Seneste nyheder

Regeringen er klar til at bruge et tocifret milliardbeløb på havvind.

Det skriver en række medier.

Altinget skriver, at energiselskaber tilbydes op mod 62 milliarder kroner i statsstøtte over 20 år i et nyt udbud om to havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø. Det fremgår ifølge Altinget af et forhandlingsoplæg fra regeringen, som mediet har set.

TV 2 erfarer ligeledes, at der er et støtteloft på 62 milliarder kroner. Børsen skriver, at regeringen er klar til at bruge op mod 60 milliarder.

EnergiWatch har også set et udspil fra regeringen, hvor tallet 62 milliarder kroner over 20 år fremgår.

Pengene skulle regeringen være villig til at bruge på de tre havvindparker, der skal sendes i genudbud i år.

I december sidste år kunne Energistyrelsen meddele, at ingen energiselskaber var kommet med et bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen.

Det var ellers Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller, og det var i første omgang regeringens tro, at staten kunne tjene penge på at opføre havvindmølleparker i de danske farvande.

Men nu er regeringen altså i stedet for klar til at bruge op mod 60 milliarder kroner over 20 år for at lokke energiselskaber til.

Dina Raabjerg, der er energiordfører for De Konservative, er ikke imponeret.

– Jeg er mundlam over, at det kan blive så dyrt. Og jeg bliver ked af det på skatteborgernes vegne, siger hun til TV 2.

I det kuldsejlede udbud fra tidligere var tre ud af i alt seks gigawatt havvind sendt i udbud. Regeringen har siden sænket ambitionerne gevaldigt.

Ifølge Børsen er regeringens plan nu en halvering. I stedet for seks gigawatt vil regeringen gå efter at få opført tre gigawatt, og i stedet for at stå færdig i 2030 skal havvindmølleparkerne – de første – være færdige i 2032.

Ifølge TV 2 vil to af parkerne have budfrist i foråret 2026. Den sidste vil have budfrist i efteråret 2027. TV 2 og EnergiWatch skriver desuden, at etableringsfristerne for to af havvindparkerne vil være ved udgangen af 2032. For den sidste er det udgangen af 2033.

Næste runde af atomforhandlingerne mellem USA og Iran er blevet udskudt.

Det skriver Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, på X.

Repræsentanter fra Oman fungerer som mæglere i forhandlingerne mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Mødet mellem de to stormagter skulle have fundet sted lørdag i den italienske hovedstad, Rom, men er blevet udskudt af “logistiske årsager”, oplyser Omans udenrigsminister.

– Nye datoer vil blive annonceret, når de er aftalt, skriver han på X.

De to stormagter har over den seneste måned afholdt flere runder af forhandlinger med det formål at nå en aftale om det omstridte atomprogram, som ifølge Vesten har til formål at udvikle atomvåben.

En anklage, som Iran benægter.

Under de seneste forhandlinger har både USA og Iran meldt om fremskridt i forhandlingerne.

I spidsen for forhandlingerne er USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister.

Samtalerne mellem Iran og USA er de første drøftelser på så højt niveau mellem parterne, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, under sin første præsidentperiode trak USA ud af en atomaftale fra 2015.

USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland indgik i 2015 en atomaftale med Iran.

I aftalen står, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

I 2018 trak Trump USA ud af aftalen, der af den amerikanske præsident blev beskrevet som defekt og ikke forhindrede en iransk atombombe.

I stedet genindførte Trump amerikanske sanktioner mod landet.

Siden da har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse. Uran er det radioaktive stof i atombomben.

Vestlige lande har beskyldt Iran for at have en hemmelig dagsorden, mens Iran modsat siger, at atomprogrammet bruges til civile energiformål.

Donald Trump overraskede de fleste i begyndelsen af april, da han annoncerede, at USA’s administration ville indlede forhandlinger med Iran.

Den 75-årige mand, som onsdag påkørte flere mennesker ved Sortedam Dossering i København, er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.

Det har en dommer i Københavns Byret afgjort i et grundlovsforhør.

– Du befandt dig i en tilstand, hvor du ikke var i stand til at føre køretøjet på en fuldt betryggende måde, siger dommeren, der fængsler på baggrund af hensynet til retshåndhævelsen.

I retsmødet har manden fortalt, at han mener, at han var i stand til at køre bil, da han satte sig bag rattet i sin røde bil onsdag eftermiddag.

– Ja, helt bestemt. Også fordi jeg har gjort det så mange gange, sagde den gråhårede mand i retten.

Anklageren er dog af en anden opfattelse. Manden er blevet sigtet for uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte bil, selv om han ifølge sigtelsen på grund af sygdom, svækkelse eller manglende søvn ikke kunne gøre det på betryggende måde.

Den ældre mand fortalte selv, at han er gangbesværet og har været det i 10-15 år. Hans læge har ikke sagt, at han ikke skulle køre bil, men hans døtre har nævnt det.

– Det har været nævnt et par gange, sagde han i retten.

