Seneste nyheder

En landmand kan sidde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

En tillidsmand kan sidde i Beskæftigelsesudvalget.

Og Søren Gade kan som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn sagtens være formand for Folketinget.

Sådan lyder ræsonnementet fra Søren Gade, der nu tager til forsvar efter en tiltagende kritik af inhabilitet.

Partier på begge sider af regeringen har kritiseret Folketingets formand for, at han også er bestyrelsesformand for Esbjerg Havn i en tid, hvor der er konkurrence mellem havnene om at tiltrække produktionen af nye skibe.

Det er helt naturligt, at folketingsmedlemmer har interesser, lyder det fra ham i et skriftligt svar til TV Syd.

Søren Gade beretter, at han altid har været åben omkring sin bestyrelsespost – og at han har fået Folketingets godkendelse til det.

– Hvad angår mit hverv som formand for Esbjerg Havn, så har jeg lige fra starten været åben om den post og oplyst om den, som man skal ifølge valgloven, når man tiltræder hvervet som formand for Folketinget, siger Søren Gade i et svar til TV Syd, som fortsætter:

– Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fik mulighed for at gøre indsigelse, hvilket det ikke gjorde. Derfor kan jeg undre mig over, at flere medlemmer nu efterfølgende mener, at det er et problem.

Dermed står han fast på sin ret til at varetage bestyrelseshvervet, selv om Folketinget er i gang med at øge aktiviteten for danske havne med bygning af nye skibe til oprustningen af flåden.

Sagen tog sin begyndelse hos TV 2. Her gik først Alternativet og Enhedslisten ud med kritik af Søren Gades dobbelte rolle.

Senere fulgte Danmarksdemokraterne og SF.

Partierne mener, at Søren Gade skaber mulig tvivl om, hvorvidt Esbjerg Havn vil få en fordel i ræset om at tiltrække den aktuelle skibsproduktion.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fredag sigtet en dommer i Wisconsin på mistanke om, at hun har obstrueret anholdelsen af en indvandrer i sidste uge.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

FBI har beviser for, at dommer Hannah Dugan har forpurret en anholdelse af en ulovlig indvandrer, skrev FBI’s direktør, Kash Patel, i et siden slettet opslag på det sociale medie X.

– Vi mener, at dommer Dugan bevidst vildledte føderale agenter væk fra den person, der skulle anholdes i hendes retssal, Eduardo Flores Ruiz, hvilket gjorde det muligt for personen – en ulovlig indvandrer – at undgå anholdelse, skrev Patel i det nu slettede opslag.

– Heldigvis løb vores agenter efter gerningsmanden til fods, og han har været i varetægt siden, men dommerens obstruktion skabte øget fare for offentligheden.

Ifølge anklagen mod dommer Dugan var hun “tydeligt vred” over, at embedsmænd fra de amerikanske immigrationsmyndigheder ville foretage en anholdelse i hendes retssal.

Angiveligt hjalp hun den mand, der skulle anholdes, med at slippe ud af bygningen via en bagdør, der normalt bruges af nævninger.

Ifølge nyhedsbureauet AP har dommeren fredag været for retten i byen Milwaukee, men er løsladt igen. Næste retsmøde er 15. maj.

Præsident Donald Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og udvise “millioner” af indvandrere, der opholder sig i USA uden at have papirerne i orden.

Hans administration har ligeledes meddelt, at den vil retsforfølge lokale embedsmænd, som ikke medvirker i den føderale indsats, skriver New York Times

USA’s præsident, Donald Trump, er fredag på vej til Italiens hovedstad, Rom, på sin første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Trump og USA’s førstedame, Melania Trump, skal sammen med omkring et halvt hundrede andre stats- og regeringschefer deltage i pave Frans’ begravelse lørdag.

Trump-parret ventes at ankomme til Rom klokken 22.50.

Også Trumps umiddelbare forgænger på præsidentposten, Joe Biden, er på vej til Rom sammen med sin kone, Jill Biden, for at deltage i pavens begravelse.

Men Biden-parret rejser for sig selv og ikke om bord på præsidentens fly, Air Force One, som Trump flyver med.

