Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke planer om at gå efter en tredje præsidentperiode.

Det siger han i et interview med NBC News offentliggjort søndag.

Tidligere har præsidenten ellers over for samme medie sagt om en tredje periode, at han ikke “laver sjov”.

Forfatningens 22. tilføjelse fastslår, at man ikke kan vælges til mere end to perioder.

Denne gang lyder det fra præsidenten, at mange ønsker, at han bliver længere end fire år, men at det ikke er hans plan.

– Det er ikke noget, jeg har planer om. Jeg har planer om fire gode år og så at give den (præsidentposten, red.) videre til en anden – ideelt set en fremragende republikaner, siger Trump.

I interviewet anerkender præsidenten, at der ikke – så vidt han ved – juridisk er mulighed for, at han kan stille op igen.

– Jeg bliver en otteårspræsident, siger Trump, der også sad på posten fra 2017 til 2021.

– Jeg er en præsident med to perioder. Jeg har altid ment, at det var meget vigtigt.

Undervejs bliver Trump spurgt, om han tror, at Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.) kan overleve uden ham.

Han peger på flere mulige efterfølgere.

– Jeg synes, at vi har en fremragende gruppe folk. Man kan se på Marco (Rubio, udenrigsminister, red.), og man kan se på J.D. Vance (vicepræsident, red.), som er fantastisk. Jeg kunne nævne ti-femten mennesker, blot mens jeg sidder her, siger han.

Af NBC bliver han spurgt, hvem der kunne blive tale om, hvis han kun skulle pege på én.

Hertil svarer han, at vicepræsident Vance gør “et fantastisk job”. Men samtidig ønsker Trump ikke at blande sig, siger han.

Interviewet finder sted, på et tidspunkt hvor vælgerne i målinger har givet udtryk for mindsket tiltro til Trump. Det gælder blandt andet på det økonomiske område og hans håndtering af inflationen – i kølvandet på øgede toldsatser over for resten af verden.

Trods spekulationer har USA’s præsident, Donald Trump, ingen planer om at fyre den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Det har han sagt før, men denne gang siger han nej til, at han vil fjerne ham, inden Powells periode udløber om et år.

– Hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg har lov til at erstatte personen (Powell, red.) inden for kort tid, svarer Trump på et spørgsmål.

Det skriver Reuters, at præsidenten har sagt i et tv-interview på NBC News.

Trump har flere gange kritiseret Powell, og det har udløst bekymring for, om han kunne finde på at fyre chefen for den amerikanske centralbank, Fed.

Det har tidligere lydt fra Det Hvide Hus, at Trump var i gang med at undersøge, om det var muligt at fyre Powell.

I interviewet står det også klart, at Trump ikke er fan af Powell, som han vil have til at sænke renten.

– Han burde sænke den. Og på et tidspunkt vil han gøre det. Han vil helst ikke, fordi han ikke er fan af mig. Han kan bare ikke lide mig, fordi jeg synes, at han er en virkelig stivstikker, siger Trump.

Trump har flere gange sagt, at han ønsker rentenedsættelser for at skabe økonomisk vækst, mens han udruller sine toldplaner – og han har også luftet muligheden for at fyre Powell, hvis det ikke sker.

– Hvis jeg vil have ham (Powell, red.) ud, kommer han til at være ude meget hurtigt, tro mig, har Trump sagt.

Kritikken fra Trump har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og har rystet investorer.

Trump annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande i begyndelsen af april.

Varer fra EU skulle eksempelvis pålægges 20 procent told, lød fra Trump på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

Tolden førte til historisk uro på aktiemarkederne verden over, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage, men han fastholdte dog en basistold på ti procent.

Jægere, der påtager sig opgaven med at skyde problemulve, skal have særlige kvalifikationer.

Det siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.

– Vi er klar til at løse opgaven, når nogen kalder på os, og der er en problemulv, der skal skydes, siger han.

Forbundet har planer om at lave et uddannelsesforløb for jægere, som af myndighederne kan blive bedt om at skyde problemulve.

De skal blandt andet lære om ulvens biologi og om at skyde et dyr i bymæssig bebyggelse.

– Skal man skyde en ulv, stiller det nogle krav, ikke mindst hvis det foregår i nærheden af bymæssig bebyggelse – sikkerhed frem for alt, siger jægerformanden.

Men jægerne skal også lære om hierarkiet i ulveflokke:

– Hvis der for eksempel er tale om en ulveflok, som vi har set det i Oksbøl, er det ikke ligegyldigt, hvilken ulv man fjerner fra flokken.

– Hvis man fjerner den ældste i flokken, mister flokken sin leder. Så risikerer man bare at gøre problemet endnu større.

– Så det handler også om at lære ulvens biologi at kende, blandt andet at kunne kende forskel på gamle og unge ulve, siger Claus Lind Christensen.

En ny ulvehandlingsplan, som trepartsminister Jeppe Bruus (S) mandag præsenterede i Oksbøl, skal give bedre muligheder for at skyde ulve.

