Seneste nyheder

Aabenraa Kommune har politianmeldt løsgænger i byrådet Jan Køpke Christensen.

Det har kommunen, fordi Køpke Christensen onsdag i et Facebook-opslag delte et billede, der var taget, mens et lukket punkt blev behandlet på et byrådsmøde.

Det skriver JydskeVestkysten.

På billedet kunne man se en skærm med et partis oplæg til det lukkede punkt i baggrunden, skriver regionalmediet.

Jan Køpke Christensen har erkendt fejlen og fjernede billedet, da borgmesteren tog kontakt til ham samme dag.

Men han er altså nu blevet politianmeldt ud fra straffelovens paragraf 152, der handler om uberettiget at videregive fortrolige oplysninger i virke af offentlig hverv.

Kommunen har politianmeldt løsgængeren efter en intern juridisk vurdering.

– Og i den kan det ikke afvises, at der er grundlag for at rejse en sag, og derfor har vi også som kommune indgivet en politianmeldelse, hvilket er sket i dag, siger Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), til JydskeVestkysten.

Jan Køpke Christensen siger til JydskeVestkysten, at han “synes, at det er fint” at sagen nu bliver undersøgt.

Elektronikforhandleren Power beretter om en stigning på 100 procent i salget af powerbanks, siden Spanien og Portugal oplevede et omfattende strømnedbrud mandag.

Det skriver Power i en pressemeddelelse.

– Vi har, siden nyheden (om strømnedbruddet, red.) ramte forsiderne, haft en sekscifret omsætning alene i powerbanks, siger Maksim Nefedjev, salgschef for telecom i Power, i meddelelsen fredag.

– Især de sidste 48 timer er det stukket helt af.

Mandagens strømsvigt i Spanien og Portugal varede i 20 timer, og påvirkede et område med en samlet befolkning på 50 millioner mennesker. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor mange af disse var påvirkede.

Ifølge Power lader det til, at strømnedbruddet har mindet danskerne om, at den slags også kan ske på europæisk grund.

Salling Group, der ejer Føtex, Bilka og Netto, beretter også om mere end en fordobling i salget af powerbanks. Det skriver dagligvarekoncernen i en kommentar til Ritzau uden at sætte konkrete tal på salget.

En powerbank er et opladeligt batteri, der kan tages med i tasken, og som kan bruges til at oplade telefoner og andet elektronik.

Nødradioer har ligeså haft interesse for forbrugerne siden strømnedbruddet.

Power oplevede en stigning på 60 procent i salget af nødradioer, mens salget af produktet i Salling Groups butikker blev mere end fordoblet.

Nødradioer kan tilføres strøm via manuelle håndsving eller solceller og har derfor ikke brug for traditionelle strømkilder.

Netbutikken Coolshop beretter, at den ikke har erfaret nogen store udsving i salget af hverken powerbanks eller nødradioer.

Det er stadig ukendt, hvad årsagen til strømnedbruddet i Portugal og Spanien var.

En båd med nødhjælp er ifølge aktivister blevet angrebet af droner torsdag.

Det skriver gruppen Freedom Flotilla Coalition i et opslag på X.

Båden var på vej mod Gaza for at levere nødhjælp og “udfordre Israels illegale og dødelige belejring af Gaza”, da angrebet skete, siger aktivisterne ifølge The Guardian.

Ifølge gruppen fandt angrebet sted kort efter midnat i internationalt farvand, men ud for Maltas kyst. Freedom Flotilla Coalition anklager Israel for at stå bag.

Nyhedsbureauet AFP har kontaktet Israels militær i forhold til anklagerne, men Israel er endnu ikke vendt tilbage.

Advokatfirmaet Horten kom ud af 2024 med en omsætning på 401 million kroner.

Det viser firmaets årsregnskab ifølge mediet AdvokatWatch.

Det er 35 millioner mindre end året før og skyldes, at man har nedlagt stort set hele sin insolvensafdeling i kølvandet på TV 2-dokumentaren “Den Sorte Svane” sidste år.

Her var advokathusets tidligere partner Nicolai Dyhr med. Foran skjult kamera holdt han møder med kriminelle og rådgav dem om svindel.

Dyhr forklarede flere gange til forskellige medier, at dokumentaren ikke gav det fulde billede og nægtede at have gjort noget ulovligt. Han blev kort efter fyret af Horten.

Hans optræden i programmerne – hvor han altså medvirkede mod eget vidende – tog advokatfirmaet afstand fra og iværksatte en ekstern undersøgelse.

Den konkluderede, at Nicolai Dyhr i flere tilfælde kan have været inhabil og muligvis ikke har opfyldt sine forpligtelser som kurator og rekonstruktør.

Undersøgelsen fandt ikke grundlag for at konkludere, at Dyhr havde handlet med en bevidst hensigt om at skaffe uvedkommende økonomisk vinding på kreditorerne i konkursboernes bekostning.

