Seneste nyheder

Der var i juli 200 aktive virksomheder i Danmark, som gik konkurs.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort torsdag.

Der er tale om en stigning på 11,8 procent fra juni, hvor der var 178 konkurser – det laveste antal i 40 måneder.

Tallene er korrigeret for sæsonudsving og gælder for aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på mindst en million kroner.

Selv om flere firmaer gik i konkurs i juli, ligger konkurserne fortsat på et lidt lavere niveau end gennemsnittet for de seneste 15 år, skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Det er blandt andet faldende renter, lav inflation og en stigende beskæftigelse, som er med til at holde konkurserne nede, forklarer økonomen.

Han venter, at antallet af konkurser vil være stabilt i de kommende måneder. Men det er svært at vurdere, hvordan det vil se ud på lidt længere sigt.

– Der er stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, og det får mange kunder til at holde igen med den næste bestilling. Hvis kunderne udebliver for længe, kan det godt skubbe nogle virksomheder tættere mod en konkurs, skriver Allan Sørensen.

Også i Arbejdernes Landsbank peges der på, at erhvervslivet står midt i en usikker periode.

Det er især på grund af toldpolitikken fra USA’s præsident, Donald Trump.

– Tiden lige nu er mere usikker end normalt med ventende konsekvenser af højere toldsatser i USA. Vi forventer dog ikke, at det på kort sigt vil få effekt på konkurserne.

– På sigt kan det ramme visse virksomheder med et højt eksportfokus mod USA, men vi forventer for nuværende ikke, at det vil løfte det generelle konkursbillede i sin helhed, skriver cheføkonom Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Mens antallet af konkurser steg i juli, har det dog resulteret i færre mistede job end i juni.

1107 job forsvandt med konkurser i juli, hvilket er 3,3 procent færre end i juni.

USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., retter hård kritik mod en dansk forskergruppe fra Statens Serum Institut (SSI).

Det skriver Videnskab.dk torsdag.

I et indlæg bragt på TrialSite News skriver ministeren, at forskerne har bedrevet et studie om vacciner, der er så “mangelfuldt, at det ikke fungerer som videnskab, men som et bedragerisk propagandastunt for lægemiddelindustrien”.

Anders Hviid, som er professor og afdelingsleder ved SSI, er en af de kritiserede. Han kalder over for Videnskab.dk angrebet voldsomt.

– I første omgang tænkte jeg nok: “Skal jeg overhovedet svare?”, siger Anders Hviid til videnskabsmediet.

– Robert F. Kennedy Jr.s kritik er ikke formuleret særligt respektfuldt. Han skriver jo, at det virker som om, vi bevidst har lavet forskning for at vildlede – og det er jeg selvfølgelig helt uenig med ham i, fortsætter han.

Sammen med andre forskere fra SSI har Anders Hviid undersøgt, hvorvidt indholdet af aluminium i vacciner er forbundet med en øget risiko for forskellige sygdomme og kroniske lidelser. Han og kollegerne finder ikke nogen sammenhæng.

Robert F. Kennedy Jr., der blev bragt ind som sundhedsminister af præsident Donald Trump, har længe sat spørgsmålstegn ved sikkerheden og effekten af en række vacciner.

Tirsdag meddelte Kennedy Jr., at 22 føderale kontrakter til mRNA-baserede vacciner ville blive opsagt.

Netop mRNA-vacciner spillede en afgørende rolle i kampen mod coronapandemien.

Ministeren har tidligere afskediget alle medlemmer af den rådgivende vaccinekomité Advisory Committee on Immunization Practices (ACIP).

Over for CNN kaldte læger og sundhedseksperter i sin tid udnævnelsen af Kennedy for “et ekstraordinært dårligt valg” i lyset af hans tidligere sundhedsudtalelser, hvoraf flere ikke har støtte i videnskaben.

Kennedy selv har afvist at være imod vacciner som sådan trods en række kritiske udtalelser.

Har man ikke andet på programmet lørdag, kan man passende bruge dagen på at tælle pindsvin.

Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, inviterer for tredje år i træk danskerne til pindsvinetælling den 9. august.

Det skriver Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

Opfordringen skyldes, at pindsvinet er i tilbagegang, hvorfor det ifølge Verdensnaturfonden er vigtigt at registrere, hvor udbredt arten er i Danmark, og hvor eksemplarerne befinder sig.

– Pindsvinet er i voldsom tilbagegang, men vi har ikke noget data fra Danmark. Jeg kan ikke tælle pindsvinene alene, så derfor har vi brug for befolkningens hjælp, siger Sophie Lund Rasmussen, der til daglig forsker på Oxford Universitet.

I efteråret 2024 blev det europæiske pindsvin, som også lever i Danmark, erklæret “nær truet” på den internationale rødliste for truede dyrearter.

Og det er vigtigt, at pindsvinet bliver bevaret, understreger pindsvineforskeren.

