Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tilbudt at sende amerikanske soldater til Mexico for at hjælpe landet i kampen mod narkohandel.

Det bekræfter han søndag om bord på Air Force One.

– Hvis Mexico ønskede hjælp til (at håndtere, red.) kartellerne, ville det være en ære at gå ind og gøre det, siger Trump.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, sagde lørdag under en tale nær hovedstaden, Mexico City, at hun havde afslået et forslag fra Trump om netop det.

Nu bekræfter Trump altså, at det er sket.

Han bliver spurgt, om han er skuffet over, at Sheinbaum har afslået tilbuddet.

– Jeg synes, at hun er en skøn kvinde. Mexicos præsident er en skøn kvinde, men hun er så bange for kartellerne, at hun ikke kan tænke klart, siger han.

Claudia Sheinbaum sagde lørdag, at de to lande i hendes øjne godt kan samarbejde, men at Mexico aldrig vil tillade, at USA’s militær har en tilstedeværelse i Mexico.

Trump har tidligere sagt, at USA vil skride til militær handling, hvis Mexico ikke lykkes med at tage magten fra narkokartellerne.

Han og Sheinbaum har i de seneste måneder talt i telefon sammen flere gange, hvor de har drøftet spørgsmål om sikkerhed, handel og immigration.

USA har indført en told på 25 procent på mexicanske varer.

Forholdet mellem de to nabolande har været anstrengt i den seneste tid. Det skyldes flere forhold, herunder Trumps negative udtalelser om migranter.

Ifølge ham er der mange mexicanere, der opholder sig ulovligt i landet.

Ifølge Trump er Mexico desuden ansvarlig for de store mængder af stoffet fentanyl, der ender i USA, og som en del amerikanere er afhængige af.

Både tilstrømningen af migranter og stoffer ligger ifølge Trump bag hans beslutning om at indføre told på 25 procent på importerede varer fra Mexico.

Tolden skal få landet til at leve op til sine løfter om at få tilstrømningen under kontrol, har han sagt.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at udnævne sin vicestabschef, Stephen Miller, som national sikkerhedsrådgiver efter Mike Waltz.

Det siger Trump søndag om bord på Air Force One ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger desuden, at han forventer, at posten vil blive udfyldt inden for omkring seks måneder, og at det kan blive Miller.

– Jeg tror, at han nærmest allerede indirekte har jobbet. For han har meget at sige om mange ting. Han er en værdifuld person i administrationen, siger Trump.

Unavngivne embedsmænd i Det Hvide Hus forventer ikke, at Trump har travlt med at besætte posten permanent, siger de til Reuters.

Men Trump “kommer til at udnævne nogen”, siger han.

Torsdag lød det fra Trump, at Mike Waltz nomineres som USA’s kommende FN-ambassadør, og Waltz dermed må forlade sin post som national sikkerhedsrådgiver.

Samtidig udnævnte Trump udenrigsminister Marco Rubio som fungerende national sikkerhedsrådgiver.

Posten går ud på at koordinere udenrigspolitikken på tværs af Trump-administrationen.

Waltz har den seneste tid været udsat for stor kritik, da det kom frem, at yderst fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb på de militante houthier i Yemen var blevet delt i en chat i den kommercielle Signal-app.

Blandt deltagerne i chatten var netop Waltz samt USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, og vicepræsident J.D. Vance.

Chefredaktøren for det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg, blev også tilføjet til chatten. Efterfølgende fortalte Goldberg om indholdet i chatten i The Atlantic.

Mike Waltz har påtaget sig ansvaret for fejlen. Det var angiveligt ham, der oprettede beskedgruppen og tilføjede den amerikanske chefredaktør.

Trump har i offentligheden bakket op om Waltz, men har altså nu givet ham en anden post.

USA’s præsident, Donald Trump, vil lægge 100 procent told på film produceret i udlandet.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Filmindustrien i USA er døende, lyder begrundelsen fra den amerikanske præsident.

Det står ikke klart, hvordan tolden i praksis skal implementeres, eller hvornår den skal træde i kraft.

Ifølge Donald Trump forsøger andre lande aktivt at lokke filmskabere væk fra USA.

– Filmindustrien i USA er ved at lide en meget hurtig død. Andre lande tilbyder alle mulige incitamenter for at trække filmskabere og filmstudier væk fra USA.

– Det er en samlet indsats fra andre lande og derfor en trussel mod den nationale sikkerhed, skriver præsidenten.

Han har bedt handelsministeriet om øjeblikkeligt at begynde at arbejde på et kunne indføre 100 procent told på alle film produceret i udlandet, der kommer ind i USA, lyder det videre.

Det arbejde melder handelsminister Howard Lutnick sig klar til.

– Vi er i gang, skriver han på det sociale medie X.

Told er en vigtig del af Donald Trumps økonomiske politik. Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.

