Seneste nyheder

Det er “dybt uansvarligt”, at Venstre vil droppe ambitionen om en udfasning af gasfyr i 2035.

Det mener De Radikales energiordfører Samira Nawa.

– Jeg synes, at et regeringsparti som Venstre skal holde fast i de aftaler, de indgår. Især i denne tid, hvor vi både har en klimakrise og en sikkerhedspolitisk krise, siger hun.

Lørdag morgen meddelte Venstres formand, Troels Lund Poulsen, at man ikke vil tvinge boligejere til at skifte væk fra gasfyr inden 2035.

– Hvis vi gennemfører udfasningen som planlagt, risikerer vi at efterlade tusindvis af danske familier med en stor og unødvendig regning. Det giver hverken økonomisk eller klimamæssigt mening, når gassen er både dansk og grøn, lød det fra Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Venstre støtter stadig op om, at flere skifter til fjernvarme eller varmepumper, lyder det.

I 2022 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en politisk ambition om, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, som bliver opvarmet af gasfyr.

Både Venstre og De Radikale er med i aftalen, som blev indgået med henblik på at gøre Danmark og Europa fri af russisk gas.

– Det er et fælles EU-mål, at vi skal frigøre os af russisk gas, og det løber Venstre fra, når de kommer med denne her melding. Jeg kan slet ikke forstå, at de vil sætte os i den position, siger Samira Nawa.

Hun opfordrer både Venstre og regeringen til at tænke sig godt om.

Troels Lund Poulsen mener ikke, at man skaber usikkerhed med den nye udmelding.

– Jeg skaber ikke tvivl. Jeg lægger op til, at man kan gøre flere ting. Det kan ikke være sådan, at man ikke politisk må diskutere, hvad der skal ske ti år ude i fremtiden, siger han i et interview med TV 2.

Han understreger desuden, at han ikke har koordineret udmeldingen med de øvrige partier i regeringen.

– Jeg kommer med den holdning, som jeg synes, der er behov for i denne her debat, og det gør jeg som formand for Venstre, siger Troels Lund Poulsen i interviewet med TV 2.

Socialdemokratiets energiordfører, Jesper Petersen, vil ikke forholde sig direkte til ambitionen om, at danske boliger ikke skal opvarmes med gas fra 2035.

Men man har en overordnet ambition om at bruge mindre gas og udrulle fjernvarme til endnu flere husstande, lyder det.

– Vi kommer ikke til at lukke for gassen fra den ene dag til den anden. Men Europa har brug for, at vi bruger gassen til det rigtige, især i industrien, og at vi ikke kun ser det som et dansk spørgsmål, men også et europæisk, siger Jesper Petersen.

Politiet er massivt til stede ved Bazar Vest i Aarhus, hvor de er ved at undersøge et mistænkeligt forhold.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til både Århus Stiftstidende og TV 2 Østjylland.

Ifølge TV 2 Østjylland fik politiet en anmeldelse klokken 13.23 om et mistænkeligt forhold ved Bazar Vest, der ligger i den vestlige del af Aarhus.

– Jeg kan ikke sige meget endnu. Men vi er i området med en del patruljer i forbindelse med et mistænkeligt forhold, siger vagtchef Peter Andersen fra Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.

Østjyllands Politi bekræfter over for mediet, at der er flere tilskadekomne efter en episode indendørs, men at de ikke er kommet “voldsomt” til skade.

Ifølge TV 2 Østjylland er der flere patruljevogne, lægebiler og ambulancer på stedet.

Den nyvalgte pave Leo signalerer lørdag, at han vil fortsætte pave Frans’ vision og reformer.

I sit første møde med alle katolske kardinaler siden konklavet siger pave Leo, at den tidligere pave har efterladt en “dyrebar arv”, som de må fortsætte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pave Leo siger, at pave Frans har efterladt et “eksempel på komplet dedikation til tjenesten”.

– Lad os tage denne dyrebare arv og fortsætte på rejsen, siger den nye pave til kardinalerne.

Amerikanske Robert Francis Prevost, som efterfølgende har taget pavenavnet Leo XIV, blev valgt som pave under konklavet torsdag.

Han er efterfølger til pave Frans, som døde 2. påskedag. Pave Frans blev 88 år og nåede at være den katolske kirkes overhoved i 12 år.

Pave Leo er den første amerikanske pave nogensinde. Han blev født i Chicago i USA 14. september 1955. Han blev novice i Augustinerordenen i 1977 og blev præst i 1982 ifølge hjemmesiden The College of Cardinals Report.

