Seneste nyheder

USA’s præsident Donald Trumps administration har ophævet et regeringsnotat, som blev til under forgængeren Joe Biden, og som sikrede kvinder adgang til abort i akutte tilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge notatet skulle hospitaler udføre abort på en kvinde, hvis der var tale om et akut tilfælde – også selv om den enkelte delstat havde indført et forbud mod abort. Notatet henviste til en føderal lov, der sikrer, at patienter kan modtage akut “stabiliserende behandling”.

Notatet kom i juli 2022 – kort tid efter at USA’s højesteret i måneden forinden havde omstødt en afgørelse fra 1973. Afgørelsen fra 1973 havde indtil da givet kvinder i USA ret til abort.

Ifølge agenturet Centers for Medicare & Medicaid Services (CMS), som er en del af det amerikanske sundhedsministerium, afspejler notatet ikke den nuværende administrations politik.

Derudover oplyser CMS, at det “vil arbejde med at udbedre enhver opfattet juridisk forvirring og ustabilitet skabt af den tidligere administrations handlinger.”

Det er ikke første gang, at der er sket ændringer under Trumps anden præsidentperiode, når det gælder abortspørgsmålet i landet.

Kort efter sin indsættelse i januar annullerede præsidenten to dekreter, som Joe Biden underskrev for at beskytte adgangen til fri abort i USA.

Dekretet havde til formål at udvide adgangen til nødprævention og beskytte amerikanske kvinders sundhedsdata.

Imens skulle det andet dekret gøre det muligt for kvinder, der ikke kunne få en abort i deres egen delstat, at få udført en abort i en anden delstat.

Forinden annulleringen af de to dekreter havde Donald Trump sendt en videohilsen til abortmodstandere, der var til demonstration i forbundshovedstaden Washington D.C.

Her lovede præsidenten abortmodstanderne, at han ville værne om bevægelsens “historiske fremskridt”.

Ifølge Guttmacher Institute, som kæmper for abortrettigheder, havde 13 amerikanske delstater – primært i den sydlige og østlige del af landet – “et totalt abortforbud” per 28. maj.

Selv om disse stater generelt har snævre undtagelser, i tilfælde af at den gravide kvindes liv er i fare, er det uklart, hvad der i henhold til lovgivningen omfattes af at være i en livstruende tilstand. Det skriver AFP.

Et borgerforslag om at der skal være landsdækkende efterfødselsklinikker har rundet 50.000 underskrifter.

Det fremgår af borgerforslag.dk. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Ifølge borgerforslaget bør der oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker med specialiseret tværfagligt personale, og det skal erstatte den otte ugers undersøgelserne hos de praktiserende læger, som tilbydes i dag.

Det har blot taget borgerforslaget halvanden uge at få indsamlet over 50.000 underskrifter. Borgerforslaget har således været at finde på hjemmesiden siden 25. maj.

Ifølge borgerforslaget rammes for mange kvinder af fødselsskader.

– Og det er oftest ekstremt svært at få hjælp – især hvis ikke man er ressourcestærk nok til selv at opsøge den korrekte hjælp og har råd til at betale for den, står der i borgerforslaget.

Den otte ugers undersøgelse hos den praktiserende læge er ikke nok ifølge borgerforslaget. For “langt de fleste bliver det udelukkende en snak om prævention og sexliv og kun måske et hurtigt tjek af knibefunktionen”, hvilket ikke er godt nok, lyder det.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Bag borgerforslaget om efterfødselsklinikker står Michella Meier-Morsi Hørsholm. Hun og hendes mand, Mark, er forældre til tvillingepiger og trillingedrenge.

Tiden med operationer langt fra Natos territorium i lande som Afghanistan ser ud til at være slut. Nu er Nato på vej tilbage til klassisk forsvar af eget territorium.

Det blev understreget på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

Her fastslog Natos generalsekretær, Mark Rutte, at han forventer, at Nato-landene torsdag bliver enige om nye styrkemål, når de mødes i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Styrkemålene kommer til at reflektere et klassisk forsvar for eget territorium:

– Luftforsvar, langtrækkende missiler, logistik samt store troppeformationer er blandt topprioriteterne.

– Vi har brug for flere forsvarskapaciteter for at forsvare os, siger Mark Rutte.

Udmeldingen kommer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Den russiske angrebskrig har flyttet Natos fokus tilbage på eget territorium.

Særligt den østlige flanke, hvor der ifølge Mark Rutte er brug for flere soldater og våben for at afskrække Rusland fra et angreb på Nato-landene.

– Vi skal være en stærkere alliance. Ingen skal nogensinde tænker i at angribe os, siger Mark Rutte.

Han fastslår, at Nato er klar til at modstå et russisk angreb i dag. Men den russiske oprustning går så hurtig på grund af krigen i Ukraine, at Nato også bliver nødt til at opruste.

Ellers vil Rusland ifølge Rutte kunne angribe et Nato-land om tre til fem år.

