Seneste nyheder

For anden nat i træk er der blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Det oplyser Indiens militær tidligt lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skududvekslingen er sket ved de facto-grænsen, der deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

Det er samme område, som skududvekslinger fandt sted natten til fredag.

Ifølge Indiens militær blev der natten til lørdag uprovokeret affyret skud med håndvåben fra flere pakistanske militærposter på tværs af de facto-grænsen.

– Indiske styrker reagerede passende med brug af håndvåben, skriver militæret i en udtalelse.

– Der er ingen meldinger om dræbte, fremgår det videre af udtalelsen.

Pakistan har tidligt lørdag morgen endnu ikke bekræftet, at der i nat er blevet affyret skud i Kashmir. Fredag bekræftede de to parter, at der havde været skududvekslinger i løbet af natten.

Forholdet mellem de to lande er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister tirsdag blev dræbt i Kashmir. Turisterne blev dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere.

Torsdag opfordrede FN de to atombevæbnede lande til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Pakistan har nægtet at være involveret i angreb og kaldt forsøg på at sætte landet i forbindelse med angrebet for “useriøse”.

Torsdag suspenderede Indien alle visa til pakistanske statsborgere i landet.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere besluttede Pakistans regering at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det.

AFP

Pave Frans var ikke en pave af den pomp og pragt, der ellers normalt er forbundet med pavedømmet.

Da han tiltrådte embedet i 2013, frasagde paven sig at bo i Det Apostolske Palads i Rom, som ellers er en paves vanlige residens.

I stedet valgte han at bo i Vatikanets gæstehus blandt øvrige biskopper og præster.

Når han befandt sig i offentligheden eller besøgte pavelige begivenheder, kørte han i begyndelsen af sin tid som pave i en Fiat i stedet for en dyrere Mercedes, der tidligere var kutymen.

Den afdøde paves mere beskedne levevis vil også komme til udtryk ved begravelsen, der lørdag finder sted i Rom.

Mens pave Johannes Paul II’s begravelse i 2005 varede i tre timer, forventes ceremonien lørdag blot at strække sig over 90 minutter.

Pave Frans har også valgt at droppe en århundredgammel tradition, hvor paver begraves i tre sammenhængende kister lavet af cypres, bly og egetræ. I stedet er pavens sidste hvilested en mere enkel og zinkbelagt trækiste.

Den åbne kiste har siden onsdag stået i Peterskirken i Rom. Omkring 250.000 besøgende har lagt vej forbi kirken for at tage deres afsked med paven.

Fredag aften blev dørene til Peterskirken lukket, ligesom kisten blev lukket og forseglet.

Det er desuden første gang i mere end hundrede år, at en pave bliver begravet udenfor Vatikanet. I stedet har pave Frans valgt at blive stedt til hvile i Santa Maria Maggiore.

Kirken ligger cirka fire kilometer fra Vatikanet. Kirken havde en særlig betydning for pave Frans på grund af hans hengivenhed til Maria.

Af testamentet fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Italien har valgt at lukke luftrummet over hovedstaden, og der er blevet indsat ekstra politi, militær og andre sikkerhedsenheder.

Også skarpskytter, politihunde, bomberydningsenheder og specialstyrker vil være på plads rundtomkring i Rom. Jagerfly er på standby.

Sikkerhedsoperationen er en af de største i landet, siden begravelsen af pave Johannes Paul II.

Pave Frans, der var den første pave fra Sydamerika, døde mandag af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han er nummer 266 i paverækken.

Reuters

Den amerikansk-australske kvinde Virginia Giuffre, der tidligere har anklaget den britiske prins Andrew for seksuelle overgreb, er død.

Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag i en udtalelse. Her fremgår det, at Giuffre tog sit eget liv. Hun blev 41 år.

– Det er med fuldstændig knuste hjerter, at vi meddeler, at Virginia døde i nat på sin gård i det vestlige Australien, oplyser familien i udtalelsen.

Virginia Giuffre fastholdt i flere år en anklage om, at prins Andrew havde voldtaget hende i 2001, da hun var 17 år.

Den britiske prins, der er bror til kong Charles, nægtede, at det var sket.

Sagen endte alligevel med, at prinsen i 2022 indgik et forlig med Giuffre. Avisen The Daily Telegraph skrev, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede dengang til 106 millioner kroner.

Sagen førte desuden til, at prins Andrew blev frataget sine militære titler og protektorroller.

Virginia Giuffre blev introduceret for prins Andrew af den afdøde amerikanske finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein og dennes partner Ghislaine Maxwell.

Giuffre anklagede milliardæren Epstein for at have brugt hende som sexslave.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Giuffres familie skriver i lørdagens besked, at hun fortsat var præget af oplevelserne.

