Seneste nyheder

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, siger onsdag, at de europæiske lande skal stå for hovedparten af byrden af de ukrainske sikkerhedsgarantier.

Det gør han ifølge Reuters i et interview i “The Ingaham Angle” på Fox News.

– Jeg mener ikke, at vi skal bære byrden her. Jeg synes, at vi skal være behjælpelige, hvis det er nødvendigt for at stoppe krigen og stoppe drabene.

– Men jeg mener, at vi bør forvente, og præsidenten forventer bestemt, at Europa spiller den ledende rolle her, siger Vance.

Udmeldingen fra Vance kommer i kølvandet på USA’s præsident Donald Trumps møder med først Ruslands præsident, Vladimir Putin, og senere Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Sidstnævnte besøgte Det Hvide Hus sammen med ledere fra europæiske lande, der også ventes at bidrage til sikkerhedsgarantier, når en mulig fred i Ukraine er forhandlet på plads.

Sikkerhedsgarantierne har til formål at afholde Rusland fra potentielt igen at angribe Ukraine.

De garantier er endnu ikke blevet nedfældet, og der forhandles fortsat om dem. Og ifølge Vance er det altså Europa, der primært skal facilitere dem.

– Uanset hvilken form de har, bliver europæerne nødt til at stå for hovedparten af byrden, siger Vance til Fox News.

Samme melding er kommet fra Trump.

Trump har efter møderne åbnet for, at USA kan komme til at spille en rolle med for eksempel luftstøtte.

Der kommer dog ikke amerikanske soldater ind på landjorden i Ukraine, har Trump også fastslået, og Ukraine skal ifølge præsidenten ikke ind i militæralliancen Nato.

Danmark har tidligere meldt sig klar til at bidrage til en fredsbevarende aktion.

Sverige har meldt sig klar til at hjælpe med luftovervågning og marineressourcer.

Frankrig og Storbritannien har tidligere på året taget skridt mod at opbygge en international hær, der har til formål at forhindre fremtidige russiske angreb på Ukraine.

Mandag sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under besøget i Det Hvide Hus, at hjælp fra andre lande er vigtig.

– Vi bliver nødt til at hjælpe Ukraine med soldater på landjorden for at sikre, at der ikke er nogen indtrængen fra Rusland i fremtiden, sagde han.

Mediet Politico skrev dog tirsdag, at den præcise form af Ukraines sikkerhedsgarantier fortsat er udefineret, hvilket ifølge en kilde udstiller europæiske lederes svagheder både politisk og økonomisk.

– Hvis man tænker over, hvor politisk svage Macron og (Storbritanniens premierminister, Keir, red.) Starmer er, er det ikke let at se, hvordan planen vil udspille sig. Det er ikke en nem tid økonomisk, sagde en unavngiven europæisk diplomat til Politico.

Den tidligere næsehornsfarmer og førende naturforkæmper i Sydafrika John Hume er blevet anklaget for at smugle horn fra næsehorn til en værdi af 14 millioner dollar – knap 90 millioner kroner.

Det skriver britiske BBC.

Hume nægter selv at have noget at skjule. Han har tidligere ejet det, der menes at være verdens største næsehornsfarm.

I Sydafrika er det lovligt at handle med hornene inden for landets grænser, men det er ulovligt at eksportere dem. Ifølge anklagerne skal han have solgt hornene til Sydøstasien.

83-årige Hume og fem andre, heriblandt en advokat og en vildtreservatforvalter, mødte op i retten i Pretoria onsdag. De er tiltalt for 55 forhold, herunder tyveri, hvidvaskning af penge og bedrageri, skriver BBC.

Ifølge anklagemyndigheden skal de havde været del af en international gruppe for handel med hornene mellem 2017 og 2024.

Hume og hans medtiltalte er anklaget for at have smuglet over 960 horn og kun fået tilladelse til at sælge dem lokalt, når den egentlige intention var at eksportere hornene til Sydøstasien, hvor de bruges i traditionel medicin.

De tiltalte fik tilladelse til løsladelse mod kaution.

I en udtalelse giver Hume udtryk for sin uskyld, skriver BBC.

– Jeg afviser kategorisk beskyldningerne mod mig og fastholder, at jeg aldrig har handlet ulovligt. Jeg er overbevist om, at når beviserne er blevet fremført i retten, vil mit navn blive renset, og det vil blive bevist, at jeg er uskyldig.

I 2023 solgte Hume sin næsehornsfarm, Platinum Rhino, til dyreværnsorganisationen African Parks. Farmen var hjemsted for 2000 hvide næsehorn.

Hume dedikerede de foregående 30 år til at beskytte de hvide, sydafrikanske næsehorn fra at blive udryddet af krybskytter. På farmen opdrættede han dyrene, og han havde et stort lager af horn fra næsehornene liggende.

