Seneste nyheder

Hamas erklærer sig klar til at frigive alle israelske gidsler som led i en nylig amerikansk fredsplan og vil forhandle nærmere om detaljerne.

Det fremgår fredag af en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere detaljer og betingelser i udmeldingen fra Hamas fremgår ikke umiddelbart.

Hamas’ udmelding gælder både de døde og levende gidsler.

Gruppen signalerer, at den er klar til med det samme at indgå i forhandlinger, som skal foregå gennem mæglere.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen præsenterede en plan på 20 punkter for fred i Gaza.

Fredag sagde han, at Hamas har til søndag klokken 18.00 Washington D.C.-tid til at give et svar.

Endnu har han ikke reageret på fredagens Hamas-melding, og det står således ikke klart, om Hamas’ svar lever op til Trumps deadline.

– Hvis denne aftale, som er sidste chance, ikke indgås, så vil et helvede, som ingen nogensinde har set før, bryde løs mod Hamas, skrev Trump tidligere fredag på Truth Social.

Fredsplanen på 20 punkter omfatter blandt andet, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza. Al militær infrastruktur skal ødelægges.

Hamas siger ikke, om gruppen er klar til at lade sig afvæbne, hvilket er et krav fra USA og Israel, som gruppen tidligere har afvist.

I en udtalelse siger Hamas, at den “sætter pris på” både arabiske, islamiske og internationale bestræbelser på at afslutte krigen i Gaza – samt Donald Trumps indsats.

Gruppen siger, at den meddeler sin “godkendelse af frigivelsen af alle gidslerne – både levende og jordiske rester – i overensstemmelse med udvekslingsformularen, som er indeholdt i præsident Trumps forslag, med de nødvendige forhold i felten for at kunne implementere udvekslingen”.

Gruppen meddeler videre, at den er klar til at overlade “administrationen af Gazastriben til et palæstinensisk organ af uafhængige (teknokrater) baseret på en palæstinensisk national konsensus og med arabisk og islamisk støtte”.

Trumps plan indeholder blandt andet en øjeblikkelig våbenhvile og udveksling af alle gidsler, som Hamas har, til gengæld for et antal palæstinensiske fanger.

Israel skal i faser trække sig tilbage fra Gaza, Hamas skal afvæbnes, og der skal indsættes en overgangsregering i Gaza med et internationalt styringsorgan over sig.

Planen indeholder også amnesti til de Hamas-medlemmer, “der forpligter sig til fredelig sameksistens” og til at nedlægge deres våben.

Israel begyndte sin offensiv mod Gaza efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas førte an i et angreb mod Israel, der kostede 1200 mennesker livet, mens 251 gidsler blev taget med til Gaza ifølge israelske tal.

Israel siger, at der er 48 gidsler tilbage i Gaza. Heraf menes 20 at være i live.

Reuters

Den føderale nedlukning i USA står til at fortsætte ind i næste uge, efter at de amerikanske senatorer fredag stemte nej til et republikansk finansieringsforslag.

Dele af det føderale statsapparat i USA begyndte onsdag morgen klokken 06.00 at lukke ned, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt.

Siden har en række føderale myndigheder været uden penge, og flere offentlige tjenester er i knæ.

Turistattraktioner såsom Washington-monumentet er blevet lukket.

Derudover er der ikke som vanligt blevet offentliggjort en jobrapport fra statistikkontoret U.S. Bureau of Labour Statistics, og hjemmesider er stoppet med at blive opdateret.

Men det er ikke alle dele af statsapparatet, der lukker ned. Således fortsætter tjenester, der anses for at være afgørende.

Det gælder blandt andet grænsebevogtning, agenter fra immigrationsmyndigheden ICE og flyveledere.

Udbetalinger fra for eksempel tjenester som Medicare og Social Security sendes også stadig ud.

Senatets ledere har ikke planer om afstemning i løbet af weekenden, hvilket betyder, at fredagens afstemning var ugens sidste chance for at stoppe nedlukningen.

Omkring 750.000 føderalt ansatte ventes som led i nedlukningen at blive hjemsendt på tvungen orlov.

I centrum af konflikten står et krav fra Demokraterne om forlængelse af et sundhedstilstand, der står til snart at udløbe, hvilket ventes at øge omkostningerne for millioner af amerikanere med lav indkomst.

Republikanerne – som har brug for stemmer fra Demokraterne for at få en budgetlov godkendt – har ikke annonceret nogen plan for, hvad der skal ske med sundhedstilskuddet.

Ifølge AFP forsøger Demokraterne derfor at presse Republikanerne ved at blokere for forslaget.

Budgetkriser og nedlukninger er ikke et ukendt fænomen i USA, og de er blevet en tilbagevendende del af amerikansk politik i løbet af de sidste 50 år.

