Seneste nyheder

Ukraine og USA kan underskrive en mineralaftale inden for 24 timer, hvis de sidste detaljer i aftalen kommer på plads.

Det oplyste Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, i en tv-tale ifølge nyhedsbureauet Reuters sidst på eftermiddagen onsdag.

Han beskrev aftalen som “en ægte partnerskabsaftale”, hvor fremtidig amerikansk støtte vil blive betragtet som en del af bidragene til fonden.

Der er foreløbig ikke givet flere detaljer om aftalen.

Også USA’s finansminister, Scott Bessent, vurderer, at en mineralaftale er lige rundt om hjørnet.

Herfra lyder det onsdag aften dansk tid, at USA er klar til at underskrive, men at Ukraine ville lave ændringer i aftalen i sidste øjeblik.

– Vi er sikre på, at de vil genoverveje det, siger Scott Bessent under et regeringsmøde i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

En unavngiven regeringskilde oplyste tidligere til Reuters, at en aftale kunne falde på plads allerede onsdag.

På daværende tidspunkt var det ikke bekræftet af nogen officielle kilder.

Samtidig oplyste regeringskilden, at vicepremierminister Julija Svyrydenko var rejst til USA på vegne af Ukraines regering for at underskrive aftalen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP’s oplysninger skal der med aftalen oprettes en fond, hvori midler fra udvinding af mineraler i Ukraine skal placeres. Pengene i fonden skal deles lige mellem Ukraine og USA.

Ukraines del af fonden bliver ikke påvirket af, hvor meget støtte landet har fået fra USA under krigen mod Rusland, oplyser den unavngivne kilde til AFP.

– Det skal sikre lighed mellem parterne. Der bliver etableret en investeringsfond, som skal bruges til investering i genopbygning, siger kilden.

USA og Ukraine har i løbet af de seneste måneder forhandlet om en aftale om udvinding af naturressourcer i Ukraine.

I februar lød det fra begge parter, at man var klar til at underskrive en aftale.

Men et besøg i Det Hvide Hus endte for den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs vedkommende i en form for skænderi med den amerikanske præsident og vicepræsident.

Det betød, at Zelenskyj forlod Det Hvide Hus uden at have underskrevet aftalen, og siden har de to nationer forsøgt at enes om en aftale på ny.

Ukraine og USA underskrev 18. april et notat, hvoraf det fremgik, at parterne ville afslutte forhandlingerne om en mineralaftale 26. april og underskrive en egentlig aftale så hurtigt som muligt derefter.

Under en rejse til USA i sidste uge mødtes Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, med den amerikanske finansminister, Scott Bessent.

Herfra rapporterede Sjmyhal om “god fremgang” i forhandlingerne med USA om mineralaftalen.

Sæsonen for luftvejssygdomme er ved at være slut.

Det siger Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder ved Statens Serum Institut (SSI).

– Nu er vi for alvor på vej ud af sæsonen. De forskellige luftvejsinfektioner er på vej ned, og de fleste ligger nu i et lavt niveau, siger hun.

Meldingen kommer på baggrund af den ugentlige opdatering på luftvejssygdomme fra SSI, der viser, at antallet af påviste tilfælde med influenza er faldet for ottende uge i træk.

I den forgangne uge har der været lidt flere end 100 tilfælde med influenzasmitte. Ugen inden var der omkring 300 smittetilfælde med influenza.

Siden sidste uge har smitten med influenza ligget på, hvad der anses for at være et middel niveau.

I løbet af vinteren og starten af foråret har influenzasmitten ligget på et højt niveau.

Bedre vejr er årsagen til, at smitten er faldende, siger Bolette Søborg.

– Vi går imod varmere tider, og det er almindeligt, at influenzasæsonen, som er den, der holder ved i længst tid, er på vej retur, når vi når hen i maj. Vi plejer at sige, at vi går ud af influenzasæsonen i uge 20, siger hun.

Smitten med RS-virus og covid-19 er ligeledes faldende i denne uges opdatering. For begge luftvejssygdomme ligger antallet af tilfælde på et lavt niveau.

RS-virus er en forkølelsesvirus, der ifølge SSI rammer de fleste børn flere gange i løbet af barndommen.

Små børn kan få vejrtrækningsproblemer, der kan give behov for indlæggelse.

Hos SSI forventer man, at smitten med influenza og RS-virus vil fortsætte med at falde den kommende tid.

– Influenza og RS-virus forsvinder aldrig helt, men vi forventer, at smitten vil ligge på et lavt niveau, indtil vi går ind i efteråret igen, siger Bolette Søborg.

Det er ifølge hende lidt sværere at forudsige, hvordan smitten med covid-19 vil udvikle sig.

– Sidste år rørte covid-19 lidt på sig hen over sommeren. Om det kommer til at ske igen, afhænger af, om der kommer en ny variant, men vi forventer ikke, at der kommer en stor bølge igen, siger hun.

