Seneste nyheder

Det kinesiske handelsministerium bekræfter fredag, at man har modtaget et amerikansk tilbud om at indlede forhandlinger om told.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Handelsministeriet er i gang med at “evaluere” tilbuddet, men efterlyser “oprigtighed” fra amerikansk side.

– Hvis USA vil snakke, så skal man vise oprigtighed og være parat til at rette op på en forkert praksis og annullere sine toldsatser, skriver ministeriet.

Kina og USA har den seneste måned ligget i toldkrig med hinanden, efter USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april indførte importtold på varer fra stort set alle verdens lande.

Kina svarede hurtigt igen med øget told på amerikanske varer, og de to lande har sidenhen hævet toldsatsen flere gange.

Med få undtagelser pålægges kinesiske varer aktuelt 145 procent i told, når de indføres i USA, mens Kina har øget tolden til 125 procent på amerikanske varer.

Den kinesiske regering har flere gange opfordret Trump-administrationen til at droppe tolden. Det gentager handelsministeriet fredag.

– Den amerikanske side vil være fuldstændig uoprigtig i enhver dialog eller forhandling, hvis ikke man retter op på de forkerte toldforanstaltninger. Det vil kun gøre yderligere skade på forholdet mellem de to lande, skriver handelsministeriet.

Fra amerikansk side lød det natten til fredag, at “Kina vil mødes” og snakke om handel mellem de to lande. Det sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et interview med Fox News.

– Vores finansminister Scott Bessent er involveret i disse bestræbelser, og der vil snart blive indledt samtaler, sagde Marco Rubio.

Israel har angrebet et mål nær præsidentpaladset i den syriske hovedstad, Damaskus.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en fælles udtalelse med forsvarsminister Israel Katz natten til fredag, skriver Reuters.

Det er anden gang på to dage, at Israel angriber i Syrien.

– Israel angreb i går aftes nær præsidentpaladset i Damaskus, lyder det i udtalelsen.

Der står ikke umiddelbart klart, om nogen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

Det fremgår ikke, præcis hvornår angrebet fandt sted. Det står heller ikke klart, hvad målet for angrebet var.

Netanyahu gentager i udtalelsen sit løfte om at beskytte syriske drusere.

– Det her er en klar besked til det syriske regime: Vi vil ikke tillade (syriske, red.) styrkers indsættelse syd for Damaskus eller nogen trussel mod det drusiske lokalsamfund.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Israels militær, IDF, i en udtalelse bekræftet, at israelske kampfly har udført angreb nær Ahmed al-Sharaas bolig i Damaskus.

Han er oprørsleder og står i spidsen for en overgangsregering i Syrien, efter at landets mangeårige leder Bashar al-Assad i december blev væltet.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel.

Israel betragter de sunnimuslimske islamister, der tog magten i Syrien i december, som en stigende trussel. Israel har også tidligere lovet at forsvare de syriske drusere.

Der har denne uge været sammenstød mellem syriske sikkerhedsstyrker, militante allierede med sikkerhedsstyrkerne og militante drusere i byerne. Mindst 100 mennesker er på to dage blevet dræbt, skrev AFP torsdag.

Syrien har ikke umiddelbart kommenteret de israelske meldinger om et angreb torsdag aften.

Onsdag sagde Netanyahu og Katz ligeledes i en fælles udtalelse, at det israelske militær havde udført et angreb i Syrien.

Der var tale om et advarselsangreb mod “ekstremister”, der forberedte et angreb på druser-mindretallet, lød det.

Dette angreb fandt ifølge den israelske regeringstop sted i den syriske by Sahnaya, der ligger lidt syd for Damaskus.

En kilde fra Syriens indenrigsministerium sagde efterfølgende, at angrebet dræbte et medlem af Syriens nye sikkerhedsstyrker.

Kommer der ikke meget snart et reelt gennembrud i forhandlingerne om krigen Ukraine, er USA’s præsident, Donald Trump, nødt til at beslutte, hvor meget tid han vil bruge på at forsøge at afslutte krigen.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, natten til fredag dansk tid til Fox News, skriver Reuters.

– Jeg tror, vi ved, hvor Ukraine står, og vi ved, hvor Rusland står nu. De er tættere (på hinanden, red.), men de er stadig langt fra hinanden, siger Rubio.

Det er ikke første gang, at Trump-administration truer med at trække sig som mægler i fredsprocessen.

Tirsdag sagde en talsperson for den amerikanske udenrigsminister, at USA ville trække sig, medmindre at Rusland og Ukraine kommer med “konkrete forslag” til, hvordan krigen kan stoppes.

– Hvis der ikke sker fremskridt, vil vi trække os tilbage som mæglere i denne proces, lød det tirsdag fra talspersonen Tammy Bruce.

Det er langt fra gået så stærkt med at få fred i krigen mellem Ukraine og Rusland, som USA’s præsident, Donald Trump, havde varslet og håbet på.

