Seneste nyheder

Sagen om TV 2-dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden” får et efterspil i landsretten.

Det skriver fagbladet Journalisten.dk.

For knap to uger siden blev TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen og journalist Michael Bech Nielsen frifundet ved Retten i Odense for anklagen om uberettigede optagelser.

Men Statsadvokaten har anket dommen, og nu skal sagen prøves i landsretten.

Oplysningen bekræftes af Michael Bech Nielsen, der på Facebook tilføjer:

– Jeg må sgu indrømme: Jeg er ved at være temmelig mør nu, lyder det fra journalisten, der var en af tilrettelæggerne af udsendelsen.

TV 2-dokumentaren blev sendt i sommeren 2020 og ligger fortsat tilgængelig på TV 2 Play.

I udsendelsen kan man se optagelser foretaget med skjult kamera af to demenssyge borgere fra henholdsvis plejehjemmet Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.

De udsættes ifølge flere eksperter for både nedværdigende og sundhedsskadelig behandling.

Blandt andet da 90-årige Else hænger i en loftlift, mens personalet venter på, at hun har afføring i en ble, der er lagt på sengen.

– Det gør ondt, nu må I stoppe. Av, av, av, av, lyder det fra den demensramte beboer.

Optagelserne viser også en demensramt mand fra plejehjemmet Huset Nyvang, der må vente næsten ti timer på at få skiftet ble og bukser, selv om han flere gange forsøger at få hjælp fra personalet.

Anklagemyndigheden mener, at optagelserne af de to plejehjemsbeboere krænker de to plejehjemsbeboeres ret til privatliv.

TV 2-direktøren og journalisten var således tiltalt for at have overtrådt paragraf 264d i straffeloven, der forbyder “uberettiget at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens forhold”.

De to tiltalte nægtede sig i byretten skyldige, og Michael Bech Nielsen argumenterede blandt andet, at de ældre selv og deres pårørende havde accepteret optagelserne.

Retten i Odense fandt, at optagelserne af blandt andet intimhygiejne og bleskift er “grove krænkelser” af retten til privatliv, men at hensynet til ytrings- og informationsfrihed vejer tungere.

Nær en brugs i den nordjyske by Asaa greb en betjent søndag sit tjenestevåben og løsnede skud.

Det kan have virket voldsomt for borgerne, der oplevede det ske, siger politiinspektør Claus Danø, der leder patruljecentrene i Nordjyllands Politi, i en pressemeddelelse mandag.

– Det er klart, at det kan gøre indtryk og virke rigtig voldsomt, når der pludselig lyder skud, mens man er ude at søndagshandle.

Skuddet blev afgivet i forbindelse med en sag om trusler. Ingen kom til skade.

Politikredsen opfordrer til, at de, der overværede episoden, og som har brug for at vende oplevelsen, kontakter Offerrådgivningen gratis og anonymt eksempelvis på telefonnummer 116 006.

Der var i timerne efter skudepisoden opsat afspærring ved købmanden, men den blev ophævet igen søndag eftermiddag.

Episoden fandt sted, efter at politiet klokken 11.13 fik en anmeldelse om trusler på en adresse i Asaa i det østlige Vendsyssel.

De formodede gerningsmænd skulle være kørt fra stedet i en hvid varevogn, som en af politiets patruljer finder centralt i Asaa. I et forløb herefter afgiver en politiansat skud mod bilens dæk.

– Varevognen kører bort, men bliver kort efter fundet. Inden for 30 minutter er tre personer til sagen anholdt, siger Claus Danø i pressemeddelelsen.

Mændene er blevet løsladt af politiet igen, men de er sigtet i sagen. Politiet mener, at de tre formodede gerningsmænd og offeret, som angiveligt blev truet, kendte hinanden i forvejen.

Nordjyllands Politi oplyser i meddelelsen ikke konkret, hvad mændene er sigtet for.

Når en betjent afgiver skud, skal Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) have besked. DUP er også underrettet om denne sag, oplyser politiet.

Den videre efterforskning af sagen mod de tre mænd fortsætter. Personer, der måtte have oplysninger, som kan være relevante for politiet, kan ringe på telefonnummer 114.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, siger, at regeringen “endelig vil tage kontrollen tilbage” over de britiske grænser.

Starmer og den britiske regering har mandag offentliggjort en række tiltag for at mindske immigrationen til Storbritannien.

Socialdemokratiske Labour og Starmer er under hårdt pres i meningsmålingerne, hvor det immigrationskritiske parti Reform har medvind.

Mediet Politicos gennemsnit af målinger giver Reform 29 procent af stemmerne. Labour, der i juli sidste år vandt det britiske valg, står til 22 procent af stemmerne.

Blandt andet skal test for at opnå forskellige visa strammes. Derudover er planen, at migranter skal vente ti år, inden de kan søge om at få status som bosat i Storbritannien. Aktuelt er tidsrammen fem år.

– Når folk kommer til vores land, skal de forpligte sig til at blive integreret og at lære vores sprog, siger Starmer.

– Hvert område af immigrationssystemet, heriblandt job, familie og studie, skal strammes op, så vi får mere kontrol, fortsætter premierministeren.

Starmer siger, at “håndhævelsen vil være hårdere end nogensinde før”.

Labour lovede op til valget markant at mindske migrationen. I de 12 måneder frem til juni sidste år ankom der 728.000 personer.

