Seneste nyheder

Det er ikke blevet formelt bekræftet endnu, men meget tyder på, at USA og Storbritannien er blevet enige om en handelsaftale.

På det sociale medie Truth Social skriver USA’s præsident, Donald Trump, at det er en “meget stor og spændende dag for USA og Storbritannien”.

I et opfølgende opslag skriver han om en aftale mellem USA og Storbritannien. Men Trump nævner ikke, hvad aftalen handler om.

– Aftalen med Storbritannien er en komplet og omfattende én, der vil cementere forholdet mellem USA og Storbritannien i mange år frem, skriver Trump og tilføjer, at der er mange andre aftaler på vej.

Tidligere sagde Trump, at han torsdag ville præsentere en “stor handelsaftale” sammen med “repræsentanter fra et stort og meget respekteret land”.

En talsperson for Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fortalte torsdag morgen, at Starmer senere på dagen ville give en orientering om sine forhandlinger med USA om en handelsaftale mellem de to parter.

– Forhandlinger om en aftale mellem vores lande skrider frem, og premierministeren vil komme med en orientering senere i dag, lød det.

Tidligere har The New York Times, Sky News og BBC skrevet, at USA og Storbritannien er blevet enige om en handelsaftale.

Trumps præsentation finder sted klokken 10 lokal tid – klokken 16 dansk tid – i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Det fremgår endnu ikke, hvornår Keir Starmer kommer med sin orientering om handelsforhandlingerne med USA.

De fleste varer fra Storbritannien er pålagt en basistold på 10 procent i USA, mens stål, aluminium og biler pålægges 25 procent told.

Især tolden på biler rammer Storbritannien hårdt, da biler er det, som briterne eksporterer mest af til det amerikanske marked.

Hvis USA og Storbritannien indgår en handelsaftale, er det den første handelsaftale, som den amerikanske administration får på plads med et andet land eller union, siden Trump indførte forhøjede toldsatser i april.

Kina er det land, der er blevet hårdest ramt af de forhøjede amerikanske toldsatser. Kinesiske varer er blevet pålagt 145 procent told.

Onsdag skrev New York Times og flere andre medier, at den kinesiske centralbank har sænket renten og lempet lånereglerne, så det bliver lettere for de kinesiske banker at låne penge ud til forbrugerne.

Det skal holde gang i den kinesiske økonomi trods den igangværende handelskrig med USA.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager torsdag og fredag i Norge i et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Hun mødes med regeringslederne fra de nordisk-baltiske lande samt Holland og Storbritannien, som er kredsen af JEF-lande, for at diskutere sikkerhed og stabilitet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

– Europa skal være stærkere. Det kræver, at vi opruster på tværs af kontinentet og styrker samarbejdet omkring såvel Østersøen som det høje nord. Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed, siger statsministeren.

JEF-samarbejdet omhandler også beskyttelsen af maritim kritisk infrastruktur og udfordringerne med den russiske skyggeflåde.

– Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også, når det kommer til den russiske skyggeflåde, der finansierer Ruslands krig mod Ukraine.

– Det er vigtige emner at få drøftet i denne kreds inden Nato-topmødet i Haag i juni, siger statsministeren.

Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, vil deltage virtuelt i den del af drøftelserne, som omhandler det nordlige område.

Lederne fra JEF-landene skal også drøfte en tættere relation til Ukraine. Til den del af mødet deltager Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, virtuelt.

Mette Frederiksen ser ingen indikationer på, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil freden trods tilnærmelser fra Ukraine, Europa og USA.

– Derfor skal vi i JEF-kredsen drøfte, hvordan Ukraine kommer til at stå stærkere. Det skal vi sikre, at de gør nu, men også på langt sigt. Det er afgørende for fremtiden i hele Europa, siger statsminister Mette Frederiksen.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.

Novonesis løfter omsætningen i selskabet i årets første kvartal til 1,077 milliarder euro – svarende til omkring 8 milliarder kroner.

Det betyder, at selskabet leverer en organisk vækst i salget på 11 procent. Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Derfor fastholder selskabet forventningerne til 2025 om en organisk salgsvækst på mellem 5 og 8 procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

I samme periode sidste år lød omsætningen i enzymvirksomheden 853 millioner euro.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i slutningen af januar sidste år.

