Seneste nyheder

Alle fire lufthavne i Moskva er genåbnet efter at have været lukket natten til tirsdag.

Det oplyser Rosaviatsia, der overvåger Ruslands flytrafik, ifølge Reuters.

Det drejede sig om lufthavnene Vnukovo, Domodedovo, Zjukovskij og Sjeremetjevo.

De var lukket, fordi ukrainske droner angiveligt blev skudt ned på vej til den russiske hovedstad. Det meldte byens borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram, mandag aften.

Mindst 19 ukrainske droner var på vej mod Moskva “fra forskellige retninger”, da de blev skudt ned, lød det fra borgmesteren.

Ifølge Reuters’ oplysninger faldt der efterfølgende vragrester fra ødelagte droner ned på en af de vigtigste motorveje i byen. Der har ikke været nogen meldinger om skader eller tilskadekomne.

Reuters skrev, at alle lufthavne i byen var lukket.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev, at der også blev indført midlertidige begrænsninger i lufthavnene Kaluga, Stalingrad, Saratov og Kurumotj. Det er uklart, om de er ophævet.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentarer fra Ukraine om det formodede angreb.

Landet har tidligere sagt, at droneangrebene har til formål at ødelægge russisk infrastruktur, der spiller en afgørende rolle i Ruslands indsats i krigen. Videre har Ukraine sagt, at angrebene er en reaktion på Ruslands angreb på ukrainsk territorium.

Det var anden nat i træk, at Ukraine sender droner til Moskva. Mandag blev fire droner ødelagt på vej til Moskva, skriver Reuters.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Siden har Ukraine iværksat flere droneangreb på Moskva. Det største angreb fandt ifølge Reuters sted i marts og dræbte tre mennesker.

USA’s uddannelsesministerium har mandag oplyst til Harvard University, at ministeriet indefryser milliarder af dollar i blandt andet forskningsbevillinger til universitetet.

Det melder en unavngiven embedsmand i ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters. Meldingen er således ikke officielt bekræftet.

Støtten vil være indefrosset, indtil det prestigefulde universitet går med til en række krav fra landets præsident Donald Trumps administration, lyder det ifølge kilden.

– Trump-administrationen vil ikke se passivt til, mens penge fra skatteborgere bliver brugt på at støtte universiteter, der har tolereret antisemitisme, eller som støtter racistisk politik, siger embedsmanden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke krav fra administrationen der er tale om.

Hvor stort det samlede beløb, der angiveligt vil blive indfrosset, er, står heller ikke klart.

Harvard er et privat universitet, som ligger i Cambridge nær Boston i delstaten Massachusetts i USA.

Universitetet har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Uddannelsesministeriet har allerede indefrosset omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til universitetet. Det svarer til 14,5 milliarder danske kroner.

Samtidig har det igangsat en officiel gennemgang af de i alt knap ni milliarder dollar – omkring 60 milliarder kroner – som Harvard får i støtte.

Det er blandt andet sket, fordi regeringen ikke mener, at Harvard University gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme. Trumps administration har krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I sidste uge sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Harvard University har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Efter indefrysning af de 2,2 milliarder i føderal støtte har Harvard desuden lagt sag an mod administrationen.

Kardinaler vil tirsdag aften begynde at bevæge sig ind i Vatikanet, hvor de skal bo under konklavet, der begynder onsdag.

Her skal 133 kardinaler udvælge pave Frans’ efterfølger som overhoved for den katolske kirke.

Udvælgelsen foregår i Det Sixtinske Kapel. Der er strenge regler, og det er ekstremt hemmelighedsfuldt. Processen har været stort set uændret i 800 år.

Kardinaler er udnævnt af paven for at hjælpe ham med at styre kirken.

Der er i dag 252 af dem, men kun dem under 80 må deltage i konklavet, hvor den næste pave udpeges.

Derfor er beslutningen op til 133 kardinaler. Det er det største og mest internationale konklave nogensinde. 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Når de ikke er i Det Sixtinske Kapel til konklavet, opholder en stor del af dem sig i gæstehuset Casa Santa Marta i Vatikanet. Ingen andre må være til stede.

Fordi konklavet i år er det største nogensinde, er der ikke plads til alle kardinaler i Casa Santa Marta, og nogle kardinaler skal bo i nabobygningen Santa Marta Vecchia.

Vatikanet oplyste sent mandag, at det vil afbryde telefonsignalet i Vatikanet fra klokken 15 onsdag, indtil en ny pave er valgt.

Kardinalerne har tavshedspligt og risikerer bandlysning, hvis de afslører, hvad der sker under konklavet. De må ikke kontakte omverdenen, indtil beslutningen er truffet.

Personalet på stedet – alt fra læger til elevatoroperatører og kantinepersonale – er også bundet af tavshedspligt.

