Seneste nyheder

En person er mandag kommet alvorligt til skade i en hændelse ved jernbanen på strækningen mellem Vejle og Børkop.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt. Det lyder fra politiet, at de pårørende er underrettet.

Politiet skrev klokken 16.40, at man var til stede på jernbanen, hvor et mistænkeligt forhold blev undersøgt.

Klokken 19.00 lyder det, at politiets arbejde på stedet er overstået.

Det er uvist, hvilken hændelse, der er tale om, og det uddybes heller ikke, hvad det mistænkelige forhold bunder i.

Episoden resulterede dog i, at der mandag aften ikke har kørt tog mellem Fredericia og Vejle.

Der har i den forbindelse været indsat togbusser på strækningen.

Meldingen fra politiet klokken 19.00 er, at togtrafikken nu kan genoptages.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil gerne være kongelig undersøger efter folketingsvalget tirsdag.

Det siger han mandag i et interview med Politiken.

– Jeg er ikke statsministerkandidat, men vil gerne være den, der forhandler et regeringsgrundlag for en regering hen over midten. Ikke for at danne en regering, men for at undersøge, om der kan skabes et regeringsgrundlag.

– Derfor melder jeg mig selv som kongelig undersøger, hvis vi i Moderaterne har de afgørende stemmer, siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.

Den kongelige undersøger får efter valget til opgave at afsøge muligheden for, hvordan en regering kan dannes.

At være kongelig undersøger er ikke ensbetydende med, at man bliver statsminister.

Moderaterne står i næsten alle politiske meningsmålinger til at være udslagsgivende for, hvilken regering der kan dannes efter valget.

Partiet står som det eneste af de 12 partier i Folketinget uden for de traditionelle blokke, rød og blå blok.

Lars Løkke Rasmussen, der to gange har været statsminister, siger til Politiken, at “det har ingen gang på jord”, at han skulle blive statsminister efter valget.

Det siger han formentlig med den viden i baghovedet, at der ikke vil være nok af de andre partier, der ønsker ham som statsminister.

Til gengæld kan der måske være partier, der kan se idéen med Løkke som kongelig undersøger. For eksempel for at forhindre statsminister Mette Frederiksen (S) i at have for meget magt under regeringsforhandlingerne.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne, da partiet ved folketingsvalget i 2022 stillede op for første gang.

Partiet kom derefter med i SVM-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre.

Moderaterne står til 7,4 procent af stemmerne i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter.

Det danske C25-indeks lukker mandag i grønne tal med en stigning på 0,22 procent.

Det danske aktiemarked åbnede ellers i rødt, men omkring klokken 12.00 dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at han udsætter angreb mod iranske kraftværker.

Og det har vendt minus til plus, vurderer Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i pensionsselskabet PFA.

– Det fik stemningen til at vende fuldstændig, og det er det, der afspejler sig i indekset nu, siger hun.

Umiddelbart efter præsidentens melding steg indekset med over en procent.

Chefstrategen maner dog til besindighed, da stigningen i hendes øjne fortsat er skrøbelig.

– Der er jo ikke rigtig løst nogle problemer endnu, så usikkerheden er stadigvæk stor.

Tine Choi Danielsen opfordrer til, at man som dansk investor bliver siddende på hænderne lidt endnu.

Man bør ifølge hende hverken sælge eller købe op i aktier alene på baggrund af dagens udvikling.

Også Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, mener, at investorerne bør holde “sikkerhedsselen spændt”, lyder det i en skriftlig kommentar.

– I princippet kan signalerne fra USA lige så vel være en prøveballon for, om udviklingen stadig kan vendes – og kan den det, så kan man tillade sig at eskalere yderligere.

Han tilføjer, at det er uklart, hvorvidt der reelt ligger en aftale med Iran.

Det lød mandag omkring middag fra Trump på Truth Social, at USA og Iran havde haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”.

Ifølge Trump vil samtalerne fortsætte i denne uge.

Dagens melding har også afspejlet sig i olieprisen, der mandag er faldet markant.

Omkring klokken 17.30 ligger faldet på omkring otte procent.

Priserne er ellers steget voldsomt, efter at Irans Revolutionsgarde tog kontrol over Hormuz-strædet som reaktion på angrebene fra USA og Israel.

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en “tragisk” ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Mindst 34 personer har mistet livet, oplyser guvernør i provinsen Putumayo, Jhon Gabriel Molina, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

21 personer er fortsat meldt savnet.