Det gælder eksempelvis ulve, der færdes i byområder, som det flere gange har været tilfældet i netop Oksbøl.

Det gælder også ulve, der angriber husdyr bag ulvesikret hegn.

I alle tilfælde vil det være myndighederne, der skal give tilladelse til, at en ulv kan skydes.

Det vil i givet fald være en person med jagttegn og våbentilladelse, der skal løse opgaven.

Claus Lind Christensen ser det som en samfundsopgave, som jægerne er klar til at påtage sig på linje med opgaven med at regulere mårhunde og råger.

Han forventer også, at der på sigt kan blive øget brug for jægere til at regulere ulve, i takt med at antallet af ulve herhjemme er steget år for år og nu udgør 42 dyr.

– Beskyttelsen af ulve er gradvist ved at blive blødt op, og vi tror på, at vi på et tidspunkt kommer til et sted, hvor man skal begynde at forvalte ulv, som man gør i Sverige, hvor man aktivt beslutter, hvor mange ulve der skal være, og hvor mange der skal fjernes.

– Den del af forvaltningen bliver jægerne også en del af – helt på samme måde som andet vildt, der forvaltes i Danmark, siger Claus Lind Christensen.

Anklagemyndigheden i Sverige anmoder søndag om varetægtsfængsling af en mand for drab efter et skyderi, der kostede tre personer livet i Uppsala i Sverige tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Samtidig løslades tre personer.

– Den person, der i dag begæres varetægtsfængslet for tre tilfælde af drab, er den mand i 20’erne, som har været anholdt siden torsdag på mistanke om drab, siger statsanklager Andreas Nyberg i en pressemeddelelse.

– Samtidig har jeg besluttet at ophæve anmeldelserne for de tre mænd, som har været anholdt for tilskyndelse til drab, og at sætte personerne på fri fod.

En forundersøgelse fortsætter dog rettet mod de tre.

En person under 18 år og en mand i 20’erne er fortsat frihedsberøvede og er under mistanke om medvirken til drab, skriver TT.

Skyderiet fandt sted tirsdag på Vaksala Torv i den centrale del af Uppsala, der ligger godt 60 kilometer nord for den svenske hovedstad, Stockholm. Skyderiet skete i en frisørsalon.

Ofrene var i 15- til 20-årsalderen.

Den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, besøgte fredag Uppsala.

Her mødtes han med politi og kommunen.

– Politiet arbejder dag og nat for at opklare den frygtelige forbrydelse, men også for at skabe tryghed i Uppsala, sagde ministeren.

Strömmer blev spurgt, om han så risiko for en voldsbølge i Uppsala som følge af tirsdagens skyderi.

– Afhængig af typen af kriminalitet og det, der er sket, kan der være risiko for en voldsspiral, sagde han ifølge TT.

– Men hvordan den risiko ser ud i dette konkrete tilfælde, må politiet bedømme.

Yemens houthioprørere tager skylden for et missilangreb på Ben Gurion-lufthavnen i Israel nær storbyen Tel Aviv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag.

Et missil har ramt nær lufthavnen, oplyser myndighederne. Ben Gurion-lufthavnen er den vigtigste israelske lufthavn for international flytrafik.

Ifølge politiet var der blevet gjort adskillige forsøg på et nedskyde missilet.

Ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser israelske redningstjenester ifølge Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om nedslaget var forårsaget af missilforsvaret eller det yemenitiske missil.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, truer ifølge nyhedsbureauet dpa med gengældelse.

– Vi slår tilbage med syvdobbelt kraft på, hvem end der angriber os, siger Katz.

Nær det sted, hvor missilet slog ned, forklarer den israelske politichef Yair Hezroni, at der er et “krater, som er flere dusin meter bredt og dybt”.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP oplyser, at der blev hørt flere eksplosioner både ved lufthavnen og i området omkring Jerusalem.

Lufthavnen har søndag formiddag genoptaget driften.

Mens nogle fly er lettet til tiden, er der forsinkelser på andre, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.

Flere flyselskaber trækker dog i bremsen efter søndagens angreb. Således har flyselskabet Lufthansa aflyst fly til Tel Aviv frem til og med 6. maj, skriver nyhedsbureauet AFP. Også Air India indstiller midlertidigt sine ruter. til lufthavnen.

Houthierne kommer med en advarsel til flyrejsende fra lufthavnen.

– Den yemenitiske hær gentager hermed sin advarsel til alle internationale flyselskaber mod at fortsætte deres fly til Ben Gurion-lufthavnen, står der i advarslen.

Houthimilitsen, som kontrollerer størstedelen af Yemen, har nær Yemens kyster hyppigt rettet angreb mod skibe med både missiler og droner. Det gør de ifølge eget udsagn for at vise solidaritet med palæstinenserne.

I marts beordrede den amerikanske præsident, Donald Trump, en række store angreb på oprørerne for at mindske deres militære formåen.

I anledning af grev Henriks 16-års fødselsdag har kongehuset delt nye billeder af fødselaren.

