Seneste nyheder

Travis Hunter er en unik spiller, og det blev tydeligt, da NFL-holdene natten til fredag dansk tid skulle vælge de største talenter fra college i den årlige draft, der blev afviklet i Green Bay i Wisconsin.

Jacksonville Jaguars havde oprindeligt det femte valg, men var fristet af Hunters evner og handlede sig op til valg nummer to og snuppede den unikke spiller.

Det, der gør Travis Hunter så speciel, er, at han i college har spillet fuld tid både som cornerback i forsvaret og wide receiver i angrebet. De fleste NFL-eksperter i USA vurderede ham sågar som det største talent i draften på begge positioner.

Det er altså en spiller, der reelt set lukker to huller på Jaguars-mandskabet, der også betalte dyrt for at tage ham.

Cleveland Browns havde oprindeligt valg nummer to og modtog som kompensation valg nummer fem, et valg i anden runde og et valg i første runde i 2026 fra Jaguars. Derudover byttede de to hold flere valg i de senere runder i dette års draft.

Med det femte valg tog Browns den bomstærke defensive linjemand Mason Graham.

Inden den store handel blev lavet, lukkede Tennessee Titans holdets store hul på quarterbackpositionen og valgte Cam Ward.

Mange amerikanske NFL-eksperter vurderede ikke Ward som et talent på niveau med de mange dygtige quarterbacks, der blev valgt i sidste års draft, som Caleb Williams, Jayden Daniels og Bo Nix.

Men Titans manglede en quarterback, og det har holdet fået.

New York Giants havde det tredje valg og tog den talentfulde pass-rusher Abdul Carter. Han blev af mange regnet som det største talent i draften sammen med Travis Hunter.

Det var ikke den eneste spiller, som Giants styrkede holdet med natten til fredag.

Senere i runden byttede New York-holdet sig overraskende til det 25.-valg og tog quarterback Jaxson Dart.

Dart og Ward var de to eneste quarterbacks, der blev valgt blandt de 32 valg i første runde. Sidste år blev seks quarterbacks valgt blandt de første 12 valg.

En af de mest omtalte navne inden draften var quarterback Shedeur Sanders, der er søn af den legendariske cornerback Deion Sanders, som spillede 16 år i NFL og var blandt de bedste på positionen.

Deion Sanders har de senere år også været træner for collegeholdet i Colorado, hvor sønnike har spillet.

Shedeur Sanders endte dog med at sidde i venteposition hele aftenen og modtog ikke en opringning fra en NFL-klub i første runde.

Det ventes derfor, at han vælges natten til lørdag dansk tid, hvor runde to og tre finder sted. NFL-draften har syv runder. De sidste runder afvikles lørdag aften.

Elgiganten tilbagekalder alle eksemplarer af en elektrisk radiator.

Det sker, efter at enkelte af radiatorerne har udviklet røg eller flammer, skriver Elgiganten i en pressemeddelelse.

Varen er solgt gennem Elgigantens kanaler. Der er tale om alle Apt elektriske radiatorer med varenummer 31689.

– Vi kender endnu ikke til årsagen til, at dette er sket, men det sætter vi gang i en undersøgelse af, når vi modtager produkter retur.

– Det har ikke medført farlige situationer, men vi tager selvfølgelig ingen chance med sikkerheden, hvorfor vi laver en fuld tilbagekaldelse, skriver Elgiganten på sin hjemmeside.

Hvis man har købt denne elradiator, skal man returnere den, hvor den er købt eller i den nærmeste Elgiganten.

Her vil man enten få pengene tilbage for købet eller bytte til et andet produkt, oplyser Elgiganten.

Først var det to geder, der blev fundet med så store skader, at de var afgået ved døden. Dernæst et rådyr med alvorlige skader.

Fredag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi fået endnu en anmeldelse, da en død vædder blev fundet i samme område nær Slæggerupstien i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi mistænker, at en gerningsmand kan have påført dyrene skader.

Men der er fredag morgen ingen spor i sagen, oplyser politikredsen i sin døgnrapport.

– Umiddelbart har vi ikke noget andet at gå efter, siger Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet vil derfor gerne høre fra folk, der færdes i området og har en viden om, hvem gerningsmanden kan være, eller som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer.

Et enormt sikkerhedsopbud følger med pave Frans’ begravelse, der lørdag samler nogle af verdens mest magtfulde mennesker i det centrale Rom.

