Seneste nyheder

Et billede af præsident Donald Trump i paveklæder, som er blevet delt på sociale medier af Det Hvide Hus og Trump selv, er ikke blevet vel modtaget af de katolske biskopper i den amerikanske delstat New York.

I et opslag på X skriver New York State Catholic Conference, der repræsenterer biskopperne, at Trump ikke skal gøre grin med dem.

– Der er intet klogt eller sjovt ved dette billede, hr. præsident.

– Vi har lige begravet vores elskede pave Frans, og kardinalerne skal netop til at indtræde i et højtideligt konklave for at vælge en ny efterfølger til sankt Peter. Lad være med at gøre grin med os, lyder det fra biskopperne.

På billedet sidder Donald Trump i en guldbelagt stol med den ene pegefinger rettet mod himlen. Han er klædt i hvide paveklæder og bærer en hvid bispehue på hovedet og en kæde med et guldkors om halsen.

Billedet er tilsyneladende lavet ved hjælp af kunstig intelligens.

Tidligere denne uge sagde Trump i spøg, at han godt kunne tænke sig at blive den næste pave, da han blev spurgt, hvem han gerne vil se efterfølge pave Frans. Pave Frans døde 2. påskedag og blev begravet 26. april.

Trump var blandt de mange prominente gæster, der deltog i begravelsen af paven i den italienske hovedstad, Rom.

– Jeg kunne godt tænke mig at være pave. Det ville være mit førstevalg, sagde den amerikanske præsident.

Han tilføjede dog, at han ikke har nogen præferencer, men at der er en kardinal i netop New York, som er “rigtig god”.

Dermed henviste Trump formentlig til Timothy Dolan, der har været ærkebiskop i New York siden 2009 og kardinal siden 2012, og som politisk anses for at være konservativ.

Biskopperne i New York er ikke de eneste, der har udtryk utilfredshed med Trumps pavebillede. Det har den tidligere italienske premierminister Matteo Renzi også. Han mener, at USA’s præsident fornærmer de troende.

– Dette er et billede, der fornærmer troende, fornærmer institutioner og viser, at lederen af den globale højrefløj nyder at klovne rundt, skriver den tidligere italienske premierminister på Facebook.

Trump er ikke selv katolik. I størstedelen af sit liv har han tilhørt den presbyterianske kirke, som er en protestantisk kirkeretning, men i 2020 annoncerede han, at han ikke længere tilhører nogen bestemt retning inden for kristendommen.

Ejendomsselskabet Barfoed Group har rejst et millionkrav mod ingeniørfirmaet Rambøll i en sag om en dødelig arbejdsulykke i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ulykken skete 24. januar i år, da en svalegang styrtede sammen i forbindelse med bygningsarbejde på en beboelsesejendom. En mand i 40’erne blev dræbt i ulykken.

Siden har Arbejdstilsynet og en uvildig syns- og skønsmand ifølge lokalmediet konkluderet, at ulykken skete, fordi Rambøll havde lavet fejl i deres statiske beregninger.

Koncerndirektør Frederik Barfoed siger til Fyens Stiftstidende, at sagen har “et økonomisk aspekt og også er meget principiel, når man har så klare konklusioner om, at de har handlet groft uagtsomt”.

Torsdag var der et møde mellem parterne, hvor Barfoed Group afleverede en opgørelse over kravet. Det skal dække en forsinkelse af byggeriet på mellem tre og fire måneder og samtlige udgifter, koncernen har haft i forbindelse med sagen.

Barfoed Group regner med, at det endelige krav vil lande på mellem 10 og 12 millioner kroner.

Rambøll har frem til 1. juni til at beslutte sig for, om man vil indgå et forlig og betale kravet. Ellers vil selskabet blive stævnet, siger Frederik Barfoed.

Tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard er blevet valgt som ny præsident for Kræftens Bekæmpelse.

Det er blevet besluttet lørdag på et repræsentantskabsmøde i Kolding, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

– Kræft er en så udbredt sygdom, at vi stort set alle har haft den inde på livet og måske mistet familiemedlemmer eller venner.

– En organisation med 400.000 medlemmer og 35.000 frivillige ildsjæle, der står sammen om en folkesag, er noget helt, helt særligt, som jeg meget gerne vil bidrage til, siger Connie Hedegaard.

Samtidig takker Kræftens Bekæmpelsens formand, Helen Bernt Andersen, den tidligere minister for at påtage sig opgaven.

– Med sin store erfaring, integritet og engagement i samfundets vigtigste sager er jeg overbevist om, at hun vil være en stærk stemme for vores sag og en vigtig drivkraft for kræftsagen, siger formanden.