AFP

Første halvleg var OB’s, mens Sønderjyske kom flot tilbage og dominerede anden halvleg, da de to superligahold fredag aften spillede 1-1 i Odense.

Bjørn Paulsen, der i 2016 vandt sølv med Sønderjyske, bragte fynboerne i front mod sine gamle venner, mens indskiftede Matthew Hoppe 20 minutter før tid skaffede sønderjyderne et point efter fire minutter på banen.

Det var den fjerde superligakamp i træk mellem de to mandskaber, der endte uden en vinder. Med det ene point til hver ligger begge hold fortsat med 12 point i et stort midterfelt i ligaen.

Syv hold fra 5.- til 11.-pladsen ligger inden for to point, inden resten af 11. spillerunde mangler at blive spillet.

OB var fredag aften uden anfører og nøglespiller Rasmus Falk, der var syg, men trods profilfraværet var det fynboerne, der satte sig på tingene fra kampens start.

På den sidste tredjedel af banen var det til gengæld tydeligt, at værterne savnede Falks kreativitet. Meget løb ud i sandet, inden det blev farligt for fynboerne.

Det gjorde det dog ikke lidt mere end fem minutter før pausen, da OB fastholdt trykket omkring Sønderjyskes felt efter et hjørnespark.

Til sidst sendte Adam Sørensen bolden ind i feltet til en helt fri Bjørn Paulsen, der med en hård inderside sparkede fynboerne i front mod sin gamle klub.

Efter sidebyttet kom Sønderjyske tiltrængt længere frem på banen i jagten på en udligning.

Langsomt overtog gæsterne mere af kampen, og 20 minutter før tid kom udligningen. Og det var med samme opskrift, som OB brugte til føringsmålet i første halvleg.

Sønderjyderne fastholdt boldbesiddelsen omkring det fynske felt efter et hjørnespark, og til sidst dumpede bolden ned til indskiftede Matthew Hoppe, der lidt uden for feltet sendte bolden fladt i mål via den ene stolpe.

Udligningen fik ikke gæsterne til at trække sig, men i stedet fortsatte Sønderjyske trykket i jagten på at tage alle tre point med hjem fra Fyn.

Det gav en kæmpe chance tre minutter før tid til Mohamed Cherif, men Viljar Myhra i OB-målet kom flot ud med en redning og sørgede for en pointdeling.

Danmarks Idrætsforbunds (DIF) højeste hædersbevisning, ærestegnet, blev fredag aften tildelt tidligere OL-guldvinder i badminton, sportspolitiker og medlem af Sportens Hall of Fame Poul-Erik Høyer.

Det skriver DIF i en pressemeddelelse.

– Poul-Erik Høyer har på alle niveauer dedikeret sit liv til badmintonsporten og idrættens fællesskab, siger DIF-formand Hans Natorp.

– Først på banen med et utal af triumfer som danmarksmester, europamester, All England-mester – og olympisk mester. Dernæst uden for banen som en respekteret idrætspolitiker, der altid har kæmpet for idrættens bedste.

Det var Natorp, der tildelte 60-årige Poul-Erik Høyer hæderen ved DIF’s årlige budget- og repræsentantskabsmøde i Idrættens Hus i Brøndby.

– Det er fantastisk at nå at få den fine anerkendelse for, hvad jeg har opnået, fordi den kommer fra sportens verden, som altid har betydet meget for mig, siger Poul-Erik Høyer.

– Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har mulighed for at hylde vores store præstationer – både på den politiske og på den sportslige scene, siger han.

Som spiller vandt han blandt andet olympisk guld i 1996, All England i 1995 og 1996 og blev i 2010 optaget i Sportens Hall of Fame. Tidligere i år blev han også optaget i Badminton Europes Hall of Fame.

Efter sin aktive karriere blev Høyer en magtfuld sportspolitiker. Han var blandt andet det danske medlem af Den Internationale Olympiske Komité fra 2014 til 2022 og præsident i Det Internationale Badmintonforbund fra 2013 til april i år, hvor han stoppede.

Høyer fik i 2015 stillet diagnosen Parkinsons sygdom, og efter at have fortsat arbejdet som chef for badmintons absolutte top i ti år, var han i foråret nødt til at trække stikket.

Efter flere år får Dansk Padel Forbund (DPF) opfyldt sit ønske og bliver optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Det skriver DIF i en pressemeddelelse.

Optagelsen vil officielt ske 1. januar 2026. Til den tid bliver DPF forbund nummer 63 i DIF. Beslutningen blev vedtaget af et stort flertal på DIF’s årlige budgetmøde fredag.

– Optagelsen er både et stykke dansk idrætshistorie og en anerkendelse af sporten, og jeg er rigtig glad for, at forbundet bliver en del af DIF-fællesskabet, siger DIF-formand Hans Natorp.