Efter mere end 100 dage som leder af USA og primus motor i forhandlingerne er krigen stadig i gang for fuld udblæsning.

Også Det Hvide Hus har tidligere sagt, at hvis der ikke snart sker hurtige fremskridt, så vil USA overveje at trække sig fra rollen som mægler. Trump har indikeret, at han vil give processen “to uger”.

Både USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske præsident, Donald Trump, er i de seneste uger kommet med skiftende udmeldinger omkring udsigten til at nå frem til en aftale, der kan afslutte krigen.

Senest sagde Vance natten til fredag, at han ikke tror, at krigen i Ukraine kommer til at slutte foreløbigt.

Onsdag lød det fra Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske præsident, Vladimir Putin, at konflikten i Ukraine er for kompliceret til at blive løst fra den ene dag til den anden.

USA’s præsident Donald Trumps administration har torsdag bedt landets højesteret om at ophæve beskyttelsen af 350.000 venezuelanske migranter, hvilket vil gøre det muligt at deportere dem fra USA.

Det skriver det amerikanske medie AP.

Det amerikanske justitsministerium har anmodet højesteretten om at suspendere en kendelse fra marts, hvor en dommer i Californien fastholdt den midlertidige beskyttelse af venezuelanerne. Beskyttelsen stod inden kendelsen til at udløbe 7. april.

Der er tale om såkaldt TPS, hvilket står for Temporary Protected Status. TPS kan tildeles personer, hvis hjemland oplever en naturkatastrofe, væbnet konflikt eller andre usædvanlige hændelser, og det giver dem lov til at bo og arbejde i USA.

TPS blev indført af Kongressen i 1990.

En føderal domstol har tidligere afvist den samme anmodning fra administrationen.

Fra distriktsdommer Edward Chen lød det ifølge AFP i den forbindelse, at administrationens ønske om at ophæve venezuelanernes TPS “smager af racisme” og “miskarakteriserer venezuelanerne som kriminelle”.

Advokat D. John Sauer, som repræsenterer Trump-administrationen, skriver på vegne af administrationen torsdag, at Chens ordre om at opretholde den beskyttede status på “utilladelig vis” forstyrrer administrationens magt over immigration og udenrigsanliggender.

Fra Sauer lyder det videre, at folk – som vil blive påvirket af en ophævelse af TPS-statussen, muligvis har andre muligheder for at blive i USA lovligt.

En ophævelse af TBS svarer nemlig ikke til “en endelig ordre om fjernelse (deportationer, red.)”, siger han.

Deportationer af migranter fra USA har spillet en stor rolle i Trumps politik, efter at han tiltrådte som præsident i januar.

Flere af hans beslutninger vedrørende immigration har dog mødt modstand fra dommere i det amerikanske retssystem.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, tror ikke, at krigen i Ukraine kommer til at slutte foreløbigt.

Det siger vicepræsidenten natten til fredag dansk tid i et interview med Fox News, skriver Reuters.

Det vil “være op til russerne og ukrainerne, nu hvor hver side kender hinandens betingelser for fred. Det er op til dem at nå til enighed og få sat en stopper for denne brutale, brutale konflikt”, lyder det fra Vance.

– Det kommer ikke til at slutte foreløbigt (any time soon, red.), tilføjer han.

Både USA’s vicepræsident og USA’s præsident, Donald Trump, er i de seneste uger kommet med skiftende udmeldinger omkring udsigten til at nå frem til en aftale, der kan afslutte krigen i Ukraine.

Da Vance for to uger siden mødtes med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i Rom, fortalte han, at USA var optimistiske vedrørende forhandlingerne om at få stoppet krigen i Ukraine.

For knap en uge siden skrev Donald Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Rusland og Ukraine var meget tæt på at nå en aftale om en afslutning på krigen.

Præsidenten opfordrede samtidigt Rusland og Ukraine til at mødes for at “gøre det færdigt”.

Dagen efter skrev Trump dog i et nyt opslag, at han var i tvivl om, hvorvidt Rusland overhovedet ønsker at stoppe krigen.

Få dage efter advarede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, om, at USA ville trække sig som mægler i fredsprocessen medmindre, at Rusland og Ukraine kom med “konkrete forslag” til, hvordan krigen kan stoppe.

USA’s præsident Donald Trumps administration er klar til at godkende det første salg at militært udstyr til Ukraine, efter at Trump tiltrådte i januar.

Det skriver mediet The Guardian.

Det amerikanske udenrigsministerium har således godkendt en foreslået bevilling til eksport af forsvarsudstyr for “50 millioner (330,5 millioner kroner, red.) eller mere”.

Det fremgår af en meddelelse fra ministeriet til det amerikanske senatsudvalg for udenrigsrelationer, skriver mediet.