Politiet skal patruljere på floden Tiberen, der sendes overvågningsdroner i luften, og finskytter holder vagt fra tagene omkring Peterspladsen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

2000 lokale politibetjente er på vagt i Rom lørdag. De bliver bistået af flere tusinde betjente fra Italiens nationale sikkerhedsstyrker.

Flere end 200.000 mennesker ventes at deltage i begravelsen, oplyser Roms offentlige transportselskab.

Blandt deltagerne er en stribe stats- og regeringschefer.

Herunder USA’s præsident, Donald Trump, den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og FN’s generaldirektør, António Guterres.

Også flere repræsentanter for de europæiske kongefamilier – herunder Danmarks dronning Mary – deltager.

I alt deltager mindst 130 udenlandske delegationer. Mange af deltagerne ventes at ankomme til Rom fredag.

Begravelsesceremonien finder sted lørdag klokken 10 på Peterspladsen uden for Peterskirken i Vatikanstaten.

Pave Frans bliver dog stedt til hvile fire kilometer derfra i basilikaen Santa Maria Maggiore.

I dagene op til begravelsen har offentligheden haft mulighed for at se pave Frans, som ligger i en åben kiste i Peterskirken.

Fra onsdag formiddag til fredag morgen havde 128.000 besøgende været forbi kisten, oplyser Vatikanet i en meddelelse.

Katedralen har været åben for besøgende næsten uafbrudt – nat og dag – siden pavens kiste ankom onsdag. Efter planen lukkes dørene for offentligheden fredag aften klokken 19.

Derefter lukkes og forsegles pavens kiste.

Pave Frans døde 2. påskedag i sit hjem af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han blev 88 år.

Paven sendte dagen inden sin død en påskehilsen fra balkonen på Peterspladsen til tusindvis af fremmødte og mødte samme dag USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

I månederne op til sin død var pave Frans ramt af en alvorlig lungebetændelse, og han var undervejs i livsfare, har medicinsk personale oplyst.

Regeringspartiet Socialdemokratiet appellerer til, at beredskab kommer på skoleskemaet som et valgfag.

Det siger beredskabsordfører Kasper Roug (S) til Jyllands-Posten.

Konkret bør beredskab være et valgfag for de ældre elever fra næste skoleår. Her skal de for eksempel lære brandslukning, førstehjælp og håndtering af cyberangreb.

Roug understreger, at man fra politisk side ikke kan kræve beredskab som et valgfag. Det er op til skolerne selv. Men han synes, at det er en god idé, og Roug appellerer derfor til, at skolerne tænker over det.

Forslaget kommer som konsekvens af den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Faget skal “hjælpe med at gøre befolkningen mere robust”, lyder det.

– Folkeskolerne har en meget vigtig opgave i forhold til at robustgøre befolkningen, så vi får et stærkere beredskab i Danmark, siger Roug til Jyllands-Posten.

Roug synes, at “folkeskolerne sidder lidt på hænderne”, når det kommer til at være med at til robustgøre samfundet.

Danske Beredskaber støtter idéen om beredskab på skoleskemaet. Sekretariatschef Bjarne Nigaard siger, at organisationen gerne hjælper til med et pensum og allerede har erfaringer.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) udtaler i et skriftligt svar, at det er vigtigt at styrke inddragelsen af børn og unge.

– Det alvorlige trusselsbillede rammer også vores børn, og børn har brug for hjælp til at afkode, hvad trusler om krig, katastrofer og kriser betyder, og hvad de selv kan gøre. Det er vigtigt, at vi undgår, at vores børn og unge bliver skræmte eller kommer til at gå rundt med en følelse af magtesløshed, siger ministeren.

Kommunernes Landsforening (KL), hvor folkeskolerne hører under, ønsker ikke at kommentere forslaget, da det er fra et enkeltparti, skriver Jyllands-Posten.

En dansk rapper er blevet tiltalt for trusler og besiddelse af våben.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen.

Ifølge Ekstra Bladet handler truslerne om, at han en marts-morgen sidste år under et skænderi skal have trukket en kniv ud for en legeplads.

Anklagemyndigheden mener, at han truede sin modpart med kniven og brugte den til at punktere dækket på modpartens bil.

Samtidig er han tiltalt for overtrædelse af knivloven ved på offentligt sted uden anerkendelsesværdigt formål at have været besiddelse af den kniv, som han truede den anden person med.

Han skal samme aften i sit hjem have været i besiddelse af en totenschlæger, der er en slags knippel, hvilket betyder, at han er tiltalt for brud på våbenloven.