– Det er en fantastisk naturambassadør. Det er ikke alle, der elsker naturen, men der er virkelig mange, der elsker pindsvinet. Og så handler det også om værdier. Tilbagegangen skyldes menneskeskabte forandringer, og det kan vi ikke være bekendt, siger Sophie Lund Rasmussen.

Det er særligt trafikdrab, der er den store synder, forklarer forskeren, hvor en tredjedel af de pindsvin, der dør hvert år, bliver dræbt i trafikken.

Men også de danske villakvarterer er farlige for den nært truede dyreart, forklarer hun.

– Pindsvinene rykker ind i vores villahaver, når vi bygger veje og fabrikker i deres naturlige levesteder. Og her sker der mange ulykker. Vi skader dem med græstrimmere, når vi laver havearbejde. Vi kommer til at brænde dem på bålet til sankthans. Hunde kan finde på at angribe dem. Det er vigtigt, at hr. og fru. Danmark bliver opdraget i at lave pindsvinevenlige haver, siger hun.

Danskerne har ved de foregående pindsvinetællinger registreret over 40.000 pindsvin på landsplan, skriver Verdensnaturfonden.

Mærsk-aktien er torsdag formiddag på vej opad, efter at selskabet har opjusteret sine forventninger til i år.

Omkring en time efter børsåbning var aktien steget med over fire procent.

Kursstigningen afspejler, at rederiet har opjusteret forventningerne med mere, end investorer og analytikere havde forudset, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

A.P. Møller-Mærsk forventer nu, at året vil ende med et driftsresultat før af- og nedskrivninger på mellem 8 og 9,5 milliarder dollar.

Tidligere lød forventningen 6 til 9 milliarder dollar.

– Opjusteringen er omkring 600 millioner større, end analytikerne havde regnet med. Det er det, der driver kursudviklingen i dag, siger Per Hansen.

Aktieanalytikeren Haider Anjum fra Jyske Bank hæfter sig desuden ved, at den øvre ende af intervallet er blevet skubbet fra 9 til 9,5 milliarder.

Det reagerer markedet ekstra positivt på, siger han og tilføjer, at det nye langt snævrere interval viser, at Mærsk føler sig meget sikker på, hvordan virksomheden vil præstere resten af året.

– Det er på trods af, at der stadig er ret stor usikkerhed omkring verdenshandlen set i lyset af amerikanske toldstigninger. Der er kommet nogle handelsaftaler på plads, men vi ved ikke, hvad den reelle effekt af aftalerne og af tolden bliver, siger Haider Anjum.

– Markedet reagerer positivt på, at Mærsk ser ud til at have rigtig godt styr på forretningen.

Også forventningerne til driftsindtjeningen har Mærsk sat op i sit nyeste kvartalsregnskab.

Driftsindtjeningen ventes at lande mellem 2 og 3,5 milliarder dollar. Tallet lå tidligere på mellem 0 og 3 milliarder dollar.

I begyndelsen af året forventede Mærsk en vækst på cirka fire procent i de globale containervolumener, men i maj nedjusterede selskabet sin prognose.

Nu venter rederiet en vækst på mellem to og fire procent.

Der er enighed om at holde et møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i de “kommende dage”.

Det siger den russiske præsidentrådgiver Jurij Usjakov torsdag ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

Parterne er begyndt at arbejde på de nærmere detaljer i mødet, lyder det videre. Et præcist tidspunkt oplyses ikke.

Der er opnået enighed om det sted, hvor mødet skal holdes, men det vil først blive offentliggjort senere, siger Usjakov.

– Efter forslag fra amerikansk side blev der i bund og grund opnået enighed om et bilateralt møde på højeste niveau i de kommende dage, altså et møde mellem præsident Vladimir Putin og Donald Trump, siger Usjakov i udtalelser bragt på tv.

– Vi begynder nu de konkrete forberedelser sammen med vores amerikanske kolleger, fortsætter han.

Bekræftelsen fra Usjakov kommer, dagen efter at flere amerikanske medier på baggrund af anonyme kilder skrev, at et møde mellem de to præsidenter kan finde sted næste uge.

Herefter ønsker Trump angiveligt et møde, hvor han selv, Putin og også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er med.

Onsdag mødtes den særlige amerikanske udsending Steve Witkoff med Putin i Moskva.

Her han netop bragt idéen om et møde mellem de tre statsledere på banen, siger Usjakov, men det forslag valgte den russiske regering ikke at udtale sig om.

Efter mødet mellem Witkoff og Putin skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der “blev gjort store fremskridt” ved Witkoff-mødet.

– Der er en god chance for, at der kommer et møde meget snart, sagde Trump til journalister, da han blev spurgt, om han snart skulle mødes med den ukrainske og russiske leder.

Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, varsler en travl dag med opkald til europæiske lande for at gøre “reelle fremskridt”.

