Seneste nyheder

Det tyske parlament kan i sidste ende godt vælge en kansler uden absolut flertal i parlamentet.

Det siger Mads Jedzini, analytiker med speciale i Tyskland ved Tænketanken Europa.

Det lykkedes ikke Friedrich Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, i første omgang at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament tirsdag.

Mads Jedzini forklarer, at det tyske parlament nu har 14 dage til at afholde en anden valgrunde i forsøget at finde en ny kansler.

I anden valgrunde skal en kansler også vælges med absolut flertal.

– Hvis man inden for de 14 dage ikke lykkedes at vælge en kansler, så er der en tredje valgrunde, hvor det så er nok med et relativt flertal af stemmerne.

Mod forventning fik Friedrich Merz ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler ved første afstemning tirsdag.

Og det er en stor overraskelse, siger Tyskland-kenderen:

– Det er et stort chok og et stort nederlag for ham personligt. Jeg tror, at han havde regnet med et sikkert flertal. Han har et rimeligt solidt flertal i parlament og burde kunne få stemmer nok til at blive valgt i første omgang, siger Mads Jedzini.

Medicinproducenten Xellia Pharmaceuticals, der er ejet af Novo Holdings, vil gradvist over de kommende otte til ti år lukke sin produktion i Danmark ned til fordel for fabrikker i andre lande.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor selskabet dog slår fast, at der ikke vil være personalemæssige konsekvenser af beslutningen de første tre-fire år.

– Vi investerer i denne omfattende evaluerings- og omstillingsproces for at fremtidssikre vores forsyningskæde.

– Vi er nået frem til, at det nuværende setup desværre ikke er bæredygtigt i det lange løb, selv om vi har strakt os langt for at navigere i begrænsningerne og bevare den lokale produktion, siger Michael Kocher, der er administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Helt konkret består den danske produktion af en fabrik på Dalslandsgade på Amager, hvor der produceres antibiotika.

I første omgang er det produktionen af stoffet vancomycin, der flyttes væk fra Danmark. Det forventes, at den proces først er færdig i 2028.

Xellia har i dag mere end 1100 ansatte og produktion i tre lande. Foruden fabrikken i København har man også fabrikker i Ungarn og i Kina.

Forsvarsministeriet har besluttet at gennemføre et eksternt skærpet tilsyn med veteranområdet.

Det sker i form af en revisionsundersøgelse, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter Politiken har beskrevet, at en række veteraner og medarbejdere hos KFUM beretter om svigt og manglende faglig indsats på organisationens soldaterrekreationer.

Veteranerne fortjener “de bedst mulige rammer”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

– Det er helt afgørende, at de midler, vi afsætter til veteranområdet, kommer veteraner bedst muligt til gavn. Flere historier i medierne har skabt usikkerhed om det, og derfor igangsætter vi nu en revisionsundersøgelse, der skal omfatte både økonomisk og socialfaglig revision, siger forsvarsministeren.

KFUM’s Soldatermission har siden 1889 drevet soldaterhjem, hvor værnepligtige og soldater blandt andet kan købe et måltid.

I 2012 åbnede KFUM også de såkaldte soldaterrekreationer i Høvelte, Aalborg, Fredericia, Holstebro og Varde.

Formålet er at give veteraner adgang til en midlertidig bolig og yde hjælp til at gøre brug af Forsvarets behandlingstilbud.

Ifølge Politiken er “næsten alle” medarbejdere fra KFUM, som mediet har talt med, særdeles kritiske over for organisationen og behandlingen af veteranerne.

De beretter om svigt, en manglende faglig indsats, underbemanding, stresssygemeldinger og brud på en partnerskabsaftale, lyder det.

En aftale fra 2021 betød, at KFUM forpligtede sig til at forbedre hjælpen til veteranerne.

I perioden 2021-2024 blev der afsat 22,6 millioner kroner til organisationens arbejde på soldaterrekreationerne, har Politiken skrevet.

Af aftalen er rammerne for KFUM’s arbejde formuleret, og det fremgår, hvordan pengene til den faglige indsats skal bruges.

Desuden viser aktindsigter ifølge Politiken, at flere medarbejdere har klaget og forsøgt at advare KFUM’s ledelse og Veterancentret, som koordinerer støtten til veteranerne, om forholdene.

Forsvarsministeriet konstaterer blandt andet, at der fra flere sider stilles “spørgsmålstegn ved økonomistyringen”.

