Seneste nyheder

Der var planer om en total nedlukning af det svenske batteriselskab Northvolt, inden der i juni dukkede en køber op.

Det oplyser konkursforvalter Mikael Kubu fredag, efter at det torsdag blev meddelt, at amerikanske Lyten køber de resterende dele af Northvolt.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

I marts blev Northvolt begæret konkurs, og “til at begynde med så vi positivt på at finde en ny køber”, forklarer Kubu.

Men undervejs trak mulige købere sig.

– Så iværksatte vi planer om en total lukning, siger han.

Det er det amerikanske batteriselskab Lyten, der nu har erhvervet sig blandt andet fabrikken Northvolt Ett i Skellefteå. Northvolt har skabt tusindvis af stillinger i byen, der har omkring 36.000 indbyggere.

Borgmesteren i Skelleftå, Lorents Burman, siger, at der med opkøbet skrives et “nyt kapitel i Europas batterihistorie”.

– Europas største og første fungerende batterifabrik kan ikke bare ophøre med at eksistere, ikke bare ende i papirkurven, siger Burman.

Selskabet var et, som mange håbede, kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Northvolts krise stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at det havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

Nu kommer det altså på amerikanske hænder. Lyten køber også flere andre anlæg end det i Skellefteå.

– Hertil erhverver Lyten sig al Northvolts tilbageværende intellektuelle ejendom, og flere medlemmer af Northvolts ledelse planlægger at slutte sig til Lyten, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge det amerikanske selskab anslås de aktiver, som Lyten har købt, at have en værdi på omkring 34 milliarder kroner.

TT

Tysklands regering vil ikke længere godkende salg af våben til Israel, som kan bruges til at føre krig i Gazastriben.

Beslutningen gælder indtil videre, siger kansler Friedrich Merz.

Det står ikke klart, hvilke specifikke våben den tyske regering ikke længere vil tillade eksport af.

Kanslerens udmelding kommer, efter at Israels sikkerhedskabinet tidligt fredag godkendte en plan om at tage kontrol over Gaza By.

Formålet er ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse i Gaza.

Israel har ret til at forsøge at få Hamas til at overgive sine våben, siger Merz. Og Israel har også ret til at arbejde for at få de israelske gidsler i Gaza løsladt, tilføjer han.

Men vil det blive udfaldet af en udvidet offensiv i Gaza? Det tror den tyske regering ikke.

– Den tyske regering mener, at den endnu hårdere militære indsats i Gazastriben, som det israelske kabinet besluttede sig for i nat, gør det sværere at se, hvordan disse mål skal opnås, siger Friedrich Merz i en udtalelse.

Netanyahus allierede på den yderste højrefløj har presset på for en total israelsk overtagelse af det palæstinensiske område.

Militæret har dog advaret om, at man kan komme til at sætte gidslernes liv på spil.

At gidslerne bliver løsladt, og at der forhandles om en våbenhvile, er Tysklands topprioriteter, siger Merz.

Han tilføjer, at han er stærkt bekymret for de civiles lidelser i Gaza.

Flere internationale organisationer har advaret om, at Gazastriben er på randen af hungersnød.

Israel er blevet kritiseret af en række lande for ikke at lade nok nødhjælp komme ind. Fredag er flere lande foruden Tyskland igen ude med kritik af den israelske regering.

Blandt landene, der foruden Tyskland stiller sig kritisk over for udsigten til en endnu større israelsk offensiv i Gaza, er Storbritannien, Tyrkiet, Norge og Kina.

Siden krigens begyndelse i 2023 har Tyskland eksporteret militært udstyr for milliarder til Israel.

Mellem 7. oktober 2023 og 13. maj i år blev der godkendt eksport for 485 millioner euro, oplyste det tyske parlament i juni. Det svarer til 3,6 milliarder kroner.

Reuters

En 32-årig polsk mand er blevet udleveret til Danmark og er nu blevet anholdt og sigtet i forbindelse med et drab i januar 2024, hvor en 29-årig polsk mand blev fundet død på A Hotels i Brøndby, oplyser Københavns Vestegns Politi på X.

Manden har siden februar 2024 været efterlyst internationalt. Det oplyste politiet, en uges tid efter at en anden mand var blevet varetægtsfængslet i sagen.

Der er tale om en i dag 24-årig mand, som meldte sig selv til politiet, efter at han i en periode havde været efterlyst.

Allerede tre dage efter drabet tog en dommer stilling til politiets mistanke mod de to mænd og vurderede, at der var grundlag for at varetægtsfængsle dem begge, når de måtte blive anholdt.

I den forbindelse oplyste politiet, at begge mænd havde en relation til den 29-årige mand, som blev dræbt. Det kom desuden frem under retsmødet, at offeret var blevet ramt af skud i brystet.

Der blev derfor også rejst sigtelse for besiddelse af et skydevåben på et offentlig tilgængeligt sted.

Hvor den 24-årige mand blot var på fri fod i en måneds tid efter drabet, så har den 32-årige været eftersøgt noget længere. Han er blevet anholdt i samarbejde med hollandsk politi.

Den 32-årige er fredag blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et grundlovsforhør. Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X fredag aften.

– Han erkender delvist. Han har taget forbehold for at kære, lyder det i opslaget.

