Seneste nyheder

10. november 2025

Lyntog mellem Jyllands største byer aflyses efter stormvarsel

Stormen Amy, der rammer Danmark fredag aften, får også betydning for togdriften.

Det skriver Banedanmark på X.

Lyntog mellem de to største byer i Jylland, Aarhus og Aalborg, aflyses fra fredag klokken 23.00 til lørdag klokken 13.45, skriver Banedanmark.

På flere strækninger sættes hastigheden nogle steder ned til 60 kilometer i timen. Det kan give forsinkelser, lyder det.

Det er på strækningerne mellem Skanderborg og Herning og mellem Bjerringbro og Rødkærsbro samt i Vendsyssel, at hastigheden bliver sat ned.

Ændringerne fra Banedanmark kommer, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt varsling om vindstød af stormstyrke flere steder.

Det er mellem klokken 23.00 fredag aften og lørdag klokken 14.00, at det ventes at blive meget blæsende, skriver DMI på sin hjemmeside.

Det er især ved den jyske vestkyst og lokalt på Vestsjælland, at man skal vente sig en rusketur. Her forventer DMI, at der en overgang vil være op til stormende kuling.

Også andre steder i Jylland skal man berede sig på kraftig blæst.

I andre dele af landet ventes uvejret at give en hel masse regn.

I Sønderjylland, på Fyn samt på Sjælland og øerne har DMI varslet om kraftig regn.

Meteorologerne forventer, at der kommer til at falde mellem 15 og 35 millimeter i løbet af seks timer.

Stedvis kan der falde op til mellem 40 og 60 millimeter i løbet af lørdagen.

Næsten hele landet er dækket af gul farve på DMI’s hjemmeside, som viser at varslingerne om blæst og regn gælder kategori 1 – voldsomt vejr.

Bornholmerne går dog fri.

Foruden togdriften ventes biltrafikken også at blive påvirket af vejret.

Sund & Bælt har på Storebæltsbroen indført forbud mod påhængskøretøjer med en vægt på under 750 kilo, der skal gælde indtil lørdag klokken 14.

Der er risiko for, at broen bliver lukket, har Sund & Bælt også oplyst.

Den samme melding er kommet for Øresundsbroen.

Højesteret vil ikke blande sig i lovforslag om indfødsret

Højesteret kan ikke blande sig i de lovforslag, hvor udlændinge får dansk statsborgerskab gennem en lov, som stemmes igennem i Folketinget.

For det ville indebære “et indgreb i regeringens, folketingsmedlemmers og Folketingets kompetence som nærmere fastlagt i grundloven”.

Det slår retten fast i en dom fredag, hvor en kvinde får afslag på sit ønske om at få genoptaget sin indfødsretssag.

Den i dag 56-årige kvinde havde ellers håbet på at få dansk statsborgerskab, selv om hun ikke levede op til reglerne, da hun søgte i 2021.

For i 49 år havde hun faktisk status som dansk statsborger. Hun er dog en af flere, hvor myndighederne efter mange år har fundet ud af, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere, fordi de fik statsborgerskabet ved en fejl.

Højesteret har ikke skullet beslutte, om det var en rigtig afgørelse, da myndighederne i 2018 efter 49 år fjernede kvindens danske statsborgerskab.

For kvinden tog ikke den beslutning for retten.

Men det havde Højesteret ellers gerne set, lyder det i dommen. Det ville have “været rigtigst” at få afklaret, lyder det. Da det ikke er sket, har Højesteret måttet lægge til grund, at afgørelsen fra 2018 var rigtig.

Højesteret bemærker ellers også, at den for nylig i en anden dom fastslog, at en person kan opretholde sit danske statsborgerskab, selv om vedkommende fik det ved en fejl, hvis der eksempelvis er et “forventningshensyn”.

Altså at personen har været i god tro, haft statsborgerskabet i mange år og indrettet sin tilværelse efter det.

Efter den dom blev alle sager om statsborgerskaber, der var givet ved en fejl, sat i bero. Fredag oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det fortsat er ved at vurdere eventuelle konsekvenser af den højesteretsdom.

Ministeriet skriver også, at det er tilfreds med at have fået medhold i fredagens dom.

Kvinden, der fredag har fået afgjort sin sag, blev født i Aalborg i 1969 af en australsk mor og en dansk far. Dengang blev det oplyst, at forældrene var blevet gift i 1958 i Australien.

Men i 2021 – da kvindens søn søgte om opretholdelse af dansk statsborgerskab – fik myndighederne tilsendt en britisk vielsesattest, der viste, at forældrene først blev gift i 1988 i England.

Det var på den baggrund, at myndighederne afgjorde, at kvinden – og dermed også hendes to børn – ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

Den 56-årige kvinde, der er sygeplejerske, boede kun det første halvandet år af sit liv i Danmark. I mange år har hun boet i Storbritannien.