Hensigten med hjemmesiden er at informere om de kardinaler, som kunne blive pave. Her kan man læse om deres baggrund og om deres holdninger til kirkelige spørgsmål.

Der er en række spørgsmål, som det ifølge hjemmesiden ikke står helt klart, hvordan den nye pave forholder sig til.

Det fremgår eksempelvis, at han har givet tvetydige meldinger om sin holdning til vielser af personer med samme køn.

Ved samme anledning fortalte den nyvalgte pave en række kardinaler, at hans valg af Leo XIV som pavenavn viser en forpligtelse til at arbejde med de samme sociale problemstillinger, som hans navneforgænger Leo XIII, skriver AFP.

Pave Leo XIII arbejdede særligt med at forsvare arbejderes rettigheder, oplyser Vatikanet til AFP. Han var pave fra 1878 til 1903.

Indien og Pakistan er blevet enige om en våbenhvile efter flere dage med dødbringende angreb mellem de to atombevæbnede rivaler.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Efter en lang nat med forhandlinger, mæglet af USA, er jeg glad for at kunne meddele, at Indien og Pakistan har indgået en fuldstændig og øjeblikkelig våbenhvile, skriver den amerikanske præsident.

Udenrigsministrene for både Pakistan og Indien bekræfter også, at de to lande er blevet enige om at stoppe konflikten, som har raset de seneste uger:

– Pakistan og Indien er blevet enige om en våbenhvile med øjeblikkelig virkning.

– Pakistan har altid stræbt efter fred og sikkerhed i regionen uden at gå på kompromis med sin suverænitet og territoriale integritet, skriver Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, på den sociale platform X.

Ifølge Indiens udenrigsministerium trådte våbenhvilen i kraft lørdag klokken 17 indisk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, oplyser på X, at han sammen med USA’s vicepræsident har været involveret i processen med blandt andre premierministrene fra Indien og Pakistan, Indiens udenrigsminister og Pakistans hærchef.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir. Kashmir har været delt mellem Indien og Pakistan siden deres uafhængighed fra britisk styre i 1947. Begge lande gør krav på hele territoriet.

Men forholdet mellem de to lande, der begge råder over atomvåben, er blevet kraftigt forværret siden april. Her blev 26 personer dræbt af skud i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Den seneste tid har begge lande udført angreb mod hinanden. Flere er blevet dræbt på begge sider af konflikten.

Så sent som natten til lørdag meddelte Pakistans militær, at flere af landets luftbaser var blevet ramt af indiske missiler.

Den anspændte situation mellem de to atommagter har vakt bekymring i hele verden, og mange ledere har opfordret til at nedtrappe konflikten.

Pakistan har lørdag genåbnet landets luftrum for alle fly, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre ud af fire børn, som var involveret i en voldsom trafikulykke i Horsens fredag, er hjemme hos deres familier igen.

Det siger Morten Kirk Jensen, direktør for læring i Hedensted Kommune, til Vejle Amts Folkeblad.

– Den fjerde er fortsat indlagt, men nu på almindeligt sengeafsnit, hvor vedkommende skal komme sig efter den alvorlige hændelse, siger Morten Kirk Jensen til lokalmediet.

Børnene er i alderen syv til ti år. De var alle med i bilen, hvor en 55-årig mand sad bag rattet. Ingen af de fire er førerens børn.

Den 55-årige mand mistede selv livet i ulykken, som skete på Vejlevej i Horsens fredag omkring klokken 13. Bilen kørte sammen med en varebil.

Den afdøde er ifølge flere medier ansat på en folkeskole i Hedensted Kommune. Ifølge TV 2 var de fire børn elever på skolen.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Vejle Amts Folkeblad, at politiet arbejder ud fra en teori om, at føreren fik det dårligt kort før sammenstødet.

Politiet er nu i gang med at efterforske ulykken.

Ukraine og dets allierede er klar til en våbenhvile på mindst 30 dage, der begynder mandag.

Det skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på X efter et møde i den såkaldte koalition af villige i Ukraines hovedstad, Kyiv, lørdag.

– Ukraine og alle allierede er klar til en fuld, betingelsesløs våbenhvile på land, i luften og til søs i mindst 30 dage med start allerede på mandag, lyder det fra Sybiha.

– Hvis Rusland accepterer og effektiv overvågning sikres, kan en holdbar våbenhvile og tillidsskabende foranstaltninger bane vejen for fredsforhandlinger.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, samt premierministrene fra Polen og Storbritannien, Donald Tusk og Keir Starmer, er lørdag i Kyiv.