Antallet af indlæggelser med influenza, RS-virus og covid-19 er faldende. De ligger alle tre på et lavt niveau, skriver SSI.

Tømmerhandelskæden Davidsen har nu fået endeligt grønt lys af konkurrencemyndighederne til at foretage et opkøb af tre mindre konkurrenter.

Det skriver Davidsen i en pressemeddelelse.

Opkøbet af Roslev Trælasthandel, CF Petersen & Søn og senest Tømmergaarden vil mere end fordoble Davidsens antal af butikker i Danmark.

Kæden går fra 22 til 48 forretninger her i landet, og derudover findes én butik i Grønland. Ifølge Davidsen gør det kæden til Danmarks største inden for trælast og byggeri.

– Vi er gået målrettet efter at blive en betydelig landsdækkende trælastkæde, og med 48 forretninger fordelt over hele landet vil dette mål være nået, siger administrerende direktør Henrik Clausen i meddelelsen.

– Vi ser de tre opkøb som en ideel udvidelse af vores position med henblik på at servicere det danske marked og de danske kunder endnu bedre.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

– Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en “uformel” snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

– En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

– En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekro i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

– Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

– Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

Det er nu fastslået, at det massive strømsvigt, der mandag ramte Spanien og Portugal, også betød døde telefon- og internetforbindelser i dele af Grønland.

Det skriver det grønlandske teleselskab Tusass på sin hjemmeside.

Det skyldes, at Tusass har en station på den spanske ø Gran Canaria, der sender data til en satellit, der forsyner kunderne i dele af Grønland med tele- og internetforbindelser.

– Det lange strømsvigt i Spanien gjorde, at noget af udstyret stoppede med at fungere, skriver Tusass.

Det fik konsekvenser for borgere i områderne Qaanaaq i det nordvestlige Grønland og Ittoqqortoormiit og Tasiilaq i det østlige Grønland.

Her oplevede borgere, at de ikke havde forbindelse til almindelige tjenester som telefoni, sms og internet mandag fra klokken 18.30 til klokken 00.36, skriver Tusass.

Gran Canaria er ifølge Tusass nøje udvalgt som mellemstation for grønlandsk teletrafik, fordi vejret er stabilt, det er tæt på satellitten, og fordi der er adgang til store mængder data.

Det er heldigvis sjældent, at udfordringer med strøm i Spanien kan påvirke kommunikationen i Grønland, lyder det fra driftsdirektør i Tusass Jonas Hasselriis.

– For at sikre bedst mulig service til Grønland er vi afhængige af internationale netværk.

– Derfor kan udfordringer med strøm i Spanien i sjældne situationer påvirke kommunikationen i Grønland, siger han i meddelelsen.

– Vi vil tage læringerne fra dette strømsvigt med i vores videre arbejde, siger Jonas Hasselriis.

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede det omfattende nedbrud mandag på Den Iberiske Halvø.

Passagerer strandede i tog. Fly blev aflyst på stribe. Hundreder sad fanget i elevatorer, mens millioner mistede både telefon- og internetforbindelse.

Tirsdag morgen var størstedelen af strømmen tilbage i både Spanien og Portugal.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at salget af elbiler kommer til at boome i de kommende år frem mod 2030. Her skal Danmark indfri målsætningen i klimaloven om reduktion af drivhusgasser.

Den årlige klimafremskrivning viser onsdag, at bestanden af elbiler i 2030 ventes at udgøre 1,4 millioner – cirka 45 procent af den samlede personbilbestand.

I klimafremskrivningen fra sidste år forventede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at bestanden af elbiler ville udgøre 925.000 biler. Det svarer til cirka 30 procent af den samlede bestand.

Den forventede udvikling vil kunne aflæses på CO2-regnskabet.

– Udledningerne fra personbiler skønnes reduceret med cirka 47 procent frem mod 2030, svarende til cirka 3,2 millioner ton CO2e (CO2-ækvivalenter, red.).

– Reduktionen afspejler særligt den fortsatte udvikling i salget af elbiler og dermed fortrængningen af nye benzin- og dieselbiler, fremgår det af fremskrivningen.

Danmark skal i henhold til klimaloven reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Det er sammenlignet med udledningerne i 1990.

Antallet af solgte elbiler i Danmark er steget markant. Denne udvikling ventes altså at fortsætte.

– Udskiftningen af benzin- og dieselbiler med enten elbiler eller mere energieffektive benzin- og dieselbiler er central for reduktionen af vejtransportens udledninger.

– I 2024 var nettoafgangen fra bilbestanden cirka 50.000 benzinbiler og cirka 64.000 dieselbiler.

– Hvormed udledningerne reduceres i takt med udfasningen af benzin- og dieselbiler, samt at udskiftningen til nye benzin- og dieselbiler medfører en mere energieffektiv køretøjsbestand, står der i fremskrivningen.

Antallet af benzin- eller dieselbiler ventes at blive reduceret med cirka 750.000 biler mellem sidste år og 2030.

