Seneste nyheder

Flere afsidesliggende områder i Grønland mistede mandag adgang til vigtige satellittjenester herunder nogle, der leverer internet- og telefonforbindelse.

Det skriver det grønlandske teleselskab Tusass på sin hjemmeside.

– I øjeblikket kan vi se, at kunder i byer og bosteder, som er forsynet med satellit, har mistet forbindelsen. Det betyder, at de lige nu ikke har adgang til almindelige tjenester som telefoni, internet, tv, radio, sms, skriver selskabet mandag aften.

Tusass skriver, at det har mistet forbindelsen til sit udstyr i Maspalomas i Spanien. Selskabet undersøger, om det hænger sammen med strømnedbruddet i Spanien.

Tirsdag formiddag skriver Tusass i en opdatering på Facebook, at forbindelsen er blevet genoprettet i de ramte områder. Det skete tirsdag kort efter midnat.

Flere afsidesliggende områder i Grønland er alene forsynet med satellitforbindelse.

Tusass oplistede mandag aften en række lokationer på sin hjemmeside, som havde mistet adgang til satellitter.

Det gjaldt blandt andet Qaanaaq i det nordvestlige Grønland og Ittoqqortoormiit i det østlige Grønland.

Mandag blev hele Den Iberiske Halvø, hvor Spanien og Portugal ligger, ramt af et strømnedbrud. Også områder i Frankrig var uden strøm i en kortere periode.

Tirsdag morgen er strømforsyningen i næsten hele Spanien og Portugal tilbage, lyder det fra elnetoperatører i de lande.

Årsagen til nedbruddet er fortsat uvist.

Portugals premierminister, Luis Montenegro, mener, at årsagen skal findes i Spanien. Det sagde han mandag aften ifølge AFP.

– Det omfattende strømsvigt blev forårsaget uden for landet – sandsynligvis i Spanien, sagde han.

Ifølge den spanske elnetoperatør Red Electrica skyldes nedbruddet et pludseligt og markant fald i strømtilførslen, som afbrød sammenkoblingen af elnettet i Spanien og Frankrig.

Det afkoblede elnettet i de to lande, hvilket i sidste ende fik det spanske elnet til at kollapse. Det har direktøren for Red Electrica sagt ifølge Reuters.

Den bagvedliggende årsag til det pludselige fald i strømtilførslen er endnu ikke kendt.

Forbrugerne holder igen i mange dele af verden. Det mærker man hos Carlsberg, som tirsdag morgen har offentliggjort en handelsopdatering for første kvartal i år.

Her faldt omsætningen med 1,5 procent, når man ser bort fra indtægterne fra engelske Britvic, som bryggerikoncernen overtog i midten af januar.

Tilbagegangen kan tilskrives tabet af licensen til at brygge og fremstille den filippinske San Miguel-øl på licens.

Fraregner man indtægterne fra San Miguel-aftalen i tallene for første kvartal sidste år, er der tale om en flad udvikling.

Ikke desto mindre fastholder Carlsberg sine forventninger til 2025, som lyder på en organisk vækst i driftsresultatet på mellem én og fem procent.

– Det var en blød start på året, som blev påvirket af tabet af San Miguel-brandet og fortsat afdæmpet forbrug i et miljø med øget makroøkonomisk volatilitet, siger Jacop Aarup-Andersen, der er administrerende direktør for Carlsberg.

Organisk vækst er vækst i den eksisterende forretning og omfatter dermed ikke opkøb som Britvic.

Regner man Britvic med, voksede Carlsbergs omsætning til 20,1 milliard kroner, hvilket er en forbedring på tre milliarder kroner sammenlignet med første kvartal sidste år.

– Vi er opmuntret af præstationen i første kvartal i Storbritannien og Irland og styrken i vores forretning.

– Vi er fortsat overbeviste om den langsigtede værdiskabelse fra dette opkøb, siger Jacop Aarup Andersen.

Britvic producerer udelukkende læskedrikke og juice og er dermed en vigtig brik i Carlsberg strategi om at øge fokus på andre varekategorier end øl.

Opkøbet, der er det største i Carlsberg-regi siden Scottish & Newcastle i 2008, kostede den danske bryggerigigant 3,3 milliarder pund, svarende til omkring 30 milliarder kroner.

Carlsberg offentliggør kun regnskaber hvert halve år.

Efter første og tredje kvartal udsender selskabet kun handelsopdateringer, der viser de solgte mængder og den opnåede omsætning.

Efter 12 år skal Sorø Kommune have en ny borgmester.

Den konservative Gert Jørgensen genopstiller ikke som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november.

Det oplyser han i en pressemeddelelse ifølge TV2 Øst.

Han stiller dog fortsat op ved kommunalvalget, da han ønsker at fortsætte som medlem af kommunalbestyrelsen i den midtsjællandske kommune.

– Det er en beslutning, jeg har truffet i ro og med forståelse fra partiet. Jeg ser frem til at fortsætte som kandidat og bidrage med mine mange erfaringer i den kommende valgperiode, hvor Sorø Kommune bliver vært for Danmarks største region – Region Øst (Region Østdanmark, red.), siger Gert Jørgensen.