Molina har tidligere oplyst, at 83 personer var blevet såret i forbindelse med ulykken.

En unavngiven kilde fra militæret siger senere natten til tirsdag til nyhedsbureauet AFP, at mindst 66 personer er døde. Blandt de dræbte er 58 soldater, seks fra flypersonalet og to politibetjente, lyder det.

Også til Reuters siger unavngivne militære kilder, at antallet af omkomne er 66.

Mere end 125 personer var ifølge Molina om bord på flyet, da det styrtede ned i den sydlige del af landet.

Det skete, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skrev Sanchez mandag.

Det er tæt på grænsen til Ecuador. De seneste uger har været præget af omfattende militær aktivitet i området fra begge lande, som forsøger at bekæmpe karteller og militser.

Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, skrev mandag på X, at myndigheder fortsat var at fastslå antallet af ofre i flyulykken.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

Det colombianske militær fik ifølge Reuters sine første Hercules-fly sent i 1960’erne. Ældre modeller er i senere år blevet moderniseret. USA har også overført nogle Hercules-fly, som var i overskud i USA, til Colombia.

Præsident Gustavo Petro skriver på X, at bureaukrati har stået i vejen for hans planer om at modernisere militæret.

– Jeg vil ikke tillade yderligere forsinkelser. Det er unge mænds liv, der står på spil, fortsætter Petro.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

Den franske landevejsmester, Dorian Godon (Ineos), sikrede sig mandag sejren på 1. etape og tog førertrøjen i det spanske cykelløb Catalonien Rundt.

Det er den anden sejr i 2026 til 29-årige Godon. Han vandt tidligere i marts en etape i Paris-Nice.

I det let stigende opløb var franskmanden stærkest i en lang og udmarvende spurt, men det holdt hårdt.

Den belgiske stjerne Remco Evenepoel (Red Bull) gav kamp til stregen og blev nummer to.

Godon og Evenepoel lå på de sidste 100 meter side om side. Det så ud til, at franskmanden knækkede Evenepoel, der dog hang fast og var tæt på at gå forbi på de sidste meter.

Det så egentlig ud til, at de fleste ryttere undervurderede afslutningens hårhed og åbnede spurten for tidligt.

Tom Pidcock (Q36.5) var først til at træde an, men briten kunne ikke holde kadencen og blev nummer tre.

Magnus Cort (Uno-X) var ellers også spået til at kunne blande sig i finalen, men den hårde afslutning blev for meget for bornholmeren.

Jonas Vingegaard (Visma) og Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) er også med i Catalonien og kom i mål med feltet.

Det er et yderst stjernebesat felt i Catalonien, hvor Vingegaard og Skjelmose forventes at skulle slås med Evenepoel og Joao Almeida (UAE Emirates) i kampen om den samlede sejr.

Kaptajnerne får senere på ugen rig mulighed for at teste hinanden af.

Særligt etaperne torsdag, fredag og lørdag skal der forceres en del højdemeter, inden alle tre etaper slutter med skrappe bjergafslutninger.

Italienerne har ved en folkeafstemning forkastet et forslag til en retsreform, som premierminister Giorgia Meloni har ønsket at gennemføre.

Mandag eftermiddag erkender Meloni ifølge nyhedsbureauet Reuters nederlaget.

Hun siger, at hun respekterer vælgernes beslutning, men kalder det samtidig en “forspildt chance for at modernisere Italien”.

Analyser hos mediet RAI på baggrund af den foreløbige optælling peger også i retning af et ret klart nej.

Meloni og hendes højrefløjsregering ville ændre Italiens forfatning. Målet er at adskille anklagere og dommere og ændre retssystemets kontrolorgan.

I dag har dommere og anklagere i Italien mulighed for at skifte mellem de to funktioner.

Det har skabt bekymring for, at forholdet mellem de to professioner bliver for nært, og at det stiller de tiltalte dårligere i retssagerne.

Reformen er ifølge Meloni vigtig for at kunne garantere, at det italienske retssystem er uafhængigt, og at det er velfungerende.

Det italienske retssystem kæmper blandt andet med retssager, der trækker ud i årevis, og overfyldte fængsler.

Regeringen har ifølge Reuters selv erkendt, at reformen ikke vil hjælpe på det problem.

Daniele Albertazzi, som er professor i politologi ved University of Surrey, mener, at et nej er et stort nederlag for Meloni.

– Hvis dette bliver resultatet, og det virker sandsynligt, så er det et skidt, skidt resultat, sagde professoren tidligere mandag, inden Meloni havde erkendt nederlaget.