Selv om hun ikke bor i Danmark, har sagen stor betydning for hende, forklarede hendes advokat, Steen Leonhardt Frederiksen, inden dommen.

For det første blev hun i en periode statsløs, inden hun fik australsk statsborgerskab på grund af moren, og så mistede hun med det danske pas også sit EU-statsborgerskab.

– Alt det forsvinder med et pennestrøg, sagde advokaten.

Han havde også argumenteret for, at Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om privatliv var brudt med afslaget på statsborgerskab i 2021.

Men det afviser Højesteret, da hun ikke har godtgjort, at afslaget betød, at hun ikke kunne blive boende i Storbritannien.

Retten afviser desuden, at der kan ske godtgørelse efter EU-retten, fordi ministeriets afslag ikke hører under EU-rettens område.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at ministeriet er tilfreds med at have fået medhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

The Minds of 99 melder udsolgt til seks arenakoncerter

The Minds of 99 kan fredag formiddag melde udsolgt til deres seks arenakoncerter i foråret.

Det skriver koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

Billetterne er blevet revet væk for det officielle billetsalg, der åbnede fredag klokken 10.00, og meddelelsen om den udsolgte koncertrække kom to timer senere.

Har man været tilmeldt bandets nyhedsbrev, har man kunnet købe billet siden tirsdag formiddag, hvor forsalget åbnede.

Onsdag lød det fra bandet, at de oplevede en “historisk stor efterspørgsel”. Derfor blev der afsat endnu flere billetter til forsalget.

To af koncerterne er i Jyske Bank Boxen i Herning, mens de resterende fire er i Royal Arena i København.

De to koncerter i Herning skal foregå fredag 20. og lørdag 21. marts. De to følgende weekender spiller bandet så i København.

The Minds of 99 spillede senest i Royal Arena, da de var på deres Infinity Action Tour i 2022.

Sidste sommer fyldte de Parken i København tre dage i træk. Det blev efterfølgende til en koncertfilm, der følger bandet op til og under de tre koncertdage i Parken.

De tre koncerter i Parken samlede i alt 147.000 koncertgængere.

TheMindsof99 albumdebuterede i 2014 med sin selvbetitlede plade “TheMindsof99”.

Efterfølgeren “Liber” udkom året efter. Bandets tredje album, “Solkongen”, blev lanceret i 2018. Senest står gruppen bag albummet “Infinity Action” fra 2022.

The Minds of 99 står blandt andet bag hits som “Hurtige hænder”, “Alle skuffer over tid”, “Stjerner på himlen” og “Det er Knud som er død”.

Skuespilleren bag fru Hyacinth er død – 96 år

Den britiske skuespiller Patricia Routledge, der er bedst kendt for sin rolle som Hyacinth Bucket i den britiske tv-serie “Fint skal det være”, er død i en alder af 96 år.

Det oplyser hendes agent ifølge Sky News.

– Det er med stor sorg, at vi bekræfter, at Patricia Routledge er afgået ved døden. Hun sov stille ind i morges, omgivet af kærlighed, lyder det i en erklæring fra hendes agent.

– Selv i en alder af 96 år svandt Patricias passion for sit arbejde og for kontakten med et livepublikum aldrig, ligesom nye generationer fortsat har opdaget hende gennem hendes elskede roller på tv.

Routledge spillede fra 1990 til 1995 den snobbede Hyacinth Bucket i den populære sitcom “Fint skal det være”.

Serien blev sendt på DR1 i 1990’erne og har siden været genudsendt flere gange – senest på TV 2 Charlie.

– Hun vil blive savnet dybt af sine nærmeste og af sine hengivne beundrere over hele verden, lyder det videre i erklæringen.

Routledge havde også en lang og prisvindende karriere på teatret.

Hun vandt blandt andet en Tony Award for sin rolle i “Darling of the Day” fra 1968 på Broadway i den amerikanske storby New York.

I 2017 blev hun hædret med titlen Dame Commander of the British Empire (DBE) for sin indsats inden for teater og velgørenhed.

Patricia Routledge blev født i Birkenhead nær Liverpool i 1929. Hun studerede engelsk sprog og litteratur ved University of Liverpool og debuterede som professionel skuespiller på Liverpool Playhouse.

I “Fint skal det være” (originaltitel: “Keeping Up Appearances”) spillede Routledge sammen med blandt andre Clive Swift, der havde rollen som Hyacinths hårdt prøvede ægtemand, Richard Bucket. Swift døde i 2019, 82 år gammel.

Tidligere Venstre-minister dropper kommunalvalg og forlader politik

Tidligere Venstre-minister Ellen Trane Nørby har valgt helt at trække sig fra politik.

