Seneste nyheder

Tre tidligere betjente er blevet frifundet for anklager på delstatsniveau i forbindelse med en brutal anholdelse, der endte med at koste den 29-årige sorte mand Tyre Nichols livet.

Det skriver nyhedsbureauet AP onsdag.

Nichols døde 10. januar 2023, tre dage efter at han blandt andet var blevet slået under en anholdelse.

Det tog over to dage et nævningeting omkring otte og en halv time at frifinde de tre tidligere betjente – Tadarrius Bean, Demetrius Haley og Justin Smith – i sagen.

De tre betjente, der også er sorte, stod blandt andet anklaget for “second degree murder”. Det defineres som et bevidst drab, der ikke har været planlagt på forhånd.

Da juryens afgørelse var læst op i retten, udbrød en pårørende til én af de tre betjente ifølge AP “tak, Jesus!”.

På trods af onsdagens frifindelse risikerer de tre stadig at skulle i fængsel, da de sidste år blev fundet skyldige i føderale anklager. Også i den sag blev de dog frifundet for de meste alvorlige af anklagerne.

Sagen førte til demonstrationer og fornyede opfordringer om reformer af amerikansk politi.

Tyre Nichols blev stoppet ved et lyskryds på vej til en lokal park i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee den 7. januar 2023. Ifølge de lokale myndigheder blev han stoppet, fordi hans kørsel blev vurderet til at være uforsvarlig.

Videooptagelser af anholdelsen er senere blevet offentliggjort. Her kan man blandt andet se, at Tyre Nichols bliver trukket ud af sin bil, mens han siger “jeg har ikke gjort noget”.

Derefter blev der ifølge AP brugt strømpistol og peberspray imod ham. Han flygtede fra stedet, og betjentene indhentede ham.

Betjentene sparkede og slog Tyre Nichols og havde svært ved at give ham håndjern på.

Ifølge avisen The New York Times kan man i videoen se, at han ligger på jorden og skriger, mens han bliver slået og sparket.

Indien og Pakistan har onsdag beskudt hinanden med artilleri langs den omstridte grænse i Kashmir-regionen.

Onsdag aften melder en talsmand for den pakistanske hær, at dødstallet blandt civile er steget til 31 efter indiske angreb i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.

46 personer er blevet såret, lyder det videre.

Imens melder Indien om 12 dræbte som følge af pakistansk beskydning.

Indien siger, at landet har ramt ni “terrorlejre” med forbindelse til et angreb på turister sidste måned i det indiske Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet og siger, at “retfærdigheden er sket fyldest” nu.

Pakistan afviser at have haft noget med angrebet i turistområdet at gøre, og at der skulle være sådanne lejre.

Den pakistanske forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, beskylder Indiens premierminister, Narendra Modi, for at forsøge at øge sin popularitet indenrigspolitisk med angrebene.

Han siger, at den pakistanske regering “ikke vil være lang tid om at gøre gengæld”.

En række flyselskaber har omdirigeret eller aflyst fly som følge af situationen med Indien og Pakistan.

Pakistan kontrollerer de vestlige og nordlige områder af Kashmir. Indien kontrollerer størstedelen af det øvrige Kashmir, mens Kina også kontrollerer en del af de nordlige områder.

Kashmir, som er den eneste region i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem det muslimske Pakistan og det overvejende hinduistiske Indien.

AFP

Sort røg stiger onsdag aften op fra skorstenen på Det Sixtinske Kapel, hvilket betyder, at kardinalerne endnu ikke har valgt en pave.

Onsdag er første dag med konklave efter Pave Frans’ død i april, og torsdag fortsætter kardinalerne med at forsøge at vælge en pave.

Tusindvis var mødt op på Peterspladsen i Rom og ventede på et tegn fra konklavet.

Den første aften af konklavet er der kun én afstemning blandt kardinalerne.

Den kommende pave skal have opbakning fra to tredjedele af de 133 kardinaler svarende til 89 kardinaler.

Havde der været hvid røg, havde det betydet, at en pave var blevet valgt.

Det havde dog været ekstremt overraskende, hvis der var kommet hvid røg allerede onsdag. Det er nemlig ikke sket i århundreder, at der er blevet fundet en pave på konklavets første dag.

Kardinalerne skal – i komplet isolation uden mobiltelefoner og andre elektroniske apparater – finde Frans’ efterfølger.

Afstemningerne finder sted i Det Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne tidligere onsdag aflagde en tavshedsed.

Under konklavet bor kardinalerne i Vatikanets gæstehus Santa Marta, hvor afdøde pave Frans også boede, og i bygningen Santa Marta Vecchia.

Den gennemsnitlige længde af de sidste ti konklaver har ifølge nyhedsbureauet Reuters varet lige over tre dage. Ikke et af de ti konklaver varede over fem dage, og det seneste konklave, som i 2013 valgte pave Frans, varede kun to dage.

Dette konklave er det største og mest internationale konklave nogensinde. Omkring 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Blandt andet derfor ser mange analytikere det som et ret uforudsigeligt pavevalg uden én klar favorit.