Torsdagens forsvarsministermøde forventes at blive afgørende for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

Hvis det lykkes at få styrkemålene på plads, så kan Nato-landenes ledere på topmødet enes om, hvor mange penge landene fremover skal afsætte til forsvar.

Mandag fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at støtte Mark Ruttes forslag om at hæve målsætningen fra to procent af bruttonationalproduktet (bnp) til 3,5 procent af bnp.

Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.

Samlet set vil det indfri USA’s præsident Donald Trumps krav om, at Nato-landene skal bruge fem procent på forsvar.

Det vil kunne mærkes, fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) mandag, hvor hun deltog i et topmøde i Vilnius med fokus på forsvar.

– Det her kommer til at blive rigtigt dyrt. Det er rigtigt dyrt allerede.

– Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsagn og prioriteringer, sagde Mette Frederiksen.

Mandag varslede hun en økonomisk plan i efteråret, der skal vise, hvordan regeringen vil betale det store milliardbeløb, som oprustningen vil kræve.

Med den såkaldte Accelerationsfond har regeringen afsat ekstra 50 milliarder kroner i 2025 og 2026 til investeringer i forsvar. Det vil bringe Danmark op på 3,2 procent af bnp.

Når pengene i fonden løber ud, venter der dog svære prioriteringer for politikerne på Christiansborg.

Her skal de finde veje til, at Danmark kan opretholde de høje mål for investeringer i forsvar.

Mark Rutte har lagt op til, at målene skal være indfriet inden 2032. Mette Frederiksen ønsker dog, at Danmark indfrir dem senest i 2030. Dermed skal der findes en løsning, inden pengene i fonden er brugt.

Rammerne for en længe ventet uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark er nu faldet på plads.

Det bliver en historisk afdækning af adoptioner til Danmark fra 70 lande i perioden 1964-2016, hvor blandt andet myndighedernes praksis skal undersøges.

Det fremgår af en politisk aftale, der onsdag er indgået mellem regeringen og SF og De Konservative.

Der er i alt afsat 22,8 millioner kroner til at gennemføre den uvildige undersøgelse. Det fremgår ikke, hvornår den præcis sættes i gang, og hvornår arbejdet skal være færdigt.

Undersøgelsen blev oprindelig politisk besluttet i 2023, men det har været en langvarig proces at blive enige om rammerne for den.

En samlet opposition har flere gange krævet, at undersøgelsen også skulle kunne placere et juridisk ansvar og ikke blot være en historisk afdækning.

Det har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afvist, og sådan er det nu endt i aftalen.

– Jeg rigtig glad for, at vi nu kan igangsætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen fra alle de lande og områder, som Danmark har adopteret fra frem til 2016. Det skylder vi de adopterede, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse.

– Samtidig sætter vi massivt ind – både her i Danmark og i fire afgiverlande – med hjælp, støtte og rådgivning til voksne adopterede, så de kan få langt bedre indsigt i deres egen historie end i dag.

Flere danske medier har fjernet annoncer, som angiveligt var blevet betalt af den israelske regering.

Det skriver både Journalisten og Berlingske.

Fagbladet Journalisten beskriver en hændelse, hvor en reklamevideo i TV 2’s redaktionelle liveblog formidlede et budskab om, at Hamas skulle lægge sine våben og frigive gidsler.

– Hamas, frigiv gidslerne, læg jeres våben. Stop krigen, lød det blandt andet.

Efter reklamevideoen fulgte TV 2’s egen video, der viste en palæstinensisk mand, som havde mistet sin bror, der ventede på nødhjælp.

TV 2 har fjernet annoncen og udelukket annoncøren fra mediets systemer, som bygger på Googles annoncenetværk.

Annoncen brød TV 2’s retningslinjer, hvor mediet kræver en tydelig afsender, og at annoncen ikke må ligne redaktionelt indhold, skriver Journalisten.

Ifølge Journalisten har Ekstra Bladet også oplevet annoncerne og efterfølgende blokeret dem.

Berlingske skriver, at bannerreklamer om truslen mod Israel fra blandt andre Hamas blev vist på medier i Berlingske Media.

I reklamen citeres et højtstående medlem af Hamas for at sige, at Hamas vil gentage sit angreb på Israel 7. oktober.

Berlingske skriver, at annoncen er købt gennem Googles annonceplatform og siden blevet fjernet, da den brød mediehusets retningslinjer.

Afsenderen af annoncerne er ifølge både Journalisten og Berlingske angivet som Israeli Government Advertising Agency, som hører under den israelske stat.

Men ifølge Berlingske Media var det ikke verificeret, at Israeli Government Advertising Agency faktisk var afsenderen.

Det siger Lisbet Røge Jensen, der er kommerciel direktør i Berlingske Media, til Berlingske.

Derfor blev den fjernet.