– Det betyder, at hun har mistet de italienske vælgere på et af de afgørende emner i hendes politiske program og et af de vigtigste forslag for højrefløjen i de seneste 30 år, lyder det videre.

– Det næste valg er ikke langt væk nu, og hvis centrumvenstre tager sig sammen, bliver det her en hjælp for dem. Det betyder, at Melonis image som uovervindelig ikke er der længere, fortsætter Albertazzi.

En af politiets bemandede fotovogne er mandag morgen blevet påkørt af en bilist.

Både medarbejderen i fotovognen og føreren af personbilen er kommet til skade i ulykken. Der er dog ikke tale om livstruende skader.

Bilisten er en 30-årig kvinde fra Greve, oplyser kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen.

Påkørslen fandt ifølge politikredsens døgnrapport sted klokken 07.47 på Karlslunde Strandvej i Greve. Her holdt fotovognen parkeret.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvorfor den kvindelige bilist påkørte fotovognen. Men det vil blive undersøgt nærmere.

– Som ved alle andre færdselsuheld vil vi undersøge, hvad der var årsagen til, at bilen pludselig røg ud i rabatten, siger Thomas Kristensen.

Fotovognene er centrale i politiets indsats i at bekæmpe fartovertrædelser på de danske veje.

Cirka 90 procent af hastighedsovertrædelserne registreres ved brug af fotovogne, og i 2023 kunne politiet udstede bøder for 759 millioner kroner på baggrund af målingerne fra vognene. Det fremgår af en rapport fra Rigsrevisionen fra februar 2025.

Fotovognene kaldes også ATK-biler. ATK står for Automatisk Trafikkontrol.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, hilser det velkomment, at USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at der ikke vil blive gennemført angreb på Irans energiinfrastruktur.

Det siger hun på et pressemøde under et besøg i Nigeria mandag:

– Den nye melding om, at der ikke vil komme angreb på energiinfrastruktur, er en meget velkommen udvikling.

– Ethvert angreb på infrastruktur skaber kaos i regionen, og det eskalerer krigen yderligere, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at Donald Trump mandag skrev på Truth Social, at han har bedt Pentagon om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

Det forudsætter, at “de igangværende møder og drøftelser forløber positivt”, skrev han.

USA og Iran har samtaler, og de fortsætter, skrev han.

Lørdag gav Trump Iran en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Den frist ville være udløbet klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Hvis det ikke skete, ville de iranske kraftværker blive “udslettet”, advarede han.

Som svar truede Iran med at angribe kraftværker i Israel og Golfen.

De gensidige angreb på olie og gasanlæg har sammen med Irans forsøg på at lukke Hormuz-strædet fået energiprisen til at springe i vejret i Europa.

På EU-topmødet i sidste uge fastslog EU-landenes stats- og regeringschefer, at de ønsker en deeskalering af krigen.

Samtidig gav EU-landenes ledere deres opbakning til en række midlertidige tiltag, der skal hjælpe EU-landene med at forsøge at få energipriserne ned.

USA og Iran er enige på afgørende punkter, men det er stadig uvist, om der vil falde en aftale på plads mellem landene.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i udtalelser til journalister mandag på vej om bord på præsidentflyet Air Force One.

Tidligere mandag meddelte Trump på Truth Social, at han havde bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

– Vi laver en femdagesperiode, og så ser vi, hvordan det går. Hvis det går godt, ender vi med at få en aftale på plads.

– Ellers bliver vi bare ved med at bombe løs, siger præsidenten.

Den iranske regering har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran. Men det modsiger Trump.

– Vi havde nogle meget, meget stærke forhandlinger. Vi må se, hvor de fører hen. Der er punkter – afgørende punkter – med enighed. Jeg vil sige næsten enighed om alle punkter. Det var meget stærke forhandlinger, som hr. Witkoff og hr. Kushner førte, siger Trump med henvisning til sine to udsendinge, der hyppigt forhandler for USA.

– Alt, hvad jeg siger, er, at vi står med en reel mulighed for at lave en aftale, siger Trump.

Han siger videre, at der er forhandlinger i gang med en “højtstående person”, som ikke er landets øverste leder – altså ayatollah Mojtaba Khamenei.

Hvem der aktuelt tales med, siger præsidenten dog ikke.

– Vi har med den person at gøre, som jeg mener, er den mest respekterede og er lederen, siger Trump.