Det fremgår af en opdatering på sociale medier fra Zelenskyj torsdag, kort inden et møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev bekræftet fra russisk side.

Allerede onsdag var der i amerikanske medier meldinger om, at et møde mellem Putin og Trump var på vej, og torsdag er der tilsyneladende stor diplomatisk aktivitet fra ukrainsk side.

– I dag er en dag med talrige opkald og kontakter med det formål at gøre reelle fremskridt på vejen mod fred, skriver den ukrainske præsident.

Han siger, at der blandt andet venter et opkald med den tyske forbundskansler, Friedrich Merz.

Det sker, efter at Zelenskyj onsdag havde et fælles opkald med Trump og de europæiske ledere.

Det var netop i et opkald med de europæiske ledere, at Trump onsdag skal have fortalt, at han har planer om at mødes med Putin. Et møde, som potentielt kan komme til at ske næste uge.

Endnu er hverken dato eller sted blevet meldt ud. Rusland siger, at mødet vil finde sted i “de kommende dage”.

I så fald vil det blive det første personlige møde mellem en amerikansk præsident og Putin i over fire år. Kort tid efter kan et møde mellem de to og Zelenskyj finde sted, men et sådant møde har Rusland endnu ikke udtalt sig om.

Onsdag skal USA for Rusland have præsenteret idéen om et møde mellem de tre statsledere. Men den russiske præsidentrådgiver Jurij Usjakov, siger at den russiske regering mødte den udmelding med stilhed.

Den ukrainske præsident lader til at bakke op om, at der kommer møder mellem lederne.

– Vi i Ukraine har gentagne gange sagt, at det at finde reelle løsninger kan være virkelig effektivt på lederniveau, skriver Zelenskyj.

– Det er nødvendigt at fastlægge timingen og emnerne i et sådant format, tilføjer han.

En 24-årig mand, der er sigtet for et drabsforsøg i Glostrup i sidste uge, hvor en mand blev ramt af skud i hovedet, er blevet fængslet i fire uger.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Det 30-årige offer for skyderiet overlevede.

Den 24-årige blev tidligere torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Ifølge Ekstra Bladet nægter han sig skyldig.

Da politiet torsdag morgen oplyste om anholdelsen af den sigtede, ønskede man ikke at knytte flere oplysninger til sagen.

– På nuværende tidspunkt kan vi alene oplyse, at efterforskningen fortsætter, sagde politikommissær Tue Lindblad i en kortfattet udtalelse på X.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, men inden dørene blev lukket, kom det ifølge Ekstra Bladet frem, at manden er sigtet for i forening og efter forudgående aftale med flere ukendte gerningsmænd at have affyret skud direkte mod offeret.

Det var på en parkeringsplads på vejen Grankoglen i Glostrup vest for København, at en mand i 30’erne tirsdag i sidste uge blev ramt i hovedet af skud.

Politiet efterlyste en mand i mørkt tøj med hovedbeklædning, som blev set løbe fra stedet.

Selv om offeret blev ramt i hovedet, overlevede han angrebet. Blandt andet takket være en politiassistent, som fra sin bolig i nærheden hørte, at der blev skudt, og ilede til for at yde førstehjælp.

Politiassistenten, Andreas Rothmar, har til den regionale TV 2-kanal i Hovedstadsområdet – som hedder Kosmopol – fortalt, at offeret var så ilde tilredt, at han selv tvivlede på, at førstehjælpen ville nytte.

– Min første tanke var faktisk, at det var nyttesløst. For jeg havde ikke andet. Jeg havde ikke forbindinger med. Jeg havde intet, der kunne stoppe blødningerne, har Andreas Rothmar sagt til Kosmopol.

Skudepisoden fandt sted omkring klokken 21.30 den 29. juli, og Københavns Vestegns Politi har endnu ikke meldt noget ud om, hvad der måtte ligge bag af motiv.

Der er godt gang i svingdørene i Nørreskoven denne sommer.

Torsdag har Vejle Boldklub offentliggjort endnu en tilgang til offensiven i form af den 23-årige rumæner Alexi Pitu. Det sker dagen efter, at Vejle lejede det unge angribertalent Amin Chiakha i FC København for resten af sæsonen.

Den rumænske offensive midtbanespiller kommer til på en fri transfer og har i første omgang fået en etårig kontrakt med traditionsklubben fra Nørreskoven.

Det skriver Vejle på superligaklubbens hjemmeside.

– Alexi Pitu er en kreativ offensivspiller, der gør sig gældende både som offensiv midtbanespiller og på kanten, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

– Han har en interessant profil med nogle spændende færdigheder en mod en, og så har han det dynamiske og energiske spiludtryk, som vi ønsker hos vores offensive spillere.

