Seneste nyheder

I snart seks år har Rigshospitalet kæmpet med et udbrud af den antibiotikaresistente bakterie MRSA på hospitalets neonatalafdeling.

Det fremgår af en orientering til politikerne i Region Hovedstaden, skriver Berlingske.

I alt har 68 børn på afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn fået påvist bakterien i forbindelse med deres indlæggelse siden december 2019.

Udbruddet er flere gange konstateret stoppet på Rigshospitalet, før det er blusset op igen, fremgår det af orienteringen, som Ritzau også er i besiddelse af.

– Det må på baggrund af enkelte nye smittetilfælde de seneste måneder konstateres, at det endnu ikke er lykkes at stoppe udbruddet, lyder det i orienteringen, der er sendt til politikerne 8. april.

De fleste af børnene er det, man kalder “bærere” af bakterien og har ikke haft symptomer. Men i alt ti børn har under indlæggelsen fået MRSA i blodet – hvilket er en blodforgiftning – eller fået påvist bakterien i et sår.

For to af de børn har smitten forstyrret udviklingen af en knogle. Det ene barn risikerer varige mén efter smitten.

Den danske medicinalbranche indkaldes til et møde i Erhvervsministeriet inden for den nærmeste fremtid efter de seneste meldinger fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser Erhvervsministeriet til Ritzau. Det er endnu uvist, hvornår et givent møde vil finde sted.

Det sker, efter et pressemøde mandag eftermiddag dansk tid hvor Trump underskrev et dekret om medicinalpriser.

Helt konkret skal dekretet “bringe priserne, som amerikanerne betaler for receptpligtig medicin, på linje med dem, som andre lande betaler”.

Trump nævnte direkte præparatet Ozempic, som danske Novo Nordisk står bag.

Han langede ud efter Ozempic, som ifølge præsidenten koster op mod ti gange så meget i USA, hvor efter han sagde “fjolser”.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at de seneste meldinger fra den amerikanske præsident skaber usikkerhed. Det siger han mandag aften til DR.

– Derfor tager vi nu initiativ til at kalde branchen ind til Erhvervsministeriet for at finde ud af, hvad der er op og ned i det, som den amerikanske præsident har sagt, og hvad konsekvenserne af det er, siger han til mediet.

Danske Novo Nordisk reagerede selv på meldinger fra Trump mandag sen eftermiddag. Her lød det, at medicinalgiganten – ligesom Trump – mener, at amerikanerne har brug for adgang til medicin til bedre priser.

– Vi vil fortsætte med at engagere os med beslutningstagere for at udvikle og implementere mere effektive løsninger. Vi ser frem til at lære mere om de tiltag, der blev diskuteret af administrationen i dag, og hvordan de vil fungere inden for det nuværende amerikanske sundhedssystem, lød det fra Novo.

Det er ikke første gang, at dele af dansk erhvervsliv er blevet indkaldt til orientering i ministeriet efter meldinger fra Trump.

Det skete så sent som i begyndelsen af april. Orienteringen omhandlede den massive usikkerhed, som opstod i kølvandet på Trumps toldmeldinger.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ser gerne at USA’s præsident, Donald Trump, deltager i våbenhvileforhandlinger i Tyrkiet torsdag.

Det skriver han i et opslag på X mandag.

– Alle os i Ukraine vil sætte pris på, hvis præsident Trump kunne være der med os, skriver Zelenskyj.

Meldingen fra Ukraines præsident kommer efter Trump tidligere på dagen under et pressemøde sagde, at han overvejer at flyve til Tyrkiet for at deltage i mødet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, foreslog natten til søndag under et pressemøde, at der skal være direkte samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Her sagde han, at samtalerne kan begynde torsdag i Istanbul i Tyrkiet.

I opslaget fra Ukraines præsident på X, bekræfter Zelenskyj endnu en gang, at han vil være til stedet i Tyrkiet og vente på Putin.

– Jeg håber, at russerne ikke undgår mødet, skriver han.

Mødet er endnu ikke blevet bekræftet af Rusland.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger ifølge Reuters mandag aften, at landet “med glæde” vil være vært for mødet mellem statslederne.

Han kalder de nuværende meldinger om et muligt møde for et “åbent vindue af muligheder”.

– Jeg håber, at de nye mulighed ikke vil blive spildt, siger Erdogan ifølge nyhedsmediet.

Den tyrkiske præsident tilføjer desuden, at han mandag har talt i telefon med Zelenskyj.

Meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, om en mulig amerikansk deltagelse i Tyrkiet-mødet, kom kun kort tid før præsident fløj afsted mod Saudi-Arabien.

Præsidents afgang mod Saudi-Arabien mandag er begyndelsen på en tur i Mellemøsten for Trump.