Mange økonomer har dog fremført, at Trumps toldpolitik kan føre til økonomisk tilbagegang.

Tidligere har Trump beordret told på varer som stål, aluminium og biler, og nu er turen altså kommet til film.

Filmindustrien i USA har det svært. Siden manuskriptforfattere og skuespillere nedlagde arbejdet i en længere periode i 2023, er industrien ikke kommet ordentligt op i omdrejninger igen.

Strejkerne varede i flere måneder og førte til udskudte og droppede filmprojekter. Flere filmstudier har siden haft fyringsrunder.

Foruden toldsatser, der pålægges specifikke varer, har Trump også indført en basistold på 10 procent på alle varer fra udlandet.

USA’s præsident Donald Trumps valgløfte om hurtigt at gennemføre massedeportationer kan blive prioriteret højere end den amerikanske forfatnings punkt om migranters ret til en retfærdig rettergang.

Det siger Trump i et interview med NBC News.

Adspurgt, om han mener, at alle personer i USA har ret til en retfærdig rettergang, lyder svaret:

– Det ved jeg ikke. Jeg er ikke, jeg er ikke advokat. Jeg ved det ikke, siger Trump.

I femte tillæg i den amerikanske forfatning (the fifth amendment, red.) står der, at “ingen person” må “berøves liv, frihed eller ejendom uden retfærdig rettergang”. Der står intet om, at personen skal være amerikansk statsborger.

Da journalisten i interviewet gengiver det femte tillæg, antyder Trump, at en sådan proces vil sinke ham for meget.

– Det ved jeg ikke. Det ser ud til – det står der måske (i det femte tillæg, red.), men hvis man taler om det dér, så skal vi have en million, to millioner eller tre millioner retssager.

– Vi har tusindvis af mennesker, som er – nogle er – mordere og narkohandlere og nogle af de værste mennesker på Jorden.

– Jeg blev valgt til at få dem ud herfra, og domstolene afholder mig fra at gøre det, siger han.

I april skrev Trump ligeledes på Truth Social, at det ikke er muligt at give alle personer, som hans administration ønsker deporteret fra USA, muligheden for rettergang.

I marts deporterede Trumps administration mindst 200 venezuelanske statsborgere fra USA til et højsikkerhedsfængsel i El Salvador ud fra anklager om, at de er medlemmer af banden Tren de Aragua.

Trump har brugt en lov fra 1798 til at sende de formodede bandemedlemmer til El Salvador. Den hedder “Alien Enemies Act of 1798” og er historisk blevet brugt i krigstid.

De udviste venezuelaneres familier hævder, at mange af dem ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Dengang forsøgte distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg at blokere for deportationerne, fordi han ikke vurderede, at Alien Enemies Act gav hjemmel til udvisningerne.

USA’s administration adlød dog ikke, og flyene landede i El Salvador.

I april satte USA’s højesteret så deportationer af flere venezuelanske mænd, der befinder sig i Texas, på pause.

Britisk politi har løsladt 14 børn, som blev anholdt i weekenden i forbindelse en brand, hvor en 14-årig dreng mistede livet.

Børnene, der er mellem 11 og 14 år gamle, er blevet løsladt mod kaution, mens efterforskningen fortsætter, oplyser politiet søndag aften.

Gruppen af børn – 11 drenge og 3 piger – er mistænkt for manddrab.

Den 14-årige dreng blev fundet fredag efter en brand i et industrikvarter i Gateshead. Byen ligger nær Newcastle i det nordlige England.

Det britiske medie BBC skriver, at branden brød ud fredag aften i en bygning, hvor drengen efterfølgende blev fundet.

Lokale fortæller til BBC, at folk ofte opholder sig i området uden tilladelse. De siger også, at der jævnligt opstår brande, men at hændelsen fredag var ud over det sædvanlige.

Flere bygninger i industrikvarteret Fairfield er forladte.

AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beder myndigheder om at genåbne og genopbygge fængslet Alcatraz.

Det skriver han på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Da vi tidligere var en mere seriøs nation, tøvede vi ikke med at spærre de farligste forbrydere inde og holde dem langt væk fra alle, de kunne skade. Det er sådan, vi skal være.

– Det er derfor, at jeg i dag giver fængselsmyndigheden (Bureau of Prisons, red.) sammen med justitsministeriet, FBI og ministeriet for indenlandsk sikkerhed ordre til at genåbne et væsentligt udvidet og ombygget Alcatraz, der skal huse USA’s mest hensynsløse og voldelige forbrydelser, skriver han.

Alcatraz er en ø med et nedlagt fængsel i San Fransisco-bugten i den amerikanske delstat Californien.

Fængslet var åbent fra 1934 til 1963 og blev ifølge fængselsmyndigheden lukket på grund af høje driftsomkostninger. Det er nu en turistattraktion.

