Seneste nyheder

USA vil øge spionagen mod Grønland efter at have udtrykt et ønske om at overtage verdens største ø.

Oplysningerne stammer fra to kilder med kendskab til sagen ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ønsket om at overtage Grønland har vakt opsigt verden over.

Ifølge avisen har den amerikanske administration bedt sine efterretningstjenester om at øge spionagen i Grønland.

Det sker for at lære mere om bevægelsen mod selvstændighed og holdninger til amerikansk udvinding af ressourcer.

I sidste uge blev der sendt en besked, som indeholder amerikanske prioriteter, til flere efterretningstjenester, skriver avisen.

Det indebærer, at efterretningstjenester er blevet bedt om at identificere folk i Grønland og Danmark, som støtter amerikanske mål for øen.

Det er et af de første konkrete skridt, som administrationen under præsident Donald Trump har taget, for at leve op til præsidentens mål om at overtage Grønland.

Avisen skriver i sin dækning, at Danmark i årtier har været allieret til USA.

En talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd siger, at Det Hvide Hus ikke kommenterer spørgsmål, som omhandler efterretning.

Han tilføjer dog, at “præsidenten har været meget tydelig om, at USA er bekymret for sikkerheden af Grønland og Arktis”.

Trump har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Politiets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer til artiklen, men skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at tjenesten “naturligvis” har noteret sig den amerikanske interesse.

– Det er PET’s vurdering, at der på baggrund af den amerikanske interesse og det øgede internationale fokus på Grønland generelt er en skærpet spionagetrussel og trussel fra påvirkning fra fremmede stater mod såvel Danmark som Grønland, lyder det.

PET er i tæt dialog med de grønlandske myndigheder om udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter løbende nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, oplyser tjenesten videre.

I henhold til en forsvarsaftale mellem Danmark og USA fra 1951 har amerikanerne meget vid adgang til Grønland og kan frit øge sin militære tilstedeværelse.

Grønland tilsluttede sig aftalen i 2004, da den blev opdateret.

Under Anden Verdenskrig steg Grønlands strategiske betydning betragteligt, og USA øgede sin militære tilstedeværelse markant, så der var 17 baser og flere tusinde soldater ved krigens afslutning.

Siden aftog betydningen, og i dag er der én base og omkring 200 soldater.

Men de senere år er interessen for Grønland og Arktis steget betragteligt.

Det sker på grund af USA’s nye udmeldinger, russiske aggressioner og afsmeltningen i Arktis, der kan medføre nye eftertragtede handelsruter for fragtskibe.

Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men har selvstyre.

Derfor er der en lang række ting, som Grønland selv bestemmer over, mens eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitik stadig er op til Danmark.

26 civile mennesker er blevet dræbt i indiske angreb forskellige steder i Pakistan.

Det melder det pakistanske militær onsdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

46 mennesker meldes såret.

Fra indisk side er det omvendt blevet oplyst, at mindst syv mennesker er blevet dræbt i angreb fra Pakistan.

Indien indledte tirsdag aften et angreb på Pakistan. Ifølge de indiske myndigheder er der tale om en antiterroroperation.

Pakistan svarede tilbage med luftangreb.

Samtidig har der natten til onsdag været meldinger om skududvekslinger i grænseområdet mellem de to lande.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at militante i april angreb og dræbte turister i den indiske del af Kashmir. Indien mener, at Pakistan støttede angrebet, hvilket landet har afvist.

26 turister blev dræbt.

Udenrigsministeriets Borgerservice har natten til onsdag udsendt en advarsel til danskere i Pakistan og Indien.

Advarslen kommer, efter at det indiske militær har angrebet flere steder i Pakistan. Der er samtidig meldinger om skududvekslinger i Kashmir-regionen, der ligger på grænsen mellem de to lande.

Konkret advarer Udenrigsministeriet danskere mod at opholde sig nær grænsen.

– Sikkerhedssituationen er anspændt og uforudsigelig. Undgå at opholde dig i nærheden af grænseområderne og udvis forsigtighed, står der i en opdatering på ministeriets hjemmeside.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer desuden danskere i de to lande til at holde sig opdateret gennem medierne og de lokale myndigheder.

Af Udenrigsministeriets rejsevejledninger for de to lande fremgår det, at alle rejser til netop Kashmir-regionen frarådes.

Foruden Kashmir har der natten til onsdag også været angreb i den pakistanske Punjab-provins.

Angrebene og skudvekslingerne sker på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to lande er blevet meget anspændt.

Det skyldes ikke mindst en hændelse i april, hvor 26 personer blev skudt. Det skete i turistområdet Pahalgam, der ligger i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at der var tale om et terrorangreb og har beskyldt Pakistan for at have støttet gerningsmændene.

Siden da har Indien og Pakistan lukket grænseovergange og foretaget gensidige udvisninger.