– Til sidst blev byrden så tung, at det var uudholdeligt for Virginia at bære dens vægt. Vi ved, at hun nu er sammen med englene, skriver familien.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og anklaget for misbrug af mindreårige. Han tog sit eget samme år, inden han modtog sin dom.

Ghislaine Maxwell afsoner en 20-årig fængselsdom på grund af forbrydelser, hun begik sammen med Epstein.

Verdens udviklingslande bør hurtigst muligt få lavet handelsaftaler med USA.

Sådan lyder opfordringen fra Verdensbankens præsident, Ajay Banga, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I er nødt til at forhandle handelssystemer med USA hurtigst muligt.

– Hvis I venter, så skader I alle, lyder opfordringen fra Ajay Banga til udviklingslandene.

Ajay Banga opfordrer samtidig landene til at fjerne regionale handelsbarrierer for at øge den interne samhandel.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april indførte importtold på varer fra udlandet.

Trump har senere sat dele af tolden på pause i 90 dage, men fastholdt en basistold på minimum 10 procent på varer fra stort set alle lande.

Verdensbanken offentliggjorde sidste år en rapport, der viste, at klodens 26 fattigste lande var mere forgældede, end de har været på noget tidspunkt siden 2006.

Den Internationale Valutafond (IMF) sænkede tirsdag forventningerne til væksten i verdensøkonomien i 2025 fra 3,3 procent til 2,8 procent.

Cheføkonom hos IMF, Indermit Gill, fortæller til Reuters, at de såkaldte “udviklingsøkonomier” (emerging markets, red.) kigger ind i mindre vækst og færre udenlandske investeringer.

– Så det er en pludselig opbremsning fra en situation, der i forvejen ikke var specielt god, siger Indermit Gill til Reuters.

Da USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede den amerikanske importtold i begyndelsen af april, førte det straks til uro på aktiemarkederne, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage. Han fastholdte dog en basistold på 10 procent.

Kina havde på det tidspunkt hævet tolden på amerikanske varer, og to af verdens største økonomier har i det meste af april på skift hævet tolden over for hinanden.

Det betyder, at USA har hævet tolden på kinesiske varer til 145 procent. Varer, der sendes den modsatte vej, pålægges 125 procent i kinesisk importtold.

Tvillingbrødrene Rasmus og Nicolai Højgaard faldt fredag til tredjepladsen ved parturneringen Zürich Classic of New Orleans.

De to danskere gik en runde i 70 slag – to under par – fredag, hvor der blev dystet i foursome.

I foursome deles de deltagende par om én bold, som de skiftes til at slå til, indtil den lander i hullet.

Det blev undervejs til tre birdies for danskerduoen fra Billund, mens en bogey trak ned på det fælles scorekort.

Rasmus og Nicolai Højgaard kunne dermed ikke matche torsdagens fremragende åbning på turneringen i Louisiana.

Danskerne indledte med en runde i 59 slag i den anden pardisciplin – fourballs – hvilket rakte til en samlet andenplads efter åbningsrunden.

I fourballs har alle spillere hver deres bold, men kun den bedste score for de deltagende par på hvert hul bliver registreret. Lørdag venter endnu en omgang fourballs.

I den samlede stilling har Højgaard-brødrene to slag op til amerikanerne Kevin Velo og Isaiah Salinda på førstepladsen.

Andenpladsen indtages af landsmændene Ben Griffin og Andrew Novak, der har brugt et slag mere end den førende duo.

Danskerne Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard deltager også i parturneringen med forskellige makkere.

Olesen og hans engelske makker, Matt Wallace, gik fredagens runde i 74 slag – to slag over par. Makkerparret endte med at misse cuttet til weekendens finalerunder.

Samme skæbne overgik Nørgaard, der var parret op med svenske Jesper Svensson.

USA’s præsident, Donald Trump, kommer til at fejre sin hustru og USA’s førstedame Melania Trumps fødselsdag om bord på præsidentflyet, Air Force One.

Det fortalte Donald Trump fredag om bord på præsidentflyet, inden han sent fredag aften ankom til Italiens hovedstad, Rom, på sin første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Her skal han og Melania Trump sammen med omkring et halvt hundrede andre stats- og regeringschefer deltage i pave Frans’ begravelse lørdag.

Den amerikanske præsident har dog ikke planer om at blive hængende i Italien for at fejre førstedamen, der lørdag fylder 55 år. Efter begravelsen flyver præsidentparret nemlig direkte tilbage til USA.

– Hun har en arbejdsfødselsdag, siger Trump.

Præsidenten tilføjer, at han i øjeblikket har travlt med at forberede markeringen af, at det snart er 100 dage siden, at han for anden gang blev taget i ed som USA’s præsident.

– Jeg har ikke haft tid til at købe gaver, for der har været ret travlt, siger han.