Det selv om ekspræsidenter tidligere har rejst med Air Force One, når der er statsbegravelser i udlandet.

Præsident George W. Bush tog i 2005 to af sine forgængere – Bill Clinton og sin far, George H.W. Bush – med på Air Force One til pave Johannes Paul II’s begravelse.

Joe Biden, som er troende katolik, har mange gange udtrykt sin beundring for pave Frans.

De to har mødt hinanden flere gange, og da Biden var præsident, havde han et foto af pave Frans på sit kontor, Det Ovale Værelse.

Trump har konstant angrebet Biden og forsøgt at nedbryde hans politiske eftermæle i løbet af sine næsten 100 dage i embedet, mens Biden på det seneste har taget til genmæle mod Trumps politik.

Da Trump gik om bord på Air Force One fredag, sagde han til journalister, at han forventer at holde nogle bilaterale møder i forbindelse med begravelsen.

Han forventes dog kun at opholde sig i Rom en halv dags tid.

Tidligere på måneden havde Trump besøg af Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i Det Hvide Hus.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om han også skal mødes med Meloni under sit ophold i Rom. Men der er ikke aftalt nogen officielle møder.

Meloni inviterede Trump til at komme på et officielt besøg i Italien, hvilket han takkede ja til.

På det tidspunkt sagde Trump, at besøget vil finde sted i en “meget nær fremtid”.

Omkring 50 statsoverhoveder og ti regerende monarker ventes at deltage i pavens begravelse.

Blandt dem er også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han og Trump har ikke mødt hinanden siden deres meget omtalte skænderi i Det Hvide Hus 28. februar.

AFP

I årtier har forholdet mellem Danmark og USA været stærkt, og det skal forblive sådan i fremtiden.

Det er håbet og budskabet fra Demokraternes leder i Kongressen, Hakeem Jeffries, som fredag holder pressemøde i København sammen med en delegation af amerikanske politikere.

– Danmark er ikke en dårlig allieret for USA. Danmark har været en fremragende allieret, særligt over de seneste 80 år, hvor vi har arbejdet sammen om at opbygge et regelbaseret internationalt samfund, siger Hakeem Jeffries.

Mindretalslederen i Kongressen peger på, at Danmark har støttet USA i en række krige. Blandt andet i Afghanistan efter angrebet på USA 11. september 2001.

– Hver gang amerikanerne har bedt det danske folk om at følge os på slagmarken i et forsvar af vores fælles værdier, herunder i umiddelbar forlængelse af det forfærdelige angreb på USA 11. september, har det danske folk uden tøven besvaret det ønske, siger han.

Udtalelserne falder, efter at den amerikanske administration har kritiseret Danmark og med vicepræsident J.D. Vances ord ikke opført sig som en “god allieret”.

Præsident Donald Trump har åbent sagt, at han vil have kontrol over Grønland, og før et besøg i Grønland sagde vicepræsident Vance, at Danmark ikke har gjort det godt over for befolkningen i Grønland.

Hakeem Jeffries oplever ikke, at der er “reel tværpolitisk støtte” i Kongressen for at gå aggressivt til værks over for Grønland.

– Det er ikke min forventning, at han (Trump, red.) ensidigt og aggressivt vil rykke på Grønland (move on Greenland, red.). Og jeg synes, at det er vigtigt at adskille hans retorik fra hans handlinger, siger Jeffries.

Under besøget i Danmark har Jeffries og delegationen holdt møde med statsminister Mette Frederiksen (S) samt andre ministre.

Mette Frederiksen har gentagne gange slået fast, at Grønlands fremtid besluttes af den grønlandske befolkning, og det samme gentog Jeffries fredag.

Han tilføjede dog, at det skal ske i “samarbejde med Danmarks befolkning”.

Sønderjyskes ishockeyhold får ny ejer og udtræder af samarbejdet med damehåndboldklubben Sønderjyske.

Det skriver Sønderjyske Ishockey i en pressemeddelelse.

Den nye investorgruppe har via et fælles holdingselskab overtaget ishockeyholdet 24. april. Selskabet bag ishockeyholdet hedder fremover Sønderjyske Ishockey A/S.

– Men med den nye struktur får Sønderjyske Ishockey en lokal og dedikeret organisation, som udelukkende kan fokusere på ishockey.

