Seneste nyheder

Canada er ikke til salg.

Sådan var beskeden fra den canadiske premierminister, Mark Carney, til USA’s præsident, Donald Trump, under et møde i Det Hvide Hus tirsdag.

Carney henviste til Trumps erfaring fra ejendomsbranchen og sagde, at “nogle steder aldrig er til salg”.

Inden da havde Trump tilkendegivet, at han stadig er interesseret i at gøre Canada til den 51. amerikanske delstat.

Men den amerikanske præsident anerkendte også – efter canadiske afvisninger – at der skal “to til en tango”.

På længere sigt vil Trump dog ikke afvise, at det kan lade sig gøre at gøre Canada til amerikansk territorium.

– Man skal aldrig sige aldrig, sagde Trump.

Mark Carney og hans parti, Det Liberale Parti, vandt parlamentsvalget i Canada for en uge siden.

Få dage senere sagde Carney, at han ville mødes med Trump for at tale om blandt andet det økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold mellem de to nationer.

Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Søndag blev Donald Trump i et interview med NBC News spurgt, om han kunne finde på at anvende militær magt i Canada.

Til det svarede han, at han aldrig tror, at USA vil nå til det punkt med Canada.

Men Canada er ikke det eneste land, som Trump har ytret ønske om at overtage. Også Grønland har fanget præsidentens opmærksomhed.

Og her ville han over for NBC News ikke på samme måde afvise, at bruge militær magt for at opnå sit ønske.

– Det kunne ske. Noget kunne ske med Grønland. Jeg vil være ærlig – vi har brug for det af hensyn til national og international sikkerhed. Men jeg tror, at det er meget usandsynligt, sagde han.

Makroøkonomisk usikkerhed får den danske producent af høreapparater Demant til at nedjustere sine forventninger til resten af 2025.

Hvor selskabet tidligere forventede en organisk vækst på mellem tre og syv procent, forventer det nu en organisk vækst på mellem en og fem procent.

Det skriver Demant i en selskabsmeddelelse i forbindelse med regnskabet for første kvartal tirsdag eftermiddag.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

– I første kvartal påvirkede den makroøkonomiske usikkerhed høreapparatmarkedet negativt, og i særdeleshed det amerikanske marked, siger Søren Nielsen, som er topchef i Demant, i meddelelsen.

– Når vi ser på resten af året, forventer vi nu, at markedet udvikler sig svagere end normalt, og derudover forventer vi at se en effekt af de seneste valutakursudviklinger, lyder det videre.

Nu venter Demant, at det globale marked for høreapparater vil vokse to til fire procent i 2025 mod tidligere forventet fire til seks procent.

Det sker, efter at væksten i USA har været lavere end forventet i første kvartal, lyder det.

Demant skønner, at stykvæksten for salget af høreapparater i Nordamerika var på minus tre procent i første kvartal.

– I modsætning til forventningerne og efter flere perioder med stærk vækst førte den økonomiske usikkerhed hos forbrugerne til negativ vækst på det kommercielle marked i USA – både i segmentet for egenbetaling og i managed care-segmentet, skriver Demant.

I samme omgang nedjusterer Demant sine forventninger til driftsresultatet til 4,1 til 4,5 milliarder kroner fra intervallet 4,5 til 4,9 milliarder kroner.

I første kvartal har Demant haft en omsætning på 5,6 milliarder kroner. Det svarer til en organisk vækst på nul procent.

Smykkeselskabet Pandora fastholder sine forventninger til 2025, mens selskabet samtidig noterer sig, at den makroøkonomiske usikkerhed er forhøjet.

Det skriver Pandora i forbindelse med sit regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Selskabet forventer dermed fortsat, at den organiske vækst vil lande på mellem syv og otte procent for året.

I første kvartal har Pandora omsat for 7,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en organisk vækst på syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

På bundlinjen har selskabet tjent 1,1 milliard kroner i årets tre første måneder. Det er omtrent 14 procent mere end i første kvartal i 2024.

Selskabets topchef, Alexander Lacik, glæder sig over Pandoras start på året, når man ser på den usikkerhed, der har været i omverdenen.

– Vi kan ikke kontrollere eksterne faktorer, men vi kan kontrollere, hvordan vi eksekverer på en allerede gennemprøvet strategi, som får vores virksomhed til at vokse, siger han i en kommentar til regnskabet.

Pandora skriver desuden i forbindelse med regnskabet, at selskabet aktivt forbereder adskillige scenarier i relation til amerikanske toldsatser.

Det vil meddele yderligere, når den potentielle betydning for forventninger til 2025 og mål for 2026 bliver mere tydelig.

