Seneste nyheder

42-årige Jakob Tommy Hans Martin John Mikaelsen er torsdag blevet idømt 12 års fængsel for manddrab, efter han i juli sidste år overfaldt en 50-årig mand i Nørresundby.

Det skriver TV2 Nord, der var til stede ved Retten i Aalborg.

Han var tiltalt for at have trampet den 50-årige mand i hovedet i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

Overfaldet fandt sted på Lindholm Station en søndag eftermiddag i juli sidste år, hvor 42-årige og den 50-årige, som han havde et udestående med, tilfældigt havde stødt på hinanden.

Først slog han ham omkuld, inden han begyndte at hoppe, sparke og trampe på den 50-årige.

Retten i Aalborg lagde i dommen vægt på voldens karakter.

I anklageskriftet fremgår det, drabsmanden gentagne gange slog sit offer flere gange i hovedet og på kroppen, inden han begyndte at hoppe med samlede ben på offerets hoved.

Ifølge TV2 Nord var overfaldet så voldsomt, at trampene kunne høres i en lejlighed over 70 meter derfra.

Sagens anklager, Marie Stigaard, mente at der var flere skærpende omstændigheder, der gjorde, at han ifølge skulle være idømt 13 års fængsel.

– Overfaldet skabte enormt stor frygt blandt de mange vidner, der overværede det. Personer, der stadig den dag i dag er meget påvirkede af, hvad de så på togstationen den eftermiddag, sagde hun ifølge TV2 Nord i retten.

Hun fulgte op ved at sige, at hun hellere vil skydes én gang i hovedet, end at blive trampet ihjel på et fortov.

Alarmcentralen blev alarmeret 14. juli 2024 klokken 17, hvorefter offeret blev kørt på sygehuset. Morgenen efter mistede han livet på grund af en hjerneskade som følge af kraniebrud.

Ud over kraniebrud havde den 50-årige også brud på kæben, øjenhulen, næsen og ribbenene.

Den dømte har anket dommen.

Dronning Margrethe er som følge af forkølelse blevet indlagt til observation på Rigshospitalet i København.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Det lyder, at den 85-årige dronning “for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet”.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer.

Tidligere torsdag meddelte kongehuset, at dronningen er forkølet og derfor måtte aflyse et besøg torsdag.

Dronning Margrethe skulle efter planen have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Hun skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj. Her skal hun modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Ellers fremgår der ikke andre planlagte arrangementer for dronning Margrethes vedkommende af kongehusets kalender den kommende tid.

Senest deltog dronningen søndag i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips. Dronningen skulle “i de kommende måneder” bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Gennem sit 85-årige liv har dronningen været opereret ad flere omgange. Særligt hendes bevægeapparat har været ramt med slidgigt i knæ og spinalstenose i den nederste del af ryggen.

Også kræft har dronningen været ramt af. I juli 1994 blev den dengang 54-årige dronning indlagt på det daværende Århus Kommunehospital for at blive opereret for kræft i livmoderen.

Hun har desuden været igennem flere knæoperationer. Hun er også tidligere blevet opereret i ryggen, senest i 2023.

Kinas præsident, Xi Jinping, og hans russiske modpart, Vladimir Putin, har torsdag indgået en aftale om et strategisk partnerskab.

Det oplyser Putin på et pressemøde ifølge Reuters.

Han har torsdag besøg af den kinesiske præsident i Moskva.

I en fælles udtalelse siger parterne, at de vil øge deres samarbejde for at imødegå USA’s forsøg på at modarbejde dem.

Det øgede samarbejde gælder blandt andet det militære område.

Under mødet har Xi sagt til Putin, at venskabet mellem Kina og Rusland bør være stærkt som “stål”.

De to lande bør arbejde sammen om at “eliminere ekstern indblanding” i deres anliggender.

Samtidig opfordrer Xi og Putin andre lande til at droppe deres sanktioner mod Nordkorea, som er en fælles allieret.

I forbindelse med sit besøg i Rusland skal Xi deltage i markeringen af 80-året for Nazitysklands kapitulation under Anden Verdenskrig.

Xi besøger Rusland, samtidig med at der er erklæret våbenhvile mellem Rusland og Ukraine. Det skete klokken 23 onsdag aften.

Dog blev Ukraine ifølge landets flyvevåben udsat for flere russiske luftangreb natten til torsdag.

Putin og Xi har holdt dusinvis af møder, og i februar 2022 underskrev de to lande en strategisk partnerskabsaftale “uden grænser”. Det var kun tre uger før den russiske invasion af Ukraine.

Kina er Ruslands største handelspartner og udgør en økonomisk livline for Rusland i en tid med sanktioner fra Vesten.