– Vi leverede en stærk vækst i salget og indtjeningen i det første kvartal, hvor alle fire salgsområder har en tocifret vækst, siger Ester Baiget, der er administrerende direktør i Novonesis, i en meddelelse.

Hun understreger, at væksten er drevet af innovative løsninger særligt på nye markeder.

– Vi fortsætter med at se en solid efterspørgsel på tværs af forretningen, og vores regionale tilstedeværelse og modstandsdygtige globale setup gør det muligt for os at svare med fleksibilitet i disse dynamiske tider, lyder det videre.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Selskabet er til stede i mere end 45 lande med mere end 10.000 ansatte.

En kvinde er blevet sigtet for vold med døden til følge mod et barn på knap et år på Mors.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Kvinden bliver torsdag klokken 08.45 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holstebro. I retsmødet ventes en anklager at kræve kvinden varetægtsfængslet.

Ifølge TV Midtvest er kvinden 40 år, og hun blev anholdt onsdag morgen klokken 09.00. Kvinden nægter sig skyldig, skriver mediet.

Presseafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi afviser umiddelbart at give flere oplysninger om sagen.

Det er således ikke oplyst, hvornår barnet er afgået ved døden, eller hvilken relation der eventuelt er mellem kvinden og barnet.

Men politiet oplyser, at anklageren i retsmødet torsdag vil begære lukkede døre. Følger dommeren anmodningen, vil sigtelsen blive læst op, og det vil blive oplyst, hvordan kvinden forholder sig til den.

Kvindens eventuelle nærmere forklaring og sagens beviser vil blive hemmeligholdt.

En forbedret drift i Mærsks søfartsdivision betyder, at rederiselskabets underliggende overskud i første kvartal udgjorde knap 1,2 milliarder dollar, svarende til 7,6 milliarder kroner.

Det underliggende overskud er renset for engangsomkostninger eller indtægter fra eksempelvis salg af skibe. Det gør det nemmere at sammenligne ét regnskabsår med et andet.

Det udgjorde i første kvartal sidste år blot 210 millioner dollar, og derfor er bundlinjen altså næsten seksdoblet.

Ocean-divisionen omsatte for 8,9 milliarder dollar i kvartalet, hvilket er en forbedring på 900 millioner dollar.

Den samlede omsætning for hele koncernen steg med knap 8 procent til 13,3 milliarder dollar.

Fremgangen skal blandt andet ses på baggrund af, at den gennemsnitlige fragtrate for en fyrrefodscontainer steg fra 2368 til 2427 dollar.

På udgiftssiden blev Mærsk samtidig hjulpet af, at brændstofpriserne var lavere.

Også forretningsbenet Terminals, der driver en lang række havne verden over, hævede både omsætningen og driftsresultatet, mens logistikdivisionen lå nogenlunde fladt.

Mærsk fastholder forventningerne til hele 2025 på trods af usikkerheden om de fremtidige toldsatser for varer, der skal ind eller ud af USA.

Selskabet forventer dog, at efterspørgslen på containerfragt kan vise sig at falde i resten af 2025.

– Med stigende handelspolitiske spændinger og den voksende usikkerhed er der endnu en gang kommet fokus på de globale forsyningskæder, konstaterer selskabets administrerende direktør, Vincent Clerc.

Kenneth Howery, som præsident Donald Trump har nomineret til posten som USA’s ambassadør i Danmark, skal torsdag i høring i Senatet.

Det fremgår af Senatets udvalg for udenrigsanliggenders program.

For at Howery kan blive ambassadør, skal han have Senatets godkendelse.

Inden en eventuel godkendelse skal Senatets udvalg for udenrigsanliggender afholde høringer for at vurdere, om han er en egnet kandidat.

Det er dette udvalg, der torsdag afholder en høring med Howery i centrum.

Hvis Howery bliver godkendt af udvalget, skal hele Senatet stemme om, hvorvidt Howery skal være USA’s nye ambassadør i Danmark.

Howery er uddannet økonom, kommer fra Texas og er forretningsmand og iværksætter. Blandt andet var han en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal.

Hvis han bliver udpeget som ambassadør i Danmark, er det anden gang, at han er udsendt for USA i Skandinavien. Under Donald Trumps første præsidentperiode var Howery ambassadør i Sverige.

Luftfartskoncernen Norwegian tabte 756 millioner norske kroner i første kvartal. Det svarer til omkring 482 millioner danske kroner.