Ifølge AdvokatWatch har der tidligere været 26 ansatte i afdelingen. Nu fremgår det af dets hjemmeside, at der er fire tilbage.

Da en kvinde i december 2020 en dag, hvor hun arbejdede hjemmefra, kom til skade ved et fald over en kasse, som hun havde stående, så var der tale om en arbejdsskade, fastslår Højesteret i en dom tirsdag.

Kvinden faldt over kassen, som var hendes egen og ikke havde noget med hendes arbejdsplads at gøre, da hun rejste sig fra computeren for at hente en kop kaffe.

Højesteret lægger vægt på, at ulykken skete i forbindelse med kvindens arbejde, og ikke mens hun foretog sig noget privat.

Og fordi arbejdsgivers ansvar for at sikre arbejdsmiljøet også gælder for hjemmearbejde, så er der tale om en arbejdsskade.

Dommen er en stadfæstelse af en dom fra Østre Landsret, som blev afsagt i sommer.

Her fik kvinden medhold efter først at have fået vendt tommelfingeren nedad hos flere andre instanser.

Da kvinden faldt, pådrog hun sig en række fysiske skader, herunder en brækket skulder. Hendes arbejdsgiver anmeldte det som en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AE), som står for at behandle den slags.

Men AE ville ikke anerkende det som en arbejdsskade, og kvinden klagede derfor til Ankestyrelsen. Men svaret blev igen et nej.

Næste skridt for kvinden var domstolene, hvor hendes fagforening HK gik ind i sagen som mandatar. Ved Retten i Holbæk blev det også til et nederlag i juni 2023. Men i Østre Landsret sidste sommer fik HK og kvinden medhold.

Ankestyrelsen gav dog ikke op. For selv om landsretsdommen i udgangspunktet ikke kunne ankes, så søgte styrelsen om tilladelse til at anke til Højesteret.

Det er Procesbevillingsnævnet, som vurderer den slags, og det kræver, at en sag er principiel. Og det var tilfældet, mente nævnet. Dermed kunne sagen indbringes for landets øverste domstol.

Men de karmoisinrødkappeklædte dommere i retsbygningen i Prins Jørgens Gård i København var lige som landsdommerne på linje med HK og med kvinden.

Højesteretsdommen modtages med stor tilfredshed hos HK, hvor næstformand Mads Samsing kalder afgørelsen for “klokkeklar”:

– Dommen giver en større tryghed i forhold til at arbejde hjemme, fordi man nu kan være sikker på, at arbejdsskadesikringsloven følger arbejdet og ikke lokationen. Så hvis du arbejder hjemme i ny og næ og er så uheldig at blive udsat for en arbejdsskade, så gælder loven også der, lyder det fra Mads Samsing.

Ud over at Ankestyrelsen skal anerkende sagen som en arbejdsskade, skal styrelsen betale sagens omkostninger fro by-, lands- og Højesteret. De løber samlet set op i 66.750 kroner.

Irlands databeskyttelseskommission (DPC), der handler på vegne af EU, har fredag givet TikTok en bøde på 530 millioner euro for ikke at beskytte europæiske forbrugeres data mod kinesiske myndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Årsagen til bøden er, at personoplysninger om europæiske brugere er blevet lagret i Kina, og at ansatte i Kina havde adgang til disse data.

Det er et brud på EU’s databeskyttelsesregler, lyder det. Beløbet svarer til næsten fire milliarder danske kroner.

Under sagen har det sociale medie erkendt, at det har opbevaret europæiske data i Kina. Det har TikTok tidligere benægtet.

Det er selskabet ByteDance, der er grundlagt i Kina, som står bag TikTok.

Ifølge Christine Grahn, europachef hos TikTok, har det sociale medie aldrig delt – eller blevet bedt om at dele – europæiske data med kinesiske myndigheder.

Hun oplyser videre, at TikTok vil anke bøden.

– Vi er uenige i denne beslutning, siger Christine Grahn.

Det kræves også, at TikTok tilpasser sin databehandling for at overholde EU’s regler inden for seks måneder.

Det sociale medie understreger, at det har benyttet sig af EU’s egne juridiske rammer.

– Denne afgørelse kan skabe præcedens med vidtrækkende konsekvenser for virksomheder og hele industrier på tværs af Europa, som opererer globalt, siger TikTok i en udtalelse.

Ifølge Irlands databeskyttelseskommission har TikTok oplyst, at mediet i februar opdagede, at en begrænset mængde data var blevet opbevaret i Kina.

Disse data skulle efterfølgende være blevet slettet.

– DPC tager de seneste udviklinger meget alvorligt. Vi overvejer, hvilke yderligere reguleringstiltag der måtte være nødvendige, siger vicekommissær Graham Doyle.

Den irske myndighed er den primære tilsynsmyndighed i EU for mange af verdens største techfirmaer.