Hans mor, prinsesse Marie, har taget billederne, der søndag er blevet delt på kongehusets hjemmeside og på Instagram.

Billederne viser greven henholdsvis alene og i selskab med sin far, prins Joachim.

Prinsesse Marie fotograferede også grev Henriks lillesøster, komtesse Athena, da hun fyldte 13 år den 25. januar.

Grev Henrik blev født på Rigshospitalet 4. maj 2009 som Joachims yngste søn og den ottende i arvefølgen til tronen efter sine halvbrødre Nikolai og Felix, som prins Joachim har fra sit første ægteskab med Alexandra Malley.

Han blev døbt Henrik Carl Joachim Alain i juli 2009 i Møgeltønder Kirke og voksede op på Schackenborg Slot i Sønderjylland, inden han og familien i 2014 flyttede til Ordrup nord for København, hvor Henrik begyndte på Sct. Joseph Søstrenes Skole.

Da familien i 2019 flyttede til Frankrig, blev Henrik sammen med sin lillesøster, Athena, optaget på privatskolen EIB Monceau, inden han kort efter blev konfirmeret i Den Danske Kirke i Paris.

Den 1. januar 2023 fik Henrik, Athena, Nikolai og Felix frataget deres kongelige titler som prinser og prinsesse, da dronning Margrethe offentliggjorde, at Joachims efterkommere fremadrettet udelukkende kunne benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat.

Dronningen mente, at det ville gavne børnene at forme deres egen tilværelse, uden at skulle tage hensyn til kongehusets forpligtelser.

Det var Joachim dog ikke enig i og gav udtryk for, at børnene fik frataget deres identitet, og at de følte sig udstødte fra familien.

Senere i 2023 slog familien sig ned i USA’s hovedstad, Washington D.C., da prins Joachim skulle tiltræde som forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade. Grev Henrik går nu i skole i den amerikanske hovedstad.

I april 2024 gav prins Joachim og prinsesse Marie interview til avisen The Washington Post, hvor de fortalte om familiens nye tilværelse i USA.

– Vi har boet her i syv måneder nu, og de færreste ved, hvem vi er, bortset fra danskere, sagde prins Joachim til avisen.

Kongehuset næste fødselar er kong Frederik, der fylder 56 år den 26. maj.

Brøndby må i søndagens derby mod FC København undvære holdets offensive profil Nicolai Vallys.

Det fremgår af den endelige kamptrup, der er blevet lagt ud på Brøndbys hjemmeside søndag formiddag.

– I dagens kamptrup er Nicolai Vallys ikke blevet klar, efter han udgik i det seneste opgør, og derfor er han ikke til rådighed for cheftræneren, lyder det på hjemmesiden.

Vallys udgik efter et kvarter af holdets pokalkamp onsdag mod Silkeborg, med hvad der lignede en baglårskade.

FCK må ligeledes også se bort fra en af holdets offensive kræfter i form af kantspilleren Elias Achouri, der sidder ude med en skade.

Derimod kan FCK glæde sig over, at norske Mohamed Elyounoussi er en del af bruttotruppen, efter at han har siddet ude i de tre seneste kampe.

Inden Superligaens sidste fire runder fører FCK med 53 point foran FC Midtjylland med 52. Dernæst følger Brøndby med 47 point

Der er kickoff på Brøndby Stadion klokken 16.

I den afgørende slutspilskamp mellem Denver Nuggets og Los Angeles Clippers i den bedste nordamerikanske basketball-liga, NBA, var der natten til søndag dansk tid ikke den store spænding om udfaldet.

Nuggets var på hjemmebanen i Denver bedst i alle spillets facetter og afsluttede Clippers’ sæson med en sikker 120-101-sejr.

I NBA-slutspillet spilles der bedst af syv kampe, og efter tre sejre til hver af de to hold var nattens opgør den syvende og afgørende kamp.

Det var en stærk holdindsats, hvor alle Nuggets-profilerne bød sig til undervejs i sejren. Aaron Gordon blev topscorer med 22 point, mens den serbiske stjerne Nikola Jokic leverede 16 point, 10 rebounds og 8 assists.

– I slutspillet ved vi, at alle skal steppe op. Offensivt, defensivt og energimæssigt. Alle skal bidrage med noget. Det var specielt, hvad drengene leverede, siger Jokic efter sejren ifølge NBA.com.

– Rebounding og forsvaret var fremragende. Det gav os mange muligheder for at løbe, og mange af drengene præsterede og ramte skuddene.

Clippers bød ellers i første periode op til dans og var foran 26-21. Derfra tog hjemmeholdet over og dominerede de to efterfølgende perioder.

Føringen var helt oppe at runde 35 point, men i den sidste del af kampen fik Clippers pyntet en smule på resultatet.

Clippers-profilen Kawhi Leonard, der leverede 22 point, var efterfølgende ærgerlig over måden, sæsonen blev afsluttet på.