Men den italienske kardinal Pietro Parolin og den filippinske kardinal Luis Antonio Tagle betragtes som spidskandidater, skriver Reuters.

Pave Frans døde 21. april i en alder af 88 år.

Tysklands nye regering har beordret, at grænsepolitiet skal afvise papirløse migranter og asylansøgere ved de tyske grænser.

Det siger landets indenrigsminister, Alexander Dobrindt.

Ifølge ministeren vil der blive gjort undtagelser for sårbare grupper – herunder kvinder og børn.

Dobrindt siger, at Tyskland skal “reducere illegal migration og asylansøgninger”.

For at gøre planerne til virkelighed har indenrigsministeren omgjort et direktiv fra 2015, da den europæiske migrationskrise var på sit højeste.

Dengang bød Tyskland mere end en million mennesker velkommen – hovedsageligt fra Syrien og Afghanistan.

Det tyske medie Bild skriver, at indenrigsministeren har givet ordre til, at 2-3000 ekstra betjente skal sættes ind ved Tysklands grænser ud over de 11.000, som allerede er på plads.

Ifølge Der Spiegel vil politiet være nødt til at arbejde på skift i op til 12 timer om dagen for at håndhæve det nye system.

Tiltaget er en vigtig del af den nye konservative kansler Friedrich Merz’ planer om at bremse fremgangen for det indvandrerkritiske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD), som fortsat stiger i meningsmålingerne.

De konservative med Friedrich Merz i front går ind for en strengere tilgang til asylansøgere i kølvandet på den stigende opbakning til AfD og flere voldelige hændelser, der involverer flygtninge.

AfD blev det næststørste parti ved det seneste tyske valg med 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Koalitionsaftalen mellem Merz’ CDU/CSU og socialdemokratiske SPD siger også, at alle mennesker, der ankommer til de tyske grænser uden papirer, vil blive nægtet indrejse – også dem, der søger asyl.

At afvise asylansøgere ved grænsen har skabt røre blandt dele af SPD, som har udtrykt bekymring for, at det muligvis ikke er foreneligt med EU-lovgivningen.

AFP

Silkeborgs drøm om at forsvare pokaltitlen lever.

Onsdag aften vandt den midtjyske fodboldklub hjemme på kunstgræsset med 2-1 over Brøndby i semifinalens returopgør. Dermed endte det med en samlet sejr på 5-4.

Den afgørende scoring faldt i anden halvleg, efter at Brøndby kort efter pausen havde udlignet Silkeborgs tidlige scoring.

Den tidligere Brøndby-spiller Jens Martin Gammelby blev dagens mand i skysovs, da han sparkede kuglen i nettet foran et passivt Brøndby-forsvar.

Brøndby havde spillet en forfærdelig første halvleg, men havde efter pausen lignet et hold, der sagtens kunne løbe med finalebilletten. Men da Gammelby ramte målet, smuldrede det for gæsterne.

Silkeborg skal møde enten FC København eller Viborg FF, som afgør deres semifinale torsdag.

Brøndby var onsdag på jagt efter oprejsning efter et forfærdeligt københavnerderby i weekenden. Men da pokalsemifinalen i Silkeborg kom i gang, var der ingen tegn på, at det skulle ske.

Silkeborg sad fuldstændig på begivenhederne, og efter at Anders Klynge havde sparket bolden på stolpen i niende minut, kom værterne foran efter 16 minutter.

Brøndby tabte bolden på egen banehalvdel, inden Klynge fandt Callum McCowatt, som fra sin position midt foran mål scorede stensikkert.

På intet tidspunkt i første halvleg blev det bedre for Brøndby, som dog kom forvandlet ud til anden halvleg. Lidt ligesom i den første kamp på Brøndby Stadion, hvor Brøndby vendte 0-3 til 3-3.

Allerede to minutter efter pausen kom udligningen. Sean Klaiber sparkede en hård bold frem til Mathias Kvistgaarden, som lidt tilfældigt fik serveret den perfekt til indskiftede Mileta Rajovic, der bankede den i nettet.

Brøndby havde derefter flere gode muligheder, og Jacob Rasmussen havde sågar kuglen over stregen efter 64 minutter. Der blev dog dømt frispark.

Men så mistede Brøndby igen grebet om kampen, og efter 66 minutter scorede Silkeborg til 2-1. Efter et flot angreb havnede bolden hos en helt fri Jens Martin Gammelby i feltet, og via Clement Bischoffs fod ramte den tidligere Brøndby-spiller netmaskerne.

Den amerikanske centralbank, Fed, fastholder som ventet renten på mellem 4,25 og 4,50 procent.

Det fremgår af centralbankens hjemmeside onsdag aften dansk tid.

Beslutningen kommer på et tidspunkt med blandede signaler fra USA både økonomisk og politisk.

– Usikkerhed om de økonomiske udsigter er øget yderligere, står der i en udtalelse fra centralbankens styrende organ.

Jobvæksten var solid i april, og det samme gælder væksten i forbruget for første kvartal.

Samtidig er der usikkerhed om den politiske kurs.

