Seneste nyheder

FC København-spilleren Rodrigo Huescas dom for såkaldt vanvidskørsel viser, hvordan det danske retssystem er “socialt skævt”.

Det mener SF og retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der efter mandagens dom til fodboldspilleren genudsender et årelangt SF-forslag.

Indkomstafhængige bøder skal benyttes flere steder i retssystemet, og personlige forhold skal ikke spille en rolle i strafudmålingen, lyder det fra SF.

Rodrigo Huescas blev mandag idømt en straf på 20 dages fængsel og en bøde på 7000 kroner, efter han i januar kørte med 111 kilometer i timen, selv om han højst måtte køre 50.

Mexicaneren fik desuden en advarsel om udvisning.

Karina Lorentzen Dehnhardt indleder med at påpege, at hun “har stor respekt for, at der er faldet en dom, og det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i”.

– Men det, som jeg lægger mærke til, er, at der er givet en bøde på 7000 kroner. Mon ikke han har en månedsløn, som gør, at det trækker han bare på skuldrene af.

Under retssagen er det ifølge TV 2 kommet frem, at Rodrigo Huescas tjener 235.000 kroner om måneden.

– Vi skal have indført indtægtsregulerede bøder, så bøderne kan mærkes, uanset om man er førtidspensionist eller fodboldspiller, lyder det derfor fra SF.

Ved spirituskørsel er der i dag indtægtsafhængige bøder. Ved en promille på eksempelvis mellem 0,5 og 2 kommer bøden til at svare til personens månedsløn ganget med promillen.

– Hvis man virkelig vil, at vores straffesystem skal være fair, og alle kan mærke bøden, så er vi nødt til at differentiere bøderne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Spørgsmål: Kan man ikke omvendt sige, at det gør det mindre lige, hvis man ikke får samme bøde for samme dom?

– Jeg synes, at det gør det lige, i forhold til hvordan man tjener sine penge, og hvor meget man tjener.

Rodrigo Huescas bøde er ikke det eneste, som SF-ordføreren bemærker i dommen.

– Jeg lægger mærke til, at han undgår en udvisning, fordi han har gode personlige forhold. Det er et element i det danske retssystem, som vi i SF gerne vil gøre op med.

– For det bliver en form for privilegieforlomme, som enten kan medføre, at straffen bliver nedsat, eller – som i det her tilfælde – at det indgår med en vægt i en udvisning.

Spørgsmål: Så personlige forhold skal slet ikke spille en rolle?

– Nej, jeg synes jo, det skal være ens. Hvis vi virkelig mener, at lighed for loven skal være lighed for loven, så synes jeg, at vi skal gøre op med, at hvis man har bedre personlige forhold, så kan det resultere i en lavere straf.

Det er straffelovens paragraf 80, der siger, at der ved en strafs fastsættelse blandt andet skal lægges vægt på oplysninger om gerningsmanden.

Paragraffens stk. 2 uddyber, at der skal tages hensyn til blandt andet gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold, når oplysninger om gerningsmanden skal vurderes.

SF har i mange år ment, at bøder i højere grad skulle være indkomstafhængige. Eksempelvis foreslog Karina Lorentzen Dehnhardt det samme tilbage i 2014.

Partiet vil nu tage forslagene med til de kommende forhandlinger om en strafreform.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, varsler i en video på sociale medier en ny og intensiv offensiv i Gaza.

Netanyahu siger, at offensiven vil være en intensiv militæroperation med det formål at besejre Hamas.

Han siger ikke, hvor meget af Gazas territorium, Israel sigter mod at indtage.

– Befolkningen vil blive flyttet for at beskytte den, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den israelske premierminister siger desuden, at soldater ikke vil gå ind i Gaza, foretage angreb og så trække sig tilbage.

– Intentionen er det modsatte af det, lyder det.

Tidligere mandag har israelske medier skrevet, at det israelske sikkerhedskabinet havde godkendt en gradvis udvidelse af den militære offensiv mod Hamas i Gaza.

Det gjaldt medierne Kan og The Times of Israel, som citerede unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Tidligere lød det fra en embedsmand fra den israelske regering, at Israel ville tage kontrol med hele Gaza med den nyligt godkendte offensiv.

Israelske styrker har på nuværende tidspunkt kontrol over et område, der svarer til omtrent en tredjedel af Gaza. Her har Israel fordrevet befolkningen og bygget vagttårne og overvågningsposter.

Mandag lyder det desuden fra en embedsmand fra forsvaret, at distributionen af nødhjælp vil blive overført til private firmaer, og at nødhjælp vil blive delt ud i den sydlige del af Rafah, når offensiven begynder.

Tidligere er nødhjælpen i Gaza blevet distribueret af internationale nødhjælpsorganisationer og FN-organisationer.

Jan Egeland, som er generalsekretær i den norske organisation Flyktninghjelpen, beskylder mandag Israel for at ville militarisere nødhjælp til civile i Gaza.

– De (Israel, red.) vil manipulere og militarisere al nødhjælp til civile ved at tvinge os til at levere forsyninger gennem centraler designet af det israelske militær, så snart regeringen går med til at genåbne grænseovergange, skriver han på X.