Da fængslet var åbent, havde det plads til 336 indsatte og har huset flere kendte kriminelle, heriblandt mafiabossen Al Capone. Mange opsigtsvækkende flugtforsøg er desuden sket fra fængslet.

Næsten alle blev enten fanget eller døde under flugten, lyder det på FBI’s hjemmeside.

På øen ligger et fort, der blev bygget i 1850’erne, og i 1910’erne blev der bygget en hovedbygning, som var militærfængsel for den amerikanske hær.

Fængslet skal huse “USA’s mest hensynsløse og voldelige lovovertrædere”, skriver Trump på Truth Social.

Republikaneren, der blev indsat som amerikansk præsident i januar, har gjort det til et centralt element i sin anden periode i Det Hvide Hus at slå hårdt ned på kriminalitet – især den, der begås af migranter.

Trump har blandt andet beordret formodede bandemedlemmer til det berygtede fængsel Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Præsidenten har desuden nævnt, at han vil sende amerikanske statsborgere til fængslet og til andre udenlandske fængsler.

13 arbejdere fra Perus guldmineindustri er fundet døde i en mine i Pataz-provinsen, efter at de tidligere på ugen blev bortført.

Det oplyser mineselskabet Poderosa søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Arbejderne var ansat i et firma, der udfører tjenester for Poderosa, som er et børsnoteret peruansk guldmineselskab.

Pataz-provinsen har oplevet tiltagende kriminalitet den seneste tid – ifølge myndighederne fordi Peru er ramt af guldfeber. Med andre ord oplever landet, at jagten på guld i landets miner er blevet intensiveret.

Guldmineselskabet Poderosa er flere gange de seneste måneder blevet angrebet af kriminelle, som har forbindelser til ulovlig minedrift.

– Den ukontrollerede voldsspiral i Pataz fortsætter, selv om der er erklæret nødretstilstand og på trods af tilstedeværelsen af en stor politistyrke, som desværre ikke har været i stand til at bremse den negative sikkerhedsmæssige udvikling i området, skriver Poderosa i en udtalelse.

Perus indenrigsministerium har sendt efterforskere ud for at undersøge dødsfaldene. Ministeriet advarer om, at dets betjente “er fuldt ud bemyndigede til at bruge deres våben, hvis omstændighederne kræver det”.

Det er ikke kun i Pataz, at der er erklæret nødretstilstand. Det er der også i flere andre provinser i Peru på grund af den aktuelle bølge af kriminalitet.

Guld er blevet et særdeles eftertragtet råstof – ikke kun i Peru, men i hele verden – efter at børsnoterede selskaber oplevede store udsving i aktiekurserne som følge af USA’s forhøjede toldsatser.

Guld anses som en sikker investering i usikre tider. Kursen har slået rekord flere gange, siden USA’s præsident, Donald Trump, blev indsat i januar og præsenterede USA’s nye told- og handelspolitik.

Står det til Liberal Alliance, skal Danmark forlade FN’s konventioner mod klyngebomber og antipersonelminer.

Det siger partiets forsvarsordfører, Carsten Bach, i et interview med Berlingske.

Begge våbentyper har i adskillige år været forbudte gennem to forskellige konventioner – nemlig Ottawa-konventionen og Oslo-konventionen.

Men ifølge oppositionspartiet bør Danmark altså gøre som eksempelvis Finland og udtræde af konventionerne.

– Når vi kigger på den voldsomme udvikling, der har været i den sikkerhedspolitiske situation med Ruslands fremfærd i Ukraine, mener vi, at det er helt naturligt, at det danske forsvar introducerer nye doktriner, nye teknologier og nye kapaciteter, siger Carsten Bach til avisen.

Han henviser til krigen i Ukraine, som begyndte, da Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Et andet oppositionsparti – Dansk Folkeparti – er før kommet med samme ønske.

I december sagde forsvarsordfører Alex Ahrendtsen, at Danmark skal træde ud af konventionerne og lade det danske forsvar bruge klyngebomber og miner – hvis det handler om at forsvare landet og danske soldater mod Rusland, der i stor stil benytter både miner og klyngebomber. Det skrev DR.

– Hvis vi bliver angrebet af en fjende, der bruger klyngebomber mod os, skal vi selvfølgelig også kunne bruge dem mod ham, sagde Ahrendtsen til mediet.

Han tilføjede, at “hvis Forsvaret mener, at Danmark kan forsvare os bedre ved at lægge landminer ud, eller søminer, så skal vi jo selvfølgelig gøre det”.

Dengang skrev forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til DR, at der i regeringen ikke var overvejelser om at træde ud af konventionerne.

Samme melding kommer Forsvarsministeriet med i Berlingske.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra ministeren.

Over tre år inde i Ukraine-krigen er landets ambassadør i Danmark sikker på, at Ukraine også kommer til at markere, at landet igen er frit.

