Seneste nyheder

Efter syv år træder de danske pensionsselskaber PFA, PKA og ATP ud af ejerkredsen i teleselskab TDC Group.

I stedet overtager den australske kapitalfond Macquarie ejerandelene og har dermed det fulde ejerskab.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Macquarie fredag.

Indtil nu har kapitalfonden haft 50 procents ejerandele i TDC Group. De øvrige 50 procent var ligeligt fordelt mellem de tre pensionsselskaber.

Macquarie opkøbte TDC Group sammen med PFA, PKA og ATP tilbage i 2018 for knap 41 milliarder kroner.

– Siden vi investerede i TDC i 2018, har det digitale landskab forandret sig markant – fra digitale løsninger og mobiltelefoni til tv og streaming. Det har krævet en transformation af TDC.

– Sammen med Macquarie har vi investeret betydeligt i denne udvikling, og TDC tager nu hul på et nyt kapitel med Macquarie ved roret, udtaler de tre pensionsselskaber i meddelelsen.

Parterne oplyser ingen salgspris i forbindelse med offentliggørelsen af opkøbet.

Transaktionen forventes at være afsluttet inden udgangen af 2025, afhængigt af godkendelser fra myndigheder, lyder det i meddelelsen.

Men ifølge flere eksperter, som Børsen har talt med, er markedsværdien af TDC faldet kraftigt siden opkøbet i 2018.

Siden 2018 har TDC Group haft et samlet underskud på 14,5 milliarder kroner, skriver Børsen.

I meddelelsen fredag takker Nathan Luckey, der er chef for Digital infrastruktur hos Macquarie Asset Management, de danske pensionsselskaber for samarbejdet de sidste syv år.

Samtidig udtaler han, at man ser frem til at blive eneaktionær i TDC Group.

– Vi ser også frem til at fortsætte realiseringen af vores strategi med at accelerere digitaliseringen af Danmark, udtaler Nathan Luckey i meddelelsen.

I 2019 blev TDC splittet op i to – TDC Net og Nuuday.

TDC Net skulle stå for at drive og vedligeholde infrastrukturen, og Nuuday skulle stå for at sælge services og indhold til privat- og erhvervskunder.

Politiet løslader fredag en kvinde i en sag om et lille barn, der er afgået ved døden på Mors.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Torsdag blev den 40-årige kvinde ellers varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Holstebro på grund af en mistanke om, at hun havde udsat barnet for vold med døden til følge.

Varetægtsfængslingen blev også stadfæstet af Vestre Landsret.

Men politiet har nu fået resultatet af lægelige undersøgelser, og det betyder, at kvinden skal løslades.

– Det mistankegrundlag, som torsdag fik anklagemyndigheden til at fremstille kvinden i grundlovsforhør, vurderer anklagemyndigheden ikke længere tilstrækkeligt til at opretholde varetægtsfængslingen, skriver politiet.

Kvinden er foreløbigt fortsat sigtet i sagen.

Da hun torsdag blev stillet for retten, blev det oplyst, at hun nægter sig skyldig. Det skrev TV Midtvest, som var til stede i retten.

Ifølge mediet havde kvinden en tolk med til grundlovsforhøret.

Politiet ønsker fredag ikke at komme med yderligere oplysninger i sagen.

Det er fortsat ikke oplyst, hvornår barnet afgik ved døden, eller hvilken relation barnet og kvinden eventuelt havde.

Pave Leo siger fredag under sin første messe som pave i Det Sixtinske Kapel, at han håber, at valget af ham kan hjælpe den katolske kirke med at bringe lys ind i “verdens mørke nætter”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og CNN.

Den nyvalgte pave siger samtidig, at han håber, han bliver en “trofast bestyrer” af hele den katolske kirke.

– På en særlig måde har Gud med jeres valg kaldet mig til at efterfølge prinsen af apostlene og har betroet mig denne skat, siger han ifølge CNN.

Med “prinsen af apostlene” henviser han til apostlen Peter, som blev den katolske kirkes første pave og fik navnet Sankt Peter.

Den nyvalgte pave taler foran kardinalerne, som onsdag og torsdag var samlet i et konklave og endte med at vælge ham som kirkens overhoved.

69-årige pave Leo, der er amerikaner og har det borgerlige navn Robert Francis Prevost, blev valgt torsdag, hvorefter der steg hvid røg op af skorstenen på Det Sixtinske Kapel. Røgen signalerede, at en ny pave var fundet.