– Kort og godt har investorgruppen med de nye ejere alene det ønske, at der også på den lange bane bliver spillet topishockey i Sønderjylland, lyder det i meddelelsen.

Ishockeyholdet, der har hjemmebane i Vojens, vil fortsat spille i samme farver og med samme, velkendte logo.

Ændringen betyder, at der skal etableres egen administration, som blandt andet skal stå for sponsorater til ishockeyklubben. Arbejdet med at skabe en ny organisation er allerede i fuld gang.

Herrefodbold, ishockey og herre- og damehåndbold har tidligere alle været under samme organisation i Sønderjylland.

Først trådte fodbolden ud af samarbejdet, senere gjorde herrehåndbolden det samme, og nu er turen kommet til ishockeyen.

Sønderjyske Ishockey har i mange år været blandt de bedste klubber i Danmark. Holdet har syv gange vundet det danske mesterskab. Senest i 2024, hvor man ryddede bordet og også vandt pokalen.

Indeværende sæson har ikke budt på samme succes. Holdet blev nummer syv i grundspillet og røg i kvartfinalen ud efter syv kampe til de senere finalister fra Odense Buldogs.

FN’s fødevareprogram WFP har opbrugt sine lagre af madvarer i Gazastriben.

Det oplyser organisationen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Ifølge WFP skyldes det, at grænseovergangene de seneste syv uger har været lukket. Det er det længste, de nogensinde har været i området, lyder det.

– Det er den længste lukning, Gazastriben har stået overfor, hvilket forværrer det allerede skrøbelige marked og fødevaresystem, skriver organisationen.

Israel har blokeret for al humanitær hjælp til Gaza siden 2. marts.

Ifølge AFP fremgår det af udtalelsen fra WFP, at man har foretaget de sidste leveringer fredag.

Det er forventningen, at de køkkener, som har modtaget varer fra FN-programmet, vil løbe tør i de kommende dage, lyder det.

Israel og den militante bevægelse Hamas blev i starten af året enige om en våbenhvile.

Det var første gang siden slutningen af 2023, at der var en længere pause i kamphandlingerne i Gaza.

Ud over at krigshandlingerne blev indstillet, blev en række israelske gidsler frigivet af Hamas i perioden.

Men i marts brød våbenhvilen sammen, og den humanitære situation i Gazastriben er i dag den værste, der har været, siden krigen begyndte i 2023.

Det vurderede FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) tidligere i april ifølge AFP.

Under Israels krig i Gaza er 51.355 personer blevet slået ihjel ifølge de lokale Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder.

Krigen blev udløst af Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor cirka 1200 personer blev slået ihjel, og 250 blev taget som gidsler og ført ind i Gaza.

Med krigen vil Israels regering udslette Hamas og sikre, at alle gidsler bliver frigivet. Der er 59 gidsler tilbage, hvoraf 35 er erklæret døde.

Den russiske general Jaroslav Moskalik er fredag blevet dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Ruslands hovedstad, Moskva.

Det oplyser Ruslands efterforskningskomité ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

59-årige Moskalik var næstkommanderende i den russiske hærs generalstab og boede i nærheden af stedet, hvor eksplosionen skete.

Bomben var placeret på eller i en parkeret bil og eksploderede, da Moskalik kom gående forbi køretøjet.

Rusland beskylder Ukraine for at stå bag bilbomben.

– Der er grund til at tro, at Ukraines specialstyrker var involverede i drabet, siger Maria Zakharova, som er talskvinde for Ruslands udenrigsministerium.

Flere andre fremtrædende russere og Ukraine-modstandere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I december blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Efter drabet på Kirillov kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en sjælden indrømmelse om, at det russiske sikkerhedsapparat havde fejlet.

– Vi må ikke tillade, at så alvorlige fadæser sker, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

I april 2023 blev den russiske journalist og militærblogger Maxim Fomin, der var kendt under navnet Vladlen Tatarskij, dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg.

Og i august 2022 blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe uden for Moskva. Hun var datter af en prominent russisk ultranationalistisk intellektuel.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Fredagens eksplosion i Balasjikha skete, stort set samtidig med at USA’s særlige udsending Steve Witkoff landede i Moskva.

