Seneste nyheder

En polsk kvinde vidnede torsdag i retssagen mod Hollywood-mogulen Harvey Weinstein, hvor hun fortalte, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb af ham, da hun var 16 år.

Der er tale om den tidligere model Kaja Sokola, der i dag er 39 år.

I retten i New York siger hun, at det blandt andet skete i 2002, hvor hun mødtes med den over 40 år ældre Weinstein i en lejlighed på Manhattan.

– Jeg var bange, for jeg havde aldrig været i en intim situation før det, siger hun i retten i New York City.

Hun siger videre, at mens Weinstein forgreb sig på hende, lagde hun mærke til, at han “stirrede på mig i badeværelsesspejlet”.

– Det vil jeg aldrig glemme, siger hun.

Da hun fortalte Weinstein, at hun ville gå, “blev han vred”, siger hun, og han sagde, at “jeg var nødt til at lytte til ham, hvis jeg ville fortsætte min karriere i Hollywood”.

Weinstein er ikke tiltalt for dén episode, da den er omfattet af forældelsesfristen.

Da anklageren Shannon Lucey spørger Sokala, hvorfor hun aldrig anmeldte forholdet, siger hun, at “jeg troede, at det var min skyld”.

Onsdag vidnede Sokala om en anden episode, hvor hun var 19 år. Weinstein nægter sig skyldig i forholdet.

Sokola sagde, at hun så Weinstein igen til en frokost i 2006, og at han havde bedt hende om at komme til et hotelværelse på Manhattan under påskud af at ville vise hende et manuskript.

Hun sagde, at Weinstein skubbede hende ned på en seng og tvang hende til at have sex.

– Jeg bad ham om at stoppe, sagde hun i vidneforklaringen.

– Men han lyttede ikke.

Sokala vidner for første gang i denne uge som en af tre personer, der i en sag fra 2020 beskylder Weinstein for seksuelle overgreb.

De andre forurettede i sagen skal være produktionsassistenten Miriam Haley og skuespilleren Jessica Mann. Deres beretninger var med til at sætte gang i MeToo-bevægelsen i slutningen af 2010’erne.

Blandt de omtrent 90 kvinder, der har anklaget Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og chikane, er flere verdenskendte skuespillere, som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow and Salma Hayek.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som “Pulp Fiction” og “Shakespeare in Love”, har nægtet at have gjort noget forkert.

73-årige Weinstein var til stede i retten og sad i en kørestol. Han afsoner i forvejen en fængselsdom på 16 år for voldtægt og overgreb på en europæisk skuespiller for over ti år siden.

AFP

Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har bedt Israel og De Forenede Arabiske Emirater om hjælp til kampen mod landets narkokarteller.

Det fortæller han til nyhedsbureauet AFP.

Israel og De Forenede Arabiske Emirater er gået med til at bidrage med efterretningsarbejde for at hjælpe det sydamerikanske land med at tage magten fra kokainsmuglerne, lyder det videre.

Ecuador blev tidligere betragtet som et fredeligt land.

I begyndelsen af 2025 var der dog i gennemsnit et drab i landet hver time som følge af kartellernes kamp om kontrollen over de kokainruter, der blandt andet omfatter landets havne.

37-årige Noboa vandt ved præsidentvalget i april endnu en periode på posten. Under valgkampen foreslog han blandt andet, at særlige styrker fra USA skulle sendes til Ecuador for at hjælpe med at dæmpe volden i landet.

I løbet af den sidste uge har han besøgt Italien, Spanien, Storbritannien og Frankrig, som er nogle af de lande, der oplever et øget forbrug af kokain i befolkningen. Her var missionen at styrke landenes samarbejder om sikkerhed.

Ifølge Noboa har han også talt med israelske og emiratarabiske ledere om at “samarbejde om sikkerheden ved havne og grænser”.

Israel og De Forenede Arabiske Emirater har ikke umiddelbart udtalt sig om efterretningssamarbejdet. Det står ikke klart, hvilke slags efterretninger der vil være tale om.

Ifølge den ecuadorianske præsident er der “ikke så stor interesse indtil videre” fra udlandet, når det kommer til muligheden for at etablere militærbaser i landet.

Bølgen af vold og drab i landet har i høj grad skræmt investorer og turister væk fra Ecuador, skriver AFP. Andelen af fattige indbyggere i befolkningen er således steget til 28 procent.

– Mere end noget har vi brug for at tiltrække udenlandske investeringer, siger Noboa til AFP.

Pakistans ambassadør i USA, Riwzan Saeed Sheikh, mener, at Indien og Pakistan har haft kontakt på nationalt sikkerhedsråds niveau.

Det siger han i et interview med CNN torsdag.

– Jeg tror, at der har været kontakt på NSC-niveau (“National Security Council”-niveau, red.), siger han uden at give flere detaljer om kontakten.

Ambassadøren opfordrer til, at “eskaleringen” i form af handlinger og retorik må stoppe.