DPF blev stiftet i 2017, og ifølge forbundet er der i dag 139 foreninger i Danmark med i 29.097 medlemmer. Samtidig organiserer DPF også enkeltmedlemskaber. Dem har forbundet 14.843 af.

– Padel er på meget kort tid blevet en sport, som tusindvis af danskere har kastet sig over, og jeg ser frem til, at vi fra DIF’s side kan bidrage til den videre udvikling af sporten og samtidig lade os inspirere af den nytænkning, som Dansk Padel Forbund står for, siger Natorp.

DIF besluttede i 2021, at padel som aktivitet hørte til under Dansk Tennis Forbund (DTF). Den beslutning var Frederik Bentler, der dengang var næstformand i DPF, imod.

Nu har Frederik Bentler, der i dag er formand, så fået sin vilje.

– Det er helt fantastisk, at vi i DPF snart kan kalde os DIF-medlem, som har været et stort ønske for os i flere år, og at padel nu bliver anerkendt som en selvstændig idræt, siger Frederik Bentler.

– Det giver os også de helt rigtige kort på hånden i forhold til at fortsætte den positive udvikling af dansk padel, og vi glæder os til sammen med DTF og med sparring fra DIF at tage de næste træk i vores ambition om at gøre padel til en dansk folkesport, siger han.

Optagelsen betyder, at DPF flytter ind hos DIF i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundet får samtidig en strategiaftale, der sikrer mere økonomisk og organisatorisk støtte.

Sidst et nyt forbund blev optaget i DIF var i 2018, da Surf & SUP, der dengang hed Dansk Surf & Rafting Forbund, blev optaget.

Forskere fra Nationalmuseet og Bornholms Museum har knyttet spor under borgruinen Lilleborg på Bornholm til en jernalderborg.

Det oplyser Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

– Nu har vi bekræftet, at der gemmer sig en jernalderborg under den kendte middelalderruin, siger Laurine Albris, der er forskningsleder på projektet, i pressemeddelelsen.

Under en udgravning af Lilleborg i 2010 undersøgte Bornholm Museum et lag med korn, aske og trækul, der gemte sig dybt under borgruinen.

Det blev dengang ved hjælp af fund af keramik dateret til år 400-550, og nu bekræfter nye kulstofprøver, at resterne stammer helt tilbage fra slutningen af 400-tallet.

Man kan dermed underbygge antagelsen om, at sporene stammer helt tilbage fra en jernalderborg.

Og det er bestemt ikke normalt for forskere at gøre et sådant fund, siger Laurine Albris, der forsker i jernalderen og vikingetiden ved Nationalmuseet.

– Det er ikke hverdagskost. Det er ikke ofte, at vi finder spor fra forhistoriske borge. Og så er det utrolig unikt, at borgen er fra netop 400-tallet, som vi ikke ved så meget om. Og der er de her beviser virkelig en “smoking gun”.

Borgen stammer fra den tid, man kalder den germanske jernalder, der gik fra omkring år 400 til år 800.

Og det er bemærkelsesværdigt, at der har ligget en borg på Bornholm i netop denne periode, siger Laurine Albris.

– Det er en tid, hvor vi har utroligt få skriftlige kilder. Det er en gådefuld tid. Vi ved blandt andet, at der har været spændinger i Østersøen, og så er det jo rigtig interessant, at der har ligget en borg på Bornholm.

Forskerne skal nu lave stikprøveudgravninger ved borgruinen for at undersøge jernalderborgen nærmere.

– Man mente, at borgen i middelalderen tilhørte kongen. Men nu er spørgsmålet, hvem der havde borgen i jernalderen, for der var måske slet ikke nogen konge, siger Laurine Albris.

Man vil blandt andet lede efter keramik, stolpehuller og spor efter volde, når der skal laves nye udgravninger.

Lilleborg, der ligger midt på Bornholm i Almindingen Skov, blev opført i 1100-tallet, og den er formentlig blevet ødelagt i midten af 1200-tallet.

Den nye jernalderborg blev fundet i forbindelse med forskningsprojektet Fortis, der er et samarbejde mellem Bornholms Museum, Nationalmuseet og Københavns Universitet.

Det er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

USA har igen angrebet en påstået narkosmuglerbåd ud for Venezuelas kyst.

Det skriver den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X fredag.

– Fire mandlige narkoterrorister om bord på fartøjet blev dræbt i angrebet, og ingen amerikanske styrker kom noget til, skriver han og deler samtidig en video af en båd, der bliver ramt i et angreb.

– Angrebet blev udført i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst, mens der blev transporteret betydelige mængder narkotika, fortsætter Hegseth.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om mindst det fjerde angreb af sin slags i de seneste uger.