Tirsdag lyder det desuden fra Pandora, at selskabet har nedjusteret sin forventning til overskudsgraden i 2025 med et halvt procentpoint til omkring 24 procent.

Overskudsgraden fortæller, hvor stor en del af en virksomheds omsætning, der ender som overskud.

Pandora er blandt de danske selskaber, som ifølge analytikere bliver ramt hårdest af amerikansk told på importerede varer.

Smykkeselskabet har produktion i Thailand og sælger en stor del af dets varer i USA.

Da den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede en lang række nye toldsatser i begyndelsen af april, lå tolden på varer fra Thailand på 36 procent.

Siden har Trump dog sat størstedelen af toldsatserne på pause i 90 dage, men han fastholdte en basistold på ti procent.

Pandora har tidligere meddelt, at de annoncerede toldsatser vil påvirke selskabets resultat negativt med 1,2 milliarder kroner før skat.

Socialdemokratiet vil have undersøgt atomkraftens muligheder og konsekvenser i Danmark.

Det fortæller partiets klima- og energiordfører Jesper Petersen, efter at hans formand og statsminister Mette Frederiksen tirsdag åbnede for at tillade teknologien.

Både ordfører og statsminister påpeger dog, at partiet ser vind- og solenergi som den bedste vej frem.

– Jeg synes, at den seriøse måde at gå frem her er at starte med at analysere, hvad det faktisk vil indebære, hvis man ophæver forbuddet – velvidende at vi ikke nu og her skal producere a-kraft i danmark , siger Jesper Petersen.

En sådan undersøgelse skal også klarlægge, hvilke omkostninger det vil føre med sig bare at ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark.

Atomkraft har længe været decideret forbudt i Danmark.

Siden 1985 har der været lovgivet mod at bruge teknologien i Danmarks energiplanlægning, og det er ikke tilladt at tilslutte energi fra kernekraft til det danske elnet.

Den seneste tid har debatten om atomkraft dog rykket sig.

Hvor det for årtier siden drejede sig om frygt for radioaktive katastrofer, handler debatten nu om teknologiens rentabilitet, tempo og tilpasning til det danske energisystem.

Socialdemokratiet mener stadig, at det kan være en blindgyde i den grønne omstilling.

– Det kan godt være, at vi skal det på et tidspunkt, men statsministeren understreger, at sol- og vindenergi er de billigste og bedste kilder til udbygning af grøn energi i Danmark nu, og at atomkraft vil tage utrolig lang tid at få, siger Jesper Petersen.

Liberal Alliance har længe argumenteret for at fjerne forbuddet og undersøge, hvorvidt atomkraft vil være fornuftigt i Danmark.

Partiet har hertil foreslået en såkaldt Niels Bohr-kommission, der skal klarlægge teknologiens potentiale i Danmark.

I sidste uge meldte både Moderaterne og Venstre sig interesserede i at fjerne forbuddet.

Og tirsdag imødekommer Mette Frederiksen forslaget.

Direkte adspurgt, om hun er klar til at kigge på en lempelse af forbuddet mod atomkraft, svarer hun bekræftende:

– Ja, jeg synes, vi skal se på det med åbne øjne. Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi er afhængige af russisk gas, siger Mette Frederiksen til pressen.

Det er nye toner fra landets statsminister, der hidtil har argumenteret imod teknologien.

På klimatopmødet COP28 i Dubai i 2023 sagde hun til Ritzau, at der ingen danske planer var om atomkraft, og at man burde satse på de danske styrkepositioner indenfor vind- og solenergi.

– Jeg synes, det er helt utrolig vigtigt, at verden satser på den vedvarende energi, som er den reneste energiform, og som mange steder vil kunne opføres hurtigere end atomkraft .

I andet forsøg og efter et politisk drama får konservative Friedrich Merz opbakning fra Forbundsdagen til at blive forbundskansler i Tyskland.

Det står klart tirsdag eftermiddag efter en afstemning i Forbundsdagen, hvor 325 parlamentsmedlemmer stemte for den 69-årige tysker.

– Fru formand, jeg takker for tilliden, og jeg accepterer valget, sagde Merz til formanden for Forbundsdagen, Julia Klöckner, der kort forinden havde offentliggjort resultatet af afstemningen.

Tidligere på dagen gik det til stor overraskelse galt for Merz, da han tabte en kanslerafstemning i Forbundsdagen.

Her manglede han seks stemmer for at nå op på de nødvendige 316 stemmer.

Den første afstemning anses for at være et både pinligt og historisk nederlag for Merz.