Sådan lød det, da ambassadøren – Andriij Yanevskyij – søndag aften deltog i en mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen København i forbindelse med 80-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt.

Det var her, at modstandsfolk blev henrettet under krigen og ligger begravet.

I Mindelunden blev ambassadøren spurgt ind til troen på, om Ukraine snart kommer til at markere sin egen frihed.

– Jeg er sikker på, at vi kommer til at markere mit lands og hele kontinentets frihed, ligesom Danmark gjorde engang.

– Og med Danmarks hjælp kommer vi selvfølgelig også til at opnå det her mål. Og det er en ære at være her i dag, svarede Andriij Yanevskyij.

Krigen i Ukraine begyndte 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har gentagne gange udtrykt sin uforbeholdne støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.

Mette Frederiksen har også besøgt Ukraine flere gange i løbet af krigen.

I en tale ved mindehøjtideligheden søndag aften, hvor hun især hyldede de danske frihedskæmpere under Anden Verdenskrig, nævnte hun også det krigsramte land.

– Krigen er tilbage i Europa, og vi kan ikke længere tænke, som var vi i fredstid. I dag er det ukrainerne, der kæmper vores frihedskamp.

– De kæmper for sig selv og for Europa, for en fri og demokratisk dag af i morgen, sagde statsministeren.

Fredag skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X, at de to statsledere havde talt sammen. Ifølge præsidenten drøftede de, hvordan man kan støtte Ukraine yderligere i at opnå varig fred.

Få dage inden havde Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske præsident, Vladimir Putin, sagt, at konflikten i Ukraine er for kompliceret til at blive løst fra den ene dag til den anden.

George Simion fra højrefløjspartiet AUR står til at få flest stemmer ved første runde af præsidentvalget i Rumænien.

Det viser data fra Rumæniens valgkommission, skriver Reuters.

Med 95 procent af stemmerne optalt har Simion opbakning fra 40 procent af vælgerne og er dermed langt foran valgets øvrige kandidater.

Simion har især markeret sig som EU-kritiker, tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump, og modstander af militær støtte til Ukraine.

Crin Antonescu, der støttes af Det Nationalliberale Parti, Socialdemokratiet og det ungarske minoritetsparti UDMR, har fået næstflest stemmer, mens den uafhængige kandidat Nicusor Dan følger lige i hælene på ham.

Dan er borgmester i Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Antonescu har fået 20,9 procent af stemmerne, efter at 95 procent er optalt, og Dan har fået 20,2 procent af stemmerne.

Stemmer, der er afgivet af rumænere i udlandet, er endnu ikke talt op.

Ifølge Reuters er især George Simion og Nicusor Dan populære blandt rumænske vælgere, som bor uden for landet.

Hvis ingen kandidater får 50 procent af stemmerne – hvilket ser ud til at være tilfældet – skal der afholdes en anden valgrunde 18. maj.

Præsidenten i Rumænien vælges for fem år ad gangen og kan højst sidde på posten i to sammenhængende embedsperioder.

Præsidenten er statsoverhoved, mens det er Rumæniens premierminister, der leder regeringen. Det er præsidenten, der udpeger premierministeren, som dog skal godkendes af parlamentet.

Præsidenten er blandt andet øverste chef for landets væbnede styrker og skal sørge for, at forfatningen overholdes. Præsidenten konsulterer regeringen i forbindelse med større indenrigspolitiske spørgsmål og er den, der indgår internationale aftaler, der er blevet forhandlet af regeringen.

Oprindeligt blev første valgrunde i præsidentvalget afholdt i november sidste år, men resultatet blev erklæret for ugyldigt af en rumænsk domstol.

Årsagen var, at der var mistanke om russisk indblanding i valget.

Ved første valgrunde i november vandt Calin Georgescu, der ligesom Simion var højrefløjens kandidat.

I marts afgjorde den rumænske valgkommission, at Georgescu ikke skulle have lov til at stille op ved præsidentvalget, når det skulle afholdes igen i maj.

Valgkommissionen begrundede ikke afgørelsen, som efterfølgende blev stadfæstet af Rumæniens forfatningsdomstol.

George Simion, som nu har kurs mod sejren, efterforskes af valgmyndighederne i Rumænien for svindel med kampagnemidler og af politiet for at have opfordret til vold mod ansatte hos valgmyndigheden, efter at Georgescu blev udelukket fra at stille op igen.

Simions parti, AUR, opstod som en bevægelse bestående af vaccinemodstandere under coronapandemien og er i dag Rumæniens næststørste parti. Socialdemokratiet er det største parti i parlamentet.

Der bor 19 millioner mennesker i Rumænien, som grænser op til Ukraine, Moldova, Bulgarien, Serbien, Ungarn og Sortehavet.