Alle har aflagt ed og svoret, at de ikke vil afsløre noget for offentligheden.

Pave Frans, der døde 2. påskedag, blev betragtet som en progressiv pave. Spørgsmålet er, om hans efterfølger vil følge en lignende stil eller en mere konservativ vej.

Argentinske pave Frans udpegede omkring 80 procent af de nuværende kardinaler.

AFP

Forretningsmanden Kurt Daell, som var medejer af Harald Nyborg-koncernen, er død i en alder af 84 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Han døde mandag efter kortere tids sygdom, lyder det videre.

Kurt Daell, som blev født som Kurt Hauptmann, kom første gang til Danmark fra Østrig som syvårig, hvor han skulle i pleje.

Han var en lille fattig dreng, som var blevet udvalgt til at komme på et ophold i Danmark.

Her endte han hos Ingeborg Daell, som var barnløs enke efter en af grundlæggerne af Daells Varehus, og her blev Kurt adopteret.

Daells Varehus var grundlagt som postordrefirma af Christen Daell og hans bror, og de farverige kataloger med tøj var allemandseje i mange år. Siden kom også et varehus i Nørregade i København.

Uenigheder mellem familien førte til, at Kurt Daell i 1987 købte resten af familien ud af virksomheden som i folkemunde blev kaldt Dalle Valle.

I 1983 købte han Harald Nyborg-butikkerne. Dengang bestod kæden af tre butikker, og han valgte at lukke den ene. I dag er der 66 fordelt over hele Danmark.

Siden hen er butikker som jem & fix og Daells Bolighus kommet til. Koncernen har butikker i hele Skandinavien.

Kurt Daell efterlader sig hustruen Kirsten Daell og sønnerne Erling og Njal Daell. Sønnerne er medejere af Harald Nyborg-koncernen.

I 2021 forlod Kurt Daell posten som bestyrelsesformand i Harald Nyborg. Den blev overtaget af sønnen Erling.

USA’s præsident, Donald Trump, vil inden for de næste to uger annoncere en ny told på medicinalvarer.

Det siger han mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hans planer om en ny toldsats på medicinalvarer uddybes ikke umiddelbart.

Det står eksempelvis ikke klart, hvor meget told der kan blive tale om, eller hvornår toldafgifterne skal træde i kraft.

Ifølge Reuters lyder det fra Trump, at USA bliver “bedraget (ripped off, red.)” sammenlignet med resten af verden, når det kommer til priser på medicin.

Trump har også tidligere bebudet told på importerede medicinalvarer.

Den 20. februar sagde han, at han ville annoncere told på blandt andet medicinalvarer “i løbet af den næste måned eller før”.

Kemiske produkter og medicinalprodukter er blandt de varer, Danmark eksporterer mest af til USA.

Told har været en central del af Donald Trumps økonomiske politik, siden han tiltrådte i januar.

Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.

Flere økonomer har dog fremført, at Trumps toldpolitik kan føre til økonomisk tilbagegang.

Tidligere har Trump beordret told på varer som stål, aluminium og biler – og senest har han bedt landets handelsministerium om at arbejde på at indføre 100 procent told på alle film produceret i udlandet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager på det kraftigste afstand fra Israels udmeldinger om en ny og intensiv offensiv i Gaza.

Det skriver han i en skriftlig kommentar mandag aften.

– Jeg tager på det kraftigste afstand fra Netanyahus udmelding. Den er stærkt bekymrende og vil gøre hverdagen endnu mere ulykkelig for de civile i Gaza, som i forvejen står midt i en humanitær katastrofe, lyder det.

Ifølge den israelske premierminister Benjamin Netanyahu vil Israel udføre en intensiv militæroperation med det formål at besejre Hamas.

Netanyahu har ikke konkretiseret, hvor meget territorie i Gaza, som Israel vil indtage.

Men det er hensigten, at befolkningen i Gaza skal flyttes for at beskytte den.

Den israelske premierminister siger desuden, at soldater ikke vil gå ind i Gaza, foretage angreb og så trække sig tilbage. Intentionen er den modsatte, siger Netanayahu ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den norske udenrigsminister Espen Barth Eide fordømmer også planerne.

I en kommentar skriver han ifølge nyhedsbureauet NTB, at en fuld besættelse og fordrivning af palæstinenserne vil medføre endnu flere ødelæggelser og være et klart brud på folkeretten.

Israelske styrker har på nuværende tidspunkt kontrol over et område, der svarer til omtrent en tredjedel af Gaza. Her har Israel fordrevet befolkningen og bygget vagttårne og overvågningsposter.

Siden 2. marts har Israel blokeret for, at der kan komme nødhjælp ind i Gaza.

Det har fået hjælpeorganisationen Røde Kors til at advare om, at den humanitære indsats i Gaza er tæt på at kollapse.