Tilsyneladende havde det også været bragt op helt for nylig. I retten fortalte anklageren, at en politibetjent onsdag på hospitalet overhørte den ene datter sige til faren, at hun dagen før havde sagt, at han ikke skulle køre.

Den ældre mand har haft flere faldepisoder og går til genoptræning på en faldklinik. Han fortalte også i retsmødet, at han tager medicin, men at intet af det advarer mod, at man kører bil.

Den 75-årige mand erkender at have ført bilen, men nægter sig skyldig i at have overtrådt de pågældende bestemmelser.

– Jeg er så ked af det, som nogen er. Men jeg har ikke forbrudt mig mod færdselsloven, i den forstand at jeg skulle have udsat mig selv for en svækkelse, da jeg satte mig i bilen, sagde den ældre mand.

Manden forklarede, at han kort før ulykken satte i gang på Sortedam Dossering, men at hans fod smuttede fra bremse til speeder, og så ramte han noget vejarbejde.

Han blev “fuldstændig fra snøvsen” og mistede herredømmet over bilen.

– Det chokerer mig så meget, at jeg mister besindelsen og reagerer i panik og kommer til at køre nogle folk ned, sagde han.

12 personer kom til skade, da manden i sin røde bil ramte folk, som befandt sig langs Sortedam Dossering ved søerne i København.

Onsdag blev tre personer meldt i kritisk tilstand. Torsdag er en af dem fortsat i kritisk tilstand, oplyser politiet.

Anklageren vurderer, at manden risikerer to års fængsel, hvis han ender med at blive tiltalt og dømt.

– På trods af de her advarsler, har han gjort det alligevel, siger hun og henviser også til, at han er faldet flere gange.

Hun henviste også til, at mandens egen læge var overrasket over, at han kørte bil.

Den 75-årig mand kærer kendelsen til landsretten. Han vil løslades.

Sydkoreas finansminister, Choi Sang-mok, trækker sig.

Den sydkoreanske minister tilbød at gå af samtidig med, at parlamentet i Sydkorea skulle til at stemme om, hvorvidt han skulle afsættes.

Dermed fortsætter det politiske kaos i Asiens fjerdestørste økonomi.

Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, der også er landets fungerende præsident, trak sig tidligere torsdag fra posten.

En beslutning, som ifølge iagttagere indikerede, at han dermed havde tænkt sig at stille op til præsidentvalget, der finder sted i begyndelsen af juni.

Ifølge Reuters skulle landets finansminister, Choi Sang-mok, i stedet have overtaget rollen som fungerende præsident.

Men oppositionspolitikere indledte en rigsretssag mod Choi Sang-mok, efter at landets højesteret torsdag havde omgjort en dom mod oppositionens favoritkandidat til præsidentvalget, Lee Jae-myung, for overtrædelse af valgloven.

I en erklæring undskylder finansministeren, at han ikke kan fortsætte:

– Jeg undskylder, at jeg træder tilbage fra min post, da det er blevet vanskeligt at fortsætte med at udføre mine pligter under de alvorlige økonomiske omstændigheder både hjemme og i udlandet, siger Choi Sang-mok.

Finansministerens afgang tilføjer endnu et kapitel til den politiske uro i Sydkorea.

Landet har ikke haft en egentlig præsident, siden den tidligere præsident, Yoon Suk-yeol, blev afsat i april. Det blev han, efter at han havde indført en militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december 2024.

Eftersom Sydkoreas finansminister nu er trådt tilbage, vil uddannelsesminister Lee Ju-ho træde til som fungerende præsident.

Han vil have ansvaret for at lede valgprocessen frem mod præsidentvalget 3. juni.

AFP

Efter en kraftig nedgang i salget i 2023 er lampefirmaet Louis Poulsen igen kommet tilbage på vækstsporet.

Det viser firmaets årsregnskab for sidste år.

Her omsatte Louis Poulsen for 897 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på syv procent.

Desuden er overskuddet efter skat endt på 119 millioner kroner mod 75 millioner i 2023.

Louis Poulsen har særligt haft medvind på det skandinaviske marked, mens resten af Europa også er gået en anelse frem.

Til gengæld har forbrugerne i resten af verden holdt sig tilbage.

Den samlede vækst kom i hus, på trods af at forbrugertilliden var i bund, og selv om året var præget af geopolitisk uro, påpeges det i regnskabet.

– Vi er tilfredse med at have opnået vækst på syv procent, som har været drevet af vores globale brand-momentum, skriver Louis Poulsen.

I år forventes det, at omsætningsvæksten lander i intervallet mellem to og otte procent.

Samtidig gøres det dog klart, at forventningerne er forbundet med en hvis usikkerhed.

– At navigere i det nuværende makroøkonomiske landskab kræver, at vores virksomhed er agil for at tiltrække flere kunder, både nye og tilbagevendende, lyder det videre.

Firmaet blev grundlagt i 1874 i København og kunne sidste år fejre sin 150 års fødselsdag.

DetailWatch har tidligere skrevet, at det startede som et vinimportfirma, men at det i begyndelsen af det seneste århundrede blev til en lysvirksomhed.

Siden har det samarbejdet med kendte designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Verner Panton.

