Seneste nyheder

Regeringen vil begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Tiltaget er en del af den kommende kræftplan 5, som regeringen snart præsenterer.

– Det er vigtigt for os, at vi får reduceret antallet af salgssteder, hvor man kan sælge tobak og nikotin. Det er i sig selv en lille smule vildt, at der nærmest ingen regulering er i forhold til hvem, hvordan og hvor, du må sælge tobak og nikotin, siger ministeren til TV 2.

Der skal igangsættes en analyse, som skal belyse, hvordan der kan skæres ned på salgsstederne. Det skal ske på “en fornuftig måde”, og tiltaget om færre salgssteder er målrettet især børn og unge.

Et tiltag kan være, at butikkerne pålægges dyre tobakslicenser til begrænsede tidsrum for salg, eller at det kun er specifikke butikker, der må sælge tobak og nikotinprodukter.

Ifølge TV 2 er der i dag cirka 7000 fysiske butikker, der sælger tobak og nikotinprodukter. Løhde vil dog ikke sætte tal på, hvor mange salgssteder regeringen vil ned på.

På den ene side vil regeringen ifølge Løhde ikke forhindre “moster Oda på 80 år” i at købe og ryge cerutter, som hun har gjort hele livet, men der skal strammes i forhold børn og unge, understreger hun.

Kræftens Bekæmpelse ser positivt på en begrænsning af salgssteder, siger administrerende direktør Jesper Fisker i en pressemeddelelse.

– I dag er tobak og nikotin næsten lige så tilgængeligt som slik og tyggegummi. Det er virkelig positivt, at man nu begynder at regulere udbuddet af produkterne, så færre børn og unge fristes til at bruge dem, siger han.

Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, der er brancheforening for Danmarks kiosker og nærbutikker, er ikke begejstret. Han vurderer, at færre salgssteder vil føre til øget grænsehandel og illegalt salg af tobak og nikotinprodukter.

Øget grænsehandel er også en bekymring hos De Samvirkende Købmænd, lyder det fra direktør Jannick Nytoft.

USA’s toldsatser på stål og aluminium har medført, at Ørsted har nedskrevet for 1,2 milliarder kroner på amerikanske havvindprojekter.

Det fremgår af Ørsteds regnskab for første kvartal 2025, der er lagt frem onsdag morgen.

Tolden på import af stål og aluminium lyder på 25 procent og har medført øgede omkostninger på Ørsteds to havvindprojekter i USA – Sunrise Wind og Revolution Wind.

Nedskrivningerne tæller ikke basistolden på 10 procent, som USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede i starten af april.

Og den yderligere toldsats på 10 procent mod EU, der i øjeblikket er på pause, er heller ikke medregnet i nedskrivningerne.

Hvis der bliver indført en told på samlet 20 procent, vil Ørsted risikere yderligere nedskrivninger på de amerikanske projekter, lyder det i regnskabet.

Nedskrivningerne er egentlig inden for skiven af, hvad man kunne forvente, vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

– I min verden er det bestemt håndterbart i forhold til Ørsteds samlede forretning og i forhold til økonomien bag færdiggørelsen af de to amerikanske projekter, siger han.

Trump har siden sin indsættelse kritiseret havvind flere gange. For nylig har han også sat en stopper for opførelsen af en stor vindmøllepark ved New York.

Hvis præsidenten beslutter sig for at stoppe Ørsteds to amerikanske projekter, kommer det til at koste dyrt, siger Jacob Pedersen.

– Da man stoppede arbejdet med Ocean Wind i 2023, kostede det over 20 milliarder kroner, så det ville være et finansielt slag mod Ørsted.

– Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at gå ind og stoppe de her projekter, siger aktieanalysechefen.

På et pressemøde onsdag siger topchef i Ørsted Rasmus Errboe, at Revolution Wind næsten står færdigt, mens Sunrise Wind er 35 procent færdigt.

Ifølge mediet MarketWire siger topchefen, at Ørsted er 100 procent dedikeret til at fortsætte arbejdet med projekterne.

– Jeg kommer ikke til at spekulere i potentielle regulatoriske ændringer, som er uden for vores kontrol. Vi har alle tilladelser, og vores projekter har været genstand for flere evalueringer og har fulgt alle statslige og føderale processer, siger han ifølge mediet.

Den melding er ifølge Jacob Pedersen positiv.

– Det giver jo en fornemmelse af, at de her projekter ikke bare lige er noget, man stopper, siger han.

Højesteret har afgjort, at advokat Yvonne Frederiksen tilsidesatte god advokatskik i forbindelse med undersøgelse på TV 2, der kostede Jes Dorph-Petersen jobbet.

Det er det samme resultat, som Østre Landsret nåede frem til i juni sidste år.