I sin prædiken opfordrer pave Leo til, at den katolske kirke fortsætter sit opsøgende arbejde især i verdens udkantsområder.

– Mangel på tro følges ofte på tragisk vis af mangel på mening med livet, mangel på barmhjertighed, forfærdelige krænkelser af menneskelig værdighed, kriser i familier og så megen anden smerte, som rammer vores samfund, lyder det fra pave Leo ifølge CNN.

Han lægger sig tæt op ad sin forgænger pave Frans, som lagde vægt på, at det var vigtigt, at den katolske kirke var til stede i dele af verden, som ikke tidligere var blevet prioriteret af katolske paver.

Ifølge CNN besøgte pave Frans mange lande, der aldrig før var blevet besøgt af den katolske kirkes overhoveder.

Pave Leo, der er født i Chicago, har selv tilbragt en længere årrække som blandt andet præst og biskop i Peru.

Antallet af togrejser steg i årets første tre måneder og var med til at øge DSB’s omsætning.

Det viser transportselskabets regnskab for første kvartal, der er blevet offentliggjort fredag.

I første kvartal var der 41,5 millioner rejser med DSB. Det er 700.000 flere rejser end i samme kvartal sidste år.

Fremgangen skyldes særligt en stigning i antallet af rejser over Storebælt, lyder det i regnskabet.

Der er ligeledes mindre stigninger i rejser med S-tog og rejser på Sjælland, Fyn og Jylland. Internationale rejser er dog faldet med ti procent.

Før skat ender resultatet på 225 millioner kroner. Det er en forbedring i forhold til samme periode året inden, hvor DSB fik et resultat på 101 millioner kroner.

Dermed ligger DSB allerede inden for skiven i forhold til de udmeldte forventninger for hele 2025, der lyder på et resultat før skat på mellem 200 og 300 millioner kroner.

– Resultatet før skat i første kvartal viser en fortsat sund udvikling i økonomien, og forventningerne til årets resultat fastholdes, siger økonomidirektør Pernille Damm Nielsen i regnskabet.

I den første straffesag om utilbørlig behandling af et religiøst skrift nægter partistifter Rasmus Paludan og en af hans bekendte sig skyldige.

Det siger mændenes forsvarer i Retten på Bornholm fredag formiddag.

Under premieren på en domstols prøvelse af en sag om den omstridte koranlov er Paludan mødt frem iført en slags uniform. Det er en mørkeblå kappe samt en blød hat i samme farve med en stor hvid fjer.

Han nægter at oplyse sin fødselsdato, da retsformanden spørger ham. Og mod sædvane får han lov til at beholde sin hovedbeklædning på under retsmødet.

Tiltalen handler om, at de to mænd i forbindelse med Folkemødet i juni sidste år skal have behandlet en koran utilbørligt.

Der blev revet sider ud af bogen. Den blev tilsølet, da den faldt ned i en vandpyt. Og bogens omslag blev revet delvist af, mens episoden blev filmet og livestreamet på partiet Stram Kurs’ åbne Facebook-profil.

Loven blev vedtaget i december 2023 efter en intens debat. En række koranafbrændinger havde vakt stor vrede i flere lande.

For at imødegå billedet af et land, som tillader forhånelse og nedgørelse af andre landes kulturer, religioner og traditioner, var det nødvendigt med en lovændring, lød det i en udtalelse fra regeringen.

Straks fra sagens begyndelse er der strid. Således bestrider mændenes forsvarer kravet fra anklageren om konfiskation af en koran.

– Der er overhovedet ikke nogen koran at få konfiskeret, siger advokat Hedegaard.

Rasmus Paludan oplyser, at den mørkeblå dragt skyldes, at han er storvogter i bevægelsen Nordens Vogtere.

Retsmødet indledes med afspilning af en cirka 45 minutter lang video fra optrinet på Folkemødet. Anklageren vil kræve bødestraf.

Svensk politi iværksatte fredag morgen en menneskejagt, efter at der var begået et drab og et drabsforsøg i Västerås nordvest for Stockholm.

Siden blev en mand anholdt i sagen.

Det oplyser svensk politi ifølge nyhedsbureauet TT.