Især har de øgede toldsatser som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig skabt frygt for inflation og recession.

Det vurderer en række økonomer, blandt andre Allan Sørensen, som er cheføkonom hos Dansk Industri.

– Siden Donald Trump blev indsat som præsident, har den amerikanske centralbank ikke fundet plads til en rentesænkning, siger han i en skriftlig kommentar.

– De massive toldstigninger vil presse inflationen op, og derfor slækker Fed ikke på renten, før usikkerheden har lagt sig.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

Men med Trumps toldpolitik befinder den sig som “en lus mellem to negle”.

Det vurderer cheføkonom hos Sydbank Søren Kristensen.

Han peger på, at de højere toldsatser både trækker i retning af højere inflation og økonomisk opbremsning.

– Hvilken af de to effekter der bliver størst, ved centralbanken ikke endnu, og derfor sidder Fed-chefen Powell og hans kolleger klogeligt nok på hænderne og afventer, hvad der skal ske med renten i USA, vurderer Kristensen.

Med onsdagens udmelding ignorerer banken talrige kritiske udtalelser fra USA’s præsident, Donald Trump, rettet mod den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

– Han burde sænke dem, sagde Trump denne weekend med henvisning til Powell og renterne.

Her afviste Trump også spekulationer om, at han havde tænkt sig at fyre Powell.

Flere stjerner fra dansk kulturliv er onsdag aften ankommet til Kronborg Slot for at deltage i en FN-middag, som kong Frederik og dronning Mary er værter for.

Topmodellen Helena Christensen og sangeren Nanna Øland Fabricius – bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land – er blandt gæsterne ved aftenens middag.

Helena Christensen er Goodwill Ambassadør for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mens Oh Land er ambassadør for FN’s børneorganisation, Unicef.

Den officielle velkomstmiddag på slottet i Helsingør afholdes, i anledning af at FN’s topledelse Chief Executive Board mødes i København for at drøfte fremtidens FN.

Her samles omkring 50 FN-topchefer for at diskutere den fremtidige rolle i en tid, hvor der er store geopolitiske spændinger og pres på det multilaterale system

FN’s generalsekretær, António Guterres, er også at finde på gæstelisten ved den kongelige middag.

Det samme er skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, som er Goodwill Ambassadør for FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

Fra regeringens side deltager finansminister Nicolai Wammen (S), fremgår det af gæstelisten på kongehusets hjemmeside.

Tidligere på dagen mødtes statsminister Mette Frederiksen (S) med António Guterres. Det har Statsministeriet oplyst på den sociale platform X.

– I tider med stigende globale spændinger er multilateralismen under pres. Som nuværende medlem af FN’s Sikkerhedsråd står Danmark fast i forsvaret af FN-pagtens kerneprincipper, siger statsministeren i opslaget.

FN’s Sikkerhedsråd består i alt af 15 lande. Fem er permanente medlemmer – USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien. De resterende ti medlemslande roterer.

Fra 1. januar 2025 og to år frem sidder Danmark i FN’s Sikkerhedsråd. Det er femte gang, Danmark sidder i Sikkerhedsrådet.

Verdensorganisationens topledelse mødes to gange årligt. Én gang i New York og én gang i et andet land. Den består af de 31 særskilte FN-enheder, specialiserede organisationer, fonde, programmer og agenturer samt den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.

En mand er død i en trafikulykke på Ny Præstøvej ved Næstved.

Der er tale om et solouheld med en motorcykel, skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på den sociale platform X tidligt onsdag aften.

Vagtchef Kasper Skotte oplyser, at manden er 27 år. De pårørende er underrettet.

Ulykken spærrede for trafik i begge retninger, men omkring klokken 20 skrev politikredsen, at man var færdig på stedet, og at der igen var åben for trafik.

I forbindelse med uheldet blev en bilinspektør tilkaldt.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Dørene er sent onsdag eftermiddag blevet lukket til Det Sixtinske Kapel, og kardinalerne viser sig ikke, før en pave er blevet valgt.

– Extra omnes (alle skal gå, red.), sagde ceremonimester Diego Ravelli, hvilket markerer begyndelsen på kardinalernes isolation.

Inden da havde kardinalerne bevæget sig i optog fra Det Paulinske Kapel til Det Sixtinske Kapel, hvor afstemningerne om at finde det næste overhoved for den katolske kirke finder sted.

Herefter aflagde de 133 kardinaler et tavshedsløfte.

Den første aften af konklavet er der traditionelt kun én afstemning. Den kommende pave skal have opbakning fra to tredjedele af kardinalerne.

Hvis der ikke er det nødvendige flertal, bliver valgkortene lagt i en ovn sammen med et kemikalie, der frembringer sort røg.

Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der laver hvid røg.

Men det vil være ekstremt overraskende, hvis der kommer hvid røg allerede onsdag. Det er nemlig ikke sket i århundreder, at der er blevet fundet en pave på konklavets første dag

Den gennemsnitlige længde af de sidste ti konklaver har ifølge nyhedsbureauet Reuters været lige over tre dage. Ikke et af de ti konklaver varede over fem dage, og det seneste konklave, som i 2013 valgte pave Frans, varede kun to dage.