Der er tale om den første amerikanske godkendelse af salg af militært udstyr til Ukraine, efter at Trump satte al militær støtte til Ukraine på pause, lyder det.

Også mediet Newsweek rapporterede på baggrund af det ukrainske medie The Kyiv Post tidligere torsdag om en sådan godkendelse.

Her lød det ligeledes, at den amerikanske administration har meddelt til Kongressen, at den vil give grønt lys til eksport at våben til Ukraine for omkring 50 millioner dollar.

Ifølge Newsweek er næste skridt, at aftalen skal godkendes i Ukraines parlament.

Mediet skriver, at udstyret i så fald vil blive solgt til Ukraine som et “direkte kommercielt salg”.

Det betyder, at udenrigsministeriet giver en amerikansk virksomhed tilladelse til at sælge direkte til en udenlandsk køber, i stedet for at salget sker igennem det amerikanske forsvarsministeriums program for salg til udenlandsk militær.

Sent onsdag aften blev det annonceret, at USA og Ukraine var blevet enige om en aftale om en genopbygningsfond.

Flere medier skrev efterfølgende, at et samarbejde om mineraludvinding i Ukraine indgår i aftalen. Det skete efter længere tids forventninger om en mineralaftale mellem de to lande.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde torsdag, at et møde med Trump i Peterskirken i Rom i forbindelse med pave Frans’ begravelse banede vejen for, at de to lande kunne indgå aftalen.

Ifølge Oleksandr Merezjko, som er formand for det ukrainske parlaments udenrigsudvalg, kan den angivelige godkendelse af et våbensalg fra USA være relateret til en “tilfredshed” med mineralaftalen blandt Trumps topembedsmænd, skriver Newsweek.

Techigganten Apple har i årets første kvartal solgt flere af dets populære iPhone, end analytikere havde ventet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I årets første kvartal er der solgt iPhones for 46,8 milliarder dollar eller omkring 309 milliarder kroner.

Analytikere havde ventet et salg for 46,17 milliarder dollar.

Den samlede omsætning steg til 95,3 milliarder dollar, hvilket også er bedre end ventet.

– I dag kan Apple rapportere stærke resultater for kvartalet inklusiv tocifret vækst i Services, siger topchef Tim Cook i en meddelelse i forbindelse med regnskabet.

Udover et større salg af iPhones er der også en fremgang i salget af Mac-computere.

Men selvom techfirmaet, som hører hjemme i den amerikanske delstat Californien, slår Wall Streets forventninger, lurer toldkrigen mellem USA og Kina for det igangværende kvartal.

Indtil videre har Trumps regering undtaget elektronik fra told, men der har været signaler om, at det kan ændre sig i de kommende uger.

På nuværende tidspunkt produceres omkring 90 procent af Apples produkter i Kina.

Grundet frygten for told er der siden starten af året barberet omkring 15 procent af Apples aktiekurs.

Apples topchef Tim Cook siger torsdag til Reuters, at Apple gerne vil flytte sin produktion af iPhones til det amerikanske marked til Indien.

Apples salg i Kina falder til 16 milliarder dollar, men det er bedre end analytikere havde frygtet.

Analytikere havde forventet, at det ville lande på 15,9 milliarder dollar.

I Kina har Apple stor konkurrence fra blandt andet Huawei.

Det er forventningen, at Apple senere torsdag vil komme med bud på udsigterne for det igangværende kvartal.

Reuters

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon forventer at få et mindre driftsoverskud i årets andet kvartal, end analytikerne på Wall Street havde sat næsen op efter.

Ifølge Amazons kvartalsregnskab forventer man nu et driftsoverskud i andet kvartal på mellem 13 og 17,5 milliarder dollar.

Analytikere havde ifølge Bloomberg forventet 17,82 milliarder dollar – eller knap 118 milliarder kroner.

Umiddelbart efter, at selskabet har offentliggjort sit regnskab for årets første kvartal torsdag aften dansk tid, falder aktien derfor 2,8 procent i det amerikanske eftermarked. Det skriver MarketWire.

Det amerikanske e-handelsfirma, som også står bag streamingtjenesten Amazon Prime og den elektroniske assistent Alexa er selv godt tilfredse med det netop afsluttede første kvartal.

– Vi er tilfredse med starten på 2025, specielt med hastigheden af vores innovation og vores fremskridt for at forbedre kundeoplevelser, siger topchef Andy Jassy i regnskabet.

Omsætningen voksede med ni procent til 155,7 milliarder dollar i årets første kvartal. I samme kvartal i 2024 lå omsætningen på 143,3 milliarder.

Amazon understreger selv, at selskabet i første kvartal lykkedes med at lancere nye AI-projekter – heriblandt de indholdsskabende AI-modeller under navnet Amazon Nova.

I første kvartal udvidede e-handelsgiganten desuden “Project Kuiper”, som er Amazons plan om at sende satellitter ud i rummet for at give folk bedre adgang til højhastighedsinternet, lyder det. Det er en konkurrent til virksomheden Starlink, som ejes af forretningsmanden Elon Musk.