– Jeg synes ikke, at de (Nuggets, red.) var 30 point bedre end os. Det så vi gennem de første seks kampe i serien, men man er nødt til at give dem kredit. De spillede i et højt tempo, fik nemme point og ramte skuddene, siger Leonard.

Mens Clippers’ sæson er slut, venter der hård modstand for Jokic og Nuggets i næste slutspilsrunde, der svarer til kvartfinalerne.

Her er Oklahoma City Thunder modstanderen. Thunder er seedet til at gå i finalen, efter holdet vandt grundspillet i den vestlige konference.

Netop Thunder blev sidste år endestationen for Nuggets i NBA-slutspillet.

Carolina Hurricanes har forlænget kontrakten med den danske målmand Frederik Andersen.

Det skriver ishockeyklubben i en pressemeddelelse lørdag.

Den 35-årige dansker bliver derfor i Carolina Hurricanes i sæsonen 2025-2026.

– Frederik har spillet ekstremt godt for os og rangerer i top-10 nogensinde i sejrsprocent for en NHL-målmand. Vi er glade for, at han bliver hos holdet i den næste sæson, lyder det fra Carolina Hurricanes’ general manager, Eric Tulsky.

Der er tale om en kontrakt på 2,75 millioner dollar – omkring 18 millioner kroner. Den kan suppleres med bonusser for blandt andet antallet af spillede kampe, fremgår det.

Den danske NHL-keeper har spillet 12 sæsoner i NHL. En knæoperation i november har dog kostet ham deltagelsen i 38 kampe i indeværende sæson.

Anaheim Ducks valgte ham i NHL-draften i 2012, og han fik debut i den bedste nordamerikanske ishockeyliga året efter.

I 2016 fortsatte han karrieren i Toronto Maple Leafs, hvor han i flere år var en stor profil, inden keeperen i 2021 drog videre til Carolina Hurricanes.

De mange år i NHL har kostet en del optrædener i rødt og hvidt for Frederik Andersen. I august 2024 var han en del af den danske trup i OL-kvalifikationskampene. Det var Andersens første landskampe i seks år.

Frederik Andersen er aktuelt i gang med slutspillet i NHL, hvor Carolina Hurricanes i kvartfinalen står over for Washington Capitals, der har danske Lars Eller på holdkortet.

Britisk politi oplyser natten til søndag, at det har anholdt fem mænd, heriblandt fire iranere, for “terrorforbrydelser”.

Det oplyser Londons politis terrorbekæmpelseschef, Dominic Murphy, ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Det her er en hurtigt fremadskridende efterforskning, og vi arbejder tæt med dem, der befinder sig på det berørte sted, for at holde dem opdateret, siger han.

De fem mænd blev anholdt i London, Swindon og Greater Manchester. De er blevet sat i forbindelse med “en formodet plan målrettet en specifik ejendom”, lyder det.

Mændene er mellem 29 og 46 år gamle og blev anholdt under mistanke for “forberedelse af en terrorhandling”. De skal forblive i politiets varetægt, lyder det.

Man er i gang med at fastslå den sidste mands nationalitet, oplyser politiet.

– Efterforskningen er stadig i sin tidlige fase, og vi følger forskellige spor for at fastslå enhver potentiel motivation samt identificere, om der kan være yderligere risiko for offentligheden forbundet med denne her sag, siger Dominic Murphy ifølge AFP.

Sky News skriver, at man har udført ransagninger ved flere adresser i alle tre byer i forbindelse med efterforskningen.

Ifølge mediet siger Dominic Murphy videre, at han forstår, hvis offentligheden er bekymret.

– Som altid vil jeg opfordre folk til at være opmærksomme og at kontakte politiet, hvis de ser eller hører noget, der bekymrer dem.

– Vi arbejder tæt sammen med lokale betjente i områderne, hvor vi i dag har udført anholdelser, og vi vil gerne takke vores politikolleger rundt omkring i landet for deres løbende støtte, siger han.

Det oplyses ikke yderligere, hvilken ejendom der skal have været målet for de formodede “terrorforbrydelser”.

I en anden efterforskning, som ikke er relateret til den første, er tre iranere blevet anholdt.

Elon Musks ønske om at gøre rumfartsvirksomheden SpaceX’s Starbase-facilitet i Texas til en by møder støtte blandt indbyggerne i området.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Natten til søndag dansk tid var der en afstemning, hvor 283 vælgere, der bor nær Starbase, skulle stemme om, hvorvidt Starbase formelt skal blive til en ny by under samme navn.

Starbase ligger i et område kaldet Boca Chica Bay nær Texas’ grænse til Mexico.

Her har SpaceX siden 2019 haft en affyringsrampe, som spiller en afgørende rolle for virksomhedens testforsøg med opsendelser af raketter.

De fleste af de 283 vælgere er enten ansat i SpaceX eller har på anden måde en forbindelse til virksomheden.

– Starbase i Texas er nu en rigtig by!, skriver Musk i et opslag på X.

Hans opslag kommer, efter at valgstederne i Boca Chica Bay er lukket.