De Konservative stiller i stedet med nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Lars Schmidt som borgmesterkandidat.

Gert Jørgensen har siddet i kommunalbestyrelsen i 20 år og som borgmester de seneste 12 år.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 fik han 1893 personlige stemmer, hvilket var flest af alle i kommunen.

De Konservative blev dog lige akkurat slået af Socialdemokratiet som kommunens største parti.

Siden da har Gert Jørgensen været ramt af flere dårlige sager.

B.T. kunne i maj 2023 beskrive, at Gert Jørgensen havde brugt kommunens penge på koncertbilletter og middage for over 30.000 kroner.

Mediet havde fået aktindsigt i en borgmesterkonto, som borgmesteren havde adgang til. Heri fremgik det, at borgmesteren havde brugt 33.198 kroner på fem lokale koncerter og dertilhørende middag i perioden fra 2014 til 2018.

To professorer vurderede, at der var tale om private udgifter, som skatteyderne havde betalt for.

Kommunen afviste dog kritikken og anså koncertbilletterne for at være et personalegode for en afgrænset medarbejdergruppe.

Blot en måned efter skrev Sorø Kommune i en pressemeddelelse, at Gert Jørgensen var inhabil, da han i 2019 bevilgede et tilskud på 5000 kroner til foreningen Jul i Sorø anno 1953, hvor han selv var frivillig kasserer.

Det kom frem i forbindelse med en redegørelse, som kommunen havde lavet til Ankestyrelsen.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har fundet sin kreds til næste folketingsvalg.

Hun blev mandag aften valgt som ny folketingskandidat for Socialdemokratiets kredsforening for Brønshøj-Vanløse og stiller dermed op i Københavns Storkreds.

Det oplyser kredsen i en pressemeddelelse.

Sophie Hæstorp Andersen blev uventet udnævnt til minister i august 2024, hvor hun erstattede Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Inden da var Hæstorp Andersen overborgmester i Københavns Kommune. Det forsøger Rosenkrantz-Theil nu at blive ved kommunalvalget i november.

Det er dog ikke første gang, at Hæstorp Andersen stiller op til Folketinget.

Hun var også folketingsmedlem fra 2001 til 2013. Dengang i henholdsvis Socialdemokratiets kredsforeninger i Vesterbro og Brøndby.

Nu stiller hun altså op i Brønshøj-Vanløse.

– Der er et ambitiøst og aktivt demokrati i Brønshøj-Vanløse, både i partiet og i lokaludvalgene, og jeg tror fuldt og helt på, at vi sammen kan gøre noget godt lokalt og for hele København, siger Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.

– Og det er som bekendt sådan, at når det går godt i København, så går det også godt i resten af landet. Der er ingen modsætninger mellem København og resten af landet.

Ved seneste folketingsvalg i 2022 fik Socialdemokratiet fire mandater i Københavns Storkreds.

Pladserne i Folketinget gik til Ida Auken, Peter Hummelgaard, Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Reissmann.

Sophie Hæstorp Andersen har ikke kun erfaring fra lands- og kommunalpolitik. Hun er også tidligere regionsrådsformand i Region Hovedstaden fra 2014 til 2021.

Størstedelen af strømmen er vendt tilbage til Spanien i løbet af natten efter et omfattende strømsvigt, der mørklagde store dele af landet mandag.

Således er knap 90 procent af elforsyningen genetableret i fastlandet klokken 04 tidligt tirsdag morgen, oplyser landets elnetoperatør REE.

Spanien, Portugal og dele af Frankrig blev ramt af strømnedbruddet, som man endnu ikke har fastslået årsagen til.

Sent mandag aften oplyste Portugals elnetoperatør Ren ifølge Reuters, at 85 af landets 89 transformerstationer var tilbage i drift.

Nedbruddet menes at have påvirket hele Den Iberiske Halvø, hvor næsten 60 millioner mennesker bor.

Som følge af nedbruddet erklærede Spanien national undtagelsestilstand.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, sagde mandag aften, at omkring 15 gigawatt elektricitet – halvdelen af landets forbrug af strøm på det tidspunkt – “pludselig forsvandt” i løbet af blot fem sekunder mandag.

Nedbruddet skete omkring klokken 12.30.

Folk var “målløse”, siger Carlos Candori, der er en 19-årig bygningsarbejder, til AFP.

Han måtte forlade det lammede metrosystem i Spaniens hovedstad, Madrid, da nedbruddet skete mandag.

– Der er ingen telefondækning. Jeg kan hverken ringe til min familie, mine forældre eller nogen som helst. Jeg kan ikke engang gå på arbejde.

– Sådan noget her er aldrig sket i Spanien, siger han.

I Madrid og i byer på tværs af Spanien og Portugal sværmede panikslagne kunder til bankerne for at hæve kontanter. Gader fyldtes af folkemængder, som løb rundt for at få signal på telefonen.