Han siger videre, at ansvaret for at nedtrappe spændingerne ligger hos Indien efter to dage med dødelige sammenstød mellem de to lande.

– Der er begrænsninger for tilbageholdenhed. Pakistan forbeholder sig retten til at svare igen, siger Riwzan Saeed Sheikh.

Flere magthavere verden over har opfordret Indien og Pakistan til at nedtrappe konflikten og holde kommunikationslinjerne åbne. USA har opfordret til direkte dialog.

Indien indledte tirsdag aften et angreb på Pakistan.

Ifølge de indiske myndigheder er der tale om en antiterroroperation som modsvar på et angreb, der fandt sted i april i den omstridte Kashmir-region, som begge lande gør krav på.

26 turister blev dræbt. Indien mener, at Pakistan støttede angrebet, hvilket landet har afvist.

Pakistan har svaret igen på Indiens angreb, blandt andet ved at angribe militærposter og skududvekslinger ved grænsen til Kashmir.

CNN interviewede tidligere torsdag den indiske ambassadør i USA, Vinay Kwatra.

Her understreger ambassadøren, at Indiens angreb var et modsvar på angrebet.

– Fra vores perspektiv har vi gjort en ende på det. Men det er med forbehold for, at Pakistan har gjort en ende på det. Pakistan har valgt at eskalere det yderligere. Nu er vi forpligtet til at svare på det, siger Vinay Kwatra.

Men det afviser den pakistanske ambassadør.

– Der er ingen situation, hvor man kan svare igen på et terrorangreb ved at angribe et suverænt land. Er det en skabelon, som det internationale samfund ønsker at opstille fremover?, spørger Riwzan Saeed Sheikh retorisk.

Både Indien og Pakistan råder over atomvåben.

Reuters

Tobias Thyberg, der torsdag blev udnævnt som national sikkerhedsrådgiver i Sverige, fratræder posten med øjeblikkelig virkning.

Det skriver det svenske medie Dagens Nyheter ifølge nyhedsbureauet TT.

Det skyldes “gamle” billeder, som Thyberg tidligere har haft på en datingapp.

– Det er gamle billeder fra en profil, jeg tidligere har haft på datingsiden Grindr. Jeg burde have informeret om det, men det gjorde jeg ikke. Jeg har derfor meddelt, at jeg ikke agter at tiltræde stillingen som national sikkerhedsrådgiver, lyder det ifølge TT fra Thyberg til Dagens Nyheter.

Det fremgår ikke, hvilke billeder der er tale om.

Ifølge det norske medie VG har Dagens Nyheter efterfølgende fjernet den første sætning i udtalelsen fra Thyberg og erstattet “Grindr” med “en datingside”.

Tobias Thyberg blev udnævnt til posten som national sikkerhedsrådgiver torsdag, og det lød fra regeringen, at han ville tiltræde posten samme dag.

Thyberg skulle også være rejst med statsminister Ulf Kristersson til Oslo i Norge i forbindelse med et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Senere torsdag blev det dog meldt ud, at “nye oplysninger” betød, at han alligevel ikke kunne tiltræde med det samme.

– Efter regeringens beslutning i dag om at udnævne Tobias Thyberg er der kommet helt nye personlige oplysninger om ham, som ikke var kendt af regeringen, lød det i en udtalelse fra Johan Stuart, som er statssekretær for Ulf Kristersson, kort efter midnat til TT.

– På grund af de nye oplysninger vil sikkerhedsafdelingen afholde et nyt møde med Tobias Thyberg, lød det videre.

Det stod dog på daværende tidspunkt ikke klart, hvilke oplysninger der var tale om.

Den nu fratrådte sikkerhedsrådgiver kom fra en stilling som chef for afdelingen for Østeuropa og Centralasien i Sveriges udenrigsministerium.

Han var fra 2019 til 2023 Sveriges ambassadør i Ukraine, og inden da var han ambassadør i Afghanistan, skriver TT.

Han har desuden arbejdet på landets ambassader i Washington D.C. i USA, i Moskva i Rusland og i New Delhi i Indien.

Thyberg overtog stillingen som national sikkerhedsrådgiver, efter at Henrik Landerholm forlod stillingen i januar.

Det skete blandt andet efter en sag om, at Landerholm skulle have glemt fortrolige dokumenter på et konferencecenter i 2023.

Indien har bedt det sociale medie X om at blokere mere end 8000 konti.

Det melder X torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge X drejer det sig om profiler tilhørende internationale nyhedsorganisationer og profiler, der på andre måder er fremtrædende på platformen.

– X har modtaget en ordre fra den indiske regering, som kræver, at X blokerer over 8000 konti i Indien, lyder det i udtalelsen fra X’s globale afdeling for offentlige anliggender.

Indien mener ifølge X, at indhold fra profilerne er ulovligt.

Ifølge X har Indiens regering i de fleste tilfælde ikke oplyst, hvilke opslag for kontiene, som overskrider landets love.