Igen mandag siger Starmer, at det er hans “løfte”, at der vil ske et fald i migrationen.

AFP

Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er faldet fra 19,0 procent i 2023 til 17,8 procent i 2024.

Det viser tal for 2024, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er dog stadig et stykke vej til et nationalt mål om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens inden udgangen af 2025.

Målet blev opstillet med den Nationale Demenshandlingsplan 2025.

Fra 2014 til 2023 har forbruget dog stort set ligget uændret på 19-20 procent.

I 2023 blev der nedsat en national alliance, som skulle understøtte målsætningen i demenshandlingsplanen.

Den står Nanna Skovgaard, som også er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i spidsen for.

Hun kalder i en pressemeddelelse 2024-tallene for “en meget positiv udvikling”.

Samtidig peger hun på, at tallene viser, at fordelingen af forbruget er under forandring, hvilket er positivt.

– Det ser ud til, at brugen af antipsykotika er ved at ændre sig til i høj grad at rette sig mod lindring i livets sidste fase, lyder det.

En analyse fra Sundhedsdatastyrelsen fra 8. maj viser, at der er sket en stigning i brugen af det antipsykotiske lægemiddel haloperidol. Det gives som injektion.

I 2014 benyttede 2,2 procent af ældre borgere med demens haloperidol. I 2023 var andelen steget til 4,8 procent.

Styrelsen skriver, at størstedelen af de ældre borgere, der benytter haloperidol-injektioner som det eneste antipsykotiske medicin på recept, dør kort tid efter behandlingens start.

Det tyder ifølge styrelsen på, at lægemidlet i vid udstrækning benyttes som pleje og lindring hos døende.

Stigningen har ifølge Sundhedsdatastyrelsen “stor betydning for den generelle udvikling”.

– Når haloperidol-injektioner inkluderes i opgørelsen over forbrug af antipsykotika blandt ældre borgere med demens, er andelen faldet fra cirka 20 procent i 2014 til cirka 18 procent i 2024, svarende til en reduktion på cirka 10 procent.

– Faldet er noget større, hvis der ses bort fra haloperidol-injektioner i opgørelsen af antipsykotikaforbrug.

Andelen, der benytter andre antipsykotika end haloperidol-injektioner, er faldet fra cirka 19 procent i 2014 til cirka 15 procent i 2024, noterer styrelsen.

Hos Ældre Sagen kalder seniorkonsulent Anna Wilroth det en “positiv udvikling og tendens, at tallet falder lidt”.

– Men vi er langt fra en halvering, og jeg tror godt, at vi kan konstatere, at vi ikke når det.

– Jeg tror, at nedgangen, vi ser nu, skyldes en mere målrettet indsats det seneste år. Der er en del gode initiativer i gang, men det har taget lang tid, siger hun.

Det undrer Ældre Sagen, at tallene viser forskelle mellem kommunerne.

– Man har nogle metoder, man ved virker, så når vi kan se, at det lykkes at få tallet ned på nogle plejehjem, mens det ikke virker andre steder, så undrer vi os over, at man ikke bruger de metoder, som vi ved er effektive.

Anna Wilroth peger især på tæt samarbejde mellem lægepraksis og ældreplejen.

Også viden om demens og non-farmakologiske indsatser hos de ansatte er vigtigt, lyder det.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin.

Det skyldes, at effekten er beskeden. Der er også øget risiko for alvorlige bivirkninger og øget dødelighed.

Hver fjerde medarbejder i social- og sundhedssektoren har holdt sig tilbage fra at kritisere arbejdspladsen af frygt for repressalier fra chefen.

Det viser en undersøgelse foretaget for fagforbundet FOA.

Det er baggrunden for, at FOA og landets næststørste kommune, Aarhus Kommune, har indgået en såkaldt “åbenhedsaftale”, forklarer formand i FOA Social og Sundhed Tanja Nielsen.

– Det handler om, at man som medarbejder trygt skal kunne sige ting højt uden frygt for at blive stemplet som illoyal og måske afskediget, siger hun til Ritzau.

De ansatte i plejesektoren i landets næststørste by vil som resultat af aftalen blive vejledt og oplyst om deres ytringsfrihed.

Det vil også fremgå af en “tydelig markering i ansættelsesbreve,” fremgår det af en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

– Medarbejdere i sundheds- og ældreplejen har en unik indsigt i hverdagen hos nogle af vores mest sårbare borgere.

– Det er afgørende, at de føler sig trygge ved at bruge deres ytringsfrihed – ikke mindst for borgernes skyld, siger rådmand for Sundhed og Omsorg Christian Budde (V) i pressemeddelelsen.

Der er set eksempler på, at medarbejdere har ytret sig kritisk om arbejdspladsen og efterfølgende har skullet stå skoleret over for chefen, forklarer Tanja Nielsen.

– På trods af at vi som offentligt ansatte har ret til at ytre os, så er det sket, at medarbejdere er kaldt til tjenstlig samtale og opsagt.

– Det er på papiret så fremstået som “samarbejdsproblemer” eller “illoyalitet”, siger hun.

Netop Aarhus Kommune har ifølge sektorformanden haft et tydeligt eksempel på, hvad der sker, når medarbejdere af frygt for repressalier ikke tør tage bladet fra munden.

