Seneste nyheder

Det danske energiselskab Ørsted har frasolgt en ejerandel på 24,5 procent af en britisk havvindmøllepark.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse torsdag.

Det er investeringsfonden Schroders Greencoat, som har overtaget andelen, der har en værdi af fire milliarder kroner.

West of Duddon Sands Havvindmøllepark ligger cirka 14 kilometer ud for den engelske vestkyst og har været i drift siden 2014.

Beslutningen er taget som en del af Ørsteds frasalgsprogram, og fremgangsmåden er en del af selskabets forretningsmodel.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

– Vi er glade for at kunne udvide samarbejdet med Schroders Greencoat, som har solid erfaring med forvaltning af infrastrukturaktiver inden for vedvarende energi og er en meget værdsat partner for Ørsted, siger Trond Westlie, der er selskabets koncernøkonomidirektør.

– Med dagens udmelding fortsætter vi med at levere på vores program for delvise frasalg med en transaktion, der opfylder vores strategiske mål for partnerskaber og frasalg i form af værdiskabelse, risikospredning og reinvestering af kapital.

Ørsted beholder en ejerandel på 25,5 procent.

Flere gange sidste år var den danske energigigant ude i flere lignende manøvrer, hvor ejerandele blev solgt i både den amerikanske og franske vindforretning.

Selskabet har de seneste år været udfordret af et økonomisk uvejr, som har ført til nedskrivninger i milliardklassen og en aktie i nærmest frit fald.

Stigende renter har været med til at gøre det til en dyr fornøjelse for Ørsted at opføre og eje havvindmølleparker, hvorfor man har været nødt til at nedskrive værdien af en række projekter.

I fjerde kvartal sidste år så selskabet sig nødsaget til at nedskrive for 12,1 milliard kroner. Det blev allerede meldt ud i en selskabsmeddelelse den 20. januar.

Private hjem og sommerhuse har haft færre besøg fra brandbiler med fuld udrykning sidste år.

De kommunale beredskaber rykkede således sidste år ud 3076 gange til brand eller fare for brand i private boliger. Det er det hidtil laveste niveau siden 2016.

Det viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.

Boligbrande i villaer, rækkehuse og etageboliger er særligt faldet over de seneste ni år.

I kategorien villa- eller rækkehus er antallet af boligbrande faldet med 19 procent, hvor det gælder 29 procent i kategorien etageboliger.

Til sammenligning er boligbrande i sommer- og kolonihavehuse faldet med otte procent de seneste ni år.

Danmark skal igen være en stor skibsbyggernation.

Det må man forstå på statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes 1. maj-tale i Odense.

Her siger hun, at hun mener, at tiden er kommet til at sige farvel til “idéen om, at vi ikke længere er en stor skibsbyggernation”.

– Det synes jeg, at vi bør lave om. Vi skal forny forpligtigelsen til vores maritime arv. I de kommende år får vi brug for en markant udbygning af den danske flåde. Fra miljøskibe, fregatter og til arktiske skibe, siger statsministeren i sin tale på arbejdernes internationale kampdag.

I april landede en politisk aftale om en flådeplan hos forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I aftalen lyder det, at det er “den politiske ambition”, at “en høj grad af produktionen” af nye, større maritime kapaciteter skal ske i Danmark.

Det er også ambitionen, at fire nye havmiljøfartøjer skal produceres i Danmark.

Hvor i Danmark, det kan ske, adresseres dog ikke i aftalen, og det vil Mette Frederiksen heller ikke sætte ord på.

– Jeg skal ikke blande mig i, hvor vi kommer til at bygge dem, siger Mette Frederiksen og får en latter fra de fremmødte i Odense.

– Men jeg vil gerne have, at flere bliver bygget i Danmark.

Generelt fylder forsvar en del i statsministerens 1. maj-tale.

Mette Frederiksen varsler, at “vi får brug for endnu flere penge” til oprustningen af forsvaret.

– Allerede senere i år. Vi skal finde en socialt balanceret og retfærdig måde at betale regningen på.

Salget af biler af mærket Tesla er faldet 67,2 procent i april sammenlignet med samme måned sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark.

Organisationen har torsdag offentliggjort tal om bilsalget i Danmark.

Her fremgår det, at 63,3 procent af de indregistrerede biler i april kørte på el. I bilsalget til private udgjorde elbilerne 83 procent.

Men bilkøberne vælger altså oftere en elbil, som ikke er produceret af amerikanske Tesla.

Mobility Denmark har offentliggjort en liste over de ti mest populære personbiler i april. Tesla fremgår slet ikke af listen.