Aldrig før er det sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter at koalitionsforhandlingerne var på plads, skriver Spiegel. Merz skal nu stå i spidsen for en koalition bestående af konservative CDU/CSU og socialdemokratiske SPD.

Den kan tilsammen mønstre 328 parlamentsmedlemmer. Dermed manglede i anden runde tre ja-stemmer, hvis der skulle have været fuldt hus blandt koalitionspartierne.

Afstemningen var hemmelig.

Omtrent en halv time efter at afstemningen havde fundet sted, blev Friedrich Merz formelt nomineret som kansler ved en kort ceremoni hos den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier.

Det skete i Schloss Bellevue i Berlin, hvor præsidenten holder til. Embedsboligen ligger kun et stenkast fra Forbundsdagen.

Herefter vender Merz tilbage til den historiske rigsdagsbygning for at aflægge ed og blive den tiende tyske forbundskansler siden afslutningen af Anden Verdenskrig, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik konservative CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne.

Næststørst blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser på muligheden for at lempe reglerne for forbuddet af atomkraft i Danmark med “åbne øjne”.

Det svarer hun, direkte adspurgt på om hun er klar til at kigge på en lempelse af forbuddet mod atomkraft.

– Ja, jeg synes, vi skal se på det med åbne øjne. Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi er afhængige af russisk gas, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren forklarer, at “der er danske virksomheder, der er i gang med at se, om man kan lave nye typer af atomkraft på forskellig vis”.

– Det synes jeg ikke, vi skal stille os imod på nogen måde, siger hun.

Statsministeren fastslår dog, at vi ikke har haft atomkraft i Danmark, og at det “tager mange år at bygge, foruden de udfordringer der er omkring affaldet”.

Hun fremhæver desuden behovet for at styrke vedvarende energi ved at sætte endnu flere havvindmøller op.

Mette Frederiksen fastslår, at hun “intet problem” har med, at andre lande har atomkraft.

– Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi importerer olie og gas fra Putin, lyder det.

Atomkraft har i 40 år været forbudt territorie i Danmark.

Folketinget vedtog i 1985, at teknologien ikke måtte indgå i den danske energiplanlægning.

De to øvrige regeringspartier, Moderaterne og Venstre, meldte sig i april klar til at afskaffe forbuddet mod atomkraft i Danmark.

Blå partier som Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti er også tilhængere af at afskaffe forbuddet.

De Konservatives partiformand, Mona Juul, mener, at virksomhederne, der udvikler og tester mulig atomkraft, har brug for et mere klart svar.

– Vi kan ikke bruge, at man ser åbent på noget eller er optimistisk. Vi har behov for en mere klar melding.

– Der er behov for at fjerne forbuddet, så det er muligt at teste og udvikle atomkraft i Danmark, siger Mona Juul.

Ritzau forsøger at få uddybet hos Socialdemokratiets energiordfører, Jesper Petersen, om Mette Frederiksens melding betyder, at partiet støtter at afskaffe forbuddet.

Socialdemokratiet har historisk set været imod atomkraft på dansk grund.

Personligt har Mette Frederiksen ved tidligere lejligheder sagt, at Danmark ikke bør arbejde for at fremme atomkraft.

Hun har i stedet fremhævet, at verden skal satse på vedvarende energikilder som vind- og solenergi.

Fodboldklubben Esbjerg fB skal have ny træner forud for næste sæson. Cheftræner Lars “Lungi” Sørensen stopper som cheftræner, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Han har selv taget beslutningen om at sige op, skriver klubben.

“Lungi” tiltrådte som cheftræner i marts 2023, da holdet rodede rundt i 2. division, men det lykkedes ham at få holdet op i 1. division.

Her vil holdet også være at finde, når næste sæson skydes i gang. Det ligger fast, selv om der resterer tre kampe af sæsonen.

– Jeg har grundlæggende løst de opgaver, jeg er blevet stillet i forhold til at sikre en oprykning fra 2. division og dernæst etablere holdet i NordicBet Ligaen, og derfor mener jeg, timingen er rigtig til at give stafetten videre, siger træneren i pressemeddelelsen.

Indien og Storbritannien, som er verdens femte- og sjettestørste økonomi, er tirsdag blevet enige om en frihandelsaftale.

Aftalen anses for at være den hidtil mest betydningsfulde for den britiske regering efter brexit.

Den er kommet i hus efter tre år med forhandlinger.

Målet er blandt andet at øge handlen mellem de to lande med omtrent 225 milliarder kroner i 2040.

Det skal landene gøre gennem lettere adgang til hinandens markeder og færre handelsrestriktioner.

Blandt andet sænkes toldsatser på produkter som whisky samt lam, laks, chokolade og kiks.