I dag kendes firmaet blandt andet for lamper som “Koglen”, “Snowball” og “Panthella”

I 2018 blev det danske firma overtaget af den italienske designkoncern Flos B&B Italia Group.

Dronning Margrethe er blevet tildelt Bibelselskabets Pris.

Det oplyser Bibelselskabet, der står bag prisen, i en pressemeddelelse torsdag.

– Prisen markerer majestætens livslange engagement i tro og kirkeliv samt hendes bidrag til formidlingen af bibelens betydning i det danske
samfund, lyder begrundelsen.

Bibelselskabet er ifølge sig selv sat i verden for at udbrede brugen af biblen. Med prisen vil man anerkende de personer, der har hjulpet til.

Dronningen beskrives i pressemeddelelsen som en “trofast protektor for Bibelselskabet gennem årtier”.

Hun får blandt andet ros for sine religiøse kunstværker, som har haft bibelske motiver.

– Dronningen har gennem sin åbenhed omkring tro og sin konsekvente plads blandt kirkegængere i hele landet skabt et folkeligt og genkendeligt billede af tro i praksis, siger Bibelselskabets bestyrelsesformand, Peder Ø. Andreasen.

– Hun har gennem sin tilstedeværelse i kirkerummet, på linje med menigheden, været med til at normalisere og styrke kristendommens rolle i det danske fællesskab.

Prisen består af 10.000 kroner og et indrammet originalblad fra Christian IV’s bibel fra 1633.

Blandt tidligere modtagere er forfatterne Bjarne Reuter og Anne Lise Marstrand-Jørgensen samt kunstneren Kristian Leth.

Sidste år var det præsten Sørine Gotfredsen, som blev tildelt Bibelselskabets Pris.

Det skyldtes hendes utrættelige og skarpe formidling af kristendommen i den offentlige debat, lød det i maj 2024.

– Man skal ikke kigge langt for at få øje på Sørine Gotfredsens bidrag til den brede formidling af bibel og kristendom i Danmark, skrev selskabet.

– Ofte med en skarp holdning, der spidder tidsånden.

I april måned har forbrugere kunnet opleve de billigste gennemsnitlige elpriser siden september sidste år.

Det viser en opgørelse, som elselskabet Andel Energi har offentliggjort torsdag.

Det skyldes primært mængden af sol- og vindenergi, som blev produceret i april.

– De lavere elpriser er selvfølgelig et udtryk for, at vi er på vej ud af fyringssæsonen, der altid trækker priserne opad, siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse.

– Men dykker man lidt dybere ned i tallene, kan vi se, at den lave gennemsnitspris også er båret af et stigende antal timer med direkte negative elpriser, når man fraregner skatter, afgifter og øvrige udgifter.

Gennemsnitsprisen på el var i april 56,6 øre per kilowatt-time, når man fraregner skatter, afgifter og tariffer. I september var gennemsnitsprisen cirka 52,5 øre.

Negative elpriser, som forbrugerne oplevede i april, opstår, når produktionen af strøm er meget høj, og efterspørgslen er lav.

Det sker typisk, når der produceres mere energi fra vindmøller eller solceller, end der er brug for.

I disse situationer kan elnettet blive overfyldt, og da strøm ikke kan lagres i tilstrækkelige mængder, vælger elproducenter at betale for at afsætte den overskydende strøm.

Omvendt kan priserne stige markant, når efterspørgslen er stor, og produktionen fra vindmøller og solceller er lav, da selskaber så skal ud og købe dyrere energi for at dække behovet.

April måneds billigste el fik man den 12. april, hvor elprisen mellem klokken 14 og 15 ramte minus 14,7 øre. Inklusiv alle skatter, afgifter og tariffer var prisen dog 1,21 kr. per kilowatt-time.

Andel Energi gør det dog også klart, at elpriserne generelt svinger mere end tidligere.

Novo Nordisk har indgået en partnerskab med amerikanske CVS Caremark om at udvide adgangen til Wegovy fra juli.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

CVS Caremark har ifølge Novo besluttet, at Wegovy skal være det foretrukne GLP-1-middel til behandling er svær overvægt.

CVS Caremark er en såkaldt PBM. Det er en aktør i det amerikanske sundhedssystem, som agerer som sundhedsforsikringernes medicinindkøbere. I den forbindelse forhandler de store rabatter på plads på medicin.

CVS Health, som er Caremarks moderselskab, siger ifølge CNBC, at det vil udvide adgangen til Wegovy for patienter, som er dækket af Caremark, betydeligt.

Caremark vil ifølge CNBC gøre Wegovy tilgængelig for dets medlemmer til “en mere overkommelig pris”.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil Caremark samtidig fjerne Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound fra listen over foretrukne midler, som er berettiget til tilskud.

Umiddelbart efter meddelelsen torsdag stryger Novo Nordisk op på børsen i København. Omkring klokken 14.00 er aktien steget over seks procent.

I marts meddelte Novo Nordisk, at selskabet ville sænke prisen på Wegovy fra 1300 dollar til 499 dollar om måneden for amerikanere, som ikke har en sundhedsforsikring.