I første kvartal var Teslas Model Y den femte mest populære personbil. I 2024 var Teslas Model Y den mest populære personbil med knap 10.500 solgte biler.

I april i år var den mest populære personbil en Skoda Elroq, som der blev indregistreret lige over 1000 af.

I første kvartal blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler i Danmark mod 3556 i samme periode i 2024. Det svarer til et fald på lige over 56 procent.

Dengang vurderede Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, at faldet skyldtes flere forskellige faktorer.

Dels har flere af Teslas modeller flere år på bagen, og mange har ventet på en opdatering af Model Y.

Men også selskabets topchef, Elon Musk, kan have givet en negativ effekt, mener Ilyas Dogru.

– Den politiske forbruger er der – det har den altid været – det kommer bare mere til udtryk i de her dage, hvor der er nogle, som fravælger en Tesla på grund af Elon Musk. Den præcise effekt af dette kan vi dog ikke måle, sagde han i forbindelse med tallene for første kvartal.

Elon Musk har haft en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering i USA.

Her har han være rådgiver og ledende figur USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der de seneste tre måneder har gennemført store føderale besparelser.

Avisen The Wall Street Journal skrev onsdag på baggrund af unavngivne kilder, at Teslas bestyrelse havde kontaktet flere rekrutteringsbureauer med henblik på at finde en efterfølger til Musk.

I et opslag på Teslas X-profil skriver bestyrelsesformand Robyn Denholm torsdag, at det ikke er sandt, at bestyrelsen har kontaktet rekrutteringsbureauer for at indlede en søgning efter en ny topchef.

– Teslas topchef er Elon Musk, og bestyrelsen har stor tillid til hans evne til at fortsætte med at eksekvere på den spændende vækstplan fremadrettet, skriver hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ingen planer om at forringe dagpengereglerne i Danmark.

Det siger hun torsdag, lige inden hun går på scenen ved et 1. maj-arrangement i Ansgar Anlæg i Odense.

– Jeg siger, hvorfor er det kun i ti år, det er nødvendigt at kigge på det her? Jeg har ikke nogen planer om, at vi skal forringe dagpengene i Danmark, siger hun.

Det kommer, dagen efter at SF og Enhedslisten meldte ud, at der ikke skal spares en eneste krone i dagpengesystemet i ti år.

Det vil være et krav til en eventuelt kommende rød regering, lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, i et interview med TV 2.

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), var ellers ikke klar til at give ti års garanti til SF og EL onsdag.

– Jeg er ikke fortaler for, at man hælder cement ud over et område og siger, at det her må man slet ikke pille ved i ti år. Der kan ske meget i verden på den tid, lød det fra hende til TV 2.

Mette Frederiksen understreger torsdag, at det går godt i dansk økonomi med lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse.

Der er dog en uro på verdensmarkederne og en mulig toldkrig, som kan risikere at få arbejdsløsheden til at stige, pointerer hun.

– Men vi er også en lille åben økonomi. Vi lever af at eksportere. Hvis amerikanerne lukker i, så kan det komme til at have nogle konsekvenser. Men at Liberal Alliance vil forringe dagpenge på det her tidspunkt, det er jeg uenig i, siger hun.

Debatten om dagpenge er blusset op igen, efter at Liberal Alliance for nylig fremlagde en plan for finansiering af de øgede forsvarsudgifter, og med til at finansiere det er blandt andet en halvering af dagpengeperioden fra to til et år.

De seneste år har der været fart på udbredelsen af elbiler på de danske veje. Den tendens er fortsat i april måned, hvor særligt private bilkøbere er gået efter elbiler.

Der blev i alt indregistreret 15.118 nye biler i april, og af dem var 63,3 procent elektriske. I bilsalget til private udgjorde elbilerne 83 procent.

Det viser en opgørelse fra bilimportørernes brancheforening, Mobility Denmark, som er offentliggjort torsdag.

Helt konkret blev der indregistreret 9566 nye elbiler i april, hvilket er 45,5 procent flere end i april sidste år.

Udviklingen vidner om, at antallet af elbiler snart overhaler dieselbilerne på de danske veje. Det vurderer privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Helmer.

– Milepælene står i kø på elbilfronten. Næsten syv ud af ti nye personbiler kører på strøm i 2025, og fremgangen for elbilerne går virkelig hastigt i øjeblikket, hvor der også fortsat kommer en hel del brugte elbiler fra udlandet til, skriver han i en kommentar.

Han påpeger, at der er 400.000 elbiler rundt om i Danmark, mens der kører omkring 630.000 dieselbiler rundt.

Elbilernes store fremkomst i Danmark er også en af årsagerne til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet onsdag kunne melde ud, at Danmark ventes at indfri klimamålet.