Natten til onsdag har indiske myndigheder bekræftet, at landets militær har udført angreb. Der er ifølge Indien tale om en antiterroroperation.

Begge lande gør krav på Kashmir-regionen, men i praksis styrer de separate dele af området.

Striden har stået på, siden Indien og Pakistan opnåede selvstændighed i 1947.

Indiske angreb i Pakistan og i den pakistansk-kontrollerede del af regionen Kashmir har ført til skudvekslinger i den omstridte region.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag morgen.

Politiet i Indien melder, at den pakistanske hærs beskydning ved de facto-grænsen i Kashmir har dræbt syv civile. Yderligere 35 personer meldes sårede.

Skudvekslinger finder sted, efter at Indien har angrebet det, som landet kalder for terrormål, i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.

Tidligere natten til onsdag lød det fra det pakistanske militær, at mindst otte personer var døde, og 35 mennesker var såret i de indiske angreb. To er meldt savnet.

Indiske tv-stationer viser billeder af eksplosioner, ild, store røgskyer på nattehimlen og mennesker, der flygter flere steder i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte videoernes ægthed.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, siger, at landet vil svare igen, men uddyber ikke yderligere.

En talsmand for Pakistans militær har sagt til tv-stationen Geo, at to moskéer var blandt de steder, som Indien ramte.

Den pakistanske forsvarsminister har desuden sagt til Geo, at alle stederne var civile og ikke militante lejre.

Indiens angreb i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen sker efter en periode med stigende spændinger mellem de to atombevæbnede nabolande.

I april blev 26 personer dræbt af skud i turistområdet Pahalgam i Kashmir i det nordlige Indien. Siden har der gentagne gange været meldinger om skudvekslinger ved de facto-grænsen i Kashmir.

De to lande har desuden foretaget gensidige udvisninger og lukket grænseovergange.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate dele af det.

Myanmars militærjunta forlænger en midlertidig våbenhvile i landet til den 31. maj.

Det skriver statslige medier i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen til forlængelsen er støtte til genopbygningen af landet som følge af et stort jordskælv den 28. marts, hvor mindst 3700 mennesker omkom.

Uroligheder og sammenstød mellem juntaen og oprørsgrupper har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet.

Juntaen annoncerede våbenhvilen i starten af april. Flere ngo’er havde efter jordskælvet påpeget, at situationen i landet var særligt svær, fordi kampene i landet fortsatte.

Også oprørsgrupperne annoncerede en våbenhvile som følge af jordskælvet.

Trods våbenhvilen fortsætter militære luft- og artilleriangreb i nogle dele af Myanmar, skriver Reuters.

Juntaen ledes af en ifølge mediet CNN bredt foragtet hærchef, Min Aung Hlaing, der væltede Aung San Suu Kuis demokratisk valgte regering i 2021 og indsatte sig selv som leder i stedet.

Myanmars militærjunta er blevet internationalt sanktioneret. Landet befinder sig i en økonomisk krise, og militæret har mistet store territorier til oprørerne. Ifølge nogle meldinger kontrollerer juntaen blot 30 procent af landet.

Tre millioner mennesker har ifølge mediet mistet deres hjem som følge af kampene mellem oprørere og militærjuntaen.

Jordskælvet har blot gjort den humanitære krise i landet endnu dybere. Mindst 20 millioner har brug for nødhjælp i landet.

Jordskælvet blev målt til en styrke på 7,7 og havde sit epicenter tæt på Mandalay, der er Myanmars næststørste by. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Rystelserne kunne mærkes helt i Thailands hovedstad, Bangkok, hvor et højhus under opførelse kollapsede og fangede over 20 arbejdere under sig.

Siden han tog magten, har Min Aung Hlaing gentagne gange lovet at udskrive valg.

Men eftersom størstedelen af de politikere, der er imod juntaen, befinder sig i eksil eller fængsel, vil en sådan afstemning aldrig blive betragtet som hverken fri eller retfærdig, skriver CNN.

Civilforsvaret i Gaza melder, at 31 personer er døde i et israelsk luftangreb på en skole i flygtningelejren Bureij i det centrale Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Skolen husede fordrevne palæstinensere, lyder det fra Ahmad Radwan, der er talsperson for civilforsvaret i Gaza, der styres af den militante bevægelse Hamas.

I en erklæring skriver det israelske militær, at det har angrebet et Hamas kommando- og kontrolcenter i den centrale del af Gazastriben, der blev brugt til opbevaring af våben.

Angrebet sker, få dage efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag varslede en ny og intensiv offensiv i Gaza med det formål at besejre Hamas.

Beslutningen har mødt modstand fra flere lande. Blandt andet har både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) kaldt offensiven for bekymrende.

Næsten alle Gazas 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang under krigen, der begyndte efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har krigen kostet 52.000 palæstinensere livet.