Bayern München blev søndag tysk mester uden selv at være i aktion.

Det blev en kendsgerning, da den nærmeste forfølger og det forsvarende mesterhold, Bayer Leverkusen, spillede 2-2 hos det formstærke subtophold Freiburg.

Dermed er afstanden mellem Bayern, som lørdag spillede 3-3 hos RB Leipzig, og Leverkusen otte point, og titelræset er matematisk afgjort med to runder tilbage af sæsonen.

Det er den sydtyske storklubs 34. tyske mesterskab gennem tiderne, og det 12. mesterskab i løbet af de seneste 13 år, hvor kun Leverkusen har formået at bryde den blytunge dominans.

Bemærkelsesværdigt er det også, at mesterskabet er 31-årige Harry Kanes første titel i seniorkarrieren.

Den engelske målmager skiftede i sommeren 2022 en lang karriere i Tottenham ud med en fremtid i Bayern München, hvor chancerne for at få karrierens første trofæ var markant større.

I sidste sæson kiksede det dog trods utrolige 36 ligamål fra Kane, da Leverkusen kronede en vild og ubesejret sæson med klubbens første mesterskab nogensinde.

Dertil kom en pokaltitel og en finale i Europa League, som man tabte klart til italienske Atalanta.

Knap så flyvende har Leverkusen været i denne sæson, selv om man trods stor interesse fra andre klubber har holdt fast i succestræneren Xabi Alonso.

Resultaterne har dog været gode nok til, at Leverkusen allerede før søndagens kamp var sikret mindst andenpladsen – klubbens sjette andenplads i Bundesligaen gennem tiderne og siden 1997.

Og på grund af en markant ringere målscore end Bayern München stod det reelt også klart, at mesterskabet var forduftet.

Måske derfor var der heller ikke meget pep i Leverkusen i de første 45 minutter søndag. Nul gange fik Alonsos udvalgte afsluttet før pausen, og dermed rakte Maximilian Eggesteins langskudsdrøn til 1-0 til Freiburg ved halvvejsmærket.

Kort inde i anden halvleg blev det 2-0, da Piero Hincapie uheldigt lavede selvmål, og det fik ikke ligefrem Leverkusen til at lyse op.

Gæsterne havde bolden meget, men skabte stort set intet, inden Florian Wirtz efter 82 minutter tog sagen i egen hånd og efter en soloaktion sparkede kuglen i kassen fra kanten af feltet til 1-2.

Og i overtiden gjorde Leverkusen det onde ved gæsterne. Forsvarsspilleren Jonathan Tah søgte med frem og headede 2-2 i nettet.

Freiburg har trods den sene skuffelse fortsat kurs mod Champions League. Et point har klubben fra det sydvestlige Tyskland på fjerdepladsen ned til Dortmund med to runder igen.

En russisk hackergruppe har søndag angiveligt angrebet en række hjemmesider, der tilhører den rumænske regering og fire rumænske præsidentkandidater.

Det rapporterer det rumænske nyhedsmedie G4media ifølge Politico.

Hackerangrebene finder sted, samtidig med at der afholdes præsidentvalg i Rumænien.

Hackergruppen DDOSIA/NoName057 menes at stå bag. Gruppen har også selv taget skylden for angrebet på beskedtjenesten Telegram.

Det er Rumæniens forfatningsdomstols hjemmeside, regeringens primære webportal, det rumænske udenrigsministeriums hjemmeside og fire præsidentkandidaters hjemmesider, der er blevet ramt.

Ifølge Politico blev siderne udsat for et DDoS-angreb. Det er et overbelastningsangreb, hvor hjemmesider udsættes for så meget trafik, at de ikke kan håndtere det og bliver utilgængelige.

Hjemmesiderne kom op at køre igen midt på eftermiddagen, oplyser Rumæniens direktorat for it-sikkerhed.

Det er første runde af præsidentvalget i Rumænien, der afholdes søndag. Hvis ingen kandidater får mere end 50 procent af stemmerne, skal der afholdes en anden valgrunde 18. maj.

Oprindeligt blev den første runde af valget afholdt den 24. november sidste år. Her vandt den prorussiske højrefløjskandidat Calin Georgescu.

En domstol annullerede dog efterfølgende valgresultatet. Der var mistanke om russisk indblanding, lød afgørelsen.

Favorit til at vinde valget denne gang er højrefløjskandidaten George Simion fra partiet AUR. Calin Georgescu har ikke fået lov at stille op igen.

Valgstederne lukker klokken 20.00 dansk tid.

Det Hvide Hus har endnu en gang forsøgt sig med et kreativt portræt af præsident Donald Trump – denne gang i anledning af, at det er den 4. maj, som uformelt bliver kaldt Star Wars Day.