I mange andre tilfælde har regeringen ikke fremlagt nogen beviser eller begrundelse for, hvorfor den pågældende profil skal blokeres, lyder det.

Anmodningen fra Indien er tilsyneladende et forsøg på at slå ned på konti tilhørende pakistanske politikere, kendisser og medieorganisationer i en tid, hvor spændingerne mellem de to nabolande er vokset, skriver AFP.

De sidste dage har været præget af dødelige sammenstød mellem de to atommagter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sammen med “kollegaer fra Norden, Baltikum og Nederlandene” talt med USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Vi talte med den amerikanske præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

– Og understregede vigtigheden af en våbenhvile. Som Rusland også respekterer. Og en fredsaftale, som Ukraine kan se sig selv i, hedder det i opslaget.

Statsministeren er i Oslo i forbindelse med et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Mødet finder sted fredag, hvor Zelenskyj ventes at deltage virtuelt.

Mette Frederiksen mødes med regeringslederne fra de nordiske og de baltiske lande samt Holland og Storbritannien, som er kredsen af JEF-lande, for at diskutere sikkerhed og stabilitet.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Trump og Zelenskyj talte i telefon sammen tidligere på aftenen.

Her sagde Zelenskyj til Trump, at Ukraine er klar til en 30-dages våbenhvile, der “starter i dette minut”.

Trump skriver på sit sociale medie, Truth Social, at USA opfordrer til en “30-dages ubetinget våbenhvile”.

– Forhåbentlig vil en acceptabel våbenhvile blive overholdt, og begge lande vil blive holdt ansvarlige for at respektere, at de her direkte forhandlinger er ukrænkelige, siger han.

Mette Frederiksen skriver videre på Instagram, at “nu skal Rusland levere”.

– Samtidig må vi sikre, at Ukraine kommer til at stå stærkere. Nu og på langt sigt. Og fastholde presset på Rusland med sanktioner. Det er afgørende for fremtiden i hele Europa, lyder det fra statsministeren.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.

Tysklands nye kansler, Friedrich Merz, og USA’s præsident, Donald Trump, er blevet enige om hurtigt at løse uoverensstemmelser, som de to lande har om handel.

Det er sket i det første telefonopkald mellem de to statsoverhoveder, siden Merz indtog kanslerposten tidligere på ugen, siger en talsperson for Tysklands regering til nyhedsbureauet Reuters.

Trump ønskede i samtalen Merz tillykke med tiltrædelsen, lyder det fra talspersonen. Merz forsikrede Trump om, at “80 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig er USA fortsat en uundværlig ven og partner for Tyskland”.

De to ledere blev desuden enige om behovet for et tæt samarbejde med henblik på at afslutte krigen i Ukraine, siger talsmanden.

Merz har anlagt en kritisk tone over for Trump-administrationen, siden hans konservative parti, CDU, vandt valget til Forbundsdagen i februar.

På valgnatten advarede han om, at Europa er nødt til at blive uafhængigt af USA på grund af de tiltag, som Trump har indført, siden han indtog præsidentembedet i januar.

Merz har også været kritisk over for de toldsatser, som Trump har indført. Ifølge Reuters vil de have alvorlige konsekvenser for Tysklands eksportorienterede økonomi.

Merz har opfordret til en fuldstændig afskaffelse af toldsatserne mellem EU og USA.

Den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, langede tidligere torsdag ud efter USA.

– Det er intet mindre end et dobbelt epokegørende brud (double epochal rupture, red.) – Ruslands aggressionskrig og USA’s svigt af værdier, sagde han i en tale til parlamentet.

Ifølge præsidenten bringer Rusland den fredelige orden, der blev etableret efter Anden Verdenskrig og de allieredes sejr over Nazityskland, i fare.

– Men det faktum, at USA af alle lande – som spillede en afgørende rolle i etableringen af den verdensorden – vender sig væk fra den, er et chok af en helt ny størrelsesorden, lød det fra Frank-Walter Steinmeier.

Reuters

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har sagt til sit ministerium, at det skal begynde at smide transkønnede ud af militæret fra 6. juni, hvis ikke de selv vælger at forlade militæret.

Det oplyser forsvarsministeriet – også kendt som Pentagon – til nyhedsbureauet AFP.

Desuden vil militæret “straks” starte processen med at fjerne 1000 transkønnede soldater, lyder det i et notat fra Hegseth.

I et dekret den 27. januar erklærede USA’s præsident, Donald Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

Pentagon har senere sagt, at tiltaget er målrettet personer, der er diagnosticeret med kønsdysfori eller tidligere har haft det.

Kønsdysfori er en betegnelse for det ubehag, personer kan have, når ens kønsidentitet ikke svarer til ens biologiske køn.

Ifølge en højtstående embedsmand i militæret var der i alt 4240 soldater med sådanne diagnoser i slutningen af sidste år.