Siden 2. marts har Israel blokeret for, at der kan komme nødhjælp ind i Gaza.

Det har fået hjælpeorganisationen Røde Kors til at advare om, at den humanitære indsats i Gaza er tæt på at kollapse.

Det var også i begyndelsen af marts, at den første fase af en aftalt våbenhvile mellem Israel og Hamas udløb.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte igen at sende bomber ned over Gaza fra luften 18. marts. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Reuters

Konservative Friedrich Merz lover mandag, at handle hurtigt for at reformere Europas største økonomi.

Det siger Merz mandag, dagen før at han ventes at blive officielt udpeget som Tysklands nye forbundskansler.

Merz, som leder CDU/CSU, har mandag sammen med ledere fra socialdemokratiske SPD underskrevet den koalitionsaftale, som udstikker retningen i de næste fire år for den nye tyske regering.

CDU/CSU og SPD sigter efter at genoplive den økonomiske vækst i Tyskland og fyre op under investeringer i landets forsvar.

– Fra i morgen vil I have en regering, som er fast besluttet på at rykke Tyskland fremad gennem reformer og investeringer, siger Merz.

Lars Klingbeil, som er leder af SPD’s gruppe i Forbundsdagen og står til at blive vicekansler, siger, at den kommende regering skal bidrage til at forme den nye verdensorden, ellers risikerer man at “blive formet af den”, lyder det.

Tidligere mandag offentliggjorde SPD partiets kommende ministre. Det var allerede blevet meldt ud, at Klingbeil skal være finansminister.

Forsvarsminister Boris Pistorius er den eneste nuværende minister, som beholder sit job i den nye regering.

Derudover bliver Bärbel Bas, der tidligere har stået i spidsen for Forbundsdagen, beskæftigelsesminister.

SPD fik med 16,4 procent af stemmerne det værste valgresultat i partiets historie ved valget i februar.

Til gengæld blev CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, det største parti i Forbundsdagen med 28,6 procent af stemmerne.

Det var i sidste uge, at SPD godkendte en koalitionsaftale med CDU/CSU og dermed banede vejen for en ny regering i Tyskland.

Både CDU/CSU og SPD har gentagne gange afvist at ville samarbejde med det fremadstormende højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD).

AfD blev det næststørste parti ved valget i februar.

Partiet har sagsøgt landets efterretningstjeneste, BfV. Det har en talsperson for partiet oplyst til nyhedsbureauet AFP mandag.

Det er sket, efter at efterretningstjenesten i sidste uge stemplede AfD som en højreekstremistisk organisation.

Reuters

Den fynske boligejer Gitta Ravn er blevet hædret med en pris for at have påpeget urimeligheder i forbindelse med sin boligskat. Det skriver DR.

Der er tale om en pris fra Den Georgbruunske Fond, som hædrer personer, der “har udvist en særlig civilcourage ved uegennyttigt at påpege eller belyse sociale, miljømæssige eller bureaukratiske urimeligheder”.

Med prisen følger 150.000 kroner og retten til at kalde sig en “sympatisk kværulant”.

DR har tidligere beskrevet, hvordan Gitta Ravn sidste år købte en nybygget ejendom i Odense på en tidligere erhvervsgrund, der var blevet udstykket til 14 private ejendomme.

Hun blev bedt om at betale grundskyld for et område, der var mere end ti gange så stort som hendes egen grund.

Hun kontaktede Vurderingsstyrelsen, som står for de nye ejendomsvurderinger.

Styrelsen forklarede, at Gitta Ravn havde fået skatteregningen for sine 13 naboer, og at hun selv måtte sørge for at hente pengene hos dem.

Helt konkret havde hun en regning på 54.000 kroner hængende på sig, da hun hæftede for sine 13 naboers grundskyld.

Derudover hæftede hun også for to regninger på over 33.000 kroner i 2024, skrev DR i oktober sidste år.

Siden er loven blevet lavet om, Odense Kommune sløjfede hendes gæld, og skattevæsenet har tilbagebetalt de penge, som hun har betalt for sine naboer.

Foruden mediernes opmærksomhed fik Gitta Ravns historie også politikernes opmærksomhed i forbindelse med det store fokus, der var i begyndelsen af sidste år på nye ejendomsvurderinger, der ramte skævt.

I forbindelse med modtagelsen af prisen siger Gitta Ravn mandag til DR, at det er vigtigt at fortælle politikerne om konsekvenserne, “når de laver love, hvor de ikke tænker sig om”.

En retssag mod en dansk rapper, der er tiltalt for trusler og besiddelse af våben, er blevet aflyst for anden gang.

Det oplyser Retten på Frederiksberg til Ritzau.

Der var planlagt et retsmøde tirsdag, som nu er blevet aflyst.

Sagen omhandler en episode, der fandt sted en martsmorgen sidste år.

Ifølge anklageskriftet trak han en kniv og truede en mand ud for legepladsen ved Skolen i Sydhavnen efter et skænderi.

Musikeren skulle efterfølgende have brugt kniven til at punktere dækket på modpartens bil.