Der blev indgået en første fase af en våbenhvile i januar. Denne udløb i begyndelsen af marts.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte den 18. marts igen at udføre luftangreb i området. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Både mæglere fra Qatar og Egypten har forsøgt at få Israel og Hamas til at blive enige om en aftale om våbenhvile.

Tirsdag lød det ifølge AFP fra siger Basem Naim, der er en del af Hamas’ politiske gren og tidligere sundhedsminister i Gaza, at Hamas ikke er interesseret i at tale om våbenhvile, så længe “krigen om sult og udslettelse” fortsætter.

Gaza har siden 2. marts været under en fuldstændig israelsk blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind.

Flyselskabet Qatar Airways sætter midlertidigt alle fly til Pakistan på pause.

Det skriver selskabet på det sociale medie X.

Det sker, fordi Pakistans luftrum er lukket.

– Flyselskabet følger situationen tæt og vil fortsat prioritere dets passagerer og personales sikkerhed, lyder det.

Indien har tirsdag aften udført angreb flere steder i Pakistan og i den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen, der støder op til Indien.

Den indiske regering sagde efter angrebet i en udtalelse:

– Vores handlinger har været fokuserede, afmålte og ikke-eskalerende. Ingen pakistanske militærfaciliteter er mål. Indien har udvist betydelig tilbageholdenhed i udvælgelsen af mål og udførelsesmetoder.

En unavngiven talsperson for Pakistans militær siger til nyhedsbureauet Reuters, at det har skudt fem indiske luftfartøjer ned, mens det var i indisk luftrum. Ingen pakistanske luftfartøjer er blevet skudt ned, lyder det videre.

Militæret har udvekslet skud med indiske styrker flere steder langs våbenhvilegrænsen i Kashmir, siger talspersonen til Reuters.

Som følge af situationen mellem Indien og Pakistan er lufthavne i dele af det nordlige Indien blevet lukket, oplyser flyselskabet SpiceJet til Reuters.

Det gælder blandt andre Dharamshala, Lej, Jammu, Srinagar og Amritsar.

Flere flyselskaber – heriblandt Air France, Lufthansa, Thai Airways og Korean Air – har desuden valgt at omdirigere fly som følge af angrebene.

– Korean Air er onsdag begyndt at omdirigere sine flyvninger fra Incheon til Dubai og har valgt en sydlig rute, der går over Myanmar, Bangladesh og Indien i stedet for den tidligere rute gennem pakistansk luftrum, skriver Korean Air i en udtalelse ifølge Reuters.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, siger ifølge Reuters, at han følger situationen tæt.

Han siger videre, at han fortsat vil bidrage til, at Indien og Pakistan bevæger sig mod en fredfyldt løsning.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, er meget bekymret for Indiens militære operationer i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir, skriver Reuters.

– Han opfordrer til maksimal militær beherskelse fra begge lande. Verden har ikke råd til en militær konfrontation mellem Indien og Pakistan, siger en talsperson for Guterres.

Billeder fra byen Hyderabad i det sydlige Pakistan viser demonstranter brænde et billede af Indiens premierminister, Narendra Modi, som følge af angrebene. De ses også brænde det indiske flag.

USA’s finansminister, Scott Bessent, og USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, skal mødes med Kinas øverste embedsmand for økonomi senere på ugen i Schweiz.

Det skriver USA’s Handelsrepræsentant (USTR) og finansministeriet i en udtalelse ifølge Reuters.

Agenturerne fremlægger ikke navnene på de kinesiske embedsmænd, der vil deltage i mødet. Men vicepremierminister He Lifeng betragtes som Kinas økonomiske overhoved og chefforhandler inden for handel, skriver Reuters.

I udtalelsen står der, at Bessent og Greer sammen vil rejse til Genève den 8. maj. Her kommer de til at mødes med den schweiziske præsident, Karin Keller-Sutter, for at diskutere forhandlinger om indbyrdes handel.

Bessent siger i udtalelsen, at “økonomisk sikkerhed er national sikkerhed”.

– Jeg ser frem til produktive samtaler, mens vi arbejder hen imod at afbalancere den internationale økonomi, så den bedre tjener USA’s interesser, siger Bessent.

Kinas handelsministerium oplyser ifølge Reuters, at He Lifeng skal besøge Schweiz fra den 9. til 12. maj. Han vil desuden besøge Frankrig den 12. til 16. maj.

Siden Donald Trump blev indsat som USA’s præsident i januar, har told på udenlandske varer været en central del af hans politik. Blandt andet har han indført en told på 145 procent på kinesiske varer.

Kina har svaret igen ved at indføre en told på 125 procent på amerikanske varer.

I et interview med Fox News siger Bessent, at møderne mellem USA og Kina vil finde sted lørdag og søndag i denne uge.

Han siger videre, at Trumps strategi med “uvished” kan være foruroligende for markederne, men “vi vil sørge for, at vi får de bedst mulige handelsaftaler”.