Her vil han foruden Saudi-Arabien besøge Qatar og De Forenede Arabiske Emirater

Turens er Trumps første udlandsrejse som præsident, bortset fra besøget i Vatikanet til begravelsen af pave Frans.

Hamas’ militære fløj bekræfter ifølge Reuters mandag, at det israelsk-amerikanske gidsel Edan Alexander er blevet frigivet.

Israels militær bekræfter ifølge nyhedsmediet at have modtaget gidslet.

Med frigivelsen mener Hamas, at der åbnes for en mulig tilbagevenden til våbenhvile-forhandlinger.

Hamas udtaler ifølge Reuters, at gruppen er klar til “at blive involveret i forhandlinger om at nå en omfattende og bæredygtigt våbenhvileaftale”.

Frigivelsen af Alexander er ifølge Hamas sket efter samtaler med den amerikanske administration, skriver AFP.

Tidligt mandag morgen understregede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at landet ikke er gået med til en aftale med Hamas om våbenhvile eller løsladelse af palæstinensiske fanger.

Ifølge premierministeren forpligtede Israel sig med frigivelsen af gidslet udelukkende til en aftale om en “sikker korridor”, der skulle gøre det muligt at udlevere Edan Alexander.

251 personer blev taget som gidsler i oktober 2023, da Israel blev angrebet af Hamas’ militante bevægelse.

Der er siden krigens start blevet frigivet eller befriet en del israelske gidsler. Andre gidsler er meldt dræbt.

Den 19. januar trådte en våbenhvile i kraft. Den skulle løbe i tre faser. Første fase udløb den 1. marts, og inden da blev der frigivet 33 gidsler og omkring 1800 palæstinensiske fanger.

Men våbenhvilens anden fase blev aldrig en realitet, og Israel genoptog angreb mod Gaza 17. marts.

Med dagens løsladelse er der ifølge BBC 58 gidsler, der stadig i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tidligere på ugen, at der er 21 levende gidsler tilbage i Gazastriben. Det er færre, end hvad Israels militær senest har oplyst.

Siden marts har Israel ligeledes fastholdt en blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind i Gaza.

Novo Nordisk mener – ligesom USA’s præsident, Donald Trump – at amerikanerne har brug for adgang til medicin til bedre priser.

Sådan lyder det fra medicinalgiganten i et skriftligt svar til Ritzau mandag eftermiddag, efter at Trump har underskrevet et dekret om medicinalpriser.

– Vi vil fortsætte med at engagere os med beslutningstagere for at udvikle og implementere mere effektive løsninger. Vi ser frem til at lære mere om de tiltag, der blev diskuteret af administrationen i dag, og hvordan de vil fungere inden for det nuværende amerikanske sundhedssystem, lyder det fra Novo.

Helt konkret skal dekretet “bringe priserne, som amerikanerne betaler for receptpligtig medicin, på linje med dem, som andre lande betaler”.

På et pressemøde mandag eftermiddag dansk tid i forbindelse med underskrivelsen af dekretet lød det fra Trump, at priserne på medicin i USA kan blive reduceret med mellem 59 og 80 procent og helt op til 90 procent.

Trump nævnte direkte præparatet Ozempic, som Novo Nordisk står bag.

Han langede ud efter Ozempic, som ifølge præsidenten koster op mod ti gange så meget i USA.

Af dekretet fremgår det, at der vil blive “etableret en mekanisme”, så man kan købe medicin uden om mellemmænd.

I USA fungerer det sådan, at såkaldte pharmacy benefit managers (PBM) står for indkøb af medicin til en lang række sundhedsforsikringer.

De kræver i den forbindelse store rabatter af medicinalvirksomhederne for at inkludere deres medicin i disse ordninger.

Da nogle af disse mellemmandsselskaber er ejet af sundhedsforsikringerne selv, havner en stor del af de op mod 75 procent rabat, som de forhandler sig frem til, andre steder end i patienternes lommer.

Netop det system pegede Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, på ved en høring i USA i efteråret 2024.

Her skulle han forklare, hvorfor den danske medicinalgigants amerikanske listepriser er så høje.

– Mens de rabatter, som vi betaler til PBM’erne og sundhedsforsikringerne som en procentdel af omsætningen, er steget dramatisk hen over de seneste 10 år, har det ikke resulteret i en tilsvarende reduktion af den pris, som patienterne betaler på apoteket, stod der i et skriftligt indlæg.

Indlægget havde Novo Nordisk sendt til den komité i Senatet, som stod bag høringen.

En motorcyklist er mandag eftermiddag afgået ved døden i en soloulykke nær Nørre Snede i Midtjylland.

Ulykken skete på Rørbækvej ud for nummer 36. Den afdøde er en 64-årig mand.