For eksempel sænkes toldsatsen på whisky og gin i første omgang fra 150 procent til 75 procent og senere ned til 40 procent, skriver Sky News.

Derudover vil det også gælde en række avancerede fremstillingsdele til produktion, der ikke er yderligere præciseret.

Indien vil sænke tolden til 90 procent på importerede varer fra Storbritannien, hvoraf 85 procent vil blive toldfrie inden for et årti, skriver Sky News.

– Disse skelsættende aftaler vil øge dybden af vores strategiske partnerskab og være en katalysator for handel, investeringer, vækst, jobskabelse og innovation i begge vores økonomier, siger den indiske premierminister, Narendra Modi.

Toldkaos og uro på verdensmarkederne på grund af amerikansk told har sat skub i forhandlingerne mellem Indien og Storbritannien.

– Vi er nu i en ny tid i forhold til handel og økonomi. Det har betydning for, at vi skal gå længere og hurtigere for at styrke Storbritanniens økonomi, siger den britiske premierminister, Keir Starmer.

En potentiel frihandelsaftale mellem Storbritannien og Indien kom første gang på bordet i januar 2022. Det blev et symbol på et britisk håb om uafhængig handelspolitik efter brexit.

Men skiftende premierministre i Storbritannien har været med til at forhale processen.

Reuters

En 30-årig mand er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Ifølge Østjyllands Politi sad han en decembernat sidste år bag rattet i en bil, da han kørte en 24-årig kvinde ihjel.

Hun kom kørende på cykel, da hun og en 23-årig mandlig cyklist blev ramt af en bil på hjørnet af Hasle Ringvej og Paludan Müllers Vej i Aarhus.

Ulykken skete 8. december 2024 omkring klokken 02.55 og efterlod i første omgang kvinden i kritisk tilstand og med alvorlige skader.

Dagen efter afgik hun ved døden.

Den 30-årige fører af bilen havde ifølge anklageskriftet en promille på over 0,5. Desuden havde han indtaget det bevidsthedspåvirkende stof THC, som er det aktive og ulovlige stof i cannabis.

Derfor er han tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Stoffet THC er klassificeret som “farlig for trafiksikkerheden.” Den 30-årige havde ikke recept på stoffet, og værdien i hans blod oversteg bagatelgrænsen for stoffet.

Den 30-årige bilist er derudover anklaget for at “tilsidesætte væsentlige hensyn til trafiksikkerheden”.

Det er han ved blandt andet at køre overfor rødt i krydset, hvor ulykken skete, og ikke mindst ved ifølge anklageskriftet at være skyld i den 24-årige kvindes død.

Efter at have påkørt de to unge cyklister kørte den 30-årige ifølge anklageskriftet videre ad Hasle Ringvej og frem for rødt lys i krydset ved Hasle Ringvej og Viborgvej, hvor han påkørte en stander til lyssignalet.

Derfor er han også tiltalt for at have undladt at hjælpe nogen i livsfare.

Anklagemyndigheden kræver, at den 30-årige mand idømmes en fængselsstraf, får frakendt kørekortet, og at personbilen bliver konfiskeret.

Det fremgår ikke, hvordan den 30-årige forholder sig til tiltalen, eller hvornår sagen skal for retten.

Det tyske parlament skal stemme endnu engang om kanslerposten tirsdag. Det oplyser lederen af det socialdemokratiske parti SPD, Lars Klingbeil, til Reuters.

Afstemningen vil ifølge mediet allerede finde sted klokken 15.15.

Også gruppelederen for den konservative union CDU og CSU, Jens Spahn, bekræfter over for mediet Frankfurter Allgemeine, at endnu en afstemning snart vil finde sted.

Ved dagens første afstemning lykkedes det ikke kanslerkandidaten Friedrich Merz at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament.

Mod forventning fik han ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler.

Blot 310 af politikerne i parlamentet stemte for kanslerkandidaten, hvilket er seks for lidt.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kaldte resultatet af første afstemning en “kæmpe ydmygelse” for Merz.

Afstemningen kommer, dagen efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Selve afstemningen foregår anonymt, så derfor er det uvist, hvilke politikere, der er gået mod partitoppen.

Lokalpolitiker i Næstved Kommune Ghita Nelander (DF) frifindes i en sag om ærekrænkelser og injurier, hvor hun var blevet stævnet af museumsdirektøren ved Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen.

Det oplyser Københavns Byret tirsdag på sin hjemmeside.

Museumsdirektøren stævnede i 2023 politikeren fra Dansk Folkeparti for at have henvendt sig til Næstved Kommune efter at have modtaget en række anonyme henvendelser fra borgere, der berettede om dårligt arbejdsmiljø og mulig økonomisk berigelse.