Det fremgik i en ny fremskrivning fra ministeriet. Her lyder skønnet, at udledningerne i 2030 vil være reduceret med 72 procent i forhold til basisåret 1990.

Ifølge ministeriet er det særligt et stigende salg af elbiler, der nu gør, at målet forventes at kunne blive opfyldt.

Administrerende direktør i Mobility Denmark Mads Rørvig er enig i, at antallet af elbiler vil vokse de kommende år.

– Vi tror tilmed, at vi kan skrue endnu mere op for ambitionerne. Men udviklingen kommer ikke af sig selv, og erfaringer fra vores nabolande har vist, at elbilsalget hurtigt kan tabe terræn, hvis incitamenter fjernes, siger han i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at politikerne griber “den historiske mulighed” for at afskaffe registreringsafgiften på elbiler.

Det samlede antal solgte nye biler i april ligger nogenlunde på niveau med samme måned sidste år. Det er ifølge Mads Rørvig positivt.

– Bilindustrien er under forandring globalt, og det påvirker også de nationale markeder. I Danmark er vi derfor glade for at opleve, at salget generelt er stabilt, selv om der også er enkelte måneder med små udsving, siger han.

De Konservatives Mette Abildgaard er torsdag tilbage på Christiansborg efter endt barselsorlov.

Hun bliver igen partiets politiske ordfører samt formand for Statsrevisorerne.

Det skriver hun i et opslag på den sociale platform X.

– 1. maj er jo den perfekte dag at genoptage arbejdet, så her har I mig tilbage, skriver Mette Abildgaard i opslaget, der er ledsaget af et billede fra Christiansborgs gange.

Mette Abildgaard gik på barselsorlov i sensommeren, da hun blev mor til sit tredje barn.

Siden da har Frederik Bloch Münster vikarieret som politisk ordfører, mens Mai Mercado har været stedfortræder hos Statsrevisorerne.

Der var tale om en lynkarriere i Folketinget, da Bloch Münster blev vikarierende politisk ordfører.

Han havde blot været folketingsmedlem siden slutningen af juni, hvor han erstattede Niels Flemming Hansen, der nu sidder i EU-Parlamentet.

Mette Abildgaard har siddet i Folketinget siden 2015 og er valgt i Nordsjællands Storkreds.

Hun har siden 2016 været De Konservatives politiske ordfører, hvilket gør den 36-årige Abildgaard til den mest erfarne politiske ordfører i Folketinget.

Som politisk ordfører er hun ofte talsperson for De Konservatives politik på vidt forskellige sager.

Med Abildgaard tilbage i Folketinget må Birgitte Bergman omvendt forlade Christiansborg igen. Hun har været suppleant, mens Abildgaard har været på barselsorlov.

SF-formand Pia Olsen Dyhr stikker i sin 1. maj-tale til Socialdemokratiet på områderne pension og tilbagetrækning.

Hun kritiserer, at Socialdemokratiet ikke har fremlagt sit bud på en ny pensionsmodel.

– Statsministeren mener åbenbart, at der kommer en god løsning i morgen, siger Pia Olsen Dyhr hos fagforeningen 3F i Holbæk-Odsherred på arbejdernes internationale kampdag.

Folketinget lovbehandler lige nu stigningen i pensionsalderen til 70 år, som Socialdemokratiet støtter.

Men det er sidste gang, at regeringspartiet vil stemme for, at man automatisk forhøjer pensionsalderen som følge af et velfærdsforlig fra 2026. Det annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) i august.

Socialdemokratiet vil dog ikke fortælle endnu, hvordan partiet mener, at pensionssystemet skal indrettes i stedet.

Og den tøven møder kritik fra Pia Olsen Dyhr.

– Vi må så vente til en valgkamp med at høre, hvad Socialdemokratiet vil lave efter et valg. Det synes jeg skaber al for meget usikkerhed, siger SF-formanden.

Hun siger videre, at SF gerne “vil hjælpe” Socialdemokratiet med at skabe en “retfærdig pension”.

– Hvis vi får muligheden. Men så længe de sidder i regering med Troels Lund og Lars Løkke – ja, så sker det ikke.

Ud over talen i Holbæk skal Pia Olsen Dyhr også forbi 3F i Kastrup og SF’s lokalafdeling i Hvidovre og holde tale.

I forbindelse med 1. maj var Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, onsdag aften ude med en dagpengemelding hos TV 2.

Hvis vælgerne stemmer på SF og Enhedslisten ved næste folketingsvalg, bliver det en stemme på, at der i en periode på ti år ikke spares en eneste krone i dagpengesystemet, lød budskabet fra de to partier.

Det vil være et krav til en eventuel kommende rød regering.