Det var også i begyndelsen af marts, at den første fase af en aftalt våbenhvile mellem Israel og Hamas udløb.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte igen at sende bomber ned over Gaza fra luften 18. marts. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Embedsfolk med kendskab til de nye planer siger til det israelske medie Kan, at den nye offensiv kan tage flere måneder at eksekvere.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har beordret den øverste ledelse i forsvarsministeriet Pentagon til at skære i antallet af firestjernede generaler og admiraler på tværs af landets militær.

Det fremgår af et notat fra mandag, som det amerikanske medie CNN har set. Notatet er underskrevet af Hegseth.

Her lyder det, at antallet af firestjernede generaler og admiraler skal skæres med mindst 20 procent.

I 2023 var der ifølge CNN i alt 37 firestjernede generaler og admiraler i USA’s militær.

I notatet til Pentagon lyder det også, at antallet af generaler i landets nationalgarde skal skæres med 20 procent, mens antallet af generaler og flagofficerer på tværs af militæret skal skæres med ti procent.

Der er aktuelt omkring 900 generaler og flagofficerer – som har en rang med en stjerne eller mere – på tværs af USA’s militær.

Medarbejdere hos nyhedsbureauet Reuters modtager den journalistiske pris Pulitzerprisen for en artikelserie om den internationale handel med kemikalier, som bruges til at lave stoffet fentanyl.

Det oplyser Columbia University i en direkte transmission på Pulitzerprisens hjemmeside.

Reuters får prisen i kategorien for undersøgende journalistik.

I kategorien var medarbejdere hos nyhedsbureauet AP og det amerikanske tv-format Frontline nomineret for dækningen af over tusind dødsfald i USA, hvor politibetjente overmandede ofre med metoder, som ikke skulle være dødelige.

Også fem journalister fra mediet The Wall Street Journal var nomineret for dækningen af, hvordan forsikringsselskaber scorede milliarder af dollar fra den offentlige sundhedsforsikring Medicare for sygdomme, som ikke blev behandlet af en læge.

Reuters modtager prisen for serien “Fentanyl-expressen”, hvor journalister fra Reuters skaffede alle ingredienser til at producere fentanyl. Det var med til at afsløre, hvordan kinesiske kemikalier forsyner den amerikanske fentanylkrise.

For 3600 dollar, svarende til knap 24.000 kroner, købte journalisterne ingredienser og udstyr nok til at lave fentanyl, der ville være mindst tre millioner dollar værd. Det skriver Reuters selv.

Reuters-journalisterne lavede ikke fentanyl og havde på intet tidspunkt en intention om det, lyder det. Desuden blev der planlagt en sikker måde at destruerer kemikalierne og udstyret på.

Fentanyl er en smertelindrende opioid. Ifølge amerikanske myndigheder mister op mod 100.000 mennesker livet til opioider hvert år i USA.

ProPublica, der er en nonprofitorganisation for undersøgende journalistik, modtager en Pulitzerpris i kategorien for public service.

Det sker for dækningen af dødsfald blandt gravide, efter at læger udskød nødvendig behandling af frygt for at overskride en vag undtagelse om “morens liv” i stater med strenge abortlove.

Avisen The New York Times modtog flest priser i år med hele fire priser, mens magasinet The New Yorker modtog tre.

Pulitzerprisen er en amerikansk journalistik-, litteratur og musikpris, der hvert år bliver uddelt af Columbia University. Prisen blev første gang uddelt i 1917. Det er den mest prestigefyldte pris for journalistik i USA.

Israelske kampfly har udført angreb i Yemen, dagen efter at houthioprørere meldte, at de stod bag et missilangreb på Israels største lufthavn.

Det oplyser det israelske militær i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Angrebet blev udført som svar på gentagne angreb udført af houthiernes terrorstyre mod staten Israel, hvor jord-til-jord-missiler og ubemandede fly blev affyret mod statens territorium og dens indbyggere, lyder det.

Også houthierne melder ifølge AFP om angreb i havnebyen Hodeidah. Ifølge houthierne er det Israel og USA, der har udført angrebene.

Sundhedsministeriet i Yemen oplyser ifølge houthibevægelsens nyhedsbureau Saba, at mindst en person har mistet livet, mens mindst 35 personer er blevet såret.

En anonym embedsmand fra USA siger til Reuters, at amerikanske styrker ikke aktivt deltog i mandagens angreb, men at Israel og USA koordinerer.

Det houthikontrollerede medie Al Masirah TV meddeler, at USA og Israel har ramt havnen Hodeidah med seks angreb.

Havnen er den næststørste i Det Røde Hav og er indgangen for omkring 80 procent af Yemens importerede fødevarer.

Tidligere lød det fra houthibevægelsens nyhedsbureau Saba, at amerikanske angreb havde ramt hovedstaden, Sanaa, samt vejen til lufthavnen. Det sårede 16 personer ifølge bevægelsens sundhedsministerium.