Pitu har tidligere tørnet ud for blandt andet FC Girondins de Bordeaux, hvor han fra januar 2023 til sommeren 2024 spillede 41 kampe i den næstbedste franske fodboldrække. Senest var han i USL Dunkerque, der også spiller i den franske Ligue 2.

Sommerens transfervindue er det første for sportsdirektør Mikkel Hemmersam, der i februar overtog det sportslige ansvar i traditionsklubben.

Han har tydeligt sat sit præg. Tidligere på sommeren har klubben også hentet velkendte superliganavne i form af blandt andre Mikkel Duelund, Andrew Hjulsager, Wahid Faghir og Christian Sørensen.

– En vigtig forudsætning for at sammensætte et konkurrencedygtigt hold er at have en sund konkurrence på alle positioner, og med tilgangen af Alexi får vi flere muligheder, både taktisk og i forhold til rotationen.

– Det er en lang sæson, og vi får brug for, at alle kan gå ind og tage pladsen og ansvaret, siger Hemmersam.

Juli måned i år blev den tredjevarmeste juli på Jorden, siden man begyndte at lave opgørelser over det.

Det oplyser forskere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed fortsatte de ekstreme klimaforhold, som forskere tilskriver den menneskeskabte globale opvarmning. Men der blev altså ikke sat rekord.

Den varmeste juli var i 2023, og den næstvarmeste var i 2024.

I Tyrkiet blev der dog sat temperaturrekord med 50,5 grader celsius.

Ifølge EU’s Copernicus-klimaovervågningstjeneste (C3S) var den globale gennemsnitlige globale lufttemperatur ved jordoverfladen på 16,68 grader celsius i juli. Det er 0,45 grader over det globale gennemsnit for måneden fra 1991 til 2020.

– To år efter den varmeste juli i historiebøgerne er den nylige række af globale temperaturrekorder ovre – for nu, siger Carlo Buontempo, som er direktør for C3S.

– Men det betyder ikke, at klimaforandringerne er stoppet. Vi fortsætter med at bevidne konsekvenserne af global opvarmning med hændelser så som ekstrem varme og katastrofale oversvømmelser i juli.

Perioden fra august 2024 til juli 2025 var 1,53 grader celsius over niveauet før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.

Dermed overskred perioden den grænse på 1,5 grader, som verden i Parisaftalen fra 2015 aftalte at forsøge at holde den globale opvarmning under.

Aftalen trådte i kraft i 2016. Hovedårsagen til klimaforandringer er drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer.

I Danmark var juli især karakteriseret ved at være våd. Her skrev den sig ind på tiendepladsen over julimåneder med mest nedbør.

Samtidig var der også varme dage. I Holbæk blev der målt 34 grader celsius den 2. juli, hvilket var den varmeste dag på Sjælland i 50 år og den varmeste sommerdag i tre år, skriver DR.

Reuters

Rederiet A.P. Møller-Mærsk opjusterer forventningerne til hele året.

Det viser regnskabet for andet kvartal torsdag morgen ifølge MarketWire.

Mærsk forventer nu at lande et driftsresultat før af- og nedskrivninger på 8 til 9,5 milliarder dollar mod tidligere 6 til 9 milliarder dollar.

Forventningerne til driftsindtjeningen ventes dertil at lande mellem 2 og 3,5 milliarder dollar. Det tal lå tidligere på mellem 0 og 3 milliarder dollar.

I begyndelsen af året gik Mærsk efter en vækst på cirka 4 procent i de globale containervolumener, men i maj nedjusterede de prognosen.

Nu ser rederiet volumenvækst i global containertransport på mellem 2 og 4 procent.

Forud for torsdagens regnskab havde flere analytikere ifølge Børsen luret på, om tallene ville blive ledsaget af mere optimistiske forventninger til 2025.

Det skyldtes blandt andet større efterspørgsel og flaskehalse i europæiske vigtige havne, skriver Børsen.

Omsætningen lander på 13,1 milliard dollar, hvilket er noget mere end de 12,7 milliarder dollar i andet kvartal sidste år.

Mærsks topchef, Vincent Clerc, peger i en pressemeddelelse på, at efterspørgslen er høj.

– På trods af et volatilt marked og historisk usikkerhed omkring verdenshandlen er efterspørgslen forblevet høj, og vi har formået at tilpasse forretningen hurtigt og smidigt, lyder det i forbindelse med regnskabet ifølge MarketWire.

I andet kvartal lander driftsoverskuddet på 2,3 milliarder dollar mod 2,1 milliard dollar i samme kvartal året før.

På bundlinjen har Mærsk et underliggende overskud på 614 millioner dollar.

Estimatet lød på 415 millioner dollar, så det er et løft, selv om det lå på 623 millioner dollar i andet kvartal sidste år.

Det underliggende overskud er renset for engangsomkostninger eller indtægter fra eksempelvis salg af skibe. Det gør det nemmere at sammenligne ét regnskabsår med et andet.