Putin siger, at de to ledere personligt skal være inde over alle vigtige elementer i forholdet mellem landene. Målet skal være markant øget handel og flere investeringer i 2030.

Reuters

En tidligere direktør i det lille pengeinstitut Københavns Andelskasse idømmes torsdag fængsel i fire måneder af Københavns Byret.

Straffen gøres betinget og skal altså ikke afsones. Manden har i et retsmøde sidste uge tilstået, at han overtrådte de regler, der skal hindre hvidvask.

Transaktioner til en samlet værdi af 1,4 milliarder kroner fandt sted i den 64-åriges tid som direktør.

Men i andelskassen blev der ikke gjort noget særligt for at få kendskab til kunderne eller for at undersøge formålet med de i alt godt 17.000 transaktioner.

Det var en særlig grov og omfattende overtrædelse af reglerne, har den daværende direktør erkendt.

– Det var én stor kaosfabrik, sagde den tidligere direktør Bo Stengaard under en afhøring forleden.

Her brugte han også et andet billede på den situation, han blev anbragt i, da han blev placeret på direktørposten i marts 2017, og her havde ansvaret i et år frem.

– Jeg sidder på et skib, der var ved at gå ned. Der var hul i bunden, vandet fossede ind, sagde han.

Den maksimale straf var fængsel i seks måneder ifølge loven på gerningstidspunktet. Den kræver kontrol, overvågning, indberetning og andre foranstaltninger for at imødegå hvidvask og finansiering af terrorisme.

Rettens beslutning om at idømme den 64-årige fire måneder følger præcist oplægget fra specialanklager Lisette Jørgensen fra National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

I afgørelsen er der taget hensyn til, at den tidligere direktør aflagde tilståelse. Det giver en rabat i straffen.

I sin procedure anerkendte Lisette Jørgensen sidste uge, at Bo Stengaard havde haft nogle specielle arbejdsforhold, men det fritager ikke for ansvar.

– Og ansvaret er særligt vigtigt, når ejerkredsen ønskede, at man så bort fra reglerne, sagde hun.

Den nu dømte forklarede, at det var selskabet Clearhaus, som var en del af ejerkredsen, der henviste kunder. Og at han fik besked om at rette ind, når han brokkede sig.

– Det var faktisk lidt svært at finde ud af, hvem ejerne var. Det ændrede sig jævnligt, oplyste han.

Andelskassen blev overtaget af Finansiel Stabilitet i 2018. Den manglende interne kontrol førte i januar til en bøde på 794 millioner kroner.

Den nu dømte direktør er blevet forsvaret af advokat Thomas Brædder.

– Min klient er tilfreds med, at der nu er sat punktum i sagen, siger advokaten.

– Hans holdning er, at når man påtager sig rollen som en del af ledelsen, skal man også stå ved sit ansvar efterfølgende. Han var kun indsat i en kortere periode og forsøgte at gøre, hvad han kunne for at rette op på forholdene, siger advokaten.

Senere i denne måned indledes i byretten en straffesag mod Nordea for samme type af lovovertrædelser. Storbanken nægter sig skyldig i tiltalen, der drejer sig om transaktioner for 26 milliarder kroner.

Derimod erkendte Danske Bank i december 2022 lovbrud i bankens estiske filial og betalte en bøde på 3,5 milliarder kroner.

I disse to tilfælde har NSK ikke rejst tiltale mod enkeltpersoner. I en mail til Ritzau forklarer NSK, at vurderingerne er foretaget “på baggrund af de faktiske og retlige omstændigheder i den enkelte sag”.

Den tidligere danske landsholdsfløj Anders Eggert skal fra den kommende sæson være cheftræner i traditionsklubben KIF Kolding.

Det oplyser håndboldklubben, der i år er rykket ud af Herreligaen, i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Eggert har skrevet under på en treårig kontrakt frem til sommeren 2028. Han har tidligere været assistenttræner i klubben.

Siden har Eggert ifølge klubben udviklet sig som træner og bringer “solid faglighed og stærkt lederskab” med tilbage.

– Jeg er både stolt og begejstret over at træde ind i rollen som cheftræner, og jeg føler, at timingen er helt rigtig.

– KIF Kolding er en traditionsklub med et stærkt sportsbrand, og jeg ser et enormt potentiale i hele organisationen, siger Eggert.

Julie Loop, der med tre spillerunder tilbage af grundspillet blev udpeget som træner, tiltræder som Eggerts assistent.

Tidligere torsdag oplyste Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside, at Eggert stopper som assistent i den tyske klub efter indeværende sæson.

Ifølge Holger Glandorf, direktør i Flensburg, ønskede klubben at fortsætte samarbejdet med Eggert.