Hos DI Bilbranchen siger branchedirektør Thomas Møller Sørensen, at det især er en stor import af brugte elbiler, der har givet “en mere realistisk prognose”.

– Det europæiske marked for elbiler er knækket i to, og det betyder groft sagt, at de elbiler, der endnu ikke kan sælges i Sydeuropa, ender med et blive eksporteret som brugte til Nordeuropa.

– Det nyder vi godt af, og derfor går det stærkt med den grønne omstilling på bilområdet i Danmark, siger han i en skriftlig kommentar.

DI ønsker, at Danmark permanent skal afskaffe registreringsafgiften på elbiler. I stedet vil DI have, at de danske bilejere skal betale lidt mere til den ejerafgift, som de løbende betaler for deres bil.

Skattestyrelsen efterlyser ejerne af i alt 20,5 millioner kroner, som står i danske banker.

Pengene fordeler sig på 8561 konti og omkring 105 depoter. Fælles for dem er, at borgerne, der har oprettet dem, ikke har givet de nødvendige identifikationsoplysninger.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

De manglende oplysninger betyder ifølge styrelsen, at bankerne ikke kan komme i kontakt med de berørte borgere.

Derfor efterlyser Skattestyrelsen ejerne på vegne af 16 banker i Statstidende.

I Statstidende offentliggøres lovpligtige meddelelser med retsvirkning for borgere, virksomheder og myndigheder.

Ulrick Junge, der er underdirektør i Skattestyrelsen, opfordrer til, at man kigger efterlysningen igennem.

– Kig efterlysningen i Statstidende igennem – og er du på listen, så tag kontakt til din bank.

– Det kan også være, at du genkender venner eller familie, der er flyttet til udlandet, på listen. Tag gerne fat i dem og få dem til at henvende sig til deres bank, siger han i meddelelsen.

De fleste konti indeholder mindre beløb på under 10.000 kroner. Men på godt 100 konti står der op mod 100.000 kroner, og på syv konti står der mellem 100.000 og 217.000 kroner.

– Uanset beløbets størrelse er det ærgerlige penge, man risikerer at miste.

– Derfor vil jeg gerne minde om, hvor vigtigt det er, at man giver de nødvendige oplysninger til sin bank – for eksempel oplysning om ny adresse – hvis man flytter ud af landet, siger Ulrick Junge i meddelelsen fra Skattestyrelsen.

De omkring 105 depoter har en samlet værdi af cirka 1,2 millioner kroner.

Adgangen til pengene har været spærret siden 1. januar 2024.

Med efterlysningen gives der nu en frist på et år, hvor man kan kontakte banken. Hvis det ikke sker, vil pengene tilfalde staten.

Det er femte gang, at Skattestyrelsen efterlyser ejere af uidentificerede konti og depoter.

I 2023 efterlyste styrelsen ejerne af 13,6 millioner kroner fordelt på 698 konti og 80 depoter.

Omkring halvdelen af ejerne henvendte sig ifølge Skattestyrelsen til deres bank eller pengeinstitut.

Danmark kommer i 2030 til at indfri klimamålet om en 70 procent reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Det vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en ny fremskrivning.

Her lyder skønnet nu, at udledningerne i 2030 vil være reduceret med 72 procent i forhold til basisåret 1990.

Det er første gang, at Klimaministeriet vurderer, at Danmark kommer til at opfylde klimamålet, der blev politisk vedtaget med klimaloven i 2020.

– Nu tyder det på målopfyldelse med en væsentlig sikkerhedsmargin, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, siger klimaminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

– Der er andre lande, der sætter sig mål, men de ser ikke ud til at nå det. Det er anderledes her – vi ser ud til at nå dem. Men vi skal huske, at det her en fremskrivning. Der skal ske noget ude i Danmark. Der skal ske det, som bureaukraterne kalder implementering.

Klimaministeriet udgiver klimafremskrivningen hvert forår.

Sidste år var vurderingen, at udledningerne i 2030 ville være reduceret med 68 procent. Der manglede 1,5 millioner ton CO2, men minusset er altså nu vendt til et plus på 1,5 millioner ton CO2 i forhold til målet.

Ifølge ministeriet er det særligt et stigende salg af elbiler og den grønne trepart, der nu gør, at målet forventes at kunne blive opfyldt.

De gode nyheder i fremskrivningen betyder dog ikke, at 2030-målet skal ændres.

– At vejrudsigten for klimaregnskabet ser godt ud, er ikke det samme, som at vi er i mål, siger Lars Aagaard.

– Så jeg synes, at vi skal holde fokus på implementeringen og nå det, vi har sat os for.

I februar vurderede Klimarådet, at regeringen havde anskueliggjort, at 2030-målet nås.

Ministeriets fremskrivning vurderer også, at Danmark i 2035 vil have reduceret med 80 procent, hvis der ikke kommer yderligere politiske tiltag.

I løbet af 2025 skal der som følge af klimaloven vedtages et 2035-mål i Folketinget. Regeringen har endnu ikke spillet ud med sit bud, og det kommer først “senere på sæsonen”, siger klimaministeren onsdag.