Hornene var fra de af hans dyr, der var døde. Men han havde også skåret hornene af levende dyr for at gøre dem mindre attraktive for krybskytter, der jagter næsehorn for at mætte et marked i Asien.

African Parks’ plan var gradvist at sluse de 2000 næsehorn ud i 22 store, beskyttede naturområder rundt omkring på det afrikanske kontinent.

Hele verdens bestand af hvide næsehorn menes at være omkring 20.000.

Der er behov for kritik af den israelske regering, fordi den i den danske regerings øjne har en forkert fremfærd i forhold til Gaza.

Det siger den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), i TV Avisen onsdag aften, efter at den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, tirsdag beskyldte hende for at fornærme Israels demokratiske system.

– Jeg synes ikke, at den israelske regering er i en situation, hvor den kan tillade sig at blive fornærmet over en nødvendig kritik fra os andre. Den israelske regering er nødt til at skifte kurs, siger hun.

Kritikken fra Gideon Saar kom i en artikel i Jyllands-Posten. Samme avis bragte fredag i sidste uge et interview med Mette Frederiksen, hvori hun for første gang langede direkte ud efter Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Her kaldte hun Netanyahu for “et problem i sig selv”.

– Der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, sagde hun til Jyllands-Posten.

Og herefter lød det tirsdag fra Gideon Saar, at Mette Frederiksen “fornærmer os”.

– Helt ærligt så er uenigheder mellem venner i orden. Og vi anser den danske statsminister for en ven. Men at sige om en valgt premierminister, at han er blevet et problem – det fornærmer ikke blot premierministeren, men hele det israelske demokratiske system, sagde Gideon Saar.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu havde lanceret en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Dén plan er onsdag officielt blevet godkendt af den israelske regering. Det samme er en kontroversiel plan om at bygge 3401 nye ulovlige bosættelser, som vil dele Vestbredden i en nordlig og sydlig del.

Derfor er det nødvendigt med kritik af Israel, understreger Frederiksen i TV Avisen.

Her gentager hun videre, at regeringen “ønsker at anerkende Palæstina”. Men det skal “være et Palæstina med demokrati, menneskerettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og sikkerhed for nabolandene”, lyder det.

Norge og Sverige anerkender allerede Palæstina som stat, og en række af Danmarks allierede gør det samme fra næste måned.

Regeringen vil sørge for, at alle danskere de kommende to år får rabat på elregningen.

Børsen erfarede tidligere på dagen, at regeringen ville sænke elafgiften fra de nuværende 72,7 øre til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre i 2026 og 2027.

Onsdag aften bekræfter regeringens tre partiledere i interviews med TV 2 og Ekstra Bladet, at den er god nok.

Øvelsen skal sikre, at der stadig er luft i husholdningernes budgetter, selv om fødevarepriserne er steget kraftigt de senere år.

– Vi vil gerne give danskerne noget mere albuerum i deres økonomi, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Ekstra Bladet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer over for samme medie, hvorfor man lige har kastet sin kærlighed over elafgiften:

– Det her er en måde at gøre noget målrettet her og nu. Alle andre tanker, nedsat moms på grøntsager eller hvad det nu skulle være, ville man skulle bruge to-tre år på at få op og flyve, siger han.

Beregninger viser, at afgiftslettelsen koster statskassen 7,1 milliarder kroner i 2026 og 7,0 milliarder kroner året efter.

For forbrugerne er der tale om en besparelse, der afhænger af, hvor meget strøm de bruger.

Regeringens beregninger anslår, at en enlig kontanthjælpsmodtager, der bor i lejlighed, vil spare 1000 kroner om året.

Et pensionistpar i hus vil spare 2675 kroner om året, mens en arbejderfamilie i hus kan se frem til at spare 3975 kroner på deres elregning i hvert af de to år.

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske efter 2027, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ser gerne, at afgiften forbliver lav fremover.

– Hvis det stod til mig, så ville jeg da gerne fjerne elafgiften permanent. Men nu glæder jeg mig over, at det er lykkedes i to år, siger han til TV 2.

Regeringen har tidligere sænket elafgiften i en periode. Det skete tilbage i 2023, efter at de kraftigt stigende energipriser havde fået udgifterne til el og varme til at eksplodere.

Dengang blev elafgiften dog kun udfaset i seks måneder.

Den amerikanske regering lægger onsdag sanktioner på to anklagere og to dommere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC).

I en meddelelse siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at domstolen er blevet “politiseret” og er en “national sikkerhedstrussel”.

Dermed lægger USA yderligere pres på domstolen, som i USA’s øjne går for langt i forsøget på at få retsforfulgt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

De ICC-ansatte, som bliver ramt af sanktioner, er alle involveret i sager med forbindelse til Israel eller USA.

Der er tale om Nicolas Yann Guillou fra Frankrig, Nazhat Shameem Khan fra Fiji, Mame Mandiaye Niang fra Senegal og Kimberly Prost fra Canada.