– Vi har alle fuld forståelse for, at han ønsker at tage det næste skridt i sin trænerkarriere og vil selvfølgelig ikke stå i vejen for det, siger den tidligere tyske landsholdsback.

Eggert kom til Flensburg som assistent i sommeren 2024.

På daværende tidspunkt var det for at hjælpe danske Nicolej Krickau, der blev fyret undervejs i sæsonen og erstattet af Ales Pajovic.

Som spiller stoppede Eggert karrieren som 40-årig i 2021 efter godt 20 år på topniveau.

Han slog for alvor igennem i GOG fra 2003 til 2006, inden turen gik til Flensburg.

Allerede i 2008 vendte han hjem til Danmark – nærmere bestemt Skjern, men kun for i 2009 at drage til den nordtyske danskerklub igen.

Her var han frem til 2017, inden han vendte hjem til Skjern.

Han nåede desuden 160 landskampe og 581 mål for Danmark. Han var med til at vinde EM i 2012.

Det vækker glæde hos oppositionen, at regeringen har udskudt behandlingen af et lovforslag, som ifølge kritikere vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtgående og hidtil usete beføjelser.

Det fremgår tydeligt af de reaktioner, der er strømmet ind siden meldingen fra regeringen tidligere torsdag.

– Den gik ikke. Grotesk at landets justitsminister (Peter Hummelgaard (S), red.) forsøgte at indføre masseovervågning af danskere.

– Nu bliver det så forhandlinger og udskydelse til næste samling i Folketinget. En lille sejr, skriver retsordfører Steffen Larsen fra Liberal Alliance på X.

Steffen Larsen er formand for Folketingets Retsudvalg, hvor regeringen stod til at få nederlag, eftersom et ventet flertal ville stemme for at udskyde lovbehandlingen til på den anden side af sommerferien.

– Det er klogt at udskyde forslaget, som jeg også appellerede til. Jeg mener, PET naturligvis skal have de rigtige værktøjer, men de skal vedtages med bred opbakning.

– Nu håber jeg, vi kan få en ordentlig og offentligt debat, hvor vi kan diskutere, hvordan man kan ramme balancerne mellem hensynet til privatliv og et effektivt PET, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, i en skriftlig kommentar.

Samme melding kommer fra Alternativets retsordfører, Helene Brydensholt. Hun siger i en skriftlig kommentar, at det er “tid til at have en ordentlig folkelig debat om forslaget og tid til kvalitet i lovbehandlingen”.

En række partier og 25 organisationer samt flere forskere har bedt regeringen om at udskyde lovforslaget.

De mener, at overvågningen af borgere i det offentlige rum har bevæget sig fra at være undtagelsen til at blive normen.

De ønsker samtidig en privatlivskommission, der skal kortlægge de seneste års love, som øger overvågningen af private borgere.

Men det har justitsministeren afvist. Han kommer dog altså kritikerne i møde ved at udskyde det komplicerede lovforslag, så ordførerne og organisationer kan sætte sig ordentligt ind i det.

Behandlingen af lovforslaget udskydes til efter sommerferien, hvorfor det ikke førstebehandles på onsdag som planlagt.

– Jeg har noteret, at der alligevel er en bekymring for, at der ikke er tid nok til at diskutere lovforslagets substans.

– Samtidig er der rejst en del kritik af lovforslaget. Noget af det bygger på misforståelser, og noget af det bygger på politisk uenighed, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

For De Konservatives retsordfører og næstformand i Folketingets Retsudvalg, Mai Mercado, er det imidlertid ikke nok.

– Fornuftig at udskyde lovforslag om PET-lov. Men regeringen burde helt tage det af bordet, skriver hun på X.

Mens forhandlingerne med Trump-administrationen fortsætter, så gør EU-Kommissionen nu et nyt modsvar klar, hvis det ikke lykkes at overbevise den amerikanske præsident om at bremse told på europæiske varer.

EU-Kommissionen har torsdag udpeget amerikanske varer for 95 milliarder euro, som kan blive omfattet af told. Samtidig åbner EU en sag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) mod USA.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– EU er fortsat fuldt engageret i at finde forhandlingsresultater med USA.

– Samtidig fortsætter vi med at forberede os på alle muligheder, og den høring der lanceres i dag, vil hjælpe os i dette nødvendige arbejde, siger von der Leyen.

Hun mener fortsat, at der kan findes en løsning, “som er til gavn for forbrugere og virksomheder på begge sider af Atlanten”.

Men sker det ikke, så vil EU have et modsvar klar, når Trumps toldpause på 90 dage udløber.

En ledende embedsmand i EU-Kommissionen understreger, at der er tale om en foreløbig liste.