Det svarer til en månedlig betaling på knap 3300 kroner.

Prisfaldet kom, kort efter at rivalen Eli Lilly havde sænket prisen på Zepbound for at stå stærkere over for kopiproducenter.

USA er et særdeles vigtigt marked for Novo Nordisk. I februar blev Wegovy og Ozempic fjernet fra FDA’s lister over lægemidler, der er mangel på.

Det betyder, at det ikke længere er tilladt for kopiproducenter at sælge kopier af midlerne.

Det er samtidig et udtryk for at Novo Nordisk kan følge med efterspørgslen på de populære midler, der bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

Både Wegovy og Ozempic indeholder stoffet semaglutid. Det øger frigørelsen af insulin i kroppen og sænker appetitten.

Justitsminister Peter Hummelgaards (S) 1. maj-tale i Fælledparken blev torsdag forstyrret af en gruppe aktivister.

Det skete også sidste år.

Peter Hummelgaard var i gang med blandt andet at tale om den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, og i første omgang blev han tiljublet af medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Men så begyndte først højlydte båthorn at lyde, og de blev senere suppleret af røgbomber.

– Det lykkedes ikke for dem sidste år, og det vil heller ikke lykkes for dem i år, sagde Peter Hummelgaard, der gennemførte sin tale.

– De skal ikke have lov til at ødelægge vores 1. maj, sagde han.

Blandt de protesterende var mennesker med palæstinensiske flag. Nogle holdt et stort banner op, hvor der stod “Stop Folkemordet – Leve Palæstina” med henvisning til konflikten mellem Israel og palæstinensere.

Efter talen siger Peter Hummelgaard, at han var forberedt på, at han kunne blive mødt med modstand under talen.

– Hvad skal man sige, ud over at det har kostet mig mit stemmebånd. Det lever jeg nok med.

– Jeg tror, alle danskere kan se, at det er fuldstændig udemokratisk opførsel, siger han til TV 2 News.

Peter Hummelgaard kalder aktionen for “ren og skær sabotage”. Han mener, at demonstranterne skader deres egen sag ved at forsøge at overdøve hans tale.

1. maj sidste år var han ligeledes en meget upopulær herre i Fælledparken. Dengang foregik arrangementet, cirka et halvt år efter at konflikten mellem Israel og palæstinensere var brudt ud igen.

Peter Hummelgaard er dog klar til at møde op igen næste år.

– Det betyder ingenting. De kommer ikke til at kunne ødelægge hverken 1. maj eller min deltagelse i Fælledparken, siger han.

Tidligere var det normalt, at den socialdemokratiske formand eller sågar den socialdemokratiske statsminister holdt tale fra hovedscenen i Fælledparken.

Men sådan har det ikke været siden 2019, hvor Mette Frederiksen, inden hun blev statsminister senere samme år, holdt tale på fagbevægelsens største scene 1. maj.

Dengang måtte Mette Frederiksen afbryde sin tale flere gange og bede tilskuerne om at dæmpe sig. Der opstod også tumult foran hovedscenen dengang.

Siden da har Mette Frederiksen ikke holdt tale i Fælledparken.

Københavns Politi forventer, at en 75-årig mand skal stilles for en dommer med krav om fængsling, efter at han onsdag påkørte og kvæstede en række personer ved Sortedam Dossering i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

Politiet har tidligere oplyst, at man ikke mistænker manden for at have påkørt ofrene med vilje, men at der var tale om en ulykke.

Dog er manden sigtet for at have været i en tilstand, hvor han ikke kunne føre bilen på en betryggende måde, og da han også er sigtet for uagtsomt at have gjort skade på andres legeme, bliver sagen særlig alvorlig.

12 personer kom til skade, da manden mistede herredømmet over sin røde bil og påkørte folk, som befandt sig langs Sortedams Dossering.

Tre personer blev onsdag meldt i kritisk tilstand. Torsdag har politiet oplyst, at en af dem fortsat er i kritisk tilstand. På grund af tavshedspligt oplyser politiet ikke yderligere om, hvad der er sket med de tilskadekomne.

Angiveligt kom den ældre mand til at trykke på bilens speeder i stedet for på bremsen, og det var derfor, at ulykken skete, har politiet tidligere oplyst.

Straffelovens bestemmelse om uagtsom legemsbeskadigelse taler i udgangspunktet om bødestraf eller en kortere fængselsstraf på op til fire måneder.

Men i sager, hvor der er tale om særligt skærpende omstændigheder, stiger strafferammen markant til otte års fængsel. Det er i sådanne situationer, at varetægtsfængsling kan komme på tale.

Straffeloven siger, at i sager, hvor der er tale om sprit- eller narkokørsel og i sager, hvor den sigtede har været påvirket af eksempelvis søvnmangel, svækkelse, sygdom eller af anden grund ikke har kunnet føre køretøjet på fuldt betryggende måde, så skal det anses som en skærpende omstændighed.

Politiet har ikke oplyst nærmere om, hvorfor den 75-årige er mistænkt for ikke at have kunnet føre bilen på fuldt betryggende måde.