De har talt i telefon med USA’s præsident, Donald Trump, skriver Sybiha.

Han beskriver telefonmødet som “produktivt”. Der er ikke umiddelbart flere detaljer om, hvad regeringslederne talte om.

Donald Trump har presset på for en hurtig våbenhvile i Ukraine på plads. Men det er endnu ikke lykkedes at få forhandlet længere og mere omfattende pauser i kampene på plads.

Forud for lørdagens møde i Kyiv sagde forbundskansler Merz til den tyske avis Bild, at det vil få alvorlige konsekvenser for Rusland, hvis landet afviser de 30 dages våbenhvile.

– Der vil være massiv stramning af sanktionerne, og der vil komme yderligere massiv hjælp til Ukraine. Politisk, økonomisk og militært.

Merz tilføjede over for Bild, at USA vil stå bag denne optrapning af både sanktioner over for Rusland og hjælp til Ukraine.

Bolden er nu på den russiske præsident Vladimir Putins banehalvdel, og “Putin må komme med et svar på dette tilbud”, sagde Merz.

Fredag sagde en talsperson for Ruslands præsident, at militærstøtten til Ukraine fra vestlige lande skal stoppe, før en midlertidig våbenhvile kan finde sted.

– Ellers vil det være en fordel for Ukraine, sagde Putins talsperson, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har lørdag deltaget i et virtuelt møde med lederne af den såkaldte koalition af villige.

Statslederne drøftede sammen mulighederne for at styrke Ukraine – både nu og i fremtiden.

Det oplyser Statsministeriet på den sociale platform X.

– I mere end tre år har vi støttet Ukraines forsvar. Ukraine er klar til en 30-dages våbenhvile. Putin (Ruslands præsident, red.) viser ingen tegn på, at han vil freden.

– Vigtigt, at der nu lægges pres på Rusland, så der kan skabes en varig og retfærdig fred, siger Mette Frederiksen i en udtalelse på X.

Koalitionen af villige er omkring 30 lande – hovedsageligt fra Europa. Koalitionen ventes at skulle spille en rolle i forbindelse med at opretholde en potentiel fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Storbritannien og Frankrig har sat sig i spidsen for initiativet med koalitionen af villige, som også omfatter Danmark.

Men den præcise rolle, som de enkelte lande eventuelt skal spille, kendes endnu ikke.

Amerikanerne har præsenteret et forslag om en våbenhvile på 30 dage.

Ukraine har ønsket sikkerhedsgarantier fra allierede, hvis der bliver indgået en våbenhvile med Rusland. Det skal sikre, at Rusland ikke i fremtiden bryder våbenhvilen.

Lederne af Tyskland, Frankrig, Polen og Storbritannien ankom lørdag morgen til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at vise deres opbakning til Ukraine.

Besøget finder sted efter fredagens militærparade i Ruslands hovedstad, Moskva. Her var Ruslands præsident, Vladimir Putin, vært for sine allierede ved en markering af 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det er første gang, at den britiske premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Polens premierminister, Donald Tusk, rejser sammen til Kyiv.

Dronning Margrethe er blevet udskrevet fra Rigshospitalet lørdag formiddag.

Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

– Hendes Majestæt har det godt og er nu retur i residensen på Fredensborg Slot, lyder det.

Dronning Margrethe blev torsdag indlagt til observation på Rigshospitalet som følge af en forkølelse. Det skete “for en sikkerheds skyld”, lød det fra Kongehuset torsdag.

Fredag oplyste Kongehuset, at dronning Margrethe var i bedring og “ved godt mod”. Her lød det samtidig, at det var forventningen, at hun ville blive udskrevet i løbet af weekenden.

Dronning Margrethe skulle torsdag have deltaget i fejringen af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum. Det blev aflyst med den forklaring, at hun havde pådraget sig en forkølelse.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025. Dette punkt fremgår fortsat af Kongehusets kalender.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle “i de kommende måneder” bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Dronning Margrethe fejrede i april sin 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Mandag blev kong Frederik og dronning Mary modtaget med flag og sang i Fredensborg, da de flyttede ind i Kancellihuset på Fredensborg Slot for sommeren.

Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik IV og har flere gange dannet ramme om store begivenheder i kongehuset.

Det var for eksempel her, at kong Frederik og dronning Marys – der dengang var kronprinspar – bryllupsfest fandt sted i maj 2004.