Ligeledes havde han ifølge anklageskriftet i sit hjem en kastestjerne og to knive med klinger på mere end 12 centimeter.

Ritzau er ligesom Ekstra Bladet bekendt med rapperens identitet. Men han har i sagen fået nedlagt et navneforbud, hvorfor det er forbudt at identificere ham.

Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf til musikeren.

Af retslisten fremgår det, at der skal være tale om en domsmandssag, hvilket viser, at der i hvert fald ikke er tale om en tilståelsessag.

Men hvordan han nærmere stiller sig til tiltalen, er uklart. Hans forsvarer har over for Ekstra Bladet ikke yderligere kommentarer.

Sagen skal for Retten på Frederiksberg 6. maj.

Et borgerforslag om at give forældre fri under deres barns sygdom har rundet 50.000 støtter.

Det fremgår af borgerforslag.dk. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Det har taget få døgn at få indsamlet over 50.000 støtter. Borgerforslaget har således været at finde på hjemmesiden siden 22. april.

Ifølge borgerforslaget bør en lovændring sikre, at et barn kan blive passet derhjemme af en forælder i hele sygdomsperioden.

Det skal ske med inspiration fra Sverige. Her har en forælder ret til at blive hjemme og passe sit syge barn, indtil barnet igen er raskt.

Det er ikke nok med barnets første – eller anden – sygedag, som det typisk er i Danmark.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Det er Christina Liljendal, som står bag borgerforslaget. Hun og kæresten har oplevet at blive presset, når deres søn har været syg, og borgerforslaget udspringer af det.

– Jeg har mange gange tænkt over, at det ikke er okay, at børn ikke kan få lov at være hjemme, når de er syge på samme måde, som vi voksne kan.

– Indimellem er jeg stødt på politikere og andre, der har holdninger til det, men der er ingen, der gør noget ved det, og det provokerer mig, siger den 39-årige mor fra Bellinge til Fyens Stiftstidende.

I SF er man positiv over for borgerforslaget og vil se nærmere på det, siger arbejdslivs- og familieordfører Sigurd Agersnap (SF).

Partiet har tidligere foreslået, at forældre skal have ret til at blive hjemme fem dage med et sygt barn.

– I den svenske model går en statslig fond ind og kompenserer arbejdspladserne, og det er jeg egentlig ret positiv over for. Men vi har jo et andet arbejdsmarked i Danmark end i Sverige og en anden tradition for arbejdsmarkedets parter, så vi skal lige se nærmere på det, siger han.

Norlys har været ramt af vokseværk de senere år, hvor energi- og telekoncernen er fortsat med at opkøbe og investere.

Det var også tilfældet i 2024, hvor selskabet blandt andet afsluttede opkøbet af Telias danske mobilforretning.

De mange investeringer skal fremtidssikre driften af selskabet, men koster her og nu på bundlinjen.

Det ses i årsregnskabet for 2024, der er offentliggjort fredag. Her ender Norlys med et underskud efter skat på 60 millioner kroner.

Det skal dog ses i lyset af engangsomkostninger til integration af Telia Danmarks mobilforretning, som løber op i mere end 400 millioner kroner.

Kigger man alene på driften, er årets resultat før af- og nedskrivninger, skat og renter vokset fra 1,9 milliarder kroner til 2,2 milliarder kroner.

Det er dog ikke alle forretningsben, der tjener penge. Selskabets internet- og tv-forretning gav et trecifret millionunderskud sidste år, og det samme gjorde energihandelsforretningen, Norlys Energy Trading.

Handel med energi var ellers årsagen til et rekordstort Norlys-overskud i 2022, men to år senere trak det altså den anden vej.

– Mens Telia-forretningen leverer på budget med flere kunder og større kundetilfredshed end forventet, er andre dele af vores kundeforretning udfordret.

– Internet- og tv-forretningen er præget af et marked med hård konkurrence samtidig med, at vi er i gang med at udskifte flere kernesystemer, forklarer Gert Vinther Jørgensen, der er administrerende direktør.

Omsætningen i Norlys er det seneste år vokset fra 12,4 milliarder kroner til 14,3 milliarder.

Norlys er resultatet af fusionen mellem energiselskaberne Eniig og SE i 2020.

Selskabet er ejet andelsselskabet Norlys, der igen er ejet af de mere end 800.000 energikunder. Selskabet har mere end 4500 medarbejdere.