Mærsks første halvår var præget af særligt usikkerheden fra amerikanernes toldregime. Særligt fordi toldplanerne flere gange har ændret sig.

Men det har ifølge Børsen blandt andet bidraget til indtjeningen, at mange virksomheder har bestilt varer i god tid forud for de amerikanske toldsatser.

For andet halvår af 2025 vurderer Mærsk i regnskabet ifølge Finans, at den økonomiske vækst vil aftage. Det skyldes blandt andet, at trykket fra de amerikanske toldsatser vil tage til, lyder det.

Københavns Politi har anholdt ni personer, som alle sigtes for medvirken til, at en 32-årig mand blev dræbt i Tingbjerg den 20. juli, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De ni blev anholdt onsdag og vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Ifølge politiet er flere af dem bandemedlemmer.

– Vi er nu kommet så langt i efterforskningen, at vi mener, der er en begrundet mistanke om, at de anholdte har medvirket til drabet, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass i pressemeddelelsen.

. Vi skal nu forsøge at klarlægge, præcis hvilke roller de hver især har spillet, og vi kan ikke afvise, at der vil ske flere anholdelser, når vi kommer længere i efterforskningen, siger han.

Anklagemyndigheden vil af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen anmode retten om lukkede døre ved torsdagens retsmøde.

Det var først på aftenen i boligområdet Tingbjerg i den nordvestlige del af Københavns Kommune, at en maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud.

Det skete på Ruten, som er en gennemgående vej i kvarteret, som gennem årene har dannet rammen om flere voldelige episoder med forbindelse til bandemiljøet.

Ved skyderiet den 20. juli blev en 32-årig mand dræbt, og to andre mænd på henholdsvis 21 og 22 år blev såret.

Københavns Politi oplyser, at man i forbindelse med onsdagens anholdelser har gennemført en række ransagninger i Københavnsområdet. I den forbindelse har politiet beslaglagt en række effekter. Politiet oplyser ikke, hvilke effekter der er tale om.

Hvorledes de anholdte stiller sig til sigtelserne mod dem, er heller ikke oplyst. Ved grundlovsforhøret torsdag vil de få mulighed for at forklare sig og forsvare sig mod mistanken, som er rettet mod dem og dermed også at oplyse om deres stillingtagen til sigtelsen.

Det bliver i sidste ende op til retten at afgøre, om de ni skal fængsles, mens politiet efterforsker sagen.

Myint Swe, der blev udpeget som Myanmars præsident, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i 2021, er død.

Det oplyser landets militærjunta torsdag morgen i en udtalelse.

Kuppet gav den øverste magt til hærchef Min Aung Hlaing.

Han overtog i juli sidste år også Myint Swes mere ceremonielle rolle, da præsidenten måtte sygemeldes på grund af Parkinsons sygdom.

– Præsident Myint Swe afgik ved døden klokken 08.28 i morges (03.28 dansk tid, red.), fremgår det af udtalelsen fra militærjuntaen.

Den 74-årige sygemeldte præsident døde ifølge udtalelsen på et hospital i Myanmars hovedstad, Naypyidaw.

Myanmarske statsmedier rapporterede onsdag, at Myint Swe led af vægttab, appetitløshed, feber og nedsat kognitiv funktion, og at han som følge heraf var blevet indlagt på en intensivafdeling.

Myint Swe har desuden været vicepræsident under Myanmars tidligere leder Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering. Hun sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

Der blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Landet er efterfølgende blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Min Aung Hlaing lovede efter magtovertagelsen at holde frie valg efter et år. Det er endnu ikke sket, men løftet om valg har han gentaget flere gange.

I slutningen af juli ophævede militærjuntaen undtagelsestilstanden i landet.

Ophævelsen overdrog magten fra hærchefens kontor til præsidentens kontor, hvor Min Aung Hlaing har siddet for bordenden, siden Myint Swe blev sygemeldt sidste år.

Hærchefen har meddelt, at der er planer om at afholde valg i Myanmar i december.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Oppositionsgrupper og internationale observatører har meddelt, at man vil boykotte valget, som der endnu ikke er sat en præcis dato for.

AFP

En amerikansk importtold på varer fra over 60 lande og områder er torsdag morgen klokken 06.01 dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det var ventet, at en række toldsatser ville træde i kraft, da USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge annoncerede importtolden. Toldsatserne ligger på mellem 10 og 41 procent.

Toldsatserne berører lande og områder som for eksempel Indien, Taiwan og Schweiz, hvilket fremgår på Det Hvide Hus’ liste. Over 60 lande og områder står på listen.

Trump varslede også selv tolden, 16 minutter før den trådte i kraft, på sit sociale medie, Truth Social.

Her betegner han tolden som gengældelsestold.

– Milliarder af dollar – der primært kommer fra lande, som grinende har udnyttet USA i mange år – kommer til at flyde ind i USA, skriver han.