Desuden er han tiltalt for at have overtrådt knivloven ved på offentligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at være i besiddelse af den kniv, han truede sin modpart med.

Samtidig skulle han samme aften også have været i besiddelse af både en totenschlæger, der er en form for knippel, samt en kastestjerne og to macheter.

Ritzau er bekendt med rapperens identitet, men da der er nedlagt navneforbud i sagen, må han ikke identificeres.

Anklagemyndigheden ønsker fængselsstraf til rapperen for lovovertrædelserne.

Hans advokat havde ingen kommentarer til Ritzau. Hverken til, hvorfor retsmødet blev aflyst, eller hvordan den tiltalte forholder sig til anklagerne mod ham.

Oprindeligt skulle sagen have været for retten tilbage i november sidste år, men dengang måtte den aflyses på grund af sygdom hos et vidne. Det berettede Se og Hør, der var til stede i retten.

Der skal nu findes en ny dato.

Rekordmange turister strømmede til Spanien i årets første tre måneder.

I alt besøgte 17,1 millioner udenlandske turister landet fra januar til marts – det er en stigning på 5,7 procent sammenlignet med samme periode i 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til tal fra landets statistikbureau.

Størstedelen af turisterne kom fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Sidste år modtog det sydeuropæiske land ifølge AFP desuden rekordmange turister. 94 millioner besøgte landet, hvilket gjorde Spanien til det næstmest besøgte land i verden.

Blandt danske turister er Spanien ligeledes en særdeles populær destination.

Med knap en femtedel af danskernes rejser toppede landet i 2023 listen som det mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Det var 22. år i træk, at Spanien var feriefavorit. Det har tal fra Danmarks Statistik tidligere vist.

I de første tre måneder i 2025 steg udenlandske turisters forbrug med 7,2 procent til 23,5 milliarder euro – omkring 175,3 milliarder kroner. Det oplyser landets ministerium for turisme i en erklæring, skriver AFP.

Dertil var turistsektoren en af drivkræfterne bag Spaniens vækst på 3,2 procent i 2024. En vækst, der ifølge AFP lå langt over EU-gennemsnittet på én procent.

De mange turister har dog ikke kun vakt glæde i landet.

Blandt de lokale er der kommet en stigende modstand mod udviklingen i antallet af personer, der strømmer landet. De er blandt andet utilfredse med, at turismen er medvirkende til, at lejepriserne stiger.

I april gik hundredtusindvis af demonstranter på gaden i 40 spanske byer i protest over stigende husleje og mangel på billige boliger.

De mange turister samt tilstrømningen af migranter har givet landet et boligunderskud på 500.000 boliger. Det har Spaniens centralbank estimeret, skrev Reuters dengang.

FCK-spilleren Rodrigo Huescas bliver ikke udvist for at have kørt vanvidskørsel en januarnat i København. I stedet slipper han med en advarsel, lyder det i en dom fra Københavns Byret mandag.

Dermed kan den 21-årige mexicaner fortsat lovligt opholde sig i Danmark. Her skal han imidlertid afsone en straf på 20 dages fængsel og betale en bøde på 7000 kroner.

Sagen drejer sig om en episode på Kalvebod Brygge i København natten til 25. januar.

Her kom Rodrigo Huescas kørende i sin BMW med en hastighed på 111 kilometer i timen, selv om han højst måtte køre 50.

Hans kørekort var mexicansk, og det burde være ombyttet til et dansk, fordi han har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage. Sådan en ombytning indebærer en kontrollerende køreprøve.

Men Rodrigo Huescas havde ikke fået ombyttet sit kørekort, og derfor straffes han også for den del.

Hvad fængselsstraffen angår, så har retten overvejet om Huescas kunne slippe for at afsone – altså om en betinget dom kunne komme på tale. Det har retten imidlertid afvist.

Mest på spil i sagen har Rodrigo Huescas imidlertid haft i forholdet til spørgsmålet om udvisning. En udvisning af Danmark ville nemlig også indebære et indrejseforbud.

Og så længe sådan et forbud ville være gældende, så ville han hverken kunne opholde sig eller arbejde i Danmark – heller ikke som fodboldspiller.

Det er Danmarks internationale forpligtelser – nærmere bestemt Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention, som forhindrer, at Huescas bliver udvist.

Den siger, at man har ret til familieliv og privatliv, og at myndighederne kun må forbryde sig mod denne ret, når det er nødvendigt.

Retten er nået frem til, at der ikke skal ske udvisning. I stedet for et rødt kort får Rodrigo Huescas et gult i form af en advarsel om udvisning.

Retten har lagt vægt på, at den unge mands lovovertrædelse er sket ved en uagtsom handling, og at den har strakt sig over et forløb, som efter rettens vurdering varede under et minut.

Derudover lægger retten vægt på, at en udvisning ville have meget vidtrækkende konsekvenser for Rodrigo Huescas, og retten vurderer det som usandsynligt, at han igen vil overtræde loven.

Ud over fængselsstraf og bødestraf har retten bestemt, at Huescas i de næste tre år ikke må køre bil, idet han ubetinget har fået frakendt førerretten.