Amazons sænkede forventninger til andet kvartal er særligt et ømt punkt for investorer på grund af de nye toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført på varer fra udlandet, skriver AFP.

Siden Trump tiltrådte, har USA blandt andet pålagt op til 145 procent told på kinesiske varer. En række amerikanske produkter bliver produceret i Kina.

Der har ifølge AFP tidligere været meldinger op, at Amazon havde planer om at tydeliggøre de ekstra omkostninger fra tolden overfor kunderne. Det blev mødt med vrede fra Det Hvide Hus. Amazon dementerede derefter hurtigt rygterne.

En advokatundersøgelse om Randers Kommunes tilsyn i sagen om Nordic Waste viser, at kommunen ikke har begået fejl eller forsømmelser ud fra en retlig vurdering.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Der er dog sket fejl i kommunens sagsbehandling, vurderer advokathuset Energi & Miljø.

– Rapporten viser, at kommunen har begået fejl og forsømmelser i deres sagsbehandling, og jeg forventer, at kommunen tager de nødvendige skridt som følge af kritikken.

– Rapporten viser også, at der ikke er grundlag for at fastslå, at jordskreddet skyldes fejl eller forsømmelser hos kommunen, udtaler miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Rapporten peger på fejl i forbindelse med tildelingen af miljøgodkendelser til virksomhederne Nordic Waste og DSH Recycling.

Men advokaterne konkluderer, at der ikke er grundlag for at sige, at kommunen har begået fejl eller forsømmelser i sit tilsyn på grunden ved Ølst, hvor jordskreddet skete i december 2023.

Her skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at “et betydeligt jordskred på virksomhedens grund førte til omfattende skader”.

Hurtigt frygtede man, at de store mængder forurenet jord på grunden kunne ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.

I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol og overlod ansvaret til Randers Kommune.

I januar 2024 indgav virksomheden konkursbegæring.

På trods af fejlene fra kommunen ændrer det ikke ved, at man forfølger princippet om, at det er forureneren, der skal betale. Det siger Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Nogenlunde samme besked kom fra statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter jordskreddet. Her tiltrak skreddet sig stor opmærksomhed, og statsministeren besøgte også området.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har konkluderet, at jordskreddet ikke skyldtes usædvanlige eller uafværgelige årsager, men derimod den megen jord, der var deponeret på området.

Odense Bulldogs’ nykårede Danmarksmestre i ishockey skal have ny træner.

Klubben oplyser torsdag i en pressemeddelelse, at samarbejdet med cheftræner Paul Thompson og assistenttræner Niklas Hovivuori ophører efter gensidig aftale.

– Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Paul Thompson igennem de seneste fire år, hvor vi som hold, organisation og klub har været på en rejse og gennemgået en markant udvikling, siger Ole Nielsen, administrerende direktør i klubben, i pressemeddelelsen.

– En rejse, som i denne sæson kulminerer med det ultimative mål i form af et dansk mesterskab, og det har Paul stor aktie i. Det har været en fantastisk tid, men nu skal vi starte et nyt kapitel.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at man har droppet at forlænge samarbejdet i “gensidig overensstemmelse”.

Nærmest samtidig med udmeldingen har den britiske klub Cardiff Devils oplyst på Facebook, at 57-årige Paul Thompson er ny træner for holdet. Niklas Hovivuori tager med som assistent.

Thompson har stået i spisen for Odense Bulldogs siden 2021. I sin allerførste sæson førte han holdet til DM-bronze. Siden blev det til to sæsoner med exit i kvartfinalerne, før det første guld nogensinde i klubbens historie blev sikret i år.

– Jeg forlader denne fantastiske klub og dette land efter fire vidunderlige år, og jeg kunne ikke være mere stolt over, hvad vi har opnået, siger Thompson i pressemeddelelsen.

– Odense Bulldogs vil altid have en særlig plads i mit hjerte, og sidste uges triumf, hvor vi blev danske mestre, var kulminationen på fire års benhårdt arbejde, dedikation og udvikling.

Odense vandt denne sæsons DM-finaleserie over Herning Blue Fox.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, nomineres som USA’s kommende FN-ambassadør.

Det oplyser USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

– Fra sin tid i uniformen på slagmarken, i Kongressen og som min nationale sikkerhedsrådgiver har Mike Waltz arbejdet hårdt for at sætte vores lands interesser først.

– Jeg ved, at han vil gøre det samme i sin nye rolle, skriver Trump.

Nomineringen betyder, at Waltz må forlade sin post som national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus.

På X skriver Waltz, at han er beæret over Trumps nominering.

– Jeg er dybt beæret over fortsat at skulle tjene præsident Trump og vores fantastiske land, skriver den afgående sikkerhedsrådgiver.