Foran taxaer og busser dannede der sig lange køer.

Eftersom trafiklysene også var ramt, kæmpede politiet for at holde den belastede trafikale situation under kontrol og i gang. Myndigheder opfordrede bilister til at blive hjemme.

I Madrid alene blev der udført 286 redningsaktioner for at befri personer, der var fanget i elevatorer, oplyser regionale myndigheder.

Jernbanestationer i Madrid, Barcelona, Bilbao, Valencia, Sevilla og fire andre større byer blev holdt åbne hele natten, så strandede passagerer kunne sove der.

EU-Kommissionen har udtalt, at den er i kontakt med Spanien og Portugal om krisen. EU’s præsident, Antonio Costa, skriver på X, at “der er ingen tegn på et cyberangreb”.

AFP

Canadas premierminister, Mark Carney fra Det Liberale Parti, erklærer sejr ved det canadiske parlamentsvalg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg har et spørgsmål. Hvem er klar til at kæmpe for Canada sammen med mig?, siger Carney i en tale ved partiets hovedkvarter i Ottawa ifølge BBC.

Den canadiske premierminister siger desuden, at han ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle partier i det canadiske parlament.

Optællingen er tirsdag morgen dansk tid fortsat i fuld gang i det nordamerikanske land, der spreder sig over seks forskellige tidszoner.

Tirsdag morgen klokken 07.45 står Det Liberale Parti ifølge det foreløbige resultat til 43,1 procent af stemmerne.

Samtidig står De Konservative til at høste 41,7 procent af stemmerne.

60 procent af stemmerne er optalt.

Umiddelbart efter valgstederne lukkede tidligt tirsdag morgen dansk tid, viste de første prognoser fra tv-stationerne CBC og CTV News, at Det Liberale Parti kan danne regering.

Det endnu uvist, om Carneys parti får stemmer nok til at danne en flertalsregering.

En halv time før Carney gik på scenen for at tale til sine tilhængere, erkendte De Konservatives parleder, Pierre Poilievre, valgnederlaget og lykønskede Carney med sejren.

– Vi må tage ved lære af den lektie, som vi har fået i aften, så vi kan opnå et bedre valgresultat næste gang, canadierne skal afgøre landets fremtid, lød det fra partiets leder, Pierre Poilievre, i en tale.

Han sagde desuden, at partiet vil samarbejde med premierministeren og de øvrige partier om at forsvare Canadas interesser.

Mark Carney har siddet på premierministerposten siden 9. marts, hvor han afløste Justin Trudeau.

Det skete efter et formandsvalg i Det Liberale Parti.

Efter at Trudeau havde trukket sig, indledte USA’s på det tidspunkt nytiltrådte præsident, Donald Trump, en handelskrig mod Canada. Trump ønskede blandt andet at indlemme Canada i USA.

Med Trump ved magten kom den canadiske valgkamp ifølge CBC mest til at handle om, hvilken af de to politiske ledere, der kunne styre Canada gennem en urolig tid præget af usikkerhed.

Selv om Mark Carney og Det Liberale Parti i flere meningsmålinger halede ind på Pierre Poilievre og De Konservative, tydede det ifølge CBC frem til valgdagen fortsat på en konservativ valgsejr.

Carney har ikke en fortid i politik, men var indtil for få år siden centralbankchef for Bank of England og guvernør i Bank of Canada.

USA’s præsident Donald Trumps administration vil tirsdag lempe nogle af de afgifter, der er pålagt udenlandske bildele i biler, som produceres i USA.

Det siger handelsminister Howard Lutnick i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Denne aftale er en stor sejr for præsidentens handelspolitik, da den belønner virksomheder, der producerer indenlands, samtidig med at den giver spillerum til producenter, der har udtrykt deres forpligtelse til at investere i USA og udvide deres produktion her i landet, lyder det.

Siden Donald Trump i januar blev indsat til sin anden periode som USA’s præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.

Han har indført told på en lang række udenlandske varer.

Det er både gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU, og USA har desuden indført told på stål og aluminium.

3. april trådte en amerikansk told på 25 procent på udenlandske biler i kraft. Trump har desuden varslet, at toldsatserne vil omfatte bildele, men de vil træde i kraft senere – senest 3. maj, har han sagt.

I sidste uge opfordrede en koalition af amerikanske bilproducenter Trump til ikke at indføre tolden på importerede bildele. Det vil reducere bilsalget og hæve priserne, hævder de.

– Told på bildele vil forstyrre den globale forsyningskæde i bilindustrien og udløse en dominoeffekt, som vil føre til højere bilpriser for forbrugerne, lavere salg hos forhandlere og gøre det dyrere og mere uforudsigeligt at servicere og reparere køretøjer, lød det i et brev fra virksomhederne.

Blandt afsenderne var Toyota Motor, Volkswagen, Hyundai og General Motors. Brevet blev sendt til USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, finansminister Scott Bessent og handelsminister Howard Lutnick.