Jes Dorph-Petersen mistede sit job som vært på “Go’ Aften Live”, da TV 2 i december 2020 besluttede, at han ikke længere skulle være vært på kanalen.

Beslutningen blev truffet efter en ekstern MeToo-undersøgelse, som skulle kortlægge omfanget af sexisme og krænkelser på TV 2.

I den forbindelse blev Dorph-Petersen beskyldt for to krænkende episoder i forhold til kvindelige journalistpraktikanter i 2001 og i 2003 i Dorphs pendlerlejlighed i Odense.

– Jeg mener, at Højesteret er nået frem til den rigtige afgørelse i sagen. Og det er jeg selvsagt tilfreds med, skriver Jes Dorph-Petersen i et opslag på Facebook, efter at afgørelsen er offentliggjort.

I november 2021 gav Advokatnævnet ham medhold i ét af tre klagepunkter vedrørende undersøgelsen, og Yvonne Frederiksen blev idømt en bøde på 20.000 kroner.

Det indbragte Yvonne Frederiksen for retten, og siden har både Østre Landsret og nu også Højesteret tiltrådt Advokatnævnets vurdering af, at hun tilsidesatte god advokatskik.

Højesteret skriver i sin begrundelse for afgørelsen onsdag, at advokater, der laver advokatundersøgelser, blandt andet skal give de personer, som undersøgelsen handler om, indsigt i advokatens oplysninger om personen.

Og landets højeste domstol mener, at Yvonne Frederiksen i dette tilfælde ikke havde oplyst tilstrækkeligt om, hvilke handlinger som hun mente, at Jes Dorph-Petersen havde foretaget sig.

Hun havde heller ikke redegjort tilstrækkeligt for, hvorfor hun mente, at der i 2020 var saglig grund til at fyre Jes Dorph.

Højesteret mener heller ikke, at der er grundlag for at ændre sanktionen – altså bøden – til Yvonne Frederiksen.

Advokatfirmaet Norrbom Vinding, hvor Yvonne Frederiksen er ansat, skriver på sin hjemmeside, at det mener, at Advokatnævnets kendelse i sagen var en nyskabelse inden for advokatundersøgelser.

Og ved ny praksis bør der ifølge advokatfirmaet ikke være grundlag for sanktion. Alligevel tager firmaet afgørelsen til efterretning.

– Samtidig glæder vi os over, at sagen nu er endeligt afsluttet. Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, lyder det.

Advokat Martin Simonsen, som repræsenterer Advokatnævnet, hæfter sig ved, at der med Højesterets afgørelse er blevet fastsat rammer for, hvilke pligter undersøgelsesadvokater har over for dem, der bliver undersøgt.

– Først og fremmest vil man fremover kunne bruge afgørelsen, ved at undersøgelsesadvokaten i fremtidige undersøgelser nu ved, at han eller hun er forpligtet til i høj grad at tænke på den undersøgtes interesser, siger han til Ritzau.

Julie Stage, der er advokat for Jes Dorph, udtaler til Ritzau, at sagen tydeligt illustrerer de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med advokatundersøgelser, der ikke bliver udført ordentligt.

I denne sag har Højesteret alene taget stilling til, om Yvonne Frederiksen tilsidesatte god advokatskik i forbindelse med undersøgelsen.

Jes Dorph-Petersen har i en særskilt sag sagsøgt Yvonne Frederiksen med krav om en erstatning på knap to millioner kroner. I marts afviste Østre Landsret at give erstatning. Yvonne Frederiksen handlede ikke ansvarspådragende.

Den dom har han anket til Højesteret, der senere skal vurdere den sag.

Et finsk F/A-18 Hornet-jagerfly er styrtet ned nær en flyvestation i Rovaniemi i det nordlige Finland.

Det skriver det finske nyhedsbureau Yle med henvisning til det finske flyvevåben.

Styrtet skete omkring klokken 11.00 finsk tid, hvilket vil sige klokken 10.00 dansk tid.

Piloten har skudt sig ud af flyet med et katapultsæde og er lokaliseret, skriver Yle. Det fremgår ikke, hvilken tilstand piloten er i.

Ifølge Yle er det på nuværende tidspunkt uklart, hvorfor flyet er styrtet. Der er dog meldinger om, at flyet kan have fløjet for lavt.

Vejen til lufthavnen er lukket, og det samme er selve lufthavnen.

Politiet er på stedet og spærrer vejen, skriver Yle.

Der kan ses sort røg stige op fra området, hvor ulykken skal være sket.

Forsvarsministrene fra de nordiske lande er samlet på flyvestationen i Rovaniemi tirsdag og onsdag. Det gælder også den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

Men ifølge finske Yle er dele af onsdagens program aflyst på grund af flystyrtet.

Flyvevåbnet vil ifølge nyhedsbureauet informere om ulykken senere.