Den 24-årige mand blev løsladt efter nogle måneders varetægtsfængsling, har Sjællandske Nyheder tidligere fortalt. Dermed er den 32-årige på nuværende tidspunkt den eneste, som er frihedsberøvet i sagen.

I dagene efter drabet var også en 60-årig mand anholdt. Ham valgte politiet imidlertid at løslade, inden der var gået 24 timer.

Hotellet på Vibeholms Allé i Brøndby er en del af A hotels, der på sin hjemmeside beskriver sig som en prisvenlig hotelkæde. Ud over hotellet i Brøndby har kæden hoteller i Glostrup, Hedehusene og København.

Hotellet i Brøndby, hvor drabet blev begået, har tidligere optrådt som gerningssted i en omfattende straffesag.

En container på hotellets område fungerede nemlig som centrum for fremstilling af falske fakturaer i den straffesag, der går under navnet “Operation Greed”, som har været en af de mest omfattende og langvarige her til lands.

I byretten blev 16 mænd tilsammen idømt fængsel i mere end 61 år for blandt andet at fremstille tusindvis af falske fakturaer for at snyde statskassen for skat om moms. Sagen verserer imidlertid fortsat ved landsretten.

Kritikken hagler ned over en plan for Gaza, som tidligt fredag morgen blev godkendt i Israels sikkerhedskabinet.

Planen indebærer, at det israelske militær skal tage kontrol over Gaza By, og ifølge flere medier vil Israel også flytte omkring en million palæstinensere ned til den sydlige ende af Gazastriben.

FN’s generalsekretær, António Guterres, betegner planen som en “farlig optrapning”, der vil “forværre de allerede katastrofale konsekvenser for millioner af palæstinensere”, siger hans talsmand ifølge AFP.

Flere lande har bedt om et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd allerede lørdag, siger to diplomatkilder til nyhedsbureauet.

EU-præsident António Costa skriver i et opslag på X, at han “på det kraftigste” vil opfordre den israelske regering til at genoverveje sin beslutning.

– En sådan beslutning må få konsekvenser for forholdet mellem EU og Israel, skriver han videre og tilføjer, at det vil blive besluttet af EU-landenes ledere.

Også Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, kritiserer Israels plan.

– Hvis man tager alle hidtidige beviser i betragtning, vil denne yderligere optrapning føre til endnu mere omfattende fordrivelse, flere drab, mere ubærlig lidelse og meningsløs ødelæggelse, siger Türk ifølge Reuters.

Blandt landene i Mellemøsten lyder der kraftig fordømmelse.

Saudi-Arabiens udenrigsministerium skriver på X, at det “på det kraftigste fordømmer” Israels “vedvarende forbrydelser med sult, brutale handlinger og etnisk udrensning mod det palæstinensiske broderfolk”.

I en udtalelse fra kongehuset i Jordan lyder det, at kong Abdullah fordømmer beslutningen, “som underminerer tostatsløsningen og det palæstinensiske folks rettigheder”.

Egyptens udenrigsministerium fordømmer Israels plan for Gaza “på det stærkest mulige grundlag”.

Den britiske regering har i den seneste tid skruet op for kritikken af Israel.

– Det vil på ingen måde bidrage til at gøre en ende på konflikten eller sikre, at gidslerne bliver løsladt, siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, ifølge AFP om planen, som ifølge ham kun vil føre til mere blodsudgydelse i Gazastriben.

I sidste uge sagde Starmer, at Storbritannien i september formelt vil anerkende en palæstinensisk stat, hvis ikke Israel tager reelle skridt mod at gøre en ende på krigen. Herunder at sige ja til en våbenhvile.

Lande som Kina, Norge og Tyrkiet har også kritiseret Israels plan.

Forslaget om at tage kontrol over Gaza By kom fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Forud for mødet i sikkerhedskabinettet sagde han desuden til Fox News, at Israel har planer om at tage militær kontrol med hele Gazastriben.

– Det er vores intention.

– Vi ønsker ikke at beholde det, men vi ønsker en sikkerhedszone, sagde han ifølge Reuters.

Formålet er ifølge Netanyahu at sikre, at den militante Hamas-bevægelse ikke længere sidder på magten i Gaza.

Før mødet i kabinettet sagde Hamas, at Netanyahu med forslaget begår et “kup” mod forhandlingerne om en våbenhvile i Gazastriben.

Udvalget danske lystfiskere kan nu ansøge om tilladelse til at fiske efter den blåfinnede tun i Danmark.

Det oplyser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det har indtil nu ikke været tilladt at fiske efter tun, men den 30. juli trådte de nye regler i kraft, efter Danmark har byttet sig til en kvote på fem ton almindelige tun med Spanien, skriver styrelsen.

Da der er tale om et kvotebytte, reduceres den spanske tunkvote tilsvarende.

De fem ton betyder, at det kun er en begrænset gruppe af lystfiskere, der får lov til at fiske efter den eftertragtede fisk, der er blevet en mere hyppig gæst i de danske farvande.

Fem ton svarer til 15-20 tunfisk afhængig af fiskens vægt, oplyser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Fisken vejer dermed mellem 250 og 333 kilo.

– Vi er glade for, at regeringen har byttet sig til en kvote, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, til Politiken.

Der vil i første omgang blive uddelt 20 tilladelser, skriver Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det er dog er ikke alle lystfiskere, der kan gøre sig forhåbninger om at fange den store fisk. For at kunne ansøge om tilladelse til at deltage i tunfiskeriet skal man have deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt af tun i 2024 med båd. Her skulle bådene leve op til en række krav for at deltage i projektet.