Spændingerne mellem de mangeårige fjender Venezuela og USA har de seneste uger nået nye højder, efter at Trump har sendt adskillige krigsskibe til Det Caribiske Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et notat til Kongressen erklæret, at USA er i “væbnet konflikt” med narkokarteller.

Men juridiske eksperter har sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

I notatet, som er fra Pentagon – det amerikanske forsvarsministerium – står der:

– Præsidenten betegner disse karteller som ikke-statslige væbnede grupper, har udpeget dem som terrororganisationer og fastslået, at deres handlinger udgør et væbnet angreb på USA, står der i notatet.

I det beskrives smuglerne også som “ulovlige kombattanter”.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er notatet ment som juridisk grundlag for mindst tre af de hidtidige angreb.

Tidligt fredag lokal tid er der fortsat gang i en større brand i olieselskabet Chevrons raffinaderi i det sydlige Californien.

Torsdag aften lokal tid meldte borgere om en stor eksplosion, og store orange flammer og søjler af røg kunne ses på nattehimlen over Los Angeles-forstaden El Segundo. Det skriver Los Angeles Times.

Branden er ifølge myndighederne fredag under kontrol. Der er ikke meldinger om tilskadekomne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Størstedelen af produktionen i raffinaderiet er lagt ned. Her produceres der normalt 285.000 tønder om dagen.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der har forårsaget eksplosionen på anlægget.

Det leverer blandt andet flybrændstof til Los Angeles International Airport (LAX), som ligger umiddelbart nord for anlægget.

– Der er ingen kendte konsekvenser for LAX aktuelt, siger borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, ifølge Reuters.

Ifølge kilder, som udtaler sig til Reuters, begyndte branden i den såkaldte Isomax 7-enhed, hvor der laves flybrændstof.

13-årige Julian Reese har talt med Los Angeles Times. Han siger, at han og hans far kunne mærke den store eksplosion og løb udenfor, hvor flammer lyste himlen op.

– Jeg løb ud og troede, at det var en raket, siger Julian.

– Det fik vores vinduer til at ryste, siger faren, Bryan Reese, til den amerikanske avis.

– Jeg troede, det var et jordskælv, fortsætter han.

Amerikanske Chevron er blandt verdens største olieselskaber. Det største er den statsejede saudiarabiske gigant Aramco.

Danmarks længst siddende nuværende borgmester, Erik Flyvholm (V), stiller op til det næste folketingsvalg.

Det siger han i et interview med TV Midtvest.

– Jeg har sagt ja, fordi nogen har været så venlig at spørge mig, om ikke det var min tur til tage en runde i den manege, siger han.

Erik Flyvholm har været borgmester i Lemvig Kommune siden 2007, men genopstiller ikke ved kommunalvalget 18. november.

Forinden var han borgmester i den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune. Her blev han borgmester i januar 2002.

Han har dermed været borgmester i næsten 24 år, og det gør ham ifølge TV Midtvest til Danmarks længst siddende nuværende borgmester – sammen med Mogens Christen Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune.

Erik Flyvholm skal efter planen stille op i kredsen ved Lemvig og Struer.

Her efterfølger han transportminister Thomas Danielsen (V), der har skiftet kreds til Holstebro.

Flyvholms kandidatur bliver først bekræftet på et opstillingsmøde den 23. oktober, skriver DR.

Erik Flyvholm er også medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, hvor han er formand for det internationale udvalg. Han er også med i Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Ved seneste valg i Lemvig Kommune fik han 1492 personlige stemmer ud af 11.485 gyldige stemmer.

Borgmesteren er oprindeligt uddannet civiløkonom og har tidligere arbejdet hos Bang & Olufsen.

Han blev valgt til byrådet første gang i 1998 i Thyborøn-Harboøre Kommune.

Erik Flyvholm er ikke den eneste erfarne borgmester, der ikke genopstiller ved kommunalvalget. 26 ud af landets 98 borgmestre genopstiller ikke.

Titlen som den længst siddende borgmester nogensinde tilhører Kjeld Rasmussen fra Socialdemokratiet, der var borgmester i Brøndby i 39 år mellem 1966 og 2005.

Fodboldlandsholdet må undvære en nøglespiller i form af Rasmus Nissen Kristensen i næste uges VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Grækenland.

Den 28-årige højreback er endnu ikke helt kommet sig efter en muskelskade, og han udgår derfor af landsholdstruppen, der samles mandag i Helsingør.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

– Vi havde håbet, “NK” blev klar, så det er selvfølgelig ærgerligt. Men der er altid spillere, vi må undvære på grund af skader, og vi har heldigvis stærke alternativer i truppen, siger landstræner Brian Riemer.