Det finske flyvevåben har 62 Hornet-jagerfly, som blev købt i årene 1992 til 2002, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I 2021 besluttede Finland at erstatte dem med F-35-jagerfly.

Begge typer fly er amerikanske.

En særlig messe i Peterskirken i Vatikanet, som går forud for konklavet, hvor den katolske kirkes næste overhoved skal findes, er gået i gang.

Messen er begyndt onsdag klokken 10.00.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt 133 kardinaler fra hele verden er samlet i Vatikanet – to og en halv uge efter pave Frans’ død 2. påskedag.

Her skal de – i komplet isolation uden mobiltelefoner og andre elektroniske apparater – finde Frans’ efterfølger.

Messen forud for konklavet ledes af kardinal Giovanni Battista Re, som er dekan for kardinalkollegiet. Det består af alle nulevende kardinaler.

Kardinalerne er højtstående gejstlige i den katolske kirke og er en slags rådgivere for paven. De fungerer også som valgmænd, når en ny pave skal findes.

Kardinaler under 80 år har stemmeret i konklavet.

Derfor vil Giovanni Battista Re, som er 91 år, eksempelvis ikke deltage i konklavet.

Globalt er der 252 kardinaler, men kun 136 af disse må stemme. Tre har trukket sig fra afstemningen, så 133 skal vælge den næste pave.

Battista Re opfordrer ifølge nyhedsbureauet Reuters i sin prædiken de andre kardinaler til at sætte “alle personlige overvejelser” til side, når de skal stemme om en ny pave.

Når messen er slut, vil kardinalerne gå i optog ind i Det Sixtinske Kapel. Imens vil de synge hymnen “Veni Creator Spiritus”, som på dansk kan oversættes til “Kom, Skaberånd”.

Det er en hyldesthymne til Helligånden.

Kardinalerne bor i Vatikanets gæstehus Santa Marta, hvor afdøde pave Frans også boede, og i bygningen Santa Marta Vecchia.

Siden 1960’erne har konklavet varet mellem to og tre dage, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det længste konklave i kirkens historie har dog ifølge AFP varet 1006 dage fra år 1268 til 1271.

Der er ifølge Reuters ingen klar favorit til posten som katolsk overhoved.

Men den italienske kardinal Pietro Parolin og den filippinske kardinal Luis Antonio Tagle betragtes som spidskandidater, skriver nyhedsbureauet.

Det kan koste mellem 12 og 13 milliarder kroner at stormflodssikre hovedstadsområdets 60 kilometer lange kyststrækning mod oversvømmelser.

Men gevinsterne af stormflodssikringen overstiger omkostningerne, der er forbundet med anlæg, drift og vedligehold af projektet.

Det fremgår af den endelige samlede forundersøgelse af stormflodssikring omkring København.

Den er udarbejdet af Transportministeriet i samarbejde med Sund & Bælt, en række aktører og fire hovedstadskommuner. Der er tale om Københavns Kommune, Hvidovre, Tårnby og Dragør.

Gevinsterne ved en stormflodssikring udgøres primært af undgåede skader på bygninger, indbo og infrastruktur.

Helt konkret lyder det, at man kan undgå skadesomkostninger for over 11 milliarder kroner. Derudover medregnes undgåede driftstab for forsynings- og infrastrukturselskaber også under gevinster.

Det får nu hovedstadsborgmestre til at opfordre staten til at bruge forundersøgelsens momentum til at løse udfordringer, som kystkommuner står med.

– Med de omfattende analyser i hånden kan vi nu begynde at planlægge en fremtid, hvor vi fastholder kystens kvaliteter, mens byen beskyttes mod oversvømmelser fra havet, lyder det fra miljø- og teknikborgmester i København Line Barfod (S) i en pressemeddelelse.

I 2023 præsenterede regeringen den første klimatilpasningsplan, der afsatte 1,3 milliarder kroner til at “sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur”.

Med miljøminister Magnus Heunicke (S) i spidsen arbejder regeringen nu med en klimatilpasningsplan nummer to.

Tårnby-borgmester Allan S. Andersen (S) påpeger, at staten bør have en større aktiv rolle og sikre, at klimatilpasning er et fælles anliggende – også angående finansiering.

I december havde de fire hovedstadsborgmestre foretræde for Folketingets transportudvalg.

Her slog de fast, af regningen for at stormflodsikre hovedstadsområdet bør betales af fællesskabet – og ikke kun de enkelte grundejere i første række ved vandet.

Borgmestrene fra København, Hvidovre, Tårnby og Dragør vil gøre stormflodssikring af København til et nationalt pilotprojekt.

Som reglerne er skruet sammen nu, er det grundejere i første række ved vandet, der skal betale for stormflodssikring.

I praksis vil det betyde, at få skal betale en meget stor regning for at sikre landets hovedstad.