Myndigheden har tidligere givet bøder til selskaber som Amazon og Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram.

En tysk ejendomsforvalter køber Kaktustårnene ved Dybbølsbro i København i en milliardhandel.

Det skriver den svenske ejendomsforvalter Catella, som sælger de to højhuse til tyske Quantum for 2,1 milliard svenske kroner, hvilket svarer til 1,4 milliarder.

Salget ventes at være gennemført i løbet af andet kvartal i år.

Tidligere har det lydt, at Catella håbede på at sælge tårnene for 1,5 milliarder kroner. Det skrev Insidebusiness ifølge EjendomsWatch i marts sidste år.

Administrerende direktør i Catella Daniel Gorosch siger i en pressemeddelelse, at salgsaftalen er indgået på “attraktive vilkår for både sælger og køber”.

Kaktustårnene, der består af knap 500 lejligheder, er designet af Bjarke Ingels Group og var indflytningsklart i september 2022.

Tårnene, der har sit navn fra de omkring 500 spidse altaner, der stikker ud fra bygningen og snor sig, har fået både ris og ros med på vejen.

Foreningen Arkitekturoprøret kårede bygningen som Danmarks værste byggeri i 2022.

Siden er tårnene blevet kåret som Europas bedste høje bygning af en international jury af arkitekter og fået rosende ord med på vejen af arkitekturanmeldere.

Det prestigefyldte byggeri har også været ramt af kritik fra lejlighedernes egne beboere.

Politiken kunne i 2023 berette, at Lejernes Landsorganisation havde fået henvendelser fra lejere, der manglede råd til udflytning fra tårnene.

Mediet havde været i kontakt med lejere, der klagede over manglende varme, ufærdige fælles arealer og lækager i loftet.

Grunden, hvor tårnene er bygget, blev købt i 2016. Tårnene er en del af en større lokalplan ved Kalvebod Brygge, der er under udvikling.

– Projektet afspejler også vores dedikation til at skabe attraktive boligområder, hvor der tages hensyn til både individet og det urbane miljø, siger partner i Catella Morten Gustafson i pressemeddelelsen.

– Efter at have arbejdet med projektet fra start til slut er det naturligvis med både enorm stolthed og blandede følelser, at vi nu overdrager Kaktus til de nye ejere, tilføjer han.

Tysk efterretningstjeneste stempler partiet Alternative für Deutschland, AfD, som en højreekstremistisk organisation.

Det skriver efterretningstjenesten, Den Føderale Myndighed for Beskyttelse af Forfatningen, BfV, i en pressemeddelelse.

Tysklands nuværende kansler, Olaf Scholz, understreger efterfølgende over for Reuters, at BfV har leveret en “meget detaljeret begrundelse” for beslutningen.

Det er dog ifølge kansleren vigtigt, at mulige procedurer mod et forbud ikke er forhastede.

– Vi bliver nødt til grundigt at evaluere klassificeringen (af partiet red.), siger han til mediet.

Partiet er Tysklands næststørste i Forbundsdagen og fik 20,8 procent af stemmerne ved det seneste valg i februar.

AfD’s nye status hos efterretningstjenesten vil ifølge Reuters gøre det nemmere for myndighederne at overvåge partiet.

Ifølge efterretningstjenesten er der konkrete beviser for, at partiet truer Tysklands demokratiske orden, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

– Partiets fremherskende forståelse for folk baseret på etnicitet og afstamning er uforenelig med den frie demokratiske grundorden, skriver efterretningstjenesten ifølge nyhedsmediet.

Det er særligt udtalelser fra partiet og dets ledende politikere, der ifølge BfV’s ledere, Sinan Selen og Silke Willems, “overtræder det forfatningsmæssige princip om ukrænkeligheden af den menneskelige værdighed”.

Stemplingen af partiet kommer ifølge BfV efter omkring tre års undersøgelse, skriver agenturet i pressemeddelelsen.

Ifølge Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, diskriminerer AfD mod hele befolkningsgrupper.

Det siger ministeren umiddelbart efter kategoriseringen af partiet fra efterretningstjenesten.

– AfD behandler borgere med en migrationshistorik som andenrangstyskere, siger hun i en udtalelse ifølge Reuters.

– Deres etniske attitude er reflekteret i racistiske udtalelser specielt mod immigranter og muslimer.

Det kommende forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA kan potentielt rumme udfordringer for danske ejere af mobiltelefoner og tablets samt teleudbydere. Det skriver ITWatch fredag.

Ifølge Lars Dittmann, forsker ved DTU med speciale i netværksteknologi og serviceplatforme, lægger staten op til at give det amerikanske militær vide beføjelser til at gøre brug af danske telefrekvenser.

– Problemet er, at der ikke er lavet begrænsninger i det lovforslag. Og der er ikke skelnet mellem krigstid og fredstid, siger han til ITWatch.