Henvendelserne indeholdt kritik af forholdene på Museum Sydøstdanmark, hvor Keld Møller Hansen er direktør.

Ghita Nelander valgte at bringe oplysningerne videre på et lukket møde med kommunale embedsfolk – og understregede ifølge sin egen forklaring, at der var tale om udokumenterede påstande.

– Jeg har en følelse af, at jeg har opfyldt min pligt som politiker, når borgerne rejser bekymringer om nogle ting. Det er ikke første gang, jeg har rejst noget på baggrund af nogle henvendelser, sagde Ghita Nelander dengang til TV2 Øst.

Næstved Kommune udarbejdede et notat og sendte det videre til museets bestyrelse.

Kort efter stævnede Keld Møller Hansen politikeren med henvisning til straffelovens paragraf 267 og paragraf 268, hvor han hævdede, at Ghita Nelander krænkede hans ære og omdømme.

Men Københavns Byret giver ham altså ikke medhold i sagen.

I domsafsigelsen fremgår det, at 12 ud af 15 udsagn ikke har et indhold, der er egnet til at krænke Keld Møller Hansens ære, og han kan derfor ikke anses som forurettet i sagen.

De sidste tre udsagn om ærekrænkelser kunne knyttes direkte til Keld Møller Hansen, men retten vurderede, at Ghita Nelander handlede i god tro på baggrund af borgerhenvendelser i en sag af samfundsmæssig interesse.

Ghita Nelanders advokat, Eva Persson, er tilfreds med rettens beslutning om at frifinde DF-politikeren.

– Det ville være bekymrende for vores demokrati og retssikkerhed, hvis hun var blevet dømt. For hvis ikke man kan gå videre med denne her slags ting som politiker, så er det ikke muligt at gøre sit job, lyder det fra Eva Persson.

Ghita Nelander, der tidligere har været blandt partitoppen i Nye Borgerlige, har været medlem af Dansk Folkeparti siden august sidste år.

Hun har siddet i byrådet i Næstved Kommune siden 2014 og har været regionsrådsmedlem i Region Sjælland siden 2022.

Keld Møller Hansens advokat, Dan Stampe-Terkelsen, hævder, at afgørelsen kan få en negativ udvikling, når det kommer til politikeres magt.

– Vi er ikke enige i kendelsen. Jeg mener, det kan få den konsekvens, at politikere i for høj grad kan viderebringe ting uden at undersøge eller forholde sig til, hvor oplysningerne stammer fra.

– Det, vil jeg mene, er en lettere problematisk udvikling, siger Dan Stampe-Terkelsen.

Der ligger ingen forbrydelse bag, at to personer blev fundet døde på et bosted på Jupitervej i Fredericia 3. april.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse godt en måned efter dødsfaldene.

Da der ifølge politiet ikke er sket noget strafbart, afsluttes dele af efterforskningen, oplyser vicepolitiinspektør Torben Simonsen uden at gå nærmere i detaljer.

– Sagen er stadig under efterforskning, da dødsårsagen ikke er endelig klarlagt, men der er ikke fundet tegn på, at strafbare forhold har været årsag til dødsfaldene, siger han i pressemeddelelsen.

De afdøde var ifølge tvSyd to mænd på 24 og 26 år.

Fredericia Dagblad og tvSyd skrev torsdag den 3. april, at der var afspærret på en adresse på Jupitervej, hvor Nova Støttecenter ligger.

Det er et specialiseret tilbud til unge med autisme samt for unge med udviklingshæmning, og de to afdøde var ifølge medierne beboere på centret.

Politiet fik om formiddagen anmeldelsen om de to personer, og da det ikke umiddelbart stod klart, hvad de to var døde af, blev det betegnet som mistænkelige dødsfald.

Det betyder konkret, at politiet efterforsker sagen som drab for at sikre, at eventuelle spor ikke går tabt. Ved 18-tiden den 3. april var undersøgelserne på stedet overstået.

– Der er ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved dødsfaldene, men efterforskningen er ikke endeligt afsluttet, skrev Sydøstjyllands Politi på X.

Den følgende dag advarede politikredsen offentligt om, at et farligt narkotisk stof kunne være i omløb. Advarslen kom, fordi politiet på centret havde fundet såkaldte frimærker med narkotika.

De bestod til dels af et opioid, som angiveligt var “et meget potent stof i fentanylklassen”, lød det, og særligt mennesker i misbrugsmiljøet blev advaret om risikoen.