EU’s tidligere udenrigschef Josep Borrell retter et voldsomt angreb mod Israel og anklager landets regering for at begå folkedrab i Gazastriben.

Det skete under en tale fredag, da han modtog en pris i sit hjemland Spanien, skriver The Guardian.

– Vi står over for den største etniske udrensning siden afslutningen på Anden Verdenskrig for at skabe en pragtfuld feriedestination, når først millioner af ton murbrokker er fjernet fra Gaza, og palæstinenserne er døde eller rejst væk, sagde Borrell ifølge The Guardian.

Josep Borrell fungerede som EU’s øverste diplomat fra 2019-2024 og var formand for Europa-Parlamentet fra 2004-2007. Han er også tidligere spansk udenrigsminister.

Den tidligere EU-chef anklager Israel for at bryde alle regler for krigsførelse og for at bruge sult som et krigsvåben mod palæstinensere i Gazastriben.

– Vi ved alle, hvad der foregår, og vi har hørt alle de mål, som Netanyahus (Israels premierminister, red.) ministre har fremlagt, som er klare erklæringer om intentioner på folkedrab.

– Sjældent har jeg hørt en statsleder så klart fremlægge en plan, der opfylder den juridiske definition på folkedrab, sagde Borrell ifølge The Guardian.

Den tidligere topdiplomat kritiserer også EU for ikke at benytte alle de midler, der er til rådighed, til at påvirke Israel.

Indien vil nedtrappe angrebene mod Pakistan, hvis Pakistan gør det samme, siger en talsmand for det indiske militær lørdag ifølge Reuters.

Pakistans udenrigsminister, Mohammed Ishaq Dar, siger i en tilsvarende melding til pakistansk tv, at hvis Indien stopper angrebene nu, “vil vi overveje at stoppe her”.

Tidligere lørdag har de to lande angrebet hinanden.

Natten til lørdag er 13 civile blevet dræbt og flere end 50 såret i den pakistansk kontrollerede del af Kashmir. Det oplyser Pakistans katastrofemyndighed.

Tre af Pakistans militære luftbaser blev ramt af missiler fra Indien i løbet af natten.

Det fik Pakistan til at foretage et modangreb med brug af blandt andet droner ved grænsen mellem de to lande. Det meddeler Indiens hær i et opslag på X.

Der er ikke umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede på den indiske side af grænsen.

Konflikten har fået Pakistan til at lukke sit luftrum i det kommende døgn, meddeler pakistanske myndigheder lørdag morgen.

Det er fjerde døgn med en optrappet, væbnet konflikt mellem de to atommagter.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har talt i telefon med Pakistans hærchef, general Asim Munir, og Indiens udenrigsminister, Subrahmanyam Jaishankar.

Rubio har opfordret begge parter til at nedtrappe situationen og “genetablere direkte kontakt for at undgå fejlberegninger”.

Ifølge tv-stationen News 18 har der derpå været direkte telefonisk kontakt mellem de to lande for første gang, siden konflikten eskalerede tidligere på ugen.

Oplysningen er ikke bekræftet fra anden side.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir.

Den seneste opblussen i konflikten har rod i et angreb i april. Her dræbte militante 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Natten til onsdag tog konflikten til, da Indien angreb ni steder i Pakistan og den del af Kashmir, som Pakistan kontrollerer. Pakistan varslede kort efter hævn.

Reuters

Lederne af Tyskland, Frankrig, Polen og Storbritannien er lørdag morgen ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at vise deres opbakning til Ukraine.

Besøget finder sted efter fredagens militærparade i Ruslands hovedstad, Moskva. Her var Ruslands præsident, Vladimir Putin, vært for sine allierede ved en markering af 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det er første gang, at den britiske premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler Friedrich Merz og Polens premierminister Donald Tusk rejser sammen til Kyiv.

De fire ledere skal mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at drøfte et forslag om 30 dages våbenhvile.

– Sammen med USA opfordrer vi Rusland til at acceptere en fuld og betingelsesløs 30-dages våbenhvile for at skabe rum til forhandlinger om en retfærdig og varig fred, lyder det i en fælles erklæring fra Macron, Starmer, Merz og Tusk.

De skal også tale om mulige nye sanktioner mod Rusland, hvis russerne ikke accepterer en sådan våbenhvile, siger en fransk diplomatkilde til Reuters.

Kilden siger videre, at forslaget om 30 dages betingelsesløs våbenhvile endnu ikke er helt på plads. Men USA og de europæiske allierede håber, at man befinder sig “på et tidspunkt med mulighed for sammenfald”.