– USA har stået klart og stålfast på vores modstand mod ICC’s politisering, magtmisbrug, tilsidesættelse af vores nationale suverænitet og dens illegitime overskridelse af juridisk rækkevidde, siger Rubio.

Imens får sanktionerne hård kritik fra Frankrig og FN. Frankrigs regering opfordrer USA til at trække sanktionerne tilbage. Imens kalder ICC dem et “groft” angreb” på en uafhængig juridisk institution.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 som den første permanente internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

En række lande anerkender ikke ICC’s myndighed. Det gælder blandt andet USA, Kina, Rusland og Israel. Domstolen har 125 medlemslande.

I juni lagde Rubio sanktioner på fire andre ICC-dommere.

Reuters

Den amerikanske supermarkedsgigant Walmart har tilbagekaldt partier af frosne rejer, da de potentielt kan have været udsat for radioaktiv stråling.

Det skriver BBC.

De amerikanske fødevaremyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), udsendte tirsdag en advarsel mod at indtage rejerne, da der var fundet det radioaktive materiale cæsium-137 i en forsendelse fra en indonesisk leverandør ved navn BMS Foods.

De kontaminerede rejer er ikke blevet sendt ud på det amerikanske marked, da de blev tilbageholdt af de amerikanske myndigheder.

Det vides ikke, hvordan forsendelsen af rejser er kommet i kontakt med det radioaktive materiale.

FDA opfordrede dog tirsdag til, at rejer fra samme leverandør, der allerede var i USA, blev tilbagekaldt for en sikkerheds skyld.

– Vores kunders sundhed og sikkerhed er altid en topprioritet. Vi har udstedt en salgsrestriktion og fjernet dette produkt fra vores butikker. Vi arbejder sammen med leverandøren for at undersøge sagen, siger en talsmand fra Walmart til BBC.

Niveauet af radioaktiv stråling er ikke stort nok til at give akutte skader, men kan over tid give øget risiko for kræft, skriver FDA.

– Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for forhøjede niveauer af cæsium, skal du tale med din læge, lyder det.

Kunder, der har købt de frosne rejer, opfordres til at smide produktet ud eller levere dem tilbage til butikken.

Rejerne er fra Walmarts eget mærke Great Value og er blevet solgt i 13 amerikanske sydstater.

Cæsium-137 er blandt andet det radioaktive materiale, der blev frigivet ved ulykken i Tjernobyl i 1986, hvor en atomreaktor i Ukraine eksploderede.

Det radioaktive stof blev også målt over Danmark i september 2024. Det skyldtes højst sandsynligt skovbrande nær netop Tjernobyl.

De målte niveauer var meget lave og ikke usædvanlige. De udgjorde derfor heller ikke nogen sundhedsrisiko.

Israel har indledt de første faser af en planlagt offensiv mod Gaza By.

Det siger den israelske militærtalsmand Effie Defrin onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det israelske militær skulle allerede have fodfæste i udkanten af Gaza By, lyder det videre fra Defrin.

– Vi vil intensivere angrebet på Hamas i Gaza By – en højborg for terrororganisationens regeringsmæssige og militære terrorisme, siger talsmanden.

Han meddeler videre, at soldater er begyndt at omringe udkanten af Gaza By og kalder Hamas en “medtaget og forslået” guerillastyrke.

– Vi har påbegyndt de indledende operationer og de første faser af angrebet på Gaza By, og allerede nu kontrollerer IDF-styrker (det israelske militærs styrker, red.) udkanten af Gaza By, siger Effie Defrin.

Tidligere onsdag gav Israels forsvarsminister, Israel Katz, grønt lys til, at militæret tager kontrol med Gaza By, efter at det israelske sikkerhedskabinet tidligere i august besluttede, at en indtagelse af Gaza By skulle være en del af en fornyet offensiv.

Samtidig lød det, at 60.000 reservister inden længe vil blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Israel, som har kontrol med omkring 75 procent af Gazastriben, var også i intense bykampe med Hamas i Gaza By i de tidlige stadier af krigen.

Den seneste plan har fået international kritik.

Offensiven ventes at føre til, at endnu flere palæstinensere bliver fordrevet.

Mange af Israels tætteste allierede har opfordret regeringen til at genoverveje sine planer om en offensiv. Men premierminister Benjamin Netanyahu er under pres fra nogle højreorienterede medlemmer af regeringskoalitionen.

De ønsker, at han afviser idéen om en midlertidig våbenhvile, fortsætter krigen og går efter at annektere hele området.

Den israelske offensiv har ført til omfattende ødelæggelser på tværs af Gazastriben.

Mange bygninger er blevet ødelagt. Det omfatter blandt andet folks hjem samt skoler og moskéer. Det israelske militær har beskyldt Hamas for at operere i civil infrastruktur.