Axios-journalisten Barak Ravid skriver med henvisning til en israelsk embedsmand, at de amerikanske udsendinge forhandler med formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Ghalibaf afviser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der har været forhandlinger. Han beskylder USA for at manipulere med olie- og finansmarkeder.

Præsident Trump siger imidlertid, at forhandlinger begyndte i weekenden.

– De (Iran, red.) vil rigtig gerne lave en aftale. Vi vil også rigtig gerne lave en aftale. Vi kommer til at mødes i dag, formentlig på telefon, for det er meget svært for dem at komme ud, går jeg ud fra, siger Trump.

Han siger også, at Iran er gået med til ikke at udvikle atomvåben.

Det har længe været den officielle iranske udmelding, at landet ikke ønsker at udvikle atomvåben.

Men Det Internationale Atomenergiagentur har løbende udtrykt bekymring for Irans atomprogram og beholdning af beriget uran.

Ejeren af platformen OnlyFans, Leonid Radvinsky, er død af kræft i en alder af 43 år.

Det oplyser OnlyFans i en pressemeddelelse mandag ifølge Reuters.

– Vi er dybt kede af at meddele, at Leo Radvinsky er død. Leo sov stille ind efter en lang kamp mod kræft. Hans familie har bedt om privatliv i denne svære tid, udtaler en talsperson fra OnlyFans ifølge Reuters.

OnlyFans blev lanceret i 2016 og er en abonnementsbaseret platform, hvor indholdsskaberne kan tjene penge ved at dele indhold – typisk bag en betalingsmur – med deres fans.

Platformen har en aldersgrænse på 18 år og består primært af pornografisk indhold.

Radvinsky var en ukrainsk-amerikansk iværksætter, der inden sin død var bosat i Storbritannien. Han opkøbte aktiemajoriteten i OnlyFans i 2018.

Ud over at have været hovedaktionær og fungerende direktør i OnlyFans siden 2018, har han også startet den pornografiske webcam-platform MyFreeCams.

Hundredvis af betjente fra immigrationsmyndigheden ICE er mandag blevet indsat i flere amerikanske lufthavne.

Det bekræfter USA’s ministerium for indenrigssikkerhed, Department of Homeland Security, over for nyhedsbureauet Reuters.

Det gælder ifølge Reuters 14 lufthavne. Blandt dem er Hartsfield-Jackson i Atlanta, som er USA’s mest travle lufthavn.

ICE-betjentene skal hjælpe med at varetage sikkerheden i lufthavne, som oplever betydelige bemandingsproblemer.

Søndag eftermiddag dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at betjentene ville blive sendt ud for at assistere lufthavnene fra mandag.

Her sagde Tom Homan, som er USA’s grænsechef og Trumps øverste rådgiver i grænsespørgsmål, til CNN, at betjentene ikke skal udføre opgaver, de ikke er trænet i.

– Jeg forestiller mig ikke en ICE-agent sidde og kigge på en røntgenmaskine, for det er man ikke trænet i, sagde han i CNN-programmet “State of the Union”.

I stedet skal de bidrage med “ekstra sikkerhed”. Det kan være at overvåge udgange.

– Vi sammensætter en plan i dag og udfører den i morgen, sagde Homan søndag.

ICE har i de seneste måneder været i fokus på grund af myndighedens indsats imod illegale immigranter i landet. Det har ført til demonstrationer i flere byer.

Trump skriver mandag i et opslag på Truth Social, at når ICE håndhæver immigrationslovgivning, sætter han pris på, at de er maskerede.

Men det skal de ikke være, når de “hjælper vores land ud af det rod i lufthavnene, som Demokraterne har forårsaget”, skriver han på Truth Social.

Amerikanske medier har den seneste tid rapporteret om lange køer i flere af USA’s lufthavne på grund af en delvis regeringsnedlukning i landet.

Mere specifikt drejer det sig om ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som siden februar har været uden finansiering. Det skyldes, at medlemmerne af Kongressen ikke er nået til enighed om en finansieringsaftale.

Demokraterne har nægtet at vedtage finansieringen på grund af uenigheder om håndhævelse af immigrationsreglerne, skriver The New York Times.

Ministeriet fører tilsyn med transportmyndigheden TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.

På grund af den delvise nedlukning har omkring 50.000 TSA-ansatte arbejdet uden løn siden 14. februar.

Letbanen fra Ishøj til Rødovre Nord erstattes af busser i ugen, hvor Kristi himmelfartsdag falder.