Retten har desuden besluttet, at bilen, en helt ny BMW M440i xDrive Gran Coupé, skal konfiskeres. Bilen er ejet af et leasingselskab, og det bliver op til selskabet at opkræve et beløb svarende til bilens værdi hos fodboldspilleren.

Både Rodrigo Huescas og anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen. Det skal ske inden to uger.

Fodboldspilleren siger mandag til FCK’s hjemmeside, at han accepterer dommen.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi oplyser, at man nu vil overveje, hvorvidt man vil indstille til, at sagen ankes.

Rigspolitiet har for første gang lavet et nationalt overblik over familier, hvor kriminel adfærd går i arv.

Således har Rigspolitiet udpeget 35 kriminelle familier i Danmark. Det viser en kortlægning, som er sendt til Folketingets Retsudvalg, skriver Berlingske.

Definitionen på en kriminel familie lyder, at det er en familie, hvor en stor del af familiens medlemmer – fordelt over mindst to generationer – enten er organiserede kriminelle eller vanekriminelle.

Rigspolitiet har iværksat kortlægningen efter flere forespørgsler fra retsudvalget om slægtsbaseret kriminalitet.

På den baggrund har justitsminister Peter Hummelgaard (S) bedt Rigspolitiet om at undersøge, hvordan man bedst muligt kan skabe et overblik over kriminelle familier i de enkelte politikredse.

De 35 familier har tilsammen 636 familiemedlemmer, hvoraf 119 personer er registreret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED).

Selv om der er skærpet opmærksomhed på bekæmpelse af kriminelle familier, er det fortsat en “stor udfordring” for politiet at bryde de kriminelle mønstre, som går igen “i visse miljøer og familier”, skriver Rigspolitiet.

Af de 35 familier har 13 størst tilknytning til politikredsen Østjyllands Politi. Otte ved Nordsjællands Politi, seks ved Københavns Politi, tre ved Sydøstjyllands Politi, to ved Syd- og Sønderjyllands Politi, to ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi og en ved Fyns Politi.

Peter Hummelgaard har tidligere bebudet, at han vil have undersøgt, om kriminelle familier kan sidestilles med bander.

Hvis det står til ham, skal den såkaldte bandeparagraf kunne blive taget i brug mod medlemmer af kriminelle familier. Det sagde han til Berlingske i marts.

Bandeparagraffen er en bestemmelse i straffelovens paragraf 81a.

Med den kan bandemedlemmers straffe for en række specifikke forbrydelser forhøjes til det dobbelte.

I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet i forbindelse med Rigspolitiets kortlægning siger Peter Hummelgaard, at ministeriet fortsat “er i fuld gang med at se på, hvordan vi fra regeringens side kan sætte yderligere ind over for de kriminelle familier”.

– Jeg vil nu bede politiet om at gå i gang med at monitere familierne på samme måde, som man i dag holder øje med de kriminelle bander.

– Det er et vigtigt skridt i retning af at sidestille de kriminelle familier med bander, så vi kan bruge nogle af de samme værktøjer til at komme de kriminelle familiers uvæsen til livs, siger justitsministeren.

EU-Kommissionen har godkendt Salling Groups opkøb af den baltiske dagligvarekæde Rimi Baltic.

Det skriver Salling Group, der driver Netto, Føtex og Bilka, i en pressemeddelelse.

Ifølge koncernen er handlen den største i Salling Groups historie. Prisen er opgjort til 1,3 milliarder euro. Det svarer til omkring 9,7 milliarder kroner.

Administrerende direktør Anders Hagh kalder det “en stor dag”.

– Rimi står finansielt stærkt, men sammen har vi naturligvis ambitioner om mere i både Estland, Litauen og Letland.

– Vi vil styrke markedspositionen ved at skabe nye og endnu bedre indkøbsoplevelser, blandt andet gennem nye butikker i alle tre lande, lyder det fra Anders Hagh i pressemeddelelsen.

Rimi havde sidste år en omsætning på 1,9 milliarder euro og et driftsresultat på 74 millioner euro.

Kæden omfatter alt lige fra små butikker til store hypermarkeder, lige som Rimi også har en e-handelsplatform. I alt har Rimi Baltic 314 butikker i tre lande fordelt på fire kæder.

Det er den svenske dagligvarekoncern ICA, der sælger. ICA var med til at stifte Rimi i 2004, men nu vil svenskerne fokusere på det svenske marked.

ICA og Salling Group nåede i marts til enighed om den købsaftale, som nu er blevet godkendt af EU-Kommissionen.

EU skal godkende store virksomhedsopkøb for at sikre, at de ikke skader konkurrencen på det indre marked.

Tilbage venter nu kun selve overdragelsen af virksomheden. Det ventes ifølge Salling at ske 2. juni i år.

Med opkøbet vil Salling Group være til stede i seks lande med næsten 2100 butikker og 70.000 ansatte.

Salling Group har et mål om at nå en samlet omsætning på 100 milliarder kroner i 2028.