De fleste i Gaza er blevet fordrevet flere gange og tvunget til tætbefolkede områder langs middelhavskysten, herunder i Gaza By i den nordlige del af området.

Reuters

Polens forsvarsminister kalder en drone, som natten til onsdag er faldet ned på en mark i den østlige del af landet, en russisk “provokation”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dronen ramte i løbet af natten en mark nær byen Osiny – lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine – og eksploderede.

Ifølge det polske nyhedsbureau PAP ødelagde eksplosionen vinduer i området, men ingen kom til skade.

Polen har været i højt beredskab, hvad angår objekter i landets luftrum, siden et ukrainsk luftforsvarsmissil i 2022 ved en fejl landede i den polske landsby Przewodow tæt på grænsen til Ukraine og dræbte to.

Pawel Wronski, som er talsperson for det polske udenrigsministerium, siger, at foreløbige undersøgelser peger i retning af, at det er en russisk udgave af den iranskudviklede Shahed-drone, som var involveret i den seneste hændelse.

Ifølge den polske general Dariusz Malinowski lader dronen til at være designet som en lokkedue, der skulle destruere sig selv.

Vicepremierminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, som også er forsvarsminister, ser ligheder til tidligere sager, hvor russiske droner fløj ind i Litauen og Rumænien.

– Igen må vi håndtere en provokation fra Den Russiske Føderation med en russisk drone. Vi må håndtere den på et afgørende øjeblik, hvor diskussioner om fred i Ukraine er i gang, siger ministeren.

Dermed henviser han til den seneste række af møder mellem USA’s præsident, Donald Trump, samt henholdsvis den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den russiske ambassade i Warszawa, Polens hovedstad, er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse på e-mail fra Reuters.

Reuters

En 16-årig dreng, der tirsdag blev idømt ti måneders fængsel efter et knivoverfald på en jævnaldrende dreng, kan afsone i en ungdomsinstitution.

Det oplyser drengens forsvarer, advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, til TV 2 Østjylland onsdag.

Drengen blev anholdt mandag, og dagen efter blev der så afsagt en straksdom ved Retten i Horsens.

Dommen blev kæret af drengens forsvarer, fordi han blandt andet skulle køres direkte til en arrest for voksne kriminelle, skriver regionalmediet.

Onsdag har landsretten så afgjort, at drengen i stedet kan afsone i en ungdomsinstitution, hvor han også befinder sig i øjeblikket, oplyser advokaten.

Det var omkring klokken 08.50 mandag, at politiet fik en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10.-klasses-centeret UCS10 i Skanderborg, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv i ryggen.

Han blev af Sydøstjyllands Politi meldt i stabil tilstand.

Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.

Tirsdag erkendte drengen hele forløbet omkring knivstikkeriet, skrev Horsens Folkeblad.

Ifølge den 16-åriges forklaring var det en konflikt mellem de to drenge, der førte til knivstikkeriet.

Drengen har forklaret, at han er blevet mobbet i en gruppe på det sociale medie Snapchat. Det gjorde ham så frustreret og vred, at han til sidst stak den anden dreng tre gange med en medbragt kniv, skrev Horsens Folkeblad.

Efter knivstikkeriet kastede han kniven fra sig og løb fra stedet.

Advokat Jørn Brandenhoff Schmidt siger til TV 2 Østjylland, at drengen er “afklaret med sin situation, og nu handler det om at komme videre i livet på en god måde”.

Efter et langt tilløb er regeringen snart klar med tiltag, der skal øge straffene for kørsel under indflydelse af lattergas, og samtidig gøre det lettere for politiet at løfte en bevisbyrde.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V) onsdag, dagen efter at en 65-årig mand blev kørt ihjel i København. Føreren af bilen var en 17-årig dreng, som politiet har sigtet for at køre efter at have indtaget lattergas.

– I efteråret ændrer vi en bekendtgørelse, som gør, at man tilføjer lattergas til listen over narkotika. Sådan at lattergas, der bare kan måles i blodet, bliver ligestillet med hårde stoffer med de høje straffe, der er for det, siger Thomas Danielsen.

Hidtil har politiet skullet dokumentere, at den lattergas, der er blevet målt i blodet, har været årsag til en ulykke. Fremover bliver det altså sådan, at alene det at få målt lattergas i blodet med en blodprøve er nok til, at man kan blive dømt.

Flere tiltag er på vej, siger transportministeren.

– Til årsskiftet fremsætter vi et lovforslag om en ændring af færdselsloven, hvor en del af det er, at du automatisk bliver dømt for vanvidskørsel, hvis du er årsag til en ulykke, hvor du bliver dømt for uagtsomt manddrab, siger han.

Her henviser han til, at der i Justitsministeriets regi i juni blev indgået en politisk aftale om en strafreform. Her bliver straffen for uagtsomt manddrab ved vanvidskørsel skærpet med 33 procent.

Thomas Danielsen forventer, at lovændringen af færdselsloven vil kunne blive vedtaget næste sommer.