Ofrene er to kvinder, som ifølge politiet blev henholdsvis dræbt og forsøgt dræbt på to forskellige adresser.

– Begge kvinder har eller har haft en relation til den mistænkte mand, siger talsperson for politiet Maria Hall til TT.

Indbyggerne i Västerås-området blev opfordret til at blive inden døre, mens gerningsmanden var på fri fod.

Advarslen er fredag eftermiddag blevet ophævet.

Kvindernes alder fremgår foreløbig ikke. Alderen på den anholdte mand er heller ikke oplyst.

Ofrene blev udsat for drabsforsøg og drab i henholdsvis Rönnby og Skultuna i Västerås kommune. Ifølge det svenske medie VLT har der været et stort politiopbud begge steder fredag.

Anmeldelsen om den første hændelse blev modtaget omkring klokken 07 hos politiet. Det er uklart, om anmeldelsen handlede om drabet eller drabsforsøget.

Ved 11-tiden foregik så en større indsats i Skultuna, hvor public service-mediet SVT’s reporter så politi anvende en røggranat, mens flere ambulancer blev tilkaldt.

Kort efter meddelte politiet, at den mistænkte gerningsmand var pågrebet, og at der ikke længere var fare for offentligheden.

Byen Skultuna har omkring 3000 indbyggere og ligger cirka halvanden times kørsel fra Stockholm.

Venner skal ikke spionere mod hinanden.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag for første gang kommenterer sagen om mulig spionage mod Grønland, efter at den amerikanske avis The Wall Street Journal onsdag skrev, at USA vil øge spionagen mod Grønland.

– Vi har allerede svaret. Det er rygter i en international avis, og som I ved, har vores udenrigsminister allerede haft en samtale med USA. Selvfølgelig kan man ikke spionere mod en allieret, siger hun under et kort pressemøde i Oslo, hvor hun deltager i et møde i Joint Expeditionary Force, JEF.

Det er dog ikke udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der har talt med amerikanerne om sagen.

Udenrigsministeriet oplyste torsdag, at den amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, havde været indkaldt til samtale i Udenrigsministeriet, og samtalen blev gennemført med Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. En repræsentant for Grønlands regering, Naalakkersuisut, deltog også.

Oplysningerne i The Wall Street Journal stammer fra to unavngivne kilder med kendskab til sagen. Den øgede spionage kunne eksempelvis ske gennem påvirkning af det grønlandske folk, lød det blandt andet i artiklen.

Mette Frederiksen mødes i Oslo med regeringslederne fra de nordiske og baltiske lande samt Holland og Storbritannien, som er kredsen af JEF -lande. Her skal de diskutere sikkerhed og stabilitet.

Regeringslederne fra JEF-landene skal drøfte beskyttelsen af maritim kritisk infrastruktur og udfordringerne med den russiske skyggeflåde, som understøtter den russiske krigsøkonomi.

Til den del af mødet deltager også Færøerne og Grønland virtuelt. Der er tale om Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, altså den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

– Det er for det første et klart signal om, at alle omkring dette bord kommer til at engagere sig mere i det høje nord og Arktis. Det er klart at inkludere Grønland og Færøerne, siger Frederiksen.

USA anført af præsident Donald Trump har gentagne gange de seneste måneder talt åbent om at ville overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Trump vil blandt andet have Grønland på grund af international sikkerhed, siger han, og Trump mener ikke, at Danmark har gjort nok i forhold til Grønland.

Frederiksen tilføjer, at Danmark er placeret i en “mærkelig position”.

– Vi er meget glade for den brede støtte, vi oplever i Europa. Specielt i det nordlige, hvor vi samles i dag, siger Frederiksen.

Et område i Assens blev fredag afspærret, da der skete et udslip af ammoniak ved Assens Fjernvarme.

Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 09.28 og afspærrede efterfølgende et område ved fjernvarmeanlægget.

Omkring klokken 13.30 er afspærringen ophævet. Det fremgår af en afvarsling af en beredskabsmeddelelse, som politiet har udsendt.

– Der er nu kontrol med udslippet af det farlige stof ammoniak fra Assens Fjernvarme på adressen Stejlebjergvej 4, 5610 Assens. Derfor ophæves den tidligere varsling.

– Personer i området kan derfor igen færdes frit og sikkert i området og igen åbne vinduer og døre, skriver politiet.

Klokken 14.30 er stedet igen overdraget til Assens Fjernvarme, da beredskabet er færdige på stedet.