Præsidenten blev under flyturen spurgt til, om han ville invitere Melania ud at spise i anledningen af hendes fødselsdag.

– Jeg byder hende på middag på Boeing – jeg byder hende på middag på Air Force One, siger Trump.

Ifølge AFP har Donald og Melania Trump stort set levet hver for sig, siden Donald Trump 20. januar blev indsat som præsident.

Melania Trump tilbringer størstedelen af sin tid i New York, hvor præsidentparrets søn, Barron Trump, går på universitetet.

Præsidentparret har dog ved flere lejligheder deltaget i officielle begivenheder sammen.

Senest i mandags, hvor parret deltog i den årlige påsketradition ved Det Hvide Hus, hvor børn ved hjælp af en lang ske triller æg ned af græsplænen foran præsidentboligen.

Sidste år tilbragte parret ikke Melania Trumps fødselsdag sammen.

Melania Trump opholdt sig i Florida, mens Donald Trump var i New York i forbindelse med en retssag om bogføring af tys-tys-penge til den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels.

AFP

Udbruddet af mæslinger i USA nærmer sig 900 smittetilfælde og har spredt sig til 10 delstater.

Det oplyste den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) fredag ifølge nyhedsbureauet AP.

CDC opgjorde fredag antallet af smittede i USA til 884, hvilket er mere end tre gange så mange tilfælde som i hele 2024, hvor der blev registreret 285 tilfælde i landet.

Værst ramt er Texas med 646 smittede. Især den vestlige del af sydstaten er hårdt ramt, efter at smitten med mæslinger begyndte at sprede sig for tre måneder siden.

Foreløbig har to ikkevaccinerede børn mistet livet som følge af mæslinger eller relaterede sygdomme i udbruddets epicenter i det vestlige Texas.

Derudover har en ikkevaccineret person i nabostaten New Mexico mistet livet som følge af en mæslinge-relateret sygdom.

Ud over Texas og New Mexico oplyser CDC, at der er aktive udbrud af smitte med mæslinger i Indiana, Kansas, Michigan, Montana, Oklahoma, Ohio, Pennsylvania og Tennessee.

Alt over tre tilfælde af mæslinger betragtes af CDC som et “aktivt udbrud”.

Den canadiske delstat Ontario har også et udbrud med mæslinger, skriver AP. Udbruddet begyndte i midten af oktober sidste år. Onsdag var der registreret 1020 tilfælde i Ontario. Også den mexicanske delstat Chihuahua er ramt af et udbrud med foreløbig 605 tilfælde.

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, som spredes gennem de små dråber, som den smittede person hoster eller nyser ud. Virus kan desuden blive i luften op til to timer efter, at den smittede har forladt det pågældende område.

Sygdommen kan blandt andet give feber, hoste og udslæt – men den kan også have mere alvorlige udfald, hvor den smittede får lungebetændelse eller hjernebetændelse.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er mæslinger den mest smitsomme børnesygdom.

Børn i Danmark, som følger børnevaccinationsprogrammet, bliver vaccineret mod mæslinger med den såkaldt MFR-vaccine. Den beskytter både mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Ifølge SSI’s overvågningsværktøj er der indtil videre et enkelt registreret tilfælde af mæslinger i Danmark i 2025. I 2024 blev der registreret 25 tilfælde.

Rusland og Ukraine er meget tæt på at nå en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– De (Rusland og Ukraine, red.) er meget tæt på en aftale, og de to parter bør nu mødes på meget højt niveau for at “gøre det færdigt”, skriver Trump.

I opslaget skriver Trump, at det har været en “god dag” med samtaler og møder med Rusland og Ukraine.

– De fleste af de vigtigste punkter er aftalt. Stop blodudgydelserne nu. Vi vil være til stede, hvor det nødvendigt, for at hjælpe med at sætte en stopper for denne grusomme og meningsløse krig, skriver den amerikanske præsident.

Opslaget fra Trump kommer samme aften, som han er ankommet til Italien, hvor han lørdag skal deltage i pave Frans’ begravelse. Det er Trumps første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Den amerikanske præsident sagde tidligere fredag i et interview med Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

20 procent er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.

I interviewet sagde Trump desuden, at Krim-halvøen skal forblive under russisk kontrol. Han har tidligere sagt, at han anser halvøen for at være tabt for Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste efterfølgende, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland.

Zelenskyj tilføjede, at Ukraine vil være indstillet på at tale om territoriale indrømmelser – men kun som led i kommende fredsforhandlinger.

– En komplet og ubetinget våbenhvile åbner mulighed for at drøfte alt, sagde han.

Ukrainerne frygter, at USA’s præsident, Donald Trump, vil tvinge landet til at afgive Krim til russerne.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men halvøen anses af Ukraine og store dele af udlandet for retteligt at være ukrainsk territorium.