– USA og Kina har fælles interesser, men de er underskudslandet (“the deficit country”, red.). De sælger omkring fire gange mere til os, end vi sælger til dem, så det vil føles hårdere for Kina. Vi ønsker ikke en adskillelse (fra Kina, red.).

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, har indkaldt til et møde i den nationale sikkerhedskomité onsdag.

Det oplyser informationsminister Attaullah Tarar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at Indien har angrebet det, som landet kalder for terrormål, i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.

Pakistans forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, siger til AFP, at tre civile er dræbt i angrebene.

Landets militær siger, at det vil gengælde angrebet og kalder det for en “afskyelig provokation”.

Pakistans udenrigsministerium “fordømmer kraftigt” angrebene, der er udført flere steder, lyder det fra ministeriet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den pakistanske provins Punjab, der ligger i den nordøstlige del af landet og grænser op til Kashmir, er gået i kriseberedskab, efter at Indien har udført angreb på Punjab.

Det siger provinsens førsteminister, Maryam Nawaz, ifølge Reuters.

Hospitaler og beredskabsmyndigheder er i alarmberedskab, lyder det videre.

Det var ventet, at Indien ville reagere militært på et angreb, der fandt sted den 22. april i den indisk-kontrollerede del af Kashmir i sidste måned. Her blev 26 personer dræbt.

Indien beskylder Pakistan for at have støttet angrebet, som det kalder for et terrorangreb.

Pakistan har afvist at have haft noget at gøre med angrebet, hvor det hovedsageligt var indiske turister, der blev dræbt.

Angrebet fik efterfølgende Indien til at smide alle pakistanske statsborgere ud af landet. Pakistan svarede igen ved at udvise indiske statsborgere, lukke grænserne til nabolandet og stoppe al handel med Indien.

Kashmir, som er den eneste region i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem det muslimske Pakistan og det overvejende hinduistiske Indien.

Begge gør krav på området, men styrer separate dele af det.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag aften, at der er 21 levende gidsler tilbage i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er færre, end hvad Israels militær sidst har oplyst.

Nyhedsbureauet AFP skriver tirsdag aften, at Israels militær har oplyst, at mindst 34 ud af i alt 58 gidsler var formodet døde, og at op til 24 gidsler dermed kunne være i live.

Også Times of Israel har i april skrevet, at der var 24 levende gidsler tilbage.

Der har været forskellige meldinger om, hvorvidt der er 59 eller 58 gidsler, og om der er 35 eller 34 døde.

Trump siger ikke mere om, hvor mange døde gidsler der formodes at være. Han uddyber ikke, hvor informationen om antallet af levende gidsler kommer fra.

Det er uklart, i hvilken forbindelse Trump er kommet med udtalelsen.

251 personer blev taget som gidsler af den militante bevægelse Hamas 7. oktober 2023. Størstedelen er siden blevet frigivet, men et antal sidder fortsat fanget.

Hamas slog desuden 1200 personer ihjel ved angrebet på Israel. Den efterfølgende krig i Gaza har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området kostet 52.000 palæstinensere livet.

Der blev indgået en første fase af en våbenhvile i januar. Denne udløb i begyndelsen af marts.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte igen at sende bomber ned over Gaza fra luften 18. marts. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Både mæglere fra Qatar og Egypten har forsøgt at få Israel og Hamas til at blive enige om en aftale om våbenhvile.

Mandag varslede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en ny og intensiv offensiv i Gaza med det formål at besejre Hamas.

Inter og FC Barcelona leverede tirsdag en fodboldkamp til historiebøgerne.

Det elektriske returopgør i Champions League-semifinalen skiftede konstant karakter, begge hold nåede at føre, og efter forlænget spilletid vandt Inter en helt uforglemmelig fodboldforestilling med 4-3.

Dermed sikrede italienerne sig adgang til den forjættede Champions League-finale i München med en samlet sejr på 7-6.

Den enorme fodboldkatedral i Milano eksploderede flere gange, men brølet var størst, da Davide Frattesi i den forlængede spilletid scorede det afgørende mål.

Inden da havde Inter været foran med 2-0 og bagud med 2-3, inden den iltre forsvarsspiller Francesco Acerbi fremtvang forlænget spilletid med en scoring tre minutter inde i overtiden.

Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at Inter havde læst på lektien efter at være blevet kørt rundt i manegen i lange perioder af den første kamp i Barcelona.

Det resulterede i en første halvleg, der var langt mere disciplineret og kontant end for en uge siden, og gevinsten kom efter 21 minutter, da Lautaro Martínez scorede til 1-0.

Et drønhårdt Inter-pres overrumplede Barcelona midt på spaniernes banehalvdel, og omgående efter bolderobring blev bolden sendt dybt til Denzel Dumfries. Han sparkede på tværs til en fuldstændig umarkeret Martínez, som scorede i nærmest tomt net.