Det skal gøre klar til åbningen af letbanens fulde rute fra Ishøj til Lundtofte i august.

Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Helt præcist drejer det sig om perioden mellem mandag 11. maj og søndag 17. maj.

– For at genere pendlerne mindst muligt, har vi bevidst valgt ugen med Kristi himmelfartsdag, hvor vi ved, at mange holder fri om fredagen, udtaler Søren Boysen, direktør med ansvar for driften i Hovedstadens Letbane.

De indsatte busser kommer til at køre mellem alle letbanestationerne med samme frekvens, som letbanen kører med vanligt.

– Vi håber, at vores nye mange pendlere vil have forståelse for årsagerne til lukningen og ligesom os ser frem til en sammenhængende letbane på tværs af syd og nord, fortæller Søren Boysen.

På nuværende tidspunkt har letbanestrækningen 12 stop, men når udvidelsen af ruten er færdig til august, vil letbanen stoppe ved i alt 29 stationer.

Den endelige strækning fra Ishøj til Lundtofte kommer til at dække otte kommuner i Region Hovedstaden.

Den første og sydlige halvdel af letbanestrækningen blev indviet 26. oktober 2025.

En længe ventet retssag om den værste togulykke, Grækenland nogensinde har oplevet, er mandag blevet udskudt til 1. april.

Der udspillede sig kaotiske scener i retsbygningen, da sagen mandag skulle gå i gang.

Det retslokale, hvor sagen skulle prøves, var alt for lille til de hundredvis af mennesker, der ønskede at følge sagen.

Det siger græske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en regeringstalsmand er retssalen en af de største i landet og har plads til 460 mennesker.

Alligevel sad folk “pakket som sardiner” i salen, siger et ledende medlem af en af de organisationer for pårørende, der er stiftet efter ulykken.

Pladsproblemerne medførte indsigelser og protester fra både advokater og pårørende til ofrene. Det fik dommeren til at beslutte at udskyde sagen, skriver den græske avis Kathimerini.

57 mennesker mistede livet i ulykken ved byen Tempe i februar 2023, hvor et passagertog og et godstog stødte direkte sammen.

Kollisionen udløste en eksplosion, der betød, at mange af de ofre, der i første omgang overlevede, brændte ihjel.

De fleste af ofrene var studerende, der skulle fra hovedstaden Athen til Thessaloniki. Mange unge var på vej hjem med toget efter at have deltaget i et karneval hen over en weekend.

Ulykken har udstillet de huller og mangler, der gennem længere tid har været i sikkerheden omkring de græske jernbaner.

I alt er 36 mennesker tiltalt i sagen. Det omfatter en stationsforstander og flere ansatte i togselskabet, som er anklaget for at have et ansvar i ulykken.

Over 350 vidner er indkaldt i sagen, der holdes omkring 30 kilometer fra ulykkesstedet, skriver Kathimerini.

Retssagen skal blandt andet også afklare, om myndighederne har forsøgt at skjule beviser i sagen, skriver avisen videre.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber at få en handelsaftale med Australien på plads, når hun tidligt tirsdag morgen australsk tid møder Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Det siger talsmand for EU-Kommissionen Olof Gill.

– Von der Leyen er i Australien, hvor hun møder premierminister Albanese meget sent mandag aften ifølge Bruxelles-tid eller meget tidligt tirsdag morgen ifølge Canberra-tid.

– Målet er at få lukket detaljerne i aftalen, siger Olof Gill.

Dermed fortsætter EU-Kommissionen ufortrødent arbejdet med at indgå handelsaftaler, der kan gøre EU mere uafhængig af USA.

Arbejdet med handelsaftalerne er ifølge EU-Kommissionen blevet “fordoblet”, efter at USA indførte ekstra told på europæiske varer.

Aftalen med Australien kan også føre til import af kritiske råmaterialer til EU og til et styrket forsvarspartnerskab med verdens mindste kontinent.

Det kræver dog, at det i første omgang lykkes von der Leyen og EU-kommissær for handel Maros Sefcovic at få aftalen over målstregen:

– Hvis aftalen falder på plads, så kan jeg fortælle alle mulige gode nyheder om mulighederne for eksport fra EU. Om mulighederne for import af kritiske råmaterialer.

– Om sikkerheds- og forsvarspartnerskab og de styrkede relationer mellem EU og Australien, som det vil repræsentere, siger Olof Gill.

EU-Kommissionen har dog lavet nogle foreløbige beregninger, som kan sige noget om omfanget af aftalen:

– Jeg kan sige, at ifølge vores fremskrivninger så vil en aftale give en reduktion i tolden på omkring én milliard euro om året for europæiske eksportører.