– Hvad der kunne ske i de kommende timer og dage, er, at der kan komme en meddelelse om en våbenhvile på enten 30 dage eller opdelt i faser – det diskuteres stadig, siger kilden.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden sin tiltrædelse i januar presset på for en hurtig fred i Ukraine.

Efter at have sendt sin repræsentant til flere møder med Putin, offentligt været i konflikt med Zelenskyj og kortvarigt afbrudt den livsvigtige militære bistand til Ukraine, har Trump-administrationen genetableret forbindelserne med Kyiv.

Senest har Ukraine og USA underskrevet en aftale om at udvinde mineraler og andre ressourcer i Ukraine.

Der har også været en mærkbar ændring i Trumps tone over for Putin. Han har i stigende grad udtrykt frustration over den russiske præsidents tøven i forhold til en våbenhvile.

Trump har truet med at skærpe sanktionerne mod Rusland, men har også udtalt, at han kan opgive fredsbestræbelserne, hvis der ikke sker et gennembrud.

Han opfordrede torsdag til en 30-dages våbenhvile, og Zelenskyj sagde, at han var klar til at implementere den med det samme.

Putins talsmand, Dmitrij Peskov, udtalte fredag, at Rusland støtter gennemførelsen af en 30-dages våbenhvile i konflikten, men kun med behørig hensyntagen til “nuancer”.

Putin har erklæret våbenhvile i tre dage fra 8. til 10. maj. Ukraine har ikke accepteret våbenhvilen, som landets regering betegner som en “skinmanøvre”.

– Der er meget arbejde at gøre, mange emner at drøfte. Vi skal afslutte denne krig med en retfærdig fred. Vi skal tvinge Moskva til at acceptere en våbenhvile, siger Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak.

Reuters

Venstre vil droppe målet om at udfase gasfyr i boliger inden 2035.

Sådan lyder det fra partiformand Troels Lund Poulsen.

Han mener, at det klimamæssige argument for en hård deadline er forsvundet, eftersom CO2-udledningen fra gasfyr falder.

– Hvis vi gennemfører udfasningen som planlagt, risikerer vi at efterlade tusindvis af danske familier med en stor og unødvendig regning. Det giver hverken økonomisk eller klimamæssigt mening, når gassen er både dansk og grøn, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Et bredt flertal i Folketinget blev i 2022 enige om en politisk ambition om, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, som bliver opvarmet af gasfyr.

Som en overgangsordning, indtil gasfyrene var udfaset helt og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skulle gasforbruget gøres grønt, lød det i aftalen dengang.

Når der henvises til “grøn gas” henvises der som regel til biogas, som fremstilles af organiske rest- og affaldsprodukter.

I 2023 var andelen af biogas i det danske gassystem på knap 40 procent ifølge Energistyrelsen.

I 2030 forventes det ifølge styrelsen, at 100 procent af det danske gasforbrug er dækket af biometan, som er en opgraderet version af biogas.

Venstre mener fortsat, at det er en god udvikling, at flere husstande skifter til fjernvarme eller varmepumpe.

Men Troels Lund Poulsen ønsker at give husstandene mulighed for at skifte fyret ud, når det giver mening for dem. Det kunne eksempelvis være, når gasfyret er udtjent, lyder det.

Men spørger man Ulrich Bang, som er vicedirektør i Dansk Erhverv, er udmeldingen fra Venstre et skridt i den forkerte retning.

Den danske biogas bør nemlig ikke blive brændt af i de danske husholdninger, men derimod bruges i den tunge industri i Europa, mener han.

– Et lavere gasforbrug i Danmark betyder nemlig, at vi kan hjælpe vores europæiske naboer ved at eksportere grøn biogas, som kan skubbe den russiske gas ud af systemet, siger han i en skriftlig kommentar.

Der er ikke programsat et møde med den myndighed, som har ansvaret for Pakistans atomarsenal.

Det siger landets forsvarsminister, Khawaja Asif, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere lød det ellers fra det pakistanske militær ifølge Reuters, at landets premierminister havde indkaldt NCA, som er landets øverste myndighed i forhold til beslutninger vedrørende atomvåben, til et møde.

Det sker, efter at Pakistan tidligt lørdag morgen har igangsat en militæroperation rettet mod flere baser herunder et missillager i det nordlige Indien.

Fem civile blev dræbt i angrebene i distriktet Jammu i den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Det oplyser det regionale politi ifølge Reuters.