For første gang fremskrives der også frem til 2050, hvor der skønnes en reduktion på 88 procent. Usikkerheden bliver dog større, jo længere frem der kigges, lyder det.

Samtidig skønnes 2025-klimamålet på 50-54 procent nu opfyldt med 58 procent.

Russiske styrker har øget intensiteten i kamphandlingerne markant trods snak om våbenhvileforhandlinger.

Det siger den ukrainske forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, onsdag på beskedtjenesten Telegram.

Samtidig lyder det, at Rusland primært fokuserer kamphandlinger i retning mod Pokrovsk i Donetsk-regionen.

– På trods af højlydte udtalelser om parathed til indstille kampe i maj-helligdagene, har besætterne (russiske styrker, red.) markant øget intensiteten af kamphandlinger og fokuserer deres primære indsats i retning mod Pokrovsk, lyder det fra forsvarschefen.

Reuters har ikke umiddelbart haft mulighed for at verificere situationen på slagmarken, herunder intensiteten af Ruslands angreb.

I løbet af de seneste måneder har russiske styrker forsøgt at omringe den strategisk vigtige by Pokrovsk. Men ukrainsk modstand har forsinket de russiske fremskridt.

I Ruslands øjne er kontrol over Pokrovsk et vigtigt skridt mod at integrere hele Donetsk-regionen i Rusland. Landet kontrollerer allerede størstedelen af regionen.

Ukraine og dets vestlige allierede afviser Ruslands territoriale krav på Donetsk.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har varslet en midlertidig pause i kampene i Ukraine mellem 8. og 10. maj i anledning af 80-året for sejren over Nazityskland.

Hvert år den 9. maj fejrer Rusland det, de selv kalder Den Store Fædrelandskrig.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over nazisterne i Anden Verdenskrig.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Rusland fortsat traditionen med at fejre 9. maj med militærparader i hovedstaden, Moskva, og andre byer.

Reuters

TV 2-direktør Anne Stig Engdal Christensen og journalist Michael Bech Nielsen frifindes i sagen om skjulte optagelser i en dokumentarudsendelse fra 2020.

Det oplyser Retten i Odense på sin hjemmeside.

De to var tiltalt for at have krænket privatlivets fred for to demensramte beboere, der medvirkede i udsendelsen “Plejehjemmene bag facaden”.

Krænkelsen var efter anklagemyndighedens opfattelse sket ved at viderebringe skjulte optagelser, hvor man ser de to beboere i intime situationer.

Eksempelvis kunne man se 90-årige Else hængende i en loftlift over sin seng på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, mens hun jamrede:

– Det gør ondt, nu må I stoppe. Av, av, av, av, lød det, mens to plejeansatte betragtede den demensramte beboer og ventede på, at hun havde afføring i en ble, der var lagt på sengen.

Også en demensramt mand fra plejehjemmet Huset Nyvang i Randers medvirkede i udsendelsen.

Udsendelsen viste, at han måtte vente næsten ti timer på at få skiftet ble og bukser, selv om han flere gange forsøgte at få hjælp fra personalet.

Dokumentaren vakte opsigt, da den rullede over skærmen i sommeren 2020 og blev blandt andet omtalt af statsminister Mette Frederiksen (S).

I sin tale ved åbningen af Folketinget samme år brugte hun ordene “nedværdigende”, “umenneskeligt” og “smerteligt” om optagelserne.

Anklagemyndigheden mente, at TV 2-direktøren og journalisten havde overtrådt straffelovens paragraf 264d, der forbyder “uberettiget at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens forhold”.

Optagelserne af bleskift og hjælp til afføringsproblemer var efter anklagemyndighedens opfattelse en krænkelse af de to plejehjemsbeboeres ret til privatliv.

Retten finder, at optagelserne af blandt andet intimhygiejne og bleskift var “grove krænkelser” af retten til privatliv, men at hensynet til ytrings- og informationsfrihed vejer tungere.

Retten noterer også, at brugen af skjult kamera “havde bidraget til oplysningernes sandhedsværdi og i øvrigt ikke kunne antages at stride mod god presseskik”.

TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen kalder dommen for “vigtig og principiel”.

– “Plejehjemmene bag facaden” har sat et markant præg på den offentlige samtale om ældreplejen, bliver brugt som undervisningsmateriale og er en fælles referenceramme for danskerne, siger hun i en kommentar.

Journalist Michael Bech Nielsen erklærer sig ligeledes “glad og tilfreds” med dommen.

– Jeg synes, det er svært at få øje på, hvem der skulle være blevet forulempet, når man fra TV 2’s side har fået accept til at foretage og bringe optagelserne fra både de ældre selv og deres pårørende, siger han til Ritzau.

Specialanklager Lisbeth Weiss, der førte sagen for anklagemyndigheden, tager dommen til efterretning.