Barcelona fik derefter noget bedre fat i opgøret, men to minutter før pausen slog Inter igen til på kontra.

Barcelona blev fanget på hælene, og Martínez fik sig en friløber. Pau Cubarsi nåede tilbage, men ramte ikke bolden i sin tackling, og så var der straffespark. Hakan Çalhanoglu eksekverede med største selvfølgelighed til 2-0.

Det lignede et stensikkert Inter-avancement, men Barcelona var forvandlet efter pausen. Spanierne producerede pludselig chancer på stribe, og efter 54 minutter kom reduceringen.

Gerard Martin vippede en høj bold ind i feltet, hvor Eric García flugtede bolden kontrolleret op i modsatte hjørne. Spanierne skyndte sig tilbage, og seks minutter senere lå udligningen i nettet. Dani Olmo var pludselig helt umarkeret i feltet og stangede kuglen i nettet så let som ingenting.

Barcelona pressede hårdt på, og efter 88 minutter så det ud, som om afgørelsen faldt. Raphinha fik bolden i feltet og sparkede den i mål helt ude ved stolpen, og så var comebacket en realitet.

Men Francesco Acerbi, der kampen igennem viste iltert temperament, ville det anderledes. I tredje overtidsminut sneg han sig med frem og bankede bolden op i loftet af målet. Han og stadion eksploderede i jubel.

Dermed gjaldt det forlænget spilletid, og her slog Inter til igen, selv om Barcelona var spilstyrende. Marcus Thuram tryllede med kuglen, inden Davide Frattesi fik den og klogt lagde den i nettet ved fjerneste stolpe.

Keeper Yann Sommer endte med flere enorme redninger som en kæmpe Inter-helt. For eksempel pillede han et fremragende forsøg fra Lamine Yamal, som var en fingerspids fra at sparke Barcelona tilbage i opgøret til sidst.

Indiske styrker har natten til onsdag lokal tid indledt en operation mod det, Indien ser som terrormål, i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Indiske myndigheder bekræfter, at landet har angrebet ni forskellige steder i det, der omtales som en antiterroroperation med navnet “Operation Sindoor”.

Ingen pakistanske militæranlæg er blevet angrebet, lyder det.

Ifølge en unavngiven talsperson fra det pakistanske militær er mindst otte personer døde, mens 35 mennesker er blevet såret.

Vidner fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at der er blevet hørt flere store eksplosioner ved byen Muzaffarabad i Kashmir-regionen.

Strømmen i byen skulle være gået efter eksplosionerne.

Ifølge det pakistanske militær har Indien ramt Pakistan med missiler flere steder, herunder i den pakistanske provins Punjab.

Provinsen, der ligger i den nordøstlige del af landet og grænser op til Kashmir, er gået i kriseberedskab. Det oplyser provinsens førsteminister, Maryam Nawaz Sharif, ifølge Reuters.

Pakistan vil svare igen på angrebene, lyder det fra landets militær.

Gengældelsen vil ske på et “tidspunkt og sted efter eget valg”, lyder det.

Talsperson for militæret Ahmed Sharif Chaudhry kalder angrebene for en “afskyelig provokation” af Indien.

Det indiske militær skriver i et opslag på det sociale medie X, at “retfærdigheden sker fyldest”.

Kort før midnat oplyste indisk politi, at to kvinder er blevet såret i den indisk-kontrollerede del af Kashmir efter pakistansk beskydning. Det skriver Reuters.

Angrebet finder sted midt i stigende spændinger mellem nabolandene.

I april blev 26 personer dræbt af skud i turistområdet Pahalgam i Kashmir i det nordlige Indien.

Siden angrebet har Pakistan og Indien foretaget gensidige udvisninger og lukket grænseovergange.

Indien beskylder Pakistan for at have støttet angrebet.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate dele af det.

Den canadiske premierminister, Mark Carney, har bedt USA’s præsident, Donald Trump, om at stoppe med at omtale Canada som den 51. amerikanske delstat.

Det siger Carney på et pressemøde efter et møde med Trump tirsdag i Det Hvide Hus.

På pressemødet bliver Carney af en journalist spurgte direkte, om han har bedt “præsidenten om at stoppe med at kalde Canada den 51. delstat”.

– Ja, svarer premierministeren med et smil.

– Jeg sagde til ham, at det ikke var praktisk at blive ved med at gentage idéen, men præsidenten kommer til at sige, hvad han vil.

Da Carney bliver spurgt om yderligere detaljer i samtalen mellem de to, afviser han og siger blot, at han har sagt det samme som journalisten.

Carney bliver også spurgt, hvad præsidentens svar var:

– Det ved jeg ikke, sagde Carney.

– Han er præsident. Han er sin egen person.