Hun havde ellers planer om at genopstille som byrådsmedlem i Sønderborg Kommune ved kommunalvalget 18. november, men det dropper hun nu.

– Det har ikke været en let beslutning ikke at genopstille, men der er brug for mere tid til såvel arbejde som min familie, siger Ellen Trane Nørby fredag i en pressemeddelelse ifølge JydskeVestkysten.

Ellen Trane Nørby meddelte i februar, at hun droppede at gå efter at blive borgmesterkandidat i Sønderborg, som hun var ved kommunalvalget for fire år siden.

Ifølge JydskeVestkysten var hun på Venstres opstillingsmøde i februar blevet valgt ind på kandidatlisten som nummer fem, men hun figurerer nu ikke på den endelige kandidatliste.

Iransk fodbolddommer på flugt blev fængslet med urette

Det var forkert, da en iransk kvinde og en somalisk mand på flugt fra deres hjemlande blev varetægtsfængslet sidste år.

Det har Højesteret slået fast i to afgørelser, som har principiel betydning.

Kvinden, der var fodbolddommer i Iran, fortalte om årsagen til sin flugt, at hun var blevet truet på livet, fordi hun havde talt mod hijab.

Hun var på vej til Storbritannien for at søge om asyl, men under transit i Københavns Lufthavn blev hun anholdt for at have brugt en falsk tysk opholdstilladelse.

Hun endte med at være varetægtsfængslet i 38 dage.

Den somaliske mand var også i transit i lufthavnen og var på vej til Irland. Hans anholdelse skyldtes, at han viste et svensk pas udstedt i en anden persons navn. Han var frihedsberøvet i 20 dage.

Det var i december sidste år, at dommere i Københavns Byret besluttede at frihedsberøve de to.

Men de burde ikke have været varetægtsfængslet, skriver dommerne i Højesteret, der henviser til Flygtningekonventionen.

Mennesker, der bruger falske papirer i forbindelse med forsøget på at komme i sikkerhed, er nemlig fri for straf.

Der må ikke straffes, når en person kommer direkte fra et område, hvor vedkommendes liv eller frihed er truet i konventionens forstand.

I begge tilfælde var der derfor ikke en begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens paragraf om dokumentfalsk. Og de to burde altså ikke have været varetægtsfængslet, står der i kendelserne, som er offentliggjort fredag.

Afgørelserne ligger i tråd med to domme fra 17. juni og 10. september, som også handler om udlændinge og Flygtningekonventionen.

I den første blev det fastslået, at en syrisk mand, der passerede landegrænsen i Sønderjylland med en anden persons id-kort, ikke skal straffes, fordi han senere fik status som flygtning.

Og den anden handlede om en ukrainsk mand, der kom til Danmark, på trods af et forbud mod indrejse.

Højesteret siger generelt, at straffesager skal udsættes, indtil det er blevet afgjort, om en person opfylder betingelserne for at få asyl.

I sommer trak den øverste anklager i bremsen. Alle sager om dokumentfalsk med udlændinge, der søger asyl her eller i et andet land, blev sat i bero i en instruks udsendt af Rigsadvokaten 1. juli.

Tidligere har en stribe advokater og Dansk Flygtningehjælp kritiseret anklagemyndighedens håndtering af sagerne, fordi den er i strid med Flygtningekonventionen.

Om nogle allerede afgjorte straffesager skal genoptages, vides ikke.

Forleden skrev Rigsadvokaten i et mail til Ritzau, at man vil vende tilbage med en vurdering i forhold til håndteringen af endeligt afgjorte straffesager, når “den nærmere rækkevidde af dommene er afklaret.”

43-årige Guillaume taget i ed som ny storhertug i Luxembourg

Guillaume af Luxembourg er fredag blevet taget i ed som landets nye storhertug og statsoverhoved.

Han overtager efter sin far, Henri, der har abdiceret.

43-årige Guillaume var iklædt en grøn militæruniform, da han blev taget i ed under en ceremoni i parlamentet i Luxembourgs hovedstad af samme navn.

Bag ham stod hans hustru, Stephanie, i en gulvlang lyseblå kjole. Hun er nu storhertuginde.

Guillaumes far, Henri, var ligeledes klædt i militæruniform, da han lidt tidligere fredag underskrev sin abdikation efter 25 år som storhertug i det lille vesteuropæiske land.

Den ceremoni foregik på storhertugens palads.

Under ceremonien takkede premierminister Luc Frieden ham for hans tjeneste.

– Du har levet op til den her rolle med den perfekte balance mellem værdighed og varme, alvor og åbenhed, formelt og med menneskelighed.

– Du har ikke selv valgt denne rolle. Du er blevet født til den. Men folket i Luxembourg – os alle sammen – kunne ikke have ønsket os en bedre monark, sagde Luc Frieden.