Fiskeriet efter tun er åbnet i den danske del af Skagerrak, Kattegat og Østersøen i begrænsede perioder fra den 8. september til den 26. september 2025 og igen fra den 6. oktober til den 31. oktober 2025.

Det er ikke første gang, at de danske lystfiskere har fået lov til at fiske efter tun. I juli 2022 byttede Danmark sig ligeledes til en kvote på fem ton fra Spanien.

EU’s kvoter på tun er reguleret af organisationen Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

Det var ikke kun musikken, der kom i spotlyset under rapper og skuespiller Will Smiths koncert på Smukfest torsdag aften.

Omkring en time inde i koncerten hev han sin oscarstatuette, som han fik i 2022, frem. Prisen modtog han den aften, hvor han uddelte den famøse lussing til komikeren Chris Rock.

– De sidste tre år har jeg båret en stor skam og en stor skyldfølelse fra den aften. Jeg vil gerne dele noget med jer. Og ofte får man ikke lov til at gøre det ansigt til ansigt, sagde Will Smith til Smukfests publikum.

Han løftede statuetten, og publikum kvitterede med et jubelbrøl.

– Jeg har dedikeret hele min karriere til at give glæde og kærlighed til den her verden. Jeg vil bare gerne sige tak til alle jer, som blev ved min side, fortsatte Will Smith.

Verdensstjernens optræden splitter de danske anmeldere, som giver både to og seks stjerner.

Politiken giver koncerten seks hjerter ud af seks mulige og roser den 56-årige rapper for at vise oscarstatuetten frem.

– Det var intimt. At vise os sin skam – det, der gjorde ham allermest ondt og allerbedst stolt på en og samme tid, skriver Politiken.

Også B.T. giver koncerten topkarakter.

– Det var potent, det var alt for meget, og det var helt perfekt til en midnatsforestilling på Smukfest.

– Det var en af de koncerter, man husker længe. Og nej, det var ikke kunst, men det var eddermame fedt, skriver B.T.

Tre gange i løbet af koncerten indtrådte en ung kvinde på scenen og agerede Will Smiths tolk, når han talte til publikum. Det behagede ikke Berlingskes anmelder, der giver koncerten to stjerner.

– Gudfader, hvor var det underligt. Og ja, dybt pinligt.

– Heldigvis grinte publikum og rystede på hovedet. Dog ikke af den unge pige. For hende havde man ondt af. Hun lignede ikke én, der vidste, hvad hun havde sagt ja til, skriver Berlingske.

Også Ekstra Bladet kvitterer med to stjerner.

– Den 70 minutter lange varietéforestilling, som sluttede efter midnat, blev punkteret af blandt andet klip fra hans film, en højstemt hyldest til James Avery, klip fra ‘Rap fyr i L.A.’, introduktion af danserne, peptalks til folk med problemer, gospelvræleri samt naturligvis en violin, skriver Ekstra Bladet.

Will Smith lagde hårdt ud med to af sine mest populære numre, men det var måske for tidligt at fyre dem af.

– Selv om Will Smith formåede at vinde publikum med megahits som ’Gettin’ Jiggy Wit It’ og ’Miami’, tabte han det hele på jorden i en blanding af egotrip og tonedøv selviscenesættelse, skriver Soundvenue og giver også to stjerner.

Will Smiths Oscar i 2022 var den første i hans lange og succesfulde skuespilkarriere. Han fik den for sin rolle som far til Venus og Serena Williams i filmen “King Richard”.

Den blev dog overskygget af, at han kort forinden gik på scenen til oscaruddelingen og uddelte en lussing til Chris Rock, efter at komikeren havde lavet en vittighed rettet mod Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith.

Efterfølgende mødte Will Smith stor kritik for sin handling, og han blev bandlyst fra oscaruddelingen i ti år efter hændelsen.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk topper efter børsåbning fredag C25-indekset.

Omkring klokken 10.00 er aktien oppe med 4,1 procent i kølvandet på en ligeledes god dag på børsen torsdag, hvor konkurrenten Eli Lilly leverede skuffende forsøgsresultater.

Torsdag var også dagen, hvor den nye administrerende direktør, Mike Doustdar, satte sig i stolen.

Her udtrykte han stor tro på, at den danske medicinalgigant atter vil rejse sig efter nogle vanskelige uger.

Til Berlingske sagde han, at genopretningen gerne må gå hurtigt.

– Efter at vi har tabt rigtig mange menneskers pension og rigtig mange menneskers opsparinger, ville det være virkelig latterligt og forkert at sige det modsatte – at vi ikke havde travlt og tog det let.

– Jeg ønsker at minde mig selv og alle andre om, at vi har travlt med at rette op på det, sagde han til mediet.

Den netop afgåede topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, sagde på vej ud af døren, at der formentlig vil komme fyringer i Novo.

Trods fredagens gode takter er aktien ikke i nærheden af de højder, som den nåede sidste sommer.

I løbet af 2024 nåede den kortvarigt over kurs 1000. Fredag sælges en aktie til lidt over 320 kroner.

Sidste uge nedjusterede Novo forventningerne til året, med begrundelsen at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo i hård konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Netop derfor havde det betydning, da konkurrenten skuffede med forsøgsresultater for vægttabspiller.

Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen forklarede torsdag til Børsen, at investorer følger tæt med i forsøgsresultaterne fra de to selskaber for at se, hvem der i fremtiden kan få overhånden på markedet for vægttabsmedicin.

– Lillys piller viser sig at have en lavere vægtreducerende effekt end det, man havde forventet, og også lavere end det, Novo Nordisks vægttabspille har vist, sagde han.

Den svensk-iranske forsker Ahmadreza Djalali, der er dømt til døden i Iran, er forsvundet.

Det siger hans hustru, Vida Mehrannia.

Djalalis advokat i Iran har heller ikke kontakt med ham. Flere gange har advokaten uden held bedt de iranske myndigheder om at få lov til at besøge ham eller tale i telefon med ham.

Vida Mehrannia fortæller, at hendes mand indtil juni var indsat i Evin-fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Fængslet blev ramt af et israelsk angreb, hvorefter flere indsatte blev overført til et andet fængsel syd for Teheran.

Siden blev Djalali igen flyttet, denne gang til et ukendt sted.

– Han har været forsvundet siden da, siger Vida Mehrannia.

Ahmadreza Djalali blev anholdt i 2016 og senere dømt til døden for at have været spion for Israel. Hans familie har fastholdt, at han er uskyldig.

Efter den 12 dage lange krig mellem Israel og Iran i juni er forholdet mellem de to lande meget anspændt.

Iran har skruet op for antallet af henrettelser, og fordi Djalali er dømt for spionage for netop Israel, vurderes der at være en øget risiko for, at han bliver henrettet i den nærmeste fremtid.

Sveriges ambassade i Iran har bedt om lov til at besøge Djalali, men det er ikke blevet imødekommet af Iran.

Ahmadreza Djalali havde før anholdelsen i 2016 permanent opholdstilladelse i Sverige, hvor han forskede i medicin på Karolinska Institutet i Stockholm.

Han blev anholdt under en forretningsrejse i Iran.

Efterfølgende er han blevet tildelt svensk statsborgerskab, men Iran anerkender ikke det dobbelte statsborgerskab.

Tilbage i maj opfordrede Sveriges udenrigsminister, Maria Stenergard, Iran til at løslade den 53-årige forsker med henvisning til humanitære årsager.

Djalali havde forinden fået et hjerteanfald, og i Sverige var der bekymring for, om han fik den rette lægebehandling i fængslet.

Iran afviste, at der skulle være grund til at være bekymret.

TT

I den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C. skrues der op for antallet af betjente i gaderne natten til fredag lokal tid.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De ekstra betjente vil særligt have fokus på områder med mange turister og andre brændpunkter i byen, lyder det.

– Præsident Donald Trump har givet ordre til en øget tilstedeværelse af de føderale retshåndhævende myndigheder for at beskytte uskyldige borgere.

– Fra i aften vil der ikke være noget sikkert tilflugtssted for voldelige kriminelle i D.C., siger Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, i en udtalelse.

En unavngiven embedsmand siger til Reuters, at flere forskellige myndigheder er en del af den øgede tilstedeværelse i Washington D.C.

Det gælder blandt andet ansatte ved det amerikanske narkopoliti (DEA), ansatte ved Kongressens politi og ansatte i USA’s forbundspoliti, FBI.

Han tilføjer, at den øgede tilstedeværelse i første omgang vil vare i syv dage, og at den herefter kan forlænges.

Meldingen om mere politi i gaderne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen meddelte, at han overvejer at tage føderal kontrol over forbundshovedstaden.

Kriminaliteten er ifølge præsidenten kommet ud af kontrol.

– Vi overvejer at gøre det, for kriminaliteten er vanvittig. Vi ønsker at have en dejlig og sikker hovedstad, og det skal vi nok få, sagde Trump natten til torsdag dansk tid.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Trods faldet i kriminaliteten sagde Trump natten til torsdag, at han var parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der snart tages hårdere hånd om de kriminelle i forbundshovedstaden.

23 procent af skolelærerne ved ikke, hvordan de skal handle i tilfælde af en alvorlig hændelse eller krisesituation på skolen. Samtidig svarer 12 procent “ved ikke”.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har lavet for fagbladet Folkeskolen.

Det er ikke konkretiseret i spørgsmålet, hvad en alvorlig hændelse eller krisesituation kan være.

Rundspørgen er gennemført mellem 2. og 6. juni.

Spørgeskemaet er sendt ud til 10.000 lærere, der arbejder i den kommunale folkeskole og specialskole. 1605 lærere har svaret, hvilket giver en svarprocent på 16 procent.

Danmarks Lærerforening uddyber, at fordelingen af respondenter er holdt op mod parametrene køn, alder og geografi.

Der er ifølge foreningen en statistisk usikkerhed på +/- 2,4 procentpoint.

Folkeskolen omtaler undersøgelsen, dagen efter at politiet har fortalt offentligheden om en sag om planer om skoleskyderi.

Torsdag meddelte politiet, at en 15-årig dreng i weekenden blev varetægtsfængslet på en mistanke om at have planlagt et skoleskyderi på Sct. Michaels Skole i Kolding.

To andre børn, som er under den kriminelle lavalder, er også mistænkt. De blev løsladt efter afhøring.

I undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening er lærerne også blevet spurgt om, hvorvidt deres skole har en beredskabsplan til krisesituationer.

I spørgsmålet er væbnede angreb og indtrængning af truende personer nævnt som eksempler. Til gengæld er det skrevet ind, at brandberedskab ikke tæller med.

Her har 1071 svaret. 11 procent siger nej til, at deres skole har en beredskabsplan, mens 22 procent svarer “ved ikke”.

Formand for Børne- og Undervisningsudvalg i Kommunernes Landsforening (KL), Christina Krzyrosiak Hansen, siger, at landets kommuner har beredskabsplaner for en række scenarier.

– Her har vi naturligvis en vigtig opgave i at sikre, at alle relevante medarbejdere og ledere kender til de planer, lyder det fra hende i et skriftligt svar.

Hun tilføjer, at det er kommunernes og skolernes arbejde løbende at gøre opmærksom på beredskabet.

Der fremgår ikke et svar på, om der er behov for en større indsats fra kommunal side for at sikre, at der er viden om beredskabsplaner ude blandt lærerne.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger til Folkeskolen, at man skal være “helt klar over, hvad der skal ske”, når man er på en skole med mange mennesker.

– Præcis ligesom man ved, hvad man gør under en brand, som man engang imellem øver med en brandøvelse.

– Jeg synes dog ikke, at vi skal lave øvelser i skoleskyderier. Men der skal være en plan for, hvad der skal ske. Det skal være på plads.

Lærerne er også blevet spurgt til, om de kender instruksen for krisehåndtering: “Flygt – gem dig – alarmér”. Her har 895 svaret.

56 procent siger ja til at kende instruksen, mens henholdsvis 38 procent og 6 procent svarer “nej” og “ved ikke”.

Den canadiske tennisspiller Victoria Mboko sørgede natten til fredag for den perfekte afslutning på nogle eventyrlige dage ved WTA 1000-turneringen i canadiske Montreal.

I finalen foran 11.000 tilskuere besejrede Mboko den japanske favorit, Naomi Osaka, med 2-6, 6-4, 6-1.

Forud for turneringen havde de færreste regnet med, at den 18-årige canadier ville nå særlig langt i turneringen.

– Det har været en utrolig uge i Montreal.

– Jeg vil gerne takke Naomi for en utrolig kamp. Jeg har set op til hende, siden jeg var lille, og det er altid en fornøjelse at spille mod en stor spiller som dig, sagde Victoria Mboko efter karrierens første finalesejr på WTA-niveau.

Før turneringen i Montreal rangerede Mboko nede som nummer 85 på verdensranglisten. Turneringssejren vil sende hende frem som nummer 34, når ranglisten opdateres i næste uge.

Naomi Osaka, der tidligere har vundet fire grand slam-titler, er på vej tilbage mod toppen og rangerer som nummer 49 i verden.

Osako mødte natten til torsdag Clara Tauson i semifinalen, der endte med et dansk nederlag i to sæt.

AFP

En australsk kvinde, der i juli blev kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg ved at have forgiftet fire familiemedlemmer med svampe, har været under mistanke for flere forsøg på at forgifte sin eksmand.

Det fremgår af dokumenter, der er blevet offentliggjort natten til fredag, efter at en fortrolighedsklausul er udløbet.

50-årige Erin Patterson blev i sidste måned kendt skyldig i at have tilsat giftige fluesvampe til retten beef Wellington, som hun serverede for sin svigermor, svigerfar samt sin mands tante og onkel, der alle blev syge.

Tre af dem døde i de efterfølgende dage.

En række anklager mod Patterson blev under retssagen om svampedrabene holdt skjult for juryen. Det skete ifølge AFP i et forsøg på at give kvinden, der er mor til to, en retfærdig rettergang.

Højesteretsdommer Christopher Beale afviste fredag australsk tid en anmodning om fortsat at holde anklagerne skjulte.

Af de netop offentliggjorte anklager fremgår det, at australsk politi har ment, at Patterson ved tre forskellige lejligheder i en periode fra 2021 til 2022 forsøgte at forgifte sin fraskilte ægtefælle Simon.

Det gjorde hun ved at tilberede ham retterne pasta bolognese, kylling korma og en grøntsagswrap, som politiet ifølge flere australske medier mente, var blevet forgiftet.

Anklagemyndigheden frafaldt anklagerne, inden Pattersons retssag om tilsætning af de giftige svampe i måltidet til svigerfamilien var for retten tidligere i år.

Erin Patterson nægtede sig under sagen skyldig i anklagerne.

Hun forklarede, at hun føjede de tørrede svampe til retten, da den smagte lidt kedeligt. Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, hævdede hun.

Hun sagde dog, at det var muligt, at svampene var blevet blandet med vilde svampe, som hun selv havde indsamlet.

Under retssagen kom det desuden frem, at Pattersons mand ikke deltog i frokosten, fordi han følte sig utilpas.

Der er nye retsmøder i sagen om svampedrabene den 25. august, hvor retten skal tage stilling til, hvilken straf den 50-årig australier skal idømmes.

AFP

Israels sikkerhedskabinet har godkendt et forslag fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, om at overtage Gaza By.

Det oplyser premierministerens kontor ifølge flere medier, heriblandt nyhedsbureauet Associated Press (AP) og Axios, i en udtalelse.