Det er en reducering af underskuddet på 147 millioner norske kroner i forhold til samme periode sidste år.

Det fremgår af Norwegian-koncernens regnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Norwegian-koncernen består foruden Norwegian også af flyselskabet Widerøe, som flyver indenrigsruter i Norge og til destinationer i Europa.

I perioden er koncernens omsætning vokset med 7 procent til 6,6 milliarder norske kroner – omkring 4,2 milliarder danske kroner.

Flyselskaberne Norwegian og Widerøe fragtede tilsammen 5,1 million passagerer i første kvartal, hvilket er omkring 300.000 flere end samme periode sidste år.

Koncernens reducerede tab skyldes blandt andet, at den norske krone blev styrket i forhold til den amerikanske dollar i løbet af kvartalet, skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

– Købet af ti tidligere leasede fly påvirker vores resultater i dette kvartal positivt og vil fortsat give besparelser og mere fleksibilitet i flåden fremadrettet, lyder det fra koncernchef Gier Karlsen i meddelelsen.

Norwegian købte i kvartalet ti Boeing-fly, som koncernen tidligere har leaset.

Geir Karlsen understreger yderligere, at flyselskaberne har skruet op for kapaciteten og ansat kolleger til den fortkommende sommersæson, som ventes at blive travl.

– Vi er med andre ord klar til en fantastisk sommer, og vi kan allerede se, at vores kunder også er klar til at rejse, siger han.

Salget i juni ligger allerede langt foran sidste års salg, tilføjer han.

Norwegians flåde forventes at bestå af 88 fly gennem højsæsonen, og den samlede kapacitet for 2025 forventes at vokse med cirka 3 procent sammenlignet med året før.

Der er få brancher i erhvervslivet, hvor man kan få noget positivt ud af et større millionunderskud, men medicinalindustrien er én af dem.

Her bruger man løbende en masse penge på at udvikle nye lægemidler og må ofte vente adskillige år på at kunne tjen investeringen hjem igen.

Sådan forholder det sig også hos danske Zealand Pharma, der i første kvartal opnåede et negativt driftsresultat op 385,5 millioner kroner.

Zealand Pharma har kun haft en beskeden omsætning på 8,1 millioner kroner, men har til gengæld haft driftsudgifter på knap 400 millioner kroner.

Det er 127 millioner kroner mere end i samme kvartal sidste år.

Pengene er blandt andet gået til at udvikle vægttabsmidlet Petrelintid, som det danske selskab har indgået et samarbejde om med den schweiziske medicinalgigant Roche.

Desuden arbejder forskningsafdelingen med at udvikle et andet middel mod svær overvægt, Dapiglutid.

Adam Steensberg, der er administrerende direktør for Zealand Pharma, ser trods det store driftsunderskud lyst på fremtiden:

– Zealand Pharma har aldrig været i en stærkere position, end vi er i dag – finansielt, organisatorisk, og når det gælder vores kliniske udviklingspipeline, siger han i en kommentar til regnskabet.

Selv om forskningen altså er dyr for Zealand Pharma, så er der ingen risiko for, at man løber tør for penge lige med det samme.

Selskabet har ifølge regnskabsmeddelelsen en kassebeholdning på 8,5 milliarder kroner.

Samtidig forventes man i dette kvartal at modtage 1,4 milliarder dollar i forudbetaling fra Roche i forbindelse med aftalen om at udvikle Petrelintid.

Efter godt et års fravær kan man igen finde Feminas seneste magasin på de fysiske bladhylder i kiosker og butikker.

Danmarks ældste ugeblad til kvinder er torsdag genopstået på print med utroskab, parforhold, modetips, opskrifter og meget andet på forsiden.

I magasinet, der er kommet på gaden torsdag, bliver læseren i første omgang mødt af et skriv fra Feminas chefredaktør, Anne Wittorff, der endnu en gang indrømmer, at det var en fejl at udfase magasinet på print.

– Vi har savnet at kunne tilbyde netop det: Et elegant kvalitetsmagasin til jer, der foretrækker at læse vores historier på papir, lyder det.

Og så henviser hun til, at Femina vil lære af noget af de ultimative “comeback-queens”, som fylder seks sider i denne måneds magasin. Det omhandler tennisspilleren Serena Williams, gymnasten Simone Biles, musikeren Taylor Swift og skuespilleren Demi Moore.