Efter et forløb på snart fem år, som har indebåret først hjemsendelse, siden anholdelse, sigtelse og varetægtsfængsling samt tiltale for at ende med påtaleopgivelse, har Lars Findsen indgået en aftale om at fratræde stillingen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Lars Findsen oplyser til Ritzau, at han og Forsvarsministeriet i begyndelsen af april har indgået en aftale, som indebærer, at han fra udgangen af august stopper som FE-chef.

Lars Findsen får en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre års løn samt en ekstraordinær pensionsindbetaling. Det løber sammenlagt op i et beløb på cirka 6,5 millioner kroner, fortæller Lars Findsen.

Regner man den løn med, som han får i perioden frem til fratrædelsen, hvor han er fritstillet, løber det alt i alt op i cirka 7,3 millioner kroner.

– Der er en lidt mærkelig følelse forbundet med det. For på det tidspunkt, hvor jeg blev hjemsendt, havde jeg været embedsmand i cirka 30 år. Det er da mærkeligt på den måde at sætte punktum for min tid i statens tjeneste, siger Lars Findsen.

Sagen om Findsen begyndte i august 2020, da han blev hjemsendt fra sin stilling som FE-chef efter kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

Under hjemsendelsen delte Findsen efter myndighedernes opfattelse strengt fortrolige oplysninger om det såkaldte kabelsamarbejde med forskellige personer, og han blev i december 2021 anholdt og fængslet.

Anklagemyndigheden rejste tiltale i sagen og ønskede at gennemføre en retssag med en betydelig grad af lukkethed i forhold til offentligheden. Blandt andet måtte ikke engang sagens anklageskrift komme frem i lyset.

Det afviste Højesteret dog at gå med til, og i november 2023 valgte anklagemyndigheden så at lade sagen falde. For når man ikke kunne føre den i lukkethed, så ville man hellere værne om de følsomme informationer ved at droppe sagen.

Lars Findsen fortæller tirsdag til Ritzau, at han under hele forløbet har fået udbetalt sin løn som FE-chef. Dog var der nogle knaster undervejs.

– I de 70 dage, hvor jeg sad fængslet, stoppede de lønnen. De sagde, at jeg var udeblevet ulovligt. Og frem til at sagen blev opgivet, har jeg fået indeholdt en tredjedel af lønnen, fortæller Lars Findsen.

De penge er imidlertid blevet udbetalt på bagkant.

I en skriftlig udtalelse, som Lars Findsen udsender i forbindelse med indgåelsen af fratrædelsesaftalen, siger han, at han også i fremtiden vil være optaget af at fremme Danmarks og dansk erhvervslivs interesser og sikkerhed.

Og så takker han de folk, som han har været chef for gennem årene:

– Tak til alle mine medarbejdere gennem tiden for jeres faglighed og beundringsværdige engagement i de for Danmark vigtige opgaver, vi har løst. Det har været en fornøjelse, lyder det i udtalelsen.

Den menneskelige udvikling på verdensplan oplever en hidtil uset opbremsning.

Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der er offentliggjort tirsdag.

Rapporten tager udgangspunkt i FN’s indeks for menneskelig udvikling, HDI, som er baseret på en række indikatorer, som omfatter sundhed, uddannelse og indkomst.

– I årtier har vi været på vej mod at opnå en meget høj menneskelig udvikling inden 2030, men opbremsningen udgør en reel trussel mod de globale fremskridt, lyder det fra den øverste chef i UNDP, Achim Steiner, i en pressemeddelelse.

Levevilkårene i verdens lande led et tilbageslag under coronapandemien, men kom fint tilbage igen i 2023 ifølge rapporten.

Den tilbagegang er tilsyneladende gået i stå.

Hvis den stagnerende udvikling i 2024 fortsætter, frygter UNDP, at 2030-milepælen for menneskelig udvikling forskydes med årtier.

– Det vil gøre vores verden mere usikker, mere splittet og mere sårbar over for økonomiske og miljømæssige kriser, tilføjer Achim Steiner.

Politiet vil tirsdag være ekstraordinært til stede ved Vejle Å i Vejle i forbindelse med efterforskningen af et drabsforsøg, der fandt sted i byen i slutningen af april.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på den sociale platform X.

– Det er ikke lykkedes at finde gerningsvåbnet, hvorfor vi nu forsøger at lede i Vejle Å, skriver Sydøstjyllands Politi.

Politiet vil tirsdag være til stede, hvor åen løber under Boulevarden i Vejle sammen med dykkere fra Forsvaret.

Undersøgelserne vil være afsluttet i løbet af tirsdagen, lyder det.

– Det er et relativt afgrænset område. Vi har en klar forventning om, at det kan klares inden for en dag, siger Torben Simonsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

Dykkerne i vandet leder konkret efter en kniv eller et andet form for stikvåben.