– Sikkerhedskabinettet har godkendt premierministerens forslag om at besejre Hamas. IDF (Israels hær, red.) vil forberede sig på at tage kontrol over Gaza By, samtidig med at den yder humanitær hjælp til civilbefolkningen uden for kampzonerne, lyder det.

Det fremgår ikke af hverken Axios’ eller AP’s artikel, hvornår en overtagelse af Gaza By vil finde sted, eller hvordan den vil foregå.

En unavngiven israelsk embedsmand oplyser dog til Axios, at premierministeren og forsvarsministeren af kabinettet har fået bemyndigelse til at godkende IDF’s endelige plan i de kommende uger.

Målet er at evakuere alle palæstinensiske civile fra Gaza By inden den 7. oktober, lyder det.

– De Hamas-medlemmer, der stadig er i Gaza By, vil blive omringet, og samtidig vil der blive udført en landoffensiv i Gaza By, lyder det fra embedsmanden.

Under mødet modsatte IDF’s stabschef, Eyal Zamir, sig forslaget og argumenterede for, at en sådan operation vil bringe gidsler i Gaza i fare og vil føre til et israelsk militærstyre i Gaza, siger israelske embedsmænd til Axios.

Axios skriver, at premierministerens kontor oplyser, at kabinettet har vedtaget fem delmål til en afslutning af krigen i Gaza. De tre første er at afvæbne Hamas, få overdraget alle israelske gidsler og at demilitarisere Gazastriben.

De to andre principper er at opretholde fuld israelsk kontrol over Gazastriben, selv efter krigens afslutning, og “etablere en alternativ civil regering, der hverken er Hamas eller de palæstinensiske myndigheder”.

Planen indebærer ifølge flere medier også at flytte omkring en million palæstinensere ned i den sydlige del af Gazastriben.

Forud for mødet i sikkerhedskabinettet lød det fra Netanyahu til mediet Fox News, at Israel har planer om at tage militær kontrol med hele Gazastriben.

– Vi ønsker at overdrage det til arabiske styrker, der vil styre det ordentligt uden at true os og give Gazas indbyggere et godt liv. Det er ikke muligt med Hamas, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den militante gruppe Hamas har haft kontrol med Gaza i knap to årtier. Spændingerne i konflikten blev intensiveret den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel.

USA udlover en dusør på 50 millioner dollar – knap 320 millioner kroner – for information, der kan føre til anholdelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, i en video på det sociale medie X natten til fredag.

– Han er en af de største narkotikahandlere i verden og en trussel mod vores nationale sikkerhed. Derfor har vi fordoblet dusøren på ham, siger hun.

Dusøren lød på 25 millioner dollar, inden USA’s præsident, Donald Trump, overtog embedet i januar.

Venezuelas udenrigsminister, Yvan Gil, kalder i en udtalelse USA’s fordobling af dusøren for latterlig. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den patetiske “dusør” er det mest latterlige røgslør, vi nogensinde har set, siger han.

I videoen beskylder Bondi Maduro for at samarbejde med kriminelle bander som Tren de Aragua og Sinaloa-kartellet. Hun betegner banderne som terrororganisationer og beskylder dem for at bringe dødelige stoffer og vold ind i USA.

Hun siger videre, at det amerikanske narkopoliti, Drug Enforcement Administration (DEA), indtil videre har beslaglagt 30 ton kokain med tilknytning til Maduro og hans samarbejdspartnere. Heraf har syv ton kokain tilknytning til Maduro alene, siger Bondi.

– Det er den primære indtægtskilde for de dødelige karteller, som hører til i Venezuela og Mexico.

– Kokain er ofte blandet med fentanyl, hvilket fører til tabet af og ødelæggelse af utallige amerikanske liv, siger hun.

Siden Trump overtog præsidentembedet i januar, har han beskyldt Canada og Mexico for ikke at gøre nok for at bremse strømmen af fentanyl og migranter til USA.

Han har pålagt canadiske varer en told på 35 procent, mens der er pause i toldforhandlingerne med Mexico.

I marts sendte Trump-administrationen 252 venezuelanske migranter til et megafængsel i El Salvador, med begrundelsen at de havde tilknytning til Tren de Aragua.

En dommer besluttede, at der ikke var hjemmel i loven for deportationerne, men flyet lettede alligevel. I en fangeudveksling med Venezuela i juli blev de 252 mænd løsladt.

Flere af mændene har fortalt om tortur og umenneskelige forhold i fængslet.

Nicolas Maduro blev i januar taget i ed som Venezuelas præsident, hvilket udløste protester fra både landets opposition og udlandet.

Venezuelas opposition beskylder Maduro for statskup, og hverken USA eller EU – heriblandt Danmark – anerkender hans position som præsident.

Han hævder selv at have vundet præsidentvalget, som blev afholdt i juli 2024.

USA’s forbundspoliti, FBI, har udført endnu en fyringsrunde, og blandt de fyrede er den tidligere fungerende direktør Brian Driscoll.

Ifølge fire anonyme kilder med kendskab til sagen er fyringsrunden det seneste tiltag mod embedsmænd, der arbejder med sager, som går imod landets præsident, Donald Trump.

Brian Driscoll var fungerende direktør for FBI tidligere på året, før Kash Patel blev stemt igennem i Senatet.