Resultater, der dog ikke er de officielle resultater, offentliggjort af amtet Cameron County viser ifølge AFP, at 97,7 procent af vælgerne bakker op om at gøre Starbase til en by.

Det område, som byen vil dække, er primært ejet af enten SpaceX eller af virksomhedens ansatte.

At gøre Starbase til en by vil blandt andet betyde, at Starbase kan opkræves skat og indføre lokale love, ligesom eksempelvis byggetilladelser vil komme under lokal kontrol.

De uofficielle valgresultater peger desuden på, at Bobby Peden, som er ansat i SpaceX, bliver byens borgmester. Han var ifølge AFP også den eneste kandidat til posten.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har SpaceX også i de seneste år mødt bred støtte fra de lokale myndigheder i området – blandt andet fordi virksomheden har skabt flere arbejdspladser.

Idéen om, at virksomheden skal etablere en decideret by, har blandt nogle mødt kritik. Bekymringen har ifølge AP blandt andet lydt, at Musk personligt vil få større magt i området og muligvis vil få mandat til at lukke en populær strand og en park, når rumraketterne bliver testet.

Qatar – som mægler mellem Israel og den militante bevægelse Hamas – skal “stoppe med at spille på begge hold” i forhandlingerne om en våbenhvile.

Sådan lød det lørdag aften i et opslag på X fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Tiden er kommet til, at Qatar stopper med at spille på begge hold (playing on both sides, red.) med dets tvetungethed og beslutte, om det er på civilisationens side, eller om det er på samme side som Hamas’ barbari, lyder det.

Natten til søndag lyder der fra Qatar kritik af den israelske premierministers beskyldninger mod landet.

Qatar “afviser på det kraftigste de provokerende udtalelser, som ikke lever op til de mest grundlæggende standarder for politisk og moralsk ansvar,” siger talsperson for Qatars udenrigsministerium Majed al-Ansari i et opslag på X, skriver nyhedsbureauet AFP.

Både mæglere fra Qatar og Egypten har forsøgt at få Israel og Hamas til at blive enige om en aftale om våbenhvile.

Begge sider nægter dog at møde hinandens krav til en sådan aftale.

Israel kræver, at 59 gidsler, der fortsat opholder sig i Gaza, bliver løsladt. Landet insisterer desuden på, at Hamas bliver afvæbnet, og at bevægelsen ingen rolle får i det fremtidige styre i Gazastriben. Det har Hamas afvist.

Hamas har krævet, at der kommer en vedvarende våbenhvile i Gaza, og at israelske styrker trækker sig ud af området.

I januar i år nåede man til enighed om en første fase af en våbenhvile.

Israel har angrebet Gaza fra luften, siden våbenhvilen brød sammen i marts.

Konflikten i Gaza eskalerede den 7. oktober 2023, da Hamas udførte et angreb på Israel. Her blev cirka 1200 personer blev slået ihjel, og 250 blev taget som gidsler og ført ind i Gaza.

Under Israels krig i Gaza er flere end 50.000 personer blevet slået ihjel ifølge de lokale Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, siger, at USA’s præsident, Donald Trump, har foreslået at sende amerikanske soldater til Mexico – men at hun har afvist det.

Sheinbaums udtalelser kommer lørdag, hvor hun holder tale på et universitet nær hovedstaden Mexico City.

Her bliver den mexicanske præsident spurgt til en historie fra avisen Wall Street Journal.

Avisen skrev 2. maj, at Trump forsøger at presse Mexico til at give USA’s militær lov til at spille en større rolle i kampen mod narkokartellerne og den ulovlige handel med stoffer på tværs af landenes fælles grænse.

Ifølge Sheinbaum har Trump i et telefonopkald foreslået at sende amerikanske styrker til nabolandet.

– Trump sagde, “hvordan kan vi hjælpe jer med at bekæmpe den ulovlige handel med stoffer? Jeg foreslår, at den amerikanske hær kommer og hjælper jer”, siger hun.

– Og ved I, hvad jeg sagde til ham? Nej, præsident Trump, området er helligt, (vores, red.) suverænitet er hellig, suverænitet er ikke til salg, suverænitet er elsket og forsvaret.

Claudia Sheinbaum tilføjer, at de to lande i hendes øjne godt kan samarbejde, men at Mexico aldrig vil tillade, at USA’s militær har en tilstedeværelse i Mexico.

Det Hvide Hus i USA er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om, hvorvidt Trump har drøftet en udsending af amerikanske styrker til Mexico med Sheinbaum.

USA har således ikke bekræftet, at Mexico har fået et sådant tilbud.

En talsperson for USA’s nationale sikkerhedsråd, NSC, siger, at Trump har været “helt tydelig om, at Mexico skal gøre mere for at bekæmpe de her bander og karteller, og at USA står klar til at assistere og udvide det allerede tætte samarbejde mellem vores to lande”.

Trump har tidligere sagt, at USA vil skride til militær handling, hvis Mexico ikke lykkes med at tage magten fra narkokartellerne.