Det er politiets efterforskning af gerningsmandens formodede flugtrute, som gør, at opmærksomheden nu er rettet mod åen i Vejle.

– Det er ikke lykkedes os at tilvejebringe gerningsvåbnet endnu, ud fra de søgninger vi har foretaget – blandt andet med vores hundepatruljer.

– Så derfor prøver vi at se, om det eventuelt kunne være blevet smidt i åen af gerningsmanden, siger Torben Simonsen.

Det var en uoverensstemmelse mellem to mænd, der endte med, at den ene forsøgte at slå den anden ihjel i Vejle 23. april.

En 34-årig mand forsøgte ifølge politiet at stikke en 66-årig mand med en ukendt genstand på Ribegade. De to mænd kendte hinanden i forvejen, oplyste politiet.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad blev offeret stukket flere gange.

Efter overfaldet forlod den 34-årige mand gerningsstedet, men han blev kort tid efter anholdt af en patrulje.

Manden blev dagen efter varetægtsfængslet i fire uger.

Retten i Kolding mente dog ikke, at der var en begrundet mistanke mod manden for drabsforsøg. Han blev i stedet fængslet for grov vold. Han er dog fortsat sigtet for drabsforsøg.

Den 66-årige mand kom ikke alvorligt til skade, men politiets anklager vurderer altså, at den 34-årige havde til hensigt at dræbe.

Det lykkedes ikke Friedrich Merz i første omgang at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament.

Det skriver Reuters.

Mod forventningen fik han ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler.

Blot 310 af politikerne i parlamentet stemte for kanslerkandidaten, hvilket er seks for lidt.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kalder resultatet en “kæmpe forlegenhed” for Merz.

Mediet beskriver, hvordan der mandag aften blev afholdt en officiel afskedsceremoni for den afgående kansler, Olaf Scholz, men at han nu skal blive på posten, indtil en ny kansler er fundet.

Afstemningen kommer, efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Hvem, der ikke har stemt på Merz, er ikke en let sag for partiets top at opklare, for afstemningen foregår anonymt.

Forbundsdagen har nu 14 dage til at vælge Merz eller en anden kandidat til posten, skriver Spiegel.

Der ikke officielt meldt noget ud om, hvornår næste afstemning vil finde sted.

Flere tyske medier herunder Frankfurter Allgemeine skriver dog, at det højst sandsynligt ikke vil ske allerede i dag.

Derimod peger avisen på fredag som en mulighed baseret på oplysninger fra dets kilder.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne, og partiet blev det største i Forbundsdagen.

Det næststørste parti blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Den afgående forbundskansler, Olaf Scholz, og hans parti, SPD, fik 16,4 procent af stemmerne. Det var det værste valgresultat i partiets historie.

Arbejdernes Landsbank får inden længe 17.000 nye kunder. Det sker, når banken efter planen overtager PenSam Bank i løbet af tredje kvartal.

– Vi holder konstant et vågent øje med de muligheder, der er i bankmarkedet, og PenSam Bank er en veldrevet bank, som på mange måder passer godt til vores profil, siger Frank Mortensen, der er viceadministrerende direktør i Arbejdernes Landsbank.

PenSam Bank ejes af medlemmerne af PenSam Pension og FOA.

Banken, der har cirka 40 ansatte, vil blive en del af Arbejdernes Landsbanks privatkunde-setup.

Det har Torsten Fels, der er administrerende direktør i PenSam-koncernen, store forventninger til.

– Vi deler et naturligt værdifællesskab, og købet åbner nye muligheder for vores kunder i en bank, der også forstår dem og deres behov, siger han i en pressemeddelelse.

Hovedårsagen, til at PenSam har valgt at sælge sin bankmyndighed fra, er de øgede krav fra myndighedernes side, når det gælder bankdrift.

Samtidig har det vist sig, at der ikke er de store synergieffekter ved både at drive pensionsselskab og en bank.

Overtagelsen kræver, at konkurrencemyndighederne og Finanstilsynet siger god for den.

Købesummen er ikke oplyst.

Hamas er ikke interesseret i at snakke om våbenhvile, så længe “krigen om sult og udslettelse” fortsætter.

Det siger Basem Naim, der er en del af Hamas’ politiske gren og tidligere sundhedsminister i Gaza, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han opfordrede over for mediet det internationale samfund til at sætte pres på den israelske regering for at afslutte “forbrydelser med sult, tørst og drab” i Gaza.

Gaza har siden 2. marts været under en fuldstændig israelsk blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind.

Flere internationale organisationer har offentligt kritiseret blokaden og advaret mod en humanitær krise i Gaza som følge af manglen på nødhjælp.