– Vi har fra anklagemyndighedens side hele tiden anerkendt, at der er en væsentlig offentlig interesse i sagen. Men vores vurdering var, at beboernes identitet kunne og burde være sløret bedre i udsendelsen, og at krænkelserne af privatlivets fred var så grove, at de vejede tungere.

– Den vægtning har byretten vurderet anderledes, og det tager vi til efterretning, siger hun i en kommentar.

Statsadvokaten har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes.

Iran og USA skal lørdag mødes i den italienske hovedstad, Rom, til en fjerde runde af forhandlinger om det iranske atomprogram.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

– Den næste runde af forhandlinger vil finde sted i Rom, siger udenrigsministeren.

De to stormagter har den seneste tid afholdt tre runder af forhandlinger med det formål at nå en aftale om det omstridte atomprogram, som Vesten mener, har til formål at udvikle atomvåben. En anklage, som Iran benægter.

Repræsentanter for Oman fungerer som mæglere i processen. Under de seneste forhandlinger har både USA og Iran meldt om fremskridt i forhandlingerne.

Samtalerne mellem Iran og USA er de første drøftelser på så højt niveau mellem parterne, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, under sin første præsidentperiode trak USA ud af en atomaftale fra 2015.

Abbas Araghchi og iranske embedsmænd skal også mødes fredag med repræsentanter for Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

De tre europæiske lande indgik sammen med Iran, USA, Kina og Rusland en atomaftale med Iran i 2015.

I aftalen står, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

I 2018 trak Trump USA ud af aftalen, der af den amerikanske præsident blev beskrevet som defekt og ikke forhindrede en iransk atombombe.

I stedet genindførte Trump amerikanske sanktioner mod landet.

Siden da har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse. Uran er det radioaktive stof i atombomben.

Vestlige lande har beskyldt Iran for at have en hemmelig dagsorden, mens Iran modsat siger, at atomprogrammet bruges til civile energiformål.

AFP

Konflikten i Ukraine er for kompliceret til at blive løst øjeblikkeligt.

Sådan lyder det fra den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, skriver Reuters på baggrund af det russiske nyhedsbureau Tass.

Det russiske præsidentkontor meddeler desuden, at Rusland arbejder intenst sammen med USA om en mulig fredsaftale, men at det er svært at nå en løsning, så hurtigt som USA ønsker.

USA har truet med at trække sig som fredsmægler mellem Rusland og Ukraine, medmindre at Rusland og Ukraine kommer med “konkrete forslag” til, hvordan krigen kan stoppe.

Det Hvide Hus har tidligere sagt, at hvis der ikke snart sker hurtige fremskridt, så vil USA overveje at trække sig fra sin rolle som mægler.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har desuden sagt, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Onsdag lyder det fra Peskov, at det er Ruslands “pligt” at trække sig sejrsrigt ud af situationen i Ukraine.

– Det vi gør, den særlige militære operation, alle Putins beslutninger er fuldstændig rigtige. Og det er vores pligt at blive sejrende, siger han ifølge Reuters.

Flere gange har vejret stået i vejen for kong Frederiks planer i Grønland under ugens besøg.

Det stærkt forkortede program er dog onsdag blevet udvidet med to besøg ifølge programmet på kongehusets hjemmeside.

Her fremgår det, at kongen onsdag formiddag lokal tid skal til frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Tidligere onsdag morgen var det eneste programpunkt for kongen onsdag et besøg på Grønlands Universitet.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

Kongen stod oprindeligt til at ankomme i Nuuk mandag aften lokal tid. Det blev udskudt på grund af vejrforholdene i og omkring Nuuk.

Derfor indledte kongen først besøget tirsdag.

Onsdag skulle kong Frederik og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord, hvor Sirius-patruljen hører til. Men den del blev også aflyst som følge af dårligt vejr.

Vejret har også sat en stopper for kongens slædetur torsdag og fredag med Sirius-patruljen, som kongen på grund af ekspeditionen Sirius 2000 har en særlig forbindelse til.

Kong Frederiks besøg i Grønland denne uge er af analytikere blevet kaldt et klokkeklart signal til USA og ikke mindst til præsident Donald Trump om dansk-grønlandsk sammenhold.

Men ifølge kongen selv er han ikke på en “mission”. Det sagde han tirsdag, da han blev spurgt ind til, hvad missionen med turen til Grønland, som han også besøgte i sommer, var.

– Jeg er ikke på mission. Jeg rejser til Grønland, og jeg er glad for hver gang, jeg kommer til Grønland, og jeg synes, jeg har fået et fantastisk vejr her i Nuuk, sagde han til den fremmødte presse.

Det tyske socialdemokratiske parti SPD har godkendt en koalitionsaftale med konservative CDU/CSU og baner dermed vej for en ny regering i Tyskland.

Det oplyser partiet onsdag.

Både CDU/CSU og SPD har gentagne gange afvist at ville samarbejde med det fremadstormende højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD).

AfD blev det næststørste parti ved valget i februar.