I slutningen af april offentliggjorde koncernen regnskabstal for 2024. De viser en rekordomsætning på 72,2 milliarder kroner.

Trækker man alle omkostninger, afskrivninger, nedskrivninger og skattebetalinger fra, er der 1,7 milliarder kroner tilbage på bundlinjen.

Det er en lille forbedring i forhold til året forinden, hvor overskuddet lød på 1,6 milliarder kroner.

De forbedrede tal er sket på baggrund af, at der er kommet 52 nye butikker til netværket i løbet af sidste år.

En 60-årig mand er blevet sigtet for forsøg på besiddelse af skydevåben, efter at han søndag eftermiddag forsøgte at tage en pistol fra en politibetjent i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport mandag.

Manden blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Episoden fandt sted søndag klokken 16.58 på Vesterbro Torv i det centrale Aarhus, hvor manden var kommet i kontrovers med en buskontrollør.

Han nægtede at oplyse sit navn, da kontrolløren konfronterede ham med ikke at have en gyldig billet.

Den 60-årige oplyste derefter CPR-nummeret på en anden borger. Da politiet ankom til stedet, fortsatte han ifølge politiet med ikke at ville samarbejde.

Ifølge døgnrapporten fremstod manden psykisk uligevægtig og nægtede at adlyde, da politiet bad ham forholde sig i ro og sætte sig ned på en bænk.

Han gjorde herefter aktiv modstand og greb ud efter en pistol, som den ene betjent havde i sit hylster, oplyser politiet.

Manden sigtes for at forsøge at komme i besiddelse af et skydevåben under særligt skærpede omstændigheder, da han formåede at deaktivere pistolens første sikring og derefter forsøgte at hive pistolen til sig.

Han blev efterfølgende anholdt og ilagt håndjern.

I mandagens retsmøde nægtede manden sig skyldig. Han kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Rwanda diskuterer muligheden for at modtage deporterede migranter fra USA.

Det oplyser det østafrikanske lands udenrigsminister, Olivier Nduhungirehe, på nationalt tv skriver Reuters.

Ifølge udenrigsministeren er USA og Rwanda i de “tidlige faser af diskussioner” om en eventuel aftale.

– Det har endnu ikke nået et stadie, hvor vi kan sige, præcis hvordan tingene vil forløbe, men forhandlingerne er i gang. Stadig i de tidlige stadier.

USA har ikke umiddelbart kommenteret på udtalelserne fra udenrigsministeren, men siden Donald Trump er blevet præsident i landet, har USA ført en hård kampagne mod migranter i landet.

I marts deporterede Trumps administration mindst 200 venezuelanske statsborgere fra USA til et højsikkerhedsfængsel i El Salvador ud fra anklager om, at de er medlemmer af banden Tren de Aragua.

Det er langt fra første gang, at Rwanda har diskussioner med vestlige lande om muligheden for, at Rwanda bliver et modtagerland for asylansøgere og migranter.

Danmark har tidligere haft planer om at etablere et dansk modtagecenter i landet, der skulle stå for asylbehandling.

Allerede i 2019 præsenterede den daværende socialdemokratiske regering forslaget, men det har i store træk været sat på standby siden valget i 2022, hvor regeringen blev udvidet med Venstre og Moderaterne.

Også Storbritannien har haft et ønske om at sende migranter og asylansøgere til landet.

I 2022 underskrev Rwanda og Storbritannien således en aftale om, at landet skulle modtage tusindvis af asylansøgere fra Storbritannien.

Aftalen blev dog droppet, efter partiet Labour i 2024 vandt det britiske parlamentsvalg, og Keir Starmer blev landets premierminister.

Forslagene om at sende migranter og asylansøgere til Rwanda har gennem tiden fået kritik af flere menneskerettighedsorganisationer.

En svensk anklagemyndighed vil forsøge at fængsle tre personer i forbindelse med en mordsag i Uppsala.

Det oplyser myndigheden i en pressemeddelelse mandag.

Her skriver den svenske anklagemyndighed, at den vil stille de tre personer for en dommer med henblik på at få dem varetægtsfængslet.

Det er endnu uvist, hvornår personerne vil blive stillet for en dommer.

I pressemeddelelsen oplyses det, at de anholdte er to mænd i 20’erne og en person under 18 år.

De er alle mistænkt for medvirken til drab.

Sagen handler om et skyderi, der kostede tre personer livet i Uppsala i sidste uge. Flere personer har været anholdt i sagen.

Søndag anmodede anklagemyndigheden om varetægtsfængsling af en mand i 20’erne, som mistænkes at stå bag drabet. Han er mandag formiddag blevet varetægtsfængslet.

Samme dag blev tre personer løsladt. En forundersøgelse fortsætter dog rettet mod de tre.

Skyderiet fandt sted tirsdag i sidste uge på Vaksala torv i den centrale del af Uppsala, der ligger godt 60 kilometer nord for den svenske hovedstad, Stockholm. Skyderiet skete i en frisørsalon.

Svensk politi oplyste tidligere, at man lidt efter klokken 17 begyndte at få opkald fra borgere, der fortalte, at de havde hørt høje brag, der lød som skud, i byens centrum.