Hun henviser til TV 2-dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden” fra 2020, der viste skjulte optagelser af den demenssyge Else på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

– Det var tydeligt, at forråelsen var indtrådt, og der ikke var en kultur for at sige tingene højt.

– Vi tror faktisk, at den her åbenhedsaftale kan gøre, at vi undgår den slags situationer, hvis vi siger det højt, når vi kan se, at der er nogle ting, der ikke er udført ordentligt, eller der konstateres dårlig adfærd ude på den enkelte arbejdsplads, siger Tanja Nielsen.

Aftalen med Aarhus Kommune er den første af sin art, men sektorformanden håber på, at den vil blive kopieret af landets øvrige 97 kommuner.

Polen vil lukke det russiske konsulat i byen Krakow.

Samtidig beskyldes russiske efterretningstjenester for at stå bag en stor brand i et indkøbscenter i 2024.

Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, begrunder på det sociale medie X beslutningen.

– På grund af beviser for at de russiske efterretningstjenester begik en forkastelig sabotagehandling mod indkøbscenteret på Marywilska, så har jeg besluttet mig for at trække godkendelsen af Den Russiske Føderations konsulat i Krakow tilbage, skriver Sikorski på X.

Det allerede anspændte forhold mellem den russiske og polske regering er blevet endnu mere køligt efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Polen mener som knudepunkt for Ukraine-støtte at være blevet et hyppigt mål for russisk sabotage, cyberangreb og misinformation.

Det afviser den russiske regering dog.

Søndag lød det fra den polske premierminister, Donald Tusk, at Polen nu “helt sikkert” ved, at russiske efterretningstjenester stod bag branden i indkøbscenteret i Warszawa.

Branden efterlod centeret næsten fuldstændig ødelagt.

Polen meddelte i oktober, at det ville lukke et russisk konsulat i byen Poznan.

Det skete med henvisning til mistanke om russisk sabotage. Dengang svarede Rusland igen ved at lukke det polske konsulat i Sankt Petersborg.

Rusland har også et konsulat i Gdansk og en ambassade i Warszawa.

Det russiske udenrigsministerium har svaret på mandagens udmelding ved at sige, at Polen bevidst lukker ned for de diplomatiske forbindelser til Rusland.

Talsmand for Ruslands præsident, Vladimir Putin, Dmitrij Peskov beskylder mandag eftermiddag Polen for “russofobi”.

Russofobi dækker over frygt for eller fjendtlig indstilling over for Rusland, russere og russisk kultur.

Peskov kalder beskyldningerne om russisk indblanding i branden i indkøbscenteret i Warszawa for “total grundløse”.

Reuters

Den danske rederigigant Mærsk stiger mandag med op mod 13,3 procent på børsen, efter at USA og Kina har sat deres toldkrig delvist på pause i 90 dage.

Mærsk har – sammen med resten af transportsektoren – været sat under pres af en eskalerende toldkrig mellem de to lande den seneste måned.

Der har nemlig været en frygt for, at situationen mellem landene kunne føre til et fald i den globale handel.

Det er skidt nyt for en virksomhed som Mærsk, der lever af at fragte varer på tværs af kloden.

Derfor er beslutningen fra kinesisk og amerikansk side et skridt i den rigtige retning, siger rederiet i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi håber, det kan skabe et fundament for parterne til også at opnå en permanent aftale, som kan være med til at skabe den langsigtede forudsigelighed, vores kunder har brug for, lyder det i en udtalelse.

Aftalen mellem USA og Kina blev mandag morgen dansk tid meldt ud i en fælles udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Financial Times betyder aftalen, at told på kinesiske varer sænkes til 30 procent fra 145 procent, mens Kina reducerer told på import af amerikanske varer til 10 procent fra 125 procent.

I løbet af weekenden har der været forhandlinger mellem Kina og USA om told og handel, efter at Trump i de første måneder af sin præsidenttid har øget told på en lang række lande.

Siden begyndelsen af april har USA og Kina skiftevis hævet toldsatser på hinandens varer.

Amerikanerne havde lagt told på 145 procent på varer fra Kina. Kineserne svarede igen med en straftold på 125 procent på amerikanske varer.

Donald Trumps argument for at indføre told på en lang række lande er, at der ifølge ham er et handelsunderskud med dem.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Donald Trump vil med højere told derudover tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Novo Nordisk falder mandag over syv procent på børsen i København.

Det sker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at han med et dekret vil sænke medicinalpriserne i USA.

Natten til mandag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at han mandag vil underskrevet et dekret, der ifølge præsidenten vil betyde, at medicin vil koste det samme i USA, som det koster i det land, hvor det er billigst.

Af opslaget fremgår det ikke umiddelbart, præcis hvordan Trump mener, at dekretet vil få priserne på lægemidler til at falde i USA.

Novo Nordisk henter en stor del af sin indtjening i USA, hvor salget af Ozempic og Wegovy er steget markant.

Begge midler er baseret på det aktive stof semaglutid, som hæmmer appetitten. Lægemidlerne udskrives til patienter med sukkersyge eller som hjælp til vægttab.

Omkring 2,3 millioner Medicare-patienter fik sidste år et Novo-middel med semaglutid. Medicare er en offentlig sundhedsforsikring i USA for borgere over 65 år og personer med visse lidelser.