Tidligere på ugen besluttede landets øverste domstol, højesteret, at lade regeringens forbud mod transkønnede i militæret træde i kraft.

Reuters skriver, at notatet illustrerer, hvordan Trumps administration har til hensigt at handle hurtigt for at fjerne tusindvis af transkønnede soldater, efter at højesteret altså har banet vejen for, at forbuddet kan træde i kraft.

I notatet siger Hegseth, at transkønnede tropper i aktiv tjeneste kan vælge en “frivillig adskillelse” fra de amerikanske styrker indtil den 6. juni.

Tropper, der er i reservestyrkerne, har frem til den 7. juli.

Når vinduet for frivilligt at forlade militæret er lukket, vil militæret indlede “ufrivillige adskillelsesprocesser”, står der i notatet ifølge Reuters.

Transkønnede amerikanere har været udsat for skiftende politiske retninger de senere år. Demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump forsøger at holde dem ude.

Også i sin første periode som præsident indførte Trump begrænsninger i forbindelse med transkønnede muligheder for at gøre tjeneste i militæret.

Der var dog tale om et knap så omfattende tiltag.

Der har sent torsdag været eksplosioner i den indiske by Jammu under det, der ifølge regeringen var et pakistansk drone- og missilangreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge indien rettet mod flere militærposter.

Der er tale om anden dag med angreb mellem de to atommagter, som i årtier har været i strid om regionen Kashmir.

Der var sirener, røde glimt og projektiler på nattehimlen over Jammu i omkring to og en halv time, siger en Reuters-journalist.

– Militærposter ved Jammu, Pathankot og Udhampur var mål for angreb med droner og missiler fra Pakistan langs den internationale grænse i Jammu og Kashmir i dag, skriver Indiens forsvarsministerium på X.

– Truslerne blev hurtigt neutraliseret. Der blev hverken meldt om dræbte eller materielle skader.

I en udtalelse har Pakistan afvist at have angrebet Pathankot i delstaten Punjab, Srinagar i Kashmir og Jaisalmer.

I Jammu er elektriciteten ved at komme tilbage efter strømsvigt under angrebet.

Den seneste opblussen i konflikten har rod i et angreb i april, hvor militante dræbte 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Natten til onsdag tog konflikten til, da Indien angreb ni steder i Pakistan og den del af Kashmir, som Pakistan kontrollerer.

Pakistan varslede kort efter hævn.

Stridighederne går langt tilbage. Indien og Pakistan mener hver især at have krav på hele Kashmir.

Mange muslimer i den indiske del af regionen har været stærke modstandere af det indiske styre.

Reuters

FC København og Silkeborg kommer til at kæmpe om pokaltitlen i denne sæson.

Det står klart, efter at københavnerne torsdag aften vandt 1-0 hjemme over Viborg og dermed avancerede til finalen med samlet 2-0. Silkeborg blev finaleklar onsdag med en samlet sejr over Brøndby.

Af sikkerhedsmæssige årsager bliver finalen nu flyttet fra Brøndby Stadion til MCH Arena i Herning.

Dermed vil blot cirka 12.000 tilskuere være på plads til sæsonens vigtigste enkeltstående kamp i dansk fodbold. Finalen spilles torsdag 29. maj.

Med en 1-0-sejr i bagagen fra udekampen i Viborg havde københavnerne allerede et halvt ben i finalen, og dobbeltopgøret var så godt som afgjort, da Lukas Lerager i det 32. minut lavede et drømmemål på langskud.

For viborgensernes vedkommende kunne det blive en af de største aftener i årevis, men da det kom til stykket, rakte de kløvergrønne spilleres ihærdige fight ikke til klubbens første plads i pokalfinalen siden 2000.

På Parkens sidelinje spankulerede Jacob Neestrup rundt med korslagte arme og lignede en mand med lav puls i store dele af opgøret.

FCK-trænerens driftsikre mandskab har fundet melodien på rette tidspunkt af sæsonen, og selv om der var flere smuttere i opspillet torsdag, var finalebilletten aldrig i fare. FCK står nu noteret for fem sejre i træk på tværs af alle turneringer.

Begge hold havde et par lumske afslutninger i første halvleg, inden Lukas Lerager brød dødvandet på måltavlen efter lidt mere end en halv times spil.

En håndfuld meter uden for feltet trykkede den tidligere Viborg-spiller til kuglen, så den strøg i en høj og kraftfuld bue over i det lange hjørne uden chance for Lucas Lund.

Både før og efter scoringen fik Viborg lov til at have en del boldbesiddelse, men der manglede finesse og koldblodighed for at skabe en pokalsensation.

Viborgenserne havde ellers flere muligheder for at udligne i anden halvleg, men selv det havde ikke været nok til forlænget spilletid.

Mens FCK nu for alvor rækker ud efter “the double” før søndagens guldduel i Superligaen mod FC Midtjylland, har Viborgs trods pokalexit stadig chancen for at kvalificere sig til europæisk fodbold. Det kræver, at Viborg spiller sig i Europa-playoffkampen og vinder den over Superligaens nummer tre eller fire.