Ingen personer eller dyr er kommet til skade eller har haft symptomer under udslippet, oplyser politiet.

Årsagen til udslippet undersøges fortsat, men menes at være et uheld, der er sket i forbindelse med reparationsarbejde.

Omkring 3800 liter væske løb ud.

Politiet oplyste fredag formiddag, at folk, der var inden for 900 meter fra Stejlebjergvej 4 i Assens, skulle trække sig ud af området.

Desuden blev der udsendt en beredskabsmeddelelse, som vedrørte personer på Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens by.

– Personer i det berørte område bør søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området, lød det.

Folk blev også opfordret til at følge myndighedernes anvisninger.

– Der er risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis man oplever mindre symptomer, skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres, skal man kontakte 112, skrev politiet videre.

Ammoniak er en ætsende og giftig gasart. Der er en potentiel sundhedsrisiko ved at indånde ammoniak i høje koncentrationer.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist oplyste fredag formiddag, at ingen umiddelbart var kommet noget til ved udslippet.

Politiet oplyste desuden, at det var myndighedernes vurdering, at udslippet ikke påvirkede dyrehold i området. Det skyldtes blandt andet vindretning og omfanget af udslippet.

Den danske eksport af varer og tjenester til USA er faldet med 25 procent fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

– Det er et meget voldsomt fald over ét enkelt kvartal, der er uden fortilfælde i statistikkens historie.

– Før man lader sig skræmme fra vid og sans, er det dog vigtigt at pointere, at eksporten til USA omvendt steg voldsomt hen imod årsskiftet, lyder det fra cheføkonomen.

Den seneste tid har USA’s præsident, Donald Trump, indført told mod en række af verdens lande. Det har skabt uro på de globale markeder.

Præsidenten har blandt andet indført en basistold på ti procent og har varslet yderligere straftold mod flere lande.

Faldet i eksporten til USA skal ses i sammenhæng med Trumps toldmeldinger, lyder det fra Tore Stramer.

– Vi må også forvente, at samhandlen med USA kommer under yderligere pres i den kommende tid, skriver han.

Når man ser på den samlede danske eksport af varer og tjenester, er den også faldet i første kvartal 2025.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede eksport gik tilbage med 3,6 procent i årets første tre måneder.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, er Danmarks eksport rendt ind i store udfordringer.

– I den kommende tid bliver eksporten ramt af toldkrig og global uro.

– De globale vækstudsigter har lidt et stort knæk i kølvandet på amerikanernes toldkrig med resten af verden. IMF (Den Internationale Valutafond, red.) har nedjusteret prognoserne for næsten alle lande i verden. Toldkrigen vil svække væksten og give os modvind verden over, skriver han i en kommentar.

Han vurderer lige som Tore Stramer, at det særligt er den danske eksport til USA, der går en svær fremtid i møde.

To mænd er blevet anholdt og sigtet for at stifte en brand på en gård i Slangerup.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Branden fandt sted i slutningen af april, og det tog brandfolk mere end halvandet døgn at slukke branden.

Ingen kom til skade i branden.

Mændene, der er henholdsvis 35 og 36 år, blev fredag formiddag stillet for en dommer i Retten i Helsingør.

Her blev de varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger, fortæller anklager Michael Qvist efter retsmødet.

– De nægtede sig skyldige og ville ikke udtale sig, siger han.

Den 36-årige mand blev også anholdt og sigtet umiddelbart efter branden, men løsladt igen efter afhøring. Men fredag var der altså grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet.

Hvad der ligger bag den vurdering, er uvist, da fredagens retsmøde foregik for lukkede døre.

Militærparaden på Sejrsdagen i Moskva er fredag formiddag begyndt på Den Røde Plads i centrum af den russiske hovedstad.

Det viser tv-billeder fra Moskva.

Dagen markerer 80-året for Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945.

På forreste række under paraden på Den Røde Plads i Moskva sidder Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kina præsident, Xi Jinping.

Mens fejringen af dagen har været nedtonet de foregående par år, er der i år tale om en omfattende parade med deltagelse af flere fremtrædende stats- og regeringsledere.

Blandt de verdensledere, der deltager i fejringen, er netop Xi Jinping og den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula de Silva.