Søndag ramte et missil tæt på Ben Gurion-lufthavnen ikke langt fra storbyen Tel Aviv. Lufthavnen er den vigtigste og største i Israel.

Ingen kom alvorligt til skade ved hændelsen.

Ifølge den israelske politichef Yair Hezroni er der et “krater, som er flere dusin meter bredt og dybt”, der hvor missilet slog ned.

Efterfølgende sagde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at landet ville gøre gengæld.

– Vi slår tilbage med syvdobbelt kraft på, hvem end der angriber os, sagde Katz ifølge nyhedsbureauet dpa.

Houthimilitsen, som kontrollerer størstedelen af Yemen, har angrebet Israel og skibe i Det Røde Hav siden begyndelsen af krigen mellem Israel og Hamas. Houthierne siger, at angrebene sker i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

Størstedelen af beboerne på udrejsecenteret Kærshovedgård kan se frem til få “endnu sværere ved at leve et liv i Danmark”.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fortæller til Jyllands-Posten, at han vil give skruen “et ekstra vrid” og blandt andet forbyde udlændinge uden lovligt ophold at køre bil.

Kørselsforbuddet skal ifølge avisen gælde for personer underlagt kontrolforpligtelser på det center, hvor de er indkvarteret. Det omfatter størstedelen af beboerne på Kærshovedgård.

Videre vil Kaare Dybvad Bek også indføre et forbud mod besiddelse af kniv uden et anerkendelsesværdigt formål på udrejse- og asylcentre.

Og slutteligt skal udlændinge uden lovligt ophold ikke have lov til blandt andet at modtage SU og have muligheden for at oprette en virksomhed.

Tre tiltag, der altså skal gøre livet i Danmark sværere for eksempelvis beboere på Kærshovedgård.

– Jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal være utåleligt – det er meget hårdt at sige. Men det skal være sådan, at man ikke kan køre rundt i sin bil, opstarte virksomheder eller i al almindelighed benytte sig af vores sundhedsvæsen, som de danske skatteydere betaler for. Det skal der bare lukkes ned for, siger Kaare Dybvad Bek til Jyllands-Posten.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning, at tiltagene kan træde i kraft fra 1. januar 2026, hvis de vedtages i Folketinget.

Meldingen om de nye tiltag kommer samme dag, som en retssag startede i Retten i Herning, hvor en tidligere udvisningsdømt og nuværende beboer på Kærshovedgård er tiltalt for såkaldt vanvidskørsel.

Han kolliderede i april sidste år med en kvinde, der omkom ved sammenstødet.

Ifølge anklageskriftet foretog han en overhaling, selv om der var fuldt optrukket spærrelinje. Det skete ifølge anklagen, mens han var påvirket af hash og på et tidspunkt, hvor kørekortet var frakendt. Manden afviser den hasarderede kørsel.

Udrejsecenteret i Kærshovedgård i Midtjylland har længe været omstridt.

Lokalpolitikerne i Ikast-Brande Kommune sendte sidste år et brev til Kaare Dybvad Bek og meddelte, at tålmodigheden var opbrugt.

De oplever, at beboerne “gang på gang kan begå ny kriminalitet og skaber utryghed i lokalsamfundet”.

I efteråret 2023 var Folketingets Ombudsmand på besøg på udrejsecenteret. Her lød konklusionen, at forholdene er begrænsende for beboernes livsførelse, at der er sket en forråelse, og at sikkerhedssituationen bør forbedres.

Ifølge Jyllands-Posten bor der omkring 230 personer på Kærshovedgård i dag. Størstedelen af dem er kriminelle udlændinge, der har afsonet deres straf og er blevet udvist ved dom.

De kan dog ikke for nu udvises, da Danmark ikke har en samarbejdsaftale med deres hjemland.

Udrejsecenteret har også beboere, der er afviste asylansøgere, der ikke frivilligt vil rejse hjem, samt kriminelle på tålt ophold, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan udleveres til deres hjemland.

Forskellige ministre har flere gange afsøgt mulighederne for at flytte beboerne fra Kærshovedgård til et mere afsondret sted. Men det har vist sig svært.

Både planer om at flytte dem til øen Lindholm og til et center på Langeland er blevet skrottet.

Efter en episode søndag ved Fårevejle, hvor politiet løsnede skud mod en bils dæk for at standse den, er en 28-årig mand mandag blevet varetægtsfængslet til 20. maj.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Af opslaget fremgår det, at den 28-årige blandt andet er sigtet for vold mod tjenestemand, i det en politibil blev påkørt, såkaldt vanvidskørsel og forsøg på grov vold.

Sagen startede, da Midt- og Vestsjællands Politi søndag aften fik en anmeldelse om, at to personer havde smadret vinduer i et hus i Fårevejle og truet en mand på livet.