– De fleste bildeleleverandører er ikke finansielt rustet til en pludselig forstyrrelse forårsaget af told. Mange er allerede under pres og vil stå over for produktionsstop, fyringer og konkurser, skrev de i brevet.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at landets forsvarsminister, Pete Hegseth, kommer til at “få styr på det” (get it together, red.), efter flere sikkerhedsbrister på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Det siger Trump i et interview med mediet The Atlantic.

– Jeg tror, at han kommer til at få styr på det. Jeg har haft en snak med ham – en positiv snak – men jeg har haft en snak med ham, siger præsidenten.

Trump har bakket op om Hegseth, siden det kom frem, at der er blevet delt oplysninger om en amerikansk mission i Yemen i flere chats på Signal.

Netop The Atlantic skrev i slutningen af marts, at en journalist blev tilføjet til en chat på beskedtjenesten. Journalisten hedder Jeffrey Goldberg og er chefredaktør på The Atlantic.

Han var tilsyneladende blevet tilføjet ved en fejl og kunne efterfølgende fortælle offentligt om sikkerhedsbristen.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, har taget ansvaret for uforvarende at have tilføjet Goldberg til chatten.

Også Waltz har Trump bakket op om. I interviewet med The Atlantic siger Trump, at Waltz “har det fint”, selv om han er “voldsomt ked af” episoden.

Senest har anonyme kilder sagt til The New York Times, at blandt andre Hegseths hustru, bror og private advokat har været medlemmer af en chat, hvor de fortrolige oplysninger blev delt.

Siden har der floreret rygter om, at Trump-administrationen leder efter en erstatning for Hegseth – rygter, som Det Hvide Hus har afvist.

Tidligere medarbejdere og embedsmænd i forsvarsministeriet, Pentagon, har sagt, at der den seneste måned har været “totalt kaos” i ministeriet.

Årsagen er ikke kun sikkerhedsbristet, men også massefyringer, har blandt andre tidligere talsperson for Pentagon John Ullyot skrevet i en klumme i Politico.

Han har blandt andet sagt, at Hegseth har efterladt “et ledelsesmæssigt vakuum”.

Hegseth blev med nød og næppe godkendt som forsvarsminister af det amerikanske senat, der skal godkende udpegelsen af ministre.

Kritikere har fremhævet, at Hegseth, der er tidligere tv-vært på Fox News, har begrænset ledelseserfaring. Ifølge Reuters plejer posten at gå til kandidater med stor erfaring i at lede store organisationer.

Strømmen er tilbage i store dele af Portugal efter mandagens store nedbrud på Den Iberiske Halvø.

Ren, der er elnetoperatør i landet, oplyser sent mandag aften, at 85 af landets 89 transformatorstationer er tilbage i drift, skriver Reuters.

Det er fortsat uvist, hvad der har forårsaget nedbruddet, der mandagen igennem har skabt store udfordringer i både Portugal, Spanien og dele af Frankrig.

Portugisisk politi oplyste tidligere mandag, at nedbruddet har påvirket trafiklys i hele landet. Derudover var metrosystemet lukket i storbyerne Lissabon og Porto, mens tog holdt stille.

Tidligere mandag aften sagde Portugals premierminister, Luis Montenegro, at det formentlig er et strømsvigt i Spanien, der har påvirket Portugal.

– Det omfattende strømsvigt blev forårsaget uden for landet – sandsynligvis i Spanien, sagde Montenegro ifølge AFP.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, oplyser, at alle potentielle årsager bliver analyseret, skriver AFP. Han advarer samtidig befolkningen i at “spekulere” og bidrage til misinformation.

Sanchez fortæller ifølge AFP, at 15 gigawatt “pludselig forsvandt” på elnettet. Det var omkring halvdelen af forbruget på det tidspunkt. Nedbruddet skete omkring klokken 12.30.

Direktøren for den spanske elnetoperatør Red Electrica, Eduardo Prieto, sagde omkring klokken 21.00 til den spanske avis La Vanguardia, at årsagen til strømafbrydelsen skal findes i nabolandet Frankrig.

Det forårsagede en ubalance, som førte til et sammenbrud i elforsyningen, lød det fra Prieto.

Direktøren for den spanske elnetoperatør ønskede på det tidspunkt ikke at give et bud på, hvornår hele elforsyningen kan være genoprettet, men sagde, at det ville tage nogle timer.

Årsagen til en strømafbrydelse, der ramte store dele af Portugal og Spanien mandag, kan “sandsynligvis findes i Spanien”.

Det siger Portugals premierminister, Luis Montenegro, mandag aften, efter at lys igen er begyndt at tænde i landets hovedstad, Lissabon, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det omfattende strømsvigt blev forårsaget uden for landet – sandsynligvis i Spanien, lyder det fra Montenegro, der fortæller, at strømmen vil være genoprettet i hele landet “inden for de næste par timer”.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, siger ifølge Reuters, at årsagen til strømafbrydelsen ikke er fastlagt endnu, og at “vi udelukker ingen hypoteser”.