Indien har efter angrebene beskyldt Pakistan for en “åbenlys eskalation” af konflikten mellem de to lande.

Pakistan siger, at før landet begyndte sin offensiv, affyrede Indien missiler mod tre luftbaser, herunder en tæt på landets hovedstad, Islamabad.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir.

Den seneste opblussen i konflikten har rod i et angreb i april. Her dræbte militante 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Analytikere og diplomater har længe frygtet, at konflikten mellem de to lande vil eskalere, og at landene vil benytte atomvåben.

Pakistans minister for planlægning, Ahsan Iqbal, siger ifølge Reuters, at eskalationen af konflikten er en test af det internationale samfund.

– Vi ville hade at se den tærskel (om atomvåben, red.) blive overtrådt, siger han.

En brandvarm Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets er fortsat godt med i anden runde af NHL-slutspillet med en 4-0-hjemmesejr over Dallas Stars tidligt lørdag morgen dansk tid.

Undervejs var Winnipeg godt hjulpet på vej af den danske ishockeyforward, der scorede to gange og også bidrog med en assist.

Med sejren udlignede Winnipeg til 1-1 i kvartfinaleserien mod Dallas Stars. Der skal fire sejre til at sikre avancement.

Ehlers’ første scoring i kampen faldt syv minutter inde i første periode. Med et hårdt skud fra distancen ramte danskeren ydersiden af en modspillers skøjte, hvorefter pucken landede i Dallas’ netmasker til 2-0.

På det tidspunkt havde nordjyden allerede bidraget med en assist til Winnipegs første mål.

Den danske ishockeyforwards anden scoring skulle findes 16 minutter inde i kampens tredje periode. Her sikrede et velplaceret skud fra egen banehalvdel på et tomt mål en scoring til 4-0 på et tidspunkt, hvor Dallas satsede hele butikken.

Winnipeg Jets og Dallas Stars tørner igen sammen i serien søndag aften dansk tid.

Pakistans militær har natten til lørdag udført flere angreb med droner og andre våben i Indien langs grænsen mellem de to lande.

Det skriver Indiens militær tidligt lørdag morgen i et opslag på det sociale medie X.

Militæret beskylder i opslaget Pakistan for “åbenlyst at optrappe” konflikten mellem de to atommagter.

Indiens militær melder, at der omkring klokken fem lørdag morgen lokal tid blev registeret droner over distriktet Amritsar, der ligger i den nordvestlige indiske delstat Punjab.

– De fjendtlige droner blev øjeblikkeligt angrebet og ødelagt af vores luftforsvar.

– Pakistans åbenlyse forsøg på at krænke Indiens suverænitet og bringe civile i fare er uacceptabelt, skriver Indiens militær.

Også natten til fredag meddelte Indiens militær om pakistanske angreb langs grænsen mellem de to nabolande.

Tidligt lørdag morgen oplyser politiet i den indisk-kontrollerede del af Kashmir, at fem personer i distriktet Jammu har mistet livet i pakistanske angreb. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pakistans militær meldte natten til lørdag, at tre af landets luftbaser var blevet angrebet af indiske missiler.

En af de angrebne luftbaser var ifølge militæret Nur Kahn-basen, der ligger nær den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Kort efter oplyste militæret i Pakistan, at man havde iværksat en militæroperation mod Indien.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir.

Den seneste opblussen i konflikten har rod i et angreb i april. Her dræbte militante 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Natten til onsdag tog konflikten til, da Indien angreb ni steder i Pakistan og den del af Kashmir, som Pakistan kontrollerer. Pakistan varslede kort efter hævn.

Opblussen af konflikten har vakt international bekymring. Natten til lørdag opfordrer G7-landenes udenrigsministre i en fælles udtalelse til “øjeblikkelig nedtrapning” og “maksimal tilbageholdenhed” i konflikten mellem de to atombevæbnede lande.

– Yderligere militær optrapning udgør en alvorlig trussel mod stabiliteten i regionen, skriver ministrene i udtalelsen ifølge AFP.

G7 består af nogle af verdens største økonomier, herunder USA, Tyskland og Japan.

Forbrugerpriserne faldt i april for tredje måned i træk i Kina, der fortsat kæmper for at sætte skub i købelysten og økonomien.

Det viser data fra Det Nationale Statistikbureau i Kina.

Forbrugerprisindekset – der bruges som et mål for inflationen i den kinesiske økonomi – faldt med 0,1 procent i april sammenlignet med året før.