Henri abdicerer i en alder af 70 år.

Allerede i oktober sidste år gav han tøjlerne videre til sin søn. Han ville gerne sætte tempoet ned og få lidt mere frihed, sagde han i den forbindelse.

Guillaume har fungeret som statsoverhoved siden da, men det er altså først nu, at han formelt er blevet monark.

Guillaume Jean Joseph Marie er den ældste søn af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa, som i alt har fem børn.

Til den store dag i Luxembourg var både Hollands og Belgiens kongepar mødt op for at fejre det nye storhertugpar.

Guillaume og Stephanie har været gift siden 2012. Hun kommer fra en adelig belgisk familie og havde titel som grevinde.

Parret har to sønner, Charles på fem år og François på tre.

Frem til søndag er der planlagt fejringer i Luxembourg, som er et af de mindste lande i Europa, men samtidig det rigeste i EU målt per indbygger.

AFP

Kraftig blæst kan påvirke trafikken over Storebælt og Øresund

Fredag og lørdag er der udstedt advarsler om blæst, der kan påvirke trafikken på Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Det oplyser Sund & Bælt og Øresundsbroen på det sociale medie X.

Påhængskøretøjer under 750 kilo er forbudt på Storebæltsbroen. Forbuddet forventes at vare indtil lørdag klokken 14.00.

Øresundsbroen er fortsat åben, men ifølge dens hjemmeside er der risiko for lukning lørdag.

Hvis middelvinden når 25 meter i sekundet, lukkes Øresundsbroen af sikkerhedsmæssige årsager for vejtrafik.

Prognosen forventer middelvind omkring grænseværdien, og den største risiko for lukning er mellem klokken 8 og 11 lørdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler vindstød af stormstyrke fra fredag aften til lørdag eftermiddag i store dele af Danmark.

Vejret skyldes stormlavtrykket “Amy”, som bevæger sig mod Norskehavet.

DMI forventer, at de største vindstød primært vil ramme den nordlige del af landet.

I Nordjylland samt Kalundborg og Odsherred på Sjælland er der udstedt kategori 1-varsel for vindstød af stormstyrke.

Kategori 1 betyder “voldsomt vejr”. Her skal man ifølge DMI være opmærksom på, at vejret kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

I det nordlige Danmark forventes stormende kuling på 20 til 23 meter i sekundet fra syd, med vindstød op mod 25 til 28 meter i sekundet.

Storebæltsbroen forbinder Fyn og Sjælland.

Ved hård vind på broen, mellem 10 og 15 meter i sekundet, er påhængskøretøjer under 750 kilo ikke tilladt.

Et påhængskøretøj er et køretøj, der bliver trukket af et andet køretøj. Det vil altså sige campingvogn, trailer, hestetrailer, anhænger eller lignende.

Der er opsat skilte, der viser de specifikke forbud. Skiltene ses før sidste afkørsel, når forbuddet træder i kraft. Det skriver Sund & Bælt på sin hjemmeside.

Øresundsbroen forbinder Amager og Skåne i Sverige. I området er der indtil videre ikke udstedt kategori 1-varsel fra DMI.

Samtidig med blæsten ventes også kraftig regn fra midnat fredag til klokken 14.00 lørdag.

Lokalt kan der falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer. Risikoen gælder for hele landet.

Sygdom tvinger Mads Pedersen til EM-afbud

Danmarks mest vindende cykelrytter, Mads Pedersen, bliver ikke en del af EM-linjeløbet på søndag.

Pedersen har således meldt afbud på grund af sygdom.

Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) på sin hjemmeside.

– Mads Pedersen stiller desværre ikke til start ved søndagens linjeløb ved EM. Den danske stjernerytter har måttet melde afbud på grund af sygdom.

– I den danske landsholdslejr er der stor ærgrelse over afbuddet – både for holdets muligheder og på Mads’ vegne. Hele holdet ønsker ham god bedring og håber at se ham tilbage i topform snarest muligt, lyder det fra DCU.

Uden Pedersen knytter de danske EM-forventninger sig til primært Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose.

Mads Pedersen nåede at stille op i onsdagens enkeltstart ved EM. Her blev det til en 15.-plads.

Pedersen havde fredag også planer om at deltage i det tyske endagsløb Sparkassen Münsterland Giro, men her har han naturligvis også meldt afbud.

Den 29-årige cykelstjerne har ellers vist lovende form på det seneste. Han vandt en etape i Vuelta a Espana, hvor han også sikrede sig pointtrøjen.

Mads Pedersen vandt fire etaper i Giro d’Italia, og undervejs satte han ny dansk rekord for antal professionelle sejre. Nu er han oppe på 60 af slagsen.