Varetægtsfængsling kan enten ske, når man frygter, at den sigtede vil stikke af, begå ny kriminalitet eller forstyrre efterforskningen. Og derudover kan det ske i sager, hvor hensynet til den almindelige retsfølelse kræver det.

Københavns Politi har endnu ikke oplyst nærmere om, hvad man vil gøre gældende i forbindelse med et eventuelt krav om varetægtsfængsling.

Københavns Politi forventer, at fremstillingen af manden vil ske klokken 15 i Dommervagten ved Københavns Byret.

Det danske medikoselskab Coloplast nedjusterer sine forventninger til sit skæve regnskabsår 2024/25.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse torsdag.

Den organiske værst ventes nu at lande på syv procent for året. Tidligere regnede selskabet med at ende i intervallet mellem otte og ni procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet eksempelvis opkøb af virksomheder.

Det kan give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Selskabet producerer sygeplejeartikler inden for områder som stomi, kontinens, urologi og hud- og sårpleje.

Det er området urologi, som vedrører sygdomme i urinvejene og mandens kønsorganer, som tilskrives nedjusteringen.

Coloplast regner med, at en del af den forretning kommer til at udvikle sig fladt i indeværende regnskabsår.

Investorer reagerede umiddelbart kraftigt på nyheden ved at sende aktien ned med syv procent, men siden har kursen rettet sig lidt igen. Kort før klokken 13 står Coloplast-aktien til et fald på knap tre procent.

I forbindelse med nedjusteringen har Coloplast også løftet sløret for en del af sit halvårsregnskab, som først offentliggøres i sin helhed den 6. maj.

Her fremgår det blandt andet, at den organiske vækst lød på syv procent i første halvdel af det skæve regnskabsår.

Væksten var blandt andet drevet af stomiforretningen, som har været en af selskabets helt store vækstmotorer.

Coloplast har hovedsæde i Humlebæk i Nordsjælland og har omkring 16.000 ansatte på verdensplan.

Selskabet blev grundlagt tilbage i 1957.

Statsadvokaten i Viborg stopper efterforskningen i sagen fra Aarhus Universitetshospital om 300 patienter, der ventede for længe på kræftbehandling.

Samtidig frafalder anklagemyndigheden sigtelsen mod ledende medarbejdere, oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Dermed er det blevet vurderet, at der ikke kan rejses en straffesag mod de tre hospitalsansatte, som har været under mistanke for stillingsmisbrug, pligtforsømmelse og grov eller gentagen skødesløshed i tjenesten.

Sagen omhandler over 300 patienter, som ventede for længe på kræftbehandling på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital fra 1. januar 2022 til 18. marts 2023.

Flere patienter ventede for længe på en operation, som de havde de ret til at modtage inden for to uger, efter de fik den tilbudt. Alternativt skulle de tilbydes behandling på et andet hospital eller i udlandet.

Det tilbud fik mange af patienterne ikke. Det er desuden undersøgt, om patienters samtykke til fristoverskridelsen blev indhentet forkert.

Hospitalet og ledelsen blev anmeldt til Østjyllands Politi, som har efterforsket sagen.

Det er undersøgt, om der kunne placeres et strafferetligt ansvar hos en eller flere enkeltpersoner for fejl og kritisable forhold i sagen.

Men Statsadvokaten i Viborg vurderer nu, at der ikke er grundlag for at gøre et strafferetligt ansvar gældende.

Det skyldes, at “beviskravet i en straffesag er højt”, udtaler statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg.

Anklagemyndigheden må kun rejse en tiltale, hvis det vurderes, der er tilstrækkelige med beviser til, at de mistænkte vil blive dømt.

– I denne sag har vi vurderet, at det ikke er muligt at føre tilstrækkelig bevis for, at en eller flere ledende enkeltpersoner har handlet på en måde, så de har overtrådt straffeloven i forbindelse med administrationen af ventetider for behandling af patienter i kræftforløb, siger Jakob Berger Nielsen i pressemeddelelsen.

Region Midtjylland har erkendt fejl i patientforløbene, og Kammeradvokaten har i en rapport slået fast, at der “med overlæg” blev begået fejl på hospitalet.

En Rigsrevisionsundersøgelse fra april 2024 har konkluderet, at overskridelse af ventetider for kræftpatienter ikke kun har fundet sted på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital-

Desuden har det i regionerne været udbredt, at patienterne ikke korrekt er blevet henvist til andre behandlingstilbud, oplyser anklagemyndigheden.

Statsadvokaten henviser i sin vurdering til, at Mave- Tarmkirurgisk afdeling i Aarhus har forsøgt at løse kapacitetsudfordringerne på afdelingen.

– Herudover har der, siden sagen blev anmeldt vist sig et behov for at præcisere, hvad der nærmere ligger i pligten til at tilbyde et andet behandlingssted.

– Samlet er det derfor vurderingen, at der ikke er det fornødne grundlag for at gøre et straffeansvar gældende mod de ledende personer, siger Jakob Berger Nielsen.