Her mødes han fredag eftermiddag med præsident Vladimir Putin, oplyser Kreml ifølge Tass. Det forventes, at de to skal drøfte mulighederne for en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Flere års appelsinkrise har ført til, at den danske juiceproducent Rynkeby Foods har sat turbo på andre produkter, hvor man er mindre afhængig af koncentrat fra den orange frugt.

– Det har måske længe været Rynkebys ønske at prøve lidt andet end appelsinjuice til morgenmaden. Men det er klart, at det bliver en brændende platform, når det man plejer kun at lave, pludselig stiger så meget i pris, siger selskabets administrerende direktør, Mark Hemmingsen, til Ritzau.

Ifølge direktøren steg priserne sidste år til det højeste niveau nogensinde.

Appelsinkrisen bunder i, at den amerikanske delstat Florida har været ramt af sygdommen greening. Greening betyder, at appelsinerne bliver grønne, har mindre saft og til sidst falder af træerne.

I dag står Brasilien for langt størstedelen af appelsinproduktionen.

– Når det kommer til appelsinkoncentrat, er der ikke rigtigt andre udbydere end Brasilien, efter at der har været greening i Florida, siger han.

Rynkeby Foods har fredag offentliggjort en pressemeddelelse om sit årsregnskab. Det viser en stigning i overskud på cirka 15 procent i forhold til året før.

Her lyder det, at selskabet har kunnet modstå presset på grund af væksten på andre produkter.

Det gælder blandt andet “Valsølille”-juicen, som er lavet på friskpresset grønt og frugt i Ringe. Rynkeby Foods har også lanceret sin første læskedrik med brus i 2025.

– Generelt kan man sige, så havde vi planlagt at fokusere på noget andet end appelsinkoncentrat, og det har vi selvfølgelig speedet gevaldigt op i det sidste halvandet år, siger Mark Hemmingsen.

Hvis han skal kigge fremad, forventer han, at priserne vil falde lidt i 2025, men de vil ikke nå ned på niveauet fra 2021-2022.

– Det er drevet af to ting, for det første er efterspørgslen faldet på grund af prisen, og for det andet så var sidste år den dårligste høst i 36 år, lyder det fra direktøren.

Mark Hemmingsen fortæller, at man forventer at få de første indikationer på, hvordan årets appelsinhøst i Brasilien bliver, i slutningen af maj.

Ifølge Trading Economics toppede prisen i september sidste år med 589 dollar per pund – eller mere end 3800 kroner. I april ligger prisen på omkring 250 dollar. Det er dog stadig over prisniveauet fra 2016 til 2022.

Rusland stod bag et falsk opslag med folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) i januar, hvor der florerede falske nyheder om forholdet mellem Grønland og Danmark.

Det skriver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en pressemeddelelse. Hønge er udenrigsordfører for SF.

– Det falske opslag kom oprindeligt fra en påvirkningsaktør, som tidligere har promoveret Ruslands dagsorden i Ukraine, skriver FE.

I det falske opslag lød det, at “Danmark vil ikke finde sig i, at Grønland løsriver sig”, og “Danmark må bede Rusland om hjælp til at undgå, at Grønland bliver en del af USA”.

Opslaget blev delt vidt og bredt på flere sociale medier med SF-profilen som afsender.

FE skriver, at det ifølge den franske anti-desinformationsmyndighed Viginum er tale om en “aktør”, som er en del af et påvirkningsnetværk, der har lavet opslaget. Aktøren handler på vegne af den russiske stat, lyder det fra FE.

– Budskabet i det falske opslag var, at Danmark vil bede om hjælp fra Rusland til at forhindre, at Grønland bliver en del af USA. Opslaget havde efter alt at dømme til formål at udnytte den offentlige debat i og om Grønland til at forværre forholdet mellem Danmark og USA, skriver FE.

Karsten Hønge blev for nylig orienteret om oplysningerne af efterretningstjenesten på et møde på Christiansborg.

Han kalder det “en hård opvågning til den tid, vi skal være forberedt på”.

– At det ikke kun er vilde trolde på nettet, men at det også kan være statsorganiseret.