Herefter vender Carney tilbage til udtalelser, som han er kommet med tidligere, om, at der er forskel på Trumps “ønsker” og “virkeligheden”.

Forud for mødet holdt Trump og Carney et fælles pressemøde, hvor canadieren understregede, at Canada ikke er til salg, mens Trump holdt fast i, at han godt kunne tænke sig at se Canada som en amerikansk delstat.

Carney siger videre, at Canada er i gang med “meget komplekse forhandlinger” med USA, der har pålagt sin nordlige nabo told.

Siden Donald Trump i januar blev indsat til sin anden periode som USA’s præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.

Han har indført told på en lang række udenlandske varer.

Det er både gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU, og USA har desuden indført told på stål og aluminium.

Trump har desuden udtrykt et ønske om at overtage både Canada og Grønland.

Også Danmark har afvist, at Grønland, der er i det danske rigsfællesskab, er til salg.

Erhvervsskolerne får med en ny politisk aftale et økonomisk løft og frihed til selv at vurdere, hvordan pengene bruges bedst.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Samlet set afsættes der over en halv milliard kroner årligt fra 2030 til at øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

Fra 2025 afsættes der 262 millioner kroner stigende til 317 millioner fra 2032 og frem til skolerne uden bindinger.

Pengene skal blandt andet bruges til at øge trivslen og skabe bedre sammenhæng mellem undervisningen på skolerne og tiden i oplæring.

– Med denne kæmpe investering i erhvervsuddannelserne sikrer vi nu, at de, der går den faglærte vej, får uddannelse af endnu højere kvalitet.

– Det er på tide, at vi investerer markant i den faglærtes uddannelse, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i meddelelsen.

De 30 initiativer i aftalen har især fokus på at reducere frafaldet. Fire ud af ti elever falder fra erhvervsuddannelserne.

Med aftalen lempes muligheden for at blive optaget på landets skolehjem, hvor elever og lærlinge kan bo sammen med andre under deres uddannelse.

I dag skal eleverne have mindst fem kvarters transporttid til uddannelsen for at blive optaget, men kravet sænkes nu til tre kvarter.

Herudover øges tilskuddet til uddannelsesophold i udlandet.

Målet er, at andelen af elever og lærlinge, der tager en del af deres uddannelse uden for landets grænser, femdobles.

Dygtige undervisere er afgørende for undervisningens kvalitet, lyder det i aftalen, og derfor skal den pædagogiske efteruddannelse styrkes.

Erhvervsskolerne forpligtes desuden til at besøge eleverne i deres oplæringsvirksomheder.

Aftalen er indgået af regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Alternativet.

Sidste år blev der indgået to andre aftaler på området.

Den nye aftale betyder, at der samlet set prioriteres omkring en milliard kroner fra 2030 og frem til erhvervsuddannelserne.

Højesteret i USA har tirsdag besluttet at lade den amerikanske regerings forbud mod transkønnede i militæret træde i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som vurderer, at det potentielt kan føre til, at tusindvis må forlade militæret.

En føderal dommer havde tidligere besluttet at blokere for forbuddet, mens den juridiske proces udspiller sig.

Men nu vil højesteretten lade forbuddet træde i kraft.

USA’s øverste domstol har et konservativt flertal på seks mod tre. De tre liberale dommere har udtrykt uenighed med domstolens beslutning tirsdag, som ikke er ledsaget af en begrundelse.

I et dekret den 27. januar erklærede Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har senere sagt, at tiltaget er målrettet personer, der er diagnosticeret med kønsdysfori eller tidligere har haft det.

Kønsdysfori er en betegnelse for det ubehag, personer kan have, når ens kønsidentitet ikke svarer til det køn, man er blevet tildelt ved fødslen.

Transkønnede amerikanere har været udsat for skiftende politiske retninger de senere år, hvor demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump har forsøgt at holde dem ude.

Også i sin første periode som præsident indførte Trump begrænsninger i forbindelse med transkønnede muligheder for at gøre tjeneste i militæret.

Der var dog tale om et knap så omfattende tiltag.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at USA vil stoppe med at bombe houthibevægelsen.

Ifølge præsidenten er gruppen gået med til at stoppe angreb på skibe.

– De sagde: Please, lad være med at bombe os mere, og så vil vi ikke angribe jeres skibe, siger Trump tirsdag.

Oman bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at landet har været med til at mægle en våbenhvile på plads mellem USA og houthierne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, i en udtalelse, at “ingen af siderne vil gå efter hinanden” for at “sikre fri navigation og en problemfri international kommerciel skibsfart”.

Men de nærmere detaljer i den aftale, som ifølge Trump er indgået, er uklare.

Mohammed al-Bukhaiti, som er medlem af houthibevægelsens politiske råd, siger, at houthiernes operationer i Det Røde Hav og Israel “ikke stopper uanset konsekvenserne”.