Der er i slutningen af maj måned risiko for tørkedøgn i hele landet.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

I Danmark er et tørkedøgn defineret ved, at det landsdækkende tørkeindeks er over 8,9.

DMI’s tørkeindeks er et udtryk for, hvor meget vand planter og træer har til rådighed i jorden.

Tørkeindekset går fra 0 til 10. Et indeks på 0 betyder, at det øverste lag af jord er mættet med vand, mens 10 betyder, at jordlaget er tømt for vand.

– Hvis vi skeler til sæsonprognosen fra 23. april for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden, vurderer Mikael Scharling, der er klimatolog i DMI.

Det er første gang i de 21 år, som DMI har data fra, at risikoen for landsdækkende tørkedøgn falder så tidligt på året.

I nogen områder på Lolland-Falster har der de seneste dage været et tørkeindeks på 9, og den tendens vil hurtigt sprede sig til Sjælland og Bornholm, vurderer DMI i pressemeddelelsen.

Risikoen for tørke skyldes, at der de seneste måneder er faldet mindre nedbør i hele landet end normalt. I februar, marts og april faldt der tilsammen mindre end 63 millimeter nedbør.

Siden 1874 er det kun sket 7 gange, at perioden februar-april har haft mindre nedbør.

Det lader dog ikke til, at sommeren 2025 slår tørkerekorden for 2018, vurderer DMI.

– Det er dog endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognose for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken, siger Mikael Scharling.

Billunds borgmester, Stephanie Storbank (V), var tirsdag involveret i et trafikuheld, som både hun, hendes søn og modparten slap uskadte fra.

Det skriver borgmesteren i et opslag på Facebook onsdag.

– Jeg er selvfølgelig rystet og meget ked af situationen, skriver Stephanie Storbank.

Ifølge 42-årige Storbank havde hun sin søn Valentin i bilen og var ved at bakke ud af familiens indkørsel i Stenderup vest for Billund, da bilen blev påkørt.

Det var en 25-årig mand fra lokalområdet, der sad i den anden bil, og påkørslen skete med en sådan kraft, at bilen med borgmesteren og hendes søn rullede om på taget. Det skriver JydskeVestkysten.

Sydøstjyllands Politi bekræfter hændelsen over for Ritzau. Politiet fik klokken 17.41 anmeldelsen om påkørslen på Egebjerg Landevej.

Onsdag formiddag er ingen personer sigtet i forbindelse med sagen, oplyser politiet til Ritzau.

Det skabte utryghed i Køge tirsdag, da tre-fire yngre mænd i en bil tilsyneladende stak et gevær ud ad den ene bilrude og sigtede på fodgængere.

Der var dog ikke tale om et egentligt våben, men derimod et legetøjsgevær.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en døgnrapport.

Hændelsen med legetøjsgeværet fandt sted ved et supermarked lidt over middag, og det var takket være overvågningsmateriale fra butikken, at politiet fandt frem til køretøjet og den 18-årige mand, der havde siddet bag rattet.

Manden, der er fra Strøby Egede, forklarede, at legetøjsgeværet var købt i en genbrugsbutik.

Politiet har vurderet, at der ikke er grundlag for at sigte mændene for nogen lovovertrædelser.

Maria Sander Hansen, der er pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, kalder mændenes handlinger for “super uhensigtsmæssige”.

Hun opfordrer til, at man ikke vifter med noget i offentligheden, som kan blive forvekslet med et skarpt våben.

– Folk er ikke nødvendigvis klar over, at der er tale om et legetøjsgevær, så man skaber utryghed for de mennesker, det går ud over, siger hun.

Mændene har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor de gjorde, som de gjorde.

Onsdag morgen er flere danske selskaber, der har fremlagt regnskaber, i fokus på det danske aktiemarked.

Efter en times handel – klokken 10.00 – ligger C25-aktieindekset til et fald på 0,3 procent.

Novo Nordisk er et af de selskaber, der har præsenteret regnskab onsdag morgen.

På trods af en nedjustering i selskabets forventninger til 2025 går aktien frem med 5,1 procent efter en times handel.

Novo Nordisk forventer nu en vækst i salget i lokal valuta på 13 til 21 procent. Tidligere lå forventningen på 16 til 24 procent.

Kursstigningen onsdag hænger ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, sammen med, at Novo-aktien allerede er faldet markant de seneste 12 måneder, skriver TV 2. Dermed er usikkerheden allerede prissat i aktiekursen, vurderer Per Hansen.

På et år er Novo-aktien faldet med mere end 40 procent.

Jyske Bank og Pandora, der ligeledes er kommet med regnskaber, går også frem onsdag morgen.

Aktierne stiger med henholdsvis 6,2 og 4,1 procent klokken 10.00.

I bunden derimod ligger Ambu, der producerer medicinsk udstyr til blandt andet hospitaler. Aktien falder 12,4 procent.