Posten overdrages til udenrigsminister Marco Rubio, som bliver fungerende sikkerhedsrådgiver indtil en anden er udpeget til posten.

Dermed får Rubio en dobbeltrolle.

Tidligere torsdag rapporterede CBS News og Reuters, at Mike Waltz ville forlade sin post i Det Hvide Hus sammen med vicerådgiver Alex Wong.

Det var på daværende tidspunkt ikke bekræftet af Trump eller andre fra hans administration, at Waltz var på vej ud.

51-årige Mike Waltz har været national sikkerhedsrådgiver, siden Donald Trumps blev indsat som præsident i januar.

Inden da var han i seks år medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne.

Han har en fortid som officer i de amerikanske specialstyrker og har været udsendt til Afghanistan, Mellemøsten og Afrika.

Trump skriver ikke i sit opslag på Truth Social, hvorfor Waltz netop nu skal skifte job, men Waltz har den seneste tid været i vælten.

Mediernes fokus blev rettet mod ham, da det kom frem, at yderst fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb på Houthi-bevægelsen i Yemen var blevet delt i en chat i den kommercielle Signal-app.

Blandt deltagerne i chatten var netop Waltz samt USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, og vicepræsident J.D. Vance.

Også chefredaktøren for det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg, var en del af chatten, efter at han var blevet tilføjet ved en fejl. Goldberg kunne efterfølgende fortælle om indholdet i chatten i en artikel i The Atlantic.

Mike Waltz har taget ansvar for fejlen. Det var angiveligt ham, der oprettede beskedgruppen og tilføjede den amerikanske chefredaktør.

Trump har aldrig offentligt kritiseret Waltz for fejlen, men har sagt, at Waltz “er en god mand”, der har “lært lektien”.

Før Waltz kan blive FN-ambassadør, skal han godkendes til posten af Senatet, hvor Republikanerne har flertal.

Billeder af mødet nåede bredt ud, da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans amerikanske modpart, Donald Trump, stak hovederne sammen i Peterskirken i Rom i forbindelse med pave Frans’ begravelse.

Det tilsyneladende improviserede møde banede vejen for, at Ukraine og USA kunne indgå en mineralaftale.

Det siger Zelenskyj torsdag ifølge Reuters.

– Nu har vi faktisk det første resultat af mødet i Vatikanet, hvilket virkelig gør den historisk, siger Zelenskyj om mineralaftalen i en video offentliggjort på beskedtjenesten Telegram.

Han siger samtidig, at Ukraine snarest muligt vil ratificere mineralaftalen, som ifølge ham åbner for en modernisering af Ukraines industri.

– Aftalen er blevet ændret markant i forberedelsesprocessen, siger Zelenskyj.

Den ukrainske præsident roser aftalen, som ifølge ham er en “jævnbyrdig aftale” mellem Ukraine og USA.

Sent onsdag aften blev det annonceret, at de to lande var blevet enige om en aftale om en genopbygningsfond.

I timerne op til var det fra begge sider blevet varslet, at en mineralaftale snart ville blive underskrevet. Men da en aftale senere blev annonceret, blev den ikke omtalt som en mineralaftale.

Flere medier skrev dog, at samarbejde om mineraludvinding i Ukraine indgik i aftalen om en genopbygningsfond.

Reuters skrev således, at onsdagens aftale både skulle finansiere genopbygningen af Ukraine efter krigen med Rusland og give USA “privilegeret adgang” til nye aftaler om ukrainske mineraler.

Højstående embedsmænd i Trump-administrationen har fortalt til Reuters, at der blev underskrevet tre aftaler: en rammeaftale og to tekniske aftaler.

Embedsmændene forventer, at Ukraines parlament vil ratificere aftalerne inden for en uge. Flere ukrainske parlamentsmedlemmer har dog sagt, at det formentlig kan tage mere end en uge.

Aftalerne blev underskrevet efter flere måneders forhandlinger.

Et udbrud af miltbrand har ramt det østlige DR Congo, hvor der foreløbigt er ét bekræftet dødsfald som følge af sygdommen.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

Der er indtil videre registreret 16 mulige smittetilfælde foruden ét bekræftet tilfælde i provinsen Nord-Kivu.

Miltbrand kan både ramme huden, lungerne og mave-tarm-kanalen.

Mens miltbrand i huden sjældent er livstruende, er der langt større risiko for at dø af en miltbrandinfektion i lungerne og i mave-tarm-kanalen.

Sygdommen skyldes infektion med bakterien B. anthracis, som kan ramme både dyr og mennesker. Bakterien kan som udgangspunkt kun overleve kortvarigt uden for en dyre- eller menneskevært.

Men ved mangel på næringsstoffer og tilstedeværelse af atmosfærisk ilt danner bakterien sporer, som er modstandsdygtige over for kemiske og fysiske påvirkninger og kan overleve i mere end 30 år.