Statsadvokaten har kun forholdt sig til, om der kan gøres et strafferetligt ansvar. Den har således ikke afgjort, om sagen kan medføre et disciplinært ansvar.

Der er blot en måned til, at tusindkronesedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel.

Alligevel er der fortsat mange af dem i omløb, og de risikerer altså at blive værdiløse for ejeren på et tidspunkt.

Tusindkronesedler til en værdi af 1,7 milliarder kroner er stadig i omløb, viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Frem til 31. maj kan sedlerne bruges som betalingsmiddel i butikker eller indløses via egen bank.

– Så har man selv nogle af sedlerne liggende, eller kender man nogen, som kunne have 1000-kronesedler eller ældre sedler liggende, så er det en god idé hurtigst muligt at få fundet sedlerne frem og få håndteret dem inden fristen, siger hovedkasserer i Nationalbanken Niels Kaas.

Selv om man ikke længere kan bruge tusindkronesedler som betalingsmiddel efter 31. maj, så er det stadig muligt at få dem omvekslet til kontanter.

Det skal i givet fald ske i et af de tre særlige Forex-vekselbureauer i Aarhus, Odense og København, der tilbyder at ombytte dem til gyldige sedler.

Den forlængede ombytningsmulighed gælder frem til 31. maj 2026.

Foruden tusindkronesedlerne er der også en række andre sedler, der bliver ugyldige fra 31. maj.

Der er tale om ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.

Alene i april modtog Nationalbanken 313 millioner kroner i de udfasede sedler. Foruden de 1,7 millioner tusindkronesedler, der er i omløb, er der også for 2,6 milliarder kroner af de ældre sedler i omløb.

Udfasningen af de gamle seddelserier giver plads til en ny seddelserie, der skal lande i løbet af 2028 og 2029.

Da Nationalbanken åbnede for indleveringen, lød det samlede udestående på 24,5 milliarder kroner.

21,1 milliard kroner i 1000-kronesedler fra 2009-serien og 3,4 milliarder kroner i ældre sedler.

Der er ikke noget, der tyder på, at det var med overlæg, at en personbil onsdag eftermiddag påkørte flere personer ved et udendørs siddeområde ved Lagkagehuset på Sortedams Dossering i København.

Det skriver Københavns Politi på X torsdag formiddag.

Ifølge politiet er der formentlig opstået forvirring hos den 75-årige mandlige fører af bilen. Han skal have taget fejl af speeder og bremse inden ulykken.

Manden er sigtet for ikke at være i stand til at føre et køretøj på en fuldt betryggende måde og for uagtsom legemsbeskadigelse.

Det er ved at blive vurderet, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Onsdag lød det, at 12 personer var kommet til skade.

Tre personer blev meldt i kritisk tilstand. Torsdag formiddag oplyser politiet, at en af dem torsdag morgen stadig vurderes at være i kritisk tilstand.

– Af hensyn til tavshedspligten kan vi ikke oplyse yderligere om de tilskadekomnes tilstand, skriver politiet på X.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at manden er sigtet efter paragraf 54 stk. 2 i færdselsloven, der lyder, at man ikke må føre et motordrevet køretøj, hvis man er i en tilstand, hvor man ikke er i stand til at gøre det på en fuldt betryggende måde.

Han er desuden sigtet efter straffelovens paragraf om uagtsom legemsbeskadigelse. Af den fremgår det, at det er en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsbeskadigelsen er begået i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens paragraf 54 stk. 2.

Den ældre mand var blandt dem, der kom til skade i ulykken, og det var derfor til at starte med ikke muligt at afhøre ham.

Torsdag morgen oplyste Københavns Politi dog, at han var blevet afhørt.

Grundet et halvmaraton kan bilister på den nye Lillebæltsbro på lørdag opleve øget trafik.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse torsdag.

I forbindelse med løbet vil den gamle Lillebæltsbro spærres mellem klokken 13.30 og 17.

Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at bilister i stedet benytter den nye Lillebæltsbro, hvilket altså kan øge mængden af bilister på broen.

Selv om den gamle bro spærres, vil det være muligt for både cyklister og fodgængere at benytte den, mens halvmaraton afvikles.

Trafikken på broen og de nærliggende områder vil være påvirket mellem klokken 10.00 og 17.30, vurderer Vejdirektoratet.

Direktoratet anbefaler yderligere, at bilister, der skal benytte den nye Lillebæltsbro, kører i god tid grundet den øgede trafik.

Halvmaratonet skydes i gang på Havnegade i Middelfart og afsluttes samme sted.

Det er muligt at deltage i halvmaratonet både ved løb og normalt gangtempo.

For dem, der ønsker at deltage i begivenheden, lukker tilmeldingen 2. maj.

Det er ikke første gang, at Vejdirektoratet varsler øget trafik på den nye Lillebæltsbro i forbindelse med halvmaratonet. Det samme var tilfældet i 2023 og 2024.

Den 10. april kunne løbsleder for Lillebælt Halvmaraton, Mads Stryhn, fortælle Fyens Stiftstidende, at “langt over 6000” løbere nu var tilmeldt.