I regnskabet, der også blev lagt frem onsdag morgen, fremgik det, at Ambu havde en organisk vækst på 11,7 procent. Det er ifølge mediet MarketWire en smule lavere end forventningen fra analytikerne, der lød på 13,3 procent.

Aktierne i Demant og Ørsted falder henholdsvis 2,2 og 1,8 procent, efter at de er kommet med regnskaber.

Tirsdag aften meddelte Demant i forbindelse med sit regnskab, at man nedjusterede forventningerne til resten af 2025. Beslutningen skyldes makroøkonomisk usikkerhed, lød det.

Ørsted har onsdag morgen meddelt, at man stopper udviklingen i et britisk havvindprojekt, hvilket kan medføre nedskrivninger på op mod 5,5 milliarder kroner.

Med i bunden ligger Mærsks A- og B-aktie med fald på mellem 3,9 og 4,3 procent efter en times handel.

Rederigiganten er ikke kommet med regnskab. Der er derimod kommet nye meldinger fra Det Røde Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at USA vil stoppe med at bombe houthibevægelsen i Yemen. Ifølge Trump er houthierne gået med til at stoppe angreb mod skibe i Det Røde Hav og Suez-kanalen.

Den seneste tid er fragtraterne steget, fordi angrebene i Det Røde Hav har fået mange rederier – også Mærsk – til at omlægge deres ruter, så de i stedet sejler syd om Afrika.

Hvis fragtskibene igen kan sejle gennem Det Røde Hav, vil fragtpriserne blive sendt ned, hvilket kan gå ud over Mærsks indtjening.

Det vil være en historisk fejltagelse at åbne for russisk gas, når krigen i Ukraine engang slutter.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale i EU-Parlamentet.

Dermed advarer von der Leyen de EU-lande, der drømmer om igen at kunne købe billig russisk energi, hvis det lykkes Ukraine og Rusland at slutte fred.

– Vi må gøre det ganske klart, at tidsalderen, hvor Europa er domineret af russiske fossile brændstoffer, nu er nået til sin ende, siger von der Leyen.

Talen kommer, dagen efter at EU-kommissær for energi Dan Jørgensen præsenterede en køreplan for udfasning af russisk energi.

Hjørnestenen i køreplanen er et forbud mod import af russisk gas.

I første omgang foreslår EU-Kommissionen et forbud mod nye korttidskontrakter ved udgangen af 2025.

Det skal følges op af et forbud mod langsigtede kontrakter ved udgangen af 2027.

Det vil både ramme store pro-Ukraine- og gas-importerende lande som Tyskland, Spanien og Belgien. Men også Ungarn og Slovakiet, der fører en mere venlig linje over for Rusland, vil blive ramt.

EU-Kommissionen gør dog klar til at lægge et tungt pres på EU-landene for handling.

Kommissionen vil fremlægge konkrete lovforslag i næste måned for gas samt russisk olie og atomenergi, som på sigt også skal udfases.

Samtidig vil Kommissionen pålægge EU-landene at lave nationale planer for udfasningen af russisk energi inden udgangen af i år.

– Vi har brug for en afgørende indsats for fuldstændigt at udfase russisk fossil energi, siger von der Leyen.

Det er den rigtige vej at gå, mener SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen.

– Det er særligt positivt, at planen indeholder et klart løfte om at fremlægge lovgivning inden for en måned, der forbyder nye gaskontrakter med Rusland, så vi sikrer handling, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun fremhæver desuden, at forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal.

Dermed vil et enkelt land – som eksempelvis Ungarn – ikke kunne blokere for udfasningen af russisk energi.

– Det er et stærkt signal om, at vi mener det alvorligt, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Da Rusland invaderede Ukraine, fortsatte EU-landene med at købe russisk energi for næsten 90 milliarder kroner om måneden. Det tal er nu ifølge von der Leyen faldet til omkring 13 milliarder kroner om måneden.

Trods det store fald har EU-landene dog under krigen brug flere penge på at købe russisk energi end på at støtte Ukraine, fremhævede Dan Jørgensen tirsdag, da han fremlagde planen for udfasning af russisk energi.

Efter krigen bør EU-landene huske på, at Rusland har brugt energiafhængigheden til ikke bare at finansiere krigen, men også til at lægge pres på de europæiske lande, siger von der Leyen:

– Rusland har igen og igen bevist, at landet ikke er en troværdig energileverandør. Putin har flere gange afskåret forsyningen til Europa. Det skete i 2006, 2009, 2014, 2021 og i løbet af hele krigen i Ukraine.

– Hvor mange gange skal der til, før vi tager ved lære af det? Afhængighed af Rusland er ikke alene dårlig for vores sikkerhed, men også for vores økonomi, siger von der Leyen.