Med undtagelse af den sidste halve time i sommerens træningskamp mod Litauen har Rasmus Nissen Kristensen fået fuld spilletid i samtlige landskampe i 2025.

DBU skriver ikke, at der hentes en erstatning ind for højrebacken. Dermed tæller truppen nu 23 spillere, og der skal ikke sorteres en fra kamptruppen.

Trafikstyrelsen har nu behandlet alle ansøgninger om dispensation fra et aktuelt forbud mod civil droneflyvning.

Der er givet 5 dispensationer og 17 afslag, oplyser styrelsen i en mail til Ritzau.

Styrelsen vil ikke udtale sig om, hvem der har fået dispensationer.

Afslagene er givet på baggrund af, at “droneoperationerne” ikke opfylder kriterierne om at være “uopsættelige” og “samfundsvigtige”, skriver Trafikstyrelsen.

Forbuddet mod al civil droneflyvning trådte i kraft mandag og varer frem til fredag ved midnat.

Forbuddet falder i forbindelse med, at Danmark har været vært for to europæiske topmøder.

Formålet med forbuddet er at øge sikkerheden i forbindelse med topmøderne, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau søndag.

Luftrummet har været lukket efter bestemmelser i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke enten hele luftrummet eller dele af det, hvis det er nødvendigt for den offentlige sikkerhed.

Militære droneflyvninger, statsluftfart med droner, herunder politimæssige og beredskabsmæssige droneoperationer, samt kommunale og regionale beredskabs- og sundhedsrelaterede droneoperationer er undtaget.

Forbuddet kom efter meldinger om uidentificerede droner ved danske lufthavne og militære installationer.

Ved topmødet i København onsdag fik EU-Kommissionen grønt lys til at arbejde videre med opførelsen af en “dronemur” i Østeuropa.

– Vi vil stå sammen om at forsvare os, hvad enten truslen er konventionel, hybrid eller består af cyberangreb, sagde António Costa, der er EU’s præsident, på et pressemøde onsdag.

Selv om det danske luftrum er lukket for al civil droneflyvning, har der stadig været droner i luften under EU-topmødet i København.

Politiet har nemlig haft droner i luften flere steder i hovedstadsområdet i løbet af ugen.

Landsretten har fredag pålagt TV 2 at udlevere ikke bare råbånd fra dokumentaren “Den sorte svane” om advokat Lise Roulund til politiet.

Tv-stationen skal også aflevere sms’er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejer sig om advokaten.

Indgrebet er “helt uden fortilfælde”, udtaler chefredaktør Michael Nørgaard.

TV 2 vil nu forsøge at få indbragt sagen for Højesteret.

Advokat Lise Roulund har været tiltalt for blandt andet hvidvask, og landsretten mener, at det interne og ikke-offentliggjorte materiale kan have betydning som bevis i relation til sagen.

Såvel politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, som Roulunds forsvarer har en berettiget interesse i, at NSK får adgang til journalisternes materiale, mener landsretten.

I kendelsen får NSK adgang til alt råbåndsmateriale og alle lydoptagelser, hvor Lise Roulund fra den meget sete dokumentar enten medvirker eller omtales.

Desuden tvinger landsretten journalisterne til at udlevere tekstbeskeder, optagede samtaler og e-mails mellem dem og muldvarpen Amira Smajic, såfremt kommunikationen drejer sig om advokat Roulund.

Derimod skal TV 2 og selskabet Wingman Media Aps, der står bag dokumentaren, ikke aflevere kommunikation, “der er fremkommet under forudgående tilsagn om anonymitet”, fremgår det af kendelsen.

På TV 2 mener chefredaktør Michael Nørgaard, at kendelsen er principiel og meget problematisk – også for andre medier.

– Landsretten giver med denne kendelse politiet adgang til journalisters lukkede redaktionelle rum, hvor politiet absolut intet har at gøre. Vi taler om sms’er og mails mellem journalister og kilde, udtaler han i en mail.

Det helt afgørende problem er ifølge chefredaktøren, at kilder kan miste modet til at kontakte journalister.

– Kildebeskyttelsen handler ikke kun om ikke at nævne, hvem der er kilde til en oplysning, men handler også om, at kilder, uanset om de er anonyme eller ej, kan have tillid til, at kommunikation ikke videregives til politi og andre, siger Michael Nørgaard.

To gange tidligere har der ved domstolene været opgør om politiets adgang til råbånd fra “Den sorte svane”.

I februar i år afviste Retten i Glostrup en generel anmodning fra NSK. Her blev der altså lyttet til TV 2’s protester.

Men senere har såvel Retten i Lyngby som Østre Landsret godkendt politiets ønske om oplysninger, som relaterer sig til advokat Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund blev filmet af skjult kamera.