B. anthracis’ sporer forekommer naturligt i jord mange steder i verden. Sygdommen rammer oftest græssende dyr som heste, køer, geder og får, som får bakterien fra forurenet jord.

Mennesker smittes oftest ved kontakt med inficerede dyr.

Miltbrandsporer kan camoufleres i både pulver og væske og er blevet brugt til biologisk krigsførelse siden begyndelsen af 1900-tallet.

Det aktuelle miltbrandudbrud er registreret i Nord-Kivu i DR Congo, som i år har været præget af en opblusset voldelig konflikt mellem landets regeringsstyrker og oprørsgruppen M23.

Parterne blev 24. april enige om en våbenhvileaftale, mens der forhandles videre om en egentlig fredsaftale.

Det østlige DR Congo har været ramt af væbnede konflikter gennem tre årtier.

Den globale sundhedsfinansiering står over for en historisk krise.

Det siger Verdenssundhedsorganisations (WHO) direktør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– Vi gennemlever den største forstyrrelse af den globale sundhedsfinansiering i mands minde, siger han.

Som noget af det første i Det Hvide Hus valgte den amerikanske præsident, Donald Trump, i januar at trække sig ud af samarbejdet med WHO i løbet af 12 måneder og stoppe al fremtidig økonomisk støtte til organisationen.

Trump mener, at FN-organisationen har håndteret coronapandemien og andre internationale sundhedskriser forkert.

USA er ellers den største økonomiske støtte for FN-organet og bidrager med omkring 18 procent af WHO’s samlede finansiering.

Det amerikanske farvel forværrer en i forvejen voksende finansieringskrise for WHO. Flere andre lande har også skåret i deres udviklingsstøtte.

WHO står over for en indkomstmangel på næsten 600 millioner dollar i år.

Ifølge et internt notat, som nyhedsbureauet Reuters har set, har WHO varslet at skære 21 procent af organisationens budget og reducere antallet af medarbejdere.

WHO advarer om, at nedskæringerne vil få stor betydning for menneskers sundhed i hele verden.

Trumps udmelding om et farvel til WHO var ikke nogen stor overraskelse.

I slutningen af sin første præsidentperiode, der gik fra 2017 til 2021, talte han også om et amerikansk farvel til WHO. Det skete i kølvandet på coronapandemien, der for alvor brød ud i begyndelsen af 2020.

Flere andre FN-organisationer har også varslet store ændringer i medarbejderstaben og budgetterne efter et globalt fald i international bistand – især fra USA.

Den amerikanske præsident har arbejdet for at skære USA’s bidrag til FN og andre organisationer markant ned.

Foreløbig har Trump-administrationen afviklet 83 procent af de humanitære programmer, der blev finansieret af det amerikanske udviklingsagentur USAID.

Før nedskæringen havde USAID et årligt budget på knap 43 milliarder dollar, hvilket udgjorde 42 procent af den samlede globale humanitære bistand.

Reuters

USA’s regering kan ikke bruge den 220 år gamle lov Alien Enemies Act som hjemmel til at deportere venezuelanske bandemedlemmer.

Det fastslår en føderal dommer i Texas torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsident Donald Trump har brugt loven til at sende formodede venezuelanske bandemedlemmer til El Salvador.

I en kendelse skriver distriktsdommer Fernando Rodriguez, at Trump-administrationen hverken kan bruge loven til at tilbageholde eller deportere formodede medlemmer af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Ifølge Rodriguez er Trump-administrationens brug af loven i direkte strid med “den almindelige betydning af statuttens vilkår”.

Alien Enemies Act stammer fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.

I marts blev flere end 200 venezuelanere, som ifølge USA er medlemmer af Tren de Aragua, fløjet fra USA til El Salvador.

Af dem blev 137 udvist på baggrund af Alien Enemies Act.

De udviste venezuelaneres familier hævder, at mange af dem ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Dengang forsøgte distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg at blokere for deportationerne, fordi han ikke vurderede, at Alien Enemies Act gav hjemmel til udvisningerne.

USA’s administration adlød dog ikke, og flyene landede i El Salvador.

Siden ophævede USA’s højesteret Boasbergs kendelse, der blokerede for deportationerne. Og dermed muliggjorde højesteretten, at Alien Enemies Act kunne bruges til at udvise migranter.

USA’s højesteret har dog efterfølgende sat deportationer af venezuelanere, der befinder sig i Texas, på pause.

Det skyldes, at advokater for en række venezuelanske mænd har bedt højesteretten om at blokere for “nært forestående” deportationer.

Det bliver dyrere at være gamer fremover. I hvert fald er der udsigt til en betragtelig prisstigning på både spil og de mest populære spilkonsoller.

Microsoft, der står bag Xbox-konsollen har varslet prisstigninger på op mod 20 procent på sine konsoller.