Det fremgår af tirsdagens meddelelse fra politiet ikke, om de to afdøde personer menes at have mistet livet som følge af narkotika, eller hvad dødsårsagen ellers måtte være.

Efter dødsfaldene blev det meldt ud, at Fredericia Kommune ville tilbyde krisehjælp til både medarbejdere og beboere på støttecentret.

For tredje dag i træk har der været flere angreb i byen Port Sudan. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Tirsdag har droneangreb ramt lufthavnen i den sudanesiske by ved Det Røde Hav, oplyser en embedsmand for lufthavnen til AFP.

En anden drone har ifølge nyhedsbureauet angrebet et brændstofdepot nær havnen i den tætbefolkede by, hvor FN, hjælpeorganisationer og hundredtusindvis af mennesker på flugt holder til.

Massive søjler af røg vælter op fra Sudans vigtigste brændstoflagre nær havnen og lufthavnen, siger et vidne til Reuters.

Port Sudan er den vigtigste base for nødhjælpsarbejdet i Sudan, der ligger syd for Egypten.

Ødelæggelsen af brændstofanlæg og skader på lufthavnen og havnen i Port Sudan risikerer at gøre den humanitære krise i Sudan endnu værre.

Næsten al humanitær hjælp kommer ind i Sudan via Port Sudan, skriver AFP.

Lige nu er der kritisk brug for humanitær hjælp i det krigshærgede land, som blandt andet er ramt af hungersnød.

I over to år har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) udkæmpet en blodig krig mod den sudanesiske hær.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet, fordrevet 13 millioner mennesker og skabt verdens største sult- og fordrivelseskrise.

Udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning for den økonomiske vækst, Danmark oplever i disse år.

Men antallet betyder noget, når det kommer til udlændinge i Danmark.

Det bedyrer statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen.

– Det er selvfølgelig positivt, at nogle vil bidrage til Danmark, men også hvad angår udenlandsk arbejdskraft, betyder antal noget. Især dem fra Nordafrika og Mellemøsten, siger statsministeren.

Regeringen står foran en ny politisk indsats om udenlandsk arbejdskraft.

Hvor regeringspartiet Moderaterne kalder på en større tilkomst af internationale arbejdstagere, er Socialdemokraterne optaget af at kontrollere mængden.

– En del af dem, der er kommet hertil den seneste tid, er kommet for at arbejde i sundhedsvæsnet, uden at efterspørgslen er kommet med, siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at man bør glæde sig over, at flere rejser til Danmark for at arbejde eller studere.

Men for mange udlændinge i Danmark kan give udfordringer, og regeringen er da også blevet kritiseret af højrefløjen for, at antallet af udlændinge fra Menapt-landene er steget under Mette Frederiksens tid.

Kategorien favner Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.

Det vil statsministeren adressere.

– Derfor strammer vi reglerne op, så der er en sammenhæng mellem, hvor mange vi har brug for, og hvor mange der kommer.

Statsministeren bebuder, at udenlandsk arbejdskraft helst skal komme fra ligesindede lande.

– Vi skal i fremtiden i vores øjne i højere grad orientere os mod lande, med hvem vi deler et interessefællesskab, og lande vi handler med, når det handler om udenlandsk arbejdskraft, siger hun.

Udenlandsk arbejdskraft er central for den vækst, dansk økonomi oplever i disse år. I 2024 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 361 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) ifølge en opgørelse fra Dansk Erhverv.

Beløbet svarer til omkring 12 procent af bnp sidste år.

I regeringen har ældreminister Mette Kierkgaard (M) varslet, at der skal komme flere udenlandske sundhedsarbejdere.

Om ti år kan der mangle op mod 15.000 social- og sundhedsassistenter, og derfor vil regeringen udvikle en modtagelsespakke, så indere og filippinere vil søge mod Danmark for at arbejde, lød det forleden fra Moderaternes ældreminister.

Nu markerer Mette Frederiksen dog, at det skal ske kontrolleret.

Ved mandagens afstemning om, hvorvidt Friedrich Merz skal være Tysklands næste kansler, undlod en dansk-tysk politiker ifølge ham selv at stemme.

Det siger politikeren Stefan Seidler fra partiet Sydslesvigsk Vælgerforeningen til TV 2.

Ifølge det tyske medie Spiegel var der tre personer, der undlod at stemme, mens 310 stemte ja og 307 stemte nej. En enkelt stemme blev registreret som ugyldig.

Dermed lykkedes det ikke Friedrich Merz at få de 316 stemmer, som det krævede, hvis han skulle blive kansler ved første afstemning.

Men hvem, der ikke har stemt på Merz, er ikke en let sag for partiets top at opklare, for afstemningen foregår anonymt.