– Vi vil forvente, at EU’s eksport af varer til Australien vil vokse med omkring 33 procent. Og der er mange andre fordele, vi kan forvente, hvis det lykkes at få aftalen på plads, siger Olof Gill.

Von der Leyens underskrift på en mulig aftale er dog ikke nok i sig selv.

Det kræver en ratificering fra EU-landene og EU-Parlamentet, før aftalen er helt på plads på europæisk side.

Det har tidligere vist sig svært. Nogle landbrugstunge EU-lande som Frankrig og Polen har tidligere kæmpet imod handelsaftaler.

Også i EU-Parlamentet kan der være skepsis. Senest har EU-Parlamentet bedt EU-Domstolen om at vurdere den handelsaftale, som EU-Kommissionen ellers havde indgået med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Olof Gill er dog optimistisk:

– Hvis det lykkes at indgå aftalen, vil den bringe substantielle fordele for EU-eksportører, for EU-forbrugere og styrke vores relationer med en ligesindet partner.

– Samtidig vil vi sørge for at bygge den stærkest mulige beskyttelse af sensitive sektorer i EU ind i aftalen, siger Olof Gill.

Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen håber, det lykkes at komme helt i mål.

Han fremhæver, at danske virksomheder allerede eksporterer årligt for omkring 21 milliarder kroner til Australien.

– Når den nye handelsaftale er fuldt indfaset, vil tolden være fjernet, tekniske handelsbarrierer afmonteret og adgangen for services og tjenesteydelser vil blive gjort lettere.

– Alt det betyder, at dansk eksport står til at stige med omkring 4,7 milliarder kroner, siger Lars Sandahl Sørensen.

En udveksling af synspunkter mellem komiker Omar Marzouk og journalist Jotam Confino eskalerede i 2024 i en sådan grad, at Confino anlagde en privat straffesag mod Marzouk, og nu er der faldet dom.

Københavns Byret oplyser mandag til Ritzau, at Omar Marzouk skal straffes med ti dagbøder á 2000 kroner.

Desuden skal han betale en godtgørelse til Jotam Confino på 75.000 kroner plus renter.

Derudover er Marzouk dømt til at betale sagens omkostninger for Jotam Confino, som af retten er fastsat til godt 24.000 kroner.

Det var blandt andet udsagn som “Men Jotam er efter min mening den største nazist på B.T.”, der fik journalisten til at lægge sag an mod komikeren.

De to parters ophedede samtale drejede sig om konflikten mellem Israel og Hamas og krigen i Gaza.

Jotam Confino, der arbejder som journalist i Israel, og som blandt andet arbejder for netmediet B.T., mente, at flere af komikerens ytringer var ærekrænkende.

Confino valgte derfor at anlægge en privat straffesag.

I modsætning til almindelige straffesager, hvor det er anklagemyndigheden, som rejser tiltale, behandles sager om æreskrænkelser ofte som private straffesager.

Selve retsforhandlingerne foregik i Københavns Byret over to dage i februar.

Herefter blev sagen optaget til dom, og efter at dommeren har haft en måned til at vurdere sagens indhold og holde den op mod den relevante jura, var dommen klar mandag klokken 13.

Den blev afsagt uden fremmøde, som det hedder. Det vil sige, at dommen bliver sendt til parterne.

Selve afgørelsen fra Københavns Byret og præmisserne for dommen er endnu ikke offentliggjort, men en medarbejder ved domstolen har telefonisk oplyst domskonklusionens hovedpunkter.

Det fremgår af dommen, at ud over en bødestraf og en godtgørelse, skal Omar Marzouk slette en række af de fremsatte udsagn.

Ritzau har anmodet Københavns Byret om en udskrift af dommen med henblik på at få indsigt i dens præmisser.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver på Truth Social, at han har bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

Det forudsætter, at “de igangværende møder og drøftelser forløber positivt”, skriver Trump.

USA og Iran har i de seneste to dage haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”, lyder det videre.

– Tingene går rigtigt godt, siger Trump i en kort kommentar til nyhedsbureauet AFP.

En kilde siger til Barak Ravid, som er journalist på nyhedsmediet Axios, at Tyrkiet, Egypten og Pakistan har videresendt beskeder mellem USA og Iran i de seneste to dage.

Det er sket i et forsøg på at deeskalere situationen, skriver Ravid på X.