Samtidig vil priserne på spil, der er produceret af Microsofts egne udviklere, også få et nøk opad. Prisstigningerne gælder ikke kun i USA, men i hele verden.

I Europa kommer den anbefalede pris på den billigste Xbox med modelnavnet S 512 fremover til at stige med 50 euro til 350 euro (cirka 2600 kroner).

Den såkaldte Xbox series X vil fremover blive 50 euro dyrere og koste 599 euro (cirka 4500 kroner).

Meldingen kommer kort tid efter, efter at konkurrenten Sony også har meddelt, at man vil hæve priserne.

– Vi forstår, at ændringerne kan give udfordringer, og de er lavet med forsigtig tanke ud fra de nuværende markedsforhold og de stigende udgifter til udvikling, hedder det i en pressemeddelelse fra Microsoft.

Det fremgår ikke, i hvor høj grad den lurende toldkrig mellem USA og blandt andet Kina har påvirket prisstigningerne.

Xbox-konsoller produceres for en stor dels vedkommende i Kina og importeres til USA.

Præsident Trump har indført en importtold på 145 procent på varer, der produceres i Kina og sendes til USA.

Prisstigningerne gælder med omgående virkning.

AFP

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og vicerådgiver Alex Wong forlader deres poster i Det Hvide Hus.

Det oplyser flere unavngivne kilder til CBS News.

Det fremgår foreløbig ikke, hvorfor Mike Waltz og Alex Wong forlader deres poster – herunder om det sker frivilligt, eller om der er tale om fyringer.

Waltz har den seneste tid været i vælten, efter at det kom frem, at yderst fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb i Yemen blev delt i en chat i den kommercielle Signal-app.

Her blev chefredaktøren for det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg, angiveligt tilføjet ved en fejl.

Goldberg kunne efterfølgende fortælle om indholdet i chatten i en artikel i The Atlantic. Foruden ham deltog blandt andre USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, og vicepræsident J.D. Vance.

Mike Waltz har taget ansvar for fejlen. Det var angiveligt ham, der oprettede beskedgruppen og tilføjede den amerikanske chefredaktør.

USA’s præsident, Donald Trump, har efterfølgende offentligt sagt, at Waltz “er en god mand”, der har “lært lektien”.

Der har ikke været nogen oplysninger fremme om, at Waltz skal have tilbudt sin afgang, eller at han skal være blevet bedt om at trække sig.

Der har heller ikke været nogen offentlig kritik fra Trumps side af forsvarsminister Pete Hegseth, som informerede om detaljerede angrebsplaner i Signal-appen, der ikke anses for at være sikker til sådanne formål.

I april kunne avisen The New York Times berette om endnu en sikkerhedsbrist i forbindelse med oplysninger om angreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen.

Her kom det frem, at Hegseths hustru, bror og private advokat ifølge anonyme kilder var blevet tilføjet en anden beskedgruppe i Signal-appen, hvor angrebet i Yemen blev diskuteret.

Regeringen er klar til at bruge et tocifret milliardbeløb på havvind.

Det skriver en række medier.

Altinget skriver, at energiselskaber tilbydes op mod 62 milliarder kroner i statsstøtte over 20 år i et nyt udbud om to havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø. Det fremgår ifølge Altinget af et forhandlingsoplæg fra regeringen, som mediet har set.

TV 2 erfarer ligeledes, at der er et støtteloft på 62 milliarder kroner. Børsen skriver, at regeringen er klar til at bruge op mod 60 milliarder.

EnergiWatch har også set et udspil fra regeringen, hvor tallet 62 milliarder kroner over 20 år fremgår.

Pengene skulle regeringen være villig til at bruge på de tre havvindparker, der skal sendes i genudbud i år.

I december sidste år kunne Energistyrelsen meddele, at ingen energiselskaber var kommet med et bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen.

Det var ellers Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller, og det var i første omgang regeringens tro, at staten kunne tjene penge på at opføre havvindmølleparker i de danske farvande.

Men nu er regeringen altså i stedet for klar til at bruge op mod 60 milliarder kroner over 20 år for at lokke energiselskaber til.

Dina Raabjerg, der er energiordfører for De Konservative, er ikke imponeret.

– Jeg er mundlam over, at det kan blive så dyrt. Og jeg bliver ked af det på skatteborgernes vegne, siger hun til TV 2.

I det kuldsejlede udbud fra tidligere var tre ud af i alt seks gigawatt havvind sendt i udbud. Regeringen har siden sænket ambitionerne gevaldigt.

Ifølge Børsen er regeringens plan nu en halvering. I stedet for seks gigawatt vil regeringen gå efter at få opført tre gigawatt, og i stedet for at stå færdig i 2030 skal havvindmølleparkerne – de første – være færdige i 2032.