Ud over de allerede nævnte stiller Danmark søndag op med Anthon Charmig, Rasmus Søjberg, Casper Pedersen, Alexander Kamp samt Niklas Larsen, der onsdag sikrede sig sensationel EM-bronze på enkeltstarten.

Vingegaard og Skjelmose regnes som to af favoritterne til EM-medalje i linjeløbet. Her er den slovenske verdensmester, Tadej Pogacar, den helt store guldfavorit foran belgieren Remco Evenepoel.

Israels flåde stopper sidste skib i nødhjælpsflotille

Det sidste tilbageværende skib i en nødhjælpsflotille på vej til Gaza er blevet stoppet af Israel.

Det oplyser arrangøren bag flotillen, Global Sumud Flotilla, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag formiddag.

Flotillen bestod af 42 civile skibe, som transporterede mad og medicin til Gaza. Den havde politikere, advokater og aktivister med om bord.

Flotillen begyndte at sejle i august.

Siden onsdag har den israelske flåde stoppet fartøj efter fartøj på havet.

Konservativ borgmester er i bedring efter behandling mod leukæmi

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler (K) skriver fredag på Facebook, at han er i bedring efter at have modtaget kemoterapi mod leukæmi.

– Jeg havde i går en god samtale med min læge, hvor hun gav mig resultatet af den knoglemarvsbiopsi, der er taget efter første omgang kemoterapi. Knoglemarvsbiopsien er en helt afgørende prøve, der viser, hvor godt kemoen har virket.

– Lægen sagde ordret: “Det ser super nydeligt ud. Der er ingen tegn på leukæmi. Du er i komplet remission”. Det er vanvittigt godt. Det betyder, at alle forudsætninger er til stede for, at jeg kommer godt igennem resten af behandlingen, skriver Michael Ziegler.

Borgmesteren understreger, at han fortsat skal have kemobehandling og senere en stamcelleoperation, som det hele tiden har været planen.

– For selv om der lige nu ikke er tegn på sygdom, så skal vi sikre os, at det ikke kommer igen.

– Men resultatet bestyrker mig i min klippefaste tro på, at jeg nok skal klare den, skriver Michael Ziegler.

Han blev for et par uger siden in absentia genvalgt som næstformand for De Konservative.

Michael Ziegler har været borgmester i Høje-Taastrup i knap 20 år.

Septembers blæsevejr bremser iltsvind på katastrofekurs

En periode med kraftig blæst i midten af september har bremset udviklingen i iltsvind i de indre danske farvande.

Det betyder, at udbredelsen af iltsvind sidst i september kun var lidt større end sidst i august.

Det viser et iltsvindsnotat fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet.

Notatet er det andet af slagsen i år fra DCE, som hvert år udsender fire iltsvindsnotater.

De beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november.

Det andet notat, som altså dækker perioden august-september, viser, at det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i sidste halvdel af september udgjorde knap 3700 kvadratkilometer.

Det svarer til det samlede areal af Fyn og Bornholm.

En tredjedel af det, hvilket svarer til arealet af Lolland, var påvirket af kraftigt iltsvind.

Men kraftig blæst i september har altså betydet, at iltsvindets udbredelse sidst i september kun var lidt større end sidst i august.

Mere konkret var det samlede iltsvindsareal 15 procent større end i sidste halvdel af august, men mindre end i september 2024.

De seneste år har iltsvindet hvert år sat nye rekorder. Da årets første notat udkom for en måned siden, sagde seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, der er forfatter til rapporten, at vi nærmer os en økologisk katastrofe.

Danmark er klar til at sende F-35-kampfly til Polen i Nato-forsvar

To danske F-35-kampfly er i beredskab på Flyvestation Skrydstrup, skriver Forsvaret fredag på sin hjemmeside.

De to kampfly skal støtte Polen og Natos østlige flanke ved at bidrage til Natos afskrækkelse og eventuelt forsvar af grænsen mod øst til Rusland og Belarus.

Det danske bidrag kommer på baggrund af Ruslands krænkelser af Polens luftrum i september.

– De russiske krænkelser af polsk luftrum er helt uacceptable, og det er afgørende, at vi på tværs af Nato-landene står sammen og sender et klart signal til Rusland.

– Det danske bidrag kan støtte Polens afvisningsberedskab og luftforsvar i den kommende tid, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

De danske kampfly skal være klar til hurtig aktion, hvis det bliver nødvendigt.

– F-35-kampflyene er den rette kapacitet til at løse opgaven med at overvåge luftrummet, afskrække mod en eventuel trussel fra øst og om nødvendigt forsvare Polen og de baltiske lande.

– Vi kan hurtigt handle på eventuelle hændelser, siger generalmajor Jan Dam, der er chef for Flyvevåbnet.