Dette konklave er det største og mest internationale konklave nogensinde. Omkring 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Blandt andet derfor ser mange analytikere det som et ret uforudsigeligt pavevalg uden én klar favorit.

Men den italienske kardinal Pietro Parolin og den filippinske kardinal Luis Antonio Tagle betragtes som spidskandidater, skriver Reuters.

Pave Frans døde 21. april i en alder af 88 år.

En person har mistet livet i en færdselsulykke på Foerlev Møllevej ved Skanderborg.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Horsens Folkeblad.

To biler var involveret i ulykken, og føreren af den ene bil mistede livet. Den anden part er uskadt, lyder det.

Politiet er onsdag aften til stede ved ulykken sammen med en bilinspektør for at tale med vidner og for at klarlægge hændelsesforløbet og årsagen til ulykken, skriver mediet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og regeringen har ingen “aktuelle planer” om at nedsætte, hvad ministeren kalder en privatlivskommission.

Det er ellers ønsket fra 25 organisationer, en række forskere og tre partier, der mener, at overvågningssamfundets omfang skal kortlægges.

Ønsket kommer i forbindelse med et lovforslag om en ny PET-lov, der ifølge kritikere vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtgående og hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgere.

Den kritik afviser Peter Hummelgaard ligeledes.

Organisationerne og forskerne sendte onsdag et åbent brev til regeringen, hvor de advokerede for at sætte PET-loven i bero og nedsætte en uafhængig kommission.

De mener, at overvågningen af borgere i det offentlige rum har bevæget sig fra at være undtagelsen til at blive normen.

Efterfølgende lød samme toner fra Alternativet, Enhedslisten og Liberal Alliance, men justitsministeren afviser både en kommission og at skrue ned for lovtempoet.

– Regeringen har ikke for nuværende nogen aktuelle planer om at nedsætte en privatlivskommission.

– Jeg mener jo, at meget af den kritik, der er, er både velkendt og forventelig. Og den er helt legitim at fremkomme med, men til syvende og sidst handler det om politisk uenighed, siger Peter Hummelgaard.

Men justitsministeren ser også “myter og misforståelser” i kritikken af PET-loven.

– Det er simpelthen ikke rigtig, at det her udkast til en ny PET-lov skulle føre til øget overvågning.

– Enhver søgning rettet mod enkeltpersoner kommer til at foregå efter fuldstændig samme regler, som gælder i dag. PET får heller ikke adgang til nye typer af oplysninger, siger han.

Ifølge ministeren kan der være tale om en “bevidst” misforståelse af lovforslaget fra kritikere. Det vil han dog ikke “kloge sig på” yderligere, da han bliver bedt om at uddybe det.

Med den nye lov vil PET få adgang til at kunne indsamle og analysere tre typer af datasæt – heriblandt oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder og fra danske forvaltningsmyndigheder.

Peter Hummelgaard mener, at der er tale om et analyseværktøj frem for overvågning.

Og det er strengt nødvendigt, at PET får adgang til de nye værktøjer, lyder det.

– Med den hastighed og de metoder, der hele tiden udvikler sig blandt vores fjender og modstandere, så vil PET uden de her værktøjer stå et ringere sted i morgen, hvis ikke vi giver dem den her mulighed for at behandle større sammenhængende datasæt.

– Og dermed vil det til syvende og sidst risikere at betyde en dårligere mulighed for at holde os allesammen trygge og sikre.

Justitsministeren ser derfor heller ikke et behov for at skrue ned for tempoet i lovbehandlingen, som partier også har ønsket.

Men han vil “i videst mulig omfang imødekomme” partier, der har behov for “yderligere dialog” om loven.

Lovforslaget står til at skulle førstebehandles 14. maj, og planen er at det skal vedtages inden sommerferien.

De tre kritiske partier har sent onsdag eftermiddag fået selskab i deres modstand mod PET-loven.

De Konservatives formand, Mona Juul, skriver på X, at partiet kommer til at stemme nej til lovforslaget.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil indkalde den fungerende amerikanske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet om mulig spionage mod Grønland.

Det siger Løkke på vej ind til udenrigsministermødet i Warszawa onsdag.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske avis Wall Street Journal onsdag har skrevet, at USA vil øge spionagen mod Grønland.

Oplysningerne stammer ifølge Wall Street Journal fra to kilder med kendskab til sagen.

– Det bekymrer mig meget, for vi spionerer ikke mellem venner.

– Jeg kan ikke vide, om det er rigtigt, fordi det står i en avis. Men det virker ikke til at blive særlig stærkt afvist af dem, der udtaler sig. Det bekymrer mig, siger Lars Løkke Rasmussen.

Derfor får sagen nu et diplomatisk efterspil. Her vil Danmark ved at indkalde den amerikanske ambassadør forsøge at få opklaret, om oplysningerne er rigtige og gøre det tydeligt for amerikanerne, at Danmark ikke ser mildt på mulig spionage fra et land, man ellers ser som en tæt allieret.