Trump annoncerede og satte midlertidigt tolden på pause i april. Pausen skulle give landene mulighed for at forhandle en aftale på plads.

De lande og territorier, der ikke er på listen, vil som hidtil stå over for en basistold på 10 procent.

For nogle lande og områder på listen er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede dem i april.

Som det fremgår af Det Hvide Hus’ liste fra sidste uge, vil varer fra Taiwan blive pålagt 20 procent. Det er mindre, end hvad der blev annonceret i april.

For andre lande og territorier gælder det modsatte.

Mens det i april lød, at varer fra Schweiz ville blive pålagt 31 procent importtold, er der nu skruet op til 39 procent.

Varer fra Indien vil blive pålagt importtold på 25 procent. Onsdag lød det så fra Trump, at der 21 dage senere vil blive pålagt yderligere 25 procent told – 50 procent i alt.

Årsagen til den øgede told på indiske varer er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Efter at indskudsloftet på en aktiesparekonto er blevet hævet, er det strømmet til med nye konti.

I første halvdel af 2025 har 103.000 danskere åbnet en aktiesparekonto.

Det er det højeste antal i løbet af seks måneder, siden kontotypen blev lanceret i Danmark i 2019.

Det oplyser Finans Danmark, som er interesseorganisation for landets banker.

Det vidner ifølge Kåre Valgreen, som er underdirektør for investering og opsparing i Finans Danmark, om, at investeringslysten blandt danskerne er stigende.

– Det er et tegn på, at flere opsparere begynder at investere. Det er godt for den langsigtede udvikling i den enkeltes formue, og det er også godt for samfundet generelt, at formuerne bliver aktiveret, siger han.

Nu har næsten 600.000 danskere en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er en særlig konto, som er tilknyttet et aktiedepot. Man kan bruge kontoen til at investere i aktier og aktiefonde.

Man betaler kun 17 procent i skat af afkastet i modsætning til den normale skat på aktiegevinster, som er på mindst 27 procent.

Indskudsloftet på en aktiesparekonto gik ved indgangen til 2025 fra 135.900 kroner til 166.200 kroner.

Kåre Valgreen mener, at det har haft en effekt, at indskudsloftet er blevet hævet.

– Et højere loft betyder, at ordningen bliver mere attraktiv for flere. Der vil være investorer derude med større formuer, hvor et højere loft vil gøre det mere attraktivt, siger han.

Loftet betyder, at hvis man har værdier for 166.200 kroner eller mere på kontoen, kan man ikke sætte flere penge ind på kontoen.

Også i Norge og Sverige kan borgere få en lignende konto. Her er der dog intet loft over indbetalingerne, lige som kontoen i Sverige kan bruges til at investere i både aktier og obligationer.

I Danmark og Norge kan kontoen kun bruges til at investere i aktier og aktiefonde.

Ifølge Finans Danmark er ordningen væsentligt mere udbredt i både Norge og Sverige, hvor henholdsvis 1,9 og 4 millioner har en konto.

Finans Danmark ser gerne, at tilslutningen til den danske ordning stiger endnu mere. Derfor anbefaler organisationen, at man hæver indskudsloftet til mindst 300.000 kroner.

Det elektroniske sagsregistreringssystem, der anvendes af USA’s føderale retsvæsen, er blevet brudt igennem i et omfattende cyberangreb, der menes at have givet adgang til sensitive retsdata fra adskillige delstater.

Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til sagen til mediet Politico.

Det frygtes ifølge kilderne, at angrebet har givet adgang til identiteten på fortrolige meddelere, der er eller har været involveret i straffesager ved flere føderale distriktsdomstole.

De to kilder udtaler sig på betingelse af anonymitet, da de ikke har tilladelse til at udtale sig om cyberangrebet offentligt.

Det administrative kontor for de amerikanske domstole og landets justitsministerium forsøger stadig at fastslå omfanget af cyberangrebet, lyder det fra de to kilder.

Det står ikke umiddelbart klart, hvem der stod bag angrebet, men der er en udbredt mistanke om aktører, der har tilknytning til andre nationale stater. Kriminelle personer kan også have været involveret, siger kilderne til Politico.

Det fremgår ikke, hvornår angrebet skal være fundet sted, eller hvilke delstater der skal være blevet ramt.

Men retspræsidenter fra føderale domstole i syv delstater blev orienteret om angrebet på en retskonference i sidste uge i Kansas City, lyder det fra kilderne. Det er uklart, hvem der gav briefen.

Det drejer sig om retspræsidenter fra delstaterne Arkansas, Iowa, Minnesota, Missouri, Nebraska, Norh Dakota og South Dakota.

– Det er første gang, jeg nogensinde har set et hackerangreb på det niveau, siger den ene af de to kilder, der har tilbragt mere end to årtier i det føderale retsvæsen.