På grund af det store salg i netop USA kan et tiltag, som det Trump varsler, potentielt godt få konsekvenser for Novo Nordisk og andre danske selskaber, som sælger deres medicinalprodukter i USA. Det vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

Samtidig mener han, at Trumps melding endnu er for ukonkret til, at man kan sige noget om, hvor den endelige regning ender.

– USA har et meget komplekst sundhedssystem med mange led i værdikæden, så vi skal se, hvordan han har tænkt sig, at det i praksis kommer til at fungere, siger han.

Novo Nordisk præsenterede onsdag sit regnskab for første kvartal. Her måtte selskabet nedjustere sine forventninger til salgsvæksten, da væksten på det amerikanske marked har været presset af kopiproducenter.

I USA må kopiproducenter lave og sælge efterligninger af medicin, som er i mangel.

Novo Nordisk har haft svært ved at følge med efterspørgslen på sine GLP-1-produkter, og semaglutid har stået på den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA’s såkaldte mangelliste indtil februar i år.

Da semaglutid blev fjernet fra listen i februar, fik kopiproducenterne mellem 60 og 90 dage til at indstille salget.

Tidligere i år besluttede Novo Nordisk desuden at sænke prisen på Wegovy i USA.

Det betød, at prisen gik fra 1300 dollar til 499 dollar om måneden for amerikanere, som ikke har en sundhedsforsikring.

Det svarer til en månedlig betaling på cirka 3300 kroner og et prisfald på over 5000 kroner.

Prisnedsættelsen kom efter, at Novo Nordisks konkurrent Eli Lilly også sænkede prisen på sin vægttabsmedicin for at stå stærkere over for kopiprodukter.

I Danmark koster Wegovy ifølge medicinpriser.dk mellem cirka 1300 og 2300 kroner per måned afhængig af dosis.

USA og Kina sænker i en periode på 90 dage markant de høje toldsatser på hinandens varer.

Det fremgår af en fælles udtalelse mandag morgen dansk tid.

Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters efter forhandlinger i Genève, at toldsatserne vil blive sænket med 115 procentpoint.

Det vil betyde, at USA sænker told på kinesiske varer til 30 procent fra 145 procent.

Samtidig vil det betyde, at told på import af amerikanske varer til Kina sænkes til 10 procent fra 125 procent.

Der er dog stadig uvished om detaljerne i aftalen, der blev offentliggjort omkring klokken 09.00 dansk tid.

– Vi ønsker en mere afbalanceret handel, og jeg tror, at begge parter er indstillet på at opnå det, siger Bessent ifølge Financial Times.

– Ingen af parterne ønsker en afkobling (mellem økonomierne, red.).

I løbet af weekenden har der været forhandlinger mellem Kina og USA om told og handel, efter at Trump i de første måneder af sin præsidenttid har øget told på en lang række lande.

Trumps handelskrig og zigzagkurs har i den grad påvirket aktiemarkederne, og mandag morgen er der både globale og danske stigninger som følge af toldpausen.

De meget høje toldsatser har inden da fået frygten for inflation og recession til at stige i USA.

Forhandlingerne har ifølge USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, været præget af “fælles forståelse og fælles respekt”.

Den geopolitiske chef i Dansk Industri, Peter Thagesen, ser mandagens udvikling som en “fordel for begge lande”, men “omvendt skubber de fortsat problemerne foran sig”.

– Så reelt er der endnu ikke fundet nogen løsninger på de udfordringer, som Trump mener, at USA har i samhandlen med Kina, vurderer han i en skriftlig kommentar.

Her noterer han sig også, at 30 procent ganske vist er en reduktion, men stadigvæk en “meget høj sats”.

De forhøjede amerikanske toldsatser, som for alvor tog fart i april, blev ledsaget af planer om at indgå en lang række handelsaftaler med enkeltlande for at rykke ved handelsforholdene mellem USA og andre.

Torsdag nåede Storbritannien og USA til enighed om en aftale. Den har ikke fjernet den amerikanske grundtold på ti procent på britiske varer, men den har reduceret eller fjernet told på en række specifikke varer, heriblandt biler, stål og aluminium.

Trafikuheld på rute 15 Herningmotorvejen skaber forsinkelser i morgentrafikken.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort mandag morgen.

Først førte et trafikuheld til, at motorvejen var spærret i retning fra Silkeborg mod Herning mellem afkørsel 37 Ikast Ø og afkørsel 38 Ikast C. Trafikken blev ledt fra ved afkørsel 37 Ikast Ø, skrev Vejdirektoratet på X.

Trafikanter på strækningen skulle forvente en forlænget rejsetid på stedet mandag morgen på 30-60 minutter. Det fremgår af et varsel klokken 08.40.

– Normal trafik forventes i løbet af formiddagen, står der.

Kort før klokken 09 blev vejen genåbnet. Men på grund af oprydningsarbejde på stedet kan trafikanterne ikke køre helt som normalt.

– Nedsæt hastigheden, står der i Vejdirektoratets trafikkort om uheldet.

Nogle minutter senere var der et nyt uheld at finde på kortet. Stadig på rute 15, men denne gang mellem afkørsel 36 Bording og afkørsel 37 Ikast Ø.

Lidt efter klokken 09 er der ingen melding om, hvad der betyder for trafikanter på strækningen.

Det fremgår ikke nærmere, hvad der er sket i forbindelse med uheldene.

Vagtchef Rasmus Poulsen oplyser dog til Ritzau, at der er tale om materielle færdselsuheld.