En patrulje fik kontakt til en bil, som de mistænkte var involveret, men som ikke standsede.

Da patruljen kørte efter bilen, kørte den omkring 120 kilometer i timen i en byzone, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi mandag morgen.

Undervejs blev der kastet en potteplante ud af vinduet fra personbilen, ligesom bilen også to gange bakkede ind i politibilen ifølge politiets udlægning.

Ved en af påkørslerne var den ene polititjenestemand på vej ud af patruljevognen, og i forbindelse med påkørslen afgav betjenten derfor skud mod dækkene på bilen.

Det standsede heller ikke bilen, men den blev dog standset kort efter, da den tabte fart, lød det mandag morgen.

Udover den 28-årige blev en 32-årig mand også anholdt i forbindelse med episoden, og mandag morgen lød det, at ingen af de to umiddelbart skulle i grundlovsforhør.

Det fremgår ikke af opslaget mandag aften, hvorfor den 28-årige alligevel blev fremstillet.

Den 28-årige mand tog forbehold for at kære varetægtsfængslingen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet orienteret om, at der blev affyret skud.

Rumæniens socialdemokratiske premierminister, Marcel Ciolacu, trækker sig, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at rumænerne søndag stemte ved første runde af præsidentvalget.

Her fik EU-skeptikeren George Simion fra højrefløjspartiet AUR flest stemmer. I anden valgrunde står han over for Bukarests borgmester, Nicusor Dan.

Kandidaten som blev støttet af Ciolacus regering gik ikke videre til anden valgrunde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere mandag lød det fra Marcel Ciolacu, at hans koalitionsregering ikke havde opnået sit mål, og at han derfor ville foreslå socialdemokraterne at forlade regeringen.

Han mener ikke, at regeringen har nogen legitimitet i sin nuværende form.

Marcel Ciolacu blev opfattet som en pro-europæisk premierminister.

Hans parti fik flest stemmer ved parlamentsvalget i december og dannede regering sammen med et liberalt midterparti og det ungarske minoritetsparti UDMR.

Socialdemokraterne vil nu forlade regeringen, men ministre vil blive i en overgangsregering, indtil et nyt flertal kan samle sig efter præsidentvalget, siger Ciolacu ifølge Reuters.

Rumænerne var også til præsidentvalg i november sidste år, men dengang annullerede den rumænske højesteret resultatet af første valgrunde. Retten besluttede, at valget skulle gå om.

Beslutningen kom efter en overraskende sejr til den prorussiske kandidat Calin Georgescu, ligesom at den rumænske sikkerhedstjeneste advarede om, at valget var blevet udsat for et russisk hybridangreb.

Calin Georgescu blev i marts udelukket fra at stille op til det nye valg.

– Denne koalition er ikke længere legitim. Den næste præsident havde tænkt sig at erstatte mig alligevel, har jeg læst, lyder det fra Marcel Ciolacu efter et partimøde mandag.

George Simion har tidligere sagt, at han vil udpege Georgescu som premierminister, hvis han vinder præsidentvalget.

Anden runde af præsidentvalget finder sted 18. maj.

Udspørgningen af potentielle jurymedlemmer til retssagen mod den amerikanske rapper og producer Sean “Diddy” Combs er blevet skudt i gang mandag.

Dommeren sigter mod at udpege 12 jurymedlemmer og 6 suppleanter, som kan være retfærdige og upartiske på trods af den massive mediedækning, som sagen allerede har fået.

Det første potentielle jurymedlem siger, at vedkommende har hørt om fire personer på den liste over hundredvis af personer, som kan blive nævnt i retssagen.

Personen, som bliver refereret til som Jurymedlem nummer to kender blandt andet til skuespillerne Michael B. Jordan og Mike Myers, lyder det.

Det bliver ikke uddybet, om hans kendskab til personerne vil afholde ham fra at være retfærdig og upartisk.

Det er endnu ikke kendt, hvordan Michael B. Jordan og Mike Myers samt andre personer vil indgå i retssagen.

Juryen kommer til at være anonym, hvilket ofte er tilfældet, når der er tale om højtprofilerede sager, hvor jurymedlemmer risikerer at blive udsat for trusler eller chikane.

Jurymedlem nummer to siger også, at hans søster blev slået af sin første mand for mindst 40 år siden, men at den oplevelse ikke vil afholde ham fra at være retfærdig.

Combs er selv til stede i retten mandag, hvor han ankom fra et fængsel i Brooklyn kort efter klokken 9.00 lokal tid. Her var han iklædt mørke briller og en mørk sweater over en hvid trøje.

Da han ankom ved retten smilede han og uddelte kram til sine advokater.

Anklagerne mod Sean “Diddy” Combs inkluderer blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

Han risikerer ifølge nyhedsbureauet Reuters at blive straffet med livstid i fængsel.