For første gang nogensinde er en amerikaner blevet valgt som pave.

Amerikanske Robert Francis Prevost er nemlig den nye pave, og han vælger pavenavnet Leo XIV.

Det er torsdag aften blevet meddelt fra Peterskirkens balkon af den franske kardinal Dominique Mamberti.

– Habemus Papam (vi har en pave, red.), sagde Mamberti på latin.

Kort efter trådte den nye pave selv frem på Peterskirkens balkon, mens tusindvis tiljublede ham på Peterspladsen.

– Fred være med jer alle, lød de første ord fra den nyvalgte pave Leo på balkonen ud til Peterspladsen.

I sin tale takkede han nu afdøde pave Frans og talte om kristendommen som noget, der kan bringe folk sammen.

– Menneskeheden har brug for Kristus som en bro for at kunne nås af Gud og hans kærlighed, sagde paven ifølge BBC.

– Hjælp os og hinanden med at bygge broer, sagde han og velsignede den jublende folkemængde.

BBC’s religionsredaktør, Aleem Maqbool, beskriver i en analyse netop den 69-årige pave Leo som en brobygger, der kan videreføre “pave Frans’ arv med at række ud til marginaliserede”.

Robert Francis Prevost blev gjort til kardinal af nu afdøde pave Frans i 2023.

Han har tidligere været missionær i Peru og kommer fra Chicago.

Han var biskop i byen Chiclayo i Peru fra 2015 til 2023, indtil han blev bragt til Vatikanet, hvor pave Frans satte ham i spidsen for det kontor, der udpeger katolske biskopper verden over.

Han har ifølge nyhedsbureauet Reuters kun givet få interview til medier og sjældent udtalt sig offentligt.

Men han har dog fået opmærksomhed for sin afdæmpede stil og støtte til pave Frans – især hvad angår emner som social retfærdighed.

Konklavet, hvor 133 kardinaler skulle vælge en pave i hemmelighed, begyndte onsdag. I den fjerde afstemning blev kardinal Prevost torsdag valgt som pave, og hvid røg steg op fra skorstenen på Det Sixtinske Kapel.

Det krævede mindst 89 stemmer at blive valgt til pave – svarende til to tredjedeles flertal.

Den nye pave efterfølger pave Frans, som døde 2. påskedag. Pave Frans blev 88 år og nåede at være den katolske kirkes overhoved i 12 år.

Der er omkring 1,4 milliarder katolikker i verden.

Den katolske kirke har fundet et nyt overhoved.

Torsdag kort efter klokken 18 stiger der nemlig hvid røg op fra skorstenen på Det Sixtinske Kapel, hvilket betyder, at der er valgt en pave.

Endnu står det ikke klart, hvem kardinalerne har valgt til pave.

På Peterspladsen, hvor tusindvis er mødt op for at følge med, klapper og jubler folk, mens klokkerne ringer, viser tv-billeder.

Navnet på den nye pave ventes ikke længe efter synet af den hvide røg at blive meddelt fra balkonen på Peterskirken.

Her vil paven ifølge nyhedsbureauet Reuters også vise sig for at give sin første tale som pave og give velsignelse til de fremmødte.

– Længe leve paven!, jubler folkemængden ifølge Reuters.

– Vi har en pave, står der på et skilt, som en person holder i vejret.

Det var onsdag, at dørene blev lukket til konklavet, hvor 133 kardinaler har skullet vælge en pave i hemmelighed.

At vælge en pave kræver et flertal på to tredjedele svarende til mindst 89 af kardinalerne, og her er det relativt hurtigt lykkedes kardinalerne at nå til enighed om én kandidat.

Den gennemsnitlige længde af de sidste ti konklaver har ifølge Reuters været lige over tre dage.

Dette konklave har været det største og mest internationale konklave nogensinde. Omkring 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Blandt andet derfor ser mange analytikere det som et ret uforudsigeligt pavevalg uden én klar favorit.

Men den italienske kardinal Pietro Parolin og den filippinske kardinal Luis Antonio Tagle har været nævnt som spidskandidater.

Den nye pave skal efterfølge pave Frans, som døde 2. påskedag. Han blev 88 år og nåede at være den katolske kirkes overhoved i 12 år.

Der er omkring 1,4 milliarder katolikker i verden.

Ken Howery, som er den amerikanske præsident Donald Trumps bud på en ny ambassadør i Danmark, tror på åben dialog og samarbejde med Grønland.

Det siger han torsdag, hvor han er i høring i et udvalg i det amerikanske Senat.

– Selv om der nyligt har været livlige samtaler om, hvad den passende amerikanske rolle i Grønlands fremtid er, så tror jeg på, at vi gennem åben dialog og samarbejde kan finde muligheder for at fremme vores fælles sikkerhed og velstand, lyder det.