På billedet, som er lavet ved hjælp af kunstig intelligens, står Trump med et rødt lyssværd i den ene hånd og er iklædt en nedringet sort ærmeløs dragt. Han har muskuløse arme og et stift blik rettet mod kameraet.

– Glædelig 4. maj til alle, herunder de radikale venstreorienterede galninge, som kæmper så hårdt for at bringe Sith-mestre, mordere, narkoherrer, farlige fanger og velkendte MS-13-bandemedlemmer tilbage til vores galakse, skriver Det Hvide Hus under billedet i et opslag på X.

Sith er en orden i Star Wars-universet, og MS-13 er en international bande, som ifølge Trump-administrationen har rekrutteret latinamerikanere, der bor i USA – herunder den nu deporterede venezuelaner Kilmar Abrego Garcia.

Opslaget afsluttes med hilsenen “May the 4th be with you”, som er et ordspil på datoen 4. maj og på Star Wars-citatet “may the force be with you” – på dansk: Må kraften være med dig.

Det røde lyssværd, som Trump står med på billedet, repræsenterer i Star Wars-filmene den mørke side og symboliserer typisk ondskab og vrede.

Det er anden gang på to dage, at Det Hvide Hus deler et AI-genereret billede af den amerikanske præsident.

Lørdag var det et billede at Trump i hvide paveklæder, med en bispehue på hovedet og en kæde med et guldkors om halsen, der gik verden rundt.

Billedet blev blandt andet kritiseret af biskoppernes forbund i delstaten New York.

– Lad være med at gøre grin med os, skrev forbundet i et opslag på X.

En uge inden offentliggørelsen af pavebilledet deltog Donald Trump i pave Frans’ begravelse i den italienske hovedstad Rom.

Søndag er det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt, og det er blandt andet blevet markeret med en fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København.

Da biskop Peter Skov-Jakobsen indledte sin prædiken, spillede DR-serien “Matador”, som blandt andet udspiller sig under 2. Verdenskrig, en rolle.

– Husker I scenen fra “Matador”? Det er 4. maj, Johannes G. Sørensen har lige meddelt, at Danmark er frit.

– “Væk med det, ud med det”, siger Maudes mand, helt ude af sig selv af glæde, mens han hiver mørklægningsgardinerne ned, sagde biskoppen med henvisning til karaktererne bankdirektør Hans Christian Varnæs og hans hustru, Maude Varnæs.

Blandt andre kongeparret, dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt deltagerne ved fredsgudstjenesten, som blev transmitteret hos både DR og TV 2.

De to kanaler dækker desuden en kransenedlæggelse i Mindelunden i Ryvangen i København, hvor modstandsfolk blev henrettet under krigen og ligger begravet.

Under højtideligheden vil statsministeren holde tale, og breve fra modstandskæmpere vil blive læst højt.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Klokken cirka 21.30 om aftenen 4. maj 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

– Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, lød de historiske ord fra nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen.

Kapitulationen trådte dog først egentlig i kraft lørdag 5. maj 1945 klokken 08 om morgenen.

Bornholm blev ulig resten af landet først befriet fra de tyske styrker 9. maj. Øen forblev besat af Sovjetunionen indtil 5. april 1946.

En 35-årig mand, som fredag blev hårdt såret af skud i Søborg, er afgået ved døden.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Politiet oplyser, at det efterforsker sagen intensivt og fortsat arbejder målrettet på at klarlægge hændelsesforløbet.

I den forbindelse lyder det, at politiet fortsat søger vidner, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring Novembervej omkring gerningstidspunktet fredag 17.47.

Politiet har ikke yderligere oplysninger, som det ønsker at dele med offentligheden, lyder det.

I første omgang oplyste politiet, at manden var 32 år. Senere oplyste det, at der retteligt var tale om en 35-årig mand.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er den 35-åriges bror en del af bandemiljøet og har tidligere været tiltalt i en sag med relation til en bandekonflikt mellem to rivaliserende grupperinger.

Den 35-årige sad fredag i en personbil, da han blev skudt, skriver mediet.

Efter episoden fredag var den 35-årige indlagt i kritisk tilstand. Her lød det fra Københavns Vestegns Politi, at to personer var løbet fra stedet.

Lørdag efterlyste politiet således vidner, som havde overværet hændelsen eller set “mørkklædte personer flygte”.

Novembervej løber mellem Frederikssundsvej og Mørkhøjvej i bydelen Mørkhøj inden for Søborgs postnummer. Det ligger nordvest for København.

Brasiliansk politi afværgede lørdag et bombeangreb, der efter planen skulle ramme popstjernen Lady Gagas koncert på stranden Copacabana i den brasilianske storby Rio de Janeiro.

Det oplyser det civile politi i delstaten Rio de Janeiro ifølge Reuters.

– De mistænkte rekrutterede andre – herunder mindreårige – til at udføre koordinerede angreb ved hjælp af improviserede eksplosiver og Molotov-cocktails, siger politiet i en udtalelse.