Den online shoppingplatform Zalando lancerer et nyt loyalitetsprogram med navnet Zalando Plus i Danmark.

Det oplyser den tyske virksomhed til DetailWatch.

Zalando Plus findes allerede i ti europæiske lande og udrulles nu i tre yderligere lande, hvoraf Danmark er det ene.

Det er en kundeklub, som giver kunder mulighed for at optjene point gennem køb og andre aktiviteter.

Programmet er af Zalando-ledelsen udnævnt som én af fire faktorer, der skal løfte toplinjen i 2025, skriver DetailWatch.

Mie Bilberg, der er chefkonsulent i e-commerce og analytiker hos Dansk Industri, har over for DetailWatch kaldt det en offensiv rettet mod konkurrerende platforme som Boozt, Asos og Boohoo.

Hun kalder det “et supervåben”, som især Boozt har haft succes med.

– Her går Zalando ind og konkurrerer. Det må også være noget, som andre online modeforhandlere skal være opmærksomme på, for det kan lige pludselig rykke rundt på kunderne, har Mie Bilberg sagt til mediet.

Meldingen fra Zalando kommer tirsdag, hvor modegiganten også præsenterer kvartalsregnskab for årets første tre måneder.

Heri kalder Fabio Baum, der er direktør for Norden og Benelux hos Zalando, Danmark “et vigtigt marked”.

– Jeg er meget glad for i dag at kunne dele nyheden om, at vi nu lancerer vores loyalitetsprogram, Zalando Plus, som markerer en vigtig milepæl, lyder det.

Regnskabet viser, at bruttovarevolumen, som betegnes GMV, stiger med 6,5 procent til 3,5 milliarder euro. Det svarer til lidt over 26 milliarder kroner.

GMV dækker over den samlede handelsværdi af alle solgte varer af både Zalando selv og af tredjepartsforhandlere. Det viser den samlede økonomiske aktivitet på platformen.

Omsætningen stiger med 7,9 procent til 2,4 milliarder euro i første kvartal, viser regnskabet.

Resultatet før renter og skat ender på 46,7 millioner euro.

Væksten skyldes flere aktive kunder, som nu tæller 52,4 millioner, og som også i gennemsnit bestiller større ordrer.

Zalando har også haft et “vellykket udsalg ved sæsonafslutningen og en lovende start på forår/sommer-sæsonen”, lyder det.

Endnu en bankfusion kan snart blive en realitet i Danmark – nærmere bestemt på Fyn.

Her har Fynske Bank og Nordfyns Bank underskrevet en fusionsaftale, der skal skabe “Fyns stærkeste og mest attraktive bank”.

Det oplyser de i en fælles pressemeddelelse.

De to banker har tilsammen 19 filialer på Fyn og i Østjylland og agter på sigt at styrke deres fysiske tilstedeværelse.

De to banker vil fremover blive videreført under navnet Fynske Bank og får i første omgang hovedsæde i Odense, der hvor Fynske Bank i dag holder til.

På sigt er det dog tanken at flytte ind i et nyt, samlet hovedkontor.

Fynske Bank er i forvejen et resultat af en fusion i 2013 mellem Vestfyns Bank og Svendborg Sparekasse. Banken har i dag ti afdelinger på Fyn, på Langeland, i Trekantsområdet og i Aarhus.

Nordfyns Bank er en mere end 100 år gammel bank, som blev grundlagt i Bogense i 1897. Den har otte filialer på det nordlige Fyn og har både hovedsæde og et erhvervscenter i Odense.

Det forventes, at man via besparelser på it og i kraft af naturlig afgang blandt personalet på sigt kan reducere omkostningerne med 68 millioner kroner årligt.

Begge banker er børsnoterede. Fynske Bank er til dels ejet af Fonden for Fynske Bank, der sidder på 45 procent af aktierne og Sydbank, der ejer 15 procent.

Blandt Nordfyns Banks aktionærer finder man Sparekassen Sjælland-Fyn, der ejer mere end 20 procent af aktierne.

Når fusionen gennemføres, vil aktionærerne i Nordfyns Bank modtage 2,7 nye aktier i Fynske Bank, for hver aktie de ejer.

På den måde vil aktionærerne i Nordfyns Bank fremover eje 37 procent af det fusionerede pengeinstitut.

Fusionsaftalen skal vedtages af bankernes aktionærer og af konkurrencemyndighederne, før den kan træde i kraft.

Bestyrelserne i de to banker anbefaler enstemmigt aktionærerne at sige ja til aftalen.

På sigt er det forventningen, at opkøbet af tyrkiske Ekol International skal blive en god forretning for rederi- og transportselskabet DFDS, men sådan er det ikke lige nu.