Derfor var en koalition mellem de konservative og socialdemokraterne øjensynligt den eneste vej til en flertalsregering, efter at begge partier gik tilbage ved valget.

SPD oplyser, at 84 procent af de medlemmer, som stemte, har stemt ja til koalitionsaftalen med de konservative. 56 procent af partiets omkring 360.000 medlemmer deltog i afstemningen.

– I disse meget vanskelige tider i international politik, bærer vi ansvar for vores sikkerhed, økonomisk vækst, sikre job og lige muligheder, siger SPD’s generalsekretær, Matthias Miersch, i en skriftlig udtalelse.

Afstemningen blev afsluttet umiddelbart inden midnat tirsdag.

Kilder fra partiet siger onsdag til det tyske nyhedsbureau dpa, at Lars Klingbeil står til at blive vicekansler i den nye tyske regering.

Det var Klingbeil, der ledte regeringsforhandlingerne for SPD efter valget i februar.

SPD’s godkendelse af aftaleforslaget betyder, at konservative Friedrich Merz kan blive Tysklands forbundskansler 6. maj.

Ved valget i februar blev CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, det største parti i Forbundsdagen med 28,6 procent af stemmerne.

AfD fik 20,8 procent af stemmerne, mens SPD blev tredjestørst med 16,4 procent af stemmerne. Det er det værste valgresultat i SPD’s historie.

I koalitionsaftalen mellem SPD og CDU/CSU er partierne blandt andet blevet enige om at indføre strammere grænsekontrol og afvise asylansøgere ved grænsen.

Det har SPD ellers talt imod.

Partiets ungdomsafdeling, Jusos, har kritiseret partiets indrømmelser på migrationsområdet, og den også har kritiseret, at SPD ikke er lykkedes med at sikre skattestigninger til velhavende.

Til gengæld har SPD sikret sig den eftertragtede finansministerpost sammen med yderligere seks ministerposter.

Jusos’ ledere havde opfordret medlemmer til at stemme nej til aftalen.

Reuters

En 16-årig dreng er blevet anholdt og mistænkt for drab på tre personer i den svenske by Uppsala.

Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

– Et intensivt efterforskningsarbejde er i gang. Vi indsamler nu information, og politiet gennemfører dør-til-dørundersøgelser og afhører vidner.

– Derudover analyseres mobiltelefoner og andet beslaglagt materiale, siger statsanklager Andreas Nyberg i pressemeddelelsen.

Senest lørdag klokken 12 skal anklageren beslutte, om den anholdte teenager skal begæres varetægtsfængslet eller løslades.

Den 16-årige dreng nægter sig skyldig, siger Andreas Nyberg ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Hverken anklagemyndigheden eller politiet udelukker flere anholdelser.

Svensk politi bekræftede tidligere onsdag på et pressemøde, at de havde anholdt en person i forbindelse med drabene.

Tirsdag eftermiddag blev tre personer skudt og dræbt i centrum af Uppsala, der ligger godt 60 kilometer nord for hovedstaden, Stockholm.

Den anholdte blev pågrebet et par timer efter drabene, skriver TT.

Ofrene er endnu ikke identificeret, oplyser politiet. Svenske medier skriver, at de er mellem 15 og 20 år.

Skyderiet fandt sted i en frisørsalon på Vaksala torv i Uppsala.

– Inde i frisørsalonen blev tre skuddræbte personer fundet, siger Erik Åkerlund, politichef i Uppsala, på et pressemøde ifølge TT.

Svenske medier skriver, at mindst en af de dræbte havde forbindelse til bandekriminalitet, skriver TT.

Det kan politiet hverken be- eller afkræfte, da en intens efterforskning fortsat er i gang:

– Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at der er en tydelig kobling til bandekriminalitet, siger Erik Åkerlund, men han tilføjer, at politiet også efterforsker i den retning.

Det svenske medie Expressen skriver, at de tre ofre blev skudt i hovedet inde i frisørsalonen.

Politiet har natten til onsdag foretaget en række afhøringer i forbindelse med skyderiet.

– Vi har sikret mange beviser og foretaget interessante beslaglæggelser, siger Erik Åkerlund ifølge TT.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, kalder skyderiet for en “ekstrem voldshandling”, der viser, at voldsbølgen i landet langt fra er ovre:

– Det fremstår jo nærmest som en ren henrettelse, siger han ifølge TT.

Politiet begyndte lidt efter klokken 17 tirsdag at få flere opkald fra bekymrede borgere, der fortalte, at de havde hørt høje brag, der lød som skud, i byens centrum. Det fik politiet til at rykke talstærkt ud.

Et større område blev spærret af i centrum af Uppsala, og en helikopter blev sendt i luften i jagten på en eller flere gerningsmænd.

Uppsala har oplevet mange banderelaterede skyderier i det seneste årti. Sverige har de seneste år lidt under en bølge af banderelateret vold.