Han siger kort efter klokken 23 videre, at Spaniens elnetoperatør har genoprettet elforsyningen til omkring halvdelen af landet, og at resten skal være genoprettet tirsdag.

Direktøren af den spanske elnetoperatør Red Electrica, Eduardo Prieto, har derimod ifølge den spanske avis La Vanguardia sagt, at årsagen til strømafbrydelsen skal findes i nabolandet Frankrig.

Han siger kort efter klokken 21.00, at forbindelsen til det europæiske elnet blev afbrudt via Frankrig.

Det forårsagede en ubalance, som førte til et sammenbrud i elforsyningen, lyder det fra Prieto. Direktøren ønsker ikke at give et bud på, hvornår hele elforsyningen kan være genoprettet, men siger, at det kan tage nogle timer.

Spanien har erklæret national undtagelsestilstand som følge af strømnedbruddet, der ramte store dele af Den Iberiske Halvø mandag klokken 12.30.

Togene holdt stille, trafiklys var ude af drift, og hospitaler var uden strøm. Folk var fanget i toge, metroen og i elevatorer og måtte evakueres.

Mandag aften bruger folk lommelygter for at navigere rundt i byen i Spaniens hovedstad, Madrid.

Det er omkring 23.45 fortsat uklart, hvad nedbruddet skyldes.

Den amerikanske verdensstjerne Billie Eilish får store roser med på vejen, efter at hun mandag aften gav den første af to udsolgte koncerter i Royal Arena i København.

Jyllands-Postens anmelder kalder sangeren “uovervindelig”, mens man hos B.T. blev “blæst godt og gammeldags bagover”.

– Der var mandag aften dømt total gudedyrkelse i Royal Arena, og den 23-årige verdensstjerne leverede på alle parametre. Vanvittig oplevelse, vanvittig fedt!, lyder det hos B.T.

Koncerterne er en del af hendes verdensturné “Hit Me Hard and Soft”, som også er navnet på Eilish’ seneste og tredje album.

De kommende dage og uger lægger hun også vejen forbi en lang række andre europæiske lande som Tyskland, Holland, Italien og Frankrig.

Samtlige af de kommende koncerter er meldt udsolgt.

Billie Eilish roses mandag for ikke at have gået i en fælde, som mange andre musikere havner i.

– På intet tidspunkt faldt hun for fristelsen til at sovse sine sange ind i unødige, musikalske og visuelle effekter. Alt det, der var, gav mening, skriver Jyllands-Postens anmelder.

– Hun havde mod til at lade sangene stå stort set alene – især de inderlige, nærmest afpillede sange fra det seneste album, sidste års fremragende ”Hit Me Hard And Soft” – blev leveret uden lir.

Både B.T. og Jyllands-Posten har kvitteret med seks ud af seks stjerne for koncerten.

Helt så gavmild er Ekstra Bladets Thomas Treo ikke, omend Billie Eilish imponerede ham.

– Billie Eilish blev overdøvet af delirisk fanskare, men popidolet imponerede, når man kunne høre hende, skriver han i sin anmeldelse, hvor sangeren får fire ud af seks stjerner.

Billie Eilish gav senest koncerter i Danmark i 2019, hvor hun både var forbi Vega og festivalen Tinderbox.

Hun udgav sin første single, “Don’t Smile at Me” i 2017, da hun var 15 år.

Det er sket et “betydeligt gennembrud” i forhandlingerne om våbenhvile i Gaza i Egyptens hovedstad, Kairo.

Det siger to egyptiske sikkerhedskilder til Reuters mandag aften.

Kilderne siger, at der er enighed om en langsigtet våbenhvile i Gaza, men at der stadig er nogle uafklarede punkter, herunder om den militante bevægelse Hamas’ våben.

Det egyptiske statsmedie Al Qahera News TV har tidligere rapporteret, at der skulle finde et møde sted i Kairo mandag.

Mødet skulle angiveligt være mellem den egyptiske efterretningschef, general Hassan Mahmoud Rashad, og en israelsk delegation under ledelse af ministeren for strategiske anliggender, Ronal Dermer.

Det er ifølge AFP ikke umiddelbart blevet bekræftet fra israelsk side, at der skulle finde et møde sted. Ifølge nyhedsbureauet kommenterer israelske embedsmænd sjældent forhandlinger, før de har fundet sted.

Mødet finder sted, få dage efter at en delegation fra Hamas har besøgt Kairo, rapporterer Al Qahera News ifølge AFP.

Det lød tidligere på ugen fra den palæstinensiske milits, at dens delegation havde forladt Kairo sent lørdag.

En af Hamas’ embedsmænd, som udtalte sig til AFP på betingelse af at være anonym, sagde efterfølgende, at gruppen er klar til en “engangs-fangeudveksling og en femårig våbenhvile”.

Egypten har sammen med Qatar og USA ledt bestræbelserne på at afslutte Gaza-krigen, som er gået ind i sin 18. måned.