Han er kendt for at beskytte flere FBI-medarbejdere, som havde spillet en rolle i efterforskningen af personer, som stormede den amerikanske kongresbygning den 6. januar 2021 i et mislykket forsøg på at omstøde Trumps valgnederlag.

Driscoll og den tidligere fungerende vicedirektør for FBI Robert Kissane forsøgte at afværge USA’s tidligere fungerende vicejustitsminister Emil Boves forsøg på at indsamle en liste på navne over de personer, som efterforskede sagen.

Det førte til, at Emil Bove, der nu er appeldommer, beskyldte Driscoll og Kissane for ulydighed.

Driscoll fortalte torsdag sine kolleger i en skriftlig afskedshilsen, at han ikke havde fået nogen forklaring på sin afskedigelse.

– I går aftes blev jeg informeret om, at i morgen er min sidste dag i FBI. Jeg forstår, at I måske har mange spørgsmål om hvorfor, som jeg i øjeblikket ikke har svaret på. Der er ikke blevet formuleret nogen årsag på nuværende tidspunkt.

– I skal vide, at det har været mit livs ære at tjene sammen med hver og én af jer, lød det fra Driscoll.

FBI underrettede også mindst tre andre agenter om, at de vil blive afskediget inden fredag, og blandt dem var flere involveret i Trump-relaterede sager, lyder det fra kilderne, der optræder uden navn.

Fyringerne startede, da Trump blev indsat i januar. Det gælder blandt andet personer, der arbejdede på sager relateret til den 6. januar 2021.

Det gælder også den tidligere specialanklager Jack Smiths to tiltaler mod Trump for præsidentens opbevaring af klassificerede dokumenter og forsøget på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

I de fleste af fyringerne fik medarbejderne ikke forklaringer på, hvorfor de blev afskediget. Mange har siden klaget, og sagerne står fortsat på.

FBI har afvist at kommentere sagen.

Reuters

Seks ud af ni fremstillede mænd er natten til fredag blevet varetægtsfængslet i sagen om et drab på en 32-årig mand i Tingbjerg.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.

Den 32-årige mand blev ifølge sigtelsen mod mændene dræbt med adskillige skud den 20. juli om aftenen ved Ruten i Tingbjerg i København.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvad der lå til grund for, at retten besluttede at fængsle seks af mændene og ikke de sidste tre.

Han kan heller ikke oplyse, hvor lang tid mændene er varetægtsfængslet. Man kan højst være varetægtsfængslet i fire uger ad gangen.

Grundlovsforhøret sluttede omkring klokken 23.30 og har dermed varet hele dagen.

Dommeren lukkede dørene til retsmødet, efter at sigtelsen blev læst op tidligere torsdag. Det skete efter ønske fra anklageren i sagen, Laura Birch, som anmodede om lukning af dørene af hensyn til den videre efterforskning.

Der er nemlig stadig flere medgerningsmænd på fri fod, sagde hun.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Laura Birch som oplyser, at hun kan give en kommentar fredag.

Ifølge sigtelsen, som blev læst op i Retten på Frederiksberg, er de ni mænd medgerningsmænd. De er sigtet for medvirken til drabet. Ingen af de ni mænd er sigtet for at affyre skuddene.

Det fremgår ikke, hvem medgerningsmanden er. De ni mænd skal have medvirket ved “tilskyndelse, råd eller dåd”, men det fremgår ikke, hvordan de nærmere skal have medvirket.

Det var først på aftenen i boligområdet Tingbjerg i den nordvestlige del af Københavns Kommune, at en maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud.

Det skete på Ruten, som er en gennemgående vej i kvarteret, som gennem årene har dannet rammen om flere voldelige episoder med forbindelse til bandemiljøet.

Ved skyderiet den 20. juli blev en 32-årig mand dræbt. Ifølge sigtelsen blev offeret ramt af skud i kæben, brystet og låret.

To andre mænd på henholdsvis 21 og 22 blev såret, og derfor er de ni mænd også sigtet for medvirken til drabsforsøg.

Ifølge sigtelsen blev den ene af de sårede ramt af skud i venstre underarm. Den anden blev ramt i venstre skulder.

Tre af de mistænkte i sagen er også sigtet for 20. juli at have været i besiddelse af en omdannet gas- og signalpistol.

Alle de ni mænds forsvarsadvokater har oplyst, at de nægter sig skyldige.

USA’s præsident, Donald Trump, har nomineret Stephen Miran til at overtage en ledig post i bestyrelsen i den amerikanske centralbank.

Det skriver Trump torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Han har været sammen med mig siden begyndelsen af min anden periode, og hans ekspertise inden for økonomi er uden sammenligning.

– Han kommer til at gøre det fremragende, skriver Donald Trump på Truth Social.

Trump har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre USA’s centralbankchef, Jerome Powell, for ikke at sænke renten.

Med nomineringen af Miran får Trump en mand ind i bestyrelsen, der har været med til at forme Trumps økonomiske politik.

Stephen Miran skrev sidste år en artikel, hvor han anbefalede flere ændringer i den amerikanske centralbank.

Miran overtager midlertidigt pladsen fra Adriana Kugler, der forleden opsagde sin stilling.

Kugler var udpeget af Trumps forgænger på præsidentposten, demokraten Joe Biden.

Før Stephen Miran kan tiltræde i bestyrelsen, skal Senatet først godkende ham.

Som en del af processen skal Miran igennem en høring hos Senatets bankkomité. Senere venter også en afstemning.