Den ukrainske efterretningstjeneste SBU har afsløret et ungarsk spionnetværk, der har arbejdet i Ukraine.

I den forbindelse har SBU anholdt to formodede agenter.

Det oplyser efterretningstjenesten i en udtalelse ifølge Reuters.

Spionerne har ifølge efterretningstjenesten indsamlet efterretninger om Ukraines militære kapaciteter og luftforsvar i den sydvestlige del af Ukraine.

De skal have handlet på ordrer fra Ungarns militære efterretningstjeneste.

Ifølge SBU er det første gang i Ukraines historie, at efterretningstjenesten har afdækket et ungarsk spionnetværk, der har handlet imod Ukraines interesser.

Det ukrainske medie Odessa Journal skriver, at agenterne opererede i regionen Zakarpatska. Den ligger i det sydvestlige Ukraine og grænser op til Ungarn.

Ungarns udenrigsminister afviser anklagerne og kalder dem “propaganda”.

– Jeg vil bede alle udvise forsigtighed i forbindelse med den slags meldinger, som kommer fra den ukrainske propaganda.

– Hvis vi modtager nogen detaljer eller officiel information, vil vi kunne forholde os til det. Indtil da må jeg klassificere dette som propaganda, der skal håndteres med forsigtighed, siger Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på et pressemøde ifølge Reuters.

De to anholdte agenter er tidligere soldater i den ukrainske hær, oplyser SBU.

De skal have fået betaling i form af et ukendt beløb i kontanter for deres arbejde. Desuden skal de være blevet udstyret med elektronisk udstyr til hemmelig kommunikation.

Meldingerne fra SBU er opsigtsvækkende, da Ungarn er medlem af EU og forsvarsalliancen Nato. Begge er nære allierede af Ukraine.

Dog skiller Ungarn sig ud fra andre EU- og Nato-lande, ved at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, flere gange har udtrykt skepsis over for Vestens militære støtte til Ukraine.

Desuden er Orbán stadig på god fod med Ruslands præsident, Vladimir Putin, trods den russiske invasion af Ukraine.

Der bor ifølge Reuters omkring 150.000 etniske ungarere i Ukraine.

En mand har meldt sig selv i sagen om mishandlede dyr, der blev fundet tilskadekomne eller døde i et område i Trekroner ved Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Den 21-årige mand meldte sig selv torsdag middag, hvor han mødte op på Roskilde Politigård. Her erkendte han at stå bag mishandling af dyr ved tre forskellige lejligheder.

De mishandlede dyr var i en fold nær Joensuuvej i Trekroner. De blev skamferet og efterladt i folden i slutningen af april, og politiet har siden forsøgt at finde frem til, hvem der stod bag mishandlingen.

Torsdag fremviste den 21-årige mand dokumentation, som bekræftede hans forklaring. Han sigtes for at over at overtræde dyrevelfærdsloven, knivloven og våbenloven i forhold til den økse, han havde anvendt.

Politiets jurister har vurderet, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle ham, så han fik lov til at gå efter afhøringen.

Han vil høre mere, når sagen skal afgøres. Den 21-årige mand fremstod psykisk uligevægtig, og nærpolitiet vil nu følge op på hans situation, oplyser politiet.

Politiet oplyste i slutningen af april, at de mishandlede dyr var to geder, et rådyr og en vædder.

Vækst i salget af rejsevacciner betyder, at Bavarian Nordics omsætning i årets første tre måneder er vokset med 62 procent i forhold til samme periode i 2024.

Det viser medicinalselskabets regnskab for første kvartal, der er blevet lagt frem fredag morgen.

I første kvartal havde Bavarian Nordic en omsætning på 1347 millioner kroner.

Dermed overgår selskabet også analytikernes forventning om en omsætning på 995 millioner kroner, skriver mediet MarketWire.

– Vi havde et særdeles stærkt første kvartal i vores Travel Health-forretning (rejsevacciner, red.) med en vækst på 52 procent i forhold til året før, siger topchef Paul Chaplin i regnskabet.

Forretningen for rejsevacciner dækker blandt andet over vacciner mod hundegalskab, hjernebetændelse samt chikungunya-virus.

Sidstnævnte blev i februar godkendt i både EU og USA og bidrog i første kvartal med fem millioner kroner.

Vaccinen mod chikungunya-virus kom på markedet i USA i marts, mens den ventes at blive lanceret i EU i andet kvartal.