Det er en stigning fra forrige års deltagerantal, hvor 4200 deltagere løb over den gamle Lillebæltsbro.

I år har man mulighed for at deltage i forskellige distancer i forbindelse med begivenheden.

Der er lagt op til et halvmaraton på 21 kilometer, som man kan tilbagelægge ved både løb og på gåben.

Derudover vil der være en kortere distance på ti kilometer.

Det estimeres af arrangørerne bag halvmaratonet, at den 21 kilometer lange rute tager tre timer ved løb, mens det for de gående vil tage fem timer.

Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, der også er landets fungerende præsident, har torsdag trukket sig fra posten.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Beslutningen kommer forud for et ventet præsidentvalg i starten af juni.

Yonhap skriver at Duck-soos opsigelse indikerer, at han dermed har tænkt sig at stille op til valget. Det er dog ikke officielt udmeldt.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil landets finansminister, Choi Sang-mok, i stedet overtage rollen som fungerende præsident.

Landet har ikke haft en egentlig præsident, siden den tidligere præsident, Yoon Suk-yeol, blev afsat i april. Det blev han, efter at han havde indført en militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december 2024.

Meldingen kommer samme dag, som sydkoreansk højesteret har omgjort en dom mod det største oppositionspartis præsidentkandidat, Lee Jae-myung, fra Det Demokratiske Parti.

Det skriver Yonhap.

I marts blev oppositionspolitikeren ellers frikendt for anklager om overtrædelse af valgloven i landet af en anden domstol.

Med torsdagens omgørelse af dommen er det usikkert, hvorvidt Lee Jae-myung kan stille op til valget i juni.

Retssagen om overtrædelsen af valgloven er ikke oppositionspolitikerens eneste.

Han står ligeledes over for flere andre retssager, der blandt andet handler om en ejendomsskandale, som involverer et beløb på over en milliard dollar.

Han har selv afvist alle anklagerne.

Lee Jae-myung har været udpeget som favorit til at vinde præsidentvalget.

Ifølge en Gallup-måling i april var han den kandidat med størst opbakning. I målingen havde Lee Jae-myung opbakning fra 34 procent af vælgerne, skrev AFP.

Valget i Sydkorea er ifølge Lasse Honore, der er daglig leder for Dansk Industri i Sydkorea, interessant for dansk erhvervsliv.

– Vinder Demokraterne, kan det åbne for yderligere investering i grøn omstilling, men tættere samhandel med Kina. Omvendt kan det konservative parti forventeligt fastholde et stærkt fokus på USA fra koreansk side, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Det går bedre hos Danish Crown, og derfor har slagterikoncernen besluttet at sende flere penge ud til andelshaverne.

Fra mandag løfter Danish Crown noteringen for både grise, søer og kreaturer med 1,6 kroner per kilo.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Det svarer til, at landmændene i gennemsnit får 140 kroner mere for en slagtegris og 450 kroner mere for en slagteko, lyder det.

Danish Crown forklarer det med, at koncernens indtjening er generelt forbedret, samt at priser på både svinekød og oksekød er steget.

Derudover ønsker Danish Crown, at pengene kommer hurtigere ud til andelshaverne, så de har råd til at fylde staldene med grise og køer.

Der er ifølge topchef Niels Duedahl tale om det største noteringsløft i Danish Crowns historie.

– Vi vil gerne have flere penge ud til vores ejere hurtigere. Det er likviditet, og lige nu har pengene størst gavn ude hos landmændene, der har været presset i forhold til slagtegrise, siger han.

Det betyder samtidig, at restbetalingen fremover vil ligge på et lavere niveau end tidligere, lyder det.

Restbetalingen er en efterbetaling til andelshaverne, hvor en del af Danish Crowns overskud bliver fordelt.

Danish Crown har de seneste år haft svært ved at matche sine konkurrenters afregningspriser. Det har ført til, at flere svineproducenter har sendt deres grise til konkurrenter i Danmark eller til udlandet.

Da Danish Crown offentliggjorde sit regnskab for regnskabsåret 2023/24 i november, viste det et markant indtjeningsfald.

På et år var indtjeningen faldet 29 procent til omkring én milliard kroner.

Ifølge Niels Duedahl vil den løftede noteringspris forbedre Danish Crowns konkurrenceevn og øge produktionen i Danmark.

– Vi har meget fokus på at kigge på prisspændet til Tyskland. Med denne her prissætning er vi tæt på at lukke hullet til Tyskland fuldstændig, siger han.

– Samtidig ser vi pæne fald i foderomkostninger og nu en højere pris på grisen. Det er min klare forventning, at den kombination betyder, at produktionen vil stige i Danmark, lyder det videre.

I september 2024 overtog Niels Duedahl posten som topchef i Danish Crown efter Jais Valeur.

Duedahl fik som opgave at lede Danish Crown igennem en transformation for at forbedre konkurrenceevnen. Og han fandt hurtigt sparekniven frem.

I oktober fremlagde koncernen en række sparetiltag, der blandt andet betød, at 500 funktionærer ville blive fyret.