EU-Kommissionen vil nu konsultere interessenter som eksempelvis virksomheder om listen frem til 10. juni.

Det sker for at sikre, at EU ikke rammer europæiske virksomheder unødigt hårdt med modsvaret til Trump, som embedsmanden formulerer det.

– En aftale med USA er fortsat vores førsteprioritet. Det vil jeg gerne understrege, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen vil bruge de næste fire uger på konsultationer. Derefter vil man udarbejde en revideret liste på baggrund af de svar, man har fået fra interessenter.

Den liste vil blive forelagt EU-landene, så de kan tage endelig stilling til, om tolden skal pålægges de amerikanske varer.

– Vi har hidtil set en stor opbakning fra EU-landene, også fra stats- og regeringsledere, til at komme med et stærkt modsvar til USA. Det forventer jeg også denne gang, siger den ledende EU-embedsmand.

EU-Kommissionen har tidligere forberedt en lignende liste som modsvar på Trumps told på 25 procent på stål og aluminium.

Den nye liste er et modsvar på Trumps told på biler og bildele samt den generelle ekstra told på 10 procent på europæiske varer, som Trump har indført.

EU-Kommissionen har valgt at friholde lægemidler samt halvledere fra listen.

Det skyldes, at Trump trods gentagne trusler endnu ikke har indført told på de to produktgrupper.

Den nye EU-liste domineres i stedet af industrielle produkter som biler og bildele, fly, elektrisk udstyr, maskindele og batterier.

Derudover lægger EU-Kommissionen også op til at ramme amerikansk vin og spiritus, efter USA har indført told på europæisk vin og spiritus.

EU-Kommissionen har desuden udpeget amerikanske fødevarer som nødder og tørret frugt for i alt 6,4 milliarder euro samt fiskeriprodukter for en halv milliard euro på listen.

– Alle muligheder forbliver på bordet. Hvis det bliver nødvendigt, kan vi derudover også lave indgreb, som rammer tjenesteydelser, siger EU-embedsmanden.

Mens EU har et handelsoverskud over for USA, når det gælder varer, så har USA et handelsoverskud over for EU, når det gælder digitale serviceydelser.

Det kan blive et ømt amerikansk punkt, som EU-Kommissionen kan sætte ind over for, hvis forhandlingerne ender med at køre direkte ind i Trumps toldmur.

Det er dog et udfald, EU-Kommissionen ønsker at undgå. Derfor har man indtil videre holdt igen, lyder det.

– Listen er ikke udtryk for nogen form for eskalation. Det er på ingen måde et dollar for dollar-svar, vi giver til USA, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen skønner, at Trump lægger op til told på europæiske varer for i alt 379 milliarder euro. Et tal, der indtil videre er klart højere end det mulige europæiske modsvar.

Trumps potentielle told svarer ifølge EU-Kommissionen til, at 70 procent af EU-eksporten til USA kan blive ramt, hvis ikke der findes en løsning.

EU-Kommissionen har desuden valgt at åbne en sag ved Verdenshandelsorganisationen, fordi man mener, at Trumps toldpraksis er i strid med WTO’s regler.

I første omgang indledes sagen dog alene med konsultationer med USA.

Hvis der findes en løsning igennem konsultationerne, så vil sagen ikke blive bragt videre, siger embedsmanden fra EU-Kommissionen.

På samme måde kan EU også omgående afblæse den ekstra told på amerikanske varer, hvis Trump-administrationen går med på en aftale.

Fyns Politi opfordrede tidligere torsdag beboere i et boligområde i det nordvestlige Odense om at søge indenfor og lukke døre og vinduer på grund af kraftig røgudvikling fra en brand.

Det skrev politikredsen på den sociale platform X.

Torsdag eftermiddag er branden slukket, og brandvæsnet holder nu øje med, at den ikke blusser op igen.

– Den er håndteret. Der er nogen til at holde øje med, at der bliver efterslukket. Det betyder, at vi holder øje med gløderne, så den ikke tænder igen, når vi er kørt, siger vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen.

– Vi skal have undersøgt, hvad præcist årsagen til branden er, tilføjer han.

Det var en brand i et hus på Kronhjortløkken i det nordvestlige Odense, der tidligere på dagen udviklede røg.

Røgen drev sydpå og ind over et parcelhuskvarter, fortalte vagtchefen tidligere på dagen til Ekstra Bladet.

Det fik politikredsen til at opfordre borgere i området til at søge indenfor og lukke døre og vinduer.

Men den opfordring er ikke længere aktuel, efter at branden er slukket, oplyser vagtchefen.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser vagtchefen.

Ukraines parlament har torsdag ratificeret en mineralaftale, som landet har indgået med den amerikanske regering.