Norlys ejer elnetselskabet N1 og er medejer af Eurowind Energy, der driver en række vindmølleparker.

Tv- og internetforretningen bygger blandt andet på det hedengangne Stofa, som blev opkøbt af SE i 2019.

Det seneste større opkøb er som nævnt Telia Danmarks mobilforretning, som 5. maj endegyldigt skifter navn til Norlys.

Mindst tre personer – herunder et barn – er blevet dræbt i et russisk angreb mod regionen Dnipropetrovsk i Ukraine.

Det oplyser regionens guvernør, Serhij Lysak, skriver Reuters fredag morgen.

– Aggressoren udførte igen et masseangreb mod regionen med droner, skriver guvernøren på beskedtjenesten Telegram.

Tidligere på morgenen lød det, at der var to dræbte efter angrebet, men antallet er siden blevet opjusteret.

Otte personer meldes såret i angrebet.

Seks af dem modtager behandling på hospitalet, mens to – heriblandt en 15-årig pige – blev behandlet af akutberedskab på stedet.

Hvorvidt nogen af dem er i livsfare, fremgår ikke.

Angrebet fandt sted i byen Pavlohrad, som ligger i Dnipropetrovsk centralt i Ukraine.

Ifølge Lysak blev 11 droner skudt ned over regionen.

Han fortæller også, at angrebet har medført flere brande i Pavlohrad.

På Telegram har han delt et billede af et etagebyggeri, som er brudt i brand.

Der skal også være udbrudt brand i distrikterne Synelnykivskyj og Samarskyj.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Angrebet finder sted et døgn efter, at Ukraines hovedstad, Kyiv, blev udsat for et missil- og droneangreb, som kostede mindst 12 personer livet og sårede flere end 90.

Flere beboelsesejendomme i hovedstaden blev desuden beskadiget.

Det var et af de foreløbigt voldsomste angreb på Kyiv under krigen mellem Ukraine og Rusland.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde torsdag aften dansk tid, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

Her lød det fra den amerikanske præsident, at “vi er meget tæt på en aftale”.

Udtalelsen kom, efter Trump havde tidligere på dagen havde mødtes med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

På et spørgsmål om, hvorfor Trump ikke lægger mere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, svarede Trump i den forbindelse:

– Jeg lægger masser af pres på Rusland. Du aner ikke, hvor meget pres jeg lægger. Vi lægger masser af pres på Rusland, og det ved Rusland.

FN opfordrer Indien og Pakistan til at udvise “maksimal selvbeherskelse” efter et skyderi i den indiske Kashmir-region tidligere på ugen, hvor 26 personer blev dræbt.

Det siger FN-talsmand Stéphane Dujarric til journalister i New York torsdag.

– Vi sender en kraftig opfordring til begge regeringer om at udvise maksimal beherskelse og at sikre, at situationen og den udvikling, som vi har set, ikke forværres yderligere, lyder det fra Stéphane Dujarric.

– Vi mener, at alle problemer mellem Pakistan og Indien kan og bør løses på en fredelig måde gennem et betydningsfuldt, gensidigt engagement.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Tirsdag blev 26 personer dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i Kashmir-provinsen, der ligger i det nordlige Indien.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere.

Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere, oplyste politiet i Kashmir torsdag. Der er fortsat tre gerningsmænd på fri fod.

Den militante bevægelse Modstandsfronten, som Indien kategoriserer som en terrororganisation, har taget skylden for angrebet.

Indien har efterfølgende lukket sin grænseovergang til Pakistan og sat en aftale om deling af vandressourcer midlertidigt ud af kraft.

Samtidig mindskes antallet af diplomatiske ansatte i Pakistans hovedstad, Islamabad, og pakistanere sendes hjem.

Visa til alle pakistanske statsborgere i Indien suspenderes desuden med øjeblikkelig virkning, lød det torsdag fra det indiske udenrigsministerium.

Pakistan nægter enhver involvering i sagen og har kaldt forsøg på at forbinde landet til angrebet for “useriøse”.

I en udtalelse lover Pakistan at svare tilbage på Indiens handlinger.

– Enhver trussel mod Pakistans suverænitet og mod dets folks sikkerhed vil blive mødt med hårde gensidige foranstaltninger på alle områder, lyder det.

Kashmir har været delt mellem Indien og Pakistan siden 1947. Begge gør krav på hele området, men styrer hver sin del af det.