Pave Frans’ død har tiltrukket hyldester og kondolencer over hele verden.

Men med i kølvandet på bortgangen af den katolske kirkes overhoved er også fulgt bølger af falske nyheder og desinformation, der er blevet delt flittigt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det gælder blandt andet en video, der hævder at vise sataniske ritualer i forbindelse med pavens begravelse. Det viste sig at være en optagelse fra Spanien, der intet har med paven at gøre.

Pave Frans, der døde 88 år anden påskedag, var indædt modstander af falske nyheder og desinformation.

– Tragedien ved desinformation er, at den miskrediterer andre ved at præsentere dem som fjender til det punkt, hvor den dæmoniserer dem og opildner til konflikt, skrev pave Frans i en tale i 2018.

Den argentinskfødte pave sammenlignede sågar moderne falske nyheder med de “slangetaktikker”, som slangen anvender i den kristne skabelsesberetning, der er beskrevet i Bibelen.

Desinformation er information, som er produceret og spredt præcis med det bevidste formål at vildlede eller bedrage.

Og der findes ikke en sådan ting som “harmløs desinformation”, har pave Frans argumenteret.

– Selv en tilsyneladende lille forvrængning af sandheden kan have farlige virkninger, sagde paven.

Efter Frans’ bortgang har et foto af paven floreret, hvor han i 2014 mødtes med overlevende efter Holocaust.

Ifølge de falske nyheder skulle det være et bevis på, at paven var i gæld til den velhavende Rothschild-familie, som er et yndet mål for antisemitiske konspirationsteorier.

Et andet eksempel på en af de usandheder, der er blevet delt efter pavens død, er en video med USA’s præsident, Donald Trump.

Pave Frans har tidligere udtalt sig kritisk om Trumps politik over for indvandrere.

I en video kan man se paven slå til præsident Trumps hånd, som skulle de være uvenner.

Klippet var dog manipuleret og blev oprindeligt sendt som en joke i en komikers tv-show.

Også imens paven var i live, var han centrum for falske nyheder.

Under det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev der delt nyheder, der hævdede, at Frans støttede Donald Trump som kandidat.

Den falske historie fik blandt andet luft under vingerne på sociale medier som Facebook.

AFP

Odense Bulldogs er dansk mester i ishockey efter en sejr i overtid ude over Herning Blue Fox. Odense vandt med 4-1 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

I fredagens femte finalekamp var det længe tæt mellem de to finalehold, og den ordinære spilletid endte 1-1 mellem de to jævnbyrdige mandskaber.

Dermed skulle det afgøres i overtid, og her var fynboerne hurtige til at få afgjort sagerne.

Odenses Markus Jensen, der har en fortid i Herning, scorede det afgørende mål på sin gamle hjemmebane 2 minutter og 34 sekunder inde i overtiden.

– Jeg fumlede faktisk lidt med pucken, og så sendte jeg den bare afsted. Jeg tror, jeg var heldig.

– Jeg ved ikke, hvordan den gik ind. Jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan huske det, siger Markus Jensen i et interview på Metal Ligaens hjemmeside.

I den ordinære spilletid blev der kun scoret to gange i det målfattige og taktisk låste opgør.

Der blev ikke scoret i første periode, men Odense kom foran 1-0 tidligt i anden periode på et mål af Radim Piroutek.

Herning skulle vente lang tid på at få scoret i den femte DM-finale, og det lykkedes kun meget kort før den ordinære tids udløb.

Med lidt under tre minutter tilbage udlignede Herning-spilleren Maksim Popovic til 1-1, og så var der håb endnu for hjemmeholdet.

Målet endte dog kun med at være en trøst for jyderne, der ikke for alvor kunne true Odense i årets finaleserie.

Kort efter kunne guldparykkerne og guldhjelmene findes frem hos de jublende Odense-spillere.

– Vi troede på det hele vejen. Vi var heller ikke i tvivl om, at vi nok skulle tage den her sejr i overtiden.

– Hele vejen rundt står vi bare sammen som et hold. Det kan godt være, at vi ikke er det bedste hold på papiret, men vi spiller som brødre og kæmper for hinanden. Det er vejen frem, siger Markus Jensen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviser, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland, der har annekteret halvøen siden 2014.

– Vores holdning er uændret, siger Zelenskyj på et pressemøde i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

– Ukraines forfatning siger, at alle de midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine, fastslår han.

Zelenskyj tilføjer, at Ukraine vil være indstillet på at tale om territoriale indrømmelser – men kun som led i kommende fredsforhandlinger.

– En komplet og ubetinget våbenhvile åbner mulighed for at drøfte alt, siger han.

Ukrainerne frygter, at USA’s præsident, Donald Trump, vil tvinge landet til at afgive Krim til russerne.