Helt tilbage i 2022 nedsatte den daværende S-regering en arbejdsgruppe under Transportministeriet, der skulle se på, hvordan myndighederne kunne komme lattergas på vejene til livs.

Allerede dengang havde der været ulykker med lattergas involveret. Blandt andet blev en femårig pige kørt ihjel på Frederiksberg i 2020 af en mand, der var påvirket af lattergas.

Spørgsmål: Hvorfor har det taget så lang tid?

– Det har taget den tid, det har taget, fordi det er kompliceret og svært, siger Thomas Danielsen.

– Dernæst skal der findes en finansiering, og nu har vi så langt om længe været hele vejen rundt, siger han.

Næsten en uge efter at der udbrød brand i flere affaldsbunker på et affalds- og genbrugssorteringsanlæg på Hadstenvej i Randers SV, arbejder myndighederne fortsat på stedet.

Det oplyser Østjyllands Politi onsdag eftermiddag på det sociale medie X.

Branden begyndte fredag eftermiddag. Fem dage senere oplyser politikredsen, at der stadig er røgudvikling.

– Det anbefales fortsat at holde sig ude af røgen, lukke døre og vinduer samt slukke for ventilationen, lyder det.

Tirsdag oplyste Østjyllands Politi, at de brændende bunker består af forskellige typer af affald, som skal skilles ad og slukkes, og at der ikke var en sikker tidshorisont for, hvornår slukningsarbejdet forventes færdigt.

– Får man sygdomssymptomer efter at have været i røgen, så kontakt læge, skrev politikredsen i en pressemeddelelse.

Derudover er personer, som føler sig generet af røgen, blevet opfordret til løbende at følge med i myndighedernes kommunikation om branden.

Havarikommissionen i Sverige sætter i forbindelse med “Estonia”-forliset i 1994 navn på to fartøjer i ulykkesområdet, som hidtil har været uidentificerede.

Det sker på et pressemøde onsdag, som skal give svar på spørgsmål, der har givet liv til forskellige teorier om forliset.

De to fartøjer blev omtalt i en rapport i 1990’erne som “ukendte fartøjer”. Et billede viste spor fra fartøjer i vandet i området, og her var to af sporene fra de ukendte fartøjer.

Havarikommissionen siger nu, at der er tale om to civile fartøjer, der hjalp med redningsaktionen.

Fartøjerne hedder “Finnmerchant” og “Finnjet”.

– Det ser ud, som om der var administrative fejl hos den gamle kommission, siger undersøgelsesleder Jonas Bäckstrand.

Ifølge de svenske undersøgere har der i det hidtidige udredningsarbejde også været “mangler” i blandt andet kommunikationen.

– Det er spørgsmål, der har levet deres eget liv. En af manglerne ved den gamle kommission var, at den var midlertidig og blev opløst bagefter, og derfor var der ingen, der kunne svare på spørgsmål, siger Jonas Bäckstrand.

På onsdagens pressemøde forholdt de svenske undersøgere sig også til et dokument, der omhandler alternative forklaringer på forliset, herunder en eksplosion eller kollision.

Det påståede dokument, som skulle stamme fra den svenske søfartsstyrelse, dukkede op hos en journalist i 2004. Men Havarikommissionen fastslår, at det er en forfalskning.

Det sker blandt andet på baggrund af en hemmeligstempling, der vurderes som uægte, og at det ikke er registreret hos styrelsen.

Havarikommissionen ventes at præsentere en slutrapport sidst i 2025.

“Estonia” forliste på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm under en storm i de tidlige morgentimer i september 1994. I løbet af kort tid sank færgen. 852 personer omkom ved det, der betegnes som en af de største katastrofer til søs i fredstid i Europa.

Blandt de omkomne var fem danskere. 137 personer overlevede forliset.

Få år efter ulykken fastslog en havarikommission nedsat af Sverige, Estland og Finland, at skibets bovport var gået op under sejladsen. Der var ifølge rapporten en defekt lås.

Derfor trængte der vand ind på bildækket. Det gjorde skibet ustabilt, og det endte med at kæntre.

Forklaringen fra dengang har været omdiskuteret.

TT

Rockwool blev fondsbørsens store taber onsdag, efter at selskabet i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for andet kvartal nedjusterede forventningerne til det igangværende regnskabsår.

Selskabet forventede tidligere at kunne øge sidste års omsætning med et lavt etcifret procenttal.

Den nye forventning hedder, at man nu kun regner med at kunne matche sidste års omsætning, og det har skuffet investorerne.

De handlede ved børsluk onsdag aktien omkring kurs 243, hvilket er 16,2 procent lavere end på samme tid dagen forinden.

Det er særligt isoleringsdivisionen, der skuffer i andet kvartal med et lille fald i omsætningen, hvor analytikerne havde forventet fremgang.