– Annoncen havde ingen tydelig afsender – og det er vigtigt, at det er tydeligt, hvem vi annoncerer for. Og derfor fjernede vi den, siger hun til mediet.

Google skriver i et svar til Berlingske, at man ikke tillader annoncer, som indeholder chokerende eller voldeligt indhold, og at man har fjernet nogle af de pågældende annoncer efter at have undersøgt sagen.

Realitystjernen Elvira Pitzner vil i en ny bog fortælle sin “sandhed om, hvad der faktisk skete”, da hun blev fængslet i ørkenbyen Dubai.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Bogen har været mere end et år undervejs og er nu klar til at lande fysisk i jeres hænder, skriver hun om bogen, der er blevet til i samarbejde med journalist Johanne Ramskov Erichsen.

Elvira Pitzner har tidligere fortalt om sin oplevelse i Dubai – blandt andet i en TV 2-dokumentar. Det fremgår ikke af Instagram-opslaget, hvad der ventes at være af nye oplysninger i bogen.

Den 30. november 2023 blev hun sammen med forretningsmanden Mortada Haddad anholdt og varetægtsfængslet på en rejse til Dubai. Hun var fængslet i tre dage.

Elvira Pitzner blev anholdt, fordi hendes ekskæreste bokseren Milad Saadati anklagede hende for utroskab.

Milad Saadati påstod, at Pitzner og Mortada Haddad var kærester, hvilket de begge afviste på daværende tidspunkt.

Retten i Dubai endte med at frikende Elvira Pitzner. Retten anerkendte, at Pitzner og Saadati ikke var gift.

Med et islamisk ægteskab underlægger man sig sharialoven. I De Forenede Arabiske Emirater betyder det, at man under artikel 356 kan anklages og dømmes for utroskab.

Bogen udkommer 26. august og bliver udgivet af Politikens Forlag.

Foruden historien fra Dubai handler bogen også om Pitzners liv “i tv-programmer og på sociale medier, mens hundredtusinder har fulgt med”. Det fremgår i beskrivelsen af bogen hos onlineboghandleren Saxo.

– Det er også en historie om at være datter af en diamanthandler og om at mangle en far. Og om at være fanget i usunde parforhold, hvor ét alligevel tager prisen som det værste, fremgår det på Saxo.

Elvira Pitzner er blandt andet kendt fra TV 2’s dokumentarserie om Pitzner-familien, “Diamantfamilien”. Derudover har hun medvirket i en række realityshows.

Den amerikanske superstjerne Sabrina Carpenter kommer fredag med ny musik.

Det afslører hun i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor det fremgår, at sangen har titlen “Manchild”.

– Denne her handler om dig, skriver hun uden at uddybe, hvem hun henviser til.

Opslaget er flankeret af et billede, hvor det ser ud, som om den 26-årige sanger står og blaffer på en landevej.

Sabrina Carpenter slog igennem med sangen “Espresso”, som sidste år gik hen og blev et internationalt hit.

Derudover er hun kendt for sange som “Please Please Please” og “Taste”. På Spotify har hun omkring 63,5 millioner lyttere om måneden, fremgår det på musikstreamingtjenesten.

Spotify har kommenteret nyheden fra musikeren:

– Sabrina sagde, at I alle har brug for endnu en sommersang, lyder det i en kommentar til opslaget.

I et interview med B.T. onsdag indrømmer den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen, at han har downloadet filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Men han nægter sig stadig skyldig og går efter en frifindelse i sagen, hvor han er tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale med børn.

Det fastslår hans forsvarer, Berit Ernst.

– På baggrund af den forklaring, han er kommet med, er det min opfattelse, at det ikke er en situation, som loven har tiltænkt, at man skulle straffes for, siger hun til Ritzau.

Hvis han ikke kan frifindes, skal alternativet være at gøre ham straffri, mener advokaten.

Sass Larsen fortæller i B.T.-podcasten “Q&CO”, at han har downloadet overgrebsmateriale for at lede efter overgrebsmateriale med sig selv som barn.

Han fortæller, at det gjorde han, fordi han i 2018 modtog et link i en mail, og da han trykkede på linket, kunne han se et videoklip med et seksuelt overgreb mod sig selv, da han var tre år gammel i 1969.

B.T. har ikke set den video, som Sass henviser til i interviewet.

I sagen er Sass tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Trods de store mængder materiale fastholder advokaten, at Sass bør frifindes eller gøres straffri, da han ifølge sin egen forklaring ledte efter materiale, hvor han selv var med som barn.

– Jeg kan ikke rigtigt kommentere på sagens indhold. Men jeg kommer til at gøre gældende, at man skal frifindes eller være straffri i en sådan situation, siger Berit Ernst.

Spørgsmål: Du siger, at det var ikke det, som loven var tiltænkt, men vil man ikke gerne straffe, at man kigger på børneporno – uanset hensigten?