Indiens angreb på Pakistan, som Indien har døbt “Operation Sindoor”, varede omkring 25 minutter fra klokken 01.05 til 01.30 lokal tid.

På den tid blev ni steder i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen ramt af indiske luftangreb.

Det har Indiens udenrigsminister, Vikram Misri, sagt på et pressemøde onsdag morgen. Han er flankeret af to talspersoner for det indiske militær.

Misri siger, at der er tale om en antiterroroperation, og at målene var ni “terroristlejre”. De er alle blevet “succesfuldt” ødelagt, lyder det.

Målene er steder, som ifølge Indien har forbindelser til de islamistiske militante grupper Jaish-e-Mohammed og Lashkar-e-Taiba, der har deres oprindelse i Pakistan.

Angrebet natten til onsdag har for alvor antændt en konflikt mellem Indien og Pakistan.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at militante i april angreb og dræbte 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet.

Ifølge inderne har to af tre mistænkte bag angrebet pakistansk statsborgerskab, men der er ikke fremlagt yderligere beviser for påstanden, skriver Reuters.

Pakistan afviser at have noget med angrebet i turistområdet at gøre.

Ifølge de pakistanske myndigheder er seks steder i Pakistan blevet ramt. Ingen af dem er “militante lejre”, lyder det fra en militærtalsperson ifølge Reuters.

Den pakistanske forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, beskylder den indiske premierminister, Narendra Modi, for at bruge angrebene til at “afstive” Modis popularitet internt i Indien.

Men Pakistan vil slå tilbage, siger Asif ifølge nyhedsbureauet AFP. Han tilføjer, at “gengældelsen allerede er begyndt”.

– Vi vil ikke være længe om at gøre regnskabet op, lyder det.

Ifølge Pakistans militær er 26 personer blevet dræbt i de indiske angreb. 46 personer er blevet såret.

Det er en opjustering fra tidligt onsdag morgen, hvor tallet lød på otte døde.

På det indiske pressemøde afviser militærets talspersoner at have fået meldinger om civile ofre i Pakistan.

Jyske Banks renteindtægter faldt med 248 millioner kroner i første kvartal i år, men alligevel er det svært at se på bundlinjen.

Bankens resultat efter skat lød på 1,256 milliarder kroner, hvilket blot er 30 millioner kroner færre end i samme periode sidste år.

Når de lavere renteindtægter ikke slår hårdere igennem på bundlinjen, end tilfældet har været, skyldes det blandt andet, at banken i stedet har øget indtægterne på gebyrer og provisioner.

De steg med 120 millioner kroner til 726 millioner kroner, svarende til 20 procent.

Det skyldes ifølge banken, at man har øget den formue, man forvalter for kunderne. De har samtidig købt flere af bankens investeringsprodukter.

Samtidig er det lykkedes både at sænke omkostningerne en smule, lige som nedskrivningerne på udlån også er lavere end i samme periode sidste år.

Endelig er det lykkedes at opnå et positivt afkast på bankens beholdning af værdiparer i modsætning til sammenligningskvartalet, hvor denne post var negativ.

Alt i alt er bankens ordførende direktør, Lars Mørch, godt tilfreds med udviklingen i den første fjerdedel af 2025.

– Jyske Bank har fået en god start på året med fortsat fremgang. Derudover har vi øget kundetilfredsheden, både blandt privat- og erhvervskunder, i løbet af det seneste år, siger han i regnskabet.

Jyske Banks samlede udlån steg med godt 10 milliarder kroner hen over det seneste år og udgjorde ved kvartalets udgang 566,9 milliarder kroner.

Heraf udgør realkreditudlån 366,7 milliarder kroner, hvilket er mere end dobbelt så meget som de egentlige bankudlån på 144,7 milliarder kroner.

Banken forvalter 287 milliarder kroner for sine kunder. Det er en lille tilbagegang på to milliarder kroner hen over det seneste kvartal.

Ørsted har besluttet at stoppe udviklingen af havvindprojektet Hornsea 4 i Storbritannien i “dets nuværende form”.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse onsdag morgen.

Projektet er blevet ramt af stigende leverandøromkostning og højere renter. Den udvikling har forringet projektets værdiskabelse, lyder det i meddelelsen.

Ifølge mediet MarketWire kan Ørsted blive ramt af nedskrivninger for op mod 5,5 milliarder kroner.

Ørsted vil nu vurdere mulighederne for en fremtidig udvikling af Hornsea 4.

Administrerende direktør i Ørsted Rasmus Errboe siger i meddelelsen, at man fortsat tror på de langsigtede økonomiske perspektiver for havvind i Storbritannien.

– Vi vil fastholde projektrettighederne til Hornsea 4-projektet i vores udviklingsportefølje, og vi vil søge at udvikle projektet på et senere tidspunkt på en måde, der er mere værdiskabende for os og vores aktionærer, lyder det.