2,1 millioner mennesker overværede Lady Gaga-koncerten på den berømte brasilianske strand, har de lokale myndigheder oplyst.

To personer er blevet anholdt.

Den ene er leder af den gruppe, som menes at stå bag bombeplanerne. Hans alder fremgår ikke – ud over at han er voksen. Lederen er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Den anden er en teenager, der sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale. Det er uklart, hvilken rolle teenageren menes at have haft i forbindelse med de formodede bombeplaner.

Politiet beskriver bagmændene som en gruppe, der promoverer hadtale, og som forsøger at radikalisere unge.

Det fremgår ikke, præcis hvornår politiet slog til mod de formodede bagmænd.

Efterretningstjenesten i staten Rio fik mistanke om, at et angreb var forestående, da den fik indblik i fora på internettet, hvor medlemmerne opfordrede hinanden til brug af vold.

I grupperne blev der ifølge politiet brugt kodesprog og ekstremistiske symboler.

Gruppernes medlemmer identificerer sig ifølge politiet som en del af Lady Gagas fanbase, der kalder sig selv “Little Monsters”.

I forbindelse med sagen har politiet foretaget ransagninger i de brasilianske delstater Rio de Janeiro, Mato Grosso, Rio Grande de Sul og São Paulo.

USA’s præsident, Donald Trump, vil i et interview med NBC News på ny ikke udelukke at bruge militær magt i Grønland.

I interviewet bliver Trump egentlig spurgt om USA’s forhold til Canada, og om han her kunne finde på at anvende militær magt.

Til det svarer den amerikanske præsident, at han aldrig tror, at “vi når det punkt” med Canada.

Hvad angår Grønland, siger han:

– Det kunne ske. Noget kunne ske med Grønland. Jeg vil være ærlig – vi har brug for det af hensyn til national og international sikkerhed. Men jeg tror, at det er meget usandsynligt.

Budskabet om USA’s behov for at overtage Grønland gentager Trump lidt senere i interviewet, hvor han også adresserer de 56.000 indbyggere, som ville følge med, hvis Grønland skulle blive amerikansk.

– Vi har virkelig brug for Grønland. Grønland har en meget lille befolkning, som vi vil tage os af. Vi vil holde af dem og alt det der. Men vi har brug for det af hensyn til den internationale sikkerhed, siger Trump.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.

Allerede tilbage i januar udtrykte Trump direkte adspurgt, at han ikke ville afvise militær eller økonomisk tvang for at kunne overtage Panamakanalen og Grønland.

Præsidenten har gentagne gange sagt, at USA ønsker at overtage Grønland, og at USA har brug for øen af hensyn til verdensfreden og international sikkerhed.

Trump har foreslået at USA kunne købe Grønland, hvilket både den danske og grønlandske regering på det kraftigste har afvist.

Tidligere har den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, på Facebook skrevet:

– Præsident Trump siger, at USA “får Grønland”. Lad mig sige det klart: Det får USA ikke. Vi tilhører ikke andre. Vi bestemmer selv vores fremtid.

I løbet af den forgange uge har den danske kong Frederik besøgt Grønland, hvor han blandt andet tog til kaffemik i Nuuk iført en jakke med både det danske og grønlandske flag på.

Jens-Frederik Nielsen var undervejs blandt andet vært for en middag med kongen, og de to deltog i en lang række begivenheder sammen.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke planer om at gå efter en tredje præsidentperiode.

Det siger han i et interview med NBC News offentliggjort søndag.

Tidligere har præsidenten ellers over for samme medie sagt om en tredje periode, at han ikke “laver sjov”.

Forfatningens 22. tilføjelse fastslår, at man ikke kan vælges til mere end to perioder.

Denne gang lyder det fra præsidenten, at mange ønsker, at han bliver længere end fire år, men at det ikke er hans plan.

– Det er ikke noget, jeg har planer om. Jeg har planer om fire gode år og så at give den (præsidentposten, red.) videre til en anden – ideelt set en fremragende republikaner, siger Trump.

I interviewet anerkender præsidenten, at der ikke – så vidt han ved – juridisk er mulighed for, at han kan stille op igen.

– Jeg bliver en otteårspræsident, siger Trump, der også sad på posten fra 2017 til 2021.

– Jeg er en præsident med to perioder. Jeg har altid ment, at det var meget vigtigt.

Undervejs bliver Trump spurgt, om han tror, at Maga-bevægelsen (Make America Great Again, red.) kan overleve uden ham.

Han peger på flere mulige efterfølgere.

– Jeg synes, at vi har en fremragende gruppe folk. Man kan se på Marco (Rubio, udenrigsminister, red.), og man kan se på J.D. Vance (vicepræsident, red.), som er fantastisk. Jeg kunne nævne ti-femten mennesker, blot mens jeg sidder her, siger han.