Hændelsen har ikke umiddelbart afsløret de mest fortrolige identiteter på føderale retsvidner, der har løbet en risiko ved at samarbejde med retssystemet.

Deres egentlige identiteter opbevares på adskilte systemer, der opbevares af justitsministeriet.

Angrebet er ifølge mediet det seneste tegn på, at den føderale domstol kæmper for at holde trit med et stigende antal cybersikkerhedstrusler.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at tage føderal kontrol over den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Kriminaliteten er ifølge Trump kommet ud af kontrol, og hvis det fortsætter, truer han med at føderalisere byen.

– Vi overvejer at gøre det, for kriminaliteten er vanvittig.

– Vi ønsker at have en dejlig og sikker hovedstad, og det skal vi nok få, siger Trump.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Trods faldet i kriminaliteten er Trump parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der snart tages hårdere hånd om de kriminelle i forbundshovedstaden.

– Kriminalitetsraten, antallet af røverier, drab og alt andet – vi vil ikke finde os i det, og det betyder, at vi kan vælge at indsætte Nationalgarden, og det kan ske meget hurtigt, siger præsidenten.

Tilbage i juni indsatte Trump 4000 soldater Nationalgarden og 700 marineinfanterister i Californien, efter at der i Los Angeles var udbrudt store demonstrationer over myndighedernes jagt på immigranter.

Nationalgarden blev indsat, selv om Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, modsatte sig.

Den demokratiske borgmester i District of Columbia, Muriel Bowser, har ikke ønsket at kommentere Trumps trussel om føderal kontrol med forbundshovedstaden.

AFP

USA’s udenrigsministeriums årlige menneskerettighedsrapport viser, at præsident Donald Trumps administration vil nedtrappe sin kritik af nogle udenlandske landes dokumenterede krænkelser af menneskerettigheder.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af lækkede udkast af rapporten.

Det drejer sig om Rusland, El Salvador og Israel, lyder det.

Avisen har citeret de lækkede udkast og skriver, at referatet angående de lande er betydeligt kortere end dem, som var udarbejdet af Trumps forgænger demokraten Joe Bidens administration.

Udenrigsministeriet har endnu ikke offentliggjort årets menneskerettighedsrapport, som dækker det foregående års hændelser. Normalt offentliggøres årsrapporten omkring marts eller april hvert år.

En embedsmand fra udenrigsministeriet oplyste journalister om menneskerettighedsrapporten onsdag.

– Menneskerettighedsrapporten for 2024 er blevet omstruktureret på en måde, der fjerner overflødighed, øger rapportens læsbarhed og er mere lydhør over for de lovgivningsmæssige mandater, der ligger til grund for rapporten.

– Det er ikke meningen, at rapporten skal fungere som en gennemgang af alle menneskerettighedskrænkelser, der er sket i alle lande. Den er ment som en illustrativ og bred oversigt over, hvordan menneskerettighedsforholdene er i de enkelte lande, lød det.

Udenrigsministeriet har ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

Donald Trump har efter sin tiltrædelse i januar rakt sin hånd ud til flere lande, som af tidligere administrationer har været kritiseret.

Hans administration betalte El Salvadors præsident, Nayib Bukele, seks millioner dollar for at huse 252 migranter, der blev deporteret fra USA i marts.

Da Trump overtog embedet, aftalte han at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som Vesten ellers havde isoleret diplomatisk, siden Rusland i 2022 angreb Ukraine.

Trump har dog på det seneste truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Reuters

40 personer er blevet dræbt, efter at Sudans flyvevåben har destrueret et emiratarabisk fly, da det landede i en lufthavn kontrolleret af en paramilitær gruppe i delstaten Darfur.

Det rapporterer en statslig tv-station, som er allieret med landets hær, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

En kilde i militæret udtaler sig til AFP på betingelse af anonymitet og siger, at flyet fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE) blev det, som han betegner som bombet og fuldstændig ødelagt.

Lufthavnen hedder Nyala og har på det seneste været udsat for gentagne angreb fra den sudanske hær, der er i krig med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) siden april 2023.

Der er ingen umiddelbar kommentar fra RSF eller fra De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge den statslige tv-station skulle flyet have colombianske lejesoldater om bord samt militært udstyr til RSF.

Rapporter om colombianske soldater i Darfur går tilbage til slutningen af 2024 og er blevet bekræftet af FN-eksperter.

Colombianske lejesoldater er ofte tidligere soldater og guerillaer. Flere har deltaget i andre globale konflikter og blev tidligere hyret af UAE til operationer i blandt andet Yemen.

RSF har kontrol med delstaten Darfur og dele af Kordofan, mens Sudans kun to måneder gamle regering sidder på magten i resten af landet.

Hæren, der ledes af Abdel Fattah al-Burhan, har længe beskyldt UAE for at levere avancerede våben, herunder droner, til RSF via Nyala-lufthavnen.