– Så det første, jeg tænkte, var da, at Putin er et dumt svin, siger Hønge.

Efterretningstjenesten vurderer, at “det er mindre sandsynligt, at det falske opslag var et forsøg på at påvirke udfaldet af det grønlandske valg”.

Det fandt sted i marts, og det blev afholdt i en periode, hvor der var stort fokus på Grønland.

Det skyldes den amerikanske præsidents store interesse for Grønland, der er en del af rigsfællesskabet. Donald Trump vil således gerne overtage Grønland. Det budskab har han gentaget ved flere lejligheder på det seneste.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

En Hells Angels-rocker blev torsdag taget på fersk gerning, da betjente observerede ham gå til en kolonihave i Ballerup, hvor der i en kuffert lå ti kilo kokain.

På stedet tilstod den 56-årige Nico Hussain Dall over for betjentene, og fredag blev han idømt syv års fængsel i en straksdom ved Retten i Glostrup.

Det fortæller senioranklager Julie Solhøj fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efter retsmødet.

Politiet fik torsdag nys om, at manden lå inde med en større mængde narko.

– Så tager politiet ud og observerer ham og ser, at han går ind i en kolonihave med en taske, siger anklageren.

Nogle betjente blev i området ved kolonihaven, mens andre observerede Nico Hussain Dall tage til den store bisættelse for HA-rockeren Johnny “Badass” Engelhof Nielsen, som ifølge Ekstra Bladet torsdag blev bisat på Frederiksberg.

Efter bisættelsen vendte Nico Hussain Dall tilbage til kolonihaven i Rønhøjgård i Ballerup.

– Og da han er landet derinde igen, så går politiet ind, og han siger selv som det første, at der er ti kilo kokain i kufferten, siger anklager Julie Solhøj.

På stedet beslaglagde politiet kufferten, kokainen og flere 50- og 100-eurosedler.

Fredag tilstod Nico Hussain Dall også narkobesiddelsen over for en dommer i Retten i Glostrup.

Han erkendte, at han er medlem af Hells Angels, men han nægtede, at kokainen havde noget med rockergruppen at gøre.

Han ville heller ikke udtale sig om andre.

I straffen på syv års fængsel er der taget hensyn til, at han tilstod med det samme. Han har accepteret dommen.

Han er med det samme blevet varetægtsfængslet og kan inden længe begynde afsoningen af dommen.

Det mangeårige medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti Finn Rudaizky forlader partiet.

Det siger han til TV 2 Kosmopol.

Meldingen fra Rudaizky kommer i et valgår, i og med der er kommunalvalg 18. november. Han har været medlem af DF siden 2008.

– Jeg føler, at jeg har brug for politisk luftforandring samt brug for at få min politiske arbejdsglæde tilbage, siger Rudaizky til mediet.

Rudaizky, som har en fortid i Socialdemokratiet, bliver løsgænger. Dermed er DF ikke længere repræsenteret i Borgerrepræsentationen.

Det betyder, at DF skal indsamle underskrifter for at blive opstillingsberettiget til kommunalvalget. I Københavns Kommune betyder det, at DF skal have underskrifter fra 150 vælgere som stillere.

Formand for DF i København Alexander Camre siger, at han er overrasket over beslutningen.

Den kommer, efter at DF tidligere i år meldte ud, at folketingsmedlem Mikkel Bjørn bliver partiets spidskandidat ved det kommende kommunalvalg.

Det var i februar, at Mikkel Bjørn blev annonceret som spidskandidat i stedet for Rudaizky, som i dag er 83 år.

– Dansk Folkeparti har allerede med vores ene mandat i den nuværende kommunalbestyrelse kæmpet vigtige ting igennem, som jeg synes, viser, at Dansk Folkeparti er et pragmatisk parti, der arbejder skridt for skridt for en mere borgerlig kommune, sagde Mikkel Bjørn dengang til TV 2 Kosmopol.

Rudaizky har siddet i Københavns Borgerrepræsentation siden 1994. Først for Socialdemokratiet og siden 2008 for DF.

Partiet har behov for et generationsskifte, lyder forklaringen på, at Mikkel Bjørn nu er spidskandidat. Mikkel Bjørn er 29 år.