Ofrene var i 15- til 20-årsalderen.

Den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, besøgte fredag Uppsala.

Her mødtes han med politi og kommunen.

– Politiet arbejder dag og nat for at opklare den frygtelige forbrydelse, men også for at skabe tryghed i Uppsala, sagde ministeren.

Strömmer blev spurgt, om han så risiko for en voldsbølge i Uppsala som følge af tirsdagens skyderi.

– Afhængig af typen af kriminalitet og det, der er sket, kan der være risiko for en voldsspiral, sagde han ifølge TT.

– Men hvordan den risiko ser ud i dette konkrete tilfælde, må politiet bedømme.

Storebæltsbroen er igen åben for trafik, efter at den mandag var lukket i flere timer i retning mod Sjælland.

Det oplyser Sund & Bælt på den sociale platform X.

Mandag morgen udbrød der brand i førerhuset i en lastbil på motorvejen ved Korsør. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen om den brændende lastbil lidt efter klokken otte.

Lastbilen brød ifølge P4 Trafik i brand på E20 Vestmotorvejen ved frakørsel 43 Halsskov.

Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Men oprydningsarbejdet efter den ødelagte lastbil satte en prop i trafikken, og Storebæltsbroen måtte lukke ned i flere timer i østgående retning.

Både Sund & Bælt samt Fyns Politi oplyser på X, at broen i korte perioder blev åbnet op i retning mod Sjælland for at afvikle mest mulig trafik.

Storebæltsbroen åbnede helt op igen omkring klokken 11.15.

Dramatiske scener udspillede sig sent søndag aften i det nordvestlige Sjælland, og det endte med, at en betjent trak sit tjenestevåben og afgav skud.

Skuddene blev affyret mod dækkene på en personbil, der ikke ville standse på politiets opfordring, men som i stedet påkørte politibilen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Sagen blev indledt, da politikredsen klokken 22.28 fik en anmeldelse om, at to personer havde smadret vinduer i et hus i Fårevejle og truet en 37-årig mand på stedet.

En patrulje, der befandt sig i nærheden, fik kort efter kontakt med en bil, som betjentene mistænkte for at have del i hærværksepisoden.

Men føreren af bilen havde ikke nogen intention om at standse og med politibilen i hælen fortsatte den med omkring 120 kilometer i timen i en byzone, og den kørte også venstre om et helleanlæg på vej mod Hørve.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

På et tidspunkt blev der kastet en potteplante ud af vinduet på personbilen. Føreren satte også to gange bilen i bakgear og kørte på den måde ind i politibilen på Bjergesøvej i Hørve.

Ved en af påkørslerne var den ene polititjenestemand på vej ud af patruljevognen og i forbindelse med påkørslen afgav betjenten derfor skud mod dækkene på bilen.

Personbilen standsede ikke, men tabte hurtigt fart, og nær Lindebjerg i Hørve blev bilen standset uden yderligere dramatik, beskriver politiet.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Der er dog noget materiel skade efter påkørslerne.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet orienteret om hændelsen.

I bilen sad to mænd. Den yngste af dem er sigtet for hærværk, fareforvoldelse, at køre i påvirket tilstand samt at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Politiet har ikke fundet grundlag for at kræve nogen af mændene fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

19 personer er dræbt i et israelsk angreb mandag morgen, oplyser civilforsvaret i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mahmud Bassal, en talsperson for civilforsvaret, oplyser ifølge AFP, at angrebene skete både omkring Gaza By og i byen Beit Lahiya.

Angrebet kommer efter en nat, hvor flere israelske medier har skrevet om en udvidet israelsk offensiv i Gaza.

Ifølge både det statslige israelske medie Kan og Times of Israel har unavngivne kilder med kendskab til sagen oplyst, at Israels sikkerhedskabinet har godkendt en gradvis udvidelse af den militære offensiv mod den militante bevægelse Hamas i Gaza.

Der er endnu ikke mange oplysninger om, hvad den nye offensiv indebærer.

Både AFP og Reuters citerer dog anonyme embedsmænd for, at offensiven kan inkludere en fuld erobring af Gaza.

Israels militær er dog allerede begyndt at indkalde titusindvis af reservister til krigen inden offensiven, sagde generalløjtnanten Eyal Zamir i en udtalelse søndag ifølge Reuters.

De første indkaldte reservister skal stå klar til at gøre tjeneste i militæret i den kommende uge.

Israelske reservister er løbende blevet indkaldt til at gøre tjeneste i forbindelse med krigen i Gaza. Dem, der bliver indkaldt denne gang, har sandsynligvis allerede været indkaldt tidligere, skriver Times of Israel.

Anonyme kilder har desuden ifølge mediet fortalt, at sikkerhedskabinettet også skulle have godkendt en plan om at genindføre leveringer af nødhjælp ind i Gaza.

Israel har stået over for et voksende internationalt pres for at ophæve en nødhjælpsblokade mod Gaza, som landet indførte i marts.

Den nye plan med nødhjælp indebærer, at Israels militær, IDF, ikke deltager i engrosdistribution og lagring af nødhjælpsvarer, siger to unavngivne embedsmænd til The Times of Israel.