Det oplyser formand for parlamentets udvalg for udenrigsanliggender Oleksandr Merezjko ifølge Reuters.

338 parlamentsmedlemmer stemte for aftalen. Ingen stemte imod.

Godkendelsen kommer en uge efter, at Ukraine og USA indgik aftalen, som ikke kunne træde i kraft uden det ukrainske parlaments godkendelse.

Aftalen giver USA privilegeret adgang til mineraler i Ukraines undergrund og baner vejen for, at Ukraine kan få nye leverancer af militært udstyr fra USA.

Fire drenge i alderen 15 til 17 år er natten til torsdag blev anholdt – sigtet for røveri i en privat ejendom i Hinnerup i Østjylland.

Det skriver Østjyllands Politi i en døgnrapport.

Politikredsen fik anmeldelsen om røveriet klokken 02.30. Ifølge anmeldelsen havde fire maskerede gerningsmænd knust en rude i hoveddøren, inden de skaffede sig adgang til boligen.

I boligen truede de fire gerningsmænd en 55-årig mandlig beboer med blandt andet kniv til at udlevere nøglerne til en bil, der holdt parkeret ude foran boligen.

Flere patruljer blev hurtigt sendt til adressen. Bilen blev fundet ikke langt fra huset med dørene åbne.

Kort tid efter blev to af drengene anholdt. De var i besiddelse af en lommelygte, handsker og maskering.

To andre drenge blev lidt senere på natten anholdt.

De fire drenge bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 13.

De sociale myndigheder er underrettet om episoden, oplyser politiet.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør af hensyn til sagens efterforskning.

Regeringen udskyder behandling af et lovforslag, som ifølge kritikere vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtgående og hidtil usete beføjelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener, at den offentlige debat beror på flere misforståelser og vil hurtigst muligt indkalde til politiske forhandlinger.

– Der skal selvfølgelig være både tid og plads til at diskutere balancerne i det her lovforslag. Det mener jeg også, at der er. Men jeg lytter selvfølgelig til de bekymringer, der bliver rejst, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Behandlingen af lovforslaget udskydes til efter sommerferien, hvorfor det ikke førstebehandles på onsdag som planlagt.

Regeringen stod til at få nederlag i Folketingets Retsudvalg, hvor et ventet flertal ville stemme for at udskyde lovbehandlingen.

En række partier og 25 organisationer samt flere forskere har bedt regeringen om at udskyde lovforslaget.

De mener, at overvågningen af borgere i det offentlige rum har bevæget sig fra at være undtagelsen til at blive normen.

De ønsker samtidig en privatlivskommission, der skal kortlægge de seneste års love, som øger overvågningen af private borgere.

Men det har ministeren afvist.

Han kommer dog kritikerne i møde ved at udskyde det komplicerede lovforslag, så ordførerne og organisationer kan sætte sig ordentligt ind i det.

– Jeg har noteret, at der alligevel er en bekymring for, at der ikke er tid nok til at diskutere lovforslagets substans. Samtidig er der rejst en del kritik af lovforslaget. Noget af det bygger på misforståelser, og noget af det bygger på politisk uenighed, siger han.

Han understreger, at det er vigtigt, at PET’s værktøjer følger med den teknologiske udvikling.

– Når spioner og terrorister opererer online, skal PET have redskaberne til at håndtere det. For det er afgørende for mig, at vores efterretningstjenester ikke sakker bagud i forhold til vores modstandere, siger han.

Med udskydelsen bliver der bedre tid til at diskutere lovforslaget, som er blevet kritiseret for, at det sammen med en række andre er blevet fremsat i strid med egne regler for lovkvalitet, da de er fremsat efter 1. april i et folketingsår.

Der er dog ikke tale om hastebehandling, som der er opstået en misforståelse om i dele af den offentlige debat. Det understreger ministeren.

Lovforslaget er kompliceret og er blevet beskyldt for at masseovervåge private borgere.

Til Ritzau har Peter Hummelgaard sagt, at der kan der være tale om en “bevidst” misforståelse af lovforslaget fra kritikere. Det vil han dog ikke “kloge sig på” yderligere, da han bliver bedt om at uddybe det.

Juice- og kaffekæden Joe & the Juice har de sidste mange år investeret kraftigt i at udvide antallet af butikker, og det har kostet på bundlinjen.

Men sidste år lykkedes det for kæden, der nu omfatter 397 butikker i EU, Storbritannien og USA, igen at lave overskud.

Helt præcist blev det til et overskud på 171,5 millioner kroner ud af en rekordomsætning på 2,8 milliarder kroner.