AFP

USA’s regering har torsdag anmodet USA’s højesteret om at tillade et forbud mod, at transkønnede personer kan gøre tjeneste i militæret.

Det viser et retsdokument, som nyhedsbureauet Reuters har læst.

I sidste måned udstedte en amerikansk dommer et midlertidigt påbud, der blokerede for gennemførelsen af forbuddet. En appeldomstol afviste efterfølgende en anmodning om en udsættelse af kendelsen.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration mener, at forbuddet skal indføres alligevel, lyder det i anmodningen til højesteret.

– I dette tilfælde udstedte distriktsdomstolen et universelt påbud, der tilraner sig den udøvende magts (regeringens, red.) myndighed til at afgøre, hvem der må gøre tjeneste i landets væbnede styrker, lyder det.

Højesteret “bør udsætte distriktsdomstolens påbud i sin helhed”, lyder det.

I en bekendtgørelse den 27. januar erklærede Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

I slutningen af februar fulgte USA’s forsvarsministerium, Pentagon, op med et notat, der erklærede, at man ville fjerne transkønnede soldater fra militæret, medmindre de fik en dispensation i hvert enkelt tilfælde.

Det lød samtidig, at man ville forhindre andre transkønnede personer fra at melde sig til hæren.

Hvis forbuddet træder i kraft, kan det påvirke tusindvis af nuværende soldater.

Pentagon-notatet er ifølge Reuters målrettet dem, der er diagnosticeret med kønsdysfori. 4240 af disse personer tjente i militæret i slutningen af 2024, lyder det fra en anonym embedsmand i forsvaret.

Det gælder også personer, der har historik med kønsdysfori eller udviser symptomer på tilstanden.

Transkønnede amerikanere har været udsat for en rutsjebane af skiftende politik de senere år, hvor demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump har forsøgt at holde dem ude.

Reuters

Anklagemyndigheden i USA har meddelt en domstol, at den vil gå efter dødsstraf til Luigi Mangione, der er tiltalt for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York den 4. december.

Det viser retsdokumenter fra sagen, som nyhedsbureauet Reuters har set.

I starten af april lød det fra USA’s justitsminister, Pam Bondi, at anklagemyndigheden i den føderale sag ville gå efter dødsstraf – hvilket den nu officielt har meddelt.

Årsagen til, at anklagemyndigheden går efter dødsstraf, er ifølge retsdokumentet, at Mangione “udgør en fare i fremtiden, fordi han har udtrykt hensigt om at ramme en hel industri og at samle politisk såvel som social modstand mod industrien ved at begå en dødelig voldshandling”.

Mangiones advokater har ikke umiddelbart regeret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Advokater for Mangione har kaldt justitsminister Pam Bondis udtalelse for “uforbeholdent politisk”.

26-årige Luigi Mangione er i forvejen tiltalt for drabet på Brian Thompson i en sag, der føres i delstaten New York.

En føderal domstol gav tidligere på måneden tilladelse til, at der også kan føres en føderal sag mod Mangione.

I sagen på delstatsniveau har Luigi Mangione nægtet sig skyldig i tiltalerne, der spænder over drab og terrorisme.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes den fem dage lange jagt efter at finde Mangione, men især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Hvis Mangione bliver kendt skyldig i sagen på delstatsniveau, risikerer han livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er altså kun den føderale sag, der kan resultere i dødsstraf. En sådan dom skal enstemmigt anbefales af en jury.

Reuters

Bolden ligger nu på Ruslands banehalvdel i forhandlingerne om at nå frem til en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, torsdag aften efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tror, at der er noget på bordet nu, hvor ukrainerne virkelig spiller med. Og jeg tror, at bolden lige nu klart er på den russiske banehalvdel, siger Rutte til journalister i Det Hvide Hus.

Onsdag beskyldte Trump den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skade forhandlingerne med Rusland om fred.

I et opslag på Trumps sociale medie, Truth Social, skrev den amerikanske præsident, at en udtalelse fra Zelenskyj om, at Ukraine ikke “juridisk vil anerkende Ruslands besættelse af Krim”, var skadelig for forhandlingerne, og at Krim blev tabt for flere år siden.

Mark Rutte mødtes torsdag med Donald Trump i Det Hvide Hus, efter at den amerikanske præsident havde mødtes med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Rutte siger efter mødet desuden, at USA og dets europæiske allierede er enige om, at Rusland udgør en trussel på lang sigt.