I stedet skal internationale organisationer og private sikkerhedsfirmaer uddele nødhjælpen. IDF vil dog stadig stå for sikkerhed til organisationerne og virksomhederne.

Israel mener ifølge de to embedsmænd, at denne metode vil gøre det sværere for Hamas at uddele maden til sine medlemmer.

Israels sikkerhedskabinet har godkendt en gradvis udvidelse af den militære offensiv mod den militante bevægelse Hamas i Gaza.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til det statslige israelske medie Kan, skriver Reuters.

The Times of Israel skrev tidligere natten til mandag, at sikkerhedskabinettet enstemmigt havde godkendt offensiven. Mediet citerede en unavngiven israelsk embedsmand.

Videre fortalte embedsmanden, at sikkerhedskabinettet også havde godkendt en plan om at genindføre leveringer af nødhjælp ind i Gaza og samtidig efterse nødhjælpen for at begrænse Hamas’ omdirigering af varerne til fordel for militsens medlemmer.

Den nye plan med nødhjælp indebærer, at Israels militær, IDF, går væk fra engrosdistribution og lagring af nødhjælpsvarer, siger to unavngivne embedsmænd, der er bekendte med sagen, til The Times of Israel.

I stedet skal internationale organisationer og private sikkerhedsfirmaer uddele nødhjælpen til individuelle familier i Gaza. IDF vil sørge for sikkerhed til organisationerne og virksomhederne.

Israel mener ifølge de to embedsmænd, at denne metode vil gøre det sværere for Hamas at uddele maden til sine medlemmer.

Der er endnu ikke mange oplysninger at finde om, hvad den nye offensiv indebærer.

IDF er allerede begyndt at indkalde titusindvis af reservister til krigen inden offensiven, sagde generalløjtnanten Eyal Zamir i en udtalelse søndag ifølge Reuters.

De første indkaldte reservister skal stå klar til at gøre tjeneste i militæret i den kommende uge.

Israelske reservister er løbende blevet indkaldt til at gøre tjeneste i forbindelse med krigen i Gaza. Dem, der bliver indkaldt denne gang, har sandsynligvis allerede været indkaldt tidligere, skriver Times of Israel.

Israel kontrollerer omkring en tredjedel af Gazas territorium og har stået over for et voksende internationalt pres for at ophæve en nødhjælpsblokade, som landet indførte i marts.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tilbudt at sende amerikanske soldater til Mexico for at hjælpe landet i kampen mod narkohandel.

Det bekræfter han søndag om bord på Air Force One.

– Hvis Mexico ønskede hjælp til (at håndtere, red.) kartellerne, ville det være en ære at gå ind og gøre det, siger Trump.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, sagde lørdag under en tale nær hovedstaden, Mexico City, at hun havde afslået et forslag fra Trump om netop det.

Nu bekræfter Trump altså, at det er sket.

Han bliver spurgt, om han er skuffet over, at Sheinbaum har afslået tilbuddet.

– Jeg synes, at hun er en skøn kvinde. Mexicos præsident er en skøn kvinde, men hun er så bange for kartellerne, at hun ikke kan tænke klart, siger han.

Claudia Sheinbaum sagde lørdag, at de to lande i hendes øjne godt kan samarbejde, men at Mexico aldrig vil tillade, at USA’s militær har en tilstedeværelse i Mexico.

Trump har tidligere sagt, at USA vil skride til militær handling, hvis Mexico ikke lykkes med at tage magten fra narkokartellerne.

Han og Sheinbaum har i de seneste måneder talt i telefon sammen flere gange, hvor de har drøftet spørgsmål om sikkerhed, handel og immigration.

USA har indført en told på 25 procent på mexicanske varer.

Forholdet mellem de to nabolande har været anstrengt i den seneste tid. Det skyldes flere forhold, herunder Trumps negative udtalelser om migranter.

Ifølge ham er der mange mexicanere, der opholder sig ulovligt i landet.

Ifølge Trump er Mexico desuden ansvarlig for de store mængder af stoffet fentanyl, der ender i USA, og som en del amerikanere er afhængige af.

Både tilstrømningen af migranter og stoffer ligger ifølge Trump bag hans beslutning om at indføre told på 25 procent på importerede varer fra Mexico.

Tolden skal få landet til at leve op til sine løfter om at få tilstrømningen under kontrol, har han sagt.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at udnævne sin vicestabschef, Stephen Miller, som national sikkerhedsrådgiver efter Mike Waltz.

Det siger Trump søndag om bord på Air Force One ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger desuden, at han forventer, at posten vil blive udfyldt inden for omkring seks måneder, og at det kan blive Miller.

– Jeg tror, at han nærmest allerede indirekte har jobbet. For han har meget at sige om mange ting. Han er en værdifuld person i administrationen, siger Trump.

Unavngivne embedsmænd i Det Hvide Hus forventer ikke, at Trump har travlt med at besætte posten permanent, siger de til Reuters.

Men Trump “kommer til at udnævne nogen”, siger han.