Debatten om dagpenge er blusset op igen, efter at Liberal Alliance for nylig fremlagde en plan for finansiering af de øgede forsvarsudgifter, og med til at finansiere det er blandt andet en halvering af dagpengeperioden fra to til et år.

Salg til den offentlige sektor er med til at skabe vækst hos det danske it-selskab Netcompany.

I første kvartal lyder selskabets omsætning på 1,7 milliarder kroner, hvilket er 9,1 procent mere end samme kvartal i 2024.

Det fremgår af Netcompanys årsregnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Mens salget til den private sektor ligger nogenlunde på samme niveau som i første kvartal i 2024, er salget til den offentlige sektor vokset med 13,5 procent, skriver Netcompany.

Netcompany udvikler og sælger softwareløsninger til både offentlige myndigheder og private aktører.

Selskabet har forretning i blandt andet Danmark, Holland, Storbritannien og Norge.

Mens den største del af salget fortsat sker i Danmark, er væksten isoleret set størst i Norge. Her er omsætningen vokset 19,7 procent til lige over 100 millioner kroner i første kvartal.

I første kvartal tjente Netcompany lige over 120 millioner kroner, hvilket er over 30 procent mere end i første kvartal i 2024.

Også salget i Sydøsteuropa og til EU-institutioner er vokset markant. Her er omsætningen vokset 18,6 procent, hvilket primært har været drevet af den offentlige sektor og EU.

Netcompanys topchef, André Rogaczewski, siger i en kommentar til regnskabet, at selskabet fastholder sine forventninger, selv om der er geopolitisk uro og et højt niveau af usikkerhed.

– Vi mener, at Europa er i en unik position til at styrke sig selv i disse usikre tider, og vi er stolte af at være en kritisk leverandør af verdensførende digitaliseringsydelser og -løsninger, der støtter regeringer og selskaber over hele Europa, siger han.

Selskabet forventer en omsætningsvækst på mellem fem og ti procent justeret for udsving i valutakurser.

Bakterielt stof skal sprøjtes over blade på egetræer, der er blevet inficeret af den giftige larve egeprocessionsspinderen, i Odense.

Det sker som led i bekæmpelsen af larven, der fredag går ind i anden fase. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Tidligere på året blev omkring 1000 reder for den potentielt giftige larve fjernet i Odense.

To firmaer er hyret til at forestå bekæmpelsen.

Anlægsgartnerfirmaet Sparvath vil fokusere på varmebehandling og at fjerne nye reder, mens Rentokil Skadedyrskontrol vil stå for den førnævnte sprøjtning af egetræsblade med et biologisk bekæmpelsesmiddel.

Det bakterielle stof er ikke skadeligt for andre dyr, planter, træer eller mennesker, skriver kommunen.

Men larven kan derimod ikke tåle bakterien, som man antager den får i sig, når den tygger på egetræernes blade.

Det var i januar, at rederne med larver blev fundet i området omkring letbanen ved Bilka, Ikea og Rosengårdcenteret, som er Danmarks tredjestørste indkøbscenter.

Egeprocessionsspinder er en natsværmer med tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.

Den første del af bekæmpelsen af larven bestod i at fjerne de gamle larvereder. Men da det var første gang, at man fandt reder for egeprocessionsspindere i Danmark, måtte Rentokil spørge kolleger i udlandet til råds om bekæmpelse.

– Det er en trinvis bekæmpelse, vi sætter i værk. Det er ikke sikkert, det vil få larven til at forsvinde helt, men det kan måske sikre, at den holdes nede på et lavt niveau, sagde teknisk chef i Rentokil Claus Schultz i februar.

I takt med at det bliver varmere, begynder æg med nye larver at klække. Det er dem, som anden fase fokuserer på.

Mens egeprocessionsspinder har etableret sig i lande som Tyskland og England, er den hidtil kun observeret herhjemme som strejfende individer.

Larven kan være blevet ført til Danmark via egetræ, der er importeret fra Tyskland.

En ældre mand, der med en bil ramte en menneskemængde på Sortedam Dossering i København, er blevet afhørt af politiet.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer torsdag morgen til Ritzau.

Fordi den ældre mand var blandt de tilskadekomne, var det onsdag ikke muligt at afhøre ham umiddelbart efter hændelsen. Det fortalte vagtchef Jesper Frandsen onsdag.

Det er endnu ikke afgjort, om manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

12 personer er kommet til skade, og to er i kritisk tilstand, efter at bilen ramte ind i menneskemængden. Det fortalte Tommy Laursen, der er politiinspektør i Københavns Politi, onsdag ved en pressebriefing ifølge TV 2.