– Han kørte frontalt ind i et træ på motorcykel, fortæller vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på landevejen klokken 16.05. En lægebil, ambulance og helikopter blev tilkaldt for at forsøge at redde mandens liv. Manden endte dog med at blive erklæret død på stedet.

De pårørende er underrettet.

Lidt over en time efter ulykken, fortæller politiet, at det fortsat er på stedet.

– Vi vil være til stede derude i et stykke tid endnu, fordi vi skal have undersøgt stedet med en bilinspektør, siger Simon Stage.

Bilinspektøren skal være med til at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Mandag eftermiddag er det uvist, hvorfor manden påkørte træet.

Priserne på medicin i USA kan blive reduceret med mellem 59 og 80 procent og helt op til 90 procent.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde mandag eftermiddag dansk tid.

Her har Trump underskrevet et dekret, der skal “bringe priserne, som amerikanere betaler for receptpligtig medicin, på linje med dem, som andre lande betaler”.

Tidligere mandag skrev han på sin sociale platform, Truth Social, at dekretet skal sænke prisen på lægemidler med 30 til 80 procent i USA.

Senere skrev han, at priserne skulle skæres med 59 procent.

På pressemødet lyder det altså, at det kan være helt op til 90 procent.

Trump nævnte direkte præparatet Ozempic, som danske Novo Nordisk står bag.

Han langede ud efter Ozempic, som ifølge præsidenten koster op mod ti gange så meget i USA.

Trump var blandt andet flankeret af sin sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., samt hjertekirurg, forfatter og tv-vært Mehmet Oz. Oz har også ansvar for de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid.

Oz siger på pressemødet, at regeringen vil tage kontakt til medicinalvirksomheder i løbet af de næste 30 dage for at “kommunikere prismål”.

Kort tid inden pressemødet sagde embedsmænd fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det er “rimeligt at forvente”, at GLP-medicin bliver et “fokus”.

Flere populære lægemidler baserer sig på stoffer, som efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1. Det stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Novo Nordisks populære vægttabsmiddel Wegovy og diabetesmiddel Ozempic er begge såkaldte GLP-1-analoger.

Det samme er Novos konkurrent Eli Lillys lægemidler Mounjaro og Zepbound.

Af dekretet fremgår det, at der vil blive “etableret en mekanisme”, så man kan købe medicin uden om mellemmænd.

I USA fungerer det sådan, at såkaldte pharmacy benefit managers (PBM) står for indkøb af medicin til en lang række sundhedsforsikringer.

De kræver i den forbindelse store rabatter af medicinalvirksomhederne for at inkludere deres medicin i disse ordninger.

Da nogle af disse mellemmandsselskaber er ejet af sundhedsforsikringerne selv, havner en stor del af de op mod 75 procent rabat, som de forhandler sig frem til, andre steder end i patienternes lommer.

Netop det system pegede Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, på ved en høring i USA i efteråret 2024.

Her skulle han forklare, hvorfor den danske medicinalgigants amerikanske listepriser er så høje.

– Mens de rabatter, som vi betaler til PBM’erne og sundhedsforsikringerne som en procentdel af omsætningen, er steget dramatisk hen over de seneste 10 år, har det ikke resulteret i en tilsvarende reduktion af den pris, som patienterne betaler på apoteket, stod der i et skriftligt indlæg.

Indlægget havde Novo Nordisk sendt til den komité i Senatet, som stod bag høringen.

Den filippinske ekspræsident, Rodrigo Duterte, har ifølge en foreløbig optælling vundet en borgmestervalgkamp i byen Davao i Filippinerne.

Det har han, på trods af at han siden marts har været i Den Internationale Straffedomstol, ICC’s, varetægt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med over 60 procent af stemmerne optalt har Duterte opbygget en solid føring med 405.000 af stemmerne.

Hans nærmeste konkurrent har fået 49.000 stemmer. Det viser en opgørelse fra valgkommissionen ifølge lokalmedier, skriver AFP.

Det er uklart, hvilken rolle den filippinske ekspræsident vil kunne spille som borgmester for byen, der har knap 1,8 millioner indbyggere, når han samtidig sidder fængslet i Europa.

Duterte blev anholdt 11. marts, da han landede i hovedstaden Manila efter en tur til Hongkong.

Herefter blev han sendt til Haag i Holland, hvor ICC har dets hovedsæde.

Domstolen har sigtet Duterte for forbrydelser mod menneskeheden begået mellem den 1. november 2011 og 16. marts 2019 i Filippinerne, skrev Reuters.

Den 79-årige ekspræsident er ifølge ICC ansvarlig for drab begået af blandt andet politifolk i forbindelse med hans indsatser mod handel med stoffer.

Menneskerettighedsgrupper har estimeret, at flere tusinde er blevet dræbt under Dutertes tid af politiet og af civile, som udøvede selvtægt.