– Fire legendariske kvinder, der viser, at det er muligt at vende stærkt tilbage, som Wittorff beskriver dem.

Ugebladet lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, da Aller Media i forbindelse med en fyringsrunde besluttede at nedlægge en række printmagasiner – herunder Femina – og satse på det digitale marked.

Her lød argumentationen, at læserne i højere grad læste magasinet digitalt.

Den endelige beslutning om igen at udgive Femina på print er truffet i den nordiske ledelse af Aller Media.

I slutningen af april forklarede Anne Wittorff, at det i høj grad er Feminas egne læsere, der har fået mediehuset til at erkende, at lukningen af papirudgaven var en forkert beslutning.

– Siden vi lukkede vores printmagasin, har vi fået mange henvendelser. Læserne har været meget verbale omkring deres kærlighed til at læse Femina på print, og jeg blev faktisk selv overvældet over de stærke reaktioner, sagde hun til Politiken.

Femina udkom første gang under navnet Nordisk Mønster-Tidende i 1874. Det var det første ugeblad til kvinder i Danmark – og kun det andet i hele verden.

Emnerne i Femina er alt fra mode og mad til skønhed og velvære. Femina.dk’s pejlemærke er ligestilling.

Lufthavnene i de pakistanske byer Karachi, Lahore og Sialkot har midlertidigt indstillet flytrafikken.

Det oplyser lufthavnsmyndigheder torsdag morgen ifølge Reuters.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor flyvningerne indstilles.

Lufthavnene i Lahore og Sialkot vil ikke blive genåbnet før torsdag formiddag, lyder det.

Tidligere på morgenen meldte tv-stationen Geo og et øjenvidne til Reuters, at en eksplosion havde lydt i storbyen Lahore.

Det står ikke klart, hvad der skal have forårsaget en eksplosion.

Morgenens meldinger kommer, efter at Indien natten til onsdag udførte missilangreb mod Pakistan, hvilket har pustet til frygten for en eskalering af konflikten mellem de to nabolande.

Begge lande har udvekslet artilleriild langs deres omstridte grænse i regionen Kashmir.

De seneste meldinger lyder på 31 dræbte i Pakistan og 12 dræbte i Indien.

Indien mener, at Pakistans regering har støttet et angreb på turister sidste måned i den indiske del af Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.

Natten til torsdag har indiske og pakistanske soldater også udvekslet skud, oplyser den indiske hær ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I løbet af natten har pakistanske militærstationer på uprovokeret vis brugt håndskydevåben og artilleri på tværs af LoC (Line of Control, kontrollinjen, red.) i områder overfor Kupwala, Baramulla, Uri og Akhnoor i Jammu og Kashmir, lyder det i en udtalelse fra hæren.

De indiske styrker har reageret “proportionalt”, lyder det videre.

Pakistan har ikke kommenteret denne melding.

Flere verdensledere har opfordret de to lande til at lægge en dæmper på kampene.

– Jeg vil gerne se dem stoppe, lød det onsdag fra USA’s præsident, Donald Trump, ifølge AFP.

Facebooks moderselskab, Meta, har blokeret en fremtrædende muslimsk nyhedskonto på Instagram i Indien.

Det siger kontoens grundlægger, Ameer Al-Khatahtbeh, til nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har modtaget hundredvis af beskeder, e-mails og kommentarer fra vores følgere i Indien om, at de ikke kan få adgang til vores konto, lyder det fra grundlæggeren.

Profilen hedder “Muslim” og har 6,7 millioner følgere.

– Meta har blokeret Muslim-kontoen efter juridisk anmodning fra den indiske regering. Dette er censur, lyder det videre.

Instagram-brugere, der forsøger at besøge profilen, bliver mødt med en besked, der lyder:

– Kontoen er ikke længere tilgængelig i Indien. Det skyldes, at vi har efterkommet en juridisk anmodning om at begrænse dette indhold.

Desuden er over 10 pakistanske YouTube-kanaler blevet blokeret i Indien, fordi de angiveligt spreder “provokerende” indhold, skriver AFP.

Også adgangen til den tidligere pakistanske premierminister og cricketspiller Imran Khans Instagram-konto er blevet blokeret.

Det gælder også de pakistanske Bollywood-skuespillere Fawad Khan og Atif Aslam.