Det glæder naturligvis administrerende direktør Thomas Nørøxe, der konstaterer, at Joe & The Juice “aldrig har stået stærkere”.

– I en tid, hvor global usikkerhed og inflation har presset forbrugernes købelyst, er jeg enormt glad for, at vi fortsat tiltrækker kunderne i vores butikker, og at vi fortsat udvikler, vokser og tilpasser os et marked i konstant udvikling, siger han i en pressemeddelelse.

Omsætningen voksede hen over året med 17 procent sammenlignet med året før.

En del af væksten skyldes åbningen af nye butikker, men der er solgt 12 procent mere i de eksisterende butikker.

De fine resultater betyder, at selskabets egenkapital igen er positiv, blandt andet fordi man har høvlet en pæn bid af sin gæld.

Joe & the Juice blev stiftet af Kaspar Basse tilbage i 2002. Han har siden solgt ud af sine ejerandele og er i dag ude af selskabet.

Det ejes af kapitalfonden General Atlantic, som sidder på aktiemajoriteten. De øvrige aktier ejes af den egyptiske milliardær Nassef Sawiris’ investeringsselskab NNS Holding.

Det pakistanske militær har torsdag dræbt mellem 40 og 50 indiske soldater i en række angreb på indiske militæranlæg i grænseområdet mellem de to stridende nabolande.

Det siger Pakistans informationsminister ifølge Reuters.

Indien har ikke bekræftet oplysningerne. Til gengæld meddeler Indiens regering, at Pakistan har forsøgt at angribe mål i Indien med missiler og droner, men at angrebene blev afværget.

Samtidig har Pakistan øget sine angreb med blandt andet mortergranater på tværs af grænsen mellem de to lande, lyder det fra Indien.

Tidligere torsdag meddelte Pakistans militær, at det havde skudt 25 droner fra Indien ned. Der skal være tale om israelskproducerede droner.

Meldingerne om de gensidige angreb kommer, efter at flytrafikken til og fra flere pakistanske lufthavne blev indstillet torsdag morgen.

Det skete uden nogen begrundelse.

Situationen har været højspændt i Pakistan og Indien, siden et angreb i et turistområde i den indisk-kontrollerede del af provinsen Kashmir kostede 26 mennesker livet i slutningen af april.

Størstedelen af ofrene var indere.

Indien hævder, at Pakistans regering støttede angrebet.

Natten til onsdag gennemførte Indien et missilangreb på Pakistan, og derudover har der været flere angreb på tværs af grænsen den seneste tid.

Onsdag tilbød USA’s præsident, Donald Trump, at mægle i konflikten.

– Vi kommer godt ud af det med begge lande, har et godt forhold til begge, og jeg vil gerne se det stoppe. Og hvis jeg kan gøre noget som helst for at hjælpe, så vil jeg det. Jeg vil være der, sagde Trump på et pressemøde.

Kashmir, hvor angrebet på turisterne i april blev begået, har været omstridt, siden Indien og Pakistan opnåede uafhængighed fra det britiske styre i 1947.

EU-Domstolen har dømt Danmark til at betale 1,6 millioner euro til EU-Kommissionen. Beløbet svarer til knap 12 millioner kroner.

Dommen skyldes, at Danmark ikke i tide har implementeret et direktiv om om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked.

Det fremgår af en dom, som EU-Domstolen har afsagt torsdag.

Ifølge EU-Domstolen havde Danmark inden for tidsfristen kun gennemført dele af direktivet, der ellers blev vedtaget i 2019.

Når der er tale om et direktiv, så er EU-landene forpligtet til at implementere EU-reglerne i den nationale lovgivning.

Det skal sikre, at borgere og virksomheder i EU bliver omfattet af sammen regler og rettigheder på samme tid.

Den danske regering forsvarede sig dog i sagen med, at implementeringen af direktivet faldt sammen med coronaepidemien.

Derfor var de danske embedsmænd og politikere under stort arbejdspres.

Det betød, at den lov, som skulle implementere resten af direktivet, først blev vedtaget i 2023.

Det var for sent, i forhold til den frist som Danmark havde fået af EU-Kommissionen.

Den 19. maj 2022 sendte EU-Kommissionen en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark. Her bad EU-Kommissionen om, at Danmark implementerede hele direktivet inden for en frist på to måneder.

Den danske regering fastholdt dog, at man havde været presset af coronaepidemien.

Først den 7. juni 2023 blev loven, der skulle implementere direktivet, endeligt vedtaget i Folketinget.

Dermed havde Danmark overskredet fristen fra EU-Kommissionen.

Så selv om EU-reglerne nu er indført i dansk lov, så var den tidsmæssige overskridelse i implementeringen så stor, at det resulterede i en bøde.