– Problemet er, at så kommer jeg til at kommentere på sagens indhold, hvis jeg skal understøtte det, siger hun og henviser igen til, at hun går efter frifindelse eller straffrihed:

– Loven er, at vi ikke skal have folk, der sidder og kigger på det her materiale og besidder det med henblik på seksuel nydelse. Og når hans forklaring er en anden, så er det min opfattelse, at vi er i det, der hedder materiel atypicitet, hvor vi rammer en situation, som loven ikke var tiltænkt.

– Og så er det, at man kan gå ind og sige, at man enten bliver frifundet eller straffri, siger Berit Ernst.

Spørgsmål: Kunne alle så ikke komme med denne her forklaring?

– Jeg forholder mig til denne her sag og den forklaring, han kommer med. Det er et velkendt fænomen i juraen, og det er det, jeg kommer til at gøre gældende, siger hun.

Advokaten fortæller også, at hun vil henvise til tidligere praksis, når hun argumenterer Sass Larsens sag, som kommer for Københavns Byret 21. august.

Sass Larsen er i sagen også tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Også den anklage nægter han sig skyldig i.

Berit Ernst afviser at forholde sig til, hvilken straf Henrik Sass Larsen bør få, hvis retten ikke mener, at han kan frifindes eller gøres straffri.

Onsdag begynder en retssag i den svenske hovedstad, Stockholm, hvor en svensk statsborger er anklaget for krigsforbrydelser og terrorisme.

Sagen handler om, at Islamisk Stat (IS), der af EU og USA betegnes som en terrorgruppe, brændte en jordansk pilot levende og optog det på video.

32-årige Osama Krayem er anklaget for medvirken til drabet. Han afsoner en lang fængselsstraf i Frankrig for medvirken til terrorangreb, men er midlertidigt i Sverige under retssagen.

Baggrunden for sagen er en hændelse, hvor et jordansk fly den 24. december 2014 blev skudt ned over Syrien. I flyet sad en pilot, som blev taget til fange af IS, har det svenske nyhedsbureau TT tidligere berettet.

Den 3. februar 2015 udsendte IS en video.

Den unge pilot sad i et udendørs bur. Han blev hældt over med benzin, der blev stukket ild til ham, og han brændte ihjel.

Ifølge den svenske anklagemyndighed var en af de tilstedeværende IS-folk Krayem. Han stod bevæbnet og maskeret og så på, mens piloten blev brændt levende.

Det vides ikke, hvornår piloten døde. Men det er sket mellem den 24. december 2014 og den 3. februar 2015.

Sagen er usædvanlig, da de andre personer, der var involveret i drabet, formodes at være døde. Det har anklager Henrik Olin sagt til nyhedsbureauet AFP.

Osama Krayem er tidligere blevet idømt 30 års fængsel i Frankrig for sin medvirken i terrorangrebene i Paris 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt.

Derudover er han også fundet skyldig i at have medvirket til terrorangrebene i hovedstaden Bruxelles i 2016, hvor 32 personer blev dræbt, efter at flere bomber blev detoneret i lufthavnen og en tredje på en metrostation. Her blev han idømt livsvarigt fængsel i Belgien.

Den 32-årige har ifølge TT erkendt, at han var til stede, da piloten blev brændt. Men han afviser at have deltaget i drabet.

Retssagen behandles i tingsretten i Stockholm og afsluttes efter planen 26. juni.

En kvinde er onsdag morgen kommet alvorligt til skade i en højresvingsulykke på Nørrebro i København.

Kvinden var på cykel og er blevet påkørt af en højresvingende lastbil i krydset mellem Mimersgade og Hamletsgade. Politiet fik anmeldelsen klokken 07.42, fortæller vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

– Der er sket alvorlig personskade, siger vagtchefen.

Den 37-årige kvinde var ved bevidsthed, da hun blev bragt til hospitalets traumecenter.

De pårørende er underrettet.

Politiet har afspærret på stedet, hvor en bilinspektør skal foretage undersøgelser. Trafikken kan dog passere.

– Der er åbnet for trafik, men der opleves udfordringer med fremkommeligheden på stedet. Vi opfordrer til, at der vises tålmodighed, skriver Københavns Politi på X.

Antallet og andelen af danskere, der lever længere end 80 år, bliver stadigt større.

I dag udgør denne aldersgruppe 5,7 procent, men om bare 14 år – i 2039 – vil de udgøre 8 procent af befolkningen.

Og kigger vi frem mod 2070, vil der være 650.000 personer eller 10,3 procent af befolkningen, som er fyldt 80 år eller mere.

Det viser en fremskrivning af det fremtidige befolkningsgrundlag i Danmark, som Danmarks Statistik har foretaget.

Tallene vil, hvis de holder stik, udgøre en udfordring for de offentlige finanser fremover, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Ældre er nemlig typisk oftere i kontakt med sundhedsvæsnet og modtager som oftest folkepension.