– Der er heldigvis ikke nogen personskade, siger han.

Den norske stat bliver aktionær i luftfartsselskabet Norwegian med 6,4 procent af aktierne.

Det fremgår af en børsmelding mandag morgen, skriver NRK.

Under coronapandemien gav den norske stat et lån til Norwegian.

Frem for at selskabet betaler hele lånet tilbage, får staten nu en ejerandel.

– Vi er meget begejstrede for handlen. Det er vældig godt for Norwegian. Og vi er godt tilfredse med samarbejdet med staten i løbet af årene, siger finansdirektør i selskabet Hans-Jørgen Wibstad til NRK.

I første kvartal i år tabte luftfartskoncernen 756 millioner norske kroner svarende til omkring 482 millioner danske kroner.

Men flere rejsende fik Norwegian til at reducere sit ventede millionunderskud.

Underskuddet blev i forhold til samme periode sidste år reduceret med 147 millioner norske kroner.

Norwegian-koncernen består foruden Norwegian også af flyselskabet Widerøe, som flyver indenrigsruter i Norge og til destinationer i Europa.

Tilbage i februar sidste år beskrev det norske medie E24, hvordan den norske stat kunne konvertere sit lån til en titel som aktionær i selskabet. Det skrev MobilityWatch.

Lånet lød på omkring 2,4 milliarder norske kroner, der blev givet til selskabet i maj 2021.

Foruden ejerandelen får staten tilbagebetalt halvdelen af lånet, skriver NRK mandag.

Coronapandemien udløste en lang række restriktioner verden over, hvilket fik store konsekvenser for Norwegian og for flyindustrien generelt.

Det norske selskab kæmpede allerede inden coronakrisen med en stor gæld, men pandemien var med til at forværre den.

NRK skriver, at det er Norwegian, der har ønsket, at den norske stat blev medejer.

Flyselskaberne Norwegian og Widerøe fragtede tilsammen 5,1 million passagerer i første kvartal, hvilket er omkring 300.000 flere end samme periode sidste år.

Norwegians flåde forventes at bestå af 88 fly gennem højsæsonen, og den samlede kapacitet for 2025 forventes at vokse med cirka tre procent sammenlignet med året før.

Forbrugerpriserne var over en bred kam 1,5 procent højere i april, end de var i den tilsvarende måned sidste år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Det er blandt andet stigende husleje, der har medvirket til de højere forbrugerpriser.

I marts lød den årlige stigning også på 1,5 procent, hvilket er et udtryk for, at inflationen er kommet under kontrol i Danmark.

Det mener Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit.

– Det sættes der endnu en gang en tyk streg under med dagens måling. Det er ganske imponerende, i lyset af at de stadigvæk kæmper med let forhøjet inflation lige syd for grænsen.

Mens højere husleje har trukket forbrugerpriserne op, har et fald i energipriserne gjort det modsatte.

Det påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

– Det er blevet billigere at bruge energi. Elpriserne er faldet, og det giver kontante besparelser til alle danskere.

– Olieprisen er faldet med mere end ti procent siden starten af april, og det kan mærkes, når bilen skal tankes, lyder det.

Hos Nykredit venter man imidlertid på et finde ud af, om en eventuel toldkrig mellem USA og mange andre lande kan komme til at få en betydning for inflationen herhjemme.

I første omgang har det dog formentlig fået inflationen til at falde, vurderer cheføkonom Palle Sørensen.

– Det skyldes helt simpelt, at frygten for global recession har sendt energipriserne til tælling. Det giver et ret markant nedadgående pres på priserne i det hele taget.

På trods af en truende handelskrig tror man hos Nykredit på, at inflationen vil forblive lav de kommende år.

– For selv om handelskrigen formentlig vil give højere priser på amerikanske varer, så trækker lavere energipriser og lavere vækst i både Europa og Asien i den anden retning, lyder det videre fra Palle Sørensen.

Der er registreret 12 ynglende storkepar i Danmark i 2025. Det er det højeste antal i 35 år.

Det skriver organisationen Storkene.dk på sin hjemmeside.

Her lyder det, at antallet af storkepar har taget fart, siden det første par slog sig ned i Rens i Sønderjylland i februar.

I år ses der ifølge Storkene.dk storke på lokationer, hvor der ikke har været ynglende storke siden midten af 1970’erne.

I 2024 var der otte ynglende storkepar, som fik i alt 15 storkeunger. Året før lød antallet på ti ynglepar og 16 unger i alt.

Allerede i april lød det fra Jesper Leegaard, som er næstformand i Storkene.dk, at storkesæsonen var kommet godt fra start.

Han pegede på, at storkebestanden i Tyskland stiger, hvilket giver kamp om redepladserne.

– Det ender som regel med, at de mere erfarne storkepar jager de unge, nystiftede par væk. Og det er så dem, vi ser i Danmark. De bliver ganske enkelt presset herop, sagde Jesper Leegaard i april.

Ifølge Storkene.dk har 8 ud af 12 af de ynglende par i år etableret sig i reder i Sønderjylland. Tre har etableret sig lidt længere oppe i Jylland, mens et enkelt par har rede i Gundsølille på Sjælland.

Rusland har affyret 108 droner i løbet af natten.

Det melder Ukraines luftvåben mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene sker, efter at en række vestlige lande i den såkaldte koalition af villige sammen med Ukraine i weekenden foreslog en våbenhvile på 30 dage med start mandag.