Den frygt får ny næring af, at Trump i et interview med Time Magazine har sagt, at “Krim bliver hos Rusland”.

– Jeg er enig med ham i, at vi i dag ikke har våben nok til at genvinde kontrollen med Krim-halvøen, siger Zelenskyj ifølge britiske BBC.

Trump siger videre til Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.

Trump presser på for en våbenhvile i den mere end tre år lange konflikt. Men han har endnu ikke opnået konkrete indrømmelser fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Fredag havde Trumps udsending Steve Witkoff en “konstruktiv” samtale med Putin, meddelte Kreml.

USA fører separate samtaler med begge parter i forsøget på at få en ende på konflikten.

Men Zelenskyj har udtrykt frustration over, at der ifølge ham ikke bliver lagt det samme pres på Putin som på ham.

Ukraine og en række europæiske lande frygter, at Rusland og USA vil indgå en uretfærdig aftale på Ukraines bekostning.

Mens samtalerne står på, er en ny bølge af vold blusset op.

Et russisk angreb torsdag dræbte 12 mennesker i Kyiv, og en bilbombe fredag dræbte en russisk general. Rusland beskylder Ukraine for at stå bag dette angreb.

Zelenskyj nævner fredag angrebet i Kyiv som en mulig årsag til, at han måske ikke deltager i pave Frans’ begravelse lørdag i Rom.

Her kan han ellers møde Trump for første gang siden deres konfrontation i Det Hvide Hus i februar.

AFP

Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er blevet enige om at fremlægge et udkast til en fredsaftale senest 2. maj og at stoppe militær støtte til væbnede grupper.

Det fremgår af en erklæring underskrevet i USA’s hovedstad, Washington D.C., fredag.

USA forsøger at mægle en aftale på plads, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, overværede parterne underskrive hensigtserklæringen.

Ifølge erklæringen forpligter Rwanda og DR Congo sig til at ” koordinere gennem eksisterende kanaler for at udarbejde et første udkast til en fredsaftale til gensidig gennemgang senest den 2. maj,” hedder det.

De to lande “anerkender gensidigt hinandens suverænitet og territoriale integritet og forpligter sig til at løse deres uoverensstemmelser ad fredelig vej, baseret på diplomati og forhandlinger i stedet for fjendtlig magtanvendelse eller retorik,” lyder det videre.

Uden specifikt at nævne M23-oprørerne erklærede parterne, at de anerkender hinandens bekymringer og vil “afholde sig fra at yde statslig militær støtte til ikkestatslige væbnede grupper.”

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor USA forhandler om at investere flere milliarder dollar i det mineralrige DR Congo.

Også Rwanda meddelte tidligere i denne uge, at landet taler med USA om en mulig mineralaftale.

I en overraskende udmelding onsdag meddelte DR Congo og M23-oprørerne, at de var blevet enige om at indstille kampene i den østlige del af landet, mens de arbejder hen imod en permanent våbenhvile.

Siden 2021 er mere end seks våbenhvileaftaler mellem de to parter blevet aftalt og brudt.

Det er en årtier lang konflikt, som de seneste måneder er blusset op i særligt det østlige DR Congo. Områderne er rige på guld og andre mineraler.

Oprørere fra gruppen M23 indtog i slutningen af januar byen Goma efter flere dages intens offensiv.

I februar indtog gruppen også den østlige regions næststørste by, Bukavu.

M23 har dræbt over 7000 mennesker i år, hævdede DR Congo i marts. Tallene er ikke blevet verificeret fra uafhængigt hold.

Nabolandet Rwanda er også indblandet i konflikten.

Rwanda har ifølge FN-rapporter forsynet M23 med militærhjælp. Omkring 4000 soldater fra Rwanda befandt sig ifølge FN i marts i det østlige DR Congo, hvor de ifølge FN støtter oprørsgruppen.

Rwanda har benægtet, at landet støtter M23.

Men Rwanda har udtalt, at landet i østlige dele af DR Congo er under trussel fra gruppen FDLR. FDLR blev dannet af hutuledere, som var involveret i folkedrabet på tutsierne i Rwanda.

AFP

Luigi Mangione, der er tiltalt for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York i december, nægter sig skyldig i fire anklagepunkter i en føderal retssag mod ham.

Det siger den 26-årige drabstiltalte mand ved et retsmøde på Manhattan i New York fredag.

Dagen inden meddelte den føderale anklagemyndighed i USA, at den vil gå efter dødsstraf til Mangione.

Det skyldes, at anklagemyndigheden mener, at han “udgør en fare i fremtiden, fordi han har udtrykt hensigt om at ramme en hel industri og at samle politisk såvel som social modstand mod industrien ved at begå en dødelig voldshandling”.

Hvis Luigi Mangione bliver kendt skyldig i den føderale retssag, skal et nævningeting beslutte, om han skal dømmes til døden. Han kan kun blive idømt dødsstraf, hvis der er fuld enighed blandt nævningerne.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for forsikringsafdelingen i sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, har været genstand for massiv mediebevågenhed.

Det skyldes ikke mindst spekulationer om motivet for drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvor der var påskrevet ordene “deny”, “defend” og “depose”. Det kan i denne sammenhæng oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Det menes at være en henvisning til forsikringsindustrien, der kritiseres for at bruge en sådan taktik for at undgå at udbetale penge til deres kunder.

De ord – sammen med referencer i Luigi Mangiones personlige notater – kan henvise til en bog af juraprofessoren Jay M. Feinman, der handler om, hvordan forsikringsselskaber slipper uden om at betale for deres kunders behandling.

Luigi Mangione har også nægtet sig skyldig i den drabssag, der kører parallelt på delstatsniveau i New York.

Her er han tiltalt for drab og terrorisme.

Reuters

Trump-administrationen i USA har afskediget føderalt ansatte med ansvar for amerikansk global klimapolitik og klimabistand.

Det sker som en del af landets “reorganisering af diplomatisk fokus”, oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters fredag.

Ifølge nyhedsbureauet spillede Kontoret for Global Forandring, som hørte under udenrigsministeriet, en central rolle i USA’s årlige klimaforhandlinger.

Afskedigelserne kommer, som led i at USA’s præsident, Donald Trump, har trukket USA ud af Parisaftalen.

I januar underskrev Trump et præsidentielt dekret, der officielt trækker USA ud af Parisaftalen fra 2015.

Formålet med aftalen er at bekæmpe klimaforandringer ved at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

For nylig vedtog et flertal af medlemmerne af IMO, der er FN’s søfartsorganisation, en aftale, der har som mål at gøre den internationale skibsfart CO2-neutral i 2050.

Heller ikke her var USA med, da Trump trak landet ud af aftalen.

Efter afskedigelserne er det uklart, hvordan eller om USA fortsat vil deltage i internationale klimaaftaler. Eller om kontoerts funktioner skal overgå til andre dele af statsapparatet.

En talsmand for udenrigsministeriet siger til Reuters, at kontoret har støttet bestræbelserne på at “bremse” USA gennem deltagelse i klimaaftaler, hvilket er “unødvendigt”.

Det er ikke det eneste offentlige kontor i USA, hvor der er ændringer på vej.

Kontoret for Energiressourcer har i de senere år haft fokus på at udvikle kritiske mineraler og alternativer til olie og gas samt at afvænne lande fra russiske fossile brændstoffer.

Men interne dokumenter gennemgået af Reuters viser, at kontoret nu skal lægges sammen med Kontoret for Økonomiske- og Erhvervsmæssige Anliggender.

Det sker “for at sikre et fokus på at udvide og eksportere amerikansk energi”, lyder det.

Donald Trump har med mottoet “drill baby, drill” lovet at grave dybt i den amerikanske undergrund og hente rekordmeget olie og gas op.

– Vi vil få priserne ned, fylde vores strategiske reserver op igen – helt op til toppen – og eksportere amerikansk energi til hele verden, har præsidenten sagt.

Reuters

Det tidligere amerikanske kongresmedlem George Santos er idømt over syv års fængsel for svindel.

Det har en domstol i staten New York afgjort fredag, skriver New York Times.

I alt skal George Santos tilbringe 87 måneder bag tremmer i et føderalt fængsel, lyder straffen.

Det tidligere republikanske kongresmedlem erklærede sig sidste år skyldig i svindel, hvidvask og identitetstyveri.

Blandt andet har han løjet om, hvor mange penge der var blevet doneret til ham under valgkampen i 2022.

Her opdigtede han blandt andet politiske bidragydere for at vise, at han var et aktiv for Republikanerne – og at de trygt kunne sende finansiel og logistisk støtte hans vej.

Santos er desuden blevet beskyldt for at bruge kampagnepenge til en række personlige formål.

Ifølge anklagerne skal han have brugt tusindvis af dollar på botox-behandlinger, varer fra luksusmærket Hermes samt en række “mindre køb” på sitet OnlyFans, der er kendt for pornografisk indhold.

Det viste sig også, at han havde hævet arbejdsløshedsunderstøttelse, til trods for at han havde arbejde.

Ud over at være kendt skyldig i bedrageri og tyveri af offentlige midler er Santos også blevet fanget i flere løgne om egen person.

Blandt andet har han løjet om, at han er jødisk, og at han har arbejdet for flere store virksomheder på Wall Street.

George Santos indledte i januar 2023 sin korte politiske karriere i Repræsentanternes Hus, som er det ene af de to kamre i USA’s Kongres.

Men han blev smidt ud af Kongressen i december samme år.

Siden blev Santos erstattet i Repræsentanternes Hus af Tom Suozzi, en demokrat fra New York, der vandt det efterfølgende valg om den skandaleramte republikaners sæde i Kongressen.

To mænd på 25 og 43 år har fredag fået henholdsvis tre måneders fængsel og otte måneders fængsel i forbindelse med en episode, hvor en mand blev overfaldet i Frederikssund og efterfølgende mistede livet.

Det har Retten i Hillerød afgjort, oplyser specialanklager ved Nordsjællands Politi Rikke Hald.

De to mænd er dømt for vold i forening og vold af særlig farlig karakter. Til gengæld er de blevet frifundet for vold med døden til følge, oplyser anklageren.

De to dømte har hele vejen gennem retssagen nægtet sig skyldige, og de har taget betænkningstid i forhold til, om domme skal ankes, siger Rikke Hald.

Fredag er det ikke muligt for anklageren at udtale sig yderligere om dommens indhold.

Episoden fandt sted en forårsnat i april 2023.

Her blev en 42-årig mand fra lokalområdet overfaldet omkring klokken 01.55 ved Spar 5 Bodega i Havnegade i Frederikssund.

Han blev senere erklæret hjernedød, og der blev efterfølgende slukket for respiratoren.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at manden, der blev overfaldet, kort inden var blevet bortvist fra bodegaen.

Der var ikke nogen relation mellem manden, der blev overfaldet, og de to mænd, der fredag er blevet dømt for vold.

I sagen var de to mænd tiltalt for legemsangreb under særligt skærpende omstændigheder.

Mændene var tiltalt for at have tildelt manden et ukendt antal knytnæveslag, spark og tramp mod krop og hoved.

Mens han lå på jorden, slog de desuden en eller flere flasker mod mandens hoved, hvorved han blandt andet fik skader på hjernen, lød tiltalen.

Sagen kom, bare et år efter at en anden voldssag med dødelig udgang sendte chokbølger gennem den nordsjællandske by, har TV 2 Kosmopol skrevet.

Efterfølgende satte det dødelige overfald gang i debatten om politibemanding og overvågning i Frederikssund, skrev mediet.

Alle etager fra 2. sal og op spærres helt af, og cirka 640 medarbejdere er blevet genhuset, efter at der er konstateret skimmelsvamp på KUA – Københavns Universitet på Amager.

Det oplyser Karen Dilling, som er vicedirektør hos Københavns Universitet, til TV 2 Kosmopol.

Det kan tage op til halvandet år, inden medarbejderne kan vende tilbage til lokalerne, lyder det.

Universitetet fik mistanke om, at der potentielt var problemer med skimmelsvamp, da en medarbejder sidste år henvendte sig med symptomer.

Der er også konstateret skimmelsvamp i flere undervisningslokaler, men ikke i samme grad som i medarbejdernes lokaler, skriver TV 2 Kosmopol.

Ifølge Uniavisen er problemet løbende eskaleret siden december, hvor der første gang blev konstateret skimmelsvamp i Søndre Campus, som Københavns Universitet kalder bygningen.

Uniavisen skriver, at Humanistisk Fakultet har undervisning i nogle af de lokaler, som er ramt af skimmelsvamp.

Derfor er den berørte undervisning nu blevet omlagt til hjemmeundervisning.

Ifølge Uniavisen er dele af bygningens 1. sal og stueetage også spærret af.

Omkring halvdelen af lokalerne kan stadig benyttes, da der ikke er fundet skimmelsvamp.

De afspærrede lokaler er tydeligt afmærket, ligesom de er låst af.

Når man bliver udsat for sporer fra skimmelsvamp, kan det føre til høfeberlignende symptomer, hovedpine og træthed.

De kan også forværre eksisterende allergi eller astma.

En landmand kan sidde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

En tillidsmand kan sidde i Beskæftigelsesudvalget.

Og Søren Gade kan som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn sagtens være formand for Folketinget.

Sådan lyder ræsonnementet fra Søren Gade, der nu tager til forsvar efter en tiltagende kritik af inhabilitet.

Partier på begge sider af regeringen har kritiseret Folketingets formand for, at han også er bestyrelsesformand for Esbjerg Havn i en tid, hvor der er konkurrence mellem havnene om at tiltrække produktionen af nye skibe.

Det er helt naturligt, at folketingsmedlemmer har interesser, lyder det fra ham i et skriftligt svar til TV Syd.

Søren Gade beretter, at han altid har været åben omkring sin bestyrelsespost – og at han har fået Folketingets godkendelse til det.