Regeringens lovforslag om forsvarssamarbejdet med USA skal efter planen til afstemning 11. juni i Folketingssalen.

Lars Dittmann henviser til en bekendtgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen, der lige nu er i høring.

Her fremgår det ifølge ITWatch, at “det er tilladt for USA at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte blandt andet egne telekommunikationssystemer, og at anvende alle nødvendige frekvenser til dette formål.”

Ligeledes står der, at “de amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold.”

Lars Dittmann mener, at disse formuleringer betyder, at USA vil få ureguleret adgang til et sædvanligvis gennemreguleret område.

Han henviser til, at det under militære operationer, eksempelvis øvelser, er sædvane, at en militær enhed lægger beslag på givne frekvenser via telekommunikationssystemer.

Mens det sker, kan andre personer ikke tilgå frekvenserne. Almindelige danskere inden for en vis radius vil ifølge ham kunne opleve ikke at kunne få netværksadgang på deres mobile enheder, mens øvelsen foregår.

– I den her sammenhæng har man givet carte blanche. Hvis amerikanerne kommer og laver øvelser og sætter udstyr op, kan de sagtens ødelægge det for alle mobiloperatører i området.

– De kan tabe indtægt, fordi deres kunder bliver sure, siger Lars Dittmann.

Hos Teleindustrien, brancheorganisation for danske teleselskaber, er direktør Jakob Willer også bekymret.

– Lovteksten giver anledning til bekymring, principielt set. Hvor meget det praktisk vil give problemer, ved jeg ikke.

– Men det er problematisk, at vi har en gennemreguleret frekvensanvendelse i Danmark, og her åbner vi op for ureguleret frekvensanvendelse, som selvfølgelig kan have nogle konsekvenser, siger Jakob Willer til ITWatch.

Han peger på, at det vil være særligt problematisk, hvis det amerikanske forsvar kommer til at bruge og dermed forstyrre frekvenser, som normalt bruges til samfundskritiske tjenester i Danmark.

Alternativets digitaliseringsordfører, Helene Brydensholt, siger i en skriftlig kommentar, at det “er endnu et eksempel på, hvor problematisk regeringens lovforslag vedrørende forsvarssamarbejdet med USA er”.

Også Enhedslistens it-ordfører, Rosa Lund, er bekymret.

– Vi sidder netop i disse dage og forhandler teleforlig, og jeg tænker, at det er helt oplagt, at vi i den aftale tager højde for, at det ikke skal være muligt for fremmede magter at lukke eller hacke vores telenet, siger hun.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Fire personer er anholdt i sagen om tre drab i den svenske by Uppsala. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

I første omgang blev det fredag oplyst, at tre personer var blevet anholdt.

Senere har politiet i Uppsala oplyst, at en fjerde person nu også er blevet anholdt.

Det skriver Aftonbladet.

To af de anholdte mænd er henholdsvis i 20’erne, mens den tredje anholdte er i 30’erne. Den fjerde anholdte mand er i 45-års-alderen. Politiet mistænker dem alle for at være involveret i drabet.

Samtidig er en 16-årig dreng, der ellers var anholdt under mistanke for drabet, blevet løsladt.

Ifølge statsanklager Andreas Nyberg er mistanken mod den 16-årige “svækket”.

Den 16-årige har hele tiden nægtet sig skyldig.

– Under den indledende efterforskning er der fremkommet oplysninger, der betyder, at personen ikke længere er mistænkt for en forbrydelse, siger politiområdechef i Uppsala Erik Åkerlund ifølge Aftonbladet.

Inden skudepisoden tirsdag var drengen stukket af fra et bosted. Det fortalte svensk politi på et pressemøde i forbindelse med anholdelsen tirsdag, skrev det svenske medie SVT.

Politiet oplyste ikke, hvornår den anholdte 16-årige var stukket af fra sit bosted, men ifølge SVT’s oplysninger stak han af for cirka to uger siden.

Skyderiet fandt sted tirsdag på Vaksala Torv i den centrale del af Uppsala, der ligger godt 60 kilometer nord for hovedstaden, Stockholm. Ifølge svenske medier skete skyderiet i nærheden af en frisørsalon.

Svensk politi oplyste tidligere tirsdag, at man lidt efter klokken 17 begyndte at få opkald fra borgere, der fortalte, at de havde hørt høje brag, der lød som skud i byens centrum.

Det fik politiet til at rykke talstærkt ud.

Det svenske medie SVT talte efterfølgende med vidner på stedet, der havde hørt flere skud.

Et anonymt vidne siger til det svenske medie, at vedkommende hørte fem skud og så folk løbe i forskellige retninger og gemme sig.

Ofrene skulle være mellem 15 og 20 år gamle.

Ifølge TT har Uppsala Kommune oplyst, at to af de dræbte var elever på skoler i området.