UAE har afvist beskyldningerne på trods af adskillige meldinger fra FN-eksperter, amerikanske embedsmænd og internationale organisationer.

Billeder, som Yale University har offentliggjort, har vist flere kinesiskproducerede langtrækkende droner i lufthavnen.

RSF og Sudans hær har været i konflikt siden april 2023, hvor en borgerkrig brød ud i landet.

Krigen i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet og fordrevet 13 millioner mennesker.

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har kaldt situationen i Sudan for verdens største flygtningekrise.

Der skal fortsat ske yderligere fremskridt, før der vil blive afholdt et møde mellem USA’s og Ruslands præsidenter, Donald Trump og Vladimir Putin, om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det fortæller USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et interview med Fox News.

Hvis Rusland skal indgå en aftale, så vil den omfatte “territorium”, siger han uden at uddybe yderligere.

– Vi ved ikke, om et møde mellem Trump og Putin kan foregå i næste uge.

– Det afhænger af, hvor store fremskridt parterne kan gøre, siger Marco Rubio til Fox News.

Udenrigsministeren fortæller, at Trump-administrationen på onsdagens møde mellem USA’s særlige udsending, Steve Witkoff, og Vladimir Putin i Moskva har fået en bedre forståelse af Ruslands krav.

– For første gang siden denne administration begyndte, har vi fået nogle konkrete eksempler på, hvad Rusland beder om, hvis de skal afslutte krigen, siger Marco Rubio.

Efter mødet mellem Witkoff og Putin skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der “blev gjort store fremskridt”. Det blev dog ikke uddybet nærmere.

Marco Rubio fortæller, at der endnu er meget arbejde at gøre, hvilket potentielt kan tage flere uger.

– Det var en god dag, men vi har stadig meget arbejde foran os. Der er stadig mange forhindringer, vi skal forbi, og det håber vi at komme i de næste dage, timer – eller uger, siger udenrigsministeren.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Rubio siger, at Trump inden for de næste 24 til 36 timer vil træffe en beslutning omkring mulige sekundære sanktioner over for Rusland.

Allerede onsdag gjorde Trump alvor af sine ord, da han varslede en amerikansk importtold på yderligere 25 procent på varer fra Indien. Det kommer oven i en amerikansk told på 25 procent – det vil sige 50 procent i alt.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump direkte eller indirekte importerer russisk olie. Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

Reuters

Mogens Lykketoft (S) er “bedrøvet” og “ked af det”. Holger K. Nielsen (SF) kalder Danmarks ageren for “skamfuldt”. Mens Per Stig Møller (K) kalder det “forkert”.

De tre tidligere udenrigsministre er kritiske over for Danmarks handling eller mangel på samme i konflikten mellem Israel og palæstinensere, skriver Politiken.

Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Per Stig Møller er specifikt ærgerlige over, at Danmark ikke har åbnet for at tage imod livstruede patienter fra Gaza, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anmodet om.

Andre europæiske lande som Italien, Frankrig, Belgien, Spanien, Schweiz og Norge har sagt ja, men Danmark har foreløbig sagt nej til at modtage patienter fra akutlisterne, som rummer tusindvis af børn.

– Hvis du får 14 ind, så er det jo til at overse. Det er jo meget, meget lave tal, der er tale om, og som de forskellige lande tager. Og det er de mest komplicerede. Det er børn, siger Per Stig Møller til Politiken.

7. oktober 2023 angreb den militante organisation Hamas Israel, hvilket slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Siden er situationen i Gaza blevet forværret, også fordi Israel har afvist nødhjælp at komme ind i området. Israelske styrker har også skudt mennesker, der stod i kø til nødhjælp.

Senest har blandt andet Frankrig ytret, at landet vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat. Storbritannien har ytret tanker i samme retning, mens Danmark ikke er klar til at tage det skridt på nuværende tidspunkt.

Regeringen holder sig til, at man går ind for en tostatsløsning fra dansk side.

Mogens Lykketoft har tidligere ofte ytret sig meget kritisk over for Israel i konflikten.

Politiken spørger ham, om han har talt med statsminister Mette Frederiksen (S) om det.

– Jeg tror ikke, hun er i tvivl om, hvad jeg mener, siger han.

Da mediet spørger ham, om Mette Frederiksen har været med til at begå et svigt, svarer Mogens Lykketoft, at “jeg synes, at Danmark har gjort alt for lidt”.

Mette Frederiksen ønsker ikke at forholde sig til kritikken, oplyser Statsministeriet.

Statsministeren har hidtil holdt sig til at tale i relativt diplomatiske vendinger om konflikten.

– Vi er i meget tæt kontakt med vores europæiske og internationale partnere om, hvordan vi kan øge presset på Israel, hvis ikke den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger, sagde hun for nylig i en udtalelse.