USA’s præsident, Donald Trump, vil i en fredsaftale gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det siger Trump i et interview med Time Magazine.

20 procent er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.

Trump slår desuden fast, at Krim-halvøen skal forblive under russisk kontrol.

– Krim bliver hos Rusland, siger Trump til Time Magazine.

Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at han anser Krim-halvøen for at være tabt for Ukraine.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men halvøen anses af Ukraine og store dele af udlandet for retteligt at være ukrainsk territorium.

Under den igangværende krig har Rusland foreløbigt fået kontrol over dele af de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson. Disse regioner annekterede Rusland ifølge eget udsagn i 2022.

USA med Trump i spidsen har indtaget en central rolle i forsøget på at forhandle en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, som har været i krig med hinanden siden den russiske invasion af nabolandet i februar 2022.

Trump har tidligere anklaget Ukraine for at være skyld i krigen.

Og det gør han igen i interviewet med Time Magazine.

– Jeg tror, at det, der fik krigen til at bryde ud, var, at de begyndte at tale om at blive en del af Nato, siger Trump med henvisning til Ukraine og landets ønske om at blive optaget i den vestlige forsvarsalliance.

Holdningen står i skarp kontrast til den generelle holdning blandt USA’s vestlige allierede, der anser krigen for at være en ulovlig russisk angrebskrig.

Krigen har fået vestlige lande – herunder USA – til at indføre en stribe af sanktioner mod Rusland.

Interviewet er offentliggjort, samtidig med at USA’s særlige diplomatiske udsending Steve Witkoff ifølge russiske medier er i Moskva.

Her forventes han at fortsætte forhandlingerne om en fredsaftale.

Den danske kortfilm “Måske i marts” instrueret af Mikkel Bjørn Kehlert er udtaget til en prestigefyldt filmkonkurrence på filmfestivalen i Cannes.

Det fremgår af filmfestivalens hjemmeside.

Den danske instruktør skal sammen med 15 andre dyste om filmkonkurrencen La Cinef. Her hyldes en film, der er blevet indsendt fra førende filmskoler verden over.

Mikkel Bjørn Kehlert går på den alternative filmskole Super16 i Danmark.

Det er første gang i Super16’s historie, at en elevfilm fra filmskolen er med i kampen om prisen i Cannes.

Prisen bliver overrakt torsdag 22. maj, oplyser filmfestivalen i Cannes.

Den 78. årlige filmfestival i Cannes finder sted fra den 13. til 24. maj.

To personer fik sig en rigtig ubehagelig overraskelse kort før midnat den 1. april sidste år, hvor seks maskerede og bevæbnede mænd smadrede en rude og tiltvang sig adgang til huset.

Herefter blev den mandlige beboer truet med en hardball-maskinpistol, et koben, en mukkert og en skruetrækker. Han blev også slået flere gange af røverne, som spurgte, hvor han gemte sine penge.

Det grove hjemmerøveri koster fredag to af mændene domme på fængsel i fem et halvt og i syv år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt af et domsresumé fra Retten i Næstved.

Hjemmerøvet fandt sted i en bolig i Karrebæksminde. Det var den anden person – en datter, som opholdt sig i en sidebygning til stuehuset – der ifølge Ekstra Bladet slog alarm til politiet.

Fire af de seks mænd tilstod i slutningen af sidste år deres roller i forbrydelsen, hvilket blev takseret til straffe på mellem tre et halvt og fire et halvt års fængsel.

De to sidste har derimod nægtet sig skyldige i at have deltaget i det grove hjemmerøveri. Retten i Næstved har dog fundet det bevist, at de deltog.

Et egentligt hjemmerøveri straffes som udgangspunkt med fængsel i fem år, men straffene, der er udmålt fredag, er højere.

Hamza Kazmi straffes med fængsel i syv år. Retten oplyser, at der er lagt vægt på grovheden af hjemmerøveriet, men at han derudover også havde en reststraf på cirka to års fængsel efter en dom for blandt andet drabsforsøg.