Mange privatinvestorer kiggede formentlig med ærgrelse på deres aktieformuer i begyndelsen af april, da de styrtdykkede som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps toldplaner.

Men siden da har det danske C25-aktieindeks indhentet det tabte, og fredag har det sat kursen mod sjette dag i træk med plus.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen og tæller blandt andet selskaber som Mærsk, Novo Nordisk, Vestas og Danske Bank.

Omkring klokken 9.45 ligger det til en stigning på 1,3 procent.

Hvis det holder helt til børsluk, vil indekset være steget mere end 17 procent siden bunden den 9. april.

Og så vil det have indhentet det tabte siden 2. april, som Trump har døbt Liberation Day – på dansk befrielsesdagen.

Her var der varslet massive toldforhøjelser på varer fra en lang række lande, og i dagene efter oplevede de globale aktiemarkeder fald i en størrelse, som kun meget sjældent finder sted.

Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder det for “en ekstrem måned”.

– Aktiemarkederne har i det store hele indhentet det tabte siden Trumps ”Liberation Day”. En helt ekstrem måned, hvor aktiemarkederne var nede i omegnen af 10-15 procent på blot en enkelt uge, da det så værst ud, lyder det i en skriftlig kommentar.

– Men set fra start til slut, så er der altså i hele træskolængder tale om uændrede markeder. Det understreger i den grad vigtigheden af at tænke langsigtet, når det handler om investering i aktier og undlade at gå i panik.

Han tilføjer dog, at usikkerheden fortsat er stor, og at han ikke vil udelukke, at der også i den kommende tid kan være store udsving. Samme advarsel er en række andre økonomer løbende kommet med.

I øjeblikket har Donald Trump sat sine toldsatser delvist på pause i 90 dage. Det skete den 9. april, hvor stemningen på aktiemarkederne begyndte at vende.

Nordea Kredit, der er et realkreditinstitut ejet af Nordea, sænker den såkaldte bidragssats med 0,1 procentpoint på alle nye realkreditlån med og uden afdragsfrihed.

Det skriver realkreditinstituttet i en pressemeddelelse fredag morgen.

Bidragssatsen er et gebyr, som man løbende betaler for at få administreret sit lån. Beslutningen betyder, at man vil spare 1000 kroner årligt per lånte million.

Den nye sats gælder for alle nye kunder og for eksisterende kunder, der vælger at omlægge deres lån.

Ifølge Finans har manøvren ikke gjort Nordea Kredit til den billigste mulighed på markedet. Det er Totalkredit, der ejes af Nykredit, fortsat.

I nogle tilfælde vil Nordea dog være billigere end både Danske Bank og Jyske Bank, lyder det.

Ulrik Johannessen, der er bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea Danmark, siger i meddelelsen, at man med sænkningen ønsker at være den foretrukne bank på området.

– Når vi sænker bidragssatsen, gør vi det billigere for danskere på jagt efter deres første bolig.

– Og samtidigt gør vi det endnu mere attraktivt og fordelagtigt for vores eksisterende boligkunder at tage snakken med os om deres muligheder for at få mere ud af det økonomiske potentiale i boligen.

Han forklarer til Finans, at Nordea Kredit kommer til at henvende sig direkte til kunderne gennem forskellige kanaler for at gøre opmærksom på de nye satser.

Den nye bidragssats træder i kraft fredag og gælder indtil videre frem til udgangen af 2028, lyder det videre.

Elselskabet Andel Energi har ikke præsenteret et pristillæg til kunderne tydeligt og klart nok.

Det konkluderer Forbrugerombudsmanden, der har indskærpet vildledningsforbuddet og oplysningspligten over for elselskabet.

– Forbrugerne skal vide, hvad det koster at få leveret el fra elselskaberne, lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Helt konkret er der tale om et såkaldt omkostningstillæg for handels- og kreditomkostninger i elprisen.

Tillægget var på Andel Energis hjemmeside oplyst som 0,52 øre per kilowatt. Ifølge Forbrugerombudsmanden var det ikke oplyst klart nok på hjemmesiden, at der er tale om et variabelt tillæg, der kan ændre sig fra måned til måned.

Andel Energi oplyser i et skriftligt svar, at det ikke er muligt, at der er kunder, der har betalt en højere pris, end hvad der har været kommunikeret på hjemmesiden.

Det skyldes, at tillægget de seneste fem måneder har ligget stabilt på 0,52 øre.

Kommerciel direktør i elselskabet, Josefine Walter, siger, at Andel Energi har fulgt myndighedernes anvisninger og opdateret hjemmesiden.

– Men det er paradoksalt at få offentlig kritik for en sag, der handler om så små beløb, og som ikke er gået ud over nogen, lyder det fra hende.

Forbrugerombudsmanden forventer at påbegynde forhandlinger om retningslinjer for prisoplysninger på elområdet “snart”, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det har til formål at gøre oplysninger om elpriser mere gennemsigtige og lettere at sammenligne for forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden mener, at der er et klart behov for retningslinjer i elbranchen.

Retningslinjer, som illustrerer og præciserer lovgivningens krav til, hvordan “elprisen og dens bestanddele skal oplyses til forbrugerne”, lyder det i meddelelsen.

Selv om renteindtægterne er faldet hos Danske Bank, har den formået at løfte sit overskud i årets første kvartal.

Det viser bankens kvartalsregnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Overskuddet efter skat endte på knap 5,8 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 2,3 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Stigningen er i stedet hjulpet rigtig godt på vej af højere gebyrindtægter, der landede på næsten 3,7 milliarder i perioden – en stigning på mere end otte procent.

Carsten Egeriis, der er administrerende direktør i Danske Bank, udtrykker tilfredshed med regnskabet.

– Med resultatet for første kvartal fortsatte vi den tilfredsstillende og stabile indtjening fra 2024, siger han.

– Vi leverede solide resultater på linje med vores forventninger på baggrund af en stabil udvikling i indtægterne i kerneforretningen og et stabilt omkostningsniveau.

Kvartalsregnskabet er det første, siden Danske Bank i februar kunne præsentere sine resultater for hele 2024

Her blev det til et samlet overskud efter skat på 23,6 milliarder kroner, hvilket aldrig var set højere før.

I samme ombæring gjorde banken det klart, at det ikke var noget, man kunne overgå igen i år.

Danske Bank meddelte på det tidspunkt, at den forventede et overskud efter skat i intervallet 21-23 milliarder kroner for hele 2025.

Disse forventninger fastholdes fredag, til trods for at den geopolitiske situation har skabt uro.

– Handelskrig og toldforhøjelser vil sandsynligvis lægge en dæmper på væksten i de nordiske lande, siger Las Olsen, der er cheføkonom i banken.

– Men der er fortsat grundlag for en fornuftig økonomisk udvikling hjulpet på vej af lavere renter, stigende realindkomster og fortsat vækst på eksportmarkederne uden for USA.

Den skrantende østjyske lufthavn Aarhus Airport har efter flere måneders forhandlinger valgt at gå videre med en ny ukendt international investor.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra lufthavnen.

Lufthavnen oplyser ikke, hvem den nye investor er, men skriver, at bestyrelsen har underskrevet et vilkårsdokument med investoren “som grundlag for en endelig investeringsaftale”.

I november oplyste lufthavnen dog, at den havde indgået en betinget aftale med en anden “international investor”, der ønskede at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Inden årsskiftet lød det også, at byrådene i de tre ejerkommuner, Syddjurs, Aarhus og Norddjurs, havde givet grønt lys til en kontrakt med en anden ukendt investor, der ville skyde 120 millioner kroner i lufthavnen.

Bestyrelsesformand i lufthavnen Lars Dige Knudsen sagde i januar, at lufthavnen forventede at underskrive en kontrakt med investoren inden udgangen af februar.

Den er tilsyneladende ikke underskrevet.

I pressemeddelelsen fredag lyder det fra lufthavnen, at man har været i dialog med tre investorer “herunder den investor, som var aktuel i slutningen af 2024”, men at man efter en “grundig proces” har valgt at indgå et samarbejde med en af de nye aktører.

Lars Dige Knudsen afviser over for Ritzau, at der skulle have været kurrer på tråden mellem lufthavnen og den tidligere investor.

– Der har bare været et meget langstrakt forløb, siger han og tilføjer, at der kom et tilbud, som indeholdt et “langt større potentiale”.

Han vil ikke svare på, hvor mange penge den nye investor er klar til at skyde i lufthavnen.

Den endelige investeringsaftale forventes at være på plads i løbet af juni, når de nødvendige myndighedsgodkendelser er opnået.

Aftalen skal – ligesom den tidligere aftale – godkendes af byrådene i ejerkommunerne. Først når aftalen er endeligt godkendt, vil lufthavnen dele yderligere informationer om investoren.

Den skrantende lufthavn, der har kæmpet med at tiltrække passagerer, har de seneste par år været på jagt efter en investor.

Lufthavnen, der ligger på Djursland, har i flere år kæmpet med dårlig økonomi.

Det har flere gange fået ejerkommunerne til at ryste op med flere penge.

Ejerkommunerne skød i 2019 yderligere 200 millioner kroner ind i lufthavnen.

Det skete med den forudsætning, at lufthavnen skulle finde en privat investor, der vil stille med yderligere kapital.

Det sidste Ryanair-fly er lettet fra Billund Lufthavn, og det kan mærkes i trafikken i lufthavnen.

217.713 rejsende benyttede den jyske lufthavn i april. Det er knap 100.000 færre passagerer end samme måned sidste år.

Det viser nye trafiktal fra Billund Lufthavn, hvor det fremgår, at måneden endte med en passagertilbagegang på 31,4 procent.

– Det niveau for passagertrafikken, vi ser i april, matcher meget godt vores forventninger til de kommende måneder og året som helhed, siger den administrerende direktør i lufthavnen, Jan Hessellund, i en pressemeddelelse.

I februar meddelte Europas største luftfartsselskab, Ryanair, at selskabet lukkede sin base i Billund 1. april.

Det skete som en konsekvens af en ny passagerafgift, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Desuden lykkedes det ikke for Billund Lufthavn at indgå en ny aftale med Ryanair, der havde planlagt 24 ruter i år.

De faldende passagertal har betydet, at lufthavnen har fyret 22 medarbejdere, skriver DR.

Derudover har lufthavnen også valgt ikke at ansætte 100 sæsonmedarbejdere, som lufthavnen ellers normalvis gør over sommeren.

– Sammenligner vi tallene, eksklusive den trafik Ryanair stod for, er passagertallet steget med 4,5 procent i årets første fire måneder. I april alene forsvandt cirka 130.000 Ryanair-rejsende, siger Jan Hessellund.

Billund har tidligere meldt ud, at Ryanairs exit vil koste lufthavnen en tilbagegang i passagerer på omkring 30 procent.

– Det kommer til at tage lang tid at lukke hullet helt. Men det skaber også muligheder for andre lavprisselskaber, at Ryanair nu har forladt Billund, lød det fra Jesper Klausholm, der er direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation i lufthavnen, i april.

På samme dag, som Ryanair blev fortid på landingsbanen i Billund, annoncerede lufthavnen nye ruter fra andre luftfartsselskaber.

British Airways udvidede antallet af afgange til London, mens lavprisselskabet Wizz Air udvidede med forbindelser til Gdansk i Polen, Vilnius i Litauen og Iasi i Rumænien.

Desuden åbnede Air Greenland for to ugentlige afgange til Grønlands hovedstad, Nuuk, og SAS genoptog flyvninger mellem Billund og København med fire daglige afgange.

Efter en periode med varmt og solrigt forårsvejr står et markant vejrskifte for døren i weekenden.

Temperaturerne bliver køligere, og der er udsigt til byger.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Anja Bodholdt fredag morgen.

– Det er ret markant ændring i vejret, som vi står op til fredag. Vi har i øjeblikket en koldfront liggende over Nord- og Nordvestjylland, siger meteorologen.

Koldfronten vil i løbet morgen- og formiddagstimerne bevæge sig videre ned over hele landet. Det vil kunne give regn flere steder.

Når koldfronten har passeret vil vejret klare op igen med sol og tørvejr.

– Men temperaturerne vil falde. De vil fredag ligge mellem 11 og 18 grader. De luneste temperaturer vil skulle findes i den østlige del af landet, inden koldfronten har passeret, siger Anja Bodholdt.

Lørdag byder vejret fra morgenstunden på enkelte byger.

– I løbet af dagen vil der komme byger mange steder i landet. De kan også være med hagl. Sol bliver der ikke meget af, siger meteorologen.

Temperaturerne vil lørdag ligge på beskedne 9 til 14 grader, mens vinden bliver let til frisk fra vest.

– Hvis man har et udendørs arrangement om eftermiddagen eller aftenen, så er det nok en god idé med både en jakke og en paraply i tasken, lyder anbefalingen fra Anja Bodholdt.

Søndag bliver vejret lidt pænere end lørdag. Dagen byder kun på enkelte byger, ligesom der bliver bedre chancer for at få solen at se.

Temperaturerne vil ligge mellem 9 til 14 grader, mens vinden i løbet af dagen drejer op i det nordlige hjørne og aftager til en jævn til svag vind.

– Så det bliver en weekend med noget køligere vejr, og hvor man især lørdag eftermiddag og aften kan vente sig en hel del byger, siger meteorologen.

Sydkoreas tidligere premierminister Han Duck-soo stiller op i landets præsidentvalg.

Det annoncerer han fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– For republikken Koreas fremtid, et land jeg elsker meget, og for os alle, har jeg besluttet at gøre, hvad jeg kan, lyder det fra ham i en tv-tale.

– Jeg vil gøre mit bedste for at blive valgt af vores folk i dette præsidentvalg, siger han.

Den 3. juni skal befolkningen i Sydkorea vælge en ny præsident.

Sydkorea – der er Asiens fjerdestørste økonomi – har været præget af politisk kaos.

Den tidligere præsident Yoon Suk-yeol blev afsat i april. Det blev han, efter at han havde indført en militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december 2024.

Torsdag trak landets finansminister, Choi Sang-mok, sig fra posten, samtidig med, at parlamentet skulle til at stemme om, hvorvidt han skulle afsættes.

Tidligere samme dag trak Han Duck-soo, der har været Sydkoreas premierminister og fungerende præsident efter Yoon, sig.

Flere medier rapporterede efterfølgende, at det var et tegn på, at Han Duck-soo havde tænkt sig at stille op til valget 3. juni.

Da Han trak sig, sagde han således, at han var klar til at “påtage sig et større ansvar”.

Den 75-årige Han Duck-soo ventes at slå sig sammen med den tidligere præsident Yoons konservative parti, People Power Party i en fælles konservativ valgkamp mod Lee Jae-myung fra Det Demokratiske Parti.

Han har haft roller i flere forskellige regeringsperioder i Sydkorea, hvor han blandt andet har været finansminister, handelsminister og landets ambassadør i USA.

Han har to gange siddet på posten som premierminister – første gang under den nu afdøde præsident Roh Moo-hyun og senest under Yoon.

– Jeg har dedikeret mit liv til at tjene i forreste linje af den økonomiske udvikling som en stolt embedsmand i republikken Korea.

Han lover ifølge AFP desuden at håndtere den handelskrise, der er opstået som følge af USA’s nye toldpolitik.

Det kinesiske handelsministerium bekræfter fredag, at man har modtaget et amerikansk tilbud om at indlede forhandlinger om told.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Handelsministeriet er i gang med at “evaluere” tilbuddet, men efterlyser “oprigtighed” fra amerikansk side.

– Hvis USA vil snakke, så skal man vise oprigtighed og være parat til at rette op på en forkert praksis og annullere sine toldsatser, skriver ministeriet.

Kina og USA har den seneste måned ligget i toldkrig med hinanden, efter USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april indførte importtold på varer fra stort set alle verdens lande.

Kina svarede hurtigt igen med øget told på amerikanske varer, og de to lande har sidenhen hævet toldsatsen flere gange.

Med få undtagelser pålægges kinesiske varer aktuelt 145 procent i told, når de indføres i USA, mens Kina har øget tolden til 125 procent på amerikanske varer.

Den kinesiske regering har flere gange opfordret Trump-administrationen til at droppe tolden. Det gentager handelsministeriet fredag.

– Den amerikanske side vil være fuldstændig uoprigtig i enhver dialog eller forhandling, hvis ikke man retter op på de forkerte toldforanstaltninger. Det vil kun gøre yderligere skade på forholdet mellem de to lande, skriver handelsministeriet.

Fra amerikansk side lød det natten til fredag, at “Kina vil mødes” og snakke om handel mellem de to lande. Det sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et interview med Fox News.

– Vores finansminister Scott Bessent er involveret i disse bestræbelser, og der vil snart blive indledt samtaler, sagde Marco Rubio.

Israel har angrebet et mål nær præsidentpaladset i den syriske hovedstad, Damaskus.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en fælles udtalelse med forsvarsminister Israel Katz natten til fredag, skriver Reuters.

Det er anden gang på to dage, at Israel angriber i Syrien.

– Israel angreb i går aftes nær præsidentpaladset i Damaskus, lyder det i udtalelsen.

Der står ikke umiddelbart klart, om nogen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

Det fremgår ikke, præcis hvornår angrebet fandt sted. Det står heller ikke klart, hvad målet for angrebet var.

Netanyahu gentager i udtalelsen sit løfte om at beskytte syriske drusere.

– Det her er en klar besked til det syriske regime: Vi vil ikke tillade (syriske, red.) styrkers indsættelse syd for Damaskus eller nogen trussel mod det drusiske lokalsamfund.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Israels militær, IDF, i en udtalelse bekræftet, at israelske kampfly har udført angreb nær Ahmed al-Sharaas bolig i Damaskus.

Han er oprørsleder og står i spidsen for en overgangsregering i Syrien, efter at landets mangeårige leder Bashar al-Assad i december blev væltet.

Drusere er en arabisk religiøs minoritet, der hovedsageligt holder til i Syrien, Libanon og Israel.

Israel betragter de sunnimuslimske islamister, der tog magten i Syrien i december, som en stigende trussel. Israel har også tidligere lovet at forsvare de syriske drusere.

Der har denne uge været sammenstød mellem syriske sikkerhedsstyrker, militante allierede med sikkerhedsstyrkerne og militante drusere i byerne. Mindst 100 mennesker er på to dage blevet dræbt, skrev AFP torsdag.

Syrien har ikke umiddelbart kommenteret de israelske meldinger om et angreb torsdag aften.

Onsdag sagde Netanyahu og Katz ligeledes i en fælles udtalelse, at det israelske militær havde udført et angreb i Syrien.

Der var tale om et advarselsangreb mod “ekstremister”, der forberedte et angreb på druser-mindretallet, lød det.

Dette angreb fandt ifølge den israelske regeringstop sted i den syriske by Sahnaya, der ligger lidt syd for Damaskus.

En kilde fra Syriens indenrigsministerium sagde efterfølgende, at angrebet dræbte et medlem af Syriens nye sikkerhedsstyrker.