– Mæglingen fortsætter og skrider fremad, siger kilden.

På Truth Social skriver præsident Trump, at samtalerne med Iran vil fortsætte i denne uge.

Iranske medier skriver dog, at der ifølge unavngivne kilder i regeringen ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran.

En kilde siger til det iranske nyhedsbureau Fars, at der hverken er direkte eller indirekte kommunikation med USA. Det skriver Reuters.

Ifølge kilden har Trump foretaget en retræte på grund af den iranske trussel om at angribe kraftværker i regionen.

Irans udenrigsministerium meddeler dog ifølge nyhedsbureauet Mehr, at der er “initiativer for at mindske spændingerne”.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Den frist ville være udløbet klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Hvis det ikke skete, ville de iranske kraftværker blive “udslettet”, advarede han.

Iran svarede igen på Trumps trussel med at true med at minere Hormuzstrædet.

Desuden vil energianlæg i alle lande, der forsyner amerikanske baser med elektricitet, blive angrebet, lød Irans modsvar.

Lukningen af Hormuzstrædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret.

Denne sejlrute er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf.

En femtedel af verdens olie sejler igennem her.

Mandag meddeler Oman, at landet arbejder intenst på at sikre passage gennem Hormuzstrædet.

– Hvad end man mener om Iran, har de ikke forårsaget denne krig, skriver Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, i et opslag på X.

– Den skaber allerede omfattende økonomiske problemer, og jeg frygter, at de vil blive meget værre, hvis krigen fortsætter.

Oman har tidligere mæglet i samtaler mellem USA og Iran angående det iranske atomprogram.

En 175 kilometer sammenhængende vandresti langs Danmarks længste å, Gudenåen, indvies lørdag 28. marts.

Det skriver GudenåSamarbejdet – et samarbejde mellem de otte kommuner, Gudenåen løber gennem – i en pressemeddelelse.

Over tre år har kommunerne arbejdet sammen med Naturstyrelsen om at forbedre og forbinde eksisterende stier langs åen og etablere nye stier, hvor der ikke var nogen.

De eksisterende stier var udfordret af, at flere af dem lå lavt og ofte blev oversvømmet.

Men nu er mange af stierne hævet med grus og træbroer.

Resultatet er, at man kan vandre hele vejen fra Gudenåens udspring nær Tørring i Vejle Kommune til udløbet i Randers Fjord.

Projektet har kostet 57 millioner kroner og har fået støtte af blandt andet A.P. Møller Fonden og Nordea-Fonden.

Det er Hedensted, Horsens, Skanderborg, Viborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner samt Naturstyrelsen, der står bag projektet.

Organisatorisk har projektet haft hjemme i Favrskov Kommune, og her forudser borgmester Lars Storgaard (K), at det nye sammenhængende stisystem bliver et stort trækplaster for området.

– Vi har i Gudenå-kommunerne altid været glade for at have åen i baghaven, men det nye sammenhængende stisystem betyder, at vi rykker helt op i superligaen, når det drejer sig om attraktive vandremuligheder i Danmark, siger Lars Storgaard i meddelelsen.

Når vandet står højt i Gudenåen, vil stierne dog kunne blive oversvømmet, fremgår det.

Derfor er der nogle steder anvist alternative veje, som kan bruges, når vandet står højt.

Der er også opsat QR-koder langs stierne. Når man scanner dem med sin telefon, får man svar på, om stien er farbar på den næste strækning, eller om man skal gå en alternativ vej.

Indvielsen på lørdag sker med arrangementer i de otte Gudenå-kommuner.

Den russiske havn Primorsk nær grænsen til Finland er blevet ramt i den seneste bølge af droneangreb fra Ukraine.

Det oplyser regionens guvernør mandag på beskedtjenesten Telegram.

– En brændstoftank blev beskadiget i havnen i Primorsk, hvilket forårsagede en brand, skriver Aleksandr Drozdenko, guvernør i Leningrad-regionen i det vestlige Rusland.

Han tilføjer, at russisk luftforsvar har skudt over 50 droner ned. På det tidspunkt var luftforsvaret stadig i gang med sin indsats.

Havnen i Primorsk betegnes som vigtig for eksporten af russisk råolie.

Den ukrainske hærs generalstab har påtaget sig skylden for angrebet.

Den oplyser, at den har “ramt centrale anlæg for brændstof- og energiinfrastruktur” i Rusland, herunder i Primorsk.