Trump og Sheinbaum har i de seneste måneder talt i telefon sammen flere gange, hvor de har drøftet spørgsmål om sikkerhed, handel og immigration.

Reuters

Der var ventet 1,6 millioner mennesker, men der kom ifølge arrangørerne endnu flere.

Lokalmyndigheder i storbyen Rio de Janeiro anslår nemlig, at 2,1 million mennesker dukkede op for at se gratis koncert med den amerikanske popstjerne Lady Gaga sent lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Koncerten fandt sted på den verdensberømte strand Copacabana.

Rio de Janeiro havde betalt for koncerten i et forsøg på at give byens økonomi nyt liv. Forventningen er således, at koncerten kan indbringe 100 millioner dollar – 660,5 millioner kroner – til den lokale økonomi.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der allerede ved daggry flere fans, som havde dannet en kø ved stranden forud for kæmpekoncerten.

Her skulle de blandt andet igennem metaldetektorer for at få adgang til stranden.

De lokale myndigheder havde indsat flere sikkerhedsforanstaltninger. Heriblandt 5000 betjente, droner, ansigtsgenkendelsessystemer og overvågningskameraer.

– Brasilien, jeg har virkelig savnet jer, råbte Lady Gaga, før hun gik i gang med hittet “Poker Face”.

Lady Gaga er ikke den første, der spiller koncert, som ikke kræver billet, i Rio de Janeiro.

Madonna spillede i maj 2024 ligeledes en koncert, som var finansieret af byen i stedet for af deltagerne, på Copacabana.

Ifølge BBC var vurderingen efterfølgende, at publikum talte 1,6 millioner mennesker.

Flere var lørdag rejst til stranden fra hele Brasilien for at opleve koncerten, skriver BBC.

Den 28-årige Luan Messias havde brugt natten til lørdag på en bus fra byen Itanhaem i nabodelstaten São Paulo.

– Jeg kan ikke vente med at høre hende synge “Abracadabra”. Den er fantastisk at danse til ligesom hendes ældre sange, sagde han.

– Jeg ankom klokken 07.40 i morges, fortalte den 22-årige Alisha Duarte til AFP.

– Indtil videre går det godt. Det kommer til at blive lidt mere udfordrende i aften, når det er pakket med mennesker, men vi overlever. Lady Gaga er det værd, sagde hun.

Russiske droneangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, har såret 11 personer, herunder to børn.

Det melder ukrainske myndigheder.

Angrebene har ødelagt flere beboelsesejendomme og sat ild til biler overalt i byen, oplyser chefen for militæradministrationen i Kyiv, Timur Tkatjenko.

Vragrester fra ødelagte droner har antændt bygninger i bydelene Obolonskyj og Svjatosjynskyj, siger han.

Hovedstadens borgmester, Vitalij Klytjko, siger på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at militærlæger er blevet kaldt til Svjatosjynskyj.

– Bliv i beskyttelsesrummene!, siger han videre.

Vidner fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at de har hørt adskillige eksplosioner i byen. Der er ikke umiddelbart flere oplysninger at finde om angrebets omfang.

Luftangrebssirener lød lørdag aften i omkring en time fra klokken 23.00 i Kyiv, den omkringliggende region og den østlige halvdel af Ukraine.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra Rusland om angrebet.

Angrebet finder sted i en tid med usikkerhed om, hvorvidt begge lande vil stoppe angrebene på hinanden fra den 8. til 10. maj, hvor Rusland har erklæret tre dages våbenhvile.

Ukraine har reageret på forslaget med et ønske om en våbenhvile på 30 dage.

Sent fredag udførte Rusland ifølge ukrainske myndigheder et droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv. 47 blev ifølge nyhedsbureauet AFP meldt såret i angrebet.

Det britiske forsvarsministerium skrev lørdag morgen på det sociale medie X, at landets efterretningstjeneste vurderer, at op mod 950.000 russiske soldater enten er blevet dræbt eller såret i krigen, så de nu er ukampdygtige.

Det er efterretningstjenestens vurdering, at omkring 160.000 russiske soldater enten er blevet dræbt eller er blevet ukampdygtige i de første fire måneder af 2025.

Det daglige tab af soldater – både dræbte og sårede – i april skal have været 1200.

– Indtil videre i 2025 har Rusland ikke kunnet omsætte de vedvarende, store tab til betydelige fremskridt i Ukraine, lyder det.

I december lød det fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at 43.000 ukrainske soldater var blevet dræbt i krigen.

Både Rusland og Ukraine nægter, at deres angreb er målrettet civile.

Reuters

Premierministeren for Yemens regering, Ahmed Bin Mubarak, har lørdag meddelt, at han fratræder posten.

Det sker i et opslag på X.

Mubarak har stået i spidsen for Yemens internationalt anerkendte regering og har tidligere blandt andet været landets udenrigsminister.

– Jeg har netop mødtes med den højtærede formand for præsidentrådet, dr. Rashad Al-Alimini, og jeg er trådt tilbage som premierminister, lyder det fra Mubarak.