Det gælder, indtil angreb og en blokade i Gaza stopper, siger al-Bukhaiti ifølge Bloomberg-journalisten Jordan Fabian.

Meldingen fra Trump kom under et møde med den canadiske premierminister, Mark Carney.

Her sagde præsidenten, at houthierne ikke ønsker at kæmpe mere.

– Vi vil stoppe bombardementerne, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

– De har kapituleret, men endnu mere vigtigt, så vil vi tro på deres ord.

Præsidenten tilføjede, at det er meget “positivt”, da de har ramt “mange skibe”, men han uddybede ikke yderligere.

Houthimilitsen, som har kontrol med de mest befolkede områder af Yemen, begyndte i 2023 at rette angreb mod skibe med både missiler og droner for at vise solidaritet med palæstinenserne.

Angrebene har haft store konsekvenser for international handel på grund af Yemens beliggenhed på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø.

Tidligere tirsdag angreb Israel den internationale lufthavn i Yemens hovedstad, Sanaa.

De israelske angreb satte ifølge Israels militær “lufthavnen helt ud af drift”.

– Landingsbaner, fly og infrastruktur i lufthavnen blev ramt, oplyste militæret i en udtalelse.

Også mandag var der israelske angreb mod bevægelsen.

De israelske angreb er en reaktion på, at et missil affyret af houthierne ramte tæt på Ben Gurion-lufthavnen i Israel søndag.

Reuters

Canada er ikke til salg.

Sådan var beskeden fra den canadiske premierminister, Mark Carney, til USA’s præsident, Donald Trump, under et møde i Det Hvide Hus tirsdag.

Carney henviste til Trumps erfaring fra ejendomsbranchen og sagde, at “nogle steder aldrig er til salg”.

Inden da havde Trump tilkendegivet, at han stadig er interesseret i at gøre Canada til den 51. amerikanske delstat.

Men den amerikanske præsident anerkendte også – efter canadiske afvisninger – at der skal “to til en tango”.

På længere sigt vil Trump dog ikke afvise, at det kan lade sig gøre at gøre Canada til amerikansk territorium.

– Man skal aldrig sige aldrig, sagde Trump.

Mark Carney og hans parti, Det Liberale Parti, vandt parlamentsvalget i Canada for en uge siden.

Få dage senere sagde Carney, at han ville mødes med Trump for at tale om blandt andet det økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold mellem de to nationer.

Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Søndag blev Donald Trump i et interview med NBC News spurgt, om han kunne finde på at anvende militær magt i Canada.

Til det svarede han, at han aldrig tror, at USA vil nå til det punkt med Canada.

Men Canada er ikke det eneste land, som Trump har ytret ønske om at overtage. Også Grønland har fanget præsidentens opmærksomhed.

Og her ville han over for NBC News ikke på samme måde afvise, at bruge militær magt for at opnå sit ønske.

– Det kunne ske. Noget kunne ske med Grønland. Jeg vil være ærlig – vi har brug for det af hensyn til national og international sikkerhed. Men jeg tror, at det er meget usandsynligt, sagde han.

Makroøkonomisk usikkerhed får den danske producent af høreapparater Demant til at nedjustere sine forventninger til resten af 2025.

Hvor selskabet tidligere forventede en organisk vækst på mellem tre og syv procent, forventer det nu en organisk vækst på mellem en og fem procent.

Det skriver Demant i en selskabsmeddelelse i forbindelse med regnskabet for første kvartal tirsdag eftermiddag.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

– I første kvartal påvirkede den makroøkonomiske usikkerhed høreapparatmarkedet negativt, og i særdeleshed det amerikanske marked, siger Søren Nielsen, som er topchef i Demant, i meddelelsen.

– Når vi ser på resten af året, forventer vi nu, at markedet udvikler sig svagere end normalt, og derudover forventer vi at se en effekt af de seneste valutakursudviklinger, lyder det videre.

Nu venter Demant, at det globale marked for høreapparater vil vokse to til fire procent i 2025 mod tidligere forventet fire til seks procent.

Det sker, efter at væksten i USA har været lavere end forventet i første kvartal, lyder det.

Demant skønner, at stykvæksten for salget af høreapparater i Nordamerika var på minus tre procent i første kvartal.

– I modsætning til forventningerne og efter flere perioder med stærk vækst førte den økonomiske usikkerhed hos forbrugerne til negativ vækst på det kommercielle marked i USA – både i segmentet for egenbetaling og i managed care-segmentet, skriver Demant.

I samme omgang nedjusterer Demant sine forventninger til driftsresultatet til 4,1 til 4,5 milliarder kroner fra intervallet 4,5 til 4,9 milliarder kroner.

I første kvartal har Demant haft en omsætning på 5,6 milliarder kroner. Det svarer til en organisk vækst på nul procent.

Smykkeselskabet Pandora fastholder sine forventninger til 2025, mens selskabet samtidig noterer sig, at den makroøkonomiske usikkerhed er forhøjet.