– Det er samtidig udfordrende, at der stort set ikke bliver flere personer i aldersgruppen 20 til 64 år i 2030, der betaler en meget stor del af de samlede skatteindtægter, fordi det er i disse år man primært er tilknyttet arbejdsmarkedet, siger Tore Stramer.

Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver hos Sampension, hæfter sig dog ved, at mange flere end tidligere i dag sparer op til alderdommen via arbejdsmarkedspensioner.

Det er medvirkende til at lette pensionspresset på de offentlige kasser.

Helle Dalsgaard opfordrer alligevel til, at man sikrer sig, at pensionsopsparingen kan række længere, end man måske lige regner med.

– For selv om danskerne generelt sparer mere og mere op, betyder den længere levetid, at opsparingen alt andet lige også skal række i flere år, hvilket kan have betydning for levestandarden som pensionist, siger hun.

Danmarks Statistiks fremskrivning tager udgangspunkt i nogle forudsætninger og antagelser om, hvordan til- og fraflytning, dødelighed og fertilitet vil udvikle sig, og at udviklingen fra de seneste år fortsætter.

Derfor er den omfattet med en vis usikkerhed og rammer ikke nødvendigvis helt præcist.

Nato-øvelser i Østersøen i den kommende måned betragtes af Rusland som Natos forberedelser på en potentielt militær konflikt med Rusland.

Det siger viceudenrigsminister i Rusland Aleksandr Grusjko til det russiske nyhedsbureau Tass i en udtalelse.

– Hvis vi ser på de her øvelsers fokus, deres koncept, organiseringen af soldaternes indsættelse, soldaterne selv, deres egenskaber og deres opgaver på øvelserne, så er det her en kamp mod en sammenlignelig modstander, siger Gruskjo.

Nato afholder i juni den årlige øvelse Baltops i Østersøen og de omkringliggende regioner.

Ifølge Forsvaret har øvelsen til formål at “træne og øve Nato-enheders evne til at udføre integrerede sømilitære operationer sammen”, lyder det på hjemmesiden.

– Øvelsen skal sikre, at styrkerne er trænede, i stand til at operere sammen og er klar til at reagere på enhver trussel mod sikkerheden i stater i Østersøregionen.

Formålet er desuden at “vedligeholde og opretholde de allierede landes sømilitære beredskab”.

I maj skrev den tyske avis Bild, at Rusland en måned tidligere end normalt tog hul på sin årlige øvelse i Østersøen.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skrev ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Rusland i sidste uge sejlede 20 krigsskibe ind i området samt 3000 soldater og også luftbårne styrker.

Russiske øvelser i Østersøen er ikke usædvanligt, men den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, har sagt til det finske medie Yle, at den russiske aktivitet i farvandet er steget betydeligt.

– Der har været militære eskorteaktiviteter med tilstedeværelse af væbnede styrker. Det er et helt nyt element, lød det ifølge det svenske nyhedsbureau TT fra forsvarsministeren.

To russiske militærfly mistænkes desuden for at have krænket finsk luftrum den 23. maj.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen modtog i 2018 et link i en mail, og da han trykkede på linket, kunne han se et videoklip med et seksuelt overgreb mod ham selv, da han var tre år gammel i 1969.

Det siger Sass i B.T.-podcasten “Q&CO”. Det skriver B.T.

Videoen blev startskuddet til, at Sass selv downloadede filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Materialet downloadede Sass for “at finde de skyldige”, siger han.

Sass er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Han nægter sig skyldig i tiltalen.

B.T. har ikke set den video, som Sass henviser til i interviewet.

Sagen med Sass skal for retten i august. Sass erkender i interviewet, som ifølge B.T. fandt sted 2. juni og varede tre timer, at det var en “stor fejl”, at han ikke kontaktede politiet og bad dem om at efterforske den påståede overgrebsvideo. Den modtog Sass ifølge ham selv via appen Wickr i 2018.

Linket i 2018 modtog Sass på hans daværende folketingsmail.

Sass var i mange år et fremtrædende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015, og han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

I 2021 modtog Sass ifølge ham selv igen en video. Den video har B.T. heller ikke set dokumentation for.

Denne gang modtog Sass angiveligt en video på Snapchat. I videoen står den 3-årige Sass ved siden af en sofa, mens en lille pige blev udsat for et overgreb. Mere konkret beskrives hændelsen ikke i artiklen fra B.T.

I podcasten læser han dog op fra prologen i en kommende bog. Her beskrives episoden i flere detaljer.

Sass forsøgte at skrive til afsenderne i begge tilfælde. Men det var angiveligt ikke muligt. Der er ifølge Sass ikke lyd på videoener.

B.T. har efterspurgt skærmbilleder eller andet, der kan bevise, at Sass har modtaget videoerne, som han omtaler i interviewet. Det har Sass ikke, oplyser han til mediet.

Sass har i forbindelse med, at det kom frem, at han var tiltalt i sagen, sagt, at han aldrig har gjort et barn fortræd, og at han aldrig kommer til det.