I 2014 tog landets houthibevægelse, der støttes af Iran, magten over hovedstaden Sanaa, og regeringen måtte som følge deraf flytte hovedsæde til Aden i det sydlige Yemen.

Houthierne fik siden magten over de fleste af landets mest befolkede områder, og de fleste yemenitter lever derfor under houthiernes kontrol.

– Jeg kunne ikke udøve mine forfatningsmæssige beføjelser og tage de nødvendige beslutninger for at reformere statsinstitutioner og implementere retmæssige ændringer, siger Ahmed Bin Mubarak.

Senere lørdag er Ahmed Bin Mubaraks efterfølger blevet udpeget.

Salem Saleh Bin Braikas, som tidligere har været landets finansminister, overtager således posten som premierminister, skriver præsidentrådet i en udtalelse.

Ændringen i regeringstoppen sker, mens houthibevægelsen siden november 2023 næsten ugentligt har rettet angreb mod skibe i Det Røde Hav.

Det sker ifølge bevægelsen for at udvise solidaritet med palæstinenserne efter krigen i Gaza.

Houthibevægelsen står desuden bag missiler, der affyres fra Yemen mod Israel.

En række rederier – heriblandt den danske rederigigant Mærsk – afholder sig grundet angrebene fra at sejle gennem Adenbugten og sejler i stedet syd om Afrika.

USA har reageret ved at udføre en række angreb i Yemen, og de er ifølge landet rettet mod mål med forbindelse til houthierne – eksempelvis våbenlagre.

Siden 15. marts har amerikanske styrker angrebet mere end 1000 mål i Yemen, lød det tidligere på ugen fra USA’s forsvarsministerium, Pentagon.

AFP

Israels militær er gået i gang med at indkalde titusindvis af reservister til krigen i Gaza inden en forestående intensivering af offensiven mod den militante Hamas-bevægelse.

Det oplyser militæret ifølge mediet Times of Israel.

De første indkaldte reservister skal stå klar til at gøre tjeneste i militæret i den kommende uge.

Fredag blev premierminister Benjamin Netanyahu præsenteret for militærets planer om at øge mobiliseringen i Gaza.

Israels sikkerhedskabinet skal søndag samles for at godkende mobiliseringen og planerne om en øget offensiv.

Israelske reservister er løbende blevet indkaldt til at gøre tjeneste i forbindelse med krigen i Gaza. Dem, der bliver indkaldt denne gang, har sandsynligvis allerede været indkaldt tidligere, skriver Times of Israel.

Efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 blev 300.000 reservister indkaldt til militæret, som uden reservisterne har en stående styrke på anslået 170.000 soldater.

Meldingen om indkaldelsen af soldater i reserven kommer, samtidig med at tusindvis lørdag aften har været på gaden i den israelske storby Tel Aviv for at demonstrere mod den ventede eskalering af krigen.

På vej gennem byen passerede demonstranterne en anden demonstration, hvor demonstranter stod i siden af vejen med billeder af nogle af de børn, der er blevet dræbt i Gaza, skriver den israelske avis Haaretz.

Blandt deltagerne i hoveddemonstrationen var familier til israelske gidsler, der holdes fanget af Hamas. De pårørende frygter, at flere gidsler mister livet.

– Netanyahu indkalder reservister til endnu en runde i Gaza, hvilket kun vil føre til, at gidsler omkommer. Det er utroligt og utilgiveligt, sagde aktivisten Einav Zangauker, hvis søn holdes fanget af Hamas, i en tale ifølge Haaretz.

251 personer blev taget som gidsler af Hamas 7. oktober 2023. Størstedelen er siden blevet frigivet, men 59 gidsler befinder sig stadig i Gaza. Af dem er 35 erklæret døde.

Hamas slog desuden 1200 personer ihjel ved angrebet på Israel. Den efterfølgende krig i Gaza har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området kostet 52.000 palæstinensere livet.

Milliardær og investor Warren Buffett planlægger at træde tilbage som administrerende direktør for det amerikanske holdingselskab Berkshire Hathaway i slutningen af 2025.

Det har han lørdag annonceret på selskabets generalforsamling, skriver nyhedsbureauet AP.

Warren Buffett sagde samtidig, at han vil anbefale Berkshire Hathaways bestyrelse, at Greg Abel skal overtage posten som administrerende direktør.

Greg Abel er i dag formand for bestyrelsen i datterselskabet Berkshire Hathaway Energy.

94-årige Buffett, der er verdens femterigeste person, har senest gjort sig bemærket med kritik af USA’s præsident Donald Trumps toldpolitik og har sagt, at “handel ikke skal være et våben”.

Udtalelserne om præsidentens handelspolitik faldt tidligere lørdag på Berkshire Hathaways generalforsamling i Omaha i delstaten Nebraska.

– Vi bør gå efter at handle med resten af verden. Vi bør gøre, hvad vi er bedst til, og de skal gøre, hvad de er bedst til, sagde Buffett med henvisning til samhandlen med udlandet.