– Vi kommer til at indkalde den fungerende amerikanske ambassadør for at se, om vi kan få afkræftet de her oplysninger, som er noget urovækkende. Og for at få en lejlighed til at gøre vores synspunkt gældende.

– Det er meget bekymrende, hvis man har den tilgang, at man nu skal indhente efterretninger i Danmark og i Grønland øjensynligt med det formål at se, om der er kiler, der kan drives ind.

– Det er ikke det samarbejde, vi skal have, så det er noget, jeg ser på med ret stor alvor, siger Lars Løkke Ramussen.

Den amerikanske ambassade vil onsdag ikke kommentere historien over for Ritzau.

Udenrigsministeriet kan endnu ikke oplyse, hvornår samtalen vil finde sted eller i hvilket format.

Ved tidligere lejligheder har eksempelvis Udenrigsministeriets direktør for udenrigsområdet stået for lingende samtaler.

Samtalerne kan bruges til at få oplysninger, men også til at sende et klart diplomatisk signal til det land, hvis ambassadør er indkaldt.

Oplysningerne i Wall Street Journal er særligt bekymrende set med den danske regerings briller i lyset af, at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har givet udtryk for, at han ønsker at overtage Grønland.

Udmeldingerne fra Trump er blevet fulgt op med flere besøg i Grønland fra medlemmer af Trump administration.

Ifølge Wall Street Journal skulle de amerikanske motiver for spionagen mod Grønland sigte mod at lære mere om bevægelsen mod selvstændighed og holdninger til amerikansk udvinding af ressourcer.

I sidste uge blev der sendt en besked, som indeholder amerikanske prioriteter, til flere efterretningstjenester, skriver avisen.

Det indebærer, at efterretningstjenester er blevet bedt om at identificere folk i Grønland og Danmark, som støtter amerikanske mål for øen.

En talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd siger, at Det Hvide Hus ikke kommenterer spørgsmål, som omhandler efterretning.

Han tilføjer dog, at “præsidenten har været meget tydelig om, at USA er bekymret for sikkerheden af Grønland og Arktis”.

Politiets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer til artiklen, men skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at tjenesten “naturligvis” har noteret sig den amerikanske interesse.

– Det er PET’s vurdering, at der på baggrund af den amerikanske interesse og det øgede internationale fokus på Grønland generelt er en skærpet spionagetrussel og trussel fra påvirkning fra fremmede stater mod såvel Danmark som Grønland, lyder det.

PET er i tæt dialog med de grønlandske myndigheder om udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter løbende nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, oplyser tjenesten videre.

I henhold til en forsvarsaftale mellem Danmark og USA fra 1951 har amerikanerne meget vid adgang til Grønland og kan frit øge sin militære tilstedeværelse.

Grønland tilsluttede sig aftalen i 2004, da den blev opdateret.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, opfordrer til direkte forhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

Det gør han ved en begivenhed i Washington D.C., som afholdes af sikkerhedskonferencen i München.

– Vi tror, at det sandsynligvis er umuligt for os at mægle, uden at der i det mindste er nogle direkte forhandlinger mellem de to. Så det er det, vi fokuserer på, siger Vance onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vicepræsidenten siger også, at Rusland kræver for mange indrømmelser i forhandlingerne.

Men alligevel er vicepræsidenten ikke så pessimistisk, hvad angår muligheden for at få afsluttet krigen i Ukraine, siger han ifølge Reuters.

Den amerikanske regering har haft forhandlinger med Rusland og Ukraine enkeltvist, men det er trods præsident Donald Trumps mål om en hurtig våbenhvile ikke lykkedes at få forhandlet længere og mere omfattende pauser i kampene på plads.

Undervejs har Trump haft en noget mere forstående tilgang over for russiske ønsker, end forgængeren Joe Biden havde.

Men der har på det seneste fra amerikansk side været udtrykt utålmodighed med manglende fremskridt i forhandlingerne. Det gælder både for Ukraine og Rusland.

Der var i februar stort fokus på et skænderi for rullende kameraer i Det Hvide Hus mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Trump og Vance.

Men siden har amerikanerne også udtrykt skepsis over for, om Rusland og præsident Vladimir Putin har et reelt ønske om at opnå fred i Ukraine snart.

Rusland er aktuelt i færd med forberedelser til 9. maj-fejringer, hvor landet markerer sejren over Nazityskland i 1945.

Rusland har planer om en våbenhvile fra den 8. til den 10. maj, men Ukraine har afvist våbenhvilen og sagt, at forslaget alene kommer af hensyn til de russiske parader.

Fra russisk side lyder det, at Rusland vil svare igen, hvis Ukraine angriber i løbet af våbenhvilen.

Ukraine vil ikke garantere for sikkerheden i Moskva under paraden, og der har frem til onsdag været rettet ukrainske droneangreb mod den russiske hovedstad tre dage i træk.

Det dieseldrevne kongeskib “Dannebrog” var vidt omkring sidste år med både et rigsfællesskabstogt til Grønland og statsbesøg i henholdsvis Sverige og Norge.