Omsætningen i kvartalet faldt samlet set med to procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Overskuddet efter skat faldt med 20 millioner kroner til 122 millioner kroner.

Administrerende direktør Jes Munk Hansen kalder både omsætning og overskudsgrad i første halvår for “acceptable”.

– Forretningen med teknisk isolering (til fabrikker, skibe og kraftværker, red.) fortsætter med at præstere, ligesom flere europæiske markeder inklusive Storbritannien, Spanien, Italien og Rumænien har gjort det, siger han i en kommentar til regnskabet.

Han konstaterer dog også, at flere andre markeder, herunder de nordiske lande, oplevede tocifret tilbagegang.

Jes Munk Hansen tiltrådte som administrerende direktør i september sidste år. Han afløste Jens Birgersson, der stoppede efter 10 år som topchef.

Regionsrådet i Region Midtjylland har afsat 17,9 millioner kroner til et nyt, midlertidigt sengeafsnit i psykiatrien med 16 pladser.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Sengeafsnittet skal indrettes i en pavillon ved Regionpsykiatrien Midt og ventes klar til brug i 2026.

– I takt med at vi de kommende år får flere penge til psykiatrien, skal de hurtigt ud og arbejde, så patienter, pårørende og personale kommer til at opleve, at de psykiatriske tilbud bliver løftet, siger Else Søjmark (S), der er formand for regionens Psykiatri- og Socialudvalg.

På længere sigt arbejdes der på en permanent udvidelse af kapaciteten, skriver regionen.

Region Midtjylland får i år 62,6 millioner kroner mere til psykiatrien fra den nationale 10-årsplan, der blev forhandlet på plads i foråret af regeringen og samtlige af de øvrige partier i Folketinget.

Regionen har nu fordelt pengene til en række indsatser, heriblandt det nye, midlertidige sengeafsnit.

Der er derudover afsat 25,4 millioner kroner til implementering af den nationale psykiatriske akuttelefon og 13 millioner kroner til etablering af såkaldte F-ACT-teams, der skal tilbyde mere fleksibel psykiatrisk behandling tæt på borgeren.

En 17-årig dreng varetægtsfængsles til 2. september i forbindelse med en trafikulykke på Roskildevej i Valby tirsdag aften.

Dommeren fastslår i et retsmøde onsdag i Retten på Frederiksberg, at der er begrundet mistanke om drengens skyld i dødsulykken.

På fri fod vil drengen kunne vanskeliggøre politiets efterforskning, lyder dommerens begrundelse for at lukke dørene under grundlovsforhøret.

En 65-årig mand mistede tirsdag aften livet, da han blev påkørt sammen med sin gravide svigerdatter. Den kommende bedstefar havde netop købt en barnevogn, som han var ved at sætte ind i bilen.

Drengen nægter sig skyldig. Det oplyste hans forsvarer i Retten på Frederiksberg inden dørene blev lukket.

Ifølge politiet var den 17-årige påvirket af lattergas, da han mistede herredømmet over en Porsche.

Han skal tilbringe 13 dage i en lukket institution for unge lovovertrædere.

30 kæmpeokser med en skulderhøjde på op til 1,80 meter og en vægt på næsten 1500 kilo skal sættes ud i Saksfjed Vildmark på Lolland.

Det skriver Hempel Fonden, der ejer Saksfjed Vildmark, i en pressemeddelelse.

Oksen er af en race kaldet tauros, og det er ifølge fonden første gang, at vildtlevende tauros-okser udsættes nord for Holland.

Oksen er skabt gennem et internationalt avlsprogram med formålet om at komme så tæt på fortidens urokse som muligt.

Uroksen var tidligere udbredt i Danmark, men uddøde på Sjælland og Fyn for omkring 7000 år siden. I Jylland overlevede den yderligere nogle årtusinder.

Uroksens horn kunne blive op til én meter lange, og tauros-oksens er ifølge Hempel Fonden tæt på samme hornlængde.

Planen er, at tauros-oksen skal bidrage til et rigere plante- og dyreliv.

Det forklarer biolog og projektchef Thor Hjarsen fra Hempel Fonden.

– De store planteædere som tauros-okser skaber netop de levesteder, mange af de truede arter er afhængige af.

– Med udsætningen af tauros-okser i Saksfjed Vildmark forsøger vi at genetablere uroksens nøglefunktion i dansk natur, siger han i pressemeddelelsen.

Saksfjed Vildmark består af cirka 800 hektar på det sydligste Lolland.

Planen er at skabe biodiversitet og vild natur gennem det, der kaldes rewilding.

Det er et koncept, der også kendes fra blandt andet Mols Bjerge, hvor man ønsker at give mere plads til naturen og lade den udvikle sig mere frit.

– Tauros-oksen er ikke bare et spektakulært dyr, men også en vigtig nøgle til at forstå, hvordan store planteædere kan styrke effekten af rewilding og fremme biodiversitet, siger professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning.