Sent onsdag eftermiddag oplyste vagtchef Jesper Frandsen til Ritzau, at politiet havde stykket et hændelsesforløb sammen fra vidner på stedet.

– Jævnfør disse forklaringer kører pågældende ad Sortedam Dossering i retning mod Nørrebrogade. I krydset inden Ravnsborg Tværgade kører han formentlig ind i noget vejarbejde og mister i den forbindelse herredømmet over køretøjet.

– Herefter fortsætter han og rammer en cyklist og kører op på fortovet ved Lagkagehuset, hvor der er udendørsservering, og så fortsætter han ad fortovet, hvor han påkører yderligere et antal mennesker, lød det fra vagtchefen.

Jesper Frandsen fortalte onsdag desuden, at det er muligt, at der vil ske sigtelser i sagen.

– Afhængig af vores undersøgelse kan det komme på tale, at han sigtes for brud på færdselsloven eller straffeloven. Men det er endnu for tidligt at sige.

Tommy Laursen oplyste onsdag til B.T., at de tilskadekomne var blevet indlagt på tre forskellige hospitaler.

Derudover blev 21 personer kørt på Bispebjerg Hospital for at modtage psykologhjælp ifølge mediet.

Politiinspektøren understregede onsdag aften, at der er tale om en ulykke, og at politiet hurtigt kunne udelukke terror.

Apple kan have trodset et påbud om at løsne grebet om app-butikken App Store i sådan en grad, at der kan være grundlag for at rejse en straffesag mod techgiganten.

Det er en amerikansk distriktsdommer onsdag nået frem til ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dommeren Yvonne Gonzales Rogers har derfor bedt statsadvokaten i Californien om at indlede en undersøge af, om Apple har udvist foragt for retten. Det skriver BBC.

Rogers vurderer, at Apple med fortsæt overtrådte påbuddet, som hun udstedte under en retssag i 2021.

– At de (Apple, red.) troede, at denne domstol ville tolerere en sådan ulydighed, var en grov fejlberegning, skriver dommeren i en kendelse.

Retssagen blev i 2021 indledt af Epic Games, der står bag det populære videospil Fortnite. Det skete i et forsøg på at bryde med Apples greb om App Store.

Spiludvikleren beskyldte dengang desuden techgiganten for at agere som et monopol.

Efter en retssag afgjorde Rogers i 2021, at Apples kontrol over App Store ikke udgjorde et monopol, men at techgiganten skulle gøre det muligt for tredjeparter at benytte deres egne købemekanismer.

Dommeren nåede desuden frem til, at den afgift, som Apple opkræver for salg i App Store, var konkurrenceforvridende.

I kendelsen onsdag skriver Rogers, at Apple blandt andet forsøger at omgå forbuddet ved som noget nyt at opkræve en afgift på 27 procent på de køb, som brugere foretager udenom App Store. Det skriver BBC.

Dommeren mener desuden, at Apple har indført yderligere barriere og krav, der skal afholde kunder på App Store fra foretage køb gennem andre platforme end App Store.

En talsperson for Apple har onsdag reageret på kendelsen.

– Vi er stærkt uenige i kendelsen. Vi vil efterkomme rettens kendelse, og vi vil appellere, siger talspersonen ifølge BBC.

AFP

Vancouver Whitecaps, der har danske Jesper Sørensen som cheftræner, er klar til finalen i det nord- og mellemamerikanske svar på Champions League – Champions Cup.

Natten til torsdag vandt den canadiske klub på udebane med 3-1 over Inter Miami, der stillede med en perlerække af profiler som Lionel Messi, Luis Suarez, Jordi Alba og Sergio Busquets.

I sidste uge havde Jesper Sørensens mandskab på eget græs vundet det første opgør med 2-0.

Miamis spanske venstrekant, Jordi Alba, bragte efter ni minutter spænding tilbage i duellen, da han gjorde det til 1-0 for værterne.

Føringen holdt frem til pausen, hvor trænerne fik mulighed for at give spillerne en peptalk før anden halvleg, hvor Vancouver kom stærkt ud.

Jesper Sørensen kunne fra sidelinjen se sit hold tage føringen med to scoringer inden for de første ti minutter.

Først fik Brian White udlignet til 1-1, inden Pedro Vite gjorde det til 2-1 for de canadiske gæster.

20 minutter før slutfløjt cementerede Sebastian Berhalter Vancouvers sejr, da den 23-årige midtbanespiller gjorde det til 3-1.

I finalen skal Vancouver op mod vinderen af en mexicansk duel mellem Tigres og Cruz Azul.

51-årige Jesper Sørensen har gang i en fremragende sæson i Vancouver, der ansatte danskeren, efter at han i december blev fyret som cheftræner i Brøndby.