Tidligere på måneden fremlagde Israel et forslag til en våbenhvile. Det blev afvist af Hamas, fordi gruppen kræver, at enhver aftale fører til, at Israel trækker sig fuldstændig fra Gaza. Dette har Israel hidtil afvist.

Israel insisterer på, at alle gidsler skal løslades, og at Hamas skal afvæbnes.

I januar i år nåede man til enighed om en første fase af en våbenhvile.

Israel har angrebet Gaza fra luften, siden våbenhvilen brød sammen i marts.

Der formodes at være 59 israelske gidsler tilbage i Gaza. De skal være blevet taget, da Hamas angreb Israel 7. oktober 2023.

FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) står til skære medarbejderstaben med 25 til 30 procent på grund af fald i international finansiering.

Det viser en intern e-mail, som nyhedsbureauet AFP har fået indsigt i.

– WFP skal reducere sin globale arbejdsstyrke med 25-30 procent, hvilket kan påvirke op til 6000 stillinger, står der i mailen.

– Denne strukturelle ændring, som er nødvendig for at bevare ressourcer til at støtte afgørende operationer, vil påvirke alle geografiske områder, afdelinger og niveauer i organisationen, lyder det videre.

WFP har i øjeblikket 23.000 ansatte og er til stede i 120 lande. WFP er verdens største humanitære organisation med ansvar for at forhindre hungersnød og sult i kriser, krige og katastrofer verden over.

Medarbejderstaben skal trimmes markant på grund af et globalt fald i international bistand – især fra en af de vigtigste bidragydere: USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har arbejdet for at skære USA’s bidrag til FN og andre organisationer markant ned.

Foreløbig har Trump-administrationen afviklet 83 procent af de humanitære programmer, der blev finansieret af det amerikanske udviklingsagentur USAID.

Før nedskæringen havde USAID et årligt budget på knap 43 milliarder dollar, hvilket udgjorde 42 procent af den samlede globale humanitære bistand. USAID gav store bidrag til FN-agenturer som for eksempel WFP.

Selv om også andre lande har reduceret deres støtte til FN i år, har USA’s bidrag oversteget de flestes og haft størst indflydelse på det humanitære bistandssystem.

Også FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, advarer om markante nedskæringer som konsekvens af den manglende finansiering.

FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, sagde mandag til FN’s Sikkerhedsråd, at en tredjedel af organisationens aktiviteter kan blive tvunget til at lukke ned.

– Jeg kan ikke understrege nok, hvor dramatisk situationen er i dette øjeblik, sagde han.

USA har traditionelt været UNHCR’s største donor og stod for over 40 procent af den samlede støtte, svarende til cirka to milliarder dollar om året.

Men i 2025 har UNHCR indtil videre kun modtaget omkring 350 millioner dollar fra USA.

Mange FN-organer mærker allerede konsekvenserne af de drastiske nedskæringer, hvilket tvinger dem til at begrænse livsvigtige operationer for millioner af mennesker verden over.

AFP

Spaniens indenrigsministerium har erklæret national undtagelsestilstand, efter at et omfattende strømnedbrud har ramt Den Iberiske Halvø mandag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet tilføjer i samme ombæring, at en sådan status vil blive anvendt i de regioner, der har anmodet om det.

Indtil videre har Madrid, Andalusien og Extremedura bedt om, at centralregeringen overtager “den offentlige orden”, skriver Reuters videre.

Når der erklæres undtagelsestilstand, sættes normale love og rettigheder som regel ud af spil. Det kan være på grund af naturkatastrofer eller terrorangreb.

Indenrigsministeriet har indtil videre indsat 30.000 politifolk for at forstærke sikkerheden under strømnedbrud.

Spanien og Portugal blev mandag klokken 12.30 ramt af det omfattende nedbrud, som har lammet den offentlige transport, skabt store trafikpropper og forsinket fly. Dele af Frankrig har også været påvirket.

Togene holdt stille, hospitaler var uden strøm, og folk var fanget i metroen og i elevatorer og måtte evakueres. I det centrale Madrid er der trafikpropper, fordi trafiklysene gik i sort.

Portugisisk politi siger, at nedbruddet har påvirket trafiklys i hele landet, og at metrosystemet er lukket i storbyerne Lissabon og Porto, mens også tog holder stille.

Den portugisiske premierminister, Luis Montenegro, siger ifølge Reuters, at der ikke er noget, der tyder på, at der har været tale om et cyberangreb.

Tidligere på dagen citerede nyhedsbureauet en portugisisk elnetoperatør for, at årsagen til nedbruddet var ekstreme temperaturforskelle i det centrale Spanien.

Operatøren har imidlertid sagt, at det ikke har stået bag udmeldingen om årsagen, og derfor er Reuters’ historie i samme ombæring blevet trukket tilbage.

Det står dermed fortsat ikke klart, hvad der er skyld i nedbruddet.

Mandag aften er strømmen langsomt begyndt at vende tilbage i den nordlige, sydlige og vestlige del af Spanien, oplyser den spanske elnetoperatør Red Electrica.