I mange tilfælde var der tale om fattige mænd, hvor der ikke var håndfaste beviser på, at de var indblandet i handel med narkotika.

Duterte sad som præsident mellem 2016 og 2022. Han har udtalt, at han er klar til at påtage sig ansvar.

– Jeg er den, som ledede vores retshåndhævelse og militær. Jeg sagde, at jeg ville beskytte jer, og jeg vil være ansvarlig for alt det her.

– Jeg har fortalt til politiet og militæret, at det var mit arbejde, og jeg er ansvarlig, har ekspræsidenten sagt i en video delt på Facebook ifølge AFP

En vognmand, der er dømt for at læsse tonsvis af kartofler af på motorvejen, anker dommen fra Retten i Svendborg til Østre Landsret.

Det oplyser han mandag eftermiddag til Ritzau.

– Vi er noget forundrede, siger René Spang Jørgensen om resultatet i byretten. Her står på bundlinjen, at han idømmes fængsel i et år og ni måneder.

– Vi har slet ikke haft den tanke, at folk ville køre igennem, siger han om situationen med kartofler på kørebanen dels på Sønderjyske Motorvej og dels på Storebæltsbroen 1. juni 2023.

Derfor har han ikke bevidst udsat andre for fare, og især derfor skal dommen ankes, lyder det fra den 59-årige mand fra Dørken nær Give.

Byretten har dømt ham og de tre andre involverede for vanvidskørsel og for på hensynsløs måde at have udsat andre trafikanter for fare. Dertil kommer flere andre lovovertrædelser, heriblandt hærværk.

I det store hele har byretten fulgt påstanden fra anklagemyndigheden.

Her udtaler anklager Frederik Hald, at afgørelsen sender et signal om alvoren af den slags aktioner.

Også en af de øvrige tre dømte vil anke. Det oplyser advokat Charlotte Kjærgaard, der forsvarer en 56-årig mand, som er blevet idømt fængsel i et år og tre måneder.

Det er uvist, hvornår Østre Landsret kan tage fat i sagen. Landsretten er belastet af meget lange ventetider.

To mænd valgte mandag at tilstå, da de i Retten i Randers stod over for en dommer i en sag om salg af piller og hård narko.

Mændene indrømmede begge at have spillet en rolle i et netværk, der har solgt hård narko og opioider, der er smertestillende piller.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har efterforsket sagen.

31-årige Nicklas Jean Jørgensen og 46-årige Morten Elgaard Flintholm er begge fra Odense. Retten i Randers har udmålt straffe på henholdsvis fem og fire års fængsel.

Nicklas Jean Jørgensen tilstod, at han 4. marts overdrog ulovlige stoffer til den 46-årige, heriblandt 1460 gram ketamin, 538 gram MDMA og 110 ampuller med hasholie.

Han overdrog også 180.050 kroner og 585 euro, der stammede fra salg af euforiserende stoffer.

Morten Elgaard Flintholm tilstod modtagelsen og besiddelsen af narkotikaen og pengene.

Den 31-årige tilstod også, at han i januar og februar overdrog mindre mængder hård narkotika, heriblandt amfetamin og ketamin, og 542 opioid-piller af typen oxycontin. Stofferne sendte han i samlet 22 postforsendelser til forskellige personer i Danmark og i udlandet.

– De dømte har lukreret på at sælge illegale opioider, og det ser vi på med stor alvor i politi og anklagemyndighed, siger senioranklager Bjørn Fogh Sørensen i pressemeddelelsen:

– Jeg er derfor godt tilfreds med, at de dømte – selv om de har haft en mindre rolle i det netværk, de har været en del af – har fået udmålt fængselsstraffe, der understreger denne alvor samtidig med, at der er taget højde for, at de to gerningsmænd har valgt at tilstå.

Dommen er faldet, præcist to måneder efter at mændene blev anholdt under en aktion 12. marts. I alt blev syv personer anholdt.

Under aktionen blev der beslaglagt et større parti opioider. En mindre del af pillerne blev fundet i den 31-åriges hjem.

Morten Elgaard Flintholm modtog dommen, mens Nicklas Jean Jørgensen overvejer, om han vil anke til landsretten.

Den italienske trænerikon Carlo Ancelotti forlader posten som cheftræner i Real Madrid og bliver landstræner i Brasilien.

Det meddeler det brasilianske fodboldforbund, CBF, på sin hjemmeside mandag.

Af to omgange har 65-årige Ancelotti stået i spidsen for Real Madrid i 350 kampe, og det er blandt andet blevet til to spanske mesterskaber og tre Champions League-titler.

Efter 3-4-nederlaget til FC Barcelona søndag ser denne sæson til gengæld ud til at ende helt uden trofæer.