Ørsted har som følge af stigende renter flere gange været nødsaget til at nedskrive en række projekter for mange milliarder kroner den seneste tid.

I fjerde kvartal sidste år måtte selskabet nedskrive for 12,1 milliard kroner, og i august nedskrev Ørsted også værdien af flere projekter.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, mener, at der er sket alt for mange uforudsete ting for Ørsted de seneste år.

– Usikkerhed er desværre blevet en del af Ørsteds DNA og et ord, som går igen for mange gange, lyder det i en skriftlig kommentar.

På trods af nedskrivningen af Hornsea 4 holder selskabet fast i sine forventninger for hele året. Ørsted regner med et driftsoverskud på mellem 25 og 28 milliarder kroner, viser selskabets regnskab for første kvartal 2025.

De nye nedskrivninger hører nemlig under annulleringsomkostninger, som ifølge MarketWire er undtaget i forventningerne.

I første kvartal omsatte Ørsted for 20,7 milliarder kroner, hvilket er en stigning på otte procent sammenlignet med samme periode sidste år.

På bundlinjen var der ligeledes vækst. Her endte selskabet med et overskud på 4,9 milliarder kroner sammenlignet med 2,6 milliarder kroner i første kvartal 2024.

Politiet får hjælp af aktionsstyrken, der er en specialenhed under Politiets Efterretningstjeneste (PET), i forbindelse med en sag i den københavnske bydel Brønshøj-Husum.

Det var tirsdag klokken 20.46, at Københavns Politi fik en anmeldelse om det, den centrale efterforskningsleder kalder “uro i hjemmet”. Det kan eksempelvis dække over højlydte skænderier eller fysisk vold og overfald.

Hvad der er tale om i den konkrete sag, vil efterforskningsleder Kenn Jensen ikke sige onsdag morgen. Han understreger dog, at der ingen fare er, og ingen i området er evakueret i forbindelse med sagen.

Situationen er koncentreret om en enkelt lejlighed.

– Vi skal tale med den ene part, der er i lejligheden, og han vil ikke umiddelbart tale med os, siger efterforskningslederen.

Politiet kan ikke give nogen tidshorisont for, hvornår arbejdet på stedet ventes overstået, og efterforskningslederen er ligeledes tavs om, hvordan aktionsstyrken og politiet arbejder på stedet.

Arbejdet foregår på en adresse på Storegårdsvej, der er en stikvej fra Frederikssundsvej. Vejen ligger vest for Utterslev Moses vestmose.

Det er langtfra hverdagskost, at aktionsstyrken rykker ud og bistår politiet.

Specialenhedens primære opgave er at opretholde et operativt antiterrorberedskab og bistå politiet med særligt vanskelige eller farlige opgaver.

På PET’s hjemmeside fremgår det, at det eksempelvis kan være gidselsituationer, særligt farlige anholdelser og opgaver med terrorbekæmpelse.

Det er uvist, hvad der har fået Københavns Politi til at anmode aktionsstyrken om hjælp i situationen i Brønshøj-Husum. Central efterforskningsleder Kenn Jensen oplyser, at det altid afhænger af den enkelte situation, om specialenheden bliver tilkaldt eller ej.

Novo Nordisk har i første kvartal 2025 næsten fordoblet salget af fedmemidlet Wegovy.

Det fremgår af selskabets regnskab, der er blevet lagt frem onsdag morgen.

I årets tre første måneder endte medicinalgigantens salg af Wegovy på 17,4 milliarder kroner. I samme periode året forinden lå salget på 9,4 milliarder.

USA er det vigtigste marked for Novo Nordisk. Her steg salget af Wegovy med 44 procent.

Wegovy er ligesom diabetesmidlet Ozempic baseret på semaglutid. Stoffet efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Samlet voksede Novo Nordisks omsætning med 19 procent i første kvartal og udgjorde 78,1 milliard kroner.

Selv om Novo Nordisk har mærket den skærpede konkurrence på det lukrative marked for behandling af svær overvægt, strømmer pengene fortsat ind hos det danske medicinalselskab.

Regnskabstal for første kvartal viser, at Novos omsætning voksede med 19 procent i de første tre måneder af 2025 og udgjorde 78,1 milliard kroner.

44,3 milliarder – altså mere end halvdelen af salget – stammer fra det amerikanske marked.

Vægttabsmidlet Ozempic solgte i kvartalet for 17,36 milliarder kroner – svarende til knap en fjerdedel af den samlede omsætning.

Salget af Ozempic er næsten fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år.

Børsnoterede Ambu holder den kurs, som selskabet har sat for det igangværende regnskabsår.

Selskabet, der producerer medicinsk udstyr til blandt andet hospitaler, fastholder i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for andet kvartal i det forskudte regnskabsår 2024/25 sine forventninger til året.