– Omkring 60 millioner ton olie passerer årligt gennem havnen i Primorsk. Aggressoren bruger indtægterne fra oliesalg til at fortsætte krigen mod Ukraine, skriver den ukrainske militære ledelse på sociale medier mandag.

Leningrad-regionen har ikke hidtil været en hovedfront i Ruslands krig mod Ukraine.

Generalstaben hævder også at have ramt et olieraffinaderi i den centrale russiske by Ufa, der ligger omkring 1400 kilometer fra frontlinjen i Ukraine.

Rusland bombarderer Ukraine med næsten daglige luftangreb.

Ukraines luftvåben meddelte tidligere mandag, at Moskva natten over sendte 251 droner mod Ukraine. Af dem blev 234 skudt ned.

Gentagne gange er Ukraines energiinfrastruktur blevet ramt. Det har udløst strømafbrydelser, der har betydet, at millioner af ukrainere mangler både el og varme i vintermånederne.

Ukraine har svaret igen med droneangreb, der især er rettet mod Ruslands energianlæg og militære anlæg.

AFP

Det danske C25-indeks har mandag lavet lidt af en U-vending og vendt minus til plus.

Kort efter klokken 12 dansk tid var indekset nede med cirka to procent efter en weekend, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt nye trusler afsted mod Iran.

Men klokken 12.05 dansk tid har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at han har bedt USA’s forsvarsministerium om at udsætte angreb mod iranske kraftværker i fem dage.

Umiddelbart efter præsidentens melding steg C25-indekset med over en procent.

Omkring klokken 12.40 er indekset oppe med 0,5 procent.

Trump skriver i sit opslag, at USA og Iran har haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”.

Samtalerne vil fortsætte i denne uge, lyder det fra Trump.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Hvis det ikke skete, ville USA angribe og “udslette” Irans kraftværker, lød det fra præsidenten.

Perioden på 48 timer stod til at udløbe natten til tirsdag.

Efter at USA og Israel angreb Iran, har Irans Revolutionsgarde taget kontrol over Hormuzstrædet, som er et stræde mellem Iran og Oman.

Strædet er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted og forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Under normale omstændigheder sejles omkring en femtedel af al råolie og flydende naturgas gennem Hormuzstrædet.

Derfor har lukningen af strædet fået olie- og gaspriserne til at stige.

Efter meldingen fra Trump mandag er olieprisen faldet markant.

Tidligere mandag var Pandora det eneste selskab i C25, som var i plus. Selskabet er stadig højdespringer med en stigning over ti procent.

Stigningen i Pandora-aktien falder sammen med, at sølvprisen er faldet markant den seneste tid.

Sølvprisen har indvirken på Pandoras omkostninger, da Pandora bruger sølv til en stor del af sine smykker.

Sveriges regering foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel midlertidigt.

Det skal gælde fra 1. maj til slutningen af september.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ud over de tre regeringspartier står også Sverigedemokraterna (SD) bag forslaget.

Afgiften skal i første omgang sænkes til EU’s minimumniveau.

– I praksis handler det om cirka en krone for benzin og 40 øre for diesel, siger SD’s partileder, Jimmie Åkesson, på et pressemøde mandag.

– Det koster omkring 1,5 milliarder at gøre det på denne måde, tilføjer han.

En svensk krone svarer til 69 danske øre. Dermed vil prisen for en midlertidig svensk afgiftssænkning ende tæt på en rund milliard omregnet til danske kroner.

Forslaget kommer i lyset af stigende oliepriser som følge af USA’s og Israels angreb på Iran.

Den iranske regering har svaret igen ved at lukke for skibstrafik i Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie sejles igennem.

Partierne foreslår desuden en kompensation til svenskerne for de højere priser på el og gas.

Det kommer til at koste 2,4 milliarder (1,66 milliarder danske kroner).

Det kommer oven i den milliard svenske kroner, der allerede er afsat på området.

Kompensationen skal udbetales for januar og februar, lyder forslaget.

– De høje elpriser, som har været gældende i januar og februar, vil vi kompensere for, siger statsminister Ulf Kristersson fra centrumhøjrepartiet Moderaterna (M).

For en familie i et elopvarmet hus kommer det til at dreje sig om mellem 1000 og 2000 kroner, tilføjer han.

– Vi ser et behov for flere tiltag for at støtte familierne, siger energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra Kristdemokraterna (KD).

Støtten kommer ikke til at gå til virksomheder, tilføjer hun.

Ud over M og KD består regeringen også af Liberalerna (L).

TT