Lidt efter klokken 19.30 skriver selskabet på X, at mere end 20 procent af strømmen i Spanien er genoprettet.

Driftschefen for elnetoperatøren sagde tidligere på eftermiddagen, at det kan tage mellem seks og ti timer, før der igen er strøm til hele Spanien.

Lederen af den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, Ronen Bar, vil træde tilbage 15. juni.

Det siger han ifølge israelske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Efter 35 års tjeneste, for at sikre en ordentlig proces for udnævnelse af en permanent efterfølger og en professionel overlevering, vil jeg afslutte min rolle 15. juni 2025, siger Ronen Bar ifølge The Jerusalem Post.

Ronen Bar træder tilbage efter flere ugers spændinger med Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der har forsøgt at fyre ham på grund af manglende tillid.

Ronen Bar blev i marts afskediget af regeringen i Israel. Men højesteret suspenderede afskedigelsen efter indsigelser fra blandt andet oppositionen og ngo’er. Forsøget på at få Ronen Bar fyret førte til demonstrationer i Israel.

Premierminister Benjamin Netanyahu ønskede at fjerne Ronen Bar fra posten, efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

En intern undersøgelse afslørede ifølge nyhedsbureauet AFP, at hvis “Shin Bet havde handlet anderledes – både i årene op til angrebet og på natten for angrebet – kunne massakren have været forhindret”.

Ronen Bar tog efter offentliggørelsen af undersøgelsen ansvar for svigtet.

Ronen Bar har for nylig rettet hård kritik mod Netanyahu. Shin Bet-chefen har sagt, at Netanyahus forsøg på at afskedige ham blandt andet kom, efter at han havde afvist at udføre spionage mod demonstranter.

Ronen Bar har også forklaret, at Netanyahu forsøgte at få hjælp til at få udskudt sin vidneforklaring i en korruptionssag.

Overskrifterne står i kø, når man skal forsøge at opsummere den amerikanske præsident Donald Trumps første 100 dage i embedet.

En af dem handler om en lang række skiftende toldmeldinger, der fik aktiemarkeder i hele verden til at styrtdykke i begyndelsen af april.

Selv om stemningen er blødt en anelse op siden da, så står det amerikanske S&P 500-aktieindeks mandag til at have tabt 8,4 procent af sin værdi siden Trumps indsættelse i januar.

Indekset, der består af 500 store amerikanske virksomheder – herunder Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon – har dermed fået sin værste start på en præsidentperiode siden 1974.

Her overtog Gerald Ford efter Richard Nixon, der måtte træde tilbage som et resultat af den såkaldte Watergate-skandale.

Under Gerald Ford lød det tilsvarende fald på 11,1 procent, men her hører det også med til historien, at han tog over midt i oliekrisen.

Ifølge Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg hos PFA, udmærker Trump sig ved, at han egenhændigt har sørget for at sende aktiemarkedet ned med sin politik.

– Med Ford var der omvendt en ekstern forklaring på det, siger hun.

Chefstrategen regner med, at udsvingene på aktiemarkederne vil fortsætte under hele Trumps præsidentperiode, der løber frem til 2029.

Derfor opfordrer hun også private investorerne til at slå koldt vand i blodet og have det lange lys på.

– Vi har jo set, hvor uforudsigeligt Donald Trump agerer og kan sende markederne i begge retninger, siger hun.

– Så man skal nok lade være med at forsøge på at fange de her udsving, for det er umuligt at forudsige, hvordan han tænker.

Donald Trumps skiftende meldinger om højere toldsatser på varer fra andre lande har fået mange økonomer til at frygte en global recession.

En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

Han vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told derudover tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Pakistans forsvarsminister siger mandag, at en militær indtrængen fra nabolandet Indien er “nært forestående”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forholdet mellem Indien og Pakistan er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister i sidste uge blev dræbt af skud i Kashmir.

– Vi har forstærket vores styrker, fordi det er noget, der er nært forestående nu, siger forsvarsminister Khawaja Muhammad Asif i et interview med Reuters.

Han siger, at Pakistans militær har briefet regeringen om muligheden for et indisk angreb.

Forsvarsministeren oplyser ikke yderligere om, hvad der får ham til at tro, at en militær indtrængen er lige på trapperne.

Pakistan er i højeste alarmberedskab, og landet vil kun bruge sit arsenal af atomvåben, hvis der er “en direkte trussel mod vores eksistens”, siger forsvarsministeren.

Både Indien og Pakistan råder over atomvåben.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter sidste uges angreb, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Pakistan nægter enhver involvering i drabene på turister.

26 personer blev dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere. Der er fortsat tre gerningsmænd på fri fod.

Indiens militær oplyste mandag morgen, at der for fjerde nat i træk var blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Ifølge det indiske militær har styrker besvaret uprovokerede skud med håndvåben fra flere pakistanske militærposter ved de facto-grænsen.

