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig. Han døde i fængslet i 2019, mens han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige.

Reuters

En 19-årig kvinde er fredag blevet stukket med kniv på Klakringsvej i Juelsminde og bragt på sygehuset.

Det oplyser Sydøstjyllands politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den unge kvinde skulle være uden for livsfare, skriver politiet.

En mistænkt gerningsmand er anholdt og er i politiets varetægt.

Der er tale om en 32-årig mand, oplyser politiet til Vejle Amts Folkeblad.

Politiet vil gerne høre fra vidner i sagen.

– Til sagen søger vi vidner, der har set noget mistænkeligt, set uro eller tumult, i området omkring Klakringvej/Savværksvej i Juelsminde i tidsrummet i dag klokken 11.00-12.00.

– Har vidner oplysninger, bedes de straks ringe 114, skriver politiet.

Sydøstjyllands politi er fredag eftermiddag på stedet og vil være det “i længere tid”, lyder meldingen kort efter klokken 15.

I et grundlovsforhør skal en dommer lørdag afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den anholdte.

Hvor mange knivstik, den unge blev ramt af, har politiet ikke oplyst. Det samme gælder relationen mellem offer og gerningsmand.

Ved en fejl er fotos af biler og nummerplader slettet hos politiet.

Fejlen blev opdaget 21. januar. Billedfiler fra to år tilbage fra systemet med automatisk genkendelse af nummerplader er væk.

Det oplyser Rigspolitiet i en orientering, som Folketingets retsudvalg har modtaget fredag.

Fejlen kan få konsekvenser for igangværende efterforskninger hos politiet, fremgår det.

Systemet kaldes ANPG (Automatisk Nummerpladegenkendelsessystem) og regnes for at være et vigtigt redskab for politiets forsøg på at afdække kriminalitet.

Kameraer er monteret på flere vejstrækninger, og der findes også mobile kameraer i politiets biler.

Ved systemets aflæsning og registrering af nummerplader kan politiet forsøge at fastlægge for eksempel en mistænkts færden.

Med fejlen er billedfiler både med såkaldte hits i forhold til mistænkte og no-hits forduftet.

Men hvis de er blevet sikret i andre af politiets systemer, er de fortsat til stede, forklarer Rigspolitiet i orienteringen af Folketinget.

Fejlen kan dog få konsekvenser for både igangværende og fremtidige efterforskninger, erkender man.

Rigspolitiet er i gang med sammen med politikredsene at klarlægge, hvilke efterforskninger der er blevet ramt.

En ekstern specialist i at genskabe data har vurderet, at der er “en vis sandsynlighed for”, at en stor del af data kan reetableres over nogle måneder.

Redegørelsen giver ikke noget svar på, hvordan fejlen kunne ske. Og Rigspolitiet oplyser ikke noget om antallet af slettede billedfiler.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et følgebrev til retsudvalget, at det er hans “klare forventning”, at myndighederne i videst muligt omfang sikrer, at fejlen ikke rammer igangværende efterforskninger.

Såvel Datatilsynet, Bevismiddeltilsynet og Rigsadvokaten har fået besked af Rigspolitiet.

Regler sikrer, at overvågningsbillederne ikke gemmes til evig tid.

Hvis der er tale om hits, må de gemmes i en periode fra tre måneder og op til to år afhængigt af hvilken hitliste, køretøjer står på.

En 25-årig kvindelig politibetjent, der i sidste uge blev påkørt af en lastbil på Sønderjyske Motorvej, er erklæret uden for livsfare.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

En 43-årig mandlig politibetjent blev dræbt i ulykken.

Den fandt sted natten til den 29. januar, hvor de to betjente rykkede ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

Den 25-årige kvinde, der er under uddannelse, er fortsat indlagt på intensiv afdeling på Odense Universitetshospital.

Hendes tilstand er fortsat kritisk, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politikredsen har af kvindens familie fået tilladelse til at kunne give en orientering om hendes tilstand, fremgår det.

– Familien takker samtidig for de mange venlige hilsner, som borgerne har sendt i forbindelse med ulykken, men appellerer samtidig til, at de fortsat får ro i forhold til den aktuelle situation.

Føreren af lastbilen – en 40-årig mand – er blevet sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Bestemmelserne om uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse indebærer begge, som det fremgår af betegnelsen, at der foreligger strafskyld i form af uagtsomhed.

Et opslag med en video, hvor Obama-parret er afbildet som aber, er blevet fjernet fra præsident Donald Trumps sociale medie Truth Social

Det siger en embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Vedkommende forklarer, at opslaget blev lavet ved en fejl af en ansat under Trump.

I videoen ser man et kort øjeblik Obama-parrets ansigter på dansende abekroppe i en jungle.

Sekvensen førte til hård kritik fra flere politikere, som kaldte videoen racistisk.

I et opslag på X skrev Californiens guvernør, demokratiske Gavin Newsom:

– Modbydelig opførsel af præsidenten. Alle republikanere bør fordømme dette. Nu.

Også visse republikanere kritiserede videoen, der omhandler påstande om valgsvindel ved det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Tim Scott, som er den eneste sorte senator i Det Republikanske Parti, kaldte ifølge AFP fredag videoen for “det mest racistiske, jeg har set komme fra Det Hvide Hus.”

Det Hvide Hus affejede i første omgang kritikken af videoen.

Pressekretær Karoline Leavitt sendte en udtalelse til nyhedsbureauet AFP om videoen, hvor hun forklarede abesekvensen med, at det var en henvisning til et meme.

– Det er fra en meme-video på internettet, der viser præsident Trump som junglens konge og demokrater som karakterer i Løvernes Konge, sagde Leavitt i udtalelsen.

– Stop venligst det falske ramaskrig, og rapportér om noget i dag, som rent faktisk betyder noget for den amerikanske offentlighed, tilføjede pressesekretæren.

Trump har gennem årene haft et anstrengt forhold til Obama.

Sidste år delte Donald Trump en AI-genereret video af Obama, som viste den tidligere præsident blive anholdt i Det Ovale Kontor og senere befinde sig i en fængselscelle iført en orange heldragt.

Barack Obama er den eneste sorte præsident i amerikansk historie og sad på posten fra 2009 til 2017.

Trump har mange gange sat spørgsmålstegn ved, om Obama er født i USA, også efter at den tidligere amerikanske præsident i 2011 offentliggjort sin fulde fødselsattest.

Også i december blev Trump beskyldt for racisme, da han omtalte somaliere som “skrald”, der ikke bør være i USA.

Megafood tilbagekalder Korean Street Topokki med smagen sweet-spicy, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Nudelproduktet vil have en angivet bedst før-dato som lyder 15. april 2027. Tilbagekaldelsen er udelukkende gældende for smagsvarianten sweet-spicy.

Nudlerne er tilbagekaldt på grund af forhøjet indhold af Bacillus cereus-bakterier, hvilket i visse tilfælde kan føre til kvalme, opkast og diarré.

Produktet tilbagekaldes af hensyn til forbrugersikkerheden.

Hvis man har købt det omtalte produkt, så anbefales man at kassere nudlerne, eller returnere dem til butikken, hvor man har købt dem.

Andre partier af produktet er ikke berørt af tilbagekaldelsen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, i hvilke butikker produktet er blevet solgt.