Han advarede om, at Trumps handelspolitik har øget risikoen for generel global ustabilitet, fordi USA’s forhøjede toldsatser har skabt vrede i resten af verden.

Warren Buffett købte sig ind i den kriseramte tekstilvirksomhed Berkshire Hathaway i 1962 og blev majoritetsejer i 1965.

Han har senere omtalt opkøbet som sin “dummeste” aktiehandel nogensinde på grund af de svære kår, der herskede i tekstilbranchen i USA.

Efterfølgende udviklede virksomheden sig til et holdingselskab for en lang række virksomheder og aktier, som Buffett opkøbte, og i dag er Berkshire Hathaway den ottendestørste virksomhed i verden målt på markedsværdien.

Warren Buffetts personlige formue er opgjort til 168,2 milliarder dollar – svarende til 1111 milliarder kroner.

I 2010 etablerede han organisationen The Giving Pledge sammen med Microsoft-grundlægger Bill Gates. Organisationen arbejder for at overbevise rige mennesker om, at de skal donere deres penge til velgørenhed.

Selv har Warren Buffett lovet, at han vil donere 99 procent af sin formue til velgørende formål.

Et billede af præsident Donald Trump i paveklæder, som er blevet delt på sociale medier af Det Hvide Hus og Trump selv, er ikke blevet vel modtaget af de katolske biskopper i den amerikanske delstat New York.

I et opslag på X skriver New York State Catholic Conference, der repræsenterer biskopperne, at Trump ikke skal gøre grin med dem.

– Der er intet klogt eller sjovt ved dette billede, hr. præsident.

– Vi har lige begravet vores elskede pave Frans, og kardinalerne skal netop til at indtræde i et højtideligt konklave for at vælge en ny efterfølger til sankt Peter. Lad være med at gøre grin med os, lyder det fra biskopperne.

På billedet sidder Donald Trump i en guldbelagt stol med den ene pegefinger rettet mod himlen. Han er klædt i hvide paveklæder og bærer en hvid bispehue på hovedet og en kæde med et guldkors om halsen.

Billedet er tilsyneladende lavet ved hjælp af kunstig intelligens.

Tidligere denne uge sagde Trump i spøg, at han godt kunne tænke sig at blive den næste pave, da han blev spurgt, hvem han gerne vil se efterfølge pave Frans. Pave Frans døde 2. påskedag og blev begravet 26. april.

Trump var blandt de mange prominente gæster, der deltog i begravelsen af paven i den italienske hovedstad, Rom.

– Jeg kunne godt tænke mig at være pave. Det ville være mit førstevalg, sagde den amerikanske præsident.

Han tilføjede dog, at han ikke har nogen præferencer, men at der er en kardinal i netop New York, som er “rigtig god”.

Dermed henviste Trump formentlig til Timothy Dolan, der har været ærkebiskop i New York siden 2009 og kardinal siden 2012, og som politisk anses for at være konservativ.

Biskopperne i New York er ikke de eneste, der har udtryk utilfredshed med Trumps pavebillede. Det har den tidligere italienske premierminister Matteo Renzi også. Han mener, at USA’s præsident fornærmer de troende.

– Dette er et billede, der fornærmer troende, fornærmer institutioner og viser, at lederen af den globale højrefløj nyder at klovne rundt, skriver den tidligere italienske premierminister på Facebook.

Trump er ikke selv katolik. I størstedelen af sit liv har han tilhørt den presbyterianske kirke, som er en protestantisk kirkeretning, men i 2020 annoncerede han, at han ikke længere tilhører nogen bestemt retning inden for kristendommen.

Ejendomsselskabet Barfoed Group har rejst et millionkrav mod ingeniørfirmaet Rambøll i en sag om en dødelig arbejdsulykke i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ulykken skete 24. januar i år, da en svalegang styrtede sammen i forbindelse med bygningsarbejde på en beboelsesejendom. En mand i 40’erne blev dræbt i ulykken.

Siden har Arbejdstilsynet og en uvildig syns- og skønsmand ifølge lokalmediet konkluderet, at ulykken skete, fordi Rambøll havde lavet fejl i deres statiske beregninger.

Koncerndirektør Frederik Barfoed siger til Fyens Stiftstidende, at sagen har “et økonomisk aspekt og også er meget principiel, når man har så klare konklusioner om, at de har handlet groft uagtsomt”.

Torsdag var der et møde mellem parterne, hvor Barfoed Group afleverede en opgørelse over kravet. Det skal dække en forsinkelse af byggeriet på mellem tre og fire måneder og samtlige udgifter, koncernen har haft i forbindelse med sagen.

Barfoed Group regner med, at det endelige krav vil lande på mellem 10 og 12 millioner kroner.

Rambøll har frem til 1. juni til at beslutte sig for, om man vil indgå et forlig og betale kravet. Ellers vil selskabet blive stævnet, siger Frederik Barfoed.