Processen med at udpege en jury ventes ifølge AFP at vare omkring en uge. Den indledende forelæggelse i sagen er umiddelbart sat til at begynde 12. maj, og hele retssagen ventes at tage otte til ti uger.

Reuters

Kong Frederik og dronning Mary er mandag flyttet i sommerresidens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Kongeparret blev modtaget med flag og sang af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble.

Også lokale var mødt op for at se kongeparret.

Det viser billeder fra arrangementet. Her blev de officielt budt velkommen af Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (S).

I en kort tale takkede kong Frederik for modtagelsen, og nævnte Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt for 80 år siden. Det viser en video hos Billed-Bladet.

– Som borgmesteren også sagde, synes jeg også, det er på sin plads, at vi tænker 80 år tilbage i tiden, hvor Danmark den 5. maj kunne fejre den første hele dag som frit land, sagde kongen.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Den 4. maj om aftenen 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik IV og har flere gange dannet ramme om store begivenheder i kongehuset. Det var for eksempel her, at kong Frederik og dronning Marys – der dengang var kronprinspar – bryllupsfest fandt sted i maj 2004.

16. april fejrede dronning Margrethe sin 85-års fødselsdag på slottet, hvor en større folkemængde var mødt op for at fejre dronningen.

Kongeparret overtog Kancellihuset i tiden omkring deres bryllup.

Frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg var færdigrenoveret, var Kancellihuset desuden kong Frederik og dronning Marys primære residens.

Kancellihuset er kongefamiliens faste residens, når der tages længerevarende ophold ved Fredensborg Slot ifølge kongehuset.

FC København-spilleren Rodrigo Huescas dom for såkaldt vanvidskørsel viser, hvordan det danske retssystem er “socialt skævt”.

Det mener SF og retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der efter mandagens dom til fodboldspilleren genudsender et årelangt SF-forslag.

Indkomstafhængige bøder skal benyttes flere steder i retssystemet, og personlige forhold skal ikke spille en rolle i strafudmålingen, lyder det fra SF.

Rodrigo Huescas blev mandag idømt en straf på 20 dages fængsel og en bøde på 7000 kroner, efter han i januar kørte med 111 kilometer i timen, selv om han højst måtte køre 50.

Mexicaneren fik desuden en advarsel om udvisning.

Karina Lorentzen Dehnhardt indleder med at påpege, at hun “har stor respekt for, at der er faldet en dom, og det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i”.

– Men det, som jeg lægger mærke til, er, at der er givet en bøde på 7000 kroner. Mon ikke han har en månedsløn, som gør, at det trækker han bare på skuldrene af.

Under retssagen er det ifølge TV 2 kommet frem, at Rodrigo Huescas tjener 235.000 kroner om måneden.

– Vi skal have indført indtægtsregulerede bøder, så bøderne kan mærkes, uanset om man er førtidspensionist eller fodboldspiller, lyder det derfor fra SF.

Ved spirituskørsel er der i dag indtægtsafhængige bøder. Ved en promille på eksempelvis mellem 0,5 og 2 kommer bøden til at svare til personens månedsløn ganget med promillen.

– Hvis man virkelig vil, at vores straffesystem skal være fair, og alle kan mærke bøden, så er vi nødt til at differentiere bøderne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Spørgsmål: Kan man ikke omvendt sige, at det gør det mindre lige, hvis man ikke får samme bøde for samme dom?

– Jeg synes, at det gør det lige, i forhold til hvordan man tjener sine penge, og hvor meget man tjener.

Rodrigo Huescas bøde er ikke det eneste, som SF-ordføreren bemærker i dommen.

– Jeg lægger mærke til, at han undgår en udvisning, fordi han har gode personlige forhold. Det er et element i det danske retssystem, som vi i SF gerne vil gøre op med.

– For det bliver en form for privilegieforlomme, som enten kan medføre, at straffen bliver nedsat, eller – som i det her tilfælde – at det indgår med en vægt i en udvisning.

Spørgsmål: Så personlige forhold skal slet ikke spille en rolle?

– Nej, jeg synes jo, det skal være ens. Hvis vi virkelig mener, at lighed for loven skal være lighed for loven, så synes jeg, at vi skal gøre op med, at hvis man har bedre personlige forhold, så kan det resultere i en lavere straf.

Det er straffelovens paragraf 80, der siger, at der ved en strafs fastsættelse blandt andet skal lægges vægt på oplysninger om gerningsmanden.

Paragraffens stk. 2 uddyber, at der skal tages hensyn til blandt andet gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold, når oplysninger om gerningsmanden skal vurderes.

SF har i mange år ment, at bøder i højere grad skulle være indkomstafhængige. Eksempelvis foreslog Karina Lorentzen Dehnhardt det samme tilbage i 2014.