– Vi er i Nato alle enige om, at Rusland udgør en langsigtet trussel mod Natos territorium – mod hele det euro-atlantiske område, siger Rutte torsdag aften ifølge Reuters.

Nato-chefen siger desuden, at USA fortsat er engageret i Nato, selv om landet i den seneste tid i stigende grad har øget sit fokus i Asien og Stillehavsregionen.

Donald Trump sagde torsdag efter mødet med Støre, at han mener, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

– Vi er meget tæt på en aftale. Det mener statsministeren (Støre, red.) også, sagde Trump.

Sent torsdag aften sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i et interview med CBS News, at Rusland er “klar til at indgå en aftale” med USA om Ukraine. Han tilføjede dog, at dele af aftalen mangler at blive “finjusteret”.

– USA’s præsident mener, og jeg tror med rette, at vi bevæger os i den rigtige retning, lød det fra Lavrov.

Et propelfly forulykkede torsdag aften på en mark i Ringsted. Piloten er uskadt.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm.

– Vi har fat i piloten, og der er heldigvis ikke nogen, der er kommet til skade. Det er meldt til Havarikommissionen.

– Vi skal bare have flyet væk ude fra marken nu, siger han.

Der er tale om et mindre fly – et såkaldt ultralet fly. Politiet ved ikke, hvorfor flyet styrtede ned, eller om det forulykkede før eller under landing.

– Undersøgelserne skal vise, hvad der er sket, siger Asger Bechstrøm.

Adspurgt, hvordan piloten kunne overleve et flystyrt, lyder svaret:

– Det ved vi ikke. Vi er ved at undersøge, hvordan det kan være sket, men der er ikke den store dramatik i det. Flyet er stadig intakt – der er ikke vragdele over det hele, siger han.

Flyet var tippet rundt, så det lå på ryggen på marken, og piloten var blevet samlet op af en bekendt i bil. Det fremgår af politiets døgnrapport.

USA’s præsident, Donald Trump, vil natten til fredag dansk tid deltage i et interview med den journalist, som ved en fejltagelse blev tilføjet til en gruppechat om krigsplaner på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Det skriver præsidenten på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Senere i dag skal jeg mødes med Jeffrey Goldberg – af alle mennesker, skriver præsidenten.

Goldberg er chefredaktør på mediet The Atlantic og blev internationalt kendt, da han i marts offentliggjorde detaljer om fortrolige udvekslinger af information om planlagte angreb på houthibevægelsen i Yemen.

Det kunne Goldberg gøre, fordi han var blevet tilføjet til en chat, hvori USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, informerede om angrebene.

To dage senere fandt angrebet sted.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, tog efterfølgende ansvaret for uforvarende at have tilføjet Goldberg til chatten.

I opslaget henviser Trump til sagen som den såkaldte Signalgate. Han beskylder desuden Goldberg for at være “en person, der står bag mange fiktive historier om mig”.

– Jeg stiller op til dette interview af nysgerrighed som en konkurrence med mig selv – bare for at se, om det er muligt for The Atlantic at være sandfærdig, lyder det fra Trump i opslaget.

Det fremgår ikke, hvornår interviewet vil blive udgivet. To af Goldbergs kolleger fra The Atlantic ventes også at deltage under interviewet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump har indtil videre støttet Hegseth og Waltz, ligesom han har kaldt sagen for er en “heksejagt”.

Det har sendt chokbølger indenrigspolitisk såvel som internationalt, at krigsplanerne blev delt med Goldberg i chatten. Senere er det kommet frem, at krigsplaner også blev delt i en anden chat med Hegseths kone og bror.

To anonyme kilder fortæller til nyhedsbureauet AP, at Hegseth havde en internetforbindelse, der omgik Pentagons sikkerhedsprotokoller, på sit kontor.

På den måde kunne han bruge den krypterede beskedtjeneste Signal på sin personlige computer.

Ifølge kilderne havde Hegseth sommetider tre computere på sit skrivebord – en personlig computer, en computer til klassificerede oplysninger og en tredje til følsomme oplysninger om forsvaret.

Alphabet, som er selskabet bag Google, havde i første kvartal en omsætning på 90,2 milliarder dollar – svarende til 561,6 milliarder kroner.

Det fremgår af selskabets regnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften.

Omsætningen overgik dermed analytikernes forventninger, der lød på 89,1 milliard dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sammenlignet med samme periode sidste år svarer det til en stigning i omsætningen på 12 procent.

Investorerne tager godt imod regnskabet.