Over for mediet beskriver Stefan Seidler, der siger han har undladt at stemme, sig selv som en “konstruktiv oppositionspolitiker”, der gerne vil have mindretalspolitik på dagsordenen.

– Det har jeg også meddelt koalitionspartierne, så vi må se, om telefonen ringer senere i aften, når de har brug for den stemme mere, siger han til mediet.

Stefan Seidler understreger dog, at han kun vil stemme på Merz såfremt Sydslesvigsk Vælgerforenings politik kommer ind i koalitionsaftalen.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kalder resultatet en “kæmpe forlegenhed” for Merz.

Mediet beskriver, hvordan der mandag aften blev afholdt en officiel afskedsceremoni for den afgående kansler, Olaf Scholz, men at han nu skal blive på posten, indtil en ny kansler er fundet.

Afstemningen kommer, efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Det tyske parlament kan i sidste ende godt vælge en kansler uden absolut flertal i parlamentet.

Det siger Mads Jedzini, analytiker med speciale i Tyskland ved Tænketanken Europa.

Det lykkedes ikke Friedrich Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, i første omgang at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament tirsdag.

Mads Jedzini forklarer, at det tyske parlament nu har 14 dage til at afholde en anden valgrunde i forsøget at finde en ny kansler.

I anden valgrunde skal en kansler også vælges med absolut flertal.

– Hvis man inden for de 14 dage ikke lykkedes at vælge en kansler, så er der en tredje valgrunde, hvor det så er nok med et relativt flertal af stemmerne.

Mod forventning fik Friedrich Merz ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler ved første afstemning tirsdag.

Og det er en stor overraskelse, siger Tyskland-kenderen:

– Det er et stort chok og et stort nederlag for ham personligt. Jeg tror, at han havde regnet med et sikkert flertal. Han har et rimeligt solidt flertal i parlament og burde kunne få stemmer nok til at blive valgt i første omgang, siger Mads Jedzini.

Medicinproducenten Xellia Pharmaceuticals, der er ejet af Novo Holdings, vil gradvist over de kommende otte til ti år lukke sin produktion i Danmark ned til fordel for fabrikker i andre lande.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor selskabet dog slår fast, at der ikke vil være personalemæssige konsekvenser af beslutningen de første tre-fire år.

– Vi investerer i denne omfattende evaluerings- og omstillingsproces for at fremtidssikre vores forsyningskæde.

– Vi er nået frem til, at det nuværende setup desværre ikke er bæredygtigt i det lange løb, selv om vi har strakt os langt for at navigere i begrænsningerne og bevare den lokale produktion, siger Michael Kocher, der er administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Helt konkret består den danske produktion af en fabrik på Dalslandsgade på Amager, hvor der produceres antibiotika.

I første omgang er det produktionen af stoffet vancomycin, der flyttes væk fra Danmark. Det forventes, at den proces først er færdig i 2028.

Xellia har i dag mere end 1100 ansatte og produktion i tre lande. Foruden fabrikken i København har man også fabrikker i Ungarn og i Kina.

Forsvarsministeriet har besluttet at gennemføre et eksternt skærpet tilsyn med veteranområdet.

Det sker i form af en revisionsundersøgelse, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter Politiken har beskrevet, at en række veteraner og medarbejdere hos KFUM beretter om svigt og manglende faglig indsats på organisationens soldaterrekreationer.

Veteranerne fortjener “de bedst mulige rammer”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

– Det er helt afgørende, at de midler, vi afsætter til veteranområdet, kommer veteraner bedst muligt til gavn. Flere historier i medierne har skabt usikkerhed om det, og derfor igangsætter vi nu en revisionsundersøgelse, der skal omfatte både økonomisk og socialfaglig revision, siger forsvarsministeren.

KFUM’s Soldatermission har siden 1889 drevet soldaterhjem, hvor værnepligtige og soldater blandt andet kan købe et måltid.

I 2012 åbnede KFUM også de såkaldte soldaterrekreationer i Høvelte, Aalborg, Fredericia, Holstebro og Varde.

Formålet er at give veteraner adgang til en midlertidig bolig og yde hjælp til at gøre brug af Forsvarets behandlingstilbud.

Ifølge Politiken er “næsten alle” medarbejdere fra KFUM, som mediet har talt med, særdeles kritiske over for organisationen og behandlingen af veteranerne.

De beretter om svigt, en manglende faglig indsats, underbemanding, stresssygemeldinger og brud på en partnerskabsaftale, lyder det.

En aftale fra 2021 betød, at KFUM forpligtede sig til at forbedre hjælpen til veteranerne.