Tre kinesiske taikonauter er onsdag landet i det nordlige Kina efter at have tilbragt seks måneder på den kinesiske rumstation Tiangong.

Det viser billeder fra kinesisk stats-tv ifølge AFP.

En taikonaut er en vestlig betegnelse for kinesiske astronauter.

De tre taikonauter var en del af missionen Shenzhou-19, som blev sendt afsted i oktober sidste år.

Kina har investeret mange milliarder af kroner i deres rumprogram i løbet af de seneste år.

Det skal være med til at bane vejen for, at landet i slutningen af årtiet kan sende en bemandet mission til Månen og på sigt bygge en base på Månens overflade.

Torsdag for knap en uge siden blev tre taikonauter sendt afsted mod rumstationen, hvilket markerede starten på Shenzhou-20-missionen.

Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua er de tre taikonauter fra Shenzhou-19 ved “godt helbred” efter at være landet.

Billeder fra den statslige tv-station CCTV viser en kapsel fastgjort til en rød- og hvidstribet faldskærm, som daler ned over en blå himmel, før den rammer jorden i en sky af brunt ørkenstøv.

Herefter skynder personer i hvide og orange heldragter sig at åbne det gyldne fartøj og en af dem planter et blafrende flag i den sandede jord.

Taikonauterne fra Shenzhou-19 har arbejdet på den kinesiske rumstation siden oktober. Her har de udført forsøg og sat rekord for den længste rumvandring nogensinde.

Oprindeligt skulle de tre taikonauter have været landet på Jorden tirsdag, men hjemrejsen blev udskudt en dag grundet vejrforhold på landingsstedet, har kinesiske myndigheder oplyst.

De tre taikonauter fra Shenzhou-20-missionen, som nu har overtaget kontrollen over Tiangong, skal i løbet af de følgende seks måneder udføre forsøg inden for fysik og biovidenskab samt installere udstyr, der skal beskytte mod rumaffald.

For første gang har de også taget fimreorme med. Det er en form for fladorm, som er kendt for sine reproduktive egenskaber.

Kina har aldrig været involveret i arbejdet på Den Internationale Rumstation grundet modstand fra USA.

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har også planer om at sende astronauter til Månen inden for dette årti.

AFP

Et blik ud ad vinduet afslører ikke nødvendigvis, hvordan luftkvaliteten i ens område er.

Men fremover kan borgere i Københavns Kommune åbne appen “Byens Luft” for at få et overblik over, hvordan luftforureningen er fra 103 lokationer i København og på Frederiksberg.

Det skriver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i kommunen, som har lanceret appen, i en pressemeddelelse.

Borgerne kan få daglige prognoser og tilmelde sig varslinger om luftforurening fra lokationerne.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) pointerer, at forurenet luft er skyld i, at tusindvis af byens borgere bliver syge.

– Vores nye app kan hjælpe københavnere, der for eksempel lider af astma eller KOL, siger hun i meddelelsen og tilføjer:

– Den kan sende varsler på dage, hvor de er særligt udsat – for eksempel hvis lokale forhold indkapsler luftforureningen i byen og forhøjer niveauerne af partikler i den luft, vi indånder.

Appen viser, hvor og hvornår der forventes forhøjet luftforurening i København de næste fire døgn via et prognose- og varslingskort.

Eksempelvis fremgår det onsdag morgen, at luftforureningen omkring Tivoli og Københavns Hovedbanegård er middel. I appen lyder det, at man på den baggrund ikke behøver at tage særlige forholdsregler.

Prognoserne i appen er inddelt i et indeks med fire niveauer: lav, mellem, høj og meget høj luftforurening.

Hvis der er høj eller meget høj luftforurening anbefales særligt sårbare borgere at begrænse fysisk aktivitet og generel færden på stærkt trafikerede veje i området.

I stedet anbefales det, at man vælger grønne områder eller veje med mindre biltrafik.

Ifølge forvaltningen stammer størstedelen af luftforureningen i kommunen fra kilder uden for kommunen.

De primære lokale kilder til luftforurening i kommunen er brændefyring og vejtrafik.

En dansk transportkæmpe er blevet en realitet. Logistikvirksomheden fortæller i en fondsbørsmeddelelse, at købet af den tyske konkurrent DB Schenker er gennemført.

DSA meddelte tilbage i september, at man havde indgået en aftale med den tyske stat om at overtage Schenker til en pris af 14,3 milliarder euro, svarende til 107 milliarder kroner.

Og efter at konkurrencemyndighederne har sagt god for handlen, er Schenker altså nu på danske hænder.

Schenker har i sagens natur ikke bidraget til DSV-regnskabet indtil videre, men i forbindelse med overtagelsen hæver selskabet sine forventninger til 2025-regnskabet.

Det forventes nu, at driftsresultat før særlige poster ender på mellem 19,5 og 21,5 milliarder kroner. Tidligere lød udmeldingen, at resultatet ville ende i intervallet mellem 15,5 og 17,5 milliarder kroner.