Fregatten “Niels Juel” skal derudover patruljere i Østersøen. Den skal medvirke til at give et samlet overblik, blandt andet ved at overvåge havoverfladen og luftrummet i Østersøen.

– Vores fregatter har blandt andet radarer og sensorer, der gør, at de kan bidrage betydeligt i en støtterolle som denne.

– Fregatten “Niels Juel” er desuden udstyret med en Seahawk-helikopter, der er skibets forlængede arm i forhold til hurtigt at kunne supplere skibets radarer og sensorer med øjne fra luften, siger chefen for Søværnet, kontreadmiral Søren Kjeldsen.

Nedlukning i USA ventes at forsinke vigtig jobrapport

Opgørelsen over antallet af nye job, der blev skabt i september uden for landbruget i USA – populært kaldet “kongetallet” – ventes at blive forsinket og dermed ikke offentliggjort fredag som planlagt.

Det skyldes nedlukningen af statsapparatet i USA, skriver NBC News.

USA’s kontor for beskæftigelsesstatistik skriver på sin hjemmeside, hvor tallene normalt offentliggøres, at den ikke opdateres på grund af nedlukningen.

– Denne hjemmeside bliver ikke opdateret i øjeblikket på grund af suspenderingen af de føderale regeringstjenester.

– Siden vil blive opdateret igen, når den føderale administration genoptager sin drift, skriver statistikkontoret U.S. Bureau of Labour Statistics.

Dele af det føderale statsapparat begyndte onsdag morgen klokken 06.00 at lukke ned, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt natten til onsdag.

Blandt de statslige instanser, som er omfattet af nedlukningen, er U.S. Bureau of Labour Statistics.

Statistikkontoret udgiver normalt rapporten om beskæftigelsen uden for landbruget den første fredag i hver måned.

Rapporten er et vigtigt pejlemærke for amerikansk økonomi, men også for resten af verden.

Kongetallet er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt med USA’s økonomi, er det som udgangspunkt godt for lande, der eksporterer varer og tjenesteydelser til amerikanerne.

De seneste to amerikanske jobrapporter leverede skuffende tal, og efter rapporten for jobskabelsen uden for landbruget i juli valgte præsident Donald Trump at fyre statistikchefen i beskæftigelsesministeriet, Erika McEntarfer.

– Efter min mening var der pillet ved dagens jobtal for at stille Republikanerne og mig i et dårligt lys, skrev Trump på det sociale medie Truth efter offentliggørelsen af jobtallene for juli.

Men tallene blev altså ikke meget bedre måneden efter. Tværtimod.

Mens der i juli blev skabt 73.000 nye job uden for landbruget, blev der skabt blot 22.000 nye stillinger i august.

Til sammenligning steg antallet af job uden for landbruget med 147.000 i juni.

Fødevareminister vil slække på bøder for fejl i allergenmærkning

Fremover skal fødevareproducenter ikke have en bøde, hvis der på en madvare mangler den lovpligtige fremhævelse af nogle af produktets allergener.

Det mener fødevareminister Jacob Jensen (V).

I dag gives der som udgangspunkt en bøde på 40.000 kroner, hvis man kun har fremhævet – for eksempel med fed skrift eller store bogstaver – nogle af allergenerne, men ikke dem alle.

Det kan være, at æg er skrevet med fed skrift på en pakke leverpostej, mens mælk ikke er.

Står det til ministeren, skal den praksis laves om, så der i stedet som udgangspunkt bliver givet en advarsel, hvis man begår den type fejl.

– De små fødevarevirksomheder skal have en chance for at levere kvalitetsprodukter, som vi alle sammen efterspørger, uden at de risikerer store bøder for fejl ved fremhævelse af allergener, siger Jacob Jensen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at der er set eksempler på store bøder, fordi allergener ikke er skrevet med store bogstaver.

– Det er ikke fair, hvorfor lignende sager i første omgang skal resultere i en advarsel.

Opdager myndighederne den samme fejl igen, skal der som udgangspunkt falde en bøde på 10.000 kroner, lyder ministerens forslag.

Der kan også være tale om større bøder afhængig af kontrollørens vurdering.

Praksis med en advarsel først og siden en bøde gælder i dag for fejlmærkninger, hvor virksomheden ikke har fremhævet nogen af produktets allergener.

Det kan være et tilfælde, hvor hverken æg eller mælk i leverpostejen står med store bogstaver (versaler).

Er der tale om, at virksomheden helt mangler at angive for eksempel indholdet af mælk, falder der en bøde på 40.000 kroner.

Jacob Jensen siger i pressemeddelelsen, at han vil fremlægge praksisændringen for partierne bag Fødevare- og veterinæraftalen for 2024-2027.

Der er i dag 14 stoffer eller produkter, som det er lovpligtigt at oplyse om på madvarer.