Connie Hedegaard erstatter tidligere minister Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa. Hun har stået i spidsen for præsidiet siden 2016.

Medlemmer af præsidiet kan højst sidde tre valgperioder, og Lykke Friis var derfor ikke på valg, oplyser organisationen.

Her roser man den forhenværende præsident for at have været med til at “forme foreningens politiske retning og synlighed”.

– Lykke Friis har bidraget med stor faglighed, energi og politisk indsigt i hovedbestyrelsens arbejde. Hun har haft blik for både de store linjer og de menneskelige perspektiver.

– Jeg vil gerne takke hende varmt for hendes indsats og dedikation til Kræftens Bekæmpelse, siger formand Helen Bernt Andersen.

Sammen med Connie Hedegaard udgør skuespiller Sofie Gråbøl og journalist og tv-vært Hans Pilgaard nu præsidiet i Kræftens Bekæmpelse.

Den årlige sirenetest finder sted onsdag 7. maj klokken 12.

Ligesom de to foregående år tester myndighederne også det mobile varslingssystem, hvor man modtager en testadvarsel på mobiltelefonen.

Det skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

– Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem, siger chef for kommunikation og varsling i Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen.

Det kræver en mobiltelefon med et nyere styresystem at modtage testadvarslen.

2023 var første år, hvor myndighederne afprøvede det mobile varslingssystem med navnet “S!RENEN”.

Det første år modtog 64 procent af befolkningen testadvarslen, og sidste år var det 89 procent.

Det viste målinger udført af Megafon for Beredskabsstyrelsen

Test af sirenesystemet finder hvert år sted første onsdag i maj måned.

Der er omkring 1000 fysiske varslingssirener i Danmark, som dækker omkring 80 procent af befolkningen.

De fysiske sirener har to forskellige signaler: Et, som varsler, og ét, som afvarsler.

Varselssignalet er en tone, som stiger hurtigt og langsomt falder igen. Den gentages fire gange.

Afvarslingssignalet, som afvarsler faren, er en lang tone. Begge signaler varer 45 sekunder.

På mobilen fungerer systemet ved, at man får en besked ledsaget af en høj advarselslyd.

Ønsker man ikke at modtage varslingen på sin mobiltelefon, skal man inden klokken 12 sætte sin telefon i flytilstand eller slukke den.

Klokken 12.20 er varslingen forbi, og man kan tænde telefonen igen, skriver Beredskabsstyrelsen.

Ud over de fysiske sirener og mobilvarslingen tester myndighederne også systemet til sms-varsling af døve og hørehæmmede.

Her skal man på forhånd være oprettet som abonnent for at modtage varslingen. Det kan man læse mere om på borger.dk.

Efter lørdagens parlamentsvalg i Singapore har regeringspartiet Folkets Handlingsparti (PAP) kurs mod en jordskredssejr.

Det viser den foreløbige optælling af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AFP.

I spidsen for PAP står premierminister Lawrence Wong.

Det står lørdag eftermiddag dansk tid klart, hvilke partier der vinder 77 af de i alt 92 mandater, der var på valg.

PAP får 68 ud af de 77 mandater, mens de øvrige ni mandater går til oppositionspartiet Arbejdernes Parti.

Foruden de 77 pladser i parlamentet har PAP sikret sig fem pladser, som ikke var på valg.

Der er i alt 97 medlemmer af Singapores parlament.

Medlemmerne af Centerpartiet i Sverige har lørdag valgt den tidligere minister Anna-Karin Hatt som formand.

Hun efterfølger Muharrem Demirok, som meddelte sin afgang som formand for partiet i slutningen af februar.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ved en ekstraordinær kongres i Centerpartiet overrakte Demirok en buket blomster og en depeche til Anna-Karin Hatt.

– Nu kan du føre stafetten videre, Anna-Karin. Tillykke med at være blevet partileder, lød det fra den tidligere formand.

Til det svarede Anna-Karin Hatt:

– Jeg ser virkelig frem til at bære denne med samme ære, som du har gjort.

Centerpartiet er et liberalt parti, som senest var i regering fra 2006 til 2014 med Fredrik Reinfeldt fra Moderaterne som statsminister.

Anna-Karin Hatt var henholdsvis regionsminister, minister for digital udvikling og energiminister fra 2010 til 2014.

Derefter forlod hun svensk landspolitik og blev administrerende direktør – først i brancheorganisationen Almega og derefter i de svenske landmænds forbund, Lantbrukarnas Riksförbun.

I sin tale på partiets møde lørdag eftermiddag lagde hun vægt på den betydning, som kvinder gennem tiden har haft for Centerpartiet.

Blandt fremtrædende kvinder i partiet er de tidligere partiledere Karin Söder, Maud Olofsson og Annie Lööf.