Bavarian Nordic oplevede også næsten en fordobling i salget af vaccinen mod sygdommen mpox, der tidligere blev kaldt abekopper.

I første kvartal endte salget af koppevaccinen på 629 millioner kroner sammenlignet med 344 millioner kroner i samme periode sidste år.

– Selv om det (salgsvæksten, red.) i høj grad skyldtes, at en række leverancer fandt sted tidligere end planlagt, så viser det styrken og omfanget af vores produktion, der gør, at vi kan imødekomme den øgede efterspørgsel på vores koppevaccine, siger Paul Chaplin i regnskabet.

Vaccinen mod mpox blev særdeles efterspurgt, efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for anden gang på to år erklærede global sundhedskrise på grund af sygdommen.

Det skete i august sidste år, efter at et udbrud i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) havde spredt sig til nabolande.

Bavarian Nordics samlede resultat for første kvartal er endt på 219 millioner kroner, hvilket er en forbedring sammenlignet med sidste år, hvor selskabet havde et underskud på 114 millioner kroner i første kvartal.

I regnskabet fredag fremgår det, at Bavarian Nordic holder fast i sine forventninger til hele året, der lyder på en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner.

Et nyt forskningscenter for kunstig intelligens (AI) skal kortlægge, hvordan Danmark bedst håndterer og udvikler kunstig intelligens.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Forskningscenteret slår dørene op fredag og går under navnet Det Nationale Center for AI i Samfundet (Caisa).

Her skal man forske og rådgive om, hvordan Danmark bedst kan navigere i området for AI, siger professor ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der skal lede centeret.

– Det kræver alle hjerner på dæk, og derfor sætter vi gang i en række aktiviteter, hvor vi sammen kan lære af erfaringer og bygge videre på den seneste forskning og igangværende initiativer, siger hun i meddelelsen.

Centeret vil samarbejde med virksomheder, myndigheder, organisationer samt danske og internationale forskere.

Caisa kan blive “AI’s svar på Statens Serum Institut”, lyder det i meddelelsen.

Når det kommer til kunstig intelligens, skal der bygges bro mellem forskning og praktisk anvendelse, lyder det fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M). Her spiller det nye forskningscenter en væsentlig rolle.

– Med Caisa får vi et vigtigt samlingspunkt, hvor forskning møder virkelighed, og hvor vi sammen kan bringe AI i spil dér, hvor det skaber reel værdi: i virksomheder, i den offentlige sektorer og i danskernes hverdag, siger ministeren i meddelelsen.

Både Caroline Stage og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) deltager i åbningen af forskningscenteret, der markeres fredag eftermiddag ved et arrangement på Københavns Universitet.

Ifølge Christina Egelund er kunstig intelligens helt essentiel for Europa konkurrenceevne.

– Det er afgørende, at vi kommer med helt i front og ikke lader Kina og USA løbe med alle de gode idéer, siger hun i meddelelsen.

Bag Caisa står Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og ITU.

De næste tre år vil forskningscenteret finansieres med samlet 50 millioner kroner fra forskningsreserven og digitaliseringsmidler.

Pakistans økonomiministerium siger fredag morgen, at ministeriets konto på det sociale medie X er blevet hacket.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at der kort forinden var blevet delt et opslag fra kontoen med en anmodning til landets internationale partnere om flere lån.

Anmodningen blev i opslaget begrundet med de stigende spændinger mellem Pakistan og Indien.

Ministeriet afviser at stå bag opslaget.

– Vi arbejdet på at få deaktiveret kontoen, oplyser ministeriet til Reuters.

Fredag morgen er der umiddelbart ingen meldinger om, hvem der uretmæssigt skal have tiltvunget sig adgang til ministeriets konto på X.

X oplyste i en udtalelse torsdag aften, at Indien havde bedt det sociale medie om at blokere mere end 8000 konti på platformen.

Ifølge X drejer det sig om profiler tilhørende internationale nyhedsorganisationer og profiler, der på andre måder er fremtrædende på platformen.

Indien begrundede ifølge X anmodningen med, at indhold fra profilerne skulle være ulovligt.

Anmodningen fra Indien er tilsyneladende et forsøg på at slå ned på konti tilhørende pakistanske politikere, kendisser og medieorganisationer i en tid, hvor spændingerne mellem de to nabolande er vokset, skriver AFP.