Derfor er bruddet mellem Ancelotti og Real Madrid heller ikke helt så overraskende. Forbindelsen til Brasilien har angiveligt været der længe, og timingen er altså nu den rette.

Nyheden kommer samme dag, som en stribe spanske medier har meldt Bayer Leverkusens succestræner Xabi Alonso klar i Real Madrid på en treårig kontrakt.

Den fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard bliver fra juni permanent forsvarschef, efter at den tidligere chef blev hjemsendt for over et år siden.

Han overtager stillingen som forsvarschef fra Flemming Lentfer, som er blevet enig med Forsvarsministeriet om, at han nu fratræder sin stilling. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Den historisk store oprustning af Danmark bliver en af de største opgaver i lyset af Ruslands krig mod Ukraine.

– Jeg har været meget imponeret over hans indsats og hans måde at gribe opgaven an på. Vi står midt i en historisk opbygning af Forsvaret. Det stiller store krav til vores organisation og til den militærfaglige rådgivning, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Den hjemsendte forsvarschef Flemming Lentfer har tidligere truet med at sagsøge Forsvarsministeriet for usaglig fyring ifølge brev, som Ritzau har set.

Men nu er der tilsyneladende indgået en aftale i stedet.

I brevet stod der, at Lentfer bestred, at der skulle være “blot skyggen” af saglige grunde til at tage disciplinære skridt over for ham.

Forsvarsministeren vurderede i foråret 2024, at der var behov for en ny person på posten som forsvarschef, hvorfor Lentfer blev hjemsendt.

Det skete blandt andet efter en sag, hvor fregatten “Iver Huitfeldt” havde oplevet systemsvigt og defekt ammunition, da fregatten blev angrebet i Det Røde Hav i marts 2024.

Det var dog ikke kun på baggrund af den sag, at Flemming Lentfer var blevet hjemsendt, lød det fra ministeren. Det var et helhedsbillede, der havde gjort udslaget.

– Det er ud fra en samlet vurdering, at vi skal have en ny forsvarschef, sagde Troels Lund Poulsen.

Der var også uenighed mellem forsvarschefens ønsker til materiel til Forsvaret på den ene side og regeringstoppen samt forsvarsalliancen Natos ønsker på den anden.

Desuden har Troels Lund Poulsen tidligere italesat, at politikerne i for sjælden grad blev oplyst om møgsagerne i Forsvaret. Det skulle der gøres op med, lød det nogle uger før hjemsendelsen.

I stedet gik den midlertidige post til Michael Hyldgaard, der tidligere har været chef for Jægerkorpset.

Forsvarsministeriet har ikke yderligere kommentarer til Flemming Lentfers fratrædelsesaftale, fremgår det af pressemeddelelsen.

Flemming Lentfers advokat og fagforening ønsker heller ikke at kommentere sagen, da det er en personalesag.

Tidligere præsident i Taiwan Tsai Ing-wen er tirsdag på besøg i Danmark, hvor hun blandt andet lægger vejen forbi Christiansborg.

Hun skal på rundvisning og spise frokost med medlemmer af Danske Parlamentarikeres Taiwan-forening, der er en venskabsforening bestående af medlemmer af Folketinget.

Det fortæller foreningens formand, Pia Kjærsgaard (DF), der er vært for det uofficielle besøg, som også Berlingske tidligere har beskrevet.

Foruden besøget på Christiansborg skal Tsai Ing-wen også deltage i demokratitopmødet Copenhagen Democracy Summit, der afholdes af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Ifølge Berlingske er det første gang, at en tidligere præsident i Taiwan besøger Danmark.

Danmark fører en såkaldt ét-Kinapolitik og anerkender derfor ikke Taiwan som selvstændig nation. Derfor har Danmark heller ingen diplomatiske forbindelser med Taiwan.

Taiwan-foreningen på Christiansborg blev stiftet i 2016 med det formål at styrke kontakten mellem Danmark og Taiwan økonomisk og kulturelt.

Kina har gennem længere tid fastholdt et militært pres på Taiwan, som kineserne betragter som en del af kinesisk territorie.

Omvendt betragter Taiwan sig selv som en selvstændig stat. Øen har sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.

Kina har heller ikke reageret positivt på, at Tsai Ing-wen kommer til Danmark.

Torsdag i sidste uge sendte den kinesiske ambassade i Danmark en udtalelse til Berlingske om ekspræsidentens besøg, hvori Danmark opfordres til at “stoppe med at give rum” til støtter af Taiwan.

Pia Kjærsgaard gætter også på, at Kina ser besøget som en provokation.

– Det vil de da nok føle, men det skal der ikke så meget til, før de føler. De er da garanteret rasende, men det er de altid. Det kan vi bare trække på skuldrene over.