Derudover talte den nye formand om den nye sikkerhedspolitiske virkelighed, som Sverige har stået i efter Ruslands invasion af Ukraine, hvilket fik Sverige til at søge om optagelse i forsvarsalliancen Nato.

– Det er sandt, at det er længe siden, Sverige har været i krig. Og lad os endelig håbe, at det fortsætter sådan.

– Men det er ligeså sandt, at vi lever i en ny tid, og at vi kan blive nødt til at forsvare vores land igen, sagde Anna-Karin Hatt ifølge TT.

Muharrem Demirok nåede at være formand for Centerpartiet i to år.

De to danske fregatter, Iver Huitfeldt og Absalon, deltager i en Nato-øvelse, der indledes lørdag ud for Norges og Skotlands kyster.

Det fremgår af Forsvarets hjemmeside.

Formålet med øvelsen, der er navngivet “Formidable Shield 25”, er at træne Nato-landenes missilforsvar på havet.

Det handler ifølge beskrivelsen om at teste skibenes evne til at reagere på alle slags trusler fra luften – blandt andet sømålsmissiler og ballistiske missiler.

Udover danske krigsskibe deltager krigsskibe fra USA, Canada, Frankrig, Storbritannien, Norge, Belgien, Holland, Italien og Spanien.

Også en række land- og flystyrker deltager i øvelsen, men det nærmere antal fremgår ikke af nyheden.

– Øvelsen er en demonstration af Nato’s kapacitet til at føre krig, opretholde et militært beredskab og være kampklar, skriver Forsvaret.

Opgaven er ifølge Forsvaret “både beskyttelse af de øvrige skibe og at sikre og beskytte områder i land via et luftforsvar, der ikke kun dækker skibene på havet”.

– Ved at træne sammen med de øvrige allierede Nato-lande sikrer man evnen til at agere og operere sammen, hvis der skulle opstå en eskaleret situation, lyder det.

Øvelsen er ledet af amerikanske US Sixth Fleet, fremgår det. Men Danmark har en repræsentant i den stab, der kontrollerer og styrer øvelsen, og som har kommandoen over de deltagende skibe.

Nato-øvelsen finder sted fra lørdag og frem til 23. maj.

Den første gruppe af frivillige, der skal skræmme ulve væk fra byområder, er nu ved at blive etableret i Oksbøl.

Fire frivillige har sagt ja til at indgå i Ulveværnsgruppe Oksbøl, oplyser formand for Oksbøl Borger- og Erhvervsforening Henrik Vej Kastrupsen.

Tanken om frivillige ulveværnsgrupper, der ved hjælp af lys og lyd skal bortskræmme ulve, blev lanceret mandag af trepartsminister Jeppe Bruus (S).

På et pressemøde i netop Oksbøl lancerede han en handlingsplan, der ud over dannelsen af frivillige vagtværn mod ulve udvider definitionen af problemulve.

Fremover kan der gives tilladelse til at skyde ulve, der færdes i byområder og ikke reagerer på bortskræmning.

I Oksbøl er forventningen, at der skal rekrutteres 10-12 personer. Gruppen ventes klar om to uger.

Herefter venter en tur på skolebænken, hvor de frivillige klædes på til opgaven.

Når gruppen er dannet, vil der blive etableret en form for kontaktpunkt, hvor folk kan anmelde, at de har set en ulv i bymæssig bebyggelse.

Og så er det meningen, at en eller flere af de frivillige rykker ud, forklarer Henrik Vej Kastrupsen, der er tovholder for borgerforeningen i projektet.

– Vi forestiller os, at det er lidt som et brandvæsen, der rykker ud, når der kommer melding om, at der er set ulv i byen, siger han.

Ulveværnet udstyres efter planen med blinkende lys og udstyr med høje lyde til at skræmme ulvene væk.

– Det kan være lyd, røg, noget der siger knalde-bang. Der arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning på nogle muligheder, der kan bringes i spil, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Hvis der er ulve, der ikke reagerer på lys og larm, vil det blive dokumenteret og rapporteret videre til myndighederne.

Så vil myndighederne tage stilling til, om der skal gives tilladelse til at skyde dyret.

Hvis det gives tilladelse, vil det være en person med jagttegn, der kommer til at stå for selve opgaven med at skyde ulven.

– Målet for os er ikke at skyde ulve, men at lære ulve, at det er ubehageligt at komme ind til byen, siger Henrik Vej Kastrupsen.

En 75-årig mand, der onsdag påkørte flere personer i København, skal løslades. Det har Østre Landsret lørdag afgjort, oplyser landsretten til Ritzau.