Foruden æg og mælk er det blandt andet glutenholdige kornprodukter, jordnødder og krebsdyr.

Nogle virksomheder vælger desuden at skrive, at der kan være spor af visse allergifremkaldende produkter. For eksempel spor af nødder eller soja.

Det er dog ikke lovpligtigt.

FE ser ingen trussel om militære angreb mod Danmark lige nu

Der er ingen trussel for et militært angreb mod Danmark.

Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en ny trusselvurdering, som bliver offentliggjort fredag på et pressemøde på Kastellet i København.

Vurderingen omhandler Rusland, som er i krig med Ukraine.

– Rusland vil have os til at tro, at der er en overhængende fare for krig. De vil have os til at leve med den frygt, siger chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Thomas Ahrenkiel.

– Vi vurderer fortsat, at Rusland ikke vil gennemføre et regulært militært angreb, siger han.

Til gengæld vurderer FE, at truslen om sabotage mod Forsvaret er høj. Det samme gælder truslen fra militære provokationer mod Nato-lande.

– Det er vores vurdering, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten. De vil forhindre os i at træffe beslutninger imod deres interesse, siger Thomas Ahrenkiel.

– Det er et ret entydigt billede, der viser sig. Det er, at Rusland fører en hybrid krig. Det er en skærpelse af vores tidligere vurdering, siger han.

I vurderingen er blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og GPS-signaler nævnt som eksempler.

Hertil kommer gentagne russiske krænkelser af Nato-landes luftrum.

FE vurderer, at det er meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod Nato vil stige de kommende år.

FE opererer med fem trusselsniveauer; ingen, lav, middel, høj og meget høj.

Til stede ved pressemødet er også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Hverken han eller Thomas Ahrenkiel ønsker at gå i detaljer med efterforskningen af den omfattende droneaktivitet, der har været i Danmark den seneste tid.

– Vi kan endnu ikke sætte to streger under, hvad det er, siger Thomas Ahrenkiel.

Troels Lund Poulsen understreger, at Danmark befinder sig i en alvorlig situation.

– Det kræver handling både i Danmark og Nato. Det kræver yderligere oprustning. Og det kræver sammenhold, siger han.

Salling Group ruster sig til digitale nedbrud

Salling Group har indgået et nyt samarbejde med Nets, som gør det muligt for kunder i Bilka, Føtex og Netto at betale offline med stort set alle kort – både fysiske og digitale på telefonen.

Det oplyser dagligvarekoncernen Salling Group i en pressemeddelelse.

Det omfatter blandt andet dankort, mastercard og visakort. Løsningen gælder både danske og udenlandske kort.

Målet med samarbejdet er at styrke kriseberedskabet og sikre betaling ved systemnedbrud.

– Kundernes betalingsvaner ændrer sig med stor hastighed, hvor stadig flere og flere tilvælger og prioriterer at bruge betalingskortet via telefonen, siger it-direktør i Salling Group Alan Jensen i pressemeddelelsen.

– Derfor er jeg glad for, at vi i endnu højere grad kan tilbyde flest mulige kunder en betalingsløsning under en eventuel krisesituation, hvor de gængse betalingsmetoder er sat ud af drift, tilføjer han.

I juli skabte et nedbrud i betalingsservicen Nets store problemer rundt i Danmark med at gennemføre kortbetalinger.

Hidtil har offlinebetaling kun kunnet ske med fysiske dankort i Salling Groups butikker.

Det skabte under nedbruddet problemer for andre kortbrugere.

Ifølge Allan Bonke, landechef hos Nets, har den eksisterende offline-løsning allerede bidraget til høj betalingssikkerhed i Danmark.

– De ændrede betalingsvaner har dog skabt et øget behov for et udvidet betalingsberedskab, der også omfatter kortbetalinger via ApplePay, GooglePay og udenlandske kort, siger han i meddelelsen.

Løsningen er allerede aktiv, og det er ifølge Allan Bonke et vigtigt skridt:

– Det sikrer, at de fremover vil kunne modtage stort set alle former for betalinger – også under nedbrud og i krisesituationer, siger han.

Salling Group har i alt 753 butikker i Danmark.

Koncernen arbejder desuden på at etablere 50 “beredskabsbutikker”.

Det er butikker, som kan holde åbent mindst to dage uden strøm eller forbindelse til omverdenen.

De planlægges placeret, så op mod 80 procent af danskerne har maksimalt 50 kilometer til en beredskabsbutik. Det skriver Salling Group i pressemeddelelsen.

Ny vurdering om hybrid trussel mod Danmark offentliggøres

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, holder fredag klokken 9.00 pressemøde på Kastellet i København.

Det meddeler FE på sin hjemmeside.

Pressemødet kommer til at omhandle offentliggørelsen af en ny vurdering af den hybride trussel mod Danmark.