Den anden mand er ifølge Ekstra Bladet Ferhat Khan, og han straffes med fængsel i fem et halvt år. Desuden udvises han af Danmark, og han har fået et forbud mod at rejse ind i landet igen i seks år.

Det, selv om han er født og opvokset i Danmark, skriver byretten.

Både Kazmi og Khan har anket. De vil frifindes og ellers have en mildere straf.

Dødstallet efter et israelsk angreb, som torsdag ramte en beboelsesejendom i Jabalia i det nordlige Gaza, er fredag efter steget til 23.

Det oplyser civilforsvaret i Gaza ifølge nyhedsbureauet AFP.

I første omgang blev der rapporteret om 12 dræbte. I løbet af natten er der fundet yderligere 11 omkomne.

– Civilforsvaret fandt 11 lig i nat og i morges efter Israels bombeangreb, som ramte en beboelsesejendom i Jabalia.

– Disse kommer oven i de 12 ofre, som blev fundet i går, siger Mohammad al-Mughayyir, der repræsenterer Gazas civilforsvar, til AFP.

Jabalia har gentagne gange været under israelske angreb under krigen i Gaza, som indtil videre har varet halvandet år.

I et andet angreb på området torsdag ramte israelsk militær en tidligere politistation. Her blev 11 personer dræbt.

Israels militær meddelte torsdag, at det havde angrebet et af den militante bevægelse Hamas’ kommando- og kontrolcentre i Jabalia.

Det er uvist, om militæret her henviste til beboelsesejendommen eller politistationen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har natten til fredag underskrevet et dekret, der skal sætte turbo på USA’s minedrift på havbunden i nationalt og internationalt farvand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På havbunden i dybhavet findes en lang række mineraler, der er eftertragtede i produktionen af alt fra elbiler til mikrochips. Det gælder for eksempel kobolt.

Kina kontrollerer langt størstedelen af verdens forsyningskæde af disse mineraler, og det har ført til et kapløb mellem resten af verden for at opdage og skaffe flere fra havets bund.

Donald Trump vil med det nye dekret gøre det nemmere og hurtigere for virksomheder at få tilladelse til at drive minedrift på havbunden.

Formålet med den øgede minedrift er at gøre USA mindre afhængig af Kinas voksende indflydelse på havbundens mineralressourcer, oplyser Det Hvide Hus.

Ifølge medarbejdere i Det Hvide Hus kan øget amerikansk minedrift på havets bund pumpe hundredvis af milliarder dollar ind i USA’s økonomi, skriver AFP.

Dekretet vil ifølge CNN give virksomheder mulighed for at omgå FN’s Internationale Havbundsmyndighed (ISA), der er ansvarlig for at fastsætte de regler, der skal gælde for den spirende industri.

USA er ikke medlem af Den Internationale Havbundsmyndighed.

I stedet “støtter Trump-administrationen sig til en obskur lov fra 1980, som giver den føderale regering ret til at udstede tilladelser til minedrift på havbunden i internationalt farvand”, skriver New York Times ifølge AFP.

Initiativet til at bore efter mineralerne går stik imod anbefalinger fra miljøorganisationer. Processen kan forårsage store skader på naturen, lyder det.

Ifølge en ny rapport fra Verdensnaturfonden er minedrift efter mineraler i det dybe hav i strid med en lang række internationale naturforpligtelser og verdensmål.

Kinas udenrigsministerium siger fredag, at det amerikanske fremstød for at godkende mere minedrift på dybhavet “overtræder international lov”, skriver AFP.

En person har fredag formiddag rettet en mulig legetøjspistol mod en kvinde midt i København.

Hændelsen, som kvinden har anmeldt til politiet, fandt sted ved stormagasinet Magasinet ved Kongens Nytorv omkring klokken 10.46.

Det oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi.

Som følge af episoden er der meget politi at se i området.

– Vi prøver at se, om vi kan finde den person, det drejer sig om. Ud fra det foreliggende er vi ikke så nervøse, siger vagtchefen.

Den relativt rolige attitude skyldes, at kvinden selv vurderer, at der nok var tale om en legetøjspistol i stedet for et ægte skydevåben. Det samme gør politiet på baggrund af kvindens beskrivelse af genstanden.