Situationen har været højspændt mellem Pakistan og Indien, siden et angreb i et turistområde i den indisk-kontrollerede del af provinsen Kashmir kostede 26 mennesker livet i slutningen af april.

Størstedelen af ofrene var indere.

Indien hævder, at Pakistans regering støttede angrebet.

Natten til onsdag gennemførte Indien et missilangreb på Pakistan, og derudover har der været flere angreb på tværs af grænsen den seneste tid.

Konflikten går flere årtier tilbage, og de to atommagter har været i blodige sammenstød og regulære krige med hinanden siden 1947.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Kinas eksport steg med 8,1 procent i april sammenlignet med samme måned sidste år, selv efter at forsendelser til USA er styrtdykket som følge af amerikansk told på kinesiske varer.

Det oplyser Kinas toldmyndigheder ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Landet slår dermed nyhedsbureauet Reuters’ og mediet Bloombergs forventninger om, at landets eksport ville stige med knap 2 procent.

Eksporten falder dog sammenlignet med marts, hvor eksporten steg med 12,4 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Her kæmpede eksportørerne for at få deres forsendelser ud, før den amerikanske told på 145 procent trådte i kraft.

Kina har svaret igen på tolden ved at indføre en told på 125 procent på amerikanske varer.

Officielle data fra Kina viser ifølge AFP, at Kinas eksport til USA faldt med 17,6 procent i april sammenlignet med året før.

Efter at tolden trådte i kraft i april, har USA’s præsident Donald Trumps administration undtaget varer som smartphones og computere fra tolden. Disse importeres i vid udstrækning fra Kina.

De amerikanske toldsatser anses for at være et hårdt slag for Kinas økonomi, som hidtil har været afhængigt af eksport for at drive væksten op.

Blandt Kinas økonomiske udfordringer er stadig efterdønninger fra pandemien og langvarige udfordringer på boligmarkedet, skriver Reuters. Investorernes tillid til det kinesiske marked er skrøbelig.

Tallene fra Kina kommer, forud for at repræsentanter for Kina og USA skal holde et møde i Schweiz i weekenden.

Her skal USA’s finansminister, Scott Bessent, og USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, mødes med Kinas øverste embedsmand for økonomi.

Vicepremierminister He Lifeng betragtes som Kinas økonomiske overhoved og chefforhandler inden for handel, skriver Reuters.

En fjernelse af tolden lader dog til at have lange udsigter. Trump sagde ifølge Reuters onsdag, at han ikke er villig til at sænke USA’s toldsatser for at få Kina til at forhandle.

Det kinesiske udenrigsministerium har udtalt, at USA skal “holde op med at true og presse” Kina.

Kinas overskud i april var på 96 milliarder dollars, hvilket svarer til 638 milliarder kroner. Det er et fald fra 103 milliarder dollars – 684 milliarder kroner – i marts.

Pakistans militær har udført flere angreb med droner og andre våben langs hele Indiens vestlige grænse natten til fredag.

Det skriver Indiens hær på det sociale medie X tidligt fredag morgen.

– Pakistanske styrker tyede også til adskillige brud på våbenhvilen langs kontrollinjen (de facto-grænsen, red.) i Jammu og Kashmir.

– Droneangrebene blev effektivt slået tilbage, og der blev givet et passende svar, skriver Indiens militær uden at uddybe yderligere, hvad svaret var.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra anden side.

De facto-grænsen er en militær kontrollinje mellem de indisk- og pakistansk-kontrollerede dele af Kashmir.

Der er ikke umiddelbart meldinger om indiske angreb i Pakistan efter Indiens melding.

Indiske medier skriver ifølge nyhedsbureauet dpa, at der torsdag aften var eksplosioner i den indiske Jammu og Kashmir-region. Det medførte panik blandt de lokale, lyder det.

India Today rapporterede ifølge dpa, at en drone ramte lufthavnen i Jammu, hvor der ligger en flybase.

Der er ingen meldinger om hverken tilskadekomne eller døde.

Situationen har været højspændt i Pakistan og Indien, siden et angreb i et turistområde i den indisk-kontrollerede del af provinsen Kashmir kostede 26 mennesker livet i slutningen af april.

Størstedelen af ofrene var indere.

Indien hævder, at Pakistans regering støttede angrebet.