Danmark har den seneste tid været plaget af hyppig droneaktivitet omkring kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg.

Netop hybride angreb var et hovedtema, da EU-toppen onsdag og torsdag var samlet i København.

I Danmark har der været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse, mens droner i timevis har fløjet ved kritisk infrastruktur.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver fredag på Facebook, at “myndighederne kan og skal blive bedre til at opdage og nedtage droner, hvis det vurderes operativt muligt og hensigtsmæssigt”.

– Og de hybride angreb, vi må forvente, der kommer flere af, vil givet vise andre sårbarheder i vores samfund. For det er et grundvilkår, at vores moderne, åbne og på mange måder digitaliserede samfund er sårbart.

– Det er ikke noget særkende for Danmark. Sådan er det i hele den vestlige verden. Og hvor end man gerne ville, så kan ingen ansvarlige politikere garantere nogen befolkning, at vi på forhånd kan være sikre på at modstå enhver form for hybridt angreb, skriver statsministeren.

Andre lande har også været ramt af droner. Lufthavnen i München var natten til fredag lukket efter anmeldelser om droneaktivitet.

Taylor Swift er sprudlende glad på sit nyeste album

Det nyeste album fra superstjernen Taylor Swift sprudler af glæde og kærlighed, bemærker anmelderne fredag, hvor Swifts “The Life of a Showgirl” er blevet udgivet.

Popalbummet – amerikanerens 12. i rækken – har flere stærke numre, mener anmelderne. Blandt andet sangene “Elizabeth Taylor” og åbningsnummeret “The Fate of Ophelia”.

Der er dog også nogle, der fremhæver, at albummet ikke lever op til den kvalitet, som Taylor Swift tidligere har lagt for dagen. Britiske The Guardian og Financial Times kvitterer med to ud af fem stjerner, mens The Independent har givet fire ud af fem stjerner.

Det amerikanske magasin Rolling Stone er helt oppe at ringe med fem ud af fem stjerner. Swift rammer rent, mener anmelderen.

Flere andre amerikanske medier har også anmeldt albummet, dog uden at give stjerner.

“The Life of a Showgirl” har set dagens lys blot halvandet år efter albummet “The Tortured Poets Department”, hvor Swift var “Down Bad” og undersøgte sin egen smerte.

De to album kunne nærmest ikke være mere forskellige i stemning og udtryk, lyder det i flere anmeldelser.

Taylor Swifts lyriske spidsfindigheder og talent for popmelodier er dog intakt, skriver Variety.

– Ingen gør det bedre, nu eller i nyere tid, når det kommer til at levere verdensdominerende pop, hvor alle følelser får frit spil, og der heller ikke mangler tanker.

– At de følelser nu afgjort er positive kommer ikke som en enorm overraskelse, men det er alligevel en smule opsigtsvækkende, hvor muntert næsten hele hendes 12. album er, lyder det fra mediet.

Magasinet People supplerer ved at skrive, at albummets kerne er en kærlighedshistorie.

Taylor Swift blev for nylig forlovet med den amerikanske fodboldspiller Travis Kelce. Det skinner igennem, at hun er lykkelig, skriver The Guardian.

Men for lytteren er det en blandet fornøjelse, måske fordi romantisk tilfredshed udfordrer ens dømmekraft, lyder det.

– Måske gik det for hurtigt (med albummet, red.). Eller måske var sangskriveren bare udmattet, hvilket ville være forståeligt.

“The Life of a Showgirl” blev skrevet og produceret, mens Taylor Swift turnerede rundt i Europa med The Eras Tour.

Fem norske soldater er fundet efter større eftersøgning

Fem norske soldater – som natten til fredag har været savnet efter en øvelse i det nordøstlige Norge – er blevet fundet.

Det oplyser Øyvind Johnson Holsbrekken, som er operationsleder i politidistriktet Finnmark, ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Klokken 05.45 fik politiet melding fra forsvaret om, at de resterende fem soldater er lokaliseret, lyder det.

Den ene enhed opsøgte et kontrolpunkt, som det norske forsvar havde etableret langs E6, forklarer operationslederen, mens den anden enhed fik kommunikeret, at de befandt sig ved grænsen til Finland.

Der blev torsdag iværksat en større eftersøgning, efter at i alt ti soldater ikke havde meldt ind til deres afdeling under en øvelse.

Øvelsen bestod i, at soldaterne skulle gemme sig uden at blive opdaget, og den fandt sted omkring byen Bugøynes, der ligger i Norges nordligste fylke, Finnmark, som grænser op til Finland og Rusland.

Soldaterne vendte dog ikke hjem på det aftalte tidspunkt.

Fem af soldaterne blev fundet i løbet af torsdag – og fredag morgen er de resterende fem altså også blevet fundet.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]