Integrationen af det tyrkiske selskab betyder, at DFDS kommer ud af første kvartal med et driftsresultat på minus 117 millioner kroner.

Det er noget dårligere end det overskud på 200 millioner kroner, man opnåede i samme periode sidste år.

Torben Carlsen, der er administrerende direktør, er dog fortrøstningsfuld, når det gælder effekten af de initiativer, der er sat i gang for at forbedre driften.

– I marts begyndte indtjeningen at rettet sig efter eksekvering af en række turnaround-tiltag i løbet af kvartalet, siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal.

Forventningerne til 2025 er fortsat et driftsoverskud på én milliard kroner og en omsætningsvækst på omkring fem procent.

DFDS kalder selv 2025 for et “overgangsår” og nævner i regnskabsmeddelelsen selv et par punkter, hvor man forventer at se forbedrede tal i løbet af i år.

Det gælder blandt andet i Tyrkiet, hvor man er i fuld gang med at skære udgifterne til og lukke de dele af forretningen, der ikke er rentable.

Samtidig kigger man også på færgeforretningen i Middelhavet, hvor øget konkurrence også presser DFDS til at foretage ændringer.

Hvad angår den geopolitiske situation, så forventer DFDS her og nu ikke nogen positiv effekt af en mulig handelskrig.

Ikke så meget fordi selskabet bliver direkte påvirket af toldmure omkring USA, men mere fordi risikoen for afdæmpet vækst i Europa er blevet større.

Til gengæld kan selskabet på længere sigt måske profitere af, at europæiske virksomheder i højere grad vælger mere nærtliggende lande som Tyrkiet og Marokko, når de skal placere ny produktion.

DFDS blev stiftet under navnet Det Forenede Dampskibs-Selskab tilbage i 1866 af Carl Frederik Tietgen.

Selskabet har hovedkvarter i København, men driver færge. og transportruter i hele Europa.

DFDS har i dag sit fokus på transport af gods frem for persontransport, og blandt andet derfor solgte selskabet sidste år færgeruten København-Oslo fra.

Den drives nu af svenske Gotlandsbolaget under navnet Go Nordic.

Første kvartal er normalt lavsæson for vindmølleindustrien, og derfor havde analytikerne på forhånd også ventet et lille underskud hos den danske vindmølleproducent Vestas i første kvartal.

Men energikoncernen trodsede pessimismen og leverede et lille overskud efter skat på 5 millioner euro.

Overskuddet kom blandt andet i hus takket være en omsætning, der voksede fra 2,7 milliarder euro i samme kvartal sidste år til 3,5 milliarder euro i år.

Samtidig har Vestas vundet ordrer for sammenlagt 3,9 milliarder euro i kvartalet, hvor det sidste år blot blev til 2,2 milliarder euro.

Og kigger man i ordrebogen, ligger der sammenlagt bestillinger på henholdsvis turbiner og service for 69,8 milliarder euro. Det er 8,8 milliarder mere end på samme tidspunkt sidste år.

Vestas fastholder sine forventninger til det samlede regnskabsår, selv om selskabet er opmærksomt på, at den geopolitiske situation er blevet mere usikker.

– I serviceforretningen fortsætter vi med at gøre fremskridt i vores genoprettelsesplan, som løber frem til 2026. Vi er fortsat på sporet til at indfri vores forventninger til 2025, siger administrerende direktør Henrik Andersen.

Han fortæller i et interview med MarketWire, at Vestas efter hans mening “har gjort det “rigtige”.

– Vi er i gang med at eksekvere et stort år, hvor der er mange ting, der foregår omkring os.

– Så at komme ud af første kvartal og se, at vi følger vores plan, det er jeg superglad for, siger Henrik Andersen i interviewet.

Investorerne belønner Vestas for de opnåede resultater i første kvartal i år ved at sende aktien betragteligt op.

Tirsdag formiddag handles den til en kurs, der ligger 4,5 procent højere end dagen forinden. Det sker endda på trods af, at det samlede C25-indeks falder med 1,1 procent.

Ikke desto mindre ligger Vestas-aktien fortsat på et lavt niveau, når man kigger på de seneste års kursudvikling.

Aktien handles tirsdag i kurs 93, hvilket svarer til et fald på 50 procent hen over det seneste år.

Og den nuværende kurs er kun en tredjedel af, hvad aktien var værd, da den toppede i december 2020.

Syriens konstituerede præsident, Ahmed al-Sharaa, besøger onsdag Frankrig som det første europæiske land, siden magten i Syrien skiftede i december.

Her vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tage imod Ahmed al-Sharaa.