Tidligere var flere slagterier blevet lukket. Herunder et i Ringsted med omkring 1200 ansatte.

Senest har koncernen også lukket en fabrik i Kina, efter at den ikke var lykkedes med at skabe “den forventede indtjening”.

Torsdag lyder det fra Niels Duedahl, at udviklingen i Danish Crown er vendt, men at man endnu ikke er i mål.

– Det er udtryk for, at vi står et bedre sted end for et halvt år siden. Men opgaven er absolut ikke løst endnu. Vi vil fortsat arbejde på at øge vores konkurrencekraft, siger han.

En 17-årig dreng blev overfaldet og holdt fanget i en times tid, før politiet opdagede, hvad der var på færde og befriede ham. Nu er yderligere tre personer blevet anholdt i sagen.

Der er tale om tre mænd, som alle er blevet fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Mændene er henholdsvis 18, 20 og 32 år.

Det var i en skov nær Viborg, at en politipatrulje om aftenen lørdag den 19. april opdagede lyskegler fra en bil, hvor de fandt drengen, som både var blevet slået, sparket og sprøjtet i ansigtet med peberspray.

Det var klokken 22.39, at patruljen fandt den forslåede dreng. En times tid inden havde politiet modtaget en anmeldelse fra vidner, som havde set drengen blive overfaldet.

Allerede dagen efter overfaldet kunne anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi præsentere en dommer ved Retten i Viborg for fire teenagere i alderen 16-18 år, som var blevet anholdt og sigtet for at stå bag.

De blev alle fængslet, og i den forbindelse meldte politiet ud, at der muligvis kunne være flere gerningsmænd på fri fod.

Og den udmelding holdt efter alt at dømme stik. I hvert fald har Midt- og Vestjyllands Politi nu anholdt yderligere tre personer, som torsdag klokken 10 blev stillet for en dommer ved Retten i Viborg.

Politikredsens anklagemyndighed har torsdag eftermiddag på X oplyst, at alle tre er fængslet foreløbig frem til 14. maj.

Lige som ved det første retsmøde i sagen er torsdagens retsmøde foregået for lukkede døre, altså uden at offentligheden har haft mulighed for at overvære mændenes forklaringer og anklagemyndighedens fremlæggelse af sagsmaterialet.

Til TV Midtvest oplyser senioranklager Iben Ernst Bøttker, at de tre er fængslet på baggrund af sigtelser for grov vold og frihedsberøvelse. Derudover er de sigtet for røveri, men det indgår ikke i rettens grundlag for at fængsle dem.

Anklageren oplyser desuden, at alle tre nægter sig skyldige.

Det danske energiselskab Ørsted har frasolgt en ejerandel på 24,5 procent af en britisk havvindmøllepark.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse torsdag.

Det er investeringsfonden Schroders Greencoat, som har overtaget andelen, der har en værdi af fire milliarder kroner.

West of Duddon Sands Havvindmøllepark ligger cirka 14 kilometer ud for den engelske vestkyst og har været i drift siden 2014.

Beslutningen er taget som en del af Ørsteds frasalgsprogram, og fremgangsmåden er en del af selskabets forretningsmodel.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

– Vi er glade for at kunne udvide samarbejdet med Schroders Greencoat, som har solid erfaring med forvaltning af infrastrukturaktiver inden for vedvarende energi og er en meget værdsat partner for Ørsted, siger Trond Westlie, der er selskabets koncernøkonomidirektør.

– Med dagens udmelding fortsætter vi med at levere på vores program for delvise frasalg med en transaktion, der opfylder vores strategiske mål for partnerskaber og frasalg i form af værdiskabelse, risikospredning og reinvestering af kapital.

Ørsted beholder en ejerandel på 25,5 procent.

Flere gange sidste år var den danske energigigant ude i flere lignende manøvrer, hvor ejerandele blev solgt i både den amerikanske og franske vindforretning.

Selskabet har de seneste år været udfordret af et økonomisk uvejr, som har ført til nedskrivninger i milliardklassen og en aktie i nærmest frit fald.

Stigende renter har været med til at gøre det til en dyr fornøjelse for Ørsted at opføre og eje havvindmølleparker, hvorfor man har været nødt til at nedskrive værdien af en række projekter.

I fjerde kvartal sidste år så selskabet sig nødsaget til at nedskrive for 12,1 milliard kroner. Det blev allerede meldt ud i en selskabsmeddelelse den 20. januar.

Private hjem og sommerhuse har haft færre besøg fra brandbiler med fuld udrykning sidste år.

De kommunale beredskaber rykkede således sidste år ud 3076 gange til brand eller fare for brand i private boliger. Det er det hidtil laveste niveau siden 2016.

Det viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.

Boligbrande i villaer, rækkehuse og etageboliger er særligt faldet over de seneste ni år.

I kategorien villa- eller rækkehus er antallet af boligbrande faldet med 19 procent, hvor det gælder 29 procent i kategorien etageboliger.

Til sammenligning er boligbrande i sommer- og kolonihavehuse faldet med otte procent de seneste ni år.