Howery har en fortid i erhvervslivet, og han var med til at grundlægge betalingsløsningen PayPal sammen med Elon Musk og rigmanden Peter Thiel.

Mediet Salon beskriver Howery som en ven af Elon Musk.

I Trumps første præsidentperiode var Howery den amerikanske ambassadør i Sverige. Den post havde han fra 2019 til 2021.

Til høringen lyder det fra Ken Howery, at han har tre prioriteter som ambassadør. De handler om fælles sikkerhed, erhvervslivet og arktisk sikkerhed.

Han vil fokusere på de tre ting både i Danmark, i Grønland og på Færøerne, siger han.

Da Ken Howery under høringen i Senatet skal præsentere sine prioriteter som ambassadør, nævner han, at han har lært at tjene sit land af sin familie.

Her fortæller han, at hans bedstefar tjente i Anden Verdenskrig i Europa og i Danmarks befrielse for 80 år siden.

Normalt ville en høring af nominerede i Senatet også indebære, at medlemmerne af udvalget kan stille spørgsmål.

Det er der dog ikke mulighed for at gøre mundtligt torsdag.

I stedet kan senatorerne komme med skriftlige spørgsmål indtil fredag, hvorefter godkendelsesprocessen fortsætter, lyder det.

Høringen kommer kort efter, at den amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, har været til samtale hos Udenrigsministeriets departementschef.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde onsdag, at han havde indkaldt den fungerende ambassadør til en samtale i kølvandet på en mediehistorie om, at USA vil øge spionage i Grønland.

Torsdag skrev den tyske avis Welt, at Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, havde erklæret national nødretstilstand på migrationsområdet.

Men senere på dagen har en talsmand fra regeringen afvist historien over for nyhedsbureauet Reuters.

Den tyske avis beskrev, hvordan Merz med beslutningen ville annullere de såkaldte Dublin-regler fra EU.

De handler om, at asylansøgere skal indgive deres ansøgninger om asyl i det første EU-land, de ankommer til.

Avisen beskrev også, hvordan ambassadører fra Tysklands nabolande var blevet orienteret af det tyske indenrigsministerium om beslutningen, der nu afvises af regeringsrepræsentanten.

Historien kom, dagen efter at landets indenrigsminister, Alexander Dobrindt, udtalte, at grænsepolitiet skal afvise papirløse migranter og asylansøgere ved de tyske grænser.

Derudover har det lydt fra ministeren, at Tyskland skal “reducere illegal migration og asylansøgninger”.

Migrationspolitik har været et varmt emne i den politiske debat i Tyskland.

De konservative med kansler Friedrich Merz i front går ind for en strengere tilgang til asylansøgere i kølvandet på den stigende opbakning til det indvandrerkritiske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD)

USA og Storbritannien er nået til enighed om en handelsaftale, som er et “gennembrud”.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, torsdag i Det Ovale Værelse, mens den britiske premierminister, Keir Starmer, er med på videoforbindelse.

Ifølge Trump vil aftalen omfatte flere amerikanske eksportvarer, blandt andet oksekød, ethanol og en række landbrugsprodukter.

Imens oplyser den britiske regering, at told på eksport af britiske biler til USA vil blive sat ned fra 27,5 procent til 10 procent.

Derudover sænkes told på stål og aluminium til nul, skriver BBC.

Der vil i de kommende uger blive arbejdet med nærmere at fastlægge detaljerne i aftalen.

Der er tale om den første aftale af sin slags, siden Trump indledte sin toldkrig med en lang række af verdens lande.

– Nogle mennesker siger, at det er vores bedste allierede, siger Trump om Storbritannien ifølge BBC.

Også Keir Starmer glæder sig over aftalen.

– Det er en virkelig fantastisk, historisk dag, siger Keir Starmer.

Den britiske premierminister siger, at de nye toldsatser skal træde i kraft “så snart som muligt”.

USA’s toldpolitik har været på en omskiftelig kurs i de første måneder af Trumps præsidenttid, som begyndte 20. januar i år.

2. april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande. Her er aftalen med Storbritannien den første.

Samtidig fastholdt USA dog told på 25 procent på biler, stål og aluminium samt 25 procent for Canada og Mexico.

Derudover er der told på 145 procent for Kina. I den forbindelse skal kinesiske og amerikanske embedsmænd lørdag mødes i Schweiz, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På pressemødet torsdag siger Trump, at han regner med at tolden på Kina vil blive sænket, da man “ikke kan komme højere”. Trump regner med et meget “venligt møde” i weekenden, siger han.

Udenrigsministeriet oplyser, at den amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, torsdag eftermiddag har været indkaldt til samtale i Udenrigsministeriet.

Samtalen blev gennemført med Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

En repræsentant for Grønlands regering, Naalakkersuisut, deltog også.

– Omdrejningspunktet for samtalen var historien i Wall Street Journal ”U.S. Orders Intelligence Agencies to Step Up Spying on Greenland”, meddeler Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) meddelte onsdag, at han ville indkalde den fungerende amerikanske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet om mulig spionage mod Grønland.

