Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er tirsdag landet i Saudi-Arabien, hvor han begynder sin rundtur i Mellemøsten.

Her er han blevet modtaget af den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, som er premierminister i Saudi-Arabien og anses for i praksis at være landets leder.

Også den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, er til stede ved mødet, der er blevet indledt med en traditionel arabisk kaffeceremoni.

Første stop på rundturen er i Riyadh, Saudi-Arabien, tirsdag. Derefter går turen til Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

For otte år siden var Saudi-Arabien også Trumps valg som den første store oversøiske rejse som præsident.

Saudiarabiske kampfly eskorterede præsidentflyet Air Force One på vej ind til den saudiarabiske hovedstad.

Trump skal under besøget blandt andet deltage i et topmøde for golfstaterne og tale ved et investeringsforum.

Under turen ventes Trump især at have fokus på de deals – eller aftaler – som Trump blandt andet med bogen “The Art of the Deal” igennem årene har markedsført sig på.

– Kilder i Det Hvide Hus har indikeret, at præsidenten vil fokusere på “deals”, skriver Daniel B. Shapiro for tænketanken Atlantic Council.

Nyhedsbureauet AP skriver, at aftalerne ventes at handle om kunstig intelligens, samarbejde på energiområdet og muligvis våbensalg til Saudi-Arabien.

Den saudiarabiske investeringsminister Khalid al-Falih siger ifølge AP samtidig med Trumps ankomst:

– Når saudiaraberne og amerikanerne slår sig sammen, sker der gode ting.

Op til besøget har Trump blandt andet spillet en vigtig rolle i at skaffe en våbenhvile mellem Indien og Pakistan.

I Gaza bekræftede den militante gruppe Hamas’ militære fløj mandag, at det israelsk-amerikanske gidsel Edan Alexander var blevet frigivet.

Britisk politi har tirsdag anholdt en 21-årig mand, som er mistænkt for at have påsat flere brande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anholdelsen finder sted, efter at der blandt andet har været brand ved en ejendom ejet af premierminister Keir Starmer.

Britisk beredskab fik både søndag og mandag anmeldelser om brande ved døre til to hjem i det nordlige London – begge har forbindelse til Starmer, skriver Sky News.

Ingen kom til skade i forbindelse med brandene.

Manden mistænkes for brandstiftelse med hensigt om at sætte andres liv i fare.

En brand i et køretøj i sidste uge undersøges også.

Starmer bor ikke længere i hjemmet, da han er flyttet til embedsboligen i Downing Street 10, efter at han i juli sidste år blev premierminister.

Liberal Alliance er ikke længere med i forhandlingerne om havvind.

Det siger klima- og energiordfører Steffen Frølund (LA) til B.T.

– Regeringen har ikke fremlagt beregninger om fordele og ulemper ved at bruge så mange penge på havvind fremfor på atomkraft. Vi kan derfor ikke støtte sådan en prioritering på det mangelfulde foreliggende grundlagt, siger Frølund til B.T.

En række medier har beskrevet, at energiselskaber tilbydes op mod 62 milliarder kroner i statsstøtte over 20 år i et nyt udbud om to havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø. Det har regeringen endnu ikke bekræftet.

En række blå partier, heriblandt Liberal Alliance, taler for at afskaffe forbuddet mod atomkraft, som i 40 år har været forbudt territorie i Danmark. Folketinget vedtog i 1985, at teknologien ikke måtte indgå i den danske energiplanlægning.

I december sidste år kunne Energistyrelsen meddele, at ingen energiselskaber var kommet med et bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen.

Det var ellers Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller, og det var i første omgang regeringens tro, at staten kunne tjene penge på at opføre havvindmølleparker i de danske farvande.

Selv om de nye toldsatser for varer, der skal ind i USA, først blev meldt ud i april, har den truende toldkrig alligevel sat sit præg på Nilfisks regnskab for første kvartal i år.

Den organiske omsætning – fraregnet opkøb og valutaeffekter – gik således 1,2 procent tilbage og udgjorde 256,5 millioner euro.

Det skete på trods af, at EMEA-regionen – der omfatter Europa, Mellemøsten og Afrika – faktisk leverede 7,9 procent fremgang.

I Asien voksede omsætningen svagt med 2,9 procent, men i Nord- og Sydamerika gik omsætningen hele 17,7 procent tilbage.

Det skyldes ifølge Nilfisk både, at sammenligningstallene fra første kvartal 2024 er ekstraordinært høje, men også at omsætningen på højtryksrensere faldt ganske markant.

Nilfisk har i marts 2025 indsat en ny chef for Americas-divisionen, der skal rette op på væksten i denne region.

Resultatet efter skat blev et lille overskud på 2,3 millioner euro for kvartalet. Sidste år blev det til et plus på 9,3 millioner euro i samme periode.

Selskabet fastholder i forbindelse med regnskabet sin prognose for 2025, der blandt andet forudser vækst på mellem én og tre procent.

Det forudsætter dog, at toldkrigen ikke intensiveres, og at man ved hjælp af effektiviseringer og prisforhøjelser kan fastholde den ventede overskudsgrad.

Samtidig iværksætter man i løbet af dette kvartal et spareprogram, hvis præcise omfang ikke nævnes i regnskabsmeddelelsen.

– Toldsatser komplicerer driften i første kvartal og planlægningen af andet kvartal.

– Men vores fleksible forsyningskæde med produktion i alle tre regioner tillader os at kompensere for størstedelen af vores eksponering mod told, siger administrerende direktør Jon Sinton.

Nilfisk er en mere end 100 år gammel dansk virksomhed, der nok er mest kendt for sine støvsugere.

Størstedelen af forretningen – mere end 90 procent – ligger i dag dog i det professionelle segment, hvor man sælger rengøringsmaskiner til fabrikker, kontorer og institutioner.

Nilfisk har produktion i Ungarn, Italien, Kina, USA og Mexico og har omtrent 4800 ansatte verden over.

Mere end 400 af de ansatte arbejder i Danmark. De er fordelt på en udviklingsafdeling i Hadsund, en afdeling i Aalborg og selskabets hovedkontor i Nordhavn i København.

Børn fylder alt for lidt i de beredskabsplaner, der aktiveres, hvis Danmark rammes af en krise eller en katastrofe.

Sådan lyder kritikken fra organisationen Red Barnet, der har kortlagt, hvilken rolle børn spiller i det samlede danske kriseberedskab.

– Overordnet er børn ikke systematisk tænkt ind i de generelle beredskabsplaner, og der er ikke specifikke procedurer eller overordnede principper for, hvordan man generelt håndterer børns behov i krisesituationer.

– Det kan få store konsekvenser, hvis vi skulle stå i den ulykkelige situation, at Danmark bliver ramt af en større krise, siger psykolog Pernille Spitz i en pressemeddelelse.

Der bør ifølge organisationen sættes fokus på hjælp, støtte og kommunikation over for børn både før, under og efter en krise eller en katastrofe.

Det kan eksempelvis være, hvis Danmark rammes af langvarige strømnedbrud, en naturkatastrofe eller hybridangreb.

Ifølge Red Barnet bør der være en fast børnefaglig ekspertise til stede i centrale krisekoordinerende organer.

Der bør også sikres systematisk opsøgende støtte til børn og familier efter voldsomme krise- og katastrofehændelser, lyder det.

Endelig lyder anbefalingen, at flere – både børn og voksne – lærer psykisk førstehjælp.

Hvis børn ikke får tilstrækkelig støtte til at komme sig oven på en krise, kan det give problemer ind i voksenlivet, påpeger Pernille Spitz.

Som eksempel nævner hun angrebet på øen Utