Seneste nyheder

Veterancentret vil undersøge flere kritikpunkter nærmere, efter at en række veteraner og medarbejdere hos KFUM beretter om svigt og manglende faglig indsats på organisationens soldaterrekreationer.

Det skriver Politiken, der samlet har talt med ti nuværende og tidligere medarbejdere og en “stribe” veteraner, som har boet på rekreationerne.

– Veterancentret har behov for at gå mere grundigt i dybden med elementer af den rejste kritik, lyder det fra tilsynsmyndigheden, der organisatorisk hører under Forsvarsministeriets Personalestyrelse, i sagen.

KFUM’s Soldatermission har siden 1889 drevet soldaterhjem, hvor værnepligtige og soldater blandt andet kan købe et måltid.

I 2012 åbnede KFUM også de såkaldte soldaterrekreationer i Høvelte, Aalborg, Fredericia, Holstebro og Varde.

Formålet er at give veteraner adgang til en midlertidig bolig og yde hjælp til at gøre brug af Forsvarets behandlingstilbud.

Ifølge Politiken er “næsten alle” medarbejdere fra KFUM, som mediet har talt med, særdeles kritiske over for organisationen og behandlingen af veteranerne.

De beretter om svigt, en manglende faglig indsats, underbemanding, stresssygemeldinger og brud på en partnerskabsaftale, lyder det.

Aftalen fra 2021 betød, at KFUM forpligtede sig til at forbedre hjælpen til veteranerne.

I perioden 2021-2024 blev der afsat 22,6 millioner kroner til organisationens arbejde på soldaterrekreationerne, skriver Politiken.

Af aftalen er rammerne for KFUM’s arbejde formuleret, og det fremgår, hvordan pengene til den faglige indsats skal bruges.

Det gælder blandt andet, at der skal bruges 500.000 kroner på ni veteranmedarbejdere.

Men ifølge Politiken viser en opgørelse over medarbejdere, at der i hele perioden ikke har været ansat ni årsværk veteranmedarbejdere fra 2021 og frem til i dag.

Samtidig viser aktindsigter ifølge Politiken, at flere medarbejdere har klaget og forsøgt at advare KFUM’s ledelse og Veterancentret om forholdene.

Generalsekretær i KFUM’s Soldatermission, Erik Kallehave Kristensen, skriver i en mail til mediet, at midlerne er “anvendt i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med Veterancentret”.

KFUM modtog de første offentlige midler til soldaterrekreationerne i 2015. I 2020 besluttede et politisk flertal at tildele et ekstra årligt millionbeløb.

Forfatteren Anne Sofie Hammer, der blandt andet står bag “Villads fra Valby”-børnebøgerne, er blevet valgt som ny formand i Dansk Forfatterforening.

Hun overtager posten efter Morten Visby, der efter en otteårig periode som formand ønsker mere tid til litterære oversættelser.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Anne Sofie Hammer vil være med til at forbedre forfattere, oversættere og illustratorers vilkår i en branche, der er “præget” af bekymring.

Bekymringerne dækker blandt andet over, hvordan kunstig intelligens vil ændre branchen, lyder det.

Branchen står over for store udfordringer, men der er også en stigende bevidsthed om vigtigheden af at stå sammen, mener Anne Sofie Hammer.

– Det er den stemning, der præger vores forening lige nu, og det giver mig en forhåbning om, at vi faktisk er i stand til at rykke noget, selv om vi på mange områder er oppe mod temmelig store kræfter, siger hun i meddelelsen.

Morten Visby har også været næstformand samt vikarierende sekretariatschef og medlemsrådgiver i Dansk Forfatterforening.

Det er sundt med et skifte, mener han.

– Derfor er jeg rigtig glad for at kunne give stafetten videre til Anne Sofie Hammer, som vi alle kan have stor tillid til, siger Morten Visby.

Anne Sofie Hammer har i flere år arbejdet som tekstforfatter og konceptudvikler, inden hun debuterede som forfatter.

Ifølge onlineboghandlen Saxo.com har “Villads fra Valby”-bøgerne “hurtigt fået status som nyklassikere”.

Dansk Forfatterforening står sammen med Danske Skønlitterære Forfattere bag Prins Henrik Prisen, der ifølge kongehuset beløbsmæssigt er den største danske litteraturpris.

Med prisen, der er opkaldt efter afdøde prins Henrik, hører 300.000 kroner.

Den gives til en dansk digter, der har “ydet et væsentligt bidrag til dansk lyrik”.

En mand, der er mistænkt for fredag at have dræbt en russisk generalløjtnant i en bileksplosion, er blevet pågrebet.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB lørdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge FSB var det den russiske generalløjtnant Jaroslav Moskalik, der blev dræbt.

Efterretningstjenesten oplyser i en udtalelse, at man har tilbageholdt en ukrainsk specialstyrkeagent.

Ifølge FSB plantede han en hjemmelavet bombe i en VW Golf i byen Balasjikha, som ligger uden for hovedstaden Moskva. Den blev senere detoneret fjernt fra Ukraine.

Bomben tog han angiveligt fra et ukrainsk specialstyrkelager i Moskva-regionen.

Manden er født i 1983 og bosat i Ukraine, lyder det videre fra FSB.

Ruslands efterforskningskomité har oplyst, at han bliver afhørt af betjente.

Ifølge AFP risikerer manden at blive idømt livstid på baggrund af terroranklager.

Flere andre fremtrædende russere og Ukraine-modstandere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I december blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Efter drabet på Kirillov kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en sjælden indrømmelse om, at det russiske sikkerhedsapparat havde fejlet.

– Vi må ikke tillade, at så alvorlige fadæser sker, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

I april 2023 blev den russiske journalist og militærblogger Maxim Fomin, der var kendt under navnet Vladlen Tatarskij, dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg.

Og i august 2022 blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe uden for Moskva. Hun var datter af en prominent ultranationalistisk russer.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne. De to lande har været i krig siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Ukraine har ikke kommenteret den seneste hændelse, skriver AFP.

En video offentliggjort af FSB viser manden, der tilsyneladende tilstår. Videoen viser også hans anholdelse på en skovvej og bombens komponenter.

Han optræder alene på videoen, men det er uklart, om han på denne taler under tvang ifølge AFP.

Et delvist forgyldt lommeur, der tilhørte en dansk passager på skibet “Titanic”, som sank i 1912, er lørdag blevet solgt på auktion for 30.000 pund.

Det svarer til omkring 262.000 kroner.

Auktionshuset Henry Aldridge and Son havde vurderet, at uret ville indbringe op mod mere end 430.000 kroner.

Uret tilhørte Hans Christensen Givard, der sammen med to venner var på vej til USA med “Titanic”, da katastrofen indtraf.

Hverken den dengang 27-årige dansker eller hans to venner, der alle rejste på andenklasse, overlevede, og Givards lig blev senere bjærget i Nordatlanten.

Ud over uret fandt man blandt andet nøgler, kontanter og et kompas i Givards lommer.

På sig havde danskeren også et pas, som var udstedt af konsulatet i Buenos Aires, Argentinas hovedstad.

Han blev begravet på Fairview-kirkegården i den canadiske by Halifax. Han kom fra Kølsen nord for Viborg

Lommeuret, der er 32 millimeter i diameter, er forgyldt med sølv og messing, og urkassen er dekoreret med turtelduer.

Viserne mangler, og forgyldningen er slidt. Uret er tydeligt mærket af at have været i saltvand, fremgår det på auktionshusets hjemmeside.

Alle Hans Christensen Givards ejendele blev sendt hjem til broren Hans Christian Christensen Givard i Danmark.

Det er Givards efterkommere, der har besluttet, at uret skulle på auktion.

Lommeuret blev udstillet i H.C. Andersen Slottet ved Tivoli i København i 2012.

Ifølge TV Midtvest forsøgte familien i samme år at sælge uret hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Mere end ti danskere var med om bord på “Titanic”, og to af dem overlevede.

Samlet set mistede mere end 1500 mennesker livet, efter at skibet kolliderede med et isbjerg på sin jomfrurejse.

Rusland er klar til at holde fredsforhandlinger med Ukraine “uden forudgående betingelser”.

Det udtalte den russiske præsident, Vladimir Putin, fredag under et møde med USA’s særlige diplomatiske udsending, Steve Witkoff.

Det siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov. Det skriver AFP.

– Under gårsdagens samtaler med Trumps udsending Witkoff gentog Vladimir Putin, at Rusland er klar til at genoptage forhandlingerne med Ukraine uden forudgående betingelser, siger Peskov.

Han tilføjer, at Putin har gentaget dette flere gange før.

Witkoff talte ifølge Reuters med Putin i tre timer i den russiske hovedstad, Moskva, for at drøfte en amerikansk plan om afslutte krigen i Ukraine.

I et interview med Time Magazine, som blev offentliggjort fredag, har USA’s præsident, Donald Trump, konstateret, at “Krim bliver hos Rusland”.

Han sagde videre, at han går efter at lade Rusland få 20 procent af Ukraines territorium som led i en fredsaftale.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men anses af Ukraine og det meste af Vesten for at tilhøre Ukraine.

Dagen efter har Trump, mødtes med sin ukrainske præsidentkollega, Volodymyr Zelenskyj.

Det skete i den italienske hovedstad, Rom, som begge præsidenter var rejst til for at deltage i pave Frans’ begravelse.

Krigen i Ukraine begyndte 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Lørdagens møde med Trump har Zelenskyj kaldt “meget symbolsk”. Det er sket i et opslag på det sociale medie X, hvor han også har skrevet, at “det har potentiale til at blive historisk”.

Zelenskyj skriver også, at der blev drøftet en masse emner, og at han håber, at det udmønter sig i resultater.

Tidligere på dagen oplyste Zelenskyj ifølge Reuters, at mødet varede omkring 15 minutter.

Efter mødet er Trump gået til tasterne på sit eget sociale medie, Truth Social.

Her skriver han blandt andet, at dette er hans forgænger Joe Bidens krig, og at han forsøger at “rydde op i det rod”, som Biden og den tidligere præsident Barack Obama “efterlod” ham.

– Når det er sagt, er der grund til, at Putin de seneste dage har skudt missiler mod civile områder, byer og landsbyer. Det får mig til at tænke på, om han overhovedet ønsker at stoppe krigen, skriver Donald Trump.

Torsdag blev Kyiv udsat for et af de foreløbigt mest dødbringende angreb mod hovedstaden. 12 personer blev dræbt og 90 såret i missilangrebet.

Derudover lyder det fra Trump, at Putin skal ” håndteres på anden måde”. Her nævner “bankvirksomhed” og “sekundære sanktioner”.

Efter en sæsons fravær fra Superligaen er OB tilbage på fodboldens første klasse i Danmark.

Det er en kendsgerning med fire spillerunder tilbage, efter at fynboerne lørdag spillede 1-1 hjemme mod Hvidovre.

Med det ene point har OB på førstepladsen 59 point i 1. division og kan ikke længere hentes af nummer tre, AC Horsens, der har 46 point efter at have tabt de seneste to kampe.

FC Fredericia ligger også i en mere end gunstig position i jagten på oprykning med sine 53 point for en kamp mindre på andenpladsen.

Så sent som for fem dage siden vandt Hvidovre hjemme over OB, og det kunne nemt være sket igen.

Længe var Hvidovre bedst, men i overtal i kampens sidste del fik OB udlignet med ti minutter tilbage på topscorer Luca Kjerrumgaards hovedstød.

Hvidovre kom til kampen med en minimal mulighed for at nå oprykning, men holdet kæmpede i hvert fald sin chance og var det bedste hold i første halvleg.

Simon Makienok advarede fynboerne, da han headede på overliggeren, men alligevel gav hjemmeholdet plads til endnu et hovedstødsforsøg efter 35 minutter, og denne gang pandede Malte Kiilerich Hvidovre i front.

I den anden ende sled OB unægteligt med at spille sig til noget, der mindede om målchancer.

Det samme var tilfældet i anden halvleg, hvor OB virkede meget låst.

Med et kvarter tilbage fik OB en håndsrækning, da Hvidovres Jeffrey Papayaw Adjei-Broni forsøgte at filme sig til et straffespark, men blev luret af dommeren, der gav ham det andet gule kort og dermed rødt.

Kort efter slog Hvidovre kontra, og Simon Makienok burde have vekslet en friløber til mål.

I stedet slog OB til i det første angreb efter. Nicholas Mickelson sendte en bold ind foran mål, hvor Luca Kjerrumgaard studsede bolden i nettet med hovedet.

22-årige Kjerrumgaard har nu scoret 18 ligamål i sæsonen og har scoret fire gange mere end den næstmest scorende i rækken, Fredericias Gustav Marcussen. OB havde flere chancer for at score sejrsmålet i de døende minutter, men selv uden det kunne fynboerne juble over oprykningen.

Rusland har genvundet kontrollen i Kursk-regionen tæt ved grænsen til Ukraine, siger præsident Vladimir Putin ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ifølge Reuters oplyser Ukraines militær dog, at de militære operationer i Kursk-regionen fortsætter.

Ukrainske styrker er fuldkommen nedkæmpet, og Ukraines “eventyr” i regionen er slut, siger Putin.

Den ukrainske offensiv i Kursk er slået fejl, og det vil bane vej for nye sejre for Ruslands hær, tilføjer Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten har lørdag fået en opdatering fra den russiske hærs stabschef, Valerij Gerasimov.

Han har meddelt Putin, at russiske styrker har fuldført operationen og nedkæmpet de sidste ukrainske styrker i landsbyen Gornal.

Det var angiveligt den sidste landsby, de ukrainske styrker kontrollerede.

Ukraines militær oplyser, at de fortsat har “aktive operationer” i regionen.

I sin briefing til Putin understreger Gerasimov den rolle, som nordkoreanske soldater har spillet i generobringen af Kursk. Det skriver Reuters.

Ukraines landoffensiv i den russiske region begyndte i august sidste år.

Det var første gang, at Ukraine gennemførte en landoffensiv på russisk territorie. Et massivt angreb, der kom bag på mange iagttagere.

Siden er ukrainerne gradvist blevet trængt tilbage i Kursk. Store dele af regionen kom endnu en gang på russiske hænder i marts.

Rusland har fået hjælp af Nordkorea til offensiven i Kursk.

Med generobringen er russiske styrker nu klar til at øge truslerne mod den ukrainske region Sumy, som ligger på grænsen til Kursk.

Den russiske fremmarch på landjorden kommer, på et tidspunkt hvor USA presser på for en våbenhvile i Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, har i de seneste dage hævdet, at Ukraine og Rusland er “meget tæt på en aftale” om våbenhvile.

USA har åbnet for, at Krim kan forblive under russisk kontrol. Rusland annekterede på ulovlig vis halvøen i 2014.

Trump sagde endvidere i et interview med Time Magazine fredag, at han mener, at Ukraine kan blive nødt til at opgive 20 procent af landets areal. Det svarer omtrent til det område, russiske styrker har kontrol med i dag.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at hans møde med USA’s præsident, Donald Trump, inden pavens begravelse lørdag var “meget symbolsk”, og at “det har potentiale til at blive historisk”.

Det skriver Zelenskyj i et opslag på X.

Han kalder det et “godt møde”.

Zelenskyj skriver også, at der blev drøftet en masse emner, og at han håber, at det udmønter sig i resultater.

Det drejer sig blandt andet om at beskytte menneskeliv og en ubetinget våbenhvile, der skal forhindre, at en ny krig bryder ud.

I opslaget takker han også Donald Trump.

Tidligere på dagen oplyste Zelenskyj ifølge Reuters, at mødet varede omkring 15 minutter.

Her blev der også frigivet billeder, der viser de to præsidenter sidde over for hinanden i en stor marmorsal i Vatikanet.

Pave Frans’ begravelse begyndte klokken 10 på Peterspladsen.

Også den britiske premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron mødtes med Zelenskyj, skriver Reuters.

Zelenskyj og Starmer diskuterede “de seneste dages positive udvikling mod at sikre vedvarende fred i Ukraine”, oplyser en talsperson fra Starmers regering ifølge Reuters.

De to har aftalt at tale sammen igen snarest muligt.

Macron siger, at han hans samtale med Zelenskyj var “meget positiv”, og at Ukraine er parate til ubetinget våbenhvile.

Ifølge en talsperson skal Zelenskyj også mødes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen lørdag efter begravelsen. Det skriver AFP.

– Formand von der Leyen og præsident Zelenskyj skal mødes denne eftermiddag, lyder det fra talsperson i EU-Kommissionen Paula Pinho.

Hun siger også, at von der Leyen og Trump i forbindelse med begravelsen aftalte at holde et formelt møde på et tidspunkt- dog uden at give en dato.

Tidligere på lørdagens forventedes det også, at Trump og Zelenskyj skulle mødes igen efter begravelsen. Siden oplyste Zelenskyjs regering, at det ikke har kunnet lade sig gøre grundet et stramt program for begge præsidenter.

Det skriver Reuters.

Mødet mellem Trump og Zelenskyj i Rom er det første møde mellem dem, siden Zelenskyj var på besøg i Det Hvide Hus 28. februar.

Under det møde blev den ukrainske præsident skældt ud af Trump og hans vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer.

Zelenskyj blev blandt andet kaldt “respektløs” af Trump.

I de seneste dage har Trump hævdet, at Ukraine og Rusland er “meget tæt på en aftale” om våbenhvile.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni mødtes også med præsident Zelenskyj lørdag. Efter mødet forventer Meloni, at Rusland vil vise konkrete tegn på, at landet er villigt til at arbejde hen mod fred, skriver Reuters.

14 personer er blevet dræbt og 750 kvæstet i en voldsom eksplosion, der lørdag fandt sted i havnebyen Bandar Abbas i det sydlige Iran.

Det oplyser Irans indenrigsminister, Eskandar Momeni, på beskedtjenesten Telegram. Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt natten til søndag.

– Indtil videre er 14 personer døde, mens 750 personer er kvæstet i eksplosionen, skriver Momeni.

Eksplosionen skete i havneområdet Shahid Rajaee.

Dødstallet fra hændelsen, der skete tidligere på dagen, er blevet opjusteret flere gange i løbet af dagen.

Tidligere var det blevet oplyst af Røde Halvmånes nødhjælps- og redningsorganisation, at fire var blevet dræbt og mere end 500 kvæstet.

Det blev senere opjusteret til fem dræbte og over 700 kvæstede af Mehrdad Hasanzadeh, der står for katastrofehåndteringen i provinsen. Det skrev nyhedsbureauet AP.

– Alle ressourcer fra andre byer og Teheran er blevet sendt afsted. Og vi håber at kunne slukke branden inden for de kommende timer, siger indenrigsminister Eskandar Momeni.

Stats-tv beretter lørdag aften, at “intensiteten” på branden i havnen er steget, og at det er muligt, at den spreder sig til andre områder og containere. Det skriver AFP.

Hossein Zafari, talsperson for Irans organisation for krisehåndtering, har sagt, at det var kemikalier i containere, der var årsag til eksplosionen. Det har han udtalt til det iranske nyhedsbureau Ilna ifølge Reuters.