Rusland har ikke umiddelbart udtalt sig.

Blandt andet er ukrainsk jernbaneinfrastruktur i regionen Donetsk i Østukraine blevet ramt.

Det skriver det ukrainske jernbaneselskab Ukrzaliznytsja ifølge Reuters mandag morgen på beskedtjenesten Telegram.

Angrebet har såret en lokomotivfører, der var om bord på et godstog, der ifølge Ukraine er civilt.

– Forslaget om våbenhvile bliver ignoreret. Fjendtlige angreb på jernbaneinfrastrukturen fortsætter, skriver jernbaneselskabet i opslaget.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev i løbet af weekenden på X, at “det allerførste skridt for at afslutte enhver krig er en våbenhvile”.

På et pressemøde natten til søndag foreslog Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Rusland og Ukraine mødes til direkte samtaler i Istanbul på torsdag.

Den russiske præsident udtalte sig på pressemødet ikke om forslaget om en våbenhvile på 30 dage.

Putin erklærede sidste uge en tre dage lang våbenhvile fra torsdag til lørdag. Fredag fejrede Rusland 80-året for sejren over Nazityskland i 1945. I Rusland kaldes krigen mod Nazityskland Den Store Fædrelandskrig.

Ukraine var ikke gået med til forslaget om den tre dage lange våbenhvile, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte et “forsøg på manipulation”.

Israel er ikke gået med til en aftale med Hamas om våbenhvile eller løsladelse af palæstinensiske fanger.

Landet har udelukkende forpligtet sig til en aftale om en “sikker korridor”, der skal gøre det muligt at frigive det israelsk-amerikanske gidsel ved navn Edan Alexander.

Det fastslår Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tidligt mandag morgen i en udtalelse, skriver Reuters.

Søndag oplyste et højtstående medlem af den militante bevægelse Hamas, at Hamas vil løslade Alexander.

Ifølge AFP lød det i en udtalelse fra Hamas, at han ville blive frigivet “som led i bestræbelserne på en våbenhvile”.

Også USA’s præsident, Donald Trump, har bekræftet, at Alexander vil “komme hjem”.

Præsidenten omtalte desuden den varslede løsladelse af ham som “en indsats, der skal sætte en stopper for denne brutale krig og bringe alle vende gidsler og jordiske rester tilbage til deres kære”.

Mæglere fra Qatar og Egypten har desuden sagt, at det er et skridt i den rigtige retning i forhold til drøftelserne om en våbenhvile i det krigshærgede område.

Et unavngivet Hamas-medlem sagde søndag til Reuters, at gidslet “snart” vil blive frigivet fra Gaza.

Til det israelske medie Times of Israel fortæller en kilde med kendskab til sagen, at Alexander sandsynligvis vil blive løsladt i løbet af eftermiddagen eller aftenen mandag.

Løsladelsen af Edan Alexander kan åbne døren for løsladelse af flere andre af de 59 gidsler, som stadig holdes fanget i Gaza, skriver Reuters.

Netanyahu understreger dog, at israelske styrker vil holde fast i militærets plan om en ny offensiv i Gaza.

– Forhandlingerne vil fortsætte under beskydning i forberedelserne til en intensivering af kampene, lyder det i mandagens udtalelse.

Blandt pårørende til gidslerne og i Israels befolkning lyder der klare opfordringer til regeringen om, at den bør lande en aftale, der sikrer løsladelse af de resterende gidsler.

Fra sit kabinet møder Netanyahu ifølge Reuters dog samtidig et pres for ikke at afslutte krigen.

I sidste uge annoncerede premierministeren en plan om at optrappe den militære indsats i Gaza. Netanyahu siger, at offensiven vil være en intensiv militæroperation med det formål at besejre Hamas.

Det tørre vejr fortsætter, og den kommende uge bliver lun med temperaturer op til 23 grader.

Det oplyser Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Der er lagt op til en solrig uge med minimalt med nedbør og skønne forårstemperaturer, siger Anja Bodholdt.

Ugen starter, som den mange steder sluttede, nemlig med masser af solskin, fortæller hun.

– Alt i alt bliver det en rigtig fin forårsdag. Temperaturen når op mellem 10 og 18 til 19 grader. På Sjælland vil man dog opleve perioder med lidt flere skyer. Det vil man også kunne i den nordlige del af Jylland i løbet af eftermiddagen.

Vinden kommer fra sydøst, og derfor vil der være køligere ved kysterne mod Østersøen og på Bornholm. Det er her, hvor det kan blive ned til 10 grader, mens Nordvestjylland kan få helt op til 18-19 grader, siger Anja Bodholdt.

– Tirsdag fortsætter i samme rille med tørvejr og godt med plads til solen. Det bliver lidt lunere end mandag med op mellem 15 og 20 grader.

– Der kommer til gengæld lidt mere vind. Den tiltager, så vi får en let til frisk vestlig vind, lyder det.

Fra midten af ugen begynder der at dukke lidt flere skyer op i de østlige egne. På Bornholm vil man også kunne opleve en enkelt byge – måske ugens eneste – mens det i resten af landet fortsætter med det tørre og solrige vejr.

Både onsdag og torsdag bliver lidt mere blæsende med en let til frisk nordlig vind, men onsdag bliver ugens varmeste dag med op til mellem 18 og 23 grader.