Formålet med direktivet var blandt andet at styrke ophavsretten, når det gælder digitale værker. Og særligt deres brug på tværs af landegrænserne i EU.

Direktivet var tænkt som et supplement til de eksisterende EU-regler for at sikre klarhed om retsgrundlaget for både rettighedshavere og brugere af digitale værker.

Ved ikke at implementere reglerne i tide kan Danmark måske som tænkt eksempel have begrænset brugeres adgang til digitale værker i en periode.

Eller måske have stillet kunstnere og rettighedshavere dårligere end i andre EU-lande i forhold til vederlag i perioden frem til implementeringen.

Dronning Margrethe, der for nylig fejrede sin 85-års fødselsdag, er syg og har derfor måttet aflyse et besøg torsdag.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at dronning Margrethe har pådraget sig en forkølelse. Kongehuset har ikke yderligere kommentarer.

Dronningen skulle efter planen torsdag have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Dronning Margrethe skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Sankt Lukas Stiftelsen driver i dag flere hospicer og et specialkrisecenter for kvinder.

I kongehusets kalender fremgår det, at programmet, der stod til at starte klokken 10.30, er aflyst.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Hun tildeles prisen for sit mangeårige engagement i tro og kirkeliv og sin vedvarende indsats for at formidle Bibelens betydning i både ord og billeder, lyder det.

Så sent som i søndags deltog dronningen i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle “i de kommende måneder” bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Israel vil slå hårdt igen mod den militante Houthi-bevægelse i Yemen, hvis bevægelsen bliver ved med at angribe Israel.

Det skriver Israels forsvarsminister, Israel Katz, torsdag morgen i et opslag på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Israels militær er forberedt på enhver opgave, skriver ministeren.

Søndag ramte et missil affyret af houthierne Ben Gurion-lufthavnens område. Lufthavnen ligger uden for storbyen Tel Aviv i Israel.

Det er Israels primære internationale lufthavn.

Tirsdag angreb Israel så til gengæld den internationale lufthavn i Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne støttes militært og politisk af Iran, og i en separat udtalelse sender Israels forsvarsminister en advarsel til det iranske styre.

– I er direkte ansvarlige. Det, vi har gjort ved Hizbollah i Beirut, Hamas i Gaza og Assad i Damaskus, vil vi også gøre mod jer i Teheran, siger Israel Katz ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han henviser til tidligere israelske angreb på formodede Hizbollah-mål i hovedstaden i Libanon samt krigen i Gaza og angreb på mål, der sættes i forbindelse med den nu væltede syriske præsident Bashar al-Assad.

Houthi-bevægelsen, der kontrollerer størstedelen af Yemen, har angrebet Israel og skibe i Det Røde Hav siden begyndelsen af krigen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas i Gaza i 2023.

Houthierne siger, at angrebene sker i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Ligesom Houthierne støttes Hizbollah i Libanon af Iran. Også Assad-styret i Syrien var allieret med det iranske regime.

Iran har afvist at have noget med Houthiernes angreb på Ben Gurion-lufthavnen i Israel at gøre.

Ingen blev dræbt ved angrebet, men seks personer blev såret.

En 17-årig dreng har meldt sig selv til politiet, efter at en ung blev stukket med kniv ved et gymnasium i Hvidovre mandag. Det oplyser politiet.

Overfaldet skete ved Next Enghøj Gymnasium, og i den forbindelse efterlyste politiet oplysninger fra eventuelle vidner.

Offeret blev ramt i låret, men Københavns Vestegns Politi har ikke fremlagt nærmere oplysninger om efterforskningen.

Umiddelbart mener anklagemyndigheden, at der er grundlag for varetægtsfængsling, og derfor skal der være retsmøde i Retten i Glostrup torsdag formiddag.

På det sociale medie X skriver politikredsen, at anklageren vil bede om lukkede døre.

Normalt begrundes et sådant skridt med hensynet til politiets videre efterforskning.

5. juni sender japanske Nintendo spillekonsollen Switch 2 på gaden, efter at gamere i mange år har gået og ventet på en efterfølger til den originale Switch, som blev lanceret i 2017.

Og fornyelsen er tilsyneladende tiltrængt, for Nintendos salg har ikke været imponerende det seneste år.

Regnskabet for det forskudte regnskabsår 2024/25 er offentliggjort torsdag, og det viser en omsætning, der er faldet med 30 procent til 1165 milliarder yen, svarende til godt 53 milliarder kroner.

Samtidig er overskuddet falder med 45 procent til 372 milliarder yen.

Ud over at mange Nintendo-fans formentlig sparer op til at købe den nye konsol, når den udkommer, så forklarer Nintendo selv det faldende salg med udbuddet af nye spiltitler.