– Hvad angår mit hverv som formand for Esbjerg Havn, så har jeg lige fra starten været åben om den post og oplyst om den, som man skal ifølge valgloven, når man tiltræder hvervet som formand for Folketinget, siger Søren Gade i et svar til TV Syd, som fortsætter:

– Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fik mulighed for at gøre indsigelse, hvilket det ikke gjorde. Derfor kan jeg undre mig over, at flere medlemmer nu efterfølgende mener, at det er et problem.

Dermed står han fast på sin ret til at varetage bestyrelseshvervet, selv om Folketinget er i gang med at øge aktiviteten for danske havne med bygning af nye skibe til oprustningen af flåden.

Sagen tog sin begyndelse hos TV 2. Her gik først Alternativet og Enhedslisten ud med kritik af Søren Gades dobbelte rolle.

Senere fulgte Danmarksdemokraterne og SF.

Partierne mener, at Søren Gade skaber mulig tvivl om, hvorvidt Esbjerg Havn vil få en fordel i ræset om at tiltrække den aktuelle skibsproduktion.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fredag sigtet en dommer i Wisconsin på mistanke om, at hun har obstrueret anholdelsen af en indvandrer i sidste uge.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

FBI har beviser for, at dommer Hannah Dugan har forpurret en anholdelse af en ulovlig indvandrer, skrev FBI’s direktør, Kash Patel, i et siden slettet opslag på det sociale medie X.

– Vi mener, at dommer Dugan bevidst vildledte føderale agenter væk fra den person, der skulle anholdes i hendes retssal, Eduardo Flores Ruiz, hvilket gjorde det muligt for personen – en ulovlig indvandrer – at undgå anholdelse, skrev Patel i det nu slettede opslag.

– Heldigvis løb vores agenter efter gerningsmanden til fods, og han har været i varetægt siden, men dommerens obstruktion skabte øget fare for offentligheden.

Ifølge anklagen mod dommer Dugan var hun “tydeligt vred” over, at embedsmænd fra de amerikanske immigrationsmyndigheder ville foretage en anholdelse i hendes retssal.

Angiveligt hjalp hun den mand, der skulle anholdes, med at slippe ud af bygningen via en bagdør, der normalt bruges af nævninger.

Ifølge nyhedsbureauet AP har dommeren fredag været for retten i byen Milwaukee, men er løsladt igen. Næste retsmøde er 15. maj.

Præsident Donald Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og udvise “millioner” af indvandrere, der opholder sig i USA uden at have papirerne i orden.

Hans administration har ligeledes meddelt, at den vil retsforfølge lokale embedsmænd, som ikke medvirker i den føderale indsats, skriver New York Times

USA’s præsident, Donald Trump, er fredag på vej til Italiens hovedstad, Rom, på sin første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Trump og USA’s førstedame, Melania Trump, skal sammen med omkring et halvt hundrede andre stats- og regeringschefer deltage i pave Frans’ begravelse lørdag.

Trump-parret ventes at ankomme til Rom klokken 22.50.

Også Trumps umiddelbare forgænger på præsidentposten, Joe Biden, er på vej til Rom sammen med sin kone, Jill Biden, for at deltage i pavens begravelse.

Men Biden-parret rejser for sig selv og ikke om bord på præsidentens fly, Air Force One, som Trump flyver med.

Det selv om ekspræsidenter tidligere har rejst med Air Force One, når der er statsbegravelser i udlandet.

Præsident George W. Bush tog i 2005 to af sine forgængere – Bill Clinton og sin far, George H.W. Bush – med på Air Force One til pave Johannes Paul II’s begravelse.

Joe Biden, som er troende katolik, har mange gange udtrykt sin beundring for pave Frans.

De to har mødt hinanden flere gange, og da Biden var præsident, havde han et foto af pave Frans på sit kontor, Det Ovale Værelse.

Trump har konstant angrebet Biden og forsøgt at nedbryde hans politiske eftermæle i løbet af sine næsten 100 dage i embedet, mens Biden på det seneste har taget til genmæle mod Trumps politik.

Da Trump gik om bord på Air Force One fredag, sagde han til journalister, at han forventer at holde nogle bilaterale møder i forbindelse med begravelsen.

Han forventes dog kun at opholde sig i Rom en halv dags tid.

Tidligere på måneden havde Trump besøg af Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i Det Hvide Hus.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om han også skal mødes med Meloni under sit ophold i Rom. Men der er ikke aftalt nogen officielle møder.

Meloni inviterede Trump til at komme på et officielt besøg i Italien, hvilket han takkede ja til.

På det tidspunkt sagde Trump, at besøget vil finde sted i en “meget nær fremtid”.

Omkring 50 statsoverhoveder og ti regerende monarker ventes at deltage i pavens begravelse.

Blandt dem er også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han og Trump har ikke mødt hinanden siden deres meget omtalte skænderi i Det Hvide Hus 28. februar.

AFP