Advokat Dyhr er under anklage i en sag ved Advokatnævnet. Kravet er, at han frakendes retten til at virke som advokat. Desuden er han blevet sigtet af politiet for at have overtrådt loven, fremgår det af landsrettens kendelse fra 13. juni.

Det bliver en weekend med masser af nedbør.

DMI varsler nemlig om kraftig regn i hele landet i løbet af lørdag.

Det fremgår af DMI’s hjemmeside.

“Kraftig regn” betyder, at der kan falde mere end 24 millimeter på seks timer.

Der er desuden varslet vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand i dele af landet.

Alle tre varslinger er i kategori 1, hvilket betyder, at der er tale om “voldsomt” vejr, skriver DMI på sin hjemmeside.

– Vær opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter, lyder det.

Den kraftige regn starter natten til lørdag og aftager i løbet af lørdagen. Der vil efterfølgende være flere byger, som kan være kraftige, skriver DMI.

Den kraftige blæst rammer Danmark i løbet af fredag aften og vil særligt gå ud over Nord- og Vestjylland.

Blæsten vil natten til søndag give forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den jyske vestkyst, skriver DMI.

Årsagen til weekendens uvejr er et lavtryk, der kommer vestfra.

Lavtrykket, der ved de britiske øer har medført en storm, er blevet navngivet Amy.

Hamas har til klokken 18 Washington D.C.-tid søndag – altså midnat natten til mandag dansk tid – til at indgå en fredsaftale. Ellers “bryder helvede løs”.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social fredag.

Præsidenten præsenterede tidligere på ugen en fredsplan på 20 punkter i Det Hvide Hus, hvor også Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var med. Netanyahu sagde straks god for planen.

Nu vil Trump have svar fra den palæstinensiske gruppe Hamas.

– Hvis denne aftale, som er sidste chance, ikke indgås, så vil et helvede, som ingen nogensinde har set før, bryde løs mod Hamas, skriver Trump.

– Der vil komme fred i Mellemøsten på den ene eller den anden måde.

Det var mandag, at Trump præsenterede planen med store ord om muligheden for et “nyt kapitel med sikkerhed, fred og velstand i hele regionen”.

Men siden har der været stilhed fra Hamas.

BBC erfarede torsdag, at lederen af den militære gren af Hamas i Gaza har indikeret over for mæglere, at han ikke går ind for planen, som da også har flere punkter, der skal mindske Hamas’ rolle i det krigshærgede palæstinensiske område.

Et led i planen er, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza. Al militær infrastruktur skal ødelægges.

Et punkt, som ifølge BBC også har været medvirkende til skepsis blandt nogle i Hamas, er, at planen kræver, at Hamas frigiver alle gidsler i løbet af de første 72 timer med våbenhvile.

Dermed vil Hamas relativt hurtigt i processen afgive det, der anses for at være et vigtigt kort i forhandlingerne.

Men aftalen indeholder også amnesti til Hamas-medlemmer, “der forpligter sig til fredelig sameksistens” og til at lægge deres våben, hvilket Trump påpeger på Truth Social.

– Denne aftale sparer også alle tilbageværende Hamas-kæmperes liv!, skriver han.

Fire mænd er fredag blevet idømt fængselsstraffe for et voldsomt hjemmerøveri mod en 75-årig mand.

Ved hjemmerøveriet blev offeret bagbundet, slået og sparket. Han fik også hældt kogende vand ud over sig, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Røverne slap afsted med mere end 100.000 kroner i kontanter. Desuden fik de fingre i et ukendt beløb i udenlandsk valuta og en møntsamling.

Retten i Odense har idømt 31-årige Christoffer Vilhelm Gottlieb den længste straf i sagen. Han får otte års fængsel, hvilket også er for ulovlig våbenbesiddelse og lov om euforiserende stoffer.

En anden 31-årig, Jeppe Skjerning Hansen, idømmes seks års fængsel, mens 43-årige Lennart Lani Hovedskov straffes med fem et halvt år.

Den fjerde dømte i sagen er en 50-årig mand, som ikke deltog i selve røveriet. Men retten mener, at han deltog i planlægningen og har idømt ham et års fængsel.

Anklagemyndigheden er tilfreds med dommen.

– Jeg har aldrig oplevet så bestialsk og skruppelløst et hjemmerøveri, og netop hjemmerøveri er noget af det mest nedværdigende og utryghedsskabende, man kan forestille sig.

– Så dommen er i vores optik passende, siger specialanklager Daniel Dokkedahl.

Alle fire dømte har anket til landsretten.

De tre røvere, der fik de længste straffe, skal alle fortsat sidde varetægtsfængslet.

Den fjerde har afsonet sin straf med varetægtsfængslingen.