Demokraten Elizabeth Warren, der sidder i Senatets bankkomité, vil gå kritisk til Miran.

– Stephan Miran er Trump-loyalist og en af hovedarkitekterne bag præsidentens kaotiske toldpolitik, som har ramt amerikanerne på pengepungen.

– Jeg har nogle hårde spørgsmål til ham om, hvorvidt han vil tjene det amerikanske folk eller kun Donald Trump, skriver Elizabeth Warren på det sociale medie X.

Trump har gennem længere tid presset på for at få centralbankchef Jerome Powell til at sænke renten.

Sidste gang centralbanken sænkede renten, var i december sidste år, hvilket var før, at Trump i januar blev taget i ed som præsident.

I sidste uge besluttede centralbanken endnu en gang at fastholde renten. Centralbanken begrundede beslutningen med fortsat stor usikkerhed om de økonomiske udsigter og inflation.

Reuters

En 21-årig mand blev torsdag aften stukket med en kniv i låret på Møllevej i Frederikssund.

Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

– To grupperinger kom i tumult, og i den forbindelse blev en 21-årig mand stukket med kniv i benet. Ikke livstruende, skriver politiet.

Politiet uddyber ikke, om de to grupperinger har tilknytning til bander.

Der er foreløbig ingen anholdte i sagen, lyder det videre. Politiet er færdige med dets undersøgelser på stedet.

Anmeldelsen om et knivstik blev modtaget klokken 21.45, hvorefter politiet rykkede ud i den nordsjællandske by.

Manden blev stukket overfladisk i låret og var uden for livsfare.

Brandfolk har fået kontrol med en skovbrand, der har raseret et område på 160 kvadratkilometer i det sydlige Frankrig.

Det meddeler lokale myndigheder torsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Brandvæsnet vil blive i regionen i de kommende dage for at sikre, at branden ikke blusser op igen.

Branden, der er Frankrigs største skovbrand i 80 år, har kostet en kvinde livet. Hun nægtede at efterkomme myndighedernes opfordring til at lade sig evakuere.

I alt er 18 mennesker kommet til skade, heraf 16 brandfolk.

Branden har raseret et område svarende til halvanden gang størrelsen på den franske hovedstad, Paris.

Den ødelagde 36 huse, beskadigede yderligere 20 og tvang omkring 2000 indbyggere og feriegæster på flugt fra området.

Da situationen var værst, havde omkring 5000 husstande mistet strømmen. Torsdag aften er omkring 1500 huse stadig uden elektricitet, siger lokale myndigheder.

– Vi har ikke længere vand, internet eller strøm. Vi har ingenting. Det er apokalypsen, siger landmand Alain Reneau.

Han bor i landsbyen Saint-Laurent-de-la-Cabrerisse, der er hårdt ramt af branden.

– Vi reddede huset, men vi måtte kæmpe hele natten – i to dage, fortæller han.

Den berørte region ligger ikke langt fra grænsen til Spanien og den franske middelhavskyst.

Beboere, der er berørt af skovbranden, må ikke vende retur til deres hjem uden en officiel tilladelse. Mange veje er fortsat spærrede og kan være farlige at færdes på grundet blandt andet nedfaldne elledninger.

Tæt på 2000 brandfolk er på stedet for at forhindre, at skovbranden blusser op igen.

Det er Frankrigs største skovbrand siden 1949, siger landets miljøminister, Agnès Pannier-Runacher.

– Den her skovbrand er en konsekvens af klimaforandringerne og tørken i regionen, siger hun til radiostationen France Info.

Der er iværksat en undersøgelse, som skal identificere årsagen til skovbranden.

Reuters

Efter fire måneders fængsling i et amerikansk deportationscenter står 32-årige Kasper Eriksen fra Nordjylland til at blive løsladt mod kaution.

En domstol i delstaten Louisiana har torsdag besluttet, at han kan forblive på fri fod, mens hans udvisningssag behandles. Dermed kan han blive løsladt inden længe.

Det bekræfter Eriksens hustru, Savannah Eriksen, til Ekstra Bladet.

Retten fastsatte en kaution på 7500 dollar, svarende til cirka 50.000 kroner. Det skal sikre, at Eriksen møder op til fremtidige retsmøder.

Kasper Eriksen får på sigt mulighed for at genansøge om statsborgerskab, efter at han blev tilbageholdt, fordi han angiveligt ikke havde indsendt et dokument i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab.

Det betød, at han havde en udvisningsordre hængende over hovedet, hvorfor han blev tilbageholdt.

Håbet er, at Kasper Eriksen vil blive løsladt og vende hjem i næste uge til familien, hvor det femte barn ventes snart.

– Barnet kan komme hvert øjeblik nu, så vi beder til, at Kasper når hjem i tide, siger Savannah Eriksen.

Kasper Eriksen har siddet indespærret i detentionscenteret i delstaten Louisiana siden midten af april og har i mellemtiden haft fødselsdag.

Ifølge Kasper Eriksen drejer sagen sig om en ti år gammel dokumentationsfejl i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab. Det har TV 2 tidligere skrevet.

Dengang skrev mediet, at hans gravide amerikanske kone og deres fire børn har levet i en campingvogn.

Kasper Eriksen var familiens eneste indtægtskilde og i gang med at bygge deres hus, da han blev anholdt.