De seneste tre måneder har været usædvanligt nedbørsfattige.

– I den sydlige og østlige del af landet er tørkeindekset allerede oppe på høj risiko for tørke. Det er tidligt, at vi allerede ligger så højt. Men der er jo heller ikke kommet skyggen af nedbør i mands minde, siger Anja Bodholdt.

Det fortsætter, for ugen slutter også tørt og solrigt.

– Fredag får vi mellem 17 og 22 grader, og vinden vil være aftaget i forhold til onsdag og torsdag. Det ser rigtig flot ud for alle de elever, som ser frem til sidste skoledag rundt omkring i Danmark, siger Anja Bodholdt.

Har man lyst til et havdyp i løbet af ugen, skal man ikke være bange for koldt vand, understreger Anja Bodholdt.

– Havtemperaturerne er stadig til den kølige side. De ligger på 12 til 15 grader. Men hvis man ikke er alt for kuldskær, vil det sikkert kunne lade sig gøre, siger hun.

Indiens militære operation i den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir og Pakistan onsdag dræbte mere end 100 militante.

Det hævder generalløjtnant Rajiv Ghai, der leder Indiens militære operationer, på et pressemøde i Indiens hovedstad, New Delhi, søndag ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge Ghai var flere fremtrædende militante blandt de dræbte.

– Vi opnåede en total militær overraskelse, siger Ghai.

Indiens væbnede styrker ramte under missilangrebet, der blev indledt natten til onsdag, infrastruktur og træningsfaciliteter for militante oprørere ni steder, lyder det fra generalløjtnanten.

Ifølge generalløjtnanten skal gruppen Lashkar-e-Taiba, som FN betegner som en terrororganisation, have været blandt de ramte mål under angrebet. Gruppen har base i Pakistan.

Indien mener, at gruppen står bag flere angreb i Indien og regionen Kashmir.

Den pakistanske generalløjtnant Ahmad Sharif siger på et pressemøde samme dag, at det pakistanske militær i de efterfølgende dage angreb 26 indiske militæranlæg som modsvar på det indiske angreb onsdag. Det skriver AP.

Han tilføjer, at militæret havde lovet en reaktion på det indiske angreb, og at det nu har opfyldt sin forpligtelse overfor nationen.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir.

Forholdet mellem de to atommagter blev kraftigt forværret, efter 26 personer i april blev dræbt af skud i den indisk-kontrollerede del af Kashmir.

Efter flere dage med dødelige angreb mellem Indien og Pakistan nåede de to atombevæbnede rivaler lørdag frem til en aftale om en øjeblikkelig våbenhvile.

Den anspændte situation mellem de to atommagter har vakt bekymring blandt mange verdensledere.

Både USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den britiske udenrigsminister, David Lammy, opfordrede – efter en samtale sent søndag aften – Indien og Pakistan til at opretholde våbenhvilen og fortsætte kommunikationen.

49 hvide sydafrikanere er søndag aften gået om bord på et fly, der skal bringe dem til USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker under et initiativ, der blev iværksat af den amerikanske præsident, Donald Trump, i februar, og som giver sydafrikanerne status som flygtninge i USA.

Forinden er det blandt andet blevet undersøgt, om passagererne er part i en verserende straffesag i Sydafrika.

Sydafrikanerne flyver i første omgang til en lufthavn nær Washington D.C. Herefter flyver de videre til den amerikanske delstat Texas, siger Collen Msibi, der talsperson for det sydafrikanske transportministerium.

I sidste uge oplyste personer med kendskab til planerne til Reuters, at det var planen, at den første gruppe af hvide sydamerikanere skulle bringes til USA i denne uge.

Donald Trump har flere gange beskyldt en sydafrikansk lov for at fratage hvide bønder deres jord i landet. I marts sagde han, at landmændene og deres familier var velkomne i USA, hvis de følte, at det var nødvendigt at flygte fra Sydafrika.

Præsidentens beslutning om at tilbyde de hvide bønder asyl i USA har delt vandene i både USA og Sydafrika.

I USA kommer tilbuddet om asyl til hvide sydafrikanere, samtidig med at præsidentens administration er gået i gang med at deportere en lang række migranter fra blandt andet sydamerikanske lande.

De sydafrikanske myndigheder har mødt tildelingen af flygtningestatus til hvide sydafrikanere med en blanding af bekymring og latterliggørelse.

Myndighederne har sagt, at Trumps administration blander sig i et indenrigspolitisk spørgsmål, som den ikke forstår.

Forholdet mellem USA og Sydafrika er i øjeblikket anstrengt.

I februar satte Donald Trump udviklingsstøtte til landet på pause. Det skete netop med beskyldningen om, at hvide bønder i landet får frataget deres jord.

Måneden efter besluttede USA så at smide den sydafrikanske ambassadør ud af landet.

Det skete, efter at ambassadøren – ifølge det højreorienterede medie Breitbart – havde givet udtryk for, at Trumps politik havde rødder i en overbevisning om, at hvide mennesker er overlegne.

Spørgsmålet om hvide landmænds jordbesiddelser har været et tema i sydafrikansk politik længe.

I dag – mere end 30 år efter afskaffelsen af apartheid – er det fortsat hvide bønder, der ejer størstedelen af landbrugsjorden i Sydafrika.

Den cyberkriminelle gruppe Lockbit ser ud til selv at være blevet hacket.