Udmeldingen kom, efter at den amerikanske avis Wall Street Journal onsdag skrev, at USA vil øge spionagen mod Grønland.

Oplysningerne stammer ifølge Wall Street Journal fra to kilder med kendskab til sagen.

– Det afgørende er, at vi får signaleret med stor tydelighed til amerikanerne, at kongerigets indre anliggender er kongerigets indre anliggender.

– Vi ikke bare betragter os selv som en tæt allieret af USA, vi er en tæt allieret. Og derfor kan vi selvfølgelig ikke tolerere, hvis man begynder at spionere mod hinanden, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge TV 2’s hjemmeside efter mødet.

Han fortæller, at budskabet blev sagt i “meget klar tale” til den amerikanske repræsentant.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, ligger på linje med den danske udenrigsminister.

– Grønlands linje i forhold til spionage er soleklar. Det er uacceptabelt og respektløst, siger han til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Danmark ville ved at indkalde den amerikanske repræsentant forsøge at få opklaret, om oplysningerne er rigtige og gøre det tydeligt for amerikanerne, at Danmark ikke ser mildt på mulig spionage fra et land, man ellers anser som en tæt allieret.

USA’s præsident, Donald Trump, har gennem fire en halv måned gjort kur til Grønland, som han ønsker at gøre amerikansk.

Præsidenten har både været på diplomatiske frierfødder, men han har også gjort brug af hårdere metoder. Blandt andet ved ikke at afvise at bruge militær tvang for at få Grønland på amerikanske hænder.

Både Grønland og Danmark har blankt afvist Donald Trumps ønske om at få Grønland.

I henhold til en forsvarsaftale mellem Danmark og USA fra 1951 har amerikanerne meget vid adgang til Grønland og kan frit øge sin militære tilstedeværelse.

Grønland tilsluttede sig aftalen i 2004, da den blev opdateret.

Et flertal af EU-landene er enige om, at situationen i Gaza er “uholdbar og hurtigt forværres”.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter det uformelle udenrigsministermøde i Warszawa torsdag.

– Planerne om at intensivere de militære operationer i Gaza vil føre til yderligere lidelser for den civile befolkning, siger Kaja Kallas.

Derfor vil EU-landenes udenrigsministre på deres næste møde forsøge at finde forslag, der kan bidrage til at dæmpe konflikten og Israels fremfærd i Gaza, siger hun.

– I går diskuterede vi det intensivt. Der er en stor frustration blandt EU-landene over, at vi ikke kan stoppe det.

– På det næste udenrigsministermøde den 20. maj vil vi lave en brain storm på, hvad vi kan gøre, siger Kaja Kallas.

Onsdag meddelte civilforsvaret i Gaza, at 31 personer døde i et israelsk luftangreb på en skole i flygtningelejren Bureij i det centrale Gaza. Det skrev nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Skolen husede fordrevne palæstinensere, lyder det fra Ahmad Radwan, der er talsperson for civilforsvaret i Gaza, der styres af den militante bevægelse Hamas.

I en erklæring skrev det israelske militær, at det har angrebet et Hamas kommando- og kontrolcenter i den centrale del af Gazastriben, der blev brugt til opbevaring af våben.

Angrebet skete, få dage efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag varslede en ny og intensiv offensiv i Gaza med det formål at besejre Hamas.

Beslutningen har mødt modstand fra flere lande. Blandt andet har både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) kaldt offensiven for bekymrende.

Næsten alle Gazas 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang under krigen, der begyndte efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har krigen kostet 52.000 palæstinensere livet.

Der blev indgået en første fase af en våbenhvile i januar. Denne udløb i begyndelsen af marts.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte den 18. marts igen at udføre luftangreb i området. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Både mæglere fra Qatar og Egypten har forsøgt at få Israel og Hamas til at blive enige om en aftale om våbenhvile.

Tirsdag lød det ifølge AFP fra siger Basem Naim, der er en del af Hamas’ politiske gren og tidligere sundhedsminister i Gaza, at Hamas ikke er interesseret i at tale om våbenhvile, så længe “krigen om sult og udslettelse” fortsætter.

Gaza har siden 2. marts været under en fuldstændig israelsk blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind.

Der kan være et investeringsbehov på op til knap 50 milliarder kroner på Forsvarets ejendoms- og it-område. Det viser analyser ifølge Forsvarsministeriet.

Analyserne kommer, efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2023 præsenterede en genopretningsplan, som blandt andet skulle modernisere nedslidte kaserner.

Der var i genopretningsplanen afsat cirka tre milliarder kroner til genopretning af it-området og cirka to milliarder til genopretning af ejendomsområdet. Det var for perioden 2024-2033, altså perioden for det nuværende forsvarsforlig.

– Vi vidste allerede i 2023, at der var store udfordringer med både it-området og vores mange bygninger, og det var derfor, at vi akut satte gang i flere tiltag.