Faldet følger to måneder med faldende forbrugerpriser i verdens næststørste økonomi.

I januar steg priserne, men det blev især tilskrevet fejringen af det kinesiske nytår, som betyder festligheder med store indkøb fra forbrugerne.

Kina har i en periode været udfordret af manglende købelyst hos kineserne og deflation, altså faldende priser.

I de seneste måneder har en ny udfordring meldt sig på banen i form af en handelskrig med USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført told på 145 procent på en stor del af de kinesiske varer, der kommer ind i USA.

Flere toldsatser lagt oven i hinanden betyder, at tolden på nogle varer er helt op til 245 procent.

Kina har svaret tilbage med told på op til 125 procent.

USA har ligesom mange vestlige lande kæmpet med høj inflation i de seneste år, mens Kina altså omvendt har det modsatte problem.

Hvis priserne falder i et land i en længere periode, er det et problem for økonomien, fordi det kan få forbrugerne til at holde igen med pengene.

I efteråret kom den kinesiske regering med flere tiltag, der skulle sætte gang i den økonomiske aktivitet. Heriblandt rentesænkninger og færre restriktioner i forbindelse med boligkøb.

Tallene fra statistikbureauet kommer forud for et møde mellem Kina og USA, hvor told og økonomi er på dagsordenen.

Repræsentanter for de to lande mødes lørdag i Schweiz.

Donald Trump har sagt, at han ønsker en aftale med Kina. Fredag sagde den amerikanske præsident, at en told på 80 procent potentielt ville være et godt sted at lande.

USA vil dog ikke sænke sin told, hvis ikke der er indrømmelser fra Kina, sagde talskvinde i Det Hvide Hus Karoline Leavitt efterfølgende.

AFP

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen kunne ikke følge op på den fine første runde, da han fredag spillede anden runde af PGA-turneringen Myrtle Beach Classic i USA.

Efter at have afviklet den første runde i 64 slag – hvilket placerede ham på en delt andenplads – måtte han fredag tage 72 slag i brug, svarende til et slag over banens par.

Det sender danskeren ud af top-10 og ned som en delt nummer 15 inden turneringen tredje runde lørdag.

Undervejs i fredagens runde blev det til tre birdies og fire bogeys.

15.-pladsen deler han blandt andet med landsmanden Niklas Nørgaard, der gik fredagens runde i to slag under par. Undervejs blev det til fem birdies og tre bogeys.

Både Olesen og Nørgaard ligger samlet seks slag under par. Det er fire slag dårligere end canadiske Mackenzie Hughes og chilenske Cristobal Del Solar, der indtager en delt førsteplads i turneringen.

Myrtle Beach Classic fortsætter lørdag. Den har en samlet præmiesum på 4 millioner dollar – knap 27 millioner kroner.

Erik og Lyle Menendez, der er idømt livstid for drab på deres forældre, vil udgøre en “moderat risiko”, hvis de løslades.

Det er konklusionen i en risikovurdering af de to amerikanske brødre, der er udarbejdet af et prøveløsladelsesnævn.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt NBC News og ABC News.

Fredag blev der taget stilling til risikovurderingen under et retsmøde i Los Angeles.

Dommer Michael Jesic oplyste under retsmødet, at han vil tage dele af risikovurderingen i betragtning, når det ved et senere retsmøde skal afgøres, om Menendez-brødrene er berettiget til prøveløsladelse. Det skriver ABC News.

Jesic hæfter sig ved, at risikovurderingen er foreløbig, og at det ikke har været muligt for advokater i sagen at stille spørgsmål til de psykologer, der har udarbejdet vurderingen.

Et nyt retsmøde i sagen vil finde sted den 13. og 14. maj.

Retsmøderne i sagen er flere gange blevet udskudt. Det skete senest i april. Her var netop risikovurderingsdokumentet årsagen til, at en mulig domsafsigelse for brødrene blev udskudt.

Retsmødet i april udviklede sig til en skænderi.

Statsadvokaten i Los Angeles, Nathan Hochman, ønskede mere tid til at nærlæse dokumentet. Menendez-brødrenes advokat, Mark Geragos, hævdede dog, at statsadvokaten forsøgte at trække sagen i langdrag.

Nathan Hochman har modsat sig en ny dom, mens hans forgænger George Hascon var fortaler for at løslade brødrene, efter at de sidste år anmodede om, at sagen blev taget op igen.