Hun mener ikke, at Taiwan-foreningen kan være med til at skade Danmarks diplomatiske forhold til Kina.

– Det mener jeg overhovedet ikke, vi kan. Det må Kina simpelthen finde sig i naturligvis. Og vi skal ikke finde os i hvad som helst fra Kinas side. Det er et helt stilfærdigt besøg fra en kvinde, der har været præsident, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i sidste uge til Berlingske, at han “hverken kan eller vil blande sig i, hvilke udenlandske gæster private danskere inviterer hertil”.

Tsai Ing-wen var præsident i Taiwan fra 2016 til 2024.

Ifølge Pia Kjærsgaard har der været stor vækst i antallet af medlemmer af Taiwan-foreningen i Folketinget. Der er nu 34 folketingspolitikere, der er medlem, hvoraf omkring 12 deltager i frokosten med Tsai Ing-wen tirsdag.

Kjærsgaard tilskriver blandt andet Kinas samarbejde med Rusland som en af grundene til, at flere engagerer sig i støtten til Taiwan.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det er verdenssituationen – specielt med Kina, der bliver en mere og mere magtfuld og skræmmende nation.

I efteråret var en dansk delegation fra Taiwan-foreningen på besøg i Taiwan. Den bestod af Kjærsgaard, Mikkel Bjørn (DF), Steffen Larsen (LA) og Kim Aas (S).

Ti mænd med tilknytning til rockergruppen Bandidos skal forblive bag tremmer i hvert fald et par uger endnu.

Mandag har en dommer i Retten i Glostrup forlænget varetægtsfængslingen af mændene frem til 27. maj. Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

De ti mænd blev anholdt 1. april og sigtet for at videreføre Bandidos trods et foreløbigt forbud. Ifølge NSK er flere af dem “ledende medlemmer”.

I slutningen af april rejste anklagemyndigheden tiltale i sagen.

NSK mener, at mændene har mødtes den første tirsdag i hver måned. Møderne skal være fundet sted på en café i Ishøj vest for København og på en kro i Sejet i Østjylland.

Der er rejst tiltale for fire møder, fremgår det af sagens anklageskrift. De blev afholdt i januar, februar, marts og april. Mændene er tiltalt for at have deltaget i et eller flere møder.

Ifølge anklageskriftet foregik møderne enten i et særskilt selskabslokale eller uden for almindelig åbningstid.

Anklagemyndigheden har også rejst tiltale for et møde, som angiveligt blev planlagt til 6. maj. Mændene blev dog alle anholdt, da de afholdt mødet 1. april, og de har siden været varetægtsfængslet.

De nægter sig alle skyldige.

Forbuddet mod at videreføre Bandidos blev nedlagt 22. maj 2024. Det gælder, indtil retten i en særskilt retssag har taget stilling til, om Bandidos må eksistere.

Alle ti mænd er beskyttet af et navneforbud, der forhindrer omtale, som kan identificere dem.

Retten har endnu ikke fastsat datoer for retssagen. Men når sagen kommer for, ventes anklagemyndigheden at kræve mændene idømt et års fængsel.

Det er langt højere end udgangspunktet, som lyder på fængsel i 40 dage.

På et retsmøde i april om varetægtsfængsling begrundede anklagerfuldmægtig Tobias Baadsgaard det høje krav med, at der er tale om “kerneområdet i foreningsdriften”.

På møderne skal der blandt andet være diskuteret udelukkelse af afdelinger og optagelse af nye medlemmer.

Hvis man ejer landbrugsmaskiner, vil man gøre klogt i at tyverisikre sit udstyr så godt som muligt.

I særdeleshed hvis det har GPS.

På få dage har politiet i Midt- og Vestjylland modtaget anmeldelser fra tre forskellige adresser i Lemvig Kommune om tyveri af GPS-udstyr til landbrugsmaskiner, som ukendte gerningsmænd formåede at slippe af sted med.

Politiet vurderer, at det stjålne udstyr har en samlet værdi på knap 900.000 kroner.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi mandag på sin hjemmeside.

Det er i særdeleshed en antenne på traktoren, der sender et GPS-signal til en skærm i kabinen, som er i høj kurs hos tyvene.

– Det system gør arbejdet på markerne meget mere effektivt, da det gør det lettere at holde sin bane.

– Det er et meget værdifuldt og kostbart redskab, og det er derfor, det her udstyr er så eftertragtet, siger politikommissær Torben Ladefoged fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har indledt en efterforskning af tyverierne og opfordrer andre med lignende udstyr til at gøre, hvad de kan for at sikre det mod tyveri.

– Prisen har selvfølgelig meget at sige, for der er gode muligheder for hurtigt at omsætte udstyret til kontanter på illegale markeder. I og med det er forholdsvis let tilgængeligt mange steder, er der øget risiko for tyveri, siger Torben Ladefoged.