I den amerikanske liga MLS fører Sørensens hold den vestlige konference med et pænt hul ned til de nærmeste konkurrenter. Det er blevet til 23 point i de første ti ligakampe for Vancouver.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, advarer Iran om, at landet vil mærke konsekvenser for at støtte houthibevægelsen i Yemen.

Sådan lyder det natten til torsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

– Besked til Iran: Vi ser jeres dødbringende støtte til houthierne. Vi ved præcis, hvad I har gang i, skriver forsvarsministeren.

– I ved udmærket, hvad det amerikanske militær er i stand til – og I er blevet advaret. I kommer til at betale prisen (“you will pay the consequence”, red.) når og hvor, vi vil have det.

Hegseth uddyber ikke, hvilke konsekvenser der kan blive tale om.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret Hegseths opslag. Landet har tidligere sagt, at houthibevægelsen handler på egen hånd.

Houthibevægelsen kontrollerer det nordlige Yemen. Bevægelsen står bag en række angreb mod fragtskibe i Det Røde Hav. Angrebene udføres ifølge houthierne selv i solidaritet med det palæstinensiske folk efter krigen i Gaza.

Angrebene har haft store konsekvenser for international handel på grund af Yemens fordelagtige beliggenhed på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø.

Det har fået en række rederier til at sejle syd om Afrika, hvilket er en længere og dyrere vej fra Det Indiske Ocean til Vesten end gennem Suezkanalen i Egypten.

Også i marts meldte USA, at Iran spiller en rolle i houthiernes angreb.

Her sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ville holde Iran ansvarlig for yderligere angreb fra houthierne.

Iran “dikterer ethvert skridt, giver dem våben, forsyner dem med penge og meget sofistikeret militærudstyr”, sagde Trump.

Onsdag meddelte USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at amerikanske styrker siden 15. marts har angrebet mere end 1000 mål i Yemen.

Pentagon sagde samtidig, at angrebene har dræbt “houthi-krigere og -ledere”, men ministeriet satte ikke tal på.

Et snævert flertal i Senatet i USA har natten til torsdag nedstemt et forslag, der skulle have blokeret for den såkaldte gengældelsestold, som den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede i begyndelsen af april.

Afstemningen endte uafgjort 49-49. Forslaget om at sløjfe toldsatserne blev støttet af Senatets demokratiske medlemmer og tre Republikanere.

Herefter brugte vicepræsident J.D. Vance sin afgørende stemme til at lægge forslaget i graven.

Trump varslede 2. april en gengældelsestold på varer fra en lang række lande samt en basistold på ti procent på alle udenlandske varer.

Den amerikanske basistold trådte i kraft 5. april, mens gengældelsestolden for de fleste landes vedkommende er blevet udsat i 90 dage.

Forslaget, der var blevet fremsat af Demokraterne, havde både til hensigt at droppe basistolden og sløjfe gengældelsestolden.

I begyndelsen af april vedtog et smalt flertal af Senatet et forslag, der havde til formål at ophæve de toldsatser, som USA har indført på canadiske varer. Det lykkedes, fordi fire Republikanere stemte for forslaget, således at afstemningen endte 51-48.

Republikanerne har i øjeblikkeligt 53 medlemmer af Senatet, mens Demokraterne har 47.

Ifølge Reuters vil forslaget om at sløjfe tolden på canadiske varer dog formentligt blive nedstemt, når det senere skal til afstemning i Repræsentanternes Hus.

Siden Donald Trump i januar blev indsat til sin anden periode som USA’s præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.

Han har indført told på en lang række udenlandske varer.

Det er både gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU, og USA har desuden indført told på stål og aluminium.

3. april trådte også en amerikansk told på 25 procent på udenlandske biler i kraft.

Trump har desuden varslet, at toldsatserne vil omfatte bildele, men de vil træde i kraft senere – senest 3. maj, har han sagt.

Reuters

Verdens ældste person, den brasilianske nonne Inah Canabarro Lucas, er onsdag død i en alder af 116 år.

Det oplyser menigheden Congregation of Teresian Sisters, som hun boede hos i byen Porto Alegre i Brasilien, i en udtalelse skriver nyhedsbureauet AFP.

Inah Canabarro Lucas blev født den 8. juni 1908.

Hun blev officielt udnævnt som verdens ældste, efter at den japanske kvinde Tomiko Itooka – der også var 116 år – døde i januar.

Menigheden takker i udtalelsen Canabarro Lucas for den “dedikation og hengivenhed”, hun har udvist i sit liv.