Her kom der nye beviser frem i sagen. Disse beviser tydede på, at brødrene var blevet misbrugt af deres forældre.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for overlagt at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989.

Straffen lød livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen optog USA i 1990’erne, fordi brødrene var sønner af José Menendez, som ejede et pladeselskab og var direktør i underholdningsindustrien.

Lyle var 21 år, og Erik var 18 år, da mordene skete. I dag er de 57 og 54 år gamle.

Nordkoreas involvering i krigen i Ukraine var berettiget, og de nordkoreanske soldater, der blev sendt til fronten i Rusland er helte.

Det mener landets leder, Kim Jong-un, som kalder Rusland en “brodernation”.

– Vores deltagelse i konflikten var retfærdig, og den ligger inden for vores republiks suveræne rettigheder, siger Kim Jong-un ifølge det statslige medie KCNA.

I april bekræftede Nordkorea for første gang, at landet havde sendt soldater til den russiske region Kursk for at hjælpe Rusland med at kæmpe mod ukrainske styrker.

Tilstedeværelsen af de nordkoreanske soldater er blevet kritiseret af vestlige lande, herunder USA, som har krævet, at udstationeringen ophører.

Fra ukrainsk side har det lydt, at der er tale om en alvorlig eskalation af krigen, der har stået på siden 2022.

Kim Jong-un mener omvendt, at USA provokerer Rusland.

USA, som er verdens største militærmagt, støtter Ukraine ved at sende både penge og våben.

Hvis USA fortsætter sine provokationer, vil Nordkorea ikke tøve med at tage sit militær i brug igen, siger Kim Jong-un lørdag.

Nordkoreanske soldater kom ifølge vestlige efterretningstjenester til Kursk, efter at Ukraine i sommer opnåede kontrol over flere områder i grænseregionen.

Ifølge efterretningerne blev der sat 10.000 nordkoreanere ind.

Ukrainske embedsmænd har sagt, at der siden blev sendt forstærkninger fra Nordkorea. I alt er der ifølge dem blevet sendt 14.000 nordkoreanske soldater til Kursk.

Sydkorea sagde i slutningen af april, at omkring 4700 af nordkoreanerne var blevet enten såret eller dræbt.

Nordkorea selv har ikke oplyst nogen konkrete tal. Det har Rusland heller ikke.

Lørdag roser Kim Jong-un endnu engang sine soldater.

– Jeg anser alle de modige soldater, der deltog i operationen i Kursk, for at være helte og de højeste repræsentanter for nationens ære, siger han.

Reuters

Pakistans militær melder natten til lørdag, at tre af landets luftbaser er blevet angrebet af indiske missiler.

Blandt de angrebne luftbaser er Nur Khan-basen, der ligger nær hovedstaden, Islamabad.

Det fortæller Ahmed Sharif Chaudhry, der er talsperson for Pakistans militær, i en udsendelse på statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge talspersonen drejer det sig om luftbaserne Nur Khan, Murid og Shorkot.

Nur Khan-basen ligger i byen Rawalpindi, hvor det pakistanske militær har sit hovedkvarter. Basen ligger omkring 10 kilometer syd for Islamabad.

Talspersonen siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at størstedelen af missilerne blev opfanget af pakistanske luftforsvarssystemer.

De missiler, der ikke blev opfanget, skal ikke have forårsaget skade, tilføjer talspersonen.

Chaudhry advarer i udsendelsen om, at der ville komme komme et pakistansk modsvar på angrebet.

Kort efter oplyser Pakistans militær ifølge Reuters, at man har iværksat en militæroperation mod Indien. Målet for angrebet er flere indiske militærbaser heriblandt et missillager i det nordlige Indien.

Pakistans luftfartsmyndigheder oplyser natten til lørdag, at landets luftrum vil være lukket frem til lørdag middag lokal tid.

Indien og Pakistan har i årevis været i strid om regionen Kashmir.

Den seneste opblussen i konflikten har rod i et angreb i april, hvor militante dræbte 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Natten til onsdag tog konflikten til, da Indien angreb ni steder i Pakistan og den del af Kashmir, som Pakistan kontrollerer.

Pakistan varslede kort efter hævn.

Siden har der dagligt været meldinger om angreb og skudvekslinger mellem de to lande.

Torsdag hævdede pakistansk militær at have dræbt flere indiske soldater i en række angreb på indiske militærangreb i grænseområdet mellem de to stridende nabolande.

Stridighederne går flere årtier tilbage. Indien og Pakistan mener hver især at have krav på hele Kashmir.