Grænsen strækker sig over 740 kilometer og deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

Indien suspenderede efter angrebet alle visa til pakistanske statsborgere i landet. Som modsvar har Pakistan suspenderet alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

I december blev Sanjay Shah idømt 12 års fængsel for at have været hovedmand bag det kæmpe svindelnummer med udbytteskat, som har kostet den danske statskasse milliarder.

Men der er flere spor i sagen, og nu har Retten i Glostrup afsat 60 dage til at behandle sagen mod seks andre udlændinge. Deres sag handler samlet om svindel for over 1,1 milliard kroner.

Retssagen begynder 27. maj 2026, oplyser Retten i Glostrup på sin hjemmeside. Der er afsat 60 retsmøder frem til juni 2027.

Sagen mod de seks udlændinge drejer sig om svindel, der blev kanaliseret gennem den tyske bank North Channel Bank.

Tre af de tiltalte er amerikanere – Matthew Richard Stein, Luke Beneville McGee og Jerome Lhote.

De købte i 2012 North Channel Bank, og i en civil sag i 2019 indgik de et forlig med Skattestyrelsen om at betale penge tilbage i udbyttesagen.

De tre sidste tiltalte er alle britiske statsborgere – Graham McKenzie Horn, Anupe Dhorajiwala og Rajen Ranmal Shah.

Sidstnævnte er trods navnesammenfaldet ikke i familie med Sanjay Shah, men har dog arbejdet for Sanjay Shah. Det har Børsen tidligere skrevet. Senere begyndte Rajen Shah at arbejde sammen med de amerikanske bankejere.

De to andre briter har ligeledes arbejdet for Shah og sammen med bankejerne.

I 2021 rejste anklagemyndigheden tiltale mod de seks udlændinge.

De blev tiltalt for svindel for over 1,1 milliard kroner, men i efteråret 2024 blev tiltalen barberet ned for så vidt angår Rajen Shah og Anupe Dhorajiwala.

De to er derfor “kun” tiltalt for et beløb på lidt over 306 millioner kroner.

Ingen af de tiltalte i sagen opholder sig i Danmark. Amerikanerne i USA har i forbindelse med sagen indleveret deres pas, så de ikke kan rejse væk. Det ventes derfor, at de vil møde op til retssagen.

Briterne befinder sig ifølge DR angiveligt i Dubai, hvor de formentlig skal udleveres fra, ligesom Sanjay Shah blev det i 2023.

Alle seks tiltalte i sagen nægter sig skyldige.

Heller ikke Sanjay Shahs sag er endnu et færdigt kapitel, da han har anket til landsretten, der behandler sagen i begyndelsen af 2027.

Efter planen skulle kong Frederik mandag aften lande i den grønlandske hovedstad, Nuuk, og officielt indlede sit flere dage lange besøg.

Men dårligt vejr i Nuuk har udskudt afrejsen. Det skriver kongehuset på det sociale medie Instagram.

Kong Frederik og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, skulle efter planen ankomme i Nuuk mandag klokken 19.30 lokal tid, hvilket svarer til klokken 22.30 dansk tid.

Det blev i første omgang rykket til tirsdag morgen klokken 08.30 lokal tid. Siden er det blevet rykket yderligere to timer, så ankomsttiden nu hedder 10.30, hvad der svarer til klokken 13.30 dansk tid.

Den seneste forsinkelse betyder, at kongen misser et besøg klokken 11 lokal tid i bygden Kapisillit, der ligger 75 kilometer fra Nuuk og har 50 indbyggere.

I stedet deltager han i en fjordtur, skriver kongehuset i sin kalender.

Herefter deltager han i en kaffemik i Nuuk og derfra videre på en vandretur.

Programmet slutter tirsdag med en middag i Hans Egedes Hus i Nuuk, hvor den grønlandske regeringschef er vært.

Onsdag besøger kongen Grønlands Universitet og senere Station Nord, som er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland. Den bruges af Sirius-patruljen.

På sidstnævnte besøg er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også med. Det nærmere program for den del af turen fremgår ikke af kongehusets udmelding.

Ifølge kongehusets kalender er kongen også i Grønland torsdag og fredag. Af programmet for turen fremgår det, at kong Frederik tager afsted med Sirius-patruljen de to dage.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

Der er mandag sket en alvorlig trafikulykke i Nordjylland, hvor en lastbil og en transporter er kørt frontalt ind i hinanden.

Et ungt forældrepar fra Tyskland har mistet livet, mens deres få måneder gamle barn har overlevet ulykken. Det oplyser politiet til TV 2.

To mænd, som sad i lastbilen, har desuden overlevet uden skader.

Ulykken skete nær krydset Troldkærvej/Hirtshalsvej vest for Ålbæk i det nordligste Jylland.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at det var den tyske bil, som trak over i modsatte vejbane, skriver mediet.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 14.54.

På grund af ulykken blev der spærret helt på stedet, og trafikanter blev opfordret til at finde alternative ruter.

Siden har Nordjyllands Politi dog meddelt, at trafikken er åbnet i begge retninger igen. Det skete lidt efter 19.30.

De nærmeste pårørerende er blevet underrettet om sagen.