Nonnen har selv tilskrevet sin høje alder til Gud, og til det faktum, at hun på sin 110-års fødselsdag blev velsignet af pave Frans, der tidligere på måneden døde i en alder af 88 år.

Inah Canabarro Lucas har ifølge AFP tidligere selv sagt, at hun blev født 27. maj 1908 – men “hendes dokumenterede fødselsdag var ifølge arkiverne 8. juni 1908”, sagde Robert Young, som er direktør i organisationen US Gerontological Research Group (GRG) i januar til AFP.

Ifølge Guinness World Records blev Inah Canabarro Lucas født i Sao Fransisco de Assis i den brasilianske delstat Rio Grande do Sul.

Som barn var hun angiveligt så tynd, at mange ikke troede, at hun ville overleve længe nok til at blive voksen.

Guinness World Records beskriver, at hun startede sin “religiøse rejse” som 16-årig, inden juni 1934 – som 26-årig – aflagde sit klosterløfte.

Hun har blandt andet arbejdet som lærer i Brasilien, hvor hun underviste i portugisisk og matematik på en skole i Tijuca i Rio de Janeiro.

Efter Inah Canabarro Lucas’ død er det nu Ethel Caterham, som bor i byen Surrey i England, der overtager titlen som verdens ældste nulevende person. Hun er 115 år.

Den ældste person nogensinde var franske Jeanne Calment. Hun blev 122 år og døde i 1997.

USA og Ukraine har underskrevet en aftale om etableringen af en genopbygningsfond.

Det fremgår af en meddelelse fra USA’s finansministerium sent onsdag aften dansk tid.

Aftalen er et “økonomisk partnerskab”, som gør det muligt for de to lande “at samarbejde og investere sammen for at sikre, at vores gensidige aktiver, talenter og evner kan fremskynde Ukraines økonomiske genopretning,” lyder det fra finansministeriet.

Aftalen bliver underskrevet efter flere måneders forhandlinger, og der har været meldinger om en knast, som man forhandlede om frem til sidste øjeblik, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag eftermiddag oplyste Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, at Ukraine og USA inden for 24 timer kunne underskrive en mineralaftale, hvis de sidste detaljer kom på plads.

I meddelelsen fra finansministeriet nævnes en mineralaftale eller ukrainske naturressourcer ikke direkte, men flere medier omtaler det som en del af aftalen om genopbygningsfonden.

Reuters skriver således, at onsdagens aftale både vil finansiere genopbygningen af Ukraine og give USA “privilegeret adgang” til nye aftaler om ukrainske mineraler.

Avisen New York Times skriver samtidig, at aftalen om fonden “formaliserer en økonomisk aftale mellem de to lande, der har til formål at give USA adgang til indtægter fra Ukraines reserver af sjældne mineraler”.

I et opslag på Facebook skriver Julija Svyrydenko, som er Ukraines førstevicepremierminister og økonomiminister, ifølge AFP, at aftalen vil finansiere mineral-, olie- og gasprojekter samt “(projekter, red.) relateret til infrastruktur eller forarbejdning”.

I finansministeriets meddelelse lyder det, at det nye partnerskab anerkender “den betydelige økonomiske og materielle støtte, som USA’s folk har ydet til forsvaret af Ukraine siden Ruslands fuldskala-invasion”.

– Takket være præsident Trumps (USA’s præsident, Donald Trump, red.) utrættelige bestræbelser på at sikre en varig fred, er jeg glad for at kunne meddele underskrivelsen af dagens historiske aftale om økonomisk partnerskab mellem USA og Ukraine med etableringen af United States-Ukraine Reconstruction Investment Fund, siger USA’s finansminister, Scott Bessent.

Ifølge finansministeren understreger aftalen “tydeligt” over for Rusland, at Trumps administration er dedikeret til en fredsproces, som tager udgangspunkt i et “frit, suverænt og velstående Ukraine”.

Til kommunalvalget vil man igen kunne finde tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen på stemmesedlen. Nu for De Radikale i Svendborg Kommune.

Det skriver Radikale Venstre i Svendborg i en pressemeddelelse.

– Jeg bakker op om Radikale Venstres politik, på landsplan såvel som i Svendborg, og jeg vil kunne tilbyde mine politiske erfaringer inden for et bredt felt, som også omhandler min tid som minister og folketingsmedlem, siger Annette Vilhelmsen i pressemeddelelsen.

Annette Vilhelmsen var formand i SF fra oktober 2012 til februar 2014. Hun overtog posten fra Villy Søvndal.

Det var Vilhelmsen, der trak SF ud af regeringen med Socialdemokratiet og De Radikale, på grund af salget af dele af Dong,

Den tidligere SF-formand forlod SF i 2017, men ville gerne have meldt sig ind igen og være stillet op for partiet i Svendborg Kommune til kommunalvalget til efteråret.