En konflikt mellem Indien og Pakistan er for alvor antændt onsdag, efter at Indien har udført angreb på nabolandet.

Begge lande har udvekslet artilleriild langs deres omstridte grænse i regionen Kashmir, efter at Indien udførte missilangreb på Pakistan natten til onsdag.

De seneste meldinger lyder på 31 dræbte i Pakistan og 12 dræbte i Indien.

Indien mener, at Pakistans regering har støttet et angreb på turister sidste måned i den indiske del af Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.

Meta har afvist at kommentere på sagen. En talsmand henviser AFP til en virksomhedsside, der beskriver selskabets politik for begrænsning af indhold, når regeringer mener, at materiale på dets platforme er “i strid med lokal lovgivning”.

Torsdag vil Det Hvide Hus afholde en “stor” pressekonference, hvor en handelsaftale vil være på dagsordenen.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social.

Det drejer sig om en “stor handelsaftale”, og der vil være “repræsentanter fra et stort og meget respekteret land”, skriver Trump.

Han tilføjer, at det vil være “det første af mange”.

Avisen The New York Times skriver natten til torsdag dansk tid, at Trump-administrationen torsdag ventes at præsentere en handelsaftale med Storbritannien.

Det melder tre unavngivne kilder med kendskab til sagen til avisen.

Ifølge Reuters har en unavngiven britisk embedsmand tirsdag desuden sagt, at de to lande har gjort fremskridt i drøftelserne af en handelsaftale.

Præsidenten kommer dog ikke selv med flere oplysninger om den pågældende handelsaftale, ligesom han ikke oplyser, hvilket land der er tale om.

Pressekonferencen vil blive afholdt i Det Ovale Værelse, som er præsidentkontoret i Det Hvide Hus, klokken 10 lokal tid – torsdag klokken 16 dansk tid.

Siden Donald Trump i januar blev genindsat som USA’s præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.

Han har indført told på en lang række udenlandske varer, hvilket blandt andet er gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU. USA har desuden indført told på stål og aluminium.

Trump indførte 2. april en basistold på ti procent for de fleste lande og en endnu højere gengældelsestold på en lang række lande, som ifølge Trump ikke har behandlet USA retfærdigt.

Gengældelsestolden blev dog kort efter for de fleste lande sat på pause i 90 dage.

Topembedsmænd i Trumps administration har efterfølgende deltaget i en lang række møder med forskellige handelspartnere, der ønsker at lande aftaler med USA.

Tirsdag sagde Trump ifølge Reuters, at han og embedsmænd fra administrationen i løbet af de næste to uger vil gennemgå mulige handelsaftaler og beslutte, hvilke de skal acceptere.

I sidste uge lød det, at han har “potentielle” handelsaftaler med Indien, Sydkorea og Japan.

Ukraines flyvevåben melder i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at Rusland to gange natten til torsdag har udført luftangreb på Sumy-regionen, der ligger i det nordlige Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en våbenhvile erklæret af Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal være trådt i kraft klokken 23 dansk tid onsdag. Våbenhvilen skal vare tre dage, har Putin sagt.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingerne om angrebene, der skal have fundet sted to gange inden for to timer.

Ukraine er ikke gået med til forslaget om en våbenhvile, som landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt et “forsøg på manipulation”. Landet reagerede i stedet med et ønske om en våbenhvile på 30 dage.

Russiske statsmedier skrev ved midnat lokal tid – klokken 23.00 dansk tid – at våbenhvilen var trådt i kraft.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Ukraine om de russiske angreb.

Også i påsken erklærede Putin en midlertidig våbenhvile. Den varede fra 19. til 21. april. Det viste sig dog, at effekten af den var begrænset. Under 24 timer senere meldte Rusland og Ukraine om hundredvis af brud.

Hvert år den 9. maj fejrer Rusland det, de selv kalder Den Store Fædrelandskrig.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over nazisterne i Anden Verdenskrig.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Rusland fortsat traditionen med at fejre 9. maj med militærparader i hovedstaden, Moskva, og andre byer.

Fra russisk side lyder det, at Rusland vil svare igen, hvis Ukraine angriber i løbet af våbenhvilen.

Ukraine vil ikke garantere for sikkerheden i Moskva under paraden, og der har frem til onsdag været rettet ukrainske droneangreb mod den russiske hovedstad tre dage i træk.