– Vi gør, hvad vi kan for at efterforske og få dømt gerningsmændene. Det ændrer ikke på, at det er noget dyrt grej, som skal erstattes, og det er surt for ejeren, hver gang det sker. Derfor opfordrer vi til at følge vores råd, siger han.

Politiet har udsendt en række råd til ejere af GPS-udstyret.

De indebærer blandt andet at sætte alarmer på maskiner og bygninger, at etablere videoovervågning, hvis maskinerne står på egen grund, samt at afmærke udvendigt på udstyret, at enheden er monteret og sikret med sporingsudstyr.

De resterende råd kan læses på politiets hjemmeside.

De fem regioner i Danmark gør det samlet set utilfredsstillende, når det handler om at sikre en kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.

Det skriver Statsrevisorerne på sin hjemmeside, efter at Rigsrevisionen har undersøgt forholdene på området i årene 2019 til og med 2023.

– Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialiseret lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge dele for næsten fem år siden, fremgår det i beretningen på hjemmesiden.

– Regionerne lever som helhed ikke op til målet om, at 90 procent af patienterne venter højst ti dage på at komme i behandling. På landsplan var det 79 procent af patienterne, der i 2023 kom i behandling inden for ti dage, står der i beretningen fra Statsrevisorerne.

Region Midtjylland ligger som den eneste region over målet med behandling af 92 procent af de henviste patienter inden for ti dage.

I Region Hovedstaden og Region Sjælland er det kun henholdsvis 65 procent og 72 procent af de henviste patienter, der starter behandling inden for ti dage.

I forhold til målet, om at 80 procent af de henviste patienter skal behandles, inden de bliver for syge eller dør, så lever regionerne overordnet set op til det mål.

Det dækker imidlertid over, at der er store forskelle mellem regionerne.

Mens Region Nordjylland behandlede 91 procent af de henviste patienter i 2023, så behandlede Region Sjælland kun 73 procent af de henviste patienter, inden de blev for syge eller døde.

Disse patienter har ofte store smerter, hvilket gør det endnu vigtigere at give dem hurtig hjælp.

I 2023 startede omkring 7600 danskere i specialiseret lindring, som oftest foregår på et hospital eller et hospice, men den kan også foregå i hjemmet.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

Den kurdiske gruppe PKK, som i årtier har stået i spidsen for et oprør i Tyrkiet, har besluttet at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp.

Det rapporterer flere prokurdiske nyhedsbureauer mandag.

– Den 12. PKK-kongres har besluttet at opløse PKK’s organisatoriske struktur og stoppe fremgangsmåden med væbnet konflikt, lyder det i en meddelelse fra PPK ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at den væbnede kurdiske gruppe sidste uge holdt kongres.

Den fængslede grundlægger af PKK, Abdullah Öcalan, opfordrede i februar til, at gruppen skulle lægge våbnene. Öcalan, der har været fængslet siden 1999, ønskede også, at gruppen skulle opløses.

PKK forklarer beslutningen med, at det har “fuldført sin historiske mission” og er kommet til et punkt, hvor det kan nå sine mål med “demokratiske” midler.

Britiske BBC skriver dog, at både Tyrkiet og PKK har “grunde til at indgå en aftale nu”.

PKK har således været under hårdt pres fra det tyrkiske militær, og det er også blevet sværere for gruppen at operere i Irak og Syrien.

Imens kan præsident Recep Tayyip Erdogan få brug for støtte fra prokurdiske partier, hvis han vil have en forfatningsændring igennem og stille op igen i 2028 til præsidentvalg. Det vurderer analytikere ifølge nyhedsbureauet AFP.

En anonym kilde fra Erdogans AKP – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet – siger til avisen Türkiye, at Öcalan efter aftalen formentlig vil kunne afsone under mere lempelige forhold på øen Imrali. Således vil han muligvis få lov til at mødes med både sin familie og repræsentanter fra det prokurdiske parti DEM hyppigere.

Öcalan skulle angiveligt ikke ønske at blive løsladt, da hans liv så ville være i fare.

Beslutningen mandag var ikke helt uventet, da det prokurdiske nyhedsbureau ANF fredag havde varslet, at der ville komme en “historisk beslutning”.

Det fik flere analytikere til at pege på, at en opløsning kunne være på vej.

Det er uvist, om alle fraktioner af PKK vil efterleve beslutningen om opløsning og indstille den væbnede kamp.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Kurderne er en etnisk gruppe, som udgør betydelige mindretal i flere lande i Mellemøsten, herunder i Syrien og Tyrkiet, hvor det anslås, at omkring 20 procent af befolkningen er kurdere.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere sagt, at landet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

Når kong Frederik fylder 57 år mandag 26. maj, vil han sammen med sin familie træde frem på balkonen på Frederik VIII’s Palæ for at blive fejret af befolkningen.