Under mødet vil Macron “gentage Frankrigs støtte til opbygningen af et nyt Syrien – et frit, stabilt og suverænt Syrien, der respekterer alle dele af det syriske samfund”, lyder det fra præsidenten.

– Det her møde er en del af Frankrigs historiske forpligtelse over for det syriske folk, som stræber efter fred og demokrati, lyder det videre.

Under mødet vil Macron videre understrege “sine krav til den syriske regering, der primært er stabiliseringen af regionen, inklusive Libanon, og kampen mod terrorisme”.

Macron inviterede først Syriens nye, konstituerede leder til at besøge Frankrig i februar.

Han gentog invitationen i marts, men gjorde den betinget af, at Syrien etablerer en inkluderende regering, som repræsenterer “alle dele af den civile befolkning”. Han beskrev desuden sine første forhandlinger med de konstituerede ledere af landet som “positive”.

Den 8. december sidste år rykkede islamistisk-ledede styrker ind i Damaskus og væltede præsident Bashar al-Assad.

Syriens nye styre har rødder i den jihadistiske bevægelse Al-Qaedas netværk.

Det har lovet et styre, der er for alle syrere, og det har gentagne gange svoret at beskytte alle religiøse grupper samt inkludere alle i det syriske samfund under overgangen mellem det tidligere og det nye Syrien.

Mange lande har sagt, at de vil følge med i det nye styres handlemåder, før de fjerner sanktioner mod landet helt.

Men sammenstød mellem landets sikkerhedsstyrker og støtter af den tidligere præsident Assad førte i marts til de værste blodsudgydelser i landet, siden præsidenten blev væltet i december.

1700 civile – primært alawitter – blev dræbt i sammenstødene.

Det har ført til bred fordømmelse internationalt.

AFP

Den amerikanske legetøjsgigant Mattel siger, at selskabet bliver nødt til at hæve priserne på nogle produkter i USA for at dække de øgede omkostninger, der har ramt som følge af ny toldpolitik.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Mattel står blandt andet bag barbiedukker og legetøjsbilerne Hot Wheels.

Det har hovedkvarter i El Segundo i delstaten Californien.

Selskabet er aktuelt i gang med at implementere en ny produktionsplan for at rykke noget af legetøjsproduktionen væk fra fabrikker i Kina, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, har pålagt varer fra Kina en told på 145 procent.

Selv om selskabet har fremskyndet den ny produktionsplan er det alligevel nødvendigt at møde omkostningerne med prisstigninger, “hvor det er nødvendigt”, lyder det ifølge AP.

I et digitalt møde med analytikere fortæller Mattels ledelse, at Kina på nuværende tidspunkt står for 40 procent af selskabets globale produktion.

Mattels plan er derfor, at fremstillingen af 500 produkter i år skal rykkes fra Kina til andre lande. Sidste år flyttede man produktionen af 280 produkter ud af landet.

De produkter, som er særligt populære, og som der derfor er stor efterspørgsmål på, vil Mattel producere på tværs af flere lande, lyder det.

Det står ikke klart, hvor store prisstigninger der vil blive tale om. Det fremgår heller ikke, hvilke eller hvor mange varer, der vil blive dyrere for kunder i USA.

Mattel siger dog ifølge AP, at 40 til 50 procent af legetøjet – efter prisstigningerne – vil koste 20 dollar eller mindre. 20 dollar svarer til 132 kroner.

– Den bredt sammensatte og fleksible forsyningskæde i globale kommercielle organisationer er en klar fordel for Mattel i denne tid præget af usikkerhed, siger Ynon Kreiz, som er administrerende direktør i Mattel, til mødet.

Også i marts udtalte Kreiz sig om den nye produktionsplan.

Her lød det ifølge Reuters, at en fabrik i Kina skal lukkes i løbet af 2025.

– Vi plejede at have fire fabrikker, som vi ejede i Kina. Ved slutningen af dette år vil vi være nede på en, sagde Ynon Kreiz.

Det har medført blandede reaktioner, at præsident Donald Trump vil indføre en told på 100 procent på alle film produceret uden for USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter at have talt med flere ledere af filmselskaber.

Flere af kilderne udtaler sig på betingelse af anonymitet.

En person sammenligner filmproduktion med bilproduktion, hvor forskellige dele som filmoptagelser og visuelle effekter færdiggøres rundt omkring i verden og derefter samles i USA.

Nogle kilder er usikre på, hvorvidt tolden kun vil gælde arbejde udført andetsteds, eller om den også gælder projekter, der finansieres i samarbejde med udenlandske investorer.

Trump har ikke offentliggjort flere detaljer om, hvordan en told vil blive implementeret, siden han præsenterede planen mandag.