Der er natten til fredag blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Det oplyser en pakistansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skududvekslingen er sket ved de facto-grænsen, der deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

– Der er ikke blevet skudt mod civilbefolkningen, understreger embedsmanden.

Indiens hær bekræfter ifølge AFP, at der har været en begrænset skududveksling med håndvåben, som ifølge hæren blev “indledt af Pakistan”.

Forholdet mellem de to lande er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister blev dræbt i Kashmir i sidste uge.

FN har torsdag opfordret de to atombevæbnede lande til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Tirsdag blev 26 personer dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere. Der er fortsat tre gerningsmænd på fri fod.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har lovet at forfølge gerningsmændene “til verdens ende”, skriver AFP. Pakistan nægter enhver involvering i angrebet på turister.

Torsdag suspenderede Indien alle visa til pakistanske statsborgere i landet.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere besluttede Pakistans regering at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

Derudover stopper Pakistan al handel med Indien med øjeblikkelig virkning, lukker sine grænser til Indien og lukker sit luftrum for indiske fly.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det.

I 2026 bliver et nyt nationalt center for sundhedsinnovation etableret i Odense.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Centeret er en del af den sundhedsreform, som blev lavet sidste år.

Det skal være med til at sikre udbredelsen og udviklingen af nye sundhedsløsninger.

– Det nye nationale center i Odense bliver omdrejningspunktet for, at de bedste løsninger og teknologier hurtigt kan komme ud og gøre en forskel for patienter og sundhedspersonale, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen bliver der allerede lavet meget innovation og nytænkning i sundhedsvæsenet.

Men der går ofte for lang tid, inden borgere og personale får gavn af det, lyder det.

– Vi har allerede mange stærke innovationsmiljøer og ildsjæle rundt om i Danmark, men vi skal blive langt bedre til at tiltrække kompetencer og dele de løsninger, der virker, så de hurtigt kan komme flere patienter og sundhedsmedarbejdere til gavn, siger Sophie Løhde i pressemeddelelsen.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), er glad for placeringen.

I en skriftlig kommentar fremhæver han, at det nye center kan blive en del af et miljø inden for nytænkning og innovation i sundhedsvæsenet.

– Syddansk Sundhedsinnovation, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er allerede etableret som rigtig stærke spillere på denne bane og har mange års erfaring med at spille hinanden gode i forhold til forskning og innovation, siger han.

Det er ikke fastlagt, hvilke konkrete opgaver der skal ligge hos centeret. En analyse i løbet af 2025 skal komme med anbefalinger til opgaveporteføljen og centerets ledelse, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er forventningen, at centeret er etableret i løbet af 2026.

USA’s særlige diplomatiske udsending Steve Witkoff er ankommet til den russiske hovedstad, Moskva.

Her mødes han fredag eftermiddag med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det bekræfter Kreml ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Witkoff er blevet en nøglefigur i USA’s forsøg på at tilvejebringe en våbenhvileaftale mellem Rusland og Ukraine.

Han har tre gange tidligere mødtes med Putin for at diskutere krigen i Ukraine, som aktuelt er meget højt på dagsordenen i USA.

Torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Det Hvide Hus, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at forhandle en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

– Vi er meget tæt på en aftale, lød det fra den amerikanske præsident.

Han tilføjede, at der foregår indsatser bag kulisserne som led i den forhandling, USA har med Ukraine og Rusland, og at Rusland har gjort indrømmelser.

Tidligere på dagen sendte han en skarp appel til Putin som følge af et af de foreløbigt mest dødbringende angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

På det sociale medie Truth Social skrev Trump:

– Jeg er ikke glad for de russiske angreb på Kyiv. Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!

Ved angrebet på Kyiv torsdag blev 12 personer dræbt og flere end 90 såret.

Trump er af kritikere blevet beskyldt for at favorisere Rusland i forhandlingerne, som USA håber, vil føre til en afslutning på krigen.

I et interview med Time Magazine, som er offentliggjort fredag, konstaterer Trump, at “Krim bliver hos Rusland”, og at han går efter at lade Rusland få 20 procent af Ukraines territorium som led i en fredsaftale.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men anses af Ukraine og det meste af Vesten for at tilhøre Ukraine.