Det sker på trods af den lurende usikkerhed, som Donald Trumps toldkrig medfører.

– Vi er forberedte og godt placeret til at navigere og lede forretningen effektivt. Med den nuværende status på toldsatserne er vi overbeviste om, at vi vil leve op til vores forventninger til 2024/25, siger administrerende direktør Britt Meelby Jensen i børsmeddelelsen.

Ambu har blandt andet stillet aktionærerne i udsigt, at selskabet leverer en organisk vækst i omsætningen på mellem 11 og 14 procent i år.

I første kvartal opnåede man en organisk omsætningsvækst på 11,7 procent, hvilket altså er inden for skiven.

Organisk vækst er en stigning i omsætningen, som er opnået, når man ser bort fra eventuelle opkøb eller valutaeffekter.

Omsætningen udgjorde i rene tal 1,554 milliarder kroner. Bedst gik det inden for forretningsområdet endoskopi, hvor omsætningen voksede med 13,1 procent, mens anæstesi og patientovervågning leverede en vækst på 9,8 procent.

På bundlinjen står der et overskud efter skat på 188 millioner kroner, og det er 44 millioner mere end for samme periode sidste år.

51 procent af Ambus omsætning i andet kvartal stammede fra det amerikanske marked. 40 procent blev hentet i Europa, mens resten af verden udgjorde de sidste ni procent.

USA vil øge spionagen mod Grønland efter at have udtrykt et ønske om at overtage verdens største ø.

Oplysningerne stammer fra to kilder med kendskab til sagen ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ønsket om at overtage Grønland har vakt opsigt verden over.

Ifølge avisen har den amerikanske administration bedt sine efterretningstjenester om at øge spionagen i Grønland.

Det sker for at lære mere om bevægelsen mod selvstændighed og holdninger til amerikansk udvinding af ressourcer.

I sidste uge blev der sendt en besked, som indeholder amerikanske prioriteter, til flere efterretningstjenester, skriver avisen.

Det indebærer, at efterretningstjenester er blevet bedt om at identificere folk i Grønland og Danmark, som støtter amerikanske mål for øen.

Det er et af de første konkrete skridt, som administrationen under præsident Donald Trump har taget, for at leve op til præsidentens mål om at overtage Grønland.

Avisen skriver i sin dækning, at Danmark i årtier har været allieret til USA.

En talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd siger, at Det Hvide Hus ikke kommenterer spørgsmål, som omhandler efterretning.

Han tilføjer dog, at “præsidenten har været meget tydelig om, at USA er bekymret for sikkerheden af Grønland og Arktis”.

Trump har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Politiets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer til artiklen, men skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at tjenesten “naturligvis” har noteret sig den amerikanske interesse.

– Det er PET’s vurdering, at der på baggrund af den amerikanske interesse og det øgede internationale fokus på Grønland generelt er en skærpet spionagetrussel og trussel fra påvirkning fra fremmede stater mod såvel Danmark som Grønland, lyder det.

PET er i tæt dialog med de grønlandske myndigheder om udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter løbende nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, oplyser tjenesten videre.

I henhold til en forsvarsaftale mellem Danmark og USA fra 1951 har amerikanerne meget vid adgang til Grønland og kan frit øge sin militære tilstedeværelse.

Grønland tilsluttede sig aftalen i 2004, da den blev opdateret.

Under Anden Verdenskrig steg Grønlands strategiske betydning betragteligt, og USA øgede sin militære tilstedeværelse markant, så der var 17 baser og flere tusinde soldater ved krigens afslutning.

Siden aftog betydningen, og i dag er der én base og omkring 200 soldater.

Men de senere år er interessen for Grønland og Arktis steget betragteligt.

Det sker på grund af USA’s nye udmeldinger, russiske aggressioner og afsmeltningen i Arktis, der kan medføre nye eftertragtede handelsruter for fragtskibe.

Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men har selvstyre.

Derfor er der en lang række ting, som Grønland selv bestemmer over, mens eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitik stadig er op til Danmark.

26 civile mennesker er blevet dræbt i indiske angreb forskellige steder i Pakistan.

Det melder det pakistanske militær onsdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

46 mennesker meldes såret.

Fra indisk side er det omvendt blevet oplyst, at mindst syv mennesker er blevet dræbt i angreb fra Pakistan.

Indien indledte tirsdag aften et angreb på Pakistan. Ifølge de indiske myndigheder er der tale om en antiterroroperation.

Pakistan svarede tilbage med luftangreb.

Samtidig har der natten til onsdag været meldinger om skududvekslinger i grænseområdet mellem de to lande.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at militante i april angreb og dræbte turister i den indiske del af Kashmir. Indien mener, at Pakistan støttede angrebet, hvilket landet har afvist.

26 turister blev dræbt.