Filmproduceren Todd Garner siger, at de foreslåede toldsatser kan have en utilsigtet hæmmende effekt på kreativiteten.

Han henviser til instruktøren Steven Spielbergs film om invasionen af Normandiet i Frankrig under Anden Verdenskrig, “Saving Private Ryan”.

– Hvordan ville du have lavet “Saving Private Ryan” i USA? I Shreveport?, siger Garner og henviser til en storby i Louisiana.

Skuespillernes primære fagforening, SAG-AFTRA, udsendte mandag en støttende udtalelse, efter at Trump havde præsenteret planen.

Fagforeningens administrerende direktør, Duncan Crabtree-Ireland, sagde, at fagforeningen støtter Trump-administrationens bestræbelser på at øge den indenlandske film-, tv- og streamingproduktion.

– Vi ser frem til at høre mere om detaljerne i den plan, som præsidenten har præsenteret, og til at fremme en dialog for at nå vores fælles mål, sagde han.

Trump sagde mandag til journalister, at han vil mødes med folk fra branchen for at sikre sig, at de kan lide idéen. Trump-administrationen oplyser, at der endnu ikke er truffet nogen beslutninger.

Hollywood får størstedelen af sine biografindtægter fra udlandet.

I 2024 kom omkring 70 procent af cirka 30 milliarder dollar i globalt billetsalg fra lande uden for USA og Canada, oplyser Daniel Loria, der er vicepræsident i organisationen Boxoffice Company.

Reuters

OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, skal fortsat drives som en nonprofit.

Planer om at ændre forretningsmodellen og drive firmaet med profit for øje droppes dermed.

Det meddelte Sam Altman, som er topchef i OpenAI, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– OpenAI er ikke en normal virksomhed og vil aldrig blive det, skriver Altman i en mail til medarbejderne.

Moderselskabet i OpenAI er nonprofit. Dets kommercielle datterselskab OpenAI Global tjener derimod penge.

– Vi har truffet beslutningen om at lade nonprofitorganisationen beholde styringen, siger han.

Det sker blandt andet, efter at selskabet har “haft drøftelser” med justitsmyndighederne i delstaterne Californien og Delaware, lyder det.

Forkæmpere for skærpet sikkerhed inden for kunstig intelligens har tidligere udtrykt bekymring over muligheden for at jagte et betydeligt overskud i en virksomhed som OpenAI.

Teknologien er så “magtfuld”, at det kan have konsekvenser, hvis ikke forretningen er under opsyn fra en bestyrelse, som agerer i samfundets interesse i stedet for i aktionærernes, har det lydt.

OpenAI blev grundlagt som en nonprofit i 2015. Senere oprettede man et udbyttegivende forretningsben, men med et loft. Det vil sige, at den må generere et begrænset overskud med det formål at tiltrække investorer.

Microsoft er blandt selskabets største investorer.

Den oprindelige struktur for selskabet var tæt på at bryde sammen i 2023, da bestyrelsen til manges overraskelse fyrede Altman. Det udløste dog utilfredshed blandt medarbejderne, og han blev derfor genansat.

Ifølge AFP blev investorer forskrækkede over den ustabilitet, der pludselig var opstået i selskabet, og de krævede derfor, at OpenAI i løbet af to år skulle gå over til at være kommercielt i stedet for nonprofit.

I USA kræves det, at delstaterne godkender sådanne ændringer.

I den nye plan for virksomheden skal den del af OpenAI, der genererer et kommercielt overskud, nu kunne gøre dette uden et loft, men den skal forblive under nonprofit-bestyrelsens opsyn.

– Vi tror på, at dette gør os i stand til at skabe hurtige og sikre fremskridt, og at lægge fantastisk AI-teknologi i hænderne på alle, siger Altman.

Elon Musk var med til at etablere OpenAI, men han forlod selskabet igen i 2019.

Han står bag et søgsmål mod selskabet. Søgsmålet har blandt andet til formål at blokere for OpenAI’s plan om ikke længere at være styret af nonprofitdelen af virksomheden.

Efter mandagens melding fra Sam Altman oplyser Musks advokat Marc Toberoff ifølge Reuters, at Musk holder fast i søgsmålet.

Sangeren Rihanna er gravid igen. Dermed venter hun baby nummer tre.

Den 37-årige sanger med det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty ankom i en grå bluse og en nederdel på vej til den glamourøse modefest Met Gala i New York, hvor babybulen var synlig.

Det bekræfter hendes partner, rapperen Asap Rocky, på den røde løber, hvor journalister ønsker ham tillykke.