Han er med i et flerårigt forskningsprogram, der skal følge udviklingen af området.

Tauros-okserne, der udsættes i den lollandske vildmark, er både kalve, unge og ældre dyr af begge køn.

Hempel Fonden er en erhvervsdrivende fond, der beskæftiger sig med filantropiske indsatser inden for både biodiversitet og uddannelse.

Politiet sigter en 17-årig bilist for at have været påvirket af lattergas ved en dødsulykke på Roskildevej i Valby tirsdag aften.

I en Porsche ramte bilisten en 65-årig mand, der var ved at anbringe en nyindkøbt barnevogn i en bil nær forretningen BabySam.

Den 65-årige var kommende farfar og var i selskab med sin svigerdatter, har flere medier rapporteret.

Svigerdatteren kom til skade med sit ene ben. Hun er gravid i 7. måned, har hendes mand oplyst til TV 2.

Den unge bilist nægter sig skyldig i de sigtelser, som politiet har rejst, oplyser hans forsvarer ved et grundlovsforhør onsdag i Retten på Frederiksberg.

På tilhørerpladserne sidder den unges mor, men også en pårørende til den 65-årige er mødt frem.

Den 17-årige var i besiddelse af et gyldigt kørekort. Hvad hans forklaring nærmere går ud på, vides ikke. Dommeren beslutter at lukke dørene for offentligheden.

Ifølge politiet havde han indtaget bedøvende eller opstemmende midler i form af lattergas. Han mistede herredømmet over bilen og kørte særligt hensynsløst, hævder politiet i sigtelsen.

Ud over uagtsomt manddrab sigtes han også for på hensynsløs måde at have udsat andre for livsfare.

Desuden mener politiet, at han overtrådte straffeloven, da han ikke blev på stedet og hjalp de nødstedte.

I stedet flygtede han fra stedet.

Ulykken skete cirka klokken 18.20, men først mere end syv timer senere blev han anholdt af politiet. Det skete klokken 01.40, oplyses det i retsmødet.

Inden dommeren lukkede dørene, kom den 17-årige, der er spinkel af bygning og har langt hår, ikke selv til orde. Han havde røde øjne.

Repræsentanter for hans hjemkommune var også mødt op i retten.

Siden 1. juli har det været tilladt for 17-årige at køre bil uden ledsager mellem klokken 05 og 20.

Kiruna Kirke er efter en omfattende flytning onsdag eftermiddag ankommet til sin nye placering i Kiruna i det nordlige Sverige.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kirken, der er opført i rødmalet træ, er blevet transporteret fem kilometer på en blokvogn med 220 hjul.

Kirken vejer 672 ton og er 40 meter lang og bred.

Bygningen er blevet flyttet på grund af fare for, at jorden under den vil styrte sammen som følge af minedriften i Kiruna.

Inden kirken, der er bygget mellem 1909 og 1912, rullede ind på sin nye placering, skulle den ifølge TT gennem to mindre sving og over en lille bakke.

Undervejs onsdag har Sveriges kong Carl Gustaf overværet den ekstraordinære kirkeflytning, som har trukket mange tilskuere til Kiruna, og som er blevet dækket af både svenske og udenlandske medier.

Ifølge TT sluttede kongen sig til projektlederen for flytningen, Stefan Holmblad Johansson, mens kirken blev transporteret.

– Det er skønt, at I kan flytte den kirke, som betyder så meget, sagde kong Carl Gustaf til projektlederen.

Der skal et enormt køretøj til at flytte så stor en bygning. Man forventede, at det blot ville køre 500 meter i timen, men under transporten kom det på et tidspunkt op på 800 meter i timen.

Føreren Sebastian Druker fra Argentina viste kong Carl Gustaf, hvordan han styrer maskinen.

– Det var fint!, siger Sebastian Druker om det royale møde til TT.

– Det var mit første møde med en konge ved min første flytning af en kirke.

Kiruna er en lille, arktisk by med 18.000 indbyggere i det nordligste Sverige.

Der udvindes jernmalm i minen under byen, og minen er løbende blevet udvidet, hvilket har skabt risiko for underminering.

Det betyder, at store dele af Kiruna centrum er blevet – eller er i gang med at blive – flyttet til ny og mere sikker placering.

Det inkluderer adskillige kulturelle bygninger, herunder byens berømte kirke.

Den har været lukket i over et år for at gøre klar til flytningen. Nu er den ankommet til sin nye placering i det nye centrum af Kiruna, hvor der er udsigt til den lokale svømmehal og rådhuset.

De Radikale vil ikke lige nu udpege en statsministerkandidat, som partiet kan stå bag ved næste folketingsvalg, der skal finde sted om maksimalt 15 måneder.

Det siger politisk leder Martin Lidegaard (R) onsdag på et pressemøde på Københavns Hovedbanegård forud for partiets sommergruppemøde.