Det viste et indlæg onsdag på en af gruppens hjemmesider ifølge nyhedsbureauet Reuters og sikkerhedsanalytikere, der følger med i gruppens aktivitet.

Onsdag blev en af Lockbits sider på det mørke net – også kaldet “the dark web” – erstattet med en besked med ordene:

– Lad være med at begå kriminalitet. Kriminalitet er skidt. Xoxo (kys og kram, red.) fra Prag.

I samme besked var et link til, hvad der så ud til at være et midlertidigt datalager med lækkede data.

Lockbit udbyder ransomware som en tjeneste. Det er et computerprogram, som en hacker installerer på en fremmed computerenhed, så ejeren ikke kan få adgang til sine data.

Gruppen arbejder ved at afkræve ejerne løsesummer, hvis de vil have adgang til deres data igen.

Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere dataene, men flere sikkerhedsanalytikere, som nyhedsbureauet har talt med, har sagt, at det virkede autentisk.

– Det er ægte, sagde Jon Dimaggio, der er chefsikkerhedsstrateg hos cybersikkerhedsfirmaet Analyst1.

Chistiaan Beek, der er leder i cybersikkerhedsfirmaet Rapid7 sagde til Reuters, at han er enig i, at angrebet “ser virkelig autentisk ud”. Han bemærkede særligt, at datalækket viste, hvordan Lockbits hackere snyder selv for beskedne beløber fra små virksomheder.

– De angriber alle, sagde han.

Reuters kunne umiddelbart ikke få kontakt til Lockbit eller finde ud af, hvem der tilsyneladende havde lækket gruppens data.

Nogle dark web-sider med tilknytning til Lockbit så ud til at være ude af drift torsdag og viste en note, der sagde, at de ville “komme op at køre igen snart”. Der er uklart, om siderne er oppe at køre igen.

Lockbit er en af verdens mest produktive cyberafpresningsbander.

Dimaggio har engang kaldt den for “ransomware-gruppernes Walmart” og henviser til den amerikanske detailvirksomhed.

Gruppen har overlevet flere tidligere angreb. Sidste år gik britiske og amerikanske myndigheder sammen om at beslaglægge dele af gruppens infrastruktur. Et par dage senere meddelte gruppen, at den var tilbage online og skrev på sin side, at “jeg kan ikke stoppes”.

Dimaggio mener, at denne uges hackerangreb var “pinligt” for gruppen.

– Jeg tror, det vil skade dem og bremse dem, sagde han til Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, vil mandag underskrive et dekret, der ifølge ham vil sænke prisen på lægemidler med 30 til 80 procent i USA.

Det skriver han natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump vil USA i fremtiden betale samme priser for lægemidler, som det land, der indkøber hvert enkelt lægemiddel til den laveste pris.

– Vores land vil endelig blive behandlet retfærdigt, og borgernes sundhedsudgifter vil blive reduceret med beløb, man ikke før kunne have forestillet sig, skriver han.

Donald Trump vil underskrive dekretet mandag eftermiddag klokken 15.00 dansk tid.

– Priserne på receptpligtig medicin og lægemidler vil næsten øjeblikkeligt blive reduceret med 30 til 80 procent. For at udligne (prisreduktionen, red.) vil priserne stige i resten af verden, skriver præsidenten.

Mandag er Trump igen ved tasterne på Truth Social. Her lyder det, at medicinpriserne ifølge præsidenten vil blive beskåret med 59 procent.

Han uddyber fortsat ikke, hvordan det skal ske.

Flere medier har dog i de seneste dage talt med embedsmænd, der har udlagt præsidentens planer for, hvordan priserne skal reduceres.

Tre personer med kendskab til dekretet fortalte i sidste uge til mediet Politico, at dekretet vil forsøge at binde det beløb, som USA betaler for medicin, til lavere priser i udlandet.

Dekretet vil pålægge medarbejdere ved de amerikanske sundhedsmyndigheder at indføre prismodellen på de lægemidler, der er dækket af den offentlige sundhedsforsikring Medicare, skriver Politico.

Priserne på receptpligtig medicin er i USA markant højere end i andre lande.

Ifølge tænketanken Rand Corporation koster nogle typer medicin i USA op til ti gange mere end i andre lande, der har samme niveau af velstand som USA.

Under Trumps første periode som præsident forsøgte han at gennemføre et lignende tiltag. Det blev dengang stoppet af en føderal dommer efter et søgsmål fra lægemiddelindustrien, skriver NBC.

Flere danske lægemiddelproducenter har en stor omsætning på det amerikanske marked. Det gælder blandt andet Novo Nordisk, der står bag lægemidlerne Wegovy og Ozempic.

Begge præparater indeholder semaglutid, som hæmmer appetitten. Lægemidlerne udskrives til patienter med sukkersyge eller som hjælp til vægttab.

Omkring 2,3 millioner Medicare-patienter fik sidste år et Novo-middel med semaglutid.

Derfor kan sådan et tiltag potentielt få konsekvenser for både Novo Nordisk og andre danske selskaber, som sælger deres medicinalprodukter i USA, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

På samme tid mener han dog, at Trumps melding er for ukonkret til, at man kan sige noget om, hvor regningen ender.

– USA har et meget komplekst sundhedssystem med mange led i værdikæden, så vi skal se, hvordan han har tænkt sig, at det i praksis kommer til at fungere, lyder det.