– De nye analyser giver et langt bedre overblik over områderne, og det er tydeligt, at vi står over for at skulle investere markant i it og etablissement i de kommende år, siger Troels Lund Poulsen torsdag i en pressemeddelelse.

Det er eksterne konsulentvirksomheder, som har stået for analyserne. Hvad bygninger angår, viser analysen, at en tredjedel af Forsvarets bygninger er i “under middel eller dårlig stand”.

Hvad det helt konkret indebærer, vides ikke. Men der har tidligere været beskrevet om bygninger med skimmelsvamp og forfald i det hele taget. I analysen estimeres det, at der er et “genopretningsbehov” på mellem 6,6 og 13,5 milliarder kroner.

– Hvis alle bygninger skal i en stand over middel, estimerer analysen, at det vil koste cirka 26,9 milliarder kroner. Men det konkrete beløb afhænger af ambitionsniveauet for blandt andet antallet af bygninger, der bør renoveres, hvor hurtigt renoveringen skal finde sted, og til hvilken stand de skal bringes i. Nedrivning og nybyg kan også komme på tale, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

På it-området viser en analyse, at der er et “merbehov” på mellem 17,5 og 21 milliarder kroner.

Troels Lund Poulsen konstaterer, at det handler om at fremtidssikre Forsvarets it- og informationssikkerhed, og at den opgave er stor.

– Forsvaret er midt i en historisk opbygning, og vi skal i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation styrke den digitale kapacitet markant. Digitalisering af kamppladsen, hastighed i kommunikation, resiliens, koordination og beslutningsprocesser er afgørende for Forsvarets succes, siger han.

Hvad der skal ske på områderne fremover, skal nu drøftes i forligskredsen. Men det står fast, at der ikke er afsat nok penge til at rette op på de to områder.

42-årige Jakob Tommy Hans Martin John Mikaelsen er torsdag blevet idømt 12 års fængsel for manddrab, efter han i juli sidste år overfaldt en 50-årig mand i Nørresundby.

Det skriver TV2 Nord, der var til stede ved Retten i Aalborg.

Han var tiltalt for at have trampet den 50-årige mand i hovedet i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

Overfaldet fandt sted på Lindholm Station en søndag eftermiddag i juli sidste år, hvor 42-årige og den 50-årige, som han havde et udestående med, tilfældigt havde stødt på hinanden.

Først slog han ham omkuld, inden han begyndte at hoppe, sparke og trampe på den 50-årige.

Retten i Aalborg lagde i dommen vægt på voldens karakter.

I anklageskriftet fremgår det, drabsmanden gentagne gange slog sit offer flere gange i hovedet og på kroppen, inden han begyndte at hoppe med samlede ben på offerets hoved.

Ifølge TV2 Nord var overfaldet så voldsomt, at trampene kunne høres i en lejlighed over 70 meter derfra.

Sagens anklager, Marie Stigaard, mente at der var flere skærpende omstændigheder, der gjorde, at han ifølge skulle være idømt 13 års fængsel.

– Overfaldet skabte enormt stor frygt blandt de mange vidner, der overværede det. Personer, der stadig den dag i dag er meget påvirkede af, hvad de så på togstationen den eftermiddag, sagde hun ifølge TV2 Nord i retten.

Hun fulgte op ved at sige, at hun hellere vil skydes én gang i hovedet, end at blive trampet ihjel på et fortov.

Alarmcentralen blev alarmeret 14. juli 2024 klokken 17, hvorefter offeret blev kørt på sygehuset. Morgenen efter mistede han livet på grund af en hjerneskade som følge af kraniebrud.

Ud over kraniebrud havde den 50-årige også brud på kæben, øjenhulen, næsen og ribbenene.

Den dømte har anket dommen.

Dronning Margrethe er som følge af forkølelse blevet indlagt til observation på Rigshospitalet i København.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Det lyder, at den 85-årige dronning “for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet”.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer.

Tidligere torsdag meddelte kongehuset, at dronningen er forkølet og derfor måtte aflyse et besøg torsdag.

Dronning Margrethe skulle efter planen have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Hun skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj. Her skal hun modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Ellers fremgår der ikke andre planlagte arrangementer for dronning Margrethes vedkommende af kongehusets kalender den kommende tid.

Senest deltog dronningen søndag i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips. Dronningen skulle “i de kommende måneder” bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Gennem sit 85-årige liv har dronningen været opereret ad flere omgange. Særligt hendes bevægeapparat har været ramt med slidgigt i knæ og spinalstenose i den nederste del af ryggen.

Også kræft har dronningen været ramt af. I juli 1994 blev den dengang 54-årige dronning indlagt på det daværende Århus Kommunehospital for at blive opereret for kræft i livmoderen.

Hun har desuden været igennem flere knæoperationer. Hun er også tidligere blevet opereret i ryggen, senest i 2023.