De mange ture har kostet i kongehusets CO2-regnskab. Skibet har brugt 284 kubikmeter diesel, viser Forsvarets opgørelse over udgifter til kongehuset sidste år.

Det svarer ifølge DR til en CO2-udledning på cirka 767 tons og er ifølge mediet den største CO2-udledning fra kongeskibet siden 2015.

Til sammenligning udleder den gennemsnitlige dansker omkring 13 tons CO2 om året.

Kongeskibets CO2-udledning kan stå i kontrast til tidligere udmeldinger fra kong Frederik, der har sat klimaet højt på dagsordenen, siden han blev regent.

Det gjorde han allerede to uger inde i sin nye tid som konge, da han var på erhvervsfremstød i Polen i januar 2024. Her lød det fra ham, at bekæmpelse af klimaforandringer vil være i hans fokus om regent.

Kongehuset erkender dilemmaet med det dieseldrevne kongeskib i et skriftligt svar til DR.

– Kongehuset er bevidst om det dilemma, der er forbundet med, at Dannebrog er drevet af almindeligt brændstof. Forsvaret er i gang med at undersøge muligheden for at anvende alternative drivmidler med henblik på at reducere udledninger fra kongeskibet, oplyser kommunikationschef i kongehuset Nina Munch-Perrin skriftligt til mediet.

Hun mener dog, at det er vigtigt at understrege, at skibet er historisk, symbolsk og kan agere samlingspunkt.

Regeringen er klar til at finde en model, der i særlige tilfælde kan give ofre for æresrelateret vold og social kontrol mulighed for at fravælge en sagsbehandler, som de i første omgang er blevet tildelt.

Det siger udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad (S) onsdag, hvor et beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne om samme emne skal førstebehandles i Folketinget.

– Vi giver et tilsagn om, at vi gerne vil finde en model, som kan løse problemet for de her ofte meget sårbare kvinder især, siger han.

Danmarksdemokraterne skriver i beslutningsforslaget, at partiet ønsker at pålægge “regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2025, der sikrer, at personer i sager om æresrelateret vold og social kontrol i det offentlige får lovmæssig mulighed for at fravælge en sagsbehandler, hvis de ikke føler sig trygge ved den tildelte”.

Frederik Vad nævner blandt andet kvinder på krisecentre og børn, som er anbragt på døgninstitutioner, som eksempler på mennesker, regeringen har et særligt fokus på at hjælpe.

– Kan man lave en afgrænsning i forhold til de institutioner, altså give en særlig beskyttelse til dem, som vi ved, er udsat for hardcore vold og undertrykkelse og trusler, nogle gange æresdrab, siger han.

Beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne kommer blandt andet efter anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp i en rapport, som kom ud i januar.

En af anbefalingerne fra ni af ti medlemmer af kommissionen lød på, at personer i sager om æresrelateret vold og social kontrol “i særlige tilfælde” skal have en lovmæssig ret til at vælge en anden sagsbehandler, hvis de ikke er trygge ved den sagsbehandler, de får i første omgang.

Netop formuleringen “særlige tilfælde” er central, for den er ikke nævnt i Danmarksdemokraternes beslutningsforslag.

Frederik Vad siger, at regeringen, efter at rapporten fra Kommissionen for den glemte kvindekamp kom ud, gik i gang med at se på, hvordan man kan skrue lovgivning sammen, så man netop i særlige tilfælde kan beskytte ofre for social kontrol bedre.

I den proces indgår også retssikkerhed for både ofre og sagsbehandlere, som bliver omfattet af lovforslaget.

– Derfor kan vi ikke bare stemme for det forslag, der ligger. Vi vil se, om vi kan lave nogle formuleringer, der dels sørger for, at det retssikkerhedsmæssigt er inden for skiven, og dels løser problemet, som vi har, for ofrene for negativ social kontrol, siger han.

Frederik Vad håber, at regeringen sammen med oppositionen kan finde en model, som “så hurtigt som muligt” kan blive vedtaget og får virkning i samfundet.

Politisk ordfører Susie Jessen (DD) mener, at Frederik Vad og regeringen snildt kunne stemme for Danmarksdemokraternes beslutningsforslag.

– Hvis der skal ændres i nogle formuleringer, hvis der for eksempel skal indsættes “i særlige tilfælde”, som han siger, så er vi jo villige til at gøre det.

– Det er jo processen med beslutningsforslag, at man tager det ind, og så i samarbejde med forslagsstilleren får det lavet til et lovforslag, siger hun.

Det amerikanske selskab bag konceptet WeightWatchers, som på dansk også kendes som Vægtvogterne, har søgt om en konkursbeskyttelse.

Det skriver det amerikanske medie CNN på baggrund af en meddelelse fra selskabet.

Selskabet skriver, at det nu tager strategisk handling for at nedbringe en gæld på 1,15 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 7,5 milliarder kroner.

Ifølge CNN har konceptet haft udfordringer med at følge med mere belejlige vægttabsmuligheder, herunder vægttabsmedicin baseret på GLP-1 som Wegovy og Ozempic.