I det amerikanske eftermarked går Alphabet-aktien frem med mere end fire procent.

– Vi er tilfredse med vores stærke resultater i første kvartal, der afspejler sund vækst og momentum på tværs af virksomheden, siger Sundar Pichai, der er administrerende direktør, i regnskabet.

Alphabet oplevede blandt andet fremgang i sin annonceforretning på Google og YouTube.

Annonceindtægterne for Google endte på 66,9 milliarder dollar i første kvartal, mens indtægterne for YouTube lå på 8,9 milliarder dollar.

Googles annonceforretning, der udgør omkring 75 procent af Alphabets samlede omsætning, steg med 8,5 procent i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året inden, skriver Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har den seneste tid skabt bekymring om den amerikanske økonomi, efter at han har annonceret toldsatser mod lande verden over.

Det har ifølge Reuters fået flere selskaber til at genoverveje deres udgifter til annoncer. Det har Alphabets annonceforretning dog ikke lidt under i første kvartal.

I regnskabet oplyser Alphabet desuden en godkendelse af yderligere aktietilbagekøb på 70 milliarder dollar.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros helbred er forværret efter en operation i maven tidligere i april.

Hans blodtryk er forhøjet, og hans levertal er forværret, fremgår det af en lægerapport torsdag.

Siden operationen 13. april har den højreorienterede leder ligget på hospitalets intensivafdeling.

Han skal gennemgå yderligere undersøgelser, og der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvornår han kan blive udskrevet.

Onsdag blev Bolsonaro opsøgt på hospitalet af en retsbetjent, der afleverede en stævning.

I den står, at Bolsonaro har fem dage til at fremlægge sit indledende forsvar som forberedelse til en retssag, hvor han er tiltalt for kupplaner.

En video af situationen viser Bolsonaro reagere vredt og udbryde:

– Har jeg fem dage til at fremlægge mit forsvar? Fem dage?

Han pointerer, at han stadig ligger på intensiv.

I videoen beder sygeplejersker ham om at slappe af, idet hans blodtryk stiger.

Bolsonaro tabte præsidentvalget i 2022. Nu skal han møde for retten, hvor han er anklaget for at have ledet en sammensværgelse om at begå et statskup for at kunne forblive ved magten.

Retssagen bliver den første mod en ekspræsident, der er anklaget for at forsøge at tilrane sig magten med vold, siden Brasilien i 1985 igen blev et demokrati efter to årtiers militærdiktatur.

Bolsonaro risikerer op til 40 års fængsel og politisk udelukkelse forud for næste års præsidentvalg, som han havde håbet at stille op ved.

Tidligere i april gennemgik han en tarmoperation på grund af helbredsproblemer, som stammer fra et knivoverfald under valgkampen i 2018.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, gentager torsdag aften dansk tid sit budskab om, at Grønland er vigtig for international fred.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer på et pressemøde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Her fik Trump spørgsmål om Grønland. Han undlod dog at svare særlig uddybende på spørgsmålene.

– Grønland bliver spændende – men det er spørgsmål til en anden dag, sagde Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet NTB.

Efterfølgende gentog han sit tidligere budskab om vigtigheden af Grønland i forhold til international fred.

Støre er den første nordiske regeringsleder og den tiende i alt til at besøge Trump i Det Hvide Hus.

Det er første gang, at Støre og Trump mødes fysisk. De har tidligere talt i telefon sammen.

Grønland var også på dagsordnen i det norske parlament onsdag forud for Støres møde med Trump i Det Hvide Hus.

Her blev Støre opfordret til at bede Trump om, at “holde fingrene fra Grønland”. Det skrev det norske medie NRK onsdag.

– Jeg rejser ikke til Washington for at diskutere sagen om Grønland.

– Men hvis diskussioner om Arktis og Grønland bliver bragt op, kan jeg nemt bekræfte Norges synspunkt, som jeg tror, at USA kender: Vi ligger til grund, at Grønland er en del af kongeriget Danmark, svarede Støre ifølge NRK.

Det er langtfra første gang, at Trump udtaler sig om Grønland.

Præsidenten har gentagne gange sagt, at USA ønsker at overtage Grønland, og at USA har brug for øen af hensyn til verdensfreden og international sikkerhed.

Direkte adspurgt har han ved et pressemøde i januar udtrykt, at han ikke vil afvise militær eller økonomisk tvang i forbindelse med Panamakanalen såvel som Grønland.

Den grønlandske og danske regering har begge flere gange afvist Trumps ønske om at overtage Grønland.