Natten til onsdag gennemførte Indien et missilangreb på Pakistan, og derudover har der været flere angreb på tværs af grænsen den seneste tid.

Men konflikten går flere årtier tilbage, og de to nationer har været i blodige sammenstød og regulære krige med hinanden siden 1947.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Storbritannien vil indføre sanktioner mod op til 100 olietankere fra Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Det fremgår af en udtalelse fra den britiske premierminister Keir Starmers kontor, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til fredag.

Meldingen kommer inden et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Mødet finder sted i Oslo i Norge fredag.

Ifølge Storbritannien har olietankerne transporteret gods til en værdi af over 24 milliarder dollar – omkring 160 milliarder kroner – siden begyndelsen af 2024.

Nogle af dem har også været involveret i beskadigelse af kritisk infrastruktur, lyder det.

Sanktionerne vil udgøre Storbritanniens hidtil største sanktionspakke mod skyggeflåden, lyder det fra premierministerens kontor.

Yderligere oplysninger om sanktionerne fremgår dog ikke.

Tidligere har lignende sanktioner blandt andet begrænset eller forbudt skibenes adgang til britiske havne.

Ifølge Reuters vil Starmer præsentere planerne under mødet i Oslo.

– Hvert skridt vi tager, for at øge presset på Rusland og opnå retfærdig og vedvarende fred i Ukraine, er endnu et skridt mod sikkerhed og fremgang i Storbritannien, lyder det fra Starmer.

– Vi vil gøre alt i vores magt for at ødelægge (Ruslands præsident Vladimir Putins, red.) skyggeflåde-operationer og udsulte hans krigsmaskine for olieindtægter og beskytte den undersøiske infrastruktur, som vi er afhængige af i vores hverdag, siger premierministeren videre.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.

Det består af ti nordeuropæiske lande – heriblandt Danmark.

En polsk kvinde vidnede torsdag i retssagen mod Hollywood-mogulen Harvey Weinstein, hvor hun fortalte, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb af ham, da hun var 16 år.

Der er tale om den tidligere model Kaja Sokola, der i dag er 39 år.

I retten i New York siger hun, at det blandt andet skete i 2002, hvor hun mødtes med den over 40 år ældre Weinstein i en lejlighed på Manhattan.

– Jeg var bange, for jeg havde aldrig været i en intim situation før det, siger hun i retten i New York City.

Hun siger videre, at mens Weinstein forgreb sig på hende, lagde hun mærke til, at han “stirrede på mig i badeværelsesspejlet”.

– Det vil jeg aldrig glemme, siger hun.

Da hun fortalte Weinstein, at hun ville gå, “blev han vred”, siger hun, og han sagde, at “jeg var nødt til at lytte til ham, hvis jeg ville fortsætte min karriere i Hollywood”.

Weinstein er ikke tiltalt for dén episode, da den er omfattet af forældelsesfristen.

Da anklageren Shannon Lucey spørger Sokala, hvorfor hun aldrig anmeldte forholdet, siger hun, at “jeg troede, at det var min skyld”.

Onsdag vidnede Sokala om en anden episode, hvor hun var 19 år. Weinstein nægter sig skyldig i forholdet.

Sokola sagde, at hun så Weinstein igen til en frokost i 2006, og at han havde bedt hende om at komme til et hotelværelse på Manhattan under påskud af at ville vise hende et manuskript.

Hun sagde, at Weinstein skubbede hende ned på en seng og tvang hende til at have sex.

– Jeg bad ham om at stoppe, sagde hun i vidneforklaringen.

– Men han lyttede ikke.

Sokala vidner for første gang i denne uge som en af tre personer, der i en sag fra 2020 beskylder Weinstein for seksuelle overgreb.

De andre forurettede i sagen skal være produktionsassistenten Miriam Haley og skuespilleren Jessica Mann. Deres beretninger var med til at sætte gang i MeToo-bevægelsen i slutningen af 2010’erne.

Blandt de omtrent 90 kvinder, der har anklaget Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og chikane, er flere verdenskendte skuespillere, som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow and Salma Hayek.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som “Pulp Fiction” og “Shakespeare in Love”, har nægtet at have gjort noget forkert.

73-årige Weinstein var til stede i retten og sad i en kørestol. Han afsoner i forvejen en fængselsdom på 16 år for voldtægt og overgreb på en europæisk skuespiller for over ti år siden.

AFP