I perioden 2021-2024 blev der afsat 22,6 millioner kroner til organisationens arbejde på soldaterrekreationerne, har Politiken skrevet.

Af aftalen er rammerne for KFUM’s arbejde formuleret, og det fremgår, hvordan pengene til den faglige indsats skal bruges.

Desuden viser aktindsigter ifølge Politiken, at flere medarbejdere har klaget og forsøgt at advare KFUM’s ledelse og Veterancentret, som koordinerer støtten til veteranerne, om forholdene.

Forsvarsministeriet konstaterer blandt andet, at der fra flere sider stilles “spørgsmålstegn ved økonomistyringen”.

Efter et forløb på snart fem år, som har indebåret først hjemsendelse, siden anholdelse, sigtelse og varetægtsfængsling samt tiltale for at ende med påtaleopgivelse, har Lars Findsen indgået en aftale om at fratræde stillingen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Lars Findsen oplyser til Ritzau, at han og Forsvarsministeriet i begyndelsen af april har indgået en aftale, som indebærer, at han fra udgangen af august stopper som FE-chef.

Lars Findsen får en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre års løn samt en ekstraordinær pensionsindbetaling. Det løber sammenlagt op i et beløb på cirka 6,5 millioner kroner, fortæller Lars Findsen.

Regner man den løn med, som han får i perioden frem til fratrædelsen, hvor han er fritstillet, løber det alt i alt op i cirka 7,3 millioner kroner.

– Der er en lidt mærkelig følelse forbundet med det. For på det tidspunkt, hvor jeg blev hjemsendt, havde jeg været embedsmand i cirka 30 år. Det er da mærkeligt på den måde at sætte punktum for min tid i statens tjeneste, siger Lars Findsen.

Sagen om Findsen begyndte i august 2020, da han blev hjemsendt fra sin stilling som FE-chef efter kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

Under hjemsendelsen delte Findsen efter myndighedernes opfattelse strengt fortrolige oplysninger om det såkaldte kabelsamarbejde med forskellige personer, og han blev i december 2021 anholdt og fængslet.

Anklagemyndigheden rejste tiltale i sagen og ønskede at gennemføre en retssag med en betydelig grad af lukkethed i forhold til offentligheden. Blandt andet måtte ikke engang sagens anklageskrift komme frem i lyset.

Det afviste Højesteret dog at gå med til, og i november 2023 valgte anklagemyndigheden så at lade sagen falde. For når man ikke kunne føre den i lukkethed, så ville man hellere værne om de følsomme informationer ved at droppe sagen.

Lars Findsen fortæller tirsdag til Ritzau, at han under hele forløbet har fået udbetalt sin løn som FE-chef. Dog var der nogle knaster undervejs.

– I de 70 dage, hvor jeg sad fængslet, stoppede de lønnen. De sagde, at jeg var udeblevet ulovligt. Og frem til at sagen blev opgivet, har jeg fået indeholdt en tredjedel af lønnen, fortæller Lars Findsen.

De penge er imidlertid blevet udbetalt på bagkant.

I en skriftlig udtalelse, som Lars Findsen udsender i forbindelse med indgåelsen af fratrædelsesaftalen, siger han, at han også i fremtiden vil være optaget af at fremme Danmarks og dansk erhvervslivs interesser og sikkerhed.

Og så takker han de folk, som han har været chef for gennem årene:

– Tak til alle mine medarbejdere gennem tiden for jeres faglighed og beundringsværdige engagement i de for Danmark vigtige opgaver, vi har løst. Det har været en fornøjelse, lyder det i udtalelsen.

Den menneskelige udvikling på verdensplan oplever en hidtil uset opbremsning.

Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der er offentliggjort tirsdag.

Rapporten tager udgangspunkt i FN’s indeks for menneskelig udvikling, HDI, som er baseret på en række indikatorer, som omfatter sundhed, uddannelse og indkomst.

– I årtier har vi været på vej mod at opnå en meget høj menneskelig udvikling inden 2030, men opbremsningen udgør en reel trussel mod de globale fremskridt, lyder det fra den øverste chef i UNDP, Achim Steiner, i en pressemeddelelse.

Levevilkårene i verdens lande led et tilbageslag under coronapandemien, men kom fint tilbage igen i 2023 ifølge rapporten.

Den tilbagegang er tilsyneladende gået i stå.

Hvis den stagnerende udvikling i 2024 fortsætter, frygter UNDP, at 2030-milepælen for menneskelig udvikling forskydes med årtier.

– Det vil gøre vores verden mere usikker, mere splittet og mere sårbar over for økonomiske og miljømæssige kriser, tilføjer Achim Steiner.