– Vi kan sådan set samarbejde glimrende med begge de partier, altså Socialdemokratiet og Venstre.

– Så længe vi kunne få en hurtig grøn omstilling og kunne begynde at prioritere ikke bare Arne og ulve, men også børn, vores unge og deres uddannelser, siger Martin Lidegaard.

Med “Arne” henviser Martin Lidegaard til aftalen om Arne-pensionen, som handler om retten til en tidligere tilbagetrækning. I forhold til ulve handler det om ulvedebatten, som har kørt de seneste måneder, og som handler om, hvad der skal gøres ved de ulve, som render rundt i Danmark.

Inden folketingsvalget vil partiet meddele, hvem partiet stiller sig bag.

– Vi kommer helt sikkert til at melde ud, hvem vi peger på, og hvem vi ikke peger på inden næste folketingsvalg, siger Martin Lidegaard.

Det næste folketingsvalg skal finde sted senest 31. oktober 2026, men det er som bekendt statsministeren – altså Mette Frederiksen (S) for nuværende – som bestemmer, hvornår der skal trykkes på valgknappen.

– Den, der er mest klar til at levere på det, der betyder noget for os, kommer til at afgøre det. Det er børn, unge og det grønne.

– Det er det, vi kommer til at navigere efter, når vi skal tage stilling til det parlamentariske, og hvem vi gerne vil i regeringen med og gerne vil gøre til statsminister, siger Martin Lidegaard.

Foreløbig er det kun statsminister Mette Frederiksen (S), som er statsministerkandidat. Hverken Troels Lund Poulsen (V) eller andre har meldt sig.

Men flere borgerlige partier har peget på Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat. Senest åbnede Liberal Alliance for, at partiet godt kan pege på den nuværende forsvarsminister. Tidligere har De Konservative og Dansk Folkeparti mere klart udtalt, at de peger på Troels Lund Poulsen.

– Jeg konstaterer, at landskabet bevæger sig i øjeblikket, og at flere fra den blå side kigger mod Troels Lund Poulsen. Så lad os nu se, hvad der sker de kommende måneder, siger Martin Lidegaard, som ellers ikke vil kloge sig på, hvad blå blok har af tanker om sagen.

Men Martin Lidegaard vurderer dog, at partierne i blå blok nok skal komme frem til, at det vil være en fordel at have en statsministerkandidat.

Når børn begynder i skolen, er mange af dem glade for at læse. Men fra 4. klasse går det ned ad bakke for læselysten.

Lavpunktet nås i 7. og 8. klasse, hvorefter glæden ved at læse stiger en smule i 9. klasse.

Det viser en undersøgelse af læseglæden hos knap 6000 folkeskoleelever fra 0.-9. klasse i Rudersdal Kommune.

Det er både forhold i og uden for skolen, der er skyld i den faldende læselyst, lyder det fra lektor Simon Skov Fougt, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

– Eleverne giver udtryk for, at de oplever at have mindre indflydelse på, hvilke tekster de læser i skolen, jo højere vi kommer op i klassetrin.

Her er der plads til forbedringer, når det gælder motivationen for at læse, mener forskeren.

– Måske skal vi give eleverne lidt mere indflydelse på, hvad de læser, og måske skal lærerne være bedre til at forklare, hvorfor eleverne skal læse de forskellige bøger.

– I et motivationsperspektiv er det langt bedre at få at vide, at “du skal læse fordi”, frem for “du skal læse den her bog”, siger Simon Skov Fougt.

Undersøgelsen viser også, at smartphonen er en af de store syndere, når det gælder børns manglende læseglæde.

Allerede i børnehaveklassen er der en mindre gruppe elever, der bruger mere end fem timer om dagen på skærmen i fritiden.

– Jeg kan se, at elevernes tidsforbrug på sociale medier stiger voldsomt op gennem klassetrinene.

– Hvis en elev for eksempel har fem timers fritid og bruger de fire på sociale medier, så er der ikke meget tid tilbage til at læse i.

Det bør give anledning til overvejelser hos nogle forældre, mener han.

– Der ligger også et opdragelsesmæssigt budskab i den her rapport – at forældrene tager mere ansvar for deres børns brug af smartphones og sociale medier, siger Simon Skov Fougt.

En international læseundersøgelse har tidligere slået fast, at læselysten på 4. klassetrin har været faldende siden 2011.

Men det er ifølge forskeren første gang, at samtlige elevers læseglæde systematisk er kortlagt på tværs af alle klassetrin i en kommune.

Selv om undersøgelsen gælder elever i Rudersdal, der betegnes som en ressourcestærk kommune, er der ifølge lektoren formentlig tendenser, der gør sig gældende flere andre steder.

– Når elever for eksempel giver udtryk for, at de oplever mindre indflydelse på, hvad de læser, så tror jeg også, at det gør sig gældende i andre kommuner, siger Simon Skov Fougt.