WeightWatchers vil være i fuld drift under reorganiseringen, og medlemmer vil ikke blive påvirket, lyder det.

Selskabet tilbyder hjælp til vægttab og vedligeholdelse af vægt gennem træningsprogrammer og kostplaner. Ifølge CNN har det eksisteret i 62 år.

Novo Nordisk lancerede vægttabsmidlet Wegovy i USA i midten af 2021. Siden er salget steget så voldsomt, at Novo Nordisk har haft svært ved at følge med efterspørgslen.

Tidligere onsdag offentliggjorde Novo Nordisk sit regnskab for første kvartal.

Her lød salget af Wegovy på 17,4 milliarder kroner globalt. Det er 85 procent mere end i samme kvartal året før.

WeightWatchers har haft nogle turbulente år, efter at en redningsplan med tidligere topchef Sima Sistani fejlede, skriver CNN.

I 2023 købte WeightWatchers en platform, som forbinder patienter med læger, som kan udskrive vægttabs- eller diabetesmedicin.

Det var ifølge CNN en radikal forandring for selskabet, som var blevet kendt for at møde kunderne personligt og få dem til at kontrollere størrelsen på madportioner.

Men siden da er aktien blot faldet yderligere, og Sistani blev fyret i september 2024 efter 2,5 år på posten.

Tre kvinder blev sent tirsdag aften og natten til onsdag overfaldet af en for dem ukendt mand, og politiet søger vidner, der kan kaste lys over hændelserne.

En 40-årig mand, der menes at stå bag voldsepisoderne i Aarhus, er anholdt. Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Første episode fandt sted på Dalgas Avenue kort før klokken 22, hvor en mand overfaldt en kvinde, der var ude at gå en tur. Det lykkedes hende at slippe væk fra manden, og herefter alarmerede hun politiet.

Næste episode fandt sted en halv times tid senere, hvor en mand med et baseballbat flere gange slog ud efter en cyklist. Hun undslap manden ved at springe af cyklen og løbe væk fra stedet.

Det er i døgnrapporten ikke nærmere beskrevet, hvor gerningsstedet i dette tilfælde var. Men politiet blev tilkaldt, og patruljer kørte rundt i området for at lede efter en mand, der svarede til beskrivelsen.

Det var uden held.

Flere timer senere – klokken 03.17 – ringede en tredje kvinde til politiet og anmeldte, at hun var blevet overfaldet på en cykelsti ud for svømmehallen Spanien i midtbyen.

Hun var på vej hjem fra arbejde på cykel, men da hun passerede en mand, der gik på cykelstien, skubbede han til hende, så hun faldt ned på asfalten og slog sig. Hun søgte herefter tilflugt i en taxa.

Ingen af de tre kvinder kom alvorligt til skade i forbindelse med overfaldet.

Trods de tre anmeldelser skulle der gå endnu noget tid, før den mulige gerningsmand blev pågrebet.

Klokken 04.41 ringede en borger til politiet og fortalte, at vedkommende lige havde passeret en mand, der stod ved en bank i Jægergårdsgade, og manden var måske bevæbnet med en større kniv.

En patrulje blev sendt til stedet, og kort efter blev den 40-årige mand anholdt. Han passer ifølge politiet på den beskrivelse af gerningsmanden, som de tre kvinder har givet.

Manden er sigtet for forsøg på grov vold. Han er også sigtet for at have udøvet hærværk mod en bil.

Politiet søger vidner, der har overværet nogen af episoderne, eller som har været i kontakt med en mand, der svarer til følgende beskrivelse:

En cirka 35-årig mand, der er 185-190 centimeter høj og tynd eller spinkel af bygning. Han har kort, mørkt hår og tyndt fuldskæg eller fipskæg. Han var iført en sort hættetrøje og sorte joggingbukser.

De spanske borgere må væbne sig med tålmodighed i sagen om et massivt strømnedbrud, der ramte Spanien i sidste uge.

Det siger premierminister Pedro Sánchez til det spanske parlament onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Presset vokser på regeringen, som endnu ikke har kunnet slå fast, hvad der forårsagede nedbruddet 28. april.

Strømnedbruddet lammede alt fra trafik til telefondækningen.

Siden har myndighederne indsamlet og analyseret data fra blandt andet elselskaberne.

– Processen tager tid, fordi vi omhyggeligt er nødt til undersøge omkring 756 millioner enheder data, siger Sánchez.

Han lover parlamentet “at komme til bunds i sagen”.

– Borgere vil vide, hvad der skete. Men hvad vi ikke vil, er at lukke debatten for tidligt. Vi vil ikke drage forhastede konklusioner, siger premierministeren.

Tidligere i forløbet har myndighederne ifølge AFP peget på, at der skete to hændelser med fem sekunders mellemrum.

Det er uklart, hvilken slags hændelse der er tale om. Men det skulle have udløst et tab af elproduktion på omkring 60 procent af Spaniens elforbrug på det tidspunkt.

Pedro Sánchez siger onsdag, at foreløbige tekniske undersøgelser indikerer, at der er tale om tre hændelser. Det sidste skulle have udløst nedbruddet.