Socialdemokraten Nick Hækkerup bærer det “ultimative ansvar” for, at Forsvaret i dag står i en ringe forfatning.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Berlingske.

Her langer han kraftigt ud efter den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister, der sad for bordenden fra 2011 til 2013.

Det helt store “knæfald” skete i 2012, hvor Forsvaret skulle effektiviseres med 15 procent, uden man troede, det ville få operative konsekvenser.

Det var en kæmpestor og markant fejl, som Troels Lund Poulsen håber, at man aldrig vil begå igen.

– Det er jo Nick Hækkerups ultimative ansvar. For det var ham, der lavede aftalen. Det var ham, vi sad og forhandlede med. Det var ham, vi fik notater fra, hvor der stod, at konsekvenserne af det her ikke var noget, der kom til at gå ud over Forsvaret, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Øvelsen sparede otte milliarder kroner, men har efterladt Forsvaret handikappet og med en mistillid til det politiske system, lyder det.

Nick Hækkerup har ikke villet kommentere på den direkte anklage til Berlingske.

I et tidligere interview med avisen har han dog fortalt, at man dengang havde et helt andet trusselsbillede.

– Alle var enige om – ikke mindst stående på, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste sagde – at der ikke var nogen trussel mod Danmark. Det var vurderingen på det tidspunkt, og derfor var der bred politisk enighed om at hive noget mere af fredsdividenden, har Nick Hækkerup sagt til Berlingske.

Udover de konkrete økonomiske nedskæringer mener Troels Lund Poulsen også, at omstruktureringen af Forsvaret har skabt stor skade.

Man gjorde militæret til en styrelse, og man fratog magt fra forsvarschefen.

Det har været “dødbringende”, siger Troels Lund Poulsen nu.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

Det siger han efter et møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag aften dansk tid.

– Vi er meget tæt på en aftale. Det mener statsministeren også, siger han.

På et spørgsmål om, hvorfor Trump ikke lægger mere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, svarer han:

– Jeg lægger masser af pres på Rusland. Du aner ikke, hvor meget pres jeg lægger. Vi lægger masser af pres på Rusland, og det ved Rusland.

Trump tilføjer, at der foregår indsatser bag kulisserne som led i den forhandling, USA har med Ukraine og Rusland, og at Rusland har gjort indrømmelser.

De indrømmelser omfatter ifølge Trump at “stoppe krigen, stoppe med at overtage hele landet”.

– Ret store indrømmelser, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident er blevet beskyldt for at favorisere Rusland i de forhandlinger, som USA håber vil føre til en afslutning på krigen.

Efter mødet med Støre gentager han, at det formentlig bliver vanskeligt for Ukraine at få Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, tilbage.

Den norske statsminister påpeger under pressemødet i Det Hvide Hus vigtigheden af, at USA er koblet tæt på fredsprocessen.

– Amerikansk involvering er afgørende for at kunne bevæge dette i retning af en afslutning på krigen, og præsident Trump har gjort det muligt, siger Støre ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Han understreger, at det er vigtigt, at begge parter mærker et pres for at levere.

– Ukraine er under angreb. De forsvarer sig selv. Liv går tabt, og vi mener i høj grad, at der bliver nødt til at komme en våbenhvile – efter initiativ fra USA, siger den norske statsminister.

Tidligere torsdag havde Trump skrevet et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han opfordrede sin russiske modpart til at stoppe angrebene i Ukraine.

Natten til torsdag blev mindst 12 mennesker dræbt og 90 såret i et angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

I sit opslag tidligere torsdag skrev Trump, at han ikke er “glad for de russiske angreb på Kyiv”.

– Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!, lød det fra Trump.

Inden mødet med Støre blev Trump spurgt, om han tror, at Putin lytter til hans opfordring.

– Det gør jeg, svarer Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister ved Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident sagde videre, at han har sat sig en frist for, hvornår krigen i Ukraine skal afsluttes.

– Jeg har min egen tidsfrist, siger han uden at gå i detaljer.

Trump understreger, at både Rusland og Ukraine efter hans opfattelse ønsker fred.

– Jeg håber, at vi kommer dertil hurtigt, siger han.

– Ukraine og Rusland må begge komme til forhandlingsbordet, siger han ifølge NTB.

Jonas Gahr Støre er den første af de nordiske statsministre, der besøger Trump i Det Hvide Hus, efter at præsidenten tiltrådte i januar.