Her fik hun dog nej, har Fyns Amts Avis tidligere skrevet.

I pressemeddelelsen understreger Annette Vilhelmsen, at der har ligget grundige overvejelser bag skiftet til De Radikale.

Hun fortæller, at hun kan se sig selv i De Radikales fokus på børn og unges trivsel og bæredygtighed.

De Radikales spidskandidat i Svendborg Kommune, Hanne Ringgaard Møller, glæder sig over, at Annette Vilhelmsen stiller op.

– Det er en stor glæde, at hun være aktiv på vores kandidatliste og dermed forhåbentlig på sigt være til gavn for hele Svendborg Kommune med en plads i kommunalbestyrelsen, hvor vi i øvrigt mangler kvinder på de forskellige poster, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Der er kommunalvalg og regionsrådsvalg 18. november 2025.

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, kom ud af årets første kvartal med et overskud på 16,6 milliarder dollar – 110 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP onsdag aften dansk tid, efter at selskabet har fremlagt regnskab for de første tre måneder af 2025.

Techgiganten kan for perioden præsentere en omsætning på 42,3 milliarder dollar, hvilket svarer til 279 milliarder kroner.

Det er 16 procent højere end omsætningen for samme periode sidste år – og ifølge Reuters også et højere resultat, end analytikere havde forventet.

Ifølge AFP slår også selskabets overskud Wall Streets forventninger.

I perioden formåede Meta blandt andet at fastholde stabilitet i annonceforretningen. Kvartalsregnskabet lander desuden efter en tid med tunge investeringer i teknologien cloudcomputing og kunstig intelligens.

Ifølge finansmediet MarketWire stiger Meta-aktien i eftermarkedet i USA onsdag med 5,7 procent.

– Vi har haft en stærk start på et vigtigt år, vores fællesskab fortsætter med at vokse, og vores forretning klarer sig rigtig godt, udtaler Mark Zuckerberg, som er grundlægger af og topchef i Meta Platforms, i regnskabet, skriver MarketWire.

– Vi gør gode fremskridt med AI-briller og Meta AI, som nu har næsten en milliard månedlige aktive brugere.

Meta løftede tidligere på ugen sløret for koncernens første egen chatbot-app.

Appen, der går under navnet “Meta AI”, er af medier blevet beskrevet som en konkurrent til den populære ChatGPT.

I andet kvartal regner Meta med at omsætte for omkring 44 milliarder dollar – 290 milliarder kroner.

Samtidig skruer techgiganten ned for de ventede omkostninger for resten af 2025, skriver MarketWire. Selskabet venter nu at have omkostninger for 113 til 118 milliarder dollar mod en tidligere melding om 114-119 milliarder dollar.

Der er således udsigt til en besparelse på omkring en milliard dollar – 6,6 milliarder kroner.

Den amerikanske softwaregigant Microsoft havde i tredje kvartal godt gang i sin forretning med cloud-tjenester, som voksede 33 procent.

Det viser virksomhedens regnskab for kvartalet, som er blevet offentliggjort efter børsluk i USA ifølge MarketWire.

Microsofts omsætning på 70,07 milliarder dollar – eller over 400 milliarder kroner – overgår desuden analytikernes forventninger.

– Cloud og AI er de essentielle input for enhver virksomhed til at udvide output, reducere omkostninger og accelerere vækst, lyder det fra topchef Satya Nadella i en pressemeddelelse om regnskabet.

MarketWire skriver, at driftsoverskuddet endte på 32 milliarder dollar. Analytikerne på Wall Street havde forventet et overskud på 30,31 milliarder dollar.

I samme periode sidste år lå driftsoverskuddet på 27,58 milliarder dollar.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var både cloudtjenester, hvor man kan gemme noget i “skyen” frem for på computeren, og virksomhedens AI-produkter med til at løfte omsætningen med 13 procent.

Selv om selskabet klarer sig godt, både når det handler om “skyen” og kunstig intelligens, var afsætningen også større end ventet på området for pc’er.

Det fremgår også af regnskabet, at omsætning fra indhold til Xbox-spilkonsollen og omsætning fra det sociale medie LinkedIn også er vokset i kvartalet.

Den amerikanske gigant har et forskudt regnskabsår, og derfor slutter tredje kvartal 31. marts.

Microsoft står blandt andet bag styresystemet Windows og Microsoft Office-pakken. Selskabet har 50-års jubilæum i år.

Investorerne kvitterer onsdag for de gode toner i kvartalet, og Microsoft-aktien stiger i det amerikanske eftermarked.