Det skriver Pandora i forbindelse med sit regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Selskabet forventer dermed fortsat, at den organiske vækst vil lande på mellem syv og otte procent for året.

I første kvartal har Pandora omsat for 7,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en organisk vækst på syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

På bundlinjen har selskabet tjent 1,1 milliard kroner i årets tre første måneder. Det er omtrent 14 procent mere end i første kvartal i 2024.

Selskabets topchef, Alexander Lacik, glæder sig over Pandoras start på året, når man ser på den usikkerhed, der har været i omverdenen.

– Vi kan ikke kontrollere eksterne faktorer, men vi kan kontrollere, hvordan vi eksekverer på en allerede gennemprøvet strategi, som får vores virksomhed til at vokse, siger han i en kommentar til regnskabet.

Pandora skriver desuden i forbindelse med regnskabet, at selskabet aktivt forbereder adskillige scenarier i relation til amerikanske toldsatser.

Det vil meddele yderligere, når den potentielle betydning for forventninger til 2025 og mål for 2026 bliver mere tydelig.

Tirsdag lyder det desuden fra Pandora, at selskabet har nedjusteret sin forventning til overskudsgraden i 2025 med et halvt procentpoint til omkring 24 procent.

Overskudsgraden fortæller, hvor stor en del af en virksomheds omsætning, der ender som overskud.

Pandora er blandt de danske selskaber, som ifølge analytikere bliver ramt hårdest af amerikansk told på importerede varer.

Smykkeselskabet har produktion i Thailand og sælger en stor del af dets varer i USA.

Da den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede en lang række nye toldsatser i begyndelsen af april, lå tolden på varer fra Thailand på 36 procent.

Siden har Trump dog sat størstedelen af toldsatserne på pause i 90 dage, men han fastholdte en basistold på ti procent.

Pandora har tidligere meddelt, at de annoncerede toldsatser vil påvirke selskabets resultat negativt med 1,2 milliarder kroner før skat.

Socialdemokratiet vil have undersøgt atomkraftens muligheder og konsekvenser i Danmark.

Det fortæller partiets klima- og energiordfører Jesper Petersen, efter at hans formand og statsminister Mette Frederiksen tirsdag åbnede for at tillade teknologien.

Både ordfører og statsminister påpeger dog, at partiet ser vind- og solenergi som den bedste vej frem.

– Jeg synes, at den seriøse måde at gå frem her er at starte med at analysere, hvad det faktisk vil indebære, hvis man ophæver forbuddet – velvidende at vi ikke nu og her skal producere a-kraft i danmark , siger Jesper Petersen.

En sådan undersøgelse skal også klarlægge, hvilke omkostninger det vil føre med sig bare at ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark.

Atomkraft har længe været decideret forbudt i Danmark.

Siden 1985 har der været lovgivet mod at bruge teknologien i Danmarks energiplanlægning, og det er ikke tilladt at tilslutte energi fra kernekraft til det danske elnet.

Den seneste tid har debatten om atomkraft dog rykket sig.

Hvor det for årtier siden drejede sig om frygt for radioaktive katastrofer, handler debatten nu om teknologiens rentabilitet, tempo og tilpasning til det danske energisystem.

Socialdemokratiet mener stadig, at det kan være en blindgyde i den grønne omstilling.

– Det kan godt være, at vi skal det på et tidspunkt, men statsministeren understreger, at sol- og vindenergi er de billigste og bedste kilder til udbygning af grøn energi i Danmark nu, og at atomkraft vil tage utrolig lang tid at få, siger Jesper Petersen.

Liberal Alliance har længe argumenteret for at fjerne forbuddet og undersøge, hvorvidt atomkraft vil være fornuftigt i Danmark.

Partiet har hertil foreslået en såkaldt Niels Bohr-kommission, der skal klarlægge teknologiens potentiale i Danmark.

I sidste uge meldte både Moderaterne og Venstre sig interesserede i at fjerne forbuddet.

Og tirsdag imødekommer Mette Frederiksen forslaget.

Direkte adspurgt, om hun er klar til at kigge på en lempelse af forbuddet mod atomkraft, svarer hun bekræftende:

– Ja, jeg synes, vi skal se på det med åbne øjne. Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi er afhængige af russisk gas, siger Mette Frederiksen til pressen.

Det er nye toner fra landets statsminister, der hidtil har argumenteret imod teknologien.

På klimatopmødet COP28 i Dubai i 2023 sagde hun til Ritzau, at der ingen danske planer var om atomkraft, og at man burde satse på de danske styrkepositioner indenfor vind- og solenergi.

– Jeg synes, det er helt utrolig vigtigt, at verden satser på den vedvarende energi, som er den reneste energiform, og som mange steder vil kunne opføres hurtigere end atomkraft .