USA’s præsident, Donald Trump, peger på Casey Means til posten som USA’s regerings ledende sundhedsrådgiver kaldet US Surgeon General.

Det skriver Trump i et opslag på Truth Social onsdag aften dansk tid.

– Casey har utrolige “MAHA”-kvalifikationer (Make America Healthy Again, red.) og vil arbejde tæt sammen med vores skønne sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., lyder det.

– Hendes akademiske bedrifter er sammen med hendes livsværk helt enestående, skriver Trump.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP arbejder Casey Means som sundhedsinfluencer. Hun har ikke tidligere arbejdet i den amerikanske regering.

Means har læst medicin på Stanford University, men praktiserer ikke som læge.

Hun har grundlagt televirksomheden Levels, der hjælper brugere med at holde styr på blandt andet deres blodsukker. Hun tjener desuden penge på kosttilskud, cremer og te, som hun i sponsorerede samarbejdsaftaler deler på sociale medier.

I 2024 skrev hun bogen “Good Energy” om kostens betydning for helbredet. Den skrev hun sammen med sin bror, Calley Means, der arbejder som rådgiver for Robert F. Kennedy Jr.

De amerikanske Surgeon Generals udpeges af landets præsident.

De kan ifølge AFP spille en afgørende rolle, når det kommer til at kommunikere budskaber og oplysninger om offentlig sundhed til befolkningen – men deres egentlige magt er begrænset.

Tidligere folk på posten har blandt andet arbejdet med at udbrede kendskabet til forskellige foranstaltninger under coronapandemien. De har også fokuseret på at oplyse amerikanere om anbefalingerne for indtag af alkohol og de sociale mediers mentale konsekvenser for unge.

Ifølge AP havde Trump oprindeligt peget på Janette Nesheiwat, som er læge og arbejder for Fox News, til jobbet. Torsdag skulle hun møde for det amerikanske senatudvalg for sundhed, uddannelse, arbejde og pension for at blive endeligt godkendt til posten.

Trump skriver i opslaget ikke, hvorfor han nu peger på Casey Means i stedet.

Sydkoreas militær melder, at Nordkorea har affyret mindst et “uidentificeret ballistisk missil” natten til torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nordkorea “affyrer uidentificeret ballistisk missil ind i Østhavet (Det Japanske Hav, red.)”, lyder det fra Seouls generalstabschef.

Det Japanske Hav er en del af den vestlige del af Stillehavet og ligger mellem den koreanske halvø og Rusland mod vest og Japan mod øst.

Det lyder videre fra militæret, at Nordkorea har affyret flere kortdistancemissiler. Det skriver Reuters.

Missilerne blev afsendt fra Wonson, der er en by på Nordkoreas østkyst, omkring klokken 01.10 dansk tid, lyder det fra Sydkoreas militær.

Sydkorea er i tæt kontakt med USA og Japan for at dele information om affyringen, lyder det videre.

Japans regering bekræfter ifølge Reuters, at Nordkorea har affyret “hvad der kan være et ballistisk missil”.

Nordkorea har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Nordkorea affyrer med jævne mellemrum ballistiske missiler.

I starten af marts affyrede Nordkorea ifølge Sydkoreas militær flere ballistiske missiler mod Det Gule Hav, som ligger mellem den koreanske halvø og Kina.

Det skete, samme dag som en årlig militærøvelse med sydkoreanske og amerikanske soldater begyndte. Titusindvis af amerikanske soldater var udstationeret i Sydkorea i forbindelse med øvelsen.

Nordkorea kritiserede øvelserne og beskrev dem som “provokerende handlinger”.

Affyringen var den første, siden Donald Trump blev indsat som USA’s præsident i januar. Kort inden hans indsættelse fandt der også en testaffyring sted.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Storebæltsbroen var natten til torsdag spærret i vestgående retning, men den blev efter kort tid genåbnet.

Det skriver Sund & Bælt på det sociale medie X.

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt oplyste omkring klokken 00.30, at broen forventedes at blive genåbnet efter kort tid.

– Der har været en mand på broen, som vi har haft kontakt til. Han er i vores varetægt nu og på vej væk fra broen, således at vi kan åbne for trafikken igen, sagde han.

Politiet fik en anmeldelse om, at der gik en mand rundt ude ved betalingsanlægget på Storebæltsbroen i retning mod Fyn klokken 23.57.