En talsperson for landets regering har dog udtalt, at selv om det højst sandsynligt er kemikalier, der er skyld i hændelsen, er det endnu ikke muligt at fastslå den præcise årsag.

Det skriver Reuters.

Søndag vil skoler og kontorer, der ligger i en radius af 23 kilometer fra Bandar Abbas være lukket. Det skal give myndighederne mulighed for at fokusere på beredskabsarbejdet. Det har stats-tv berettet ifølge AFP.

Nyhedsbureauet Tasnim skrev tidligere, at arbejdet er indstillet i havnen, mens brandfolk arbejder på at slukke ilden.

Et stort antal havnearbejdere var på arbejde, da eksplosionen fandt sted.

Eksplosionen var så kraftig, at den blæste ruderne ud i bygninger flere kilometer væk, har iranske medier berettet.

Irans officielle nyhedskanaler har vist optagelser af en enorm sort og orange røgsky stige op fra havneområdet efter eksplosionen.

Bandar Abbas ligger ud til Hormuz-stræder ved Den Persiske Bugt.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, har givet ordre til, at hændelsen bliver efterforsket. Det skriver Reuters.

Dansk Erhverv og Ingeniørforeningen IDA mener, at Danmark skal udnytte de “kaotiske tilstande på de amerikanske universiteter” og tiltrække amerikanske forskere til Danmark.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra de to organisationer.

Ifølge administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, kan det blive en kæmpe gevinst for Danmark.

– Lige nu er der et enestående vindue for at tiltrække de dygtigste forskere i verden, siger Mikkelsen.

Brian Mikkelsen er for nylig hjemvendt fra USA, hvor han talte med en række politiske repræsentanter i Washington D.C.

Han fortæller, at ” der er mange amerikanske forskere, som føler sig truet på deres forskningsfrihed”.

Han henviser til, at det kunne være en gevinst at tiltrække forskere fra eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og MIT.

– Hvis vi kan få lokket dem til Danmark, så skaber vi mere innovation i Danmark, og vi gør Danmark rigere og får flere muligheder for at skabe nye virksomheder i Danmark.

– Så det er win, win, win for alle. For forskerne og for Danmark, siger Mikkelsen.

Helt konkret er målet at tiltrække op mod 200 forskningstalenter fra USA over de næste tre år inden for it, teknologi, naturvidenskab og sundhed.

IDA’s formand, Laura Klitgaard, mener også, at Danmark skylder de amerikanske forskere at fortælle dem, at der er alternativer til det forskningsmiljø, de befinder sig i lige nu.

– Man har haft gode samarbejder med amerikanske forskere fra dansk side og delt meget af sin forskning. Det har man gjort ud fra den idé, at man hjælper hinanden og har de samme værdier om forskningsfrihed og akademisk frihed, siger Klitgaard.

Og det kan man stadig for uden for USA, siger hun. Hun peger også på, at det danske forskningsmiljø er attraktivt, fordi det understøtter et godt familieliv ved siden af jobbet.

For at tiltrække de amerikanske forskningstalenter foreslår Dansk Erhverv og IDA, at regeringen årligt skal bruge 200 millioner kroner fra den såkaldte forskningsreserve.

Mikkelsen fortæller også, at der bør laves en oplysningskampagne i USA, og at man blandt andet kan bruge de danske studerende i USA til at gøre reklame for Danmark overfor professorerne på de store universiteter i USA.

Hvis ikke vi er vakse ved havelågen, er der nogle af de andre europæiske lande, der tager dem, siger Klitgaard.

– Der har været en tendens til, at de bedste forskere tog til USA. Alle de nye store virksomheder bliver skabt derovre. Hvorfor skal de ikke blive skabt i Danmark i Europa, siger Mikkelsen.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere i april indefrosset over 14 milliarder kroner fra Harvard University.

Tirsdag offentliggjorde over 100 ledere af universiteter og andre institutioner i USA et åbent brev. Her siger de fra over for den politik, som USA’s regering fører mod institutioner for højere uddannelser.

47 personer er anholdt i Tyrkiet i forbindelse med en efterforskning af korruptionsanklager mod Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu.

Det meddeler anklageren i den tyrkiske storby ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den tyrkiske tv-station TRT er borgmesterens chefsekretær blandt de anholdte.

Andre anholdte har også tilknytning til bystyret i den tyrkiske storby.

I alt er der udsendt arrestordre på 53 personer, skriver nyhedsbureauet dpa.

Der er foretaget anholdelser i Istanbul-provinsen samt omkring Tyrkiets hovedstad, Ankara, og i Tekirdag, der ligger omkring 150 kilometer vest for Istanbul.

Den anholdte Istanbul-borgmester, som har siddet fængslet siden 19. marts, er fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Han anses som præsident Recep Tayyip Erdogans vigtigste politiske modstander. Meningsmålinger har tydet på, at han har en god chance for at vinde over Erdogan ved præsidentvalget i 2028.

Borgmesteren blev anholdt som led i en større korruptionsundersøgelse i Tyrkiet. En lang række andre mistænkte blev anholdt samme dag.

CHP mener, at anholdelsen og varetægtsfængslingen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Sagen mod den populære borgmester har ført til de største protester, Tyrkiet har set siden 2013.

Politiet i Tyrkiet har slået ned på demonstrationerne og har anholdt over 2000 personer i løbet af de seneste seks uger.

Hundredvis er sigtet for at have deltaget i demonstrationer, som myndighederne betegner som ulovlige.

Pave Frans var “en pave blandt folket, med et åbent hjerte”, som arbejdede for en mere medfølende katolsk kirke, siger kardinal Giovanni Battista Re lørdag i sin prædiken ved pavens begravelse.

– Han skabte direkte kontakt med enkeltpersoner og folk, ivrig efter at være tæt på alle, med særlig opmærksomhed på dem i vanskeligheder, siger kardinalen.

Pave Frans, som nægtede at dømme homoseksuelle eller fraskilte katolikker, holdt fast i, at den katolske kirke havde plads til alle.

Frans var drevet af “overbevisning om, at kirken er et hjem for alle, et hjem hvor dørene altid står åbne”, siger kardinalen.

– En kirke, der formår at bøje sig ned til hvert menneske, uanset deres tro eller livsvilkår, og hele deres sår, lyder det videre i kardinalens prædiken.

Paven gjorde “utallige” indsatser for at hjælpe flygtninge, migranter og fattige, siger Giovanni Battista Re.

– Han gav sig selv uden måde, især til de marginaliserede, de mindste blandt os.

Kardinalen taler på Peterspladsen i Rom, hvor titusinder af gæster er mødt frem for at tage afsked med pave Frans.

Blandt dem er også USA’s præsident, Donald Trump, som pave Frans havde en række uenigheder med om behandlingen af flygtninge og migranter.

Frans døde mandag efter et sygdomsforløb. Han blev 88 år.

AFP

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tager til Nuuk tirsdag for at mødes med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

De skal blandt andet drøfte, hvor langt man er kommet med en forsvarsaftale fra 2021, der går under navnet Arktis-kapacitetspakke.

I aftalen blev der afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet langtrækkende arktiske droner og radarstationer.

Men i starten af 2025 – fire år efter aftalen – var en række dele af den endnu ikke blevet til virkelighed. Det beskrev både DR og Weekendavisen.

Troels Lund Poulsen erkendte i den forbindelse, at der var “gjort for lidt gennem skiftende regeringer”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har lørdag holdt møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Rom.

Det bekræfter Zelenskyjs talsmand ifølge Reuters.

Han oplyser ikke i detaljer, hvad der blev talt om på mødet, men det skulle have varet omkring 15 minutter.

Billeder, som er frigivet af det ukrainske myndigheder, viser Trump og Zelenskyj sidde over for hinanden i en stor marmorsal i Vatikanet og tale sammen.

Trump har i de seneste dage hævdet, at Ukraine og Rusland er “meget tæt på en aftale” om våbenhvile.

Mødet mellem de to præsidenter fandt sted umiddelbart inden pave Frans’ begravelse gik i gang klokken 10 på Peterspladsen.

En embedsmand i Det Hvide Hus bekræfter, at Trump har mødt Zelenskyj i Rom. De to havde en meget produktiv samtale, siger embedsmanden til Reuters.

Kilder i Vatikanet siger til Sky News, at de to præsidenter har aftalt at tale videre, når begravelsesceremonien er slut.

Den oplysning bekræftes også fra ukrainsk side, men det er ikke umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus.

Trump blev fredag spurgt af journalister, om han skulle mødes med Zelenskyj i Rom.

– Det er muligt, svarede Trump, da han fredag steg om bord i en helikopter i Washington D.C., som var første trin på vejen til Rom.

Mødet mellem de to i Rom er det første møde mellem dem, siden Zelenskyj var på besøg i Det Hvide Hus 28. februar.

Her blev den ukrainske præsident skældt ud af Trump og hans vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer.

Zelenskyj udtrykte fredag tvivl om, hvorvidt han overhovedet kunne deltage efter den seneste tids blodige angreb i Ukraine. Torsdag blev 12 dræbt og 90 såret i et russisk missilangreb mod hovedstaden Kyiv.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff var fredag i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor han havde et tre timer langt møde med den russiske præsident, Vladimir Putin.

USA har åbnet for, at Krim kan forblive under russisk kontrol. Rusland annekterede på ulovlig vis halvøen i 2014.

Trump sagde endvidere i et interview med Time Magazine fredag, at han mener, at Ukraine kan blive nødt til at opgive 20 procent af sit areal.

Foruden præsident Zelenskyj er også den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, og udenrigsminister Andrij Sybiha lørdag morgen ankommet til Rom for at deltage i ceremonien i Peterskirken.

Der afsættes penge til at finansiere et indkøb af kystmissilbatterier, som skal være med til at bidrage til sikkerheden i de danske farvande.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse lørdag morgen.

Den type af missilsystemer kan potentielt være med til at afskrække – eller ramme – fjendtlige skibe.

– En af Forsvarets kerneopgaver er at opretholde kontrol og handlefrihed i de danske farvande, som udgør adgangsvejene til Østersøen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

– Med kystmissilbatterier vil vi øge Forsvarets kampkraft betragteligt, for de indre danske farvande kan dækkes fra vores mange kyststræk, og det vil være helt afgørende i den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

Det finansieres med midler fra Accelerationsfonden, som regeringen etablerede tidligere på året. Heri er der afsat 50 milliarder kroner, som skal bruges på en oprustning af det danske forsvar i år og næste år.

Anskaffelsen er et direkte resultat af anbefalinger fra forsvarschef Michael Hyldgaard, lyder det i meddelelsen.

– Det er en efterspurgt kapacitet i Forsvaret og vil øge vores kampkraft i forhold til at afskrække fjendtlige skibes adgang til vigtige maritime områder, siger han i meddelelsen.

– Med anskaffelsen af kystmissilforsvarssystemer sender vi – i lyset af den øgede usikkerhed i Østersøen – et klart signal om, at vi kan og vil forsvare de danske kyster og farvande.

Det står endnu ikke klart, hvad anskaffelsen kommer til at koste, eller hvornår missilbatterierne bliver implementeret.

Det afhænger af mulighederne for at skaffe materiel og personel, skriver Forsvarsministeriet.

– Det er derfor for tidligt at sige, hvornår kapaciteten vil være operativ, lyder det.

Mindst fire mennesker er dræbt og fem er såret i et israelsk angreb mod Gaza By, meddeler civilforsvaret i Gazastriben.

Over 30 andre frygtes at være begravet i murbrokkerne af et hus, der tidligt lørdag morgen blev ramt af det israelske angreb.

En talsmand for civilforsvaret siger, at “vores folk kan ikke nå frem til dem på grund af mangel på det nødvendige maskineri”.

Angrebet fandt sted ved daggry i bydelen Sabra. Det hus, der blev ramt, er ifølge talsmanden et familiehus.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra det israelske militær.

Det er over en måned siden, at Israel genoptog offensiven i Gazastriben efter en våbenhvile.

Siden da er mindst 2062 palæstinensere blevet dræbt, viser tal fra sundhedsministeriet i det palæstinensiske område.

Gazastriben er kontrolleret af den militante Hamas-bevægelse, hvis angreb mod Israel 7. oktober 2023 udløste den krig, der stadig er i gang.

De seneste godt halvandet års krig har ifølge de officielle dødstal fra myndigheder i Gazastriben kostet 51.439 mennesker livet.

Det er ikke umiddelbart muligt at få dødstallet bekræftet fra anden side end det palæstinensiske sundhedsministerium i Gaza By.

AFP

Hundredvis af mennesker har sovet foran portene til Peterspladsen forud for lørdagens begravelse af pave Frans.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Folk har i løbet af natten ligget i soveposer på området foran Peterspladsen og på nærliggende fortove forud for begravelsen, der begynder lørdag formiddag klokken 10.

BBC berettede klokken 06.35, at de første mennesker er blevet lukket ind på Peterspladsen, nogenlunde samtidig med at solen er stået op.

En af de mange, der har ligget i kø, er irske Catherine, der har medbragt puder, tæpper, solcreme og regntøj.

– Man ved aldrig, hvad man skal forvente i Rom på denne tid af året, siger Cathrine til BBC.

Den irske kvinde fortæller, at hun er rejst til pavens begravelse for at ære ham og hans mangeårige arbejde.

Pave Frans, der har været pave siden 2013, døde mandag klokken 07.35 af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Den åbne kiste har siden onsdag stået i Peterskirken i Rom. Omkring 250.000 besøgende har lagt vej forbi kirken for at tage deres afsked med paven.

Fredag aften blev dørene til Peterskirken lukket, ligesom kisten blev lukket og forseglet.

Pave Frans har valgt at blive stedt til hvile i basilikaen Santa Maria Maggiore, der ligger cirka fire kilometer fra Vatikanet.

Det er første gang i mere end hundrede år, at en pave bliver begravet udenfor Vatikanet.

Paven har bedt om at blive begravet i en simpel trækiste.

Flere verdensledere deltager i begravelsen – blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der allerede fredag var forbi kisten for at mindes paven.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltager også. Det samme gør Javier Milei, som er præsident i pave Frans ‘ hjemland Argentina.

Dronning Mary er Danmarks eneste officielle repræsentant ved ceremonien.

For anden nat i træk er der blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Det oplyser Indiens militær tidligt lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skududvekslingen er sket ved de facto-grænsen, der deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

Det er samme område, som skududvekslinger fandt sted natten til fredag.

Ifølge Indiens militær blev der natten til lørdag uprovokeret affyret skud med håndvåben fra flere pakistanske militærposter på tværs af de facto-grænsen.

– Indiske styrker reagerede passende med brug af håndvåben, skriver militæret i en udtalelse.

– Der er ingen meldinger om dræbte, fremgår det videre af udtalelsen.

Pakistan har tidligt lørdag morgen endnu ikke bekræftet, at der i nat er blevet affyret skud i Kashmir. Fredag bekræftede de to parter, at der havde været skududvekslinger i løbet af natten.

Forholdet mellem de to lande er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister tirsdag blev dræbt i Kashmir. Turisterne blev dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere.

Torsdag opfordrede FN de to atombevæbnede lande til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Pakistan har nægtet at være involveret i angreb og kaldt forsøg på at sætte landet i forbindelse med angrebet for “useriøse”.

Torsdag suspenderede Indien alle visa til pakistanske statsborgere i landet.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere besluttede Pakistans regering at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det.

AFP

Pave Frans var ikke en pave af den pomp og pragt, der ellers normalt er forbundet med pavedømmet.

Da han tiltrådte embedet i 2013, frasagde paven sig at bo i Det Apostolske Palads i Rom, som ellers er en paves vanlige residens.

I stedet valgte han at bo i Vatikanets gæstehus blandt øvrige biskopper og præster.

Når han befandt sig i offentligheden eller besøgte pavelige begivenheder, kørte han i begyndelsen af sin tid som pave i en Fiat i stedet for en dyrere Mercedes, der tidligere var kutymen.

Den afdøde paves mere beskedne levevis vil også komme til udtryk ved begravelsen, der lørdag finder sted i Rom.

Mens pave Johannes Paul II’s begravelse i 2005 varede i tre timer, forventes ceremonien lørdag blot at strække sig over 90 minutter.

Pave Frans har også valgt at droppe en århundredgammel tradition, hvor paver begraves i tre sammenhængende kister lavet af cypres, bly og egetræ. I stedet er pavens sidste hvilested en mere enkel og zinkbelagt trækiste.

Den åbne kiste har siden onsdag stået i Peterskirken i Rom. Omkring 250.000 besøgende har lagt vej forbi kirken for at tage deres afsked med paven.

Fredag aften blev dørene til Peterskirken lukket, ligesom kisten blev lukket og forseglet.

Det er desuden første gang i mere end hundrede år, at en pave bliver begravet udenfor Vatikanet. I stedet har pave Frans valgt at blive stedt til hvile i Santa Maria Maggiore.

Kirken ligger cirka fire kilometer fra Vatikanet. Kirken havde en særlig betydning for pave Frans på grund af hans hengivenhed til Maria.

Af testamentet fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Italien har valgt at lukke luftrummet over hovedstaden, og der er blevet indsat ekstra politi, militær og andre sikkerhedsenheder.

Også skarpskytter, politihunde, bomberydningsenheder og specialstyrker vil være på plads rundtomkring i Rom. Jagerfly er på standby.

Sikkerhedsoperationen er en af de største i landet, siden begravelsen af pave Johannes Paul II.

Pave Frans, der var den første pave fra Sydamerika, døde mandag af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han er nummer 266 i paverækken.

Reuters

Den amerikansk-australske kvinde Virginia Giuffre, der tidligere har anklaget den britiske prins Andrew for seksuelle overgreb, er død.

Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag i en udtalelse. Her fremgår det, at Giuffre tog sit eget liv. Hun blev 41 år.

– Det er med fuldstændig knuste hjerter, at vi meddeler, at Virginia døde i nat på sin gård i det vestlige Australien, oplyser familien i udtalelsen.

Virginia Giuffre fastholdt i flere år en anklage om, at prins Andrew havde voldtaget hende i 2001, da hun var 17 år.

Den britiske prins, der er bror til kong Charles, nægtede, at det var sket.

Sagen endte alligevel med, at prinsen i 2022 indgik et forlig med Giuffre. Avisen The Daily Telegraph skrev, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede dengang til 106 millioner kroner.

Sagen førte desuden til, at prins Andrew blev frataget sine militære titler og protektorroller.

Virginia Giuffre blev introduceret for prins Andrew af den afdøde amerikanske finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein og dennes partner Ghislaine Maxwell.

Giuffre anklagede milliardæren Epstein for at have brugt hende som sexslave.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Giuffres familie skriver i lørdagens besked, at hun fortsat var præget af oplevelserne.

– Til sidst blev byrden så tung, at det var uudholdeligt for Virginia at bære dens vægt. Vi ved, at hun nu er sammen med englene, skriver familien.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og anklaget for misbrug af mindreårige. Han tog sit eget samme år, inden han modtog sin dom.

Ghislaine Maxwell afsoner en 20-årig fængselsdom på grund af forbrydelser, hun begik sammen med Epstein.