Partiet vil nu tage forslagene med til de kommende forhandlinger om en strafreform.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, varsler i en video på sociale medier en ny og intensiv offensiv i Gaza.

Netanyahu siger, at offensiven vil være en intensiv militæroperation med det formål at besejre Hamas.

Han siger ikke, hvor meget af Gazas territorium, Israel sigter mod at indtage.

– Befolkningen vil blive flyttet for at beskytte den, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den israelske premierminister siger desuden, at soldater ikke vil gå ind i Gaza, foretage angreb og så trække sig tilbage.

– Intentionen er det modsatte af det, lyder det.

Tidligere mandag har israelske medier skrevet, at det israelske sikkerhedskabinet havde godkendt en gradvis udvidelse af den militære offensiv mod Hamas i Gaza.

Det gjaldt medierne Kan og The Times of Israel, som citerede unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Tidligere lød det fra en embedsmand fra den israelske regering, at Israel ville tage kontrol med hele Gaza med den nyligt godkendte offensiv.

Israelske styrker har på nuværende tidspunkt kontrol over et område, der svarer til omtrent en tredjedel af Gaza. Her har Israel fordrevet befolkningen og bygget vagttårne og overvågningsposter.

Mandag lyder det desuden fra en embedsmand fra forsvaret, at distributionen af nødhjælp vil blive overført til private firmaer, og at nødhjælp vil blive delt ud i den sydlige del af Rafah, når offensiven begynder.

Tidligere er nødhjælpen i Gaza blevet distribueret af internationale nødhjælpsorganisationer og FN-organisationer.

Jan Egeland, som er generalsekretær i den norske organisation Flyktninghjelpen, beskylder mandag Israel for at ville militarisere nødhjælp til civile i Gaza.

– De (Israel, red.) vil manipulere og militarisere al nødhjælp til civile ved at tvinge os til at levere forsyninger gennem centraler designet af det israelske militær, så snart regeringen går med til at genåbne grænseovergange, skriver han på X.

Siden 2. marts har Israel blokeret for, at der kan komme nødhjælp ind i Gaza.

Det har fået hjælpeorganisationen Røde Kors til at advare om, at den humanitære indsats i Gaza er tæt på at kollapse.

Det var også i begyndelsen af marts, at den første fase af en aftalt våbenhvile mellem Israel og Hamas udløb.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte igen at sende bomber ned over Gaza fra luften 18. marts. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Reuters

Konservative Friedrich Merz lover mandag, at handle hurtigt for at reformere Europas største økonomi.

Det siger Merz mandag, dagen før at han ventes at blive officielt udpeget som Tysklands nye forbundskansler.

Merz, som leder CDU/CSU, har mandag sammen med ledere fra socialdemokratiske SPD underskrevet den koalitionsaftale, som udstikker retningen i de næste fire år for den nye tyske regering.

CDU/CSU og SPD sigter efter at genoplive den økonomiske vækst i Tyskland og fyre op under investeringer i landets forsvar.

– Fra i morgen vil I have en regering, som er fast besluttet på at rykke Tyskland fremad gennem reformer og investeringer, siger Merz.

Lars Klingbeil, som er leder af SPD’s gruppe i Forbundsdagen og står til at blive vicekansler, siger, at den kommende regering skal bidrage til at forme den nye verdensorden, ellers risikerer man at “blive formet af den”, lyder det.

Tidligere mandag offentliggjorde SPD partiets kommende ministre. Det var allerede blevet meldt ud, at Klingbeil skal være finansminister.

Forsvarsminister Boris Pistorius er den eneste nuværende minister, som beholder sit job i den nye regering.

Derudover bliver Bärbel Bas, der tidligere har stået i spidsen for Forbundsdagen, beskæftigelsesminister.

SPD fik med 16,4 procent af stemmerne det værste valgresultat i partiets historie ved valget i februar.

Til gengæld blev CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, det største parti i Forbundsdagen med 28,6 procent af stemmerne.

Det var i sidste uge, at SPD godkendte en koalitionsaftale med CDU/CSU og dermed banede vejen for en ny regering i Tyskland.

Både CDU/CSU og SPD har gentagne gange afvist at ville samarbejde med det fremadstormende højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD).

AfD blev det næststørste parti ved valget i februar.

Partiet har sagsøgt landets efterretningstjeneste, BfV. Det har en talsperson for partiet oplyst til nyhedsbureauet AFP mandag.

Det er sket, efter at efterretningstjenesten i sidste uge stemplede AfD som en højreekstremistisk organisation.

Reuters

Den fynske boligejer Gitta Ravn er blevet hædret med en pris for at have påpeget urimeligheder i forbindelse med sin boligskat. Det skriver DR.

Der er tale om en pris fra Den Georgbruunske Fond, som hædrer personer, der “har udvist en særlig civilcourage ved uegennyttigt at påpege eller belyse sociale, miljømæssige eller bureaukratiske urimeligheder”.