– Tak, tak, tak. Jeg er glad for, at alle er glade på vores vegne, for vi er i hvert fald glade, siger han.

Met Gala finder sted natten til tirsdag dansk tid.

Der er endnu ingen meldinger om barnets køn.

Parret har i forvejen sønnerne RZA, der blev født i maj 2022, og Riot, der blev født i august 2023.

Rihanna afslørede i 2023 ligeledes sin graviditet på opsigtsvækkende vis, efter at hun havde optrådt i pausen under Super Bowl. Hun havde stramt tøj på, og man kunne se en lille bule.

Derefter bekræftede en repræsentant for Rihanna, at hun var gravid.

Hun deltog senere samme år ved Met Gala, inden hun fødte i august.

Det er ikke usædvanligt, at der offentliggøres graviditeter ved Met Gala. Den pensionerede tennisstjerne Serena Williams og modellen Karlie Kloss afslørede deres graviditeter ved begivenheden i 2023.

Met Gala finder sted hvert år i maj og er et velgørenhedsarrangement, der markerer åbningen af museets årlige modeudstilling.

Temaet i årets udstilling er “Superfine: Tailoring Black Style”. Gæsterne er ifølge magasinet Elle således blevet bedt om at iføre sig skræddersyet tøj som kjoler eller jakkesæt.

Mange gæster har fortolket det klassiske jakkesæt fra forskellige årtier, heriblandt værterne, racerkører Lewis Hamilton og skuespiller Colman Domingo.

AFP

Alle fire lufthavne i Moskva er genåbnet efter at have været lukket natten til tirsdag.

Det oplyser Rosaviatsia, der overvåger Ruslands flytrafik, ifølge Reuters.

Det drejede sig om lufthavnene Vnukovo, Domodedovo, Zjukovskij og Sjeremetjevo.

De var lukket, fordi ukrainske droner angiveligt blev skudt ned på vej til den russiske hovedstad. Det meldte byens borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram, mandag aften.

Mindst 19 ukrainske droner var på vej mod Moskva “fra forskellige retninger”, da de blev skudt ned, lød det fra borgmesteren.

Ifølge Reuters’ oplysninger faldt der efterfølgende vragrester fra ødelagte droner ned på en af de vigtigste motorveje i byen. Der har ikke været nogen meldinger om skader eller tilskadekomne.

Reuters skrev, at alle lufthavne i byen var lukket.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev, at der også blev indført midlertidige begrænsninger i lufthavnene Kaluga, Stalingrad, Saratov og Kurumotj. Det er uklart, om de er ophævet.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentarer fra Ukraine om det formodede angreb.

Landet har tidligere sagt, at droneangrebene har til formål at ødelægge russisk infrastruktur, der spiller en afgørende rolle i Ruslands indsats i krigen. Videre har Ukraine sagt, at angrebene er en reaktion på Ruslands angreb på ukrainsk territorium.

Det var anden nat i træk, at Ukraine sender droner til Moskva. Mandag blev fire droner ødelagt på vej til Moskva, skriver Reuters.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Siden har Ukraine iværksat flere droneangreb på Moskva. Det største angreb fandt ifølge Reuters sted i marts og dræbte tre mennesker.

USA’s uddannelsesministerium har mandag oplyst til Harvard University, at ministeriet indefryser milliarder af dollar i blandt andet forskningsbevillinger til universitetet.

Det melder en unavngiven embedsmand i ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters. Meldingen er således ikke officielt bekræftet.

Støtten vil være indefrosset, indtil det prestigefulde universitet går med til en række krav fra landets præsident Donald Trumps administration, lyder det ifølge kilden.

– Trump-administrationen vil ikke se passivt til, mens penge fra skatteborgere bliver brugt på at støtte universiteter, der har tolereret antisemitisme, eller som støtter racistisk politik, siger embedsmanden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke krav fra administrationen der er tale om.

Hvor stort det samlede beløb, der angiveligt vil blive indfrosset, er, står heller ikke klart.

Harvard er et privat universitet, som ligger i Cambridge nær Boston i delstaten Massachusetts i USA.

Universitetet har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Uddannelsesministeriet har allerede indefrosset omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til universitetet. Det svarer til 14,5 milliarder danske kroner.

Samtidig har det igangsat en officiel gennemgang af de i alt knap ni milliarder dollar – omkring 60 milliarder kroner – som Harvard får i støtte.

Det er blandt andet sket, fordi regeringen ikke mener, at Harvard University gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme. Trumps administration har krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I sidste uge sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Harvard University har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Efter indefrysning af de 2,2 milliarder i føderal støtte har Harvard desuden lagt sag an mod administrationen.