Af NBC bliver han spurgt, hvem der kunne blive tale om, hvis han kun skulle pege på én.

Hertil svarer han, at vicepræsident Vance gør “et fantastisk job”. Men samtidig ønsker Trump ikke at blande sig, siger han.

Interviewet finder sted, på et tidspunkt hvor vælgerne i målinger har givet udtryk for mindsket tiltro til Trump. Det gælder blandt andet på det økonomiske område og hans håndtering af inflationen – i kølvandet på øgede toldsatser over for resten af verden.

Trods spekulationer har USA’s præsident, Donald Trump, ingen planer om at fyre den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Det har han sagt før, men denne gang siger han nej til, at han vil fjerne ham, inden Powells periode udløber om et år.

– Hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg har lov til at erstatte personen (Powell, red.) inden for kort tid, svarer Trump på et spørgsmål.

Det skriver Reuters, at præsidenten har sagt i et tv-interview på NBC News.

Trump har flere gange kritiseret Powell, og det har udløst bekymring for, om han kunne finde på at fyre chefen for den amerikanske centralbank, Fed.

Det har tidligere lydt fra Det Hvide Hus, at Trump var i gang med at undersøge, om det var muligt at fyre Powell.

I interviewet står det også klart, at Trump ikke er fan af Powell, som han vil have til at sænke renten.

– Han burde sænke den. Og på et tidspunkt vil han gøre det. Han vil helst ikke, fordi han ikke er fan af mig. Han kan bare ikke lide mig, fordi jeg synes, at han er en virkelig stivstikker, siger Trump.

Trump har flere gange sagt, at han ønsker rentenedsættelser for at skabe økonomisk vækst, mens han udruller sine toldplaner – og han har også luftet muligheden for at fyre Powell, hvis det ikke sker.

– Hvis jeg vil have ham (Powell, red.) ud, kommer han til at være ude meget hurtigt, tro mig, har Trump sagt.

Kritikken fra Trump har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og har rystet investorer.

Trump annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande i begyndelsen af april.

Varer fra EU skulle eksempelvis pålægges 20 procent told, lød fra Trump på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

Tolden førte til historisk uro på aktiemarkederne verden over, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage, men han fastholdte dog en basistold på ti procent.

Jægere, der påtager sig opgaven med at skyde problemulve, skal have særlige kvalifikationer.

Det siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.

– Vi er klar til at løse opgaven, når nogen kalder på os, og der er en problemulv, der skal skydes, siger han.

Forbundet har planer om at lave et uddannelsesforløb for jægere, som af myndighederne kan blive bedt om at skyde problemulve.

De skal blandt andet lære om ulvens biologi og om at skyde et dyr i bymæssig bebyggelse.

– Skal man skyde en ulv, stiller det nogle krav, ikke mindst hvis det foregår i nærheden af bymæssig bebyggelse – sikkerhed frem for alt, siger jægerformanden.

Men jægerne skal også lære om hierarkiet i ulveflokke:

– Hvis der for eksempel er tale om en ulveflok, som vi har set det i Oksbøl, er det ikke ligegyldigt, hvilken ulv man fjerner fra flokken.

– Hvis man fjerner den ældste i flokken, mister flokken sin leder. Så risikerer man bare at gøre problemet endnu større.

– Så det handler også om at lære ulvens biologi at kende, blandt andet at kunne kende forskel på gamle og unge ulve, siger Claus Lind Christensen.

En ny ulvehandlingsplan, som trepartsminister Jeppe Bruus (S) mandag præsenterede i Oksbøl, skal give bedre muligheder for at skyde ulve.

Det gælder eksempelvis ulve, der færdes i byområder, som det flere gange har været tilfældet i netop Oksbøl.

Det gælder også ulve, der angriber husdyr bag ulvesikret hegn.

I alle tilfælde vil det være myndighederne, der skal give tilladelse til, at en ulv kan skydes.

Det vil i givet fald være en person med jagttegn og våbentilladelse, der skal løse opgaven.

Claus Lind Christensen ser det som en samfundsopgave, som jægerne er klar til at påtage sig på linje med opgaven med at regulere mårhunde og råger.

Han forventer også, at der på sigt kan blive øget brug for jægere til at regulere ulve, i takt med at antallet af ulve herhjemme er steget år for år og nu udgør 42 dyr.

– Beskyttelsen af ulve er gradvist ved at blive blødt op, og vi tror på, at vi på et tidspunkt kommer til et sted, hvor man skal begynde at forvalte ulv, som man gør i Sverige, hvor man aktivt beslutter, hvor mange ulve der skal være, og hvor mange der skal fjernes.

– Den del af forvaltningen bliver jægerne også en del af – helt på samme måde som andet vildt, der forvaltes i Danmark, siger Claus Lind Christensen.