Torsdag lød det fra Trump, at Mike Waltz nomineres som USA’s kommende FN-ambassadør, og Waltz dermed må forlade sin post som national sikkerhedsrådgiver.

Samtidig udnævnte Trump udenrigsminister Marco Rubio som fungerende national sikkerhedsrådgiver.

Posten går ud på at koordinere udenrigspolitikken på tværs af Trump-administrationen.

Waltz har den seneste tid været udsat for stor kritik, da det kom frem, at yderst fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb på de militante houthier i Yemen var blevet delt i en chat i den kommercielle Signal-app.

Blandt deltagerne i chatten var netop Waltz samt USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, og vicepræsident J.D. Vance.

Chefredaktøren for det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg, blev også tilføjet til chatten. Efterfølgende fortalte Goldberg om indholdet i chatten i The Atlantic.

Mike Waltz har påtaget sig ansvaret for fejlen. Det var angiveligt ham, der oprettede beskedgruppen og tilføjede den amerikanske chefredaktør.

Trump har i offentligheden bakket op om Waltz, men har altså nu givet ham en anden post.

USA’s præsident, Donald Trump, vil lægge 100 procent told på film produceret i udlandet.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Filmindustrien i USA er døende, lyder begrundelsen fra den amerikanske præsident.

Det står ikke klart, hvordan tolden i praksis skal implementeres, eller hvornår den skal træde i kraft.

Ifølge Donald Trump forsøger andre lande aktivt at lokke filmskabere væk fra USA.

– Filmindustrien i USA er ved at lide en meget hurtig død. Andre lande tilbyder alle mulige incitamenter for at trække filmskabere og filmstudier væk fra USA.

– Det er en samlet indsats fra andre lande og derfor en trussel mod den nationale sikkerhed, skriver præsidenten.

Han har bedt handelsministeriet om øjeblikkeligt at begynde at arbejde på et kunne indføre 100 procent told på alle film produceret i udlandet, der kommer ind i USA, lyder det videre.

Det arbejde melder handelsminister Howard Lutnick sig klar til.

– Vi er i gang, skriver han på det sociale medie X.

Told er en vigtig del af Donald Trumps økonomiske politik. Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.

Mange økonomer har dog fremført, at Trumps toldpolitik kan føre til økonomisk tilbagegang.

Tidligere har Trump beordret told på varer som stål, aluminium og biler, og nu er turen altså kommet til film.

Filmindustrien i USA har det svært. Siden manuskriptforfattere og skuespillere nedlagde arbejdet i en længere periode i 2023, er industrien ikke kommet ordentligt op i omdrejninger igen.

Strejkerne varede i flere måneder og førte til udskudte og droppede filmprojekter. Flere filmstudier har siden haft fyringsrunder.

Foruden toldsatser, der pålægges specifikke varer, har Trump også indført en basistold på 10 procent på alle varer fra udlandet.

USA’s præsident Donald Trumps valgløfte om hurtigt at gennemføre massedeportationer kan blive prioriteret højere end den amerikanske forfatnings punkt om migranters ret til en retfærdig rettergang.

Det siger Trump i et interview med NBC News.

Adspurgt, om han mener, at alle personer i USA har ret til en retfærdig rettergang, lyder svaret:

– Det ved jeg ikke. Jeg er ikke, jeg er ikke advokat. Jeg ved det ikke, siger Trump.

I femte tillæg i den amerikanske forfatning (the fifth amendment, red.) står der, at “ingen person” må “berøves liv, frihed eller ejendom uden retfærdig rettergang”. Der står intet om, at personen skal være amerikansk statsborger.

Da journalisten i interviewet gengiver det femte tillæg, antyder Trump, at en sådan proces vil sinke ham for meget.

– Det ved jeg ikke. Det ser ud til – det står der måske (i det femte tillæg, red.), men hvis man taler om det dér, så skal vi have en million, to millioner eller tre millioner retssager.

– Vi har tusindvis af mennesker, som er – nogle er – mordere og narkohandlere og nogle af de værste mennesker på Jorden.

– Jeg blev valgt til at få dem ud herfra, og domstolene afholder mig fra at gøre det, siger han.

I april skrev Trump ligeledes på Truth Social, at det ikke er muligt at give alle personer, som hans administration ønsker deporteret fra USA, muligheden for rettergang.

I marts deporterede Trumps administration mindst 200 venezuelanske statsborgere fra USA til et højsikkerhedsfængsel i El Salvador ud fra anklager om, at de er medlemmer af banden Tren de Aragua.

Trump har brugt en lov fra 1798 til at sende de formodede bandemedlemmer til El Salvador. Den hedder “Alien Enemies Act of 1798” og er historisk blevet brugt i krigstid.

De udviste venezuelaneres familier hævder, at mange af dem ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Dengang forsøgte distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg at blokere for deportationerne, fordi han ikke vurderede, at Alien Enemies Act gav hjemmel til udvisningerne.

USA’s administration adlød dog ikke, og flyene landede i El Salvador.

I april satte USA’s højesteret så deportationer af flere venezuelanske mænd, der befinder sig i Texas, på pause.