Det er også kommet frem, at han 10. juni selvudgiver en bog. Den får titlen “Tilbageslag” og vil ifølge Sass selv fortælle hans version af sagen. B.T. har læst et udkast til bogen, og han læser altså også et uddrag fra bogen højt i podcasten.

Fra 2018 og flere år frem har Sass ifølge ham selv downloadet overgrebsmateriale med børn fra ét til tre år.

Sass udtaler, at han ikke har set videoerne til ende. Sass har kun set efter sig selv i videoerne, som han ikke har set til ende, siger han. Herefter har Sass slettet videoerne, lyder det fra eksministeren.

– Jeg tænker ikke på, det er kriminelt, men jeg tænker hele tiden på, at det ikke duer. Der er mange gange, hvor jeg lægger det fra mig, siger Sass og tilføjer:

– Jeg ser ikke mig selv gøre noget kriminelt, jeg ser mig selv lede efter mig selv.

Sass-sagen så dagens lys i marts og har været et stort samtaleemne, også på Christiansborg, hvor selv statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret på den og kaldt tiltalen “alvorlig”.

Sass var en central figur i Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet og var gruppeformand fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Interviewet med Sass udkommer i fire afsnit i podcasten. De første to afsnit er ude nu, mens der kommer nye afsnit torsdag og fredag.

Ritzau forsøger onsdag at få et interview med Henrik Sass Larsen.

En australsk kvinde, som er anklaget for at dræbe tre personer ved at have puttet giftige svampe i deres frokost, fortæller i retten, at hun muligvis uforvarende har brugt “vildtindsamlede” svampe i maden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at den 50-årige Erin Patterson onsdag har vidnet i sagen.

Patterson er anklaget for drab på sin svigermor, svigerfar og sin mands tante. Hun er desuden anklaget for drabsforsøg på sin mands onkel, som overlevede det giftige måltid.

Hun fastholder dog selv, at måltidet blev forgiftet ved et uheld og nægter sig skyldig i sagen.

Og Patterson var tydeligt følelsesmæssigt berørt, da hun i retten onsdag fortalte om den dødelige frokost, der fandt sted i juli 2023.

Her havde Patterson bedt sin mand, Simon, om at invitere hans familie til en familiefrokost i hendes afsidesliggende hjem i den australske delstat Victoria.

Erin Patterson og Simon var på stadig gift på papiret, men de var gået fra hinanden, skriver AFP. Simon valgte ikke at deltage i frokosten, da det gjorde ham “utilpas”, har det lydt under tidligere retsmøder.

Efter at have fået serveret Pattersons beef Wellington blev de fire gæster syge.

Ifølge Patterson selv valgte hun under tilbedelsen af retten at tilføje tørrede svampe, da den smagte “lidt kedeligt.”

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, men det er muligt, at de er blevet blandet med vildtindsamlede svampe, siger hun.

– Jeg besluttede mig for at putte tørrede svampe fra købmanden i, siger hun i retten.

– Nu tænker jeg, at der er en mulighed for, at der også var vildtindsamlede svampe deri.

Under tidligere retsmøder har kvinden fortalt, at hun begyndte at samle svampe i naturen i 2020, som var præget af coronanedlukninger.

En amerikansk fordobling af importtolden på stål og aluminium fra 25 til 50 procent er onsdag morgen klokken 06.01 trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede forøgelsen fredag i sidste uge under et besøg hos stålproducenten U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

– Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, sagde præsidenten i talen til stålarbejderne i U.S. Steel.

Samme dag meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at også tolden på aluminium ville blive forhøjet.

Tirsdag aften underskrev Trump så det dekret, der formelt øger tolden på import af de to metaller, efter at han i marts indførte en told på 25 procent.

Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Kevin Hassett forklarer, at der ligger beregninger til grund for toldforøgelsen.

– Vi begyndte på 25 (procent, red.), men efter at vi havde læst endnu mere på tallene, indså vi, at det var en stor hjælp, men der var behov for endnu mere hjælp.

– Derfor begynder vi med 50 (procent, red.) fra i morgen (onsdag, red.), siger Kevin Hassett ifølge Reuters.

Toldforøgelsen gælder for alle lande med undtagelse af Storbritannien, der har aftalt en toldpause på 90 dage med USA. Storbritanniens aftale med USA gælder som minimum frem til 9. juli.

Tirsdag har Mexico anmodet om at blive fritaget for ståltolden på 50 procent. Økonomiminister Marcelo Ebrard mener ikke, at fordoblingen giver “mening”, da USA eksporterer mere stål til Mexico, end USA importerer.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, sagde i sidste uge, at toldforhøjelsen på stål og aluminium vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

– Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

– Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skrev Søren Friis Hansen i en kommentar.

Det københavnske gadebillede ventes de kommende dage at blive fyldt med musik og arrangementer som wrestling, frisører på vejen og DJ’s i alle afskygninger.