Den spanske elnetoperatør Red Eléctrica sagde i sidste uge, at den foreløbige vurdering lød, at det ikke var et cyberangreb, der var årsag til nedbruddet.

Det højreorienterede spanske parti Vox har angrebet Spaniens venstreorienterede regering.

Vox forbinder den pludselige strømafbrydelse med en planlagt udfasning af de spanske atomkraftværker.

Men Sánchez har afvist, at nedbruddet skyldes mangel på atomkraft. Det budskab gentager han onsdag.

Strømnedbruddet, som også ramte Portugal, er det mest omfattende, der nogensinde er registreret på Den Iberiske Halvø.

Regeringen vil begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Tiltaget er en del af den kommende kræftplan 5, som regeringen snart præsenterer.

– Det er vigtigt for os, at vi får reduceret antallet af salgssteder, hvor man kan sælge tobak og nikotin. Det er i sig selv en lille smule vildt, at der nærmest ingen regulering er i forhold til hvem, hvordan og hvor, du må sælge tobak og nikotin, siger ministeren til TV 2.

Der skal igangsættes en analyse, som skal belyse, hvordan der kan skæres ned på salgsstederne. Det skal ske på “en fornuftig måde”, og tiltaget om færre salgssteder er målrettet især børn og unge.

Et tiltag kan være, at butikkerne pålægges dyre tobakslicenser til begrænsede tidsrum for salg, eller at det kun er specifikke butikker, der må sælge tobak og nikotinprodukter.

Ifølge TV 2 er der i dag cirka 7000 fysiske butikker, der sælger tobak og nikotinprodukter. Løhde vil dog ikke sætte tal på, hvor mange salgssteder regeringen vil ned på.

På den ene side vil regeringen ifølge Løhde ikke forhindre “moster Oda på 80 år” i at købe og ryge cerutter, som hun har gjort hele livet, men der skal strammes i forhold børn og unge, understreger hun.

Kræftens Bekæmpelse ser positivt på en begrænsning af salgssteder, siger administrerende direktør Jesper Fisker i en pressemeddelelse.

– I dag er tobak og nikotin næsten lige så tilgængeligt som slik og tyggegummi. Det er virkelig positivt, at man nu begynder at regulere udbuddet af produkterne, så færre børn og unge fristes til at bruge dem, siger han.

Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, der er brancheforening for Danmarks kiosker og nærbutikker, er ikke begejstret. Han vurderer, at færre salgssteder vil føre til øget grænsehandel og illegalt salg af tobak og nikotinprodukter.

Øget grænsehandel er også en bekymring hos De Samvirkende Købmænd, lyder det fra direktør Jannick Nytoft.

USA’s toldsatser på stål og aluminium har medført, at Ørsted har nedskrevet for 1,2 milliarder kroner på amerikanske havvindprojekter.

Det fremgår af Ørsteds regnskab for første kvartal 2025, der er lagt frem onsdag morgen.

Tolden på import af stål og aluminium lyder på 25 procent og har medført øgede omkostninger på Ørsteds to havvindprojekter i USA – Sunrise Wind og Revolution Wind.

Nedskrivningerne tæller ikke basistolden på 10 procent, som USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede i starten af april.

Og den yderligere toldsats på 10 procent mod EU, der i øjeblikket er på pause, er heller ikke medregnet i nedskrivningerne.

Hvis der bliver indført en told på samlet 20 procent, vil Ørsted risikere yderligere nedskrivninger på de amerikanske projekter, lyder det i regnskabet.

Nedskrivningerne er egentlig inden for skiven af, hvad man kunne forvente, vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

– I min verden er det bestemt håndterbart i forhold til Ørsteds samlede forretning og i forhold til økonomien bag færdiggørelsen af de to amerikanske projekter, siger han.

Trump har siden sin indsættelse kritiseret havvind flere gange. For nylig har han også sat en stopper for opførelsen af en stor vindmøllepark ved New York.

Hvis præsidenten beslutter sig for at stoppe Ørsteds to amerikanske projekter, kommer det til at koste dyrt, siger Jacob Pedersen.

– Da man stoppede arbejdet med Ocean Wind i 2023, kostede det over 20 milliarder kroner, så det ville være et finansielt slag mod Ørsted.

– Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at gå ind og stoppe de her projekter, siger aktieanalysechefen.

På et pressemøde onsdag siger topchef i Ørsted Rasmus Errboe, at Revolution Wind næsten står færdigt, mens Sunrise Wind er 35 procent færdigt.

Ifølge mediet MarketWire siger topchefen, at Ørsted er 100 procent dedikeret til at fortsætte arbejdet med projekterne.

– Jeg kommer ikke til at spekulere i potentielle regulatoriske ændringer, som er uden for vores kontrol. Vi har alle tilladelser, og vores projekter har været genstand for flere evalueringer og har fulgt alle statslige og føderale processer, siger han ifølge mediet.

Den melding er ifølge Jacob Pedersen positiv.

– Det giver jo en fornemmelse af, at de her projekter ikke bare lige er noget, man stopper, siger han.