Dog må der indregnes, at sammenlægningen af de to virksomheder vil medføre engangsomkostninger på mellem 2 og 2,5 milliarder kroner i år.

Til gengæld vil man fra og med 2028, hvor integrationen er gennemført, kunne høste årlige synergibesparelser i omegnen af ni milliarder kroner.

Opjusteringen vedrører udelukkende Schenkers bidrag, idet forventningerne til den eksisterende forretning er uændret på trods af udsigterne til en mulig toldkrig, der kan påvirke verdenshandlen.

DSV bemærker dog, at der er usikkerhed forbundet med prognosen.

– Uforudsete ændringer kan påvirke vores finansielle resultater. Vi fortsætter med at overvåge aktivitet på tværs af vores organisation, og vi vil justere kapaciteten og vores omkostninger, hvis det bliver nødvendigt, hedder det i meddelelsen.

Første kvartal endte med et driftsoverskud på 3,86 milliarder kroner for DSV, hvilket er 219 millioner kroner højere end i samme periode sidste år.

Det skete på baggrund af en omsætning, der steg fra 38,3 milliarder kroner til 41,7 milliarder kroner. Det var særligt Air & Sea-divisionen – som sørger for transport af gods til vands og i luften – der bidrog til det forbedrede resultat.

Det er allerede forbudt at bruge brandskum med PFAS på brandøvelsespladser i Danmark.

Men fra 31. december 2030 skal PFAS være udfaset fra alle bærbare brandslukkere. Det står klart, efter at medlemslandene i EU tirsdag vedtog et nyt forslag.

Det forbyder PFAS i brandslukningsskum med en grænseværdi på et milligram per kilo og en overgangsperiode på fem år i hele EU. Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi arbejder på at få forbudt PFAS i alle de anvendelser, hvor vi kan undvære PFAS, som her i brandskum, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

PFAS i brandslukningsskum er særlig velegnet til at slukke brande i brandbare væsker som for eksempel olie og kemikalier. Men stoffet siver ofte ud i miljøet.

PFAS er en fællesbetegnelse for flere tusinde forskellige kemiske stoffer, der er svært nedbrydelige og kan være skadelige for vores kroppe og miljøet.

Det er kun nogle af dem, der er ulovlige. Nogle af de stoffer har været ulovlige i lang tid i EU, mens andre først bliver ulovlige i 2026.

Der er også et forbud på vej i Danmark mod alle former for PFAS-stoffer i tøj. Det træder i kraft 1. juli 2025 og har et års udfasning.

PFAS medfører ikke akut sygdom. Bekymringen gælder derimod effekten på helbredet på lang sigt.

Stofferne ophobes i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

PFAS-stoffer, hvoraf et af de mest kendte er PFOS, er fundet flere steder de senere år.

I foråret 2021 viste det sig, at PFOS havde spredt sig fra skum på en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.

Her fik 118 borgere i området konstateret højt indhold af PFOS i deres kroppe, efter at have spist kød fra kvæg, der græssede på det forurenede område.

Omkring 600 nordkoreanske soldater vurderes at have mistet livet i kampe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Det siger Lee Seong-kweun, der er medlem af Sydkoreas parlament, onsdag efter en briefing fra Sydkoreas efterretningstjeneste (NIS) ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre er vurderingen, at omkring 4700 nordkoreanske soldater er blevet enten dræbt eller såret. Heriblandt er cirka 600 døde, siger Lee.

Mandag bekræftede Nordkorea, at det har sendt soldater af sted for at kæmpe for Rusland mod Ukraine.

Samme dag sendte Ruslands præsident, Vladimir Putin, en personlig tak til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for de nordkoreanske soldaters bidrag i krigen.

Meldingerne kom, efter at de to lande i flere måneder havde været tavse, om hvorvidt nordkoreanske soldater var blevet sendt i krig på russisk side.

Både USA’s forsvarsministerium, Pentagon, og NIS har siden november sidste år kommet med efterretninger, der pegede på, at nordkoreanske soldater var blevet sendt til Kursk for at støtte de russiske styrker.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen, hvorfor de sidenhen gradvist er blevet trængt tilbage.

Putin sagde i sidste uge, at Rusland har genvundet kontrollen i Kursk. Kort efter var meldingen fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine fortsat kæmper i regionen.

Ifølge Lee Seong-kwen lyder det fra NIS, at Nordkorea “støttede Ruslands generobring af Kursk ved at indsætte 18.000 soldater i to faser”. Det skriver AFP.

Tidligere har ukrainske embedsmænd sagt, at Nordkorea i alt har sendt 14.000 soldater ind i krigen, herunder 3000 soldater som opfølgende forstærkning.

Landet har også leveret våben, herunder artilleriammunition og ballistiske missiler, har sydkoreanske embedsmænd tidligere sagt.

Den russiske regering indgik sidste år en forsvarsaftale med Nordkorea.

Forsvarsaftalen betyder blandt andet, at begge lande er forpligtede til “øjeblikkeligt” at yde militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.