– Af sikkerhedsmæssige årsager, og fordi vi skulle i dialog med ham, lukkede vi fuldstændig for trafikken. Det er fordi, at det er mørkt, og det kan være farligt derude.

– Men vi har været i dialog med manden, og han er i vores varetægt nu, så vi forventer, at broen bliver åbnet inden for et par minutter, sagde Lars Denholt.

En tredages våbenhvile i krigen mod Ukraine, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har erklæret, er onsdag aften gået i gang.

Det melder russiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine er ikke gået med til forslaget om en våbenhvile, som landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt et “forsøg på manipulation”. Landet reagerede i stedet med et ønske om en våbenhvile på 30 dage.

Våbenhvilen trådte i kraft ved midnat lokal tid, hvilket var klokken 23 dansk tid.

Ifølge Rusland skal den gælde til og med lørdag.

Rusland er aktuelt i gang med forberedelser til 9. maj-fejringer, hvor landet markerer sejren over Nazityskland i 1945. I Rusland kaldes det Den Store Fædrelandskrig.

– Våbenhvilen på 80-års dagen for den store sejr er begyndt, rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria.

I løbet af onsdag – inden den varslede våbenhvile – har både Rusland og Ukraine udført luftangreb mod hinanden. Ifølge AFP har mindst to personer i Ukraine mistet livet, mens lufttrafik i nogle russiske lufthavne er blevet indstillet.

Fra Rusland har det lydt, at landets soldater vil efterkomme Putins ordre – men også at de vil reagere “øjeblikkeligt”, hvis der kommer angreb fra Ukraine.

I en tale onsdag aften gentager Zelenskyj sin opfordring til, at man i stedet bliver enige om 30 dage med våbenhvile.

– Vi trækker ikke det her forslag – som kan give diplomatiet en chance – tilbage. Men verden ser intet svar fra Rusland, siger han.

Da Putin i april annoncerede planen om en midlertidig våbenhvile, sagde han, at der var tale om en “humanitær” gestus.

Putin erklærede en lignende midlertidig våbenhvile hen over påsken. Her lød det fra ham, at et stop for kamphandlinger ville træde i kraft den 19. april og vare indtil midnat natten til 21. april.

Her begrundede han ligeledes våbenhvilen med “humanitære hensyn”.

Under 24 timer senere kunne man konstatere, at effekten af våbenhvilen var begrænset.

Både Rusland og Ukraine meldte om hundredvis af brud, og kritikken var hård fra begge sider.

Apple “ser aktivt på” at modernisere Safari og føje AI-drevne søgemuligheder til webbrowseren.

Det siger Apples øverste chef for tjenester, Eddy Cue, i retten onsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Cue vidner i sagen om Googles søgemonopol, der ifølge en tidligere afgørelse fra sidste år er ulovlig.

Googles søgetrafik på Apple-enheder faldt i sidste måned, og det er “aldrig sket i 22 år,” siger han.

Ifølge Reuters kan et skift i Apples tilgang omforme søgelandskabet, eftersom Safari er installeret på Apples omkring 2,5 milliarder aktive enheder.

Aktierne i Googles moderselskab, Alphabet, styrtdykkede ved børslukning med knap otte procent som følge af udtalelsen fra Cue, skriver Reuters.

Sagen om Googles ulovlige søgemonopol har stået på siden 2020. Under sagen er det kommet frem, at Google årligt betaler cirka 20 milliarder dollar for at forblive standardsøgemaskinen på Safaribrowsere og Apples iPhones.

Det svarer ifølge Reuters til 36 procent af Googles indtægter fra søgeannoncer.

Regeringens advokater vil have Google til at frasælge browseren Google Chrome.

Google har selv indført en AI-tilstand på søgemaskinen, hvilket skal forhindre, at deres millioner af brugere går over til andre AI-modeller. Den hedder Gemini.

I sidste måned lød det fra Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, at virksomheden håber på at indgå en aftale med Apple om at indlægge AI-teknologien på nye telefoner senere på året.

Sagen kan ende med, at Googles aftaler med Apple og andre kan blive ophævet.

Alternativt kan Google blive beordret til at dele sine data fra søgemaskinen med sine konkurrenter. Det vil, har Sundar Pichar sagt, være det samme som et “de facto frasalg af søgning”, skriver AFP.