Med prisen følger 150.000 kroner og retten til at kalde sig en “sympatisk kværulant”.

DR har tidligere beskrevet, hvordan Gitta Ravn sidste år købte en nybygget ejendom i Odense på en tidligere erhvervsgrund, der var blevet udstykket til 14 private ejendomme.

Hun blev bedt om at betale grundskyld for et område, der var mere end ti gange så stort som hendes egen grund.

Hun kontaktede Vurderingsstyrelsen, som står for de nye ejendomsvurderinger.

Styrelsen forklarede, at Gitta Ravn havde fået skatteregningen for sine 13 naboer, og at hun selv måtte sørge for at hente pengene hos dem.

Helt konkret havde hun en regning på 54.000 kroner hængende på sig, da hun hæftede for sine 13 naboers grundskyld.

Derudover hæftede hun også for to regninger på over 33.000 kroner i 2024, skrev DR i oktober sidste år.

Siden er loven blevet lavet om, Odense Kommune sløjfede hendes gæld, og skattevæsenet har tilbagebetalt de penge, som hun har betalt for sine naboer.

Foruden mediernes opmærksomhed fik Gitta Ravns historie også politikernes opmærksomhed i forbindelse med det store fokus, der var i begyndelsen af sidste år på nye ejendomsvurderinger, der ramte skævt.

I forbindelse med modtagelsen af prisen siger Gitta Ravn mandag til DR, at det er vigtigt at fortælle politikerne om konsekvenserne, “når de laver love, hvor de ikke tænker sig om”.

En retssag mod en dansk rapper, der er tiltalt for trusler og besiddelse af våben, er blevet aflyst for anden gang.

Det oplyser Retten på Frederiksberg til Ritzau.

Der var planlagt et retsmøde tirsdag, som nu er blevet aflyst.

Sagen omhandler en episode, der fandt sted en martsmorgen sidste år.

Ifølge anklageskriftet trak han en kniv og truede en mand ud for legepladsen ved Skolen i Sydhavnen efter et skænderi.

Musikeren skulle efterfølgende have brugt kniven til at punktere dækket på modpartens bil.

Desuden er han tiltalt for at have overtrådt knivloven ved på offentligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål at være i besiddelse af den kniv, han truede sin modpart med.

Samtidig skulle han samme aften også have været i besiddelse af både en totenschlæger, der er en form for knippel, samt en kastestjerne og to macheter.

Ritzau er bekendt med rapperens identitet, men da der er nedlagt navneforbud i sagen, må han ikke identificeres.

Anklagemyndigheden ønsker fængselsstraf til rapperen for lovovertrædelserne.

Hans advokat havde ingen kommentarer til Ritzau. Hverken til, hvorfor retsmødet blev aflyst, eller hvordan den tiltalte forholder sig til anklagerne mod ham.

Oprindeligt skulle sagen have været for retten tilbage i november sidste år, men dengang måtte den aflyses på grund af sygdom hos et vidne. Det berettede Se og Hør, der var til stede i retten.

Der skal nu findes en ny dato.

Rekordmange turister strømmede til Spanien i årets første tre måneder.

I alt besøgte 17,1 millioner udenlandske turister landet fra januar til marts – det er en stigning på 5,7 procent sammenlignet med samme periode i 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til tal fra landets statistikbureau.

Størstedelen af turisterne kom fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Sidste år modtog det sydeuropæiske land ifølge AFP desuden rekordmange turister. 94 millioner besøgte landet, hvilket gjorde Spanien til det næstmest besøgte land i verden.

Blandt danske turister er Spanien ligeledes en særdeles populær destination.

Med knap en femtedel af danskernes rejser toppede landet i 2023 listen som det mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Det var 22. år i træk, at Spanien var feriefavorit. Det har tal fra Danmarks Statistik tidligere vist.

I de første tre måneder i 2025 steg udenlandske turisters forbrug med 7,2 procent til 23,5 milliarder euro – omkring 175,3 milliarder kroner. Det oplyser landets ministerium for turisme i en erklæring, skriver AFP.

Dertil var turistsektoren en af drivkræfterne bag Spaniens vækst på 3,2 procent i 2024. En vækst, der ifølge AFP lå langt over EU-gennemsnittet på én procent.

De mange turister har dog ikke kun vakt glæde i landet.

Blandt de lokale er der kommet en stigende modstand mod udviklingen i antallet af personer, der strømmer landet. De er blandt andet utilfredse med, at turismen er medvirkende til, at lejepriserne stiger.

I april gik hundredtusindvis af demonstranter på gaden i 40 spanske byer i protest over stigende husleje og mangel på billige boliger.

De mange turister samt tilstrømningen af migranter har givet landet et boligunderskud på 500.000 boliger. Det har Spaniens centralbank estimeret, skrev Reuters dengang.