Det sker fra onsdag og frem til søndag, hvor festivalen Distortion, der er spredt over forskellige lokationer i København, løber af stablen.

Efter fem års pause vendte festivalen tilbage til Nørrebro sidste år – en succes, som næsten ikke engang festivalens stifter, Thomas Fleurquin, kunne tro på.

– Vi endte med kun at modtage to lydklager, hvor den ene var fra rengøringsarbejdet om natten. Vi er blevet modtaget så utrolig godt på Nørrebro, siger han.

En del af opskriften, som Distortion vil videreføre i år, er netop adskillelsen af musik og gratis aktiviteter, som der er rekordmange af i år.

– Der er kommet flere aktiviteter fra mange flere afkroge af Københavns kulturliv med danseskoler, pladeselskaber og sportsklubber, der deltager i begivenheden, siger Thomas Fleurquin og nævner, at der er mere end 70 aktiviteter.

Distortion består foruden af den gratis gadefest på Nørrebro, der foregår torsdag, af de mere musikcentrerede fester Distortion X på henholdsvis Rådhuspladsen og Nørrebro og Distortion Ø på Refshaleøen.

I årene op til coronapausen deltog op mod 100.000 mennesker dagligt i de åbne gadefester.

Det kastede mange klager af sig fra københavnere, og gadefesterne blev ifølge Distortion selv “for ucharmerende”. Flere beboere var utilfredse med blandt andet støj og offentlig urinering.

Thomas Fleurquin understreger, at Distortion er nået langt væk fra niveauet fra før corona og hen til et sted, hvor der er mere kulturel dybde.

Han kalder gadefesten på Nørrebro for en “folkefest, der hylder det lokale kulturliv og den lokale identitet”.

– Lokal kultur er selvfølgelig med til at skabe en helt anden stemning. Vi betragter de her gadefester som Københavns byfest. Det er det, vi prøver at skabe, siger han.

Mens gadefesten på Nørrebro er gratis, kræver det billet at deltage i Distortion X, Ø og flere af de andre Distortion-arrangementer.

Distortion slår dørene op onsdag på Rådhuspladsen.

Vietnam har onsdag droppet landets tobarnspolitik som følge af faldende fødselstal.

Det oplyser Vietnam News Agency ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er fremover op til det enkelte par at beslutte antallet af børn, skriver Vietnam News Agency.

Den hidtidige lovgivning i det kommunistiskstyrede land tillod kun hver familie at få et eller to børn.

De seneste tre år har Vietnam oplevet et historisk fald i fødselstallene. Fertilitetsraten faldt i 2024 til 1,91 barn per kvinde, fremgår det af tal fra sundhedsministeriet tidligere i år.

Sundhedsministeriet konstaterede, at Vietnam dermed er under det niveau, der kræves, hvis Vietnam skal fastholde sin befolkningsstørrelse. Det asiatiske land har en befolkning på omkring 100 millioner.

Tilbage i 2021 lå Vietnam over grænsen for reproduktion, da der blev født 2,11 barn per kvinde. I 2022 faldt fertilitetsraten til 2,01, og året efter til 1,96.

Den 22-årige kvindelige kontormedarbejder Tran Minh Huong fortæller onsdag til AFP, at ændringen ikke får betydning for hende. Hun har besluttet sig for, at hun ikke vil have børn.

– Selv om jeg er asiat, og de sociale normer tilsiger, at kvinder skal giftes og få børn, så er det for dyrt at have børn, siger Tran Minh Huong til nyhedsbureauet.

De ældre udgjorde ifølge FN en stigende del af befolkningen i Vietnam i 2024.

Vinderen af præsidentvalget i Sydkorea, liberale Lee Jae-myung, vil forbedre båndet til nabolandet Nordkorea.

Det siger han i sin første tale til befolkningen, efter at han er blevet indsat som landets præsident natten til onsdag dansk tid.

– Uanset hvor dyrt det bliver, er fred bedre end krig, siger han.

Han lover desuden at “afskrække Nordkoreas nukleare og militære provokationer og samtidig åbne kommunikationskanaler”.

Nordkorea har ikke besvaret meldingen.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Han vandt en overbevisende sejr over den konservative Kim Moon-soo fra den skandaleramte ekspræsident Yook Suk-yeols tidligere parti, PPP.

Sydkorea har normalt en længere overgangsperiode, men eftersom valget blev afholdt som følge af Yoons rigsretssag, begynder Lees embedsperiode med det samme.

Lee Jae-myung var også den liberale kandidat ved det forrige præsidentvalg, der blev afholdt i 2022. Her tabte han snævert til Yoon.

Under Yoon har forbindelserne til Nordkorea været på et lavpunkt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Yoon chokerede landet og resten af verden, da han pludselig indførte undtagelsestilstand i Sydkorea i december sidste år.