Ifølge TV 2 vil to af parkerne have budfrist i foråret 2026. Den sidste vil have budfrist i efteråret 2027. TV 2 og EnergiWatch skriver desuden, at etableringsfristerne for to af havvindparkerne vil være ved udgangen af 2032. For den sidste er det udgangen af 2033.

Næste runde af atomforhandlingerne mellem USA og Iran er blevet udskudt.

Det skriver Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, på X.

Repræsentanter fra Oman fungerer som mæglere i forhandlingerne mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Mødet mellem de to stormagter skulle have fundet sted lørdag i den italienske hovedstad, Rom, men er blevet udskudt af “logistiske årsager”, oplyser Omans udenrigsminister.

– Nye datoer vil blive annonceret, når de er aftalt, skriver han på X.

De to stormagter har over den seneste måned afholdt flere runder af forhandlinger med det formål at nå en aftale om det omstridte atomprogram, som ifølge Vesten har til formål at udvikle atomvåben.

En anklage, som Iran benægter.

Under de seneste forhandlinger har både USA og Iran meldt om fremskridt i forhandlingerne.

I spidsen for forhandlingerne er USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister.

Samtalerne mellem Iran og USA er de første drøftelser på så højt niveau mellem parterne, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, under sin første præsidentperiode trak USA ud af en atomaftale fra 2015.

USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland indgik i 2015 en atomaftale med Iran.

I aftalen står, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

I 2018 trak Trump USA ud af aftalen, der af den amerikanske præsident blev beskrevet som defekt og ikke forhindrede en iransk atombombe.

I stedet genindførte Trump amerikanske sanktioner mod landet.

Siden da har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse. Uran er det radioaktive stof i atombomben.

Vestlige lande har beskyldt Iran for at have en hemmelig dagsorden, mens Iran modsat siger, at atomprogrammet bruges til civile energiformål.

Donald Trump overraskede de fleste i begyndelsen af april, da han annoncerede, at USA’s administration ville indlede forhandlinger med Iran.

Den 75-årige mand, som onsdag påkørte flere mennesker ved Sortedam Dossering i København, er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.

Det har en dommer i Københavns Byret afgjort i et grundlovsforhør.

– Du befandt dig i en tilstand, hvor du ikke var i stand til at føre køretøjet på en fuldt betryggende måde, siger dommeren, der fængsler på baggrund af hensynet til retshåndhævelsen.

I retsmødet har manden fortalt, at han mener, at han var i stand til at køre bil, da han satte sig bag rattet i sin røde bil onsdag eftermiddag.

– Ja, helt bestemt. Også fordi jeg har gjort det så mange gange, sagde den gråhårede mand i retten.

Anklageren er dog af en anden opfattelse. Manden er blevet sigtet for uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte bil, selv om han ifølge sigtelsen på grund af sygdom, svækkelse eller manglende søvn ikke kunne gøre det på betryggende måde.

Den ældre mand fortalte selv, at han er gangbesværet og har været det i 10-15 år. Hans læge har ikke sagt, at han ikke skulle køre bil, men hans døtre har nævnt det.

– Det har været nævnt et par gange, sagde han i retten.

Tilsyneladende havde det også været bragt op helt for nylig. I retten fortalte anklageren, at en politibetjent onsdag på hospitalet overhørte den ene datter sige til faren, at hun dagen før havde sagt, at han ikke skulle køre.

Den ældre mand har haft flere faldepisoder og går til genoptræning på en faldklinik. Han fortalte også i retsmødet, at han tager medicin, men at intet af det advarer mod, at man kører bil.

Den 75-årige mand erkender at have ført bilen, men nægter sig skyldig i at have overtrådt de pågældende bestemmelser.

– Jeg er så ked af det, som nogen er. Men jeg har ikke forbrudt mig mod færdselsloven, i den forstand at jeg skulle have udsat mig selv for en svækkelse, da jeg satte mig i bilen, sagde den ældre mand.

Manden forklarede, at han kort før ulykken satte i gang på Sortedam Dossering, men at hans fod smuttede fra bremse til speeder, og så ramte han noget vejarbejde.

Han blev “fuldstændig fra snøvsen” og mistede herredømmet over bilen.

– Det chokerer mig så meget, at jeg mister besindelsen og reagerer i panik og kommer til at køre nogle folk ned, sagde han.

12 personer kom til skade, da manden i sin røde bil ramte folk, som befandt sig langs Sortedam Dossering ved søerne i København.

Onsdag blev tre personer meldt i kritisk tilstand. Torsdag er en af dem fortsat i kritisk tilstand, oplyser politiet.

Anklageren vurderer, at manden risikerer to års fængsel, hvis han ender med at blive tiltalt og dømt.

– På trods af de her advarsler, har han gjort det alligevel, siger hun og henviser også til, at han er faldet flere gange.

Hun henviste også til, at mandens egen læge var overrasket over, at han kørte bil.

Den 75-årig mand kærer kendelsen til landsretten. Han vil løslades.