Det sker klokken 12.00.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Traditionen med at vinke fra balkonen fører kongen videre fra sin mor, dronning Margrethe.

– Publikum inviteres til at tage del i fejringen af kongen på Slotspladsen. I den forbindelse vil politiet guide publikum på pladsen, når der kort før klokken 12.00 gennemføres stort vagtskifte ved Den Kongelige Livgarde, skriver kongehuset.

Frederik VIII’s Palæ er ét af fire palæer, der udgør Amalienborg. Det er den kongelige families residens i København.

Kongeparret overtog palæet af starten i 2010, da de var kronprinspar. Det skete efter en gennemgribende indvendig og udvendig restaurering, der tog sin begyndelse i 2004.

Palæet fungerer i dag som kongeparrets private bolig med administrative og repræsentative funktioner.

I anledningen af kongens fødselsdag bliver det også muligt at sende digitale hilsner til kongen på kongehusets hjemmeside.

En vognmand idømmes fængsel i et år og ni måneder for to aktioner med kartofler på motorvejen. Det oplyser Retten i Svendborg mandag.

1. juni 2023 spredte han tonsvis af kartofler først på Sønderjyske Motorvej og derefter på Storebæltsbroen.

Det var en protest mod en planlagt kilometerafgift. Og han fik tre andre til at deltage. Disse er også blevet dømt.

Straffen til den 59-årige vognmand fra Dørken ved Give indebærer i øvrigt, at han frakendes retten til at køre bil i flere år.

– Jeg var totalt frustreret, har han sagt under et tidligere retsmøde.

I anklageskriftet blev der rejst tiltale om blandt andet at have udsat andre bilister for fare, for hærværk og en række andre lovovertrædelser.

På aktionsdagen skulle Folketinget efter planen vedtage loven om kilometerafgift. Den indebærer, at lastvogne skal betale for antal kørte kilometer på visse strækninger. Loven trådte i kraft 1. januar i år.

Den 59-årige René Spang Jørgensen har flere gange optrådt som talsmand for bevægelsen “No farmers, no food, no future”.

Men det var tilfældigt, at han brugte kartofler i sin protest.

– Det kunne lige så godt have været skidtfisk, har han sagt i retten.

Her har han også forklaret, at meningen var at afskære Sjælland fra resten af landet. Han havde ikke forventet, at trafikanter ville køre frem i det smattede føre. De opførte sig tåbeligt, har han sagt.

Straffen på fængsel i et år og ni måneder svarer præcist til det, som anklagemyndigheden havde krævet.

Sagen om TV 2-dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden” får et efterspil i landsretten.

Det skriver fagbladet Journalisten.dk.

For knap to uger siden blev TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen og journalist Michael Bech Nielsen frifundet ved Retten i Odense for anklagen om uberettigede optagelser.

Men Statsadvokaten har anket dommen, og nu skal sagen prøves i landsretten.

Oplysningen bekræftes af Michael Bech Nielsen, der på Facebook tilføjer:

– Jeg må sgu indrømme: Jeg er ved at være temmelig mør nu, lyder det fra journalisten, der var en af tilrettelæggerne af udsendelsen.

TV 2-dokumentaren blev sendt i sommeren 2020 og ligger fortsat tilgængelig på TV 2 Play.

I udsendelsen kan man se optagelser foretaget med skjult kamera af to demenssyge borgere fra henholdsvis plejehjemmet Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.

De udsættes ifølge flere eksperter for både nedværdigende og sundhedsskadelig behandling.

Blandt andet da 90-årige Else hænger i en loftlift, mens personalet venter på, at hun har afføring i en ble, der er lagt på sengen.

– Det gør ondt, nu må I stoppe. Av, av, av, av, lyder det fra den demensramte beboer.

Optagelserne viser også en demensramt mand fra plejehjemmet Huset Nyvang, der må vente næsten ti timer på at få skiftet ble og bukser, selv om han flere gange forsøger at få hjælp fra personalet.

Anklagemyndigheden mener, at optagelserne af de to plejehjemsbeboere krænker de to plejehjemsbeboeres ret til privatliv.

TV 2-direktøren og journalisten var således tiltalt for at have overtrådt paragraf 264d i straffeloven, der forbyder “uberettiget at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens forhold”.

De to tiltalte nægtede sig i byretten skyldige, og Michael Bech Nielsen argumenterede blandt andet, at de ældre selv og deres pårørende havde accepteret optagelserne.

Retten i Odense fandt, at optagelserne af blandt andet intimhygiejne og bleskift er “grove krænkelser” af retten til privatliv, men at hensynet til ytrings- og informationsfrihed vejer tungere.