Copenhell præsenterer Volbeat som det fjerde og sidste hovednavn til festivalen i 2026.

Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

Volbeat har aldrig før optrådt på rock- og metalfestivalen i København.

– Endelig kan vi præsentere landets største rockband! Det er noget, vi har ønsket os i årevis, og denne gang er det lykkedes, siger festivaldirektør Jeppe Nissen i pressemeddelelsen.

Med udmeldingen offentliggør festivalen desuden spilledage for alle fire hovednavne til næste år.

Onsdag 24. juni spiller Iron Maiden. Torsdag spiller Bring Me the Horizon, fredag spiller Twisted Sister, og lørdag 27. juni er det så Volbeat, der skal optræde.

Ifølge Volbeats frontmand, Michael Poulsen, glæder Volbeat sig til at spille på den danske festival.

– Det bliver vores første festivalshow i ti år i Danmark, så det er på tide. Jeg har selv haft fornøjelsen af at spille på Copenhell med Asinhell i 2024, og det var en dejlig aften. Vi må hellere få støvet nogle af de gamle klassikere af, siger Michael Poulsen i pressemeddelelsen.

Volbeat blev dannet i 2001 og har i de seneste to årtier haft stor succes – både i Danmark og internationalt.

På Spotify er deres hitsang “For Evigt” blevet hørt mere end 225 millioner gange. Derudover har bandet adskillige andre sange med flere hundrede millioner afspilninger på streamingtjenesten.

13.000 grise er omkommet i et russisk droneangreb, som ramte en svinefarm i det nordøstlige Ukraine natten til fredag.

Det oplyser den statslige ukrainske redningstjeneste ifølge AFP.

Svinefarmen brød i brand efter angrebet.

En medarbejder på gården, der ligger i byen Novovodolazka i Kharkiv-regionen, kom til skade, men overlevede.

Grisene befandt sig på 13.000 kvadratmeter fordelt over otte stalde, som alle er brændt helt eller delvist ned.

Foruden farmen blev flere gasproduktionsfaciliteter ramt i russiske missil- og droneangreb i løbet af natten.

Ifølge det statslige ukrainske gas- og olieselskab Naftogaz sendte Rusland 35 missiler og 60 droner mod dets værker og faciliteter.

– Fjenden udførte det største angreb på infrastruktur til gasproduktion siden krigens begyndelse, siger bestyrelsesformand i Naftogaz Sergij Koretskyj i en udtalelse ifølge AFP.

– Som en konsekvens af angrebet er en stor del af vores faciliteter blevet beskadiget. Nogle af skaderne er kritiske.

Der har også været angreb den modsatte vej fra Ukraine mod Rusland, meddeler den ukrainske efterretningstjeneste SBU.

Ifølge SBU angreb ukrainske droner et olieraffinaderi i den russiske by Orsk natten til fredag. Orsk ligger 1300 kilometer fra Ukraine tæt på Ruslands grænse til Kasakhstan.

Angrebet antændte en brand på raffinaderiet.

Retten i Roskilde har godkendt, at en bil kunne beslaglægges, da den blev brugt til narkohandel.

Det er formentlig den første sag, som retssystemet har skullet vurdere, siden en ny lov i sommer gav politiet lov til at beslaglægge biler brugt til grovere former for narkohandel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse fredag.

– Det var den første sag i vores politikreds og formentligt i hele landet, hvor den nye lovgivning blev brugt. At kunne tage bilen fra dem, der kører rundt og handler narko, vil utvivlsomt være et godt nyt redskab for politiet.

– Vi ser i stigende omfang, at narkotiske stoffer bliver bestilt via sociale medier og så leveret per bud efterfølgende direkte til køberen. Netop de handler, der foregår via sociale medier, retter den nye lovgivning sig også mod, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard i pressemeddelelsen.

Den nye lovgivning trådte i kraft 1. juli, og beslaglæggelsen af bilen skete bare fire dage senere.

Her tog en politipatrulje kontakt til en 22-årig mand, der befandt sig i en bil, der holdt på en parkeringsplads i Køge.

En visitation viste umiddelbart, at der i bilen var en del kontanter, en kniv, en peberspray, en hammer og en lille klump hash.

Men der blev tilkaldt en narkohund, og det afslørede yderligere et større kontantbeløb og knap fire gram hash skjult under instrumentbrættet, oplyser politiet.

Byretten har godkendt politiets beslaglæggelse af bilen blandt andet med henvisning til, at bilen flere gange har været sat i forbindelse med narkohandel.

– Så selv om det ikke var ejeren, der sad i bilen den konkrete dag, har retten vurderet, at der var grund til at mistænke, at han enten selv havde begået eller medvirket til narkohandel.

– Eller at han havde udleveret bilen, selv om han vidste eller burde have indset, at bilen blev brugt til narkohandel, siger anklagerfuldmægtig Alexander Persson fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.

Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering af en hybrid trussel fra Rusland er ifølge den russiske ambassade i Danmark ikke baseret på en objektiv analyse, men er derimod politisk motiveret.

Det skriver ambassaden i et skriftligt svar til Ritzau.

– Formålet er at retfærdiggøre de uforsvarlige udtalelser fra danske politikere om at forberede sig på en direkte militær konfrontation med Rusland, deres behov for at forstyrre en aftale om konflikten i Ukraine og beskyldninger om, at vores land fører en “hybrid krig”, skriver ambassaden.

Tidligere fredag offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ny vurdering af den hybride trussel mod Danmark.

Her lyder det, at FE vurderer, at truslen fra sabotage mod Forsvaret er høj, mens truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark er middel.

FE vurderer samtidig, at Rusland i øjeblikket fører en hybrid krig mod Nato og Vesten.

Den russiske ambassade mener, at påstandene er grebet ud af den blå luft.

– Sådanne grundløse påstande puster blot til antirussisk hysteri og øger spændingerne på det europæiske kontinent, skriver ambassaden.

– Rusland har aldrig haft aggressive planer mod Danmark og har heller ikke sådanne intentioner i dag, lyder det videre.

I FE’s trusselsvurdering lyder det også, at der i øjeblikket ikke er en trussel om regulære militære angreb mod Danmark.

Trusselsvurderingen blev præsenteret på et pressemøde fredag morgen af FE-chef Thomas Ahrenkiel og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Her lød det blandt andet fra Thomas Ahrenkiel, at det er FE’s vurdering, at Rusland fører en hybrid krig mod Danmark og Vesten for at forhindre landene i at træffe beslutninger mod Ruslands interesse.

– Rusland vil have os til at tro, at der er en overhængende fare for krig. De vil have os til at leve med den frygt, sagde FE-chefen.

I vurderingen lyder det også, at FE vurderer, at truslen fra militære provokationer mod Nato-lande generelt er høj.

Ifølge FE har russiske militærenheder siden 2022 opført sig mere truende og aggressivt end tidligere.

Det gælder blandt andet hensynsløs sejlads, simulerede angreb mod Nato-landes enheder og jamming af kommunikation og gps-signaler fra både civile og militære skibe og fly.

Ritzau har spurgt den russiske ambassade, hvordan Rusland vil forklare disse hændelser. Det har ambassaden ikke svaret på.

Ritzau har også spurgt ambassaden, om Rusland har en interesse i, at danskerne bliver bekymret for konsekvenserne af støtten til Ukraine. Det har ambassaden heller ikke svaret på.

Stormen Amy, der rammer Danmark fredag aften, får også betydning for togdriften.

Det skriver Banedanmark på X.

Lyntog mellem de to største byer i Jylland, Aarhus og Aalborg, aflyses fra fredag klokken 23.00 til lørdag klokken 13.45, skriver Banedanmark.

På flere strækninger sættes hastigheden nogle steder ned til 60 kilometer i timen. Det kan give forsinkelser, lyder det.

Det er på strækningerne mellem Skanderborg og Herning og mellem Bjerringbro og Rødkærsbro samt i Vendsyssel, at hastigheden bliver sat ned.

Ændringerne fra Banedanmark kommer, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt varsling om vindstød af stormstyrke flere steder.

Det er mellem klokken 23.00 fredag aften og lørdag klokken 14.00, at det ventes at blive meget blæsende, skriver DMI på sin hjemmeside.

Det er især ved den jyske vestkyst og lokalt på Vestsjælland, at man skal vente sig en rusketur. Her forventer DMI, at der en overgang vil være op til stormende kuling.

Også andre steder i Jylland skal man berede sig på kraftig blæst.

I andre dele af landet ventes uvejret at give en hel masse regn.

I Sønderjylland, på Fyn samt på Sjælland og øerne har DMI varslet om kraftig regn.

Meteorologerne forventer, at der kommer til at falde mellem 15 og 35 millimeter i løbet af seks timer.

Stedvis kan der falde op til mellem 40 og 60 millimeter i løbet af lørdagen.

Næsten hele landet er dækket af gul farve på DMI’s hjemmeside, som viser at varslingerne om blæst og regn gælder kategori 1 – voldsomt vejr.

Bornholmerne går dog fri.

Foruden togdriften ventes biltrafikken også at blive påvirket af vejret.

Sund & Bælt har på Storebæltsbroen indført forbud mod påhængskøretøjer med en vægt på under 750 kilo, der skal gælde indtil lørdag klokken 14.

Der er risiko for, at broen bliver lukket, har Sund & Bælt også oplyst.

Den samme melding er kommet for Øresundsbroen.