Google-sagen er en af flere af fem større antitrust-sager, der i øjeblikket forfølges af dem amerikanske regering på techområdet. Facebooks moderselskab, Meta, står over for et lignende eftersyn af dets metoder.

Google tabte for nylig en sag om sin annonceteknologi og står derfor over for at skulle frasælge yderligere. Også Apple og Amazon ventes at blive gransket, skriver AFP.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil indføre en ny anmeldelsespligt, som sætter nye nikotinprodukter i karantæne i seks måneder.

Det siger hun til Politiken.

Karantænen på seks måneder skal give myndighederne tid til at vurdere, om der skal vedtages nye krav, inden produkterne kommer på markedet i Danmark.

Ministeren mener, at det går “ekstremt stærkt”, når det handler om udviklingen af nye nikotinprodukter. Hun siger også, at “industrien er meget opfindsom på den dårlige måde”.

– De prøver at fremtidssikre deres eget eksistensgrundlag ved hele tiden at opdyrke et lukrativt marked, hvor børn og unge bliver afhængige af netop deres produkt. Det har vi en pligt til at reagere på, siger Sophie Løhde til avisen.

Konkret skal producenterne anmelde nye nikotinprodukter til Sikkerhedsstyrelsen, et halvt år inden de kan sælges på det danske marked.

Det skal ifølge Løhde sikre, at nye produkter ikke kan designes til at undgå eksisterende lov.

Hos Brancheforeningen Nikotinbranchen bliver forslaget ikke mødt med glæde. Direktør Inger Schroll-Fleischer siger til Politiken, at der ikke mangler ny lovgivning, men i stedet bedre håndhævelse af den eksisterende.

Det er planen, at loven om anmeldelsespligt vedtages senest i foråret 2026, skriver avisen.

Onsdag har Sophie Løhde desuden sagt til TV 2, at regeringen vil begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin.

Her skal der igangsættes en analyse, som skal belyse, hvordan der kan skæres ned på salgsstederne. Det skal ske på “en fornuftig måde”, og tiltaget om færre salgssteder er målrettet især børn og unge.

Tiltaget er en del af den kommende kræftplan 5, som regeringen snart præsenterer.

Imens vurderer Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, at færre salgssteder vil føre til øget grænsehandel og illegalt salg af tobak og nikotinprodukter.

Øget grænsehandel er også en bekymring hos De Samvirkende Købmænd, siger direktør Jannick Nytoft til TV 2.

Tre tidligere betjente er blevet frifundet for anklager på delstatsniveau i forbindelse med en brutal anholdelse, der endte med at koste den 29-årige sorte mand Tyre Nichols livet.

Det skriver nyhedsbureauet AP onsdag.

Nichols døde 10. januar 2023, tre dage efter at han blandt andet var blevet slået under en anholdelse.

Det tog over to dage et nævningeting omkring otte og en halv time at frifinde de tre tidligere betjente – Tadarrius Bean, Demetrius Haley og Justin Smith – i sagen.

De tre betjente, der også er sorte, stod blandt andet anklaget for “second degree murder”. Det defineres som et bevidst drab, der ikke har været planlagt på forhånd.

Da juryens afgørelse var læst op i retten, udbrød en pårørende til én af de tre betjente ifølge AP “tak, Jesus!”.

På trods af onsdagens frifindelse risikerer de tre stadig at skulle i fængsel, da de sidste år blev fundet skyldige i føderale anklager. Også i den sag blev de dog frifundet for de meste alvorlige af anklagerne.

Sagen førte til demonstrationer og fornyede opfordringer om reformer af amerikansk politi.

Tyre Nichols blev stoppet ved et lyskryds på vej til en lokal park i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee den 7. januar 2023. Ifølge de lokale myndigheder blev han stoppet, fordi hans kørsel blev vurderet til at være uforsvarlig.

Videooptagelser af anholdelsen er senere blevet offentliggjort. Her kan man blandt andet se, at Tyre Nichols bliver trukket ud af sin bil, mens han siger “jeg har ikke gjort noget”.

Derefter blev der ifølge AP brugt strømpistol og peberspray imod ham. Han flygtede fra stedet, og betjentene indhentede ham.

Betjentene sparkede og slog Tyre Nichols og havde svært ved at give ham håndjern på.

Ifølge avisen The New York Times kan man i videoen se, at han ligger på jorden og skriger, mens han bliver slået og sparket.