For selv om et spil som “Super Mario Jamboree”, der blev lanceret i oktober sidste år, er blevet solgt i 7,5 millioner eksemplarer, så har sammenligningsgrundlaget været svært.

Det skyldes, at storsællerter som Zelda-spillet “Tears of the Kingdom” og “Super Mario Bros. Wonder” trak salget kraftigt op i regnskabsåret 2023/24.

Men i det kommende regnskabsår bliver det anderledes, hvis man skal tro Nintendos egne forventninger.

Japanerne forventer at øge omsætningen til 1900 milliarder yen, mens overskuddet forventes at være nogenlunde uændret på 380 milliarder yen.

Tallene forudsætter dog, at toldsatserne i USA holdes uændret på det nuværende niveau.

For selv om hjemmemarkedet Japan har stor betydning for Nintendo, så henter selskabet 76 procent af omsætningen i udlandet – herunder USA.

Det er ikke blevet formelt bekræftet endnu, men meget tyder på, at USA og Storbritannien er blevet enige om en handelsaftale.

På det sociale medie Truth Social skriver USA’s præsident, Donald Trump, at det er en “meget stor og spændende dag for USA og Storbritannien”.

I et opfølgende opslag skriver han om en aftale mellem USA og Storbritannien. Men Trump nævner ikke, hvad aftalen handler om.

– Aftalen med Storbritannien er en komplet og omfattende én, der vil cementere forholdet mellem USA og Storbritannien i mange år frem, skriver Trump og tilføjer, at der er mange andre aftaler på vej.

Tidligere sagde Trump, at han torsdag ville præsentere en “stor handelsaftale” sammen med “repræsentanter fra et stort og meget respekteret land”.

En talsperson for Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fortalte torsdag morgen, at Starmer senere på dagen ville give en orientering om sine forhandlinger med USA om en handelsaftale mellem de to parter.

– Forhandlinger om en aftale mellem vores lande skrider frem, og premierministeren vil komme med en orientering senere i dag, lød det.

Tidligere har The New York Times, Sky News og BBC skrevet, at USA og Storbritannien er blevet enige om en handelsaftale.

Trumps præsentation finder sted klokken 10 lokal tid – klokken 16 dansk tid – i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Det fremgår endnu ikke, hvornår Keir Starmer kommer med sin orientering om handelsforhandlingerne med USA.

De fleste varer fra Storbritannien er pålagt en basistold på 10 procent i USA, mens stål, aluminium og biler pålægges 25 procent told.

Især tolden på biler rammer Storbritannien hårdt, da biler er det, som briterne eksporterer mest af til det amerikanske marked.

Hvis USA og Storbritannien indgår en handelsaftale, er det den første handelsaftale, som den amerikanske administration får på plads med et andet land eller union, siden Trump indførte forhøjede toldsatser i april.

Kina er det land, der er blevet hårdest ramt af de forhøjede amerikanske toldsatser. Kinesiske varer er blevet pålagt 145 procent told.

Onsdag skrev New York Times og flere andre medier, at den kinesiske centralbank har sænket renten og lempet lånereglerne, så det bliver lettere for de kinesiske banker at låne penge ud til forbrugerne.

Det skal holde gang i den kinesiske økonomi trods den igangværende handelskrig med USA.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager torsdag og fredag i Norge i et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Hun mødes med regeringslederne fra de nordisk-baltiske lande samt Holland og Storbritannien, som er kredsen af JEF-lande, for at diskutere sikkerhed og stabilitet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

– Europa skal være stærkere. Det kræver, at vi opruster på tværs af kontinentet og styrker samarbejdet omkring såvel Østersøen som det høje nord. Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed, siger statsministeren.

JEF-samarbejdet omhandler også beskyttelsen af maritim kritisk infrastruktur og udfordringerne med den russiske skyggeflåde.

– Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også, når det kommer til den russiske skyggeflåde, der finansierer Ruslands krig mod Ukraine.

– Det er vigtige emner at få drøftet i denne kreds inden Nato-topmødet i Haag i juni, siger statsministeren.

Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, vil deltage virtuelt i den del af drøftelserne, som omhandler det nordlige område.

Lederne fra JEF-landene skal også drøfte en tættere relation til Ukraine. Til den del af mødet deltager Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, virtuelt.

Mette Frederiksen ser ingen indikationer på, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil freden trods tilnærmelser fra Ukraine, Europa og USA.

– Derfor skal vi i JEF-kredsen drøfte, hvordan Ukraine kommer til at stå stærkere. Det skal vi sikre, at de gør nu, men også på langt sigt. Det er afgørende for fremtiden i hele Europa, siger statsminister Mette Frederiksen.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.