Manden er sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Han kørte ifølge sigtelsen bil, selv om han ikke kunne gøre det på betryggende vis på grund af sygdom, svækkelse eller manglende søvn.

Den 75-årige blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret, hvor dommeren valgte at fængsle ham i foreløbig 13 dage.

Den kendelse kærede den ældre mand til landsretten, som lørdag er kommet frem til det modsatte resultat og derved sætter manden på fri fod.

Landsretten oplyser lørdag ikke, hvad årsagen til det ændrede udfald er. Det samme gælder Københavns Politi, der dog skriver på X, at “vi tager afgørelsen til efterretning”.

12 personer kom til skade, da manden i sin røde bil ramte folk, som befandt sig langs Sortedam Dossering ved søerne i København.

Indledningsvis var der meldinger om tre personer i kritisk tilstand. Torsdag var der stadig én i kritisk tilstand. Ved grundlovsforhøret den dag kom det frem, at vedkommende, der blandt andet har fået kraniebrud, var i kunstig koma.

Vagtchefen ved Københavns Politi kan lørdag ikke oplyse nyt om den pågældendes person tilstand. Han henviser til politiets pressetelefon mandag.

Forsvarsadvokat Anders Boelskifte, der repræsenterer den 75-årige, har fastholdt, at intet talte imod, at manden forsvarligt kunne køre bil.

– Han havde sovet otte-ti timer og havde fået den søvn, han skulle have. Han har ikke indtaget noget medicin, som gør, at man ikke må køre bil, og han har ikke har indtaget noget alkohol eller stoffer.

– Så han har haft den opfattelse, at han var fuldt ud i stand til at føre bil, sagde Boelskifte torsdag.

Den 75-årige har selv forklaret, at han havde sat i gang på Sortedam Dossering, men at hans fod smuttede fra bremsen til speederen, og så ramte han noget vejarbejde.

Han blev “fuldstændig fra snøvsen” og mistede herredømmet over bilen.

– Det chokerer mig så meget, at jeg mister besindelsen og reagerer i panik og kommer til at køre nogle folk ned, sagde han i torsdagens retsmøde.

Den ældre mand er gangbesværet og har været det i 10-15 år. Men ifølge manden selv har hans læge ikke sagt, at han skulle undlade at sætte sig bag rattet. Det har hans døtre derimod.

– Det har været nævnt et par gange, sagde han i retten.

Desuden hørte en politibetjent onsdag på hospitalet mandens ene datter sige til faren, at hun dagen før havde sagt, at han ikke skulle køre. Det fortalte anklageren torsdag i byretten.

Selv om der ifølge både manden selv og politiet var tale om en ulykke, kan konsekvenserne blive hårde for den ældre mand.

I grundlovsforhøret lød vurderingen fra anklageren, at den 75-årige risikerer to års fængsel, hvis han ender med at blive tiltalt og dømt.

Dansk Industri deltager ikke i årets Copenhagen Pride, men vil se tiden an, før organisationen vender tilbage som sponsor.

Det siger Kinga Szabo Christensen, der er rådgivningsdirektør i Dansk Industri (DI), i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Vi har haft mange interne drøftelser og er endt på en beslutning om at se tiden an, så de gode intentioner tager form, inden vi aktivt deltager i paraden igen under DI-flag, lyder det.

Årets Pride-parade, der finder sted i København til august, bliver altså fortsat uden officiel deltagelse fra Dansk Industri.

Beslutningen om ikke at deltage kommer som reaktion på sidste års pride, hvor flere store sponsorer, heriblandt DI, valgte at trække deres støtte til arrangementet.

Dansk Industri fastslår, at inklusionsområdet er en vigtig del af organisationens dagsorden.

– Vi har nu taget initiativ til at samle ledende aktører fra hele LGBT-miljøet i et nyt forum, hvor vi kan samle erfaringer og viden, der kan gøre en forskel på det danske arbejdsmarked, siger Kinga Szabo Christensen.

Copenhagen Pride-paraden finder sted den 17. august.

USA’s præsident, Donald Trump, har delt et billede af sig selv som pave – tilsyneladende skabt med kunstig intelligens.

Billedet er blevet delt af Det Hvide Hus på det sociale medie X og af Trump selv på Truth Social.

På billedet ses Trump i hvide paveklæder med pegefingeren rettet mod himlen og et guldkors om halsen.

Tidligere denne uge sagde Trump i spøg, at han godt kunne tænke sig at blive den næste pave, da han blev spurgt, hvem han gerne vil se efterfølge afdøde pave Frans.

– Jeg kunne godt tænke mig at være pave. Det ville være mit førstevalg, sagde han.

Han fortsatte med at sige, at han ikke havde nogen præferencer, men at der er en kardinal i New York, som er “rigtig god”.