Han blev sat for en rigsret, som nåede frem til, at Yoon skulle afsættes som følge af beslutningen. Yoon skulle have siddet som præsident frem til 2027.

Den nu afsatte Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser.

Lee overtager dermed styringen af et land, der stadig er rystet af uroen.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, lykønskede tidligere natten til onsdag Lee og udtrykte håb om et samarbejde med ham.

Alliancen mellem USA og Sydkorea er “ubrydelig”, sagde Rubio videre og henviste til “fælles værdier og dybe økonomiske bånd”.

Der er titusindvis af amerikanske soldater udstationeret i Sydkorea, som jævnligt deltager i fælles militærøvelser med Sydkorea.

Ved en årlig militærøvelse, der fandt sted i marts, affyrede Nordkorea flere ballistiske missiler. Nordkorea har kritiseret øvelserne mellem USA og Sydkorea og beskrevet dem som “provokerende handlinger”.

AFP

USA’s justitsministerium anklager to kinesiske statsborgere for indsmugling af en svamp, der potentielt kunne benyttes til at udføre “agroterrorisme” i det amerikanske landbrug.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Justitsministeriet har identificeret svampen som fusarium graminearum og oplyser videre, at svampen ifølge faglitteratur kan bruges som et “agroterrorvåben”.

I en udtalelse skriver ministeriet, at svampen forårsager “hovedskimmel” i bestemte afgrøder og årligt er ansvarlig for økonomiske tab for milliarder af dollar.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, siger ifølge ABC News i en udtalelse, at hendes ministeriums vigtigste opgave er at beskytte USA mod udenlandske fjender, der vil skade landet.

– Takket være hårdt arbejde fra dygtige advokater i ministeriet står den tiltalte – som i hemmelighed forsøgte at bringe et destruktivt stof ind i USA – over for flere år bag tremmer, siger Pam Bondi.

Ifølge det amerikanske forbundspoliti, FBI, medbragte den kinesiske forsker Zunyong Liu den uønskede svamp, da han i juli sidste år besøgte sin kæreste i USA.

Zunyong Liu har ifølge FBI indrømmet indsmugling af svampen. Han hævder, at den skulle bruges til forskning på University of Michigan, hvor hans kæreste arbejdede.

FBI er i besiddelse af en korrespondance, der indikerer, at kæresteparret skrev til hinanden omkring forsendelse af “biologiske materialer”.

Specialagent hos FBI i Detroit Cheyvoryea Gibson mener, at parrets handlinger “udgjorde en overhængende trussel mod den offentlige sikkerhed”.

De to kinesiske statsborgere er anklaget for indsmugling, afgivning af falske forklaringer og visumsvindel.

Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) kommer ikke til at uddele nogen nødhjælp i Gaza onsdag.

Det siger en unavngiven talsperson til nyhedsbureauet Reuters.

Uddelingen bremses, mens organisationen taler med Israels militær, IDF, om at styrke sikkerhedsforanstaltninger uden for GHF’s områder.

Tirsdag oplyste IDF, at det havde åbnet ild i nærheden af et GHF-område, hvor der blev uddelt fødevarehjælp.

Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC) oplyste efterfølgende, at 27 mennesker blev dræbt, og mere end 150 blev såret.

Gazas sundhedsministerium meddelte, at 27 palæstinensere blev dræbt, da de ventede på uddeling af nødhjælp nær byen Rafah.

Rafah ligger i det sydlige Gaza, der grænser op til Egypten.

Efter meldingen fra ministeriet lød det fra det IDF, at det havde affyret skud mod enkeltpersoner, omkring en kilometer fra et center der drives af GHF.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har fordømt drabene på palæstinenserne og kaldt dem “uacceptable”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han opfordrer til en uafhængig undersøgelse af skyderiet, og en talsmand for ham sagde tirsdag, at det er “uacceptabelt, at civile risikerer og i flere tilfælde mister livet, bare fordi de prøver at skaffe mad”.

IDF har oplyst, at hændelsen er under efterforskning.

Det Hvide Hus i USA har sagt, at det “undersøger rigtigheden” af meldingerne fra Gaza.

Israel er kommet under internationalt pres for at forbedre den humanitære situation i Gaza, hvor befolkningen efter Israels mere end to måneder lange bloklade har hårdt brug for mad.

Blokaden er blevet lempet, men organisationer har opfordret Israel til at tillade hurtigere leveringer af mere mad.

GHF er begyndt at uddele nødhjælp som led i et nyt system.

Israel håber, at det vil forhindre, at nødhjælp når frem til den militante palæstinensiske gruppe Hamas, mens FN kritiserer GHF for at gå uden om de normale systemer i Gaza.

GHF er støttet af USA’s administration og Israel og har fået kritik for at politisere uddelingen af nødhjælp i Gaza.

Kritikken går blandt andet på, at palæstinenserne ikke er blevet inddraget i beslutninger om organisationens arbejde i Gaza.