Dermed henviser han formentlig til Timothy Dolan, som har været ærkebiskop i New York siden 2009 og kardinal siden 2012.

Dolan anses for at være konservativ.

Pave Frans døde 21. april, og Donald Trump deltog i begravelsen sidste uge.

En ny leder af den katolske kirke skal vælges i et såkaldt konklave. Konklavet finder sted i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Ordet konklave betyder “aflåseligt værelse”.

Her samles kardinaler fra hele verden.

Det skal begynde tidligst 14 dage efter og senest 20 dage efter pavens død. Det begynder onsdag 7. maj.

AFP

Den internationale lufthavn i Nuuk, der åbnede i november sidste år, plages af store forsinkelser.

Det skriver Jyllands-Posten.

Den gennemsnitlige forsinkelse for passagerer, der rejser via lufthavnen i Nuuk, er 3,5 gange højere end gennemsnittet for resten af Air Greenlands flyvninger.

Luftfartsselskabets topchef, Jacob Nitter Sørensen, kalder det en “voldsom påvirkning af trafikken”, der sætter selskabet under pres.

– Det kan blive bedre, og det skal blive bedre, siger han til mediet.

Lufthavnen med en samlet anlægssum på over to milliarder kroner åbnede 28. november sidste år.

Den danske stat har en ejerandel på 33 procent af den nye lufthavn, mens Grønlands selvstyre ejer resten gennem det statsejede lufthavnsselskab Greenland Airports.

En af årsagerne til forsinkelserne er, at lufthavnen i Nuuk er mere udsat for vind og vejr end lufthavnen i Kangerlussuaq.

Lufthavnen i Vestgrønland har været det hidtidige knudepunkt for flytrafikken til landet.

Jacob Nitter Sørensen peger på, at nye teknologiske løsninger i lufthavnen vil gøre det muligt at lande i endog meget dårligt vejr.

Han forventer således, at luftfartsselskabet “inden for en overskuelig fremtid” kan komme hen til “et nogenlunde normalt niveau i forhold til forsinkelser”.

En anden medvirkende faktor til forsinkelserne er ifølge topchefen, at personalet har skullet lære nye rutiner.

Til næste år åbner endnu en ny international lufthavn i Ilulissat i Diskobugten cirka 500 kilometer nord for Nuuk.

Pakistan har lørdag testet et jord-til-jord missil, meddeler landets militær under en fortsat anspændt situation med Indien.

– Pakistan har i dag har udført en succesfuld træningsaffyring af Abdali-våbensystemet med en rækkevidde på 450 kilometer, står der i en meddelelse fra militæret.

– Affyringen havde til formål at sikre soldaternes operationelle parathed og bekræfte afgørende tekniske forhold, herunder missilets avancerede navigationssystem.

Fredag stod den pakistanske hærchef, Syed Asim Munir, i spidsen for et møde med topgeneraler om situationen med Indien.

Munir “understregede den afgørende vigtighed af øget agtpågivenhed og proaktiv parathed på alle fronter”, oplyste militæret.

Tidligere i april blev 26 personer dræbt af skud i turistområdet Pahalgam i Kashmir i det nordlige Indien.

Siden angrebet har Pakistan og Indien foretaget gensidige udvisninger og lukket grænseovergange.

Indien beskylder Pakistan for at have støttet angrebet.

Premierminister Narendra Modi har sagt, at det indiske militær har “fuld operationel frihed” til at komme med et modsvar. Modi har ligeledes sagt, at han vil jagte personerne bag angrebet til “verdens ende”.

Pakistan har afvist at have haft noget at gøre med angrebet, hvor det hovedsageligt var indiske turister, der blev dræbt.

Tidligere denne uge advarede Pakistan om et nært forestående luftangreb fra Indien.

Pakistan har gjort det klart, at landet er klar til at komme med et modsvar, hvis der skulle komme et angreb fra Indien.

Kashmir, som er den eneste region i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem det muslimske Pakistan og det overvejende hinduistiske Indien.

Der har været skududvekslinger ved de facto-grænsen ni nætter i træk ifølge indiske forsvarskilder.

AFP

Premierminister Anthony Albanese og regeringspartiet Labor vinder parlamentsvalget i Australien.

Det står lørdag dansk tid klart, efter at australske medier har erklæret ham som vinder, og oppositionen har erkendt sit nederlag.

Sejren kommer efter en valgkamp præget af emner som høje leveomkostninger for australiere og konsekvenser af Donald Trumps politik.

Albanese siger i sin sejrstale, at australierne har valgt optimisme på et tidspunkt med global usikkerhed.

– Australierne har valgt at møde de globale udfordringer på den australske måde – ved at passe på hinanden, mens vi opbygger en fremtid, siger han ifølge ABC News

Tidligere på valgaftenen havde mediet fastslået, at det ville blive en Labor-sejr og et Labor-flertal i parlament.

Samtidig får oppositionsleder Peter Dutton et gevaldigt personligt nederlag.

Således opnår han ikke at blive valgt ind i det australske parlament, lød det i en prognose fra ABC.

– Vi gjorde det ikke godt nok i løbet af denne valgkamp. Så meget står klart i aften, og jeg tager det fulde ansvar, sagde han til sine støtter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Inden da havde han ringet til Albanese og ønsket ham tillykke med sejren.

Meningsmålinger pegede også forud for valget i den nuværende premierminister Anthony Albaneses retning, og han var dermed favorit til at slå Peter Dutton.

Men uafhængige kandidater og små partier skabte en vis uforudsigelighed, og det er blot i løbet af de seneste måneder, at favoritværdigheden er skiftet.

Dutton var således ifølge målingerne i førersædet så sent som i februar, hvor begge partier især førte kampagne på at nedbringe leveomkostningerne for australierne.

Men de store omvæltninger, som en ny præsidentperiode til Trump har medført, har vendt rundt på det politiske billede i Australien.

Labor har således forsøgt at fremstille Dutton som en light-version af Trump, i håb om at australiernes negative syn på den amerikanske præsident ville ramme oppositionslederen.

I Australien, hvor der er cirka 18 millioner stemmeberettigede, har alle borgere over 18 år pligt til at stemme.

Flere er i live et år efter at have fået diagnosen lungekræft. Det gælder både mænd og kvinder.

Men overlevelsen ligger stadig langt under niveauet for de fleste andre kræftsygdomme.

Det viser en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen.

For mænd er overlevelsen efter et år steget fra 53 procent i 2018-2020 til 55 procent i 2021-2023.

For kvinder er det i samme periode steget fra 60 til 64 procent.

Går man helt tilbage til perioden 2009-2011, lå overlevelsen nede på 37 procent for mænd og 44 procent for kvinder.

Ser man i stedet på femårsoverlevelsen for lungekræft, er den steget fra 18 procent til 34 procent for kvinder fra perioden 2009-2011 og frem til 2021-2023.

For mænd er den steget fra 13 procent til 26 procent, viser rapporten fra Sundhedsdatastyrelsen.

For alle kræftformer viser tallene overordnet set, at der i dag er 71 procent af kræftramte kvinder og 68 procent af mændene, der er i live fem år efter en kræftdiagnose.

Til sammenligning var det henholdsvis 63 og 60 procent i 2009.

Rapporten ser på såkaldt “relativ overlevelse”, der er sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom set i forhold til samme aldersgruppe og køn uden kræft.

Der ses altså på, hvor sandsynligt det er, at man overlever, hvis man har kræft, sammenlignet med hvis man ikke har.

Fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) lyder det, at der skal gøres noget ved den lave prognose for lungekræft.

Med den kommende Kræftplan 5, som ventes præsenteret i løbet af foråret, skal der være hjælp til rygestop.

Der skal sættes penge af til, at kræftpatienter, der ryger, kan få rygestopmedicin uden egenbetaling, i kombination med at de deltager i et rygestopforløb, siger Løhde i en pressemeddelelse.

Konkret sættes der 21 millioner kroner af i perioden 2025-2027 til, at kommuner kan udlevere rygestopmedicin, så kræftpatienter og borgere i risiko for kræft ikke skal have penge op af lommen.

Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker kalder forslaget “en klog investering i både liv og livskvalitet”.

– Vi har længe arbejdet for, at rygestop bliver en integreret del af kræftbehandlingen. At regeringen nu tager dette vigtige skidt, vil få positiv betydning for tusindvis af patienter og borgere i risiko, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er også afsat 30 millioner kroner til et pilotprojekt for screening af lungekræft.

Det projekt er Region Syddanmark i øjeblikket ved at gennemføre. Bliver det en succes, skal der indføres et nationalt screeningsprogram.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse ryger omkring 17 procent af danskerne dagligt eller lejlighedsvist.

Tre ud af fire af dem, der ryger dagligt, vil ifølge organisationen gerne stoppe med at ryge.

I Sydkorea er den tidligere beskæftigelsesminister Kim Moon-soo udpeget som præsidentkandidat for konservative PPP til præsidentvalget, der skal finde sted 3. juni.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.

PPP – eller Folkets Magt-partiet – er den nu tidligere præsident Yoon Suk-yeols parti.

Valget blev udskrevet som følge af Yoon Suk-yeols kortvarige militære undtagelsestilstand i december, der skabte stor politisk krise.

Præsidenten blev afsat i april af den sydkoreanske forfatningsdomstol.

Ved valget i juni skal den nyvalgte konservative kandidat forsøge at slå den liberale kandidat, Lee Jae-myung, der tabte snævert til Yoon Suk-yeol, da der blev afholdt præsidentvalg i 2022.

Lee er klar favorit. Meningsmålinger har indtil nu givet ham store tocifrede føringer over de forskellige konservative kandidater.

Den 73-årige Kim er tidligere aktivist i den sydkoreanske arbejderbevægelse, men har siden sluttet sig til det konservative parti og var beskæftigelsesminister under Yoon.

Han har lovet at tilgodese erhvervslivets interesser, hvis han bliver valgt som præsident.

Den kortvarige undtagelsestilstand tidligt i december efterlod landet i chok, men varede blot få timer.

Den nu afsatte Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser.

I løbet af flere dramatiske timer var der skabt alvorlig tvivl om det sydkoreanske demokrati.

Tv-billeder viste ansatte i det sydkoreanske parlament, der med skumslukkere forsøgte at presse soldater tilbage.

Senere stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret, og i april fandt forfatningsdomstolen, at Yoon svigtede sin pligt som præsident ved at foretage handlinger, som lå ud over de beføjelser, han havde.

Reuters

En gruppe på fem personer har overlevet 36 timer i en sump fyldt med alligatorer.

Gruppen endte i sumpen, efter at et fly, som de var om bord på, måtte nødlande i regnskoven Amazonas i Bolivia.

Det oplyser lokale myndigheder og flyets pilot ifølge nyhedsbureauet AFP.

De fem personer – tre kvinder, et barn, og den 29-årige pilot – var de eneste om bord på det mindre fly, der skulle flyve omkring 180 kilometer fra byen Baures til byen Trinidad.

Men undervejs opstod der problemer.

Piloten Andres Velarde fortæller fra sin hospitalsseng til lokale bolivianske medier, at flyet pludselig tabte højde.

Han kiggede derfor ud over landskabet for at finde et åbent stykke land, hvor flyet kunne nødlande – men han måtte nøjes med en sump nær en lagune.

Da flyet var nødlandet, var de alle fem “omgivet af alligatorer, der var tre meter fra os”, siger piloten.

Hele gruppen sad ovenpå flyet.

Han mener, at det flybrændstof, der sivede fra flyet efter nødlandingen, er årsagen til, at alligatorerne holdt sig på afstand af gruppen.

Andres Velarde så også en anakonda i det grumsede vand, siger han.

Mens de fem personer opholdt sig i sumpen, spiste de en form for mel lavet af rodfrugten kassava, som en af dem havde haft med på flyet.

De havde til gengæld ingen væske til rådighed, ligesom det var umuligt for dem at klatre ned fra flyet og forlade sumpen, lyder det.

– Vi kunne ikke drikke vand, og vi kunne ikke gå nogen steder hen på grund af alligatorerne, siger Andres Velarde.

Efter 36 timer fik en lokal fisker øje på den lille gruppe af mennesker. De blev således reddet og bragt til et hospital.

Ifølge Wilson Avila, som er direktør for alarmcentralen i regionen Beni, er alle fem personers tilstand “fremragende”.

Mange i Beni benytter sig af såkaldt taxaflyvning, fordi mange veje i området ikke er asfalteret – og flere af de veje, der er asfalteret, er præget af dårlig vedligeholdelse.

Det amerikanske militær har etableret endnu en militær zone langs landets grænse til Mexico. Det gælder et område i delstaten Texas, hvor militære styrker kan tilbageholde uvedkommende personer – heriblandt migranter.

Det oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en sådan zone i april blev oprettet i delstaten New Mexico.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han tiltrådte i januar, haft stort fokus på at stramme landets immigrationspolitik. Han har øget antallet af soldater, der er udsendt til USA’s sydlige grænse.

Han har også lovet, at han vil deportere millioner af migranter, der opholder sig ulovligt i USA.

I april meddelte hans administration, at den havde udpeget et område på 440 kvadratkilometer langs New Mexicos grænse til Mexico som et “nationalt forsvarsområde”.

I denne uge har militæret så etableret “Texas National Defense Area”, som er en 101 kilometer lang stribe land, der slutter ved grænsen mellem Texas og New Mexico ved byen El Paso.

Den amerikanske told- og grænsemyndighed U.S. Customs and Border Protection (CBP) har fortsat jurisdiktion over de ulovlige grænseovergange i de pågældende områder, lyder det.

Militærets styrker i zonerne vil udlevere tilbageholdte migranter til blandt andet grænsepatruljerne.

Indtil videre skal 82 migranter have bevæget sig ind i den militære zone i New Mexico, siger den delstatslige anklagemyndighed.

Ingen af dem er dog blevet tilbageholdt af det amerikanske militær, men af ansatte i CBP.

Zonen muliggør, at migranter kan blive tilbageholdt, uden at administrationen skal bruge loven Insurrection Act – en såkaldt oprørslov fra 1807, som giver præsidenten lov til at udsende militæret for at dæmpe civil ulydighed.

Aktuelt er der omkring 11.900 soldater ved grænsen, skriver Reuters.

Antallet af migranter, der blev tilbageholdt i ulovlige forsøg på at krydse grænsen til USA, faldt i marts til det laveste niveau nogensinde, viser tal fra regeringen ifølge nyhedsbureauet.

Rusland har sent fredag udført et droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Et højhus med lejligheder er blevet ramt, der er flere steder udbrudt brand, og 46 personer er blevet såret.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge Reuters.

Borgmesteren i Kharkiv, Ihor Terekhov, skriver på beskedtjenesten Telegram, at 12 “lokationer” på tværs af fire distrikter i byen er blevet ramt af angreb.

Ifølge borgmesteren er et 11-årigt barn blandt de sårede, og i alt otte af de sårede modtager behandling for deres skader på et hospital, lyder det.

Regionen Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, siger, at akutberedskabet arbejder natten igennem for at håndtere konsekvenserne af angrebet.

Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra Ukraines nordøstlige grænse til Rusland.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fordømmer Ruslands droneangreb, som flere gange om ugen rettes mod ukrainske byer.

– Der var ingen militære mål, og der kunne heller ikke være nogen. Rusland angriber huse, når ukrainere er inde i deres hjem, mens de lægger deres børn i seng, skriver han på Telegram.

– Mens verden udskyder at træffe beslutninger, bliver Ukraine nærmest hver nat ramt af rædsler, der fører til tab af liv. Ukraine har brug for stærkere luftforsvar samt stærkere og reelle beslutninger fra vores partnere: USA, Europa og alle vores partnere, som ønsker fred, lyder det videre.

Ifølge Reuters er der på sociale medier blevet delt billeder, hvor brandvæsenet kan ses forsøge at slukke brande i bygninger og biler.

Også fra den centrale region Dnipropetrovsk har der været meldinger om angreb. Her siger de regionale myndigheder, at fire personer er blevet såret i et russisk angreb øst for byen Nikopol.

I regionen Kherson, som ligger sydligt i landet, har en indbygger mistet livet, da han forsøgte at bære en nedfalden drone væk fra sit hus, og den pludselig detonerede, skriver Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret fredagens meldinger fra Ukraine. Landet har flere gange afvist, at civile ukrainere er mål for de russiske angreb.

USA’s administration har planer om at spare 1200 stillinger væk i den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det siger anonyme kilder til The Washington Post.

Ifølge kilderne vil besparelserne udføres over flere år ved at ansætte færre medarbejdere – ikke ved fyringer. Blandt de 1200 er “flere hundrede” personer, som allerede har valgt at gå tidligt på pension, siger én af kilderne.

Desuden skal “tusindvis” af flere stillinger spares væk fra andre dele af det amerikanske efterretningsvæsen. Det gælder blandt andet efterretningstjenesten NSA, der hører under forsvarsministeriet.

The Washington Post har bedt CIA om en kommentar. En talsperson, som ikke fremgår ved navn, bekræfter ikke besparelserne.

Talspersonen siger, at direktøren for CIA, John Ratcliffe, “handler hurtigt for at sikre, at CIA’s arbejdsstyrke er lydhør over for administrationens nationale sikkerhedsprioriteter”.

– Disse tiltag er del af en holistisk strategi, der skal tilføre efterretningstjenesten fornyet energi, give nye ledere bedre muligheder og gøre CIA bedre i stand til at løse dens opgaver, siger talspersonen.

Det er ikke offentligt kendt, hvor mange der arbejder i CIA, men ifølge The Washington Post formodes antallet af ansatte at være omkring 22.000.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har lovet at skære kraftigt ned på antallet af statslige medarbejdere. Det har han blandt andet levet op til ved at oprette effektiviseringsenheden Doge med rigmanden Elon Musk i spidsen.

Trump blev indsat som præsident den 20. januar.

Musk og Radcliffe mødtes i slutningen af marts for at drøfte effektiviseringstiltag, men Doge har ikke arbejdet på efterretningstjenestens adresse i Langley i delstaten Virginia, skriver The Washington Post.

Da Trump tiltrådte i Det Hvide Hus i januar bestod den føderale arbejdsstyrke af omkring 2,3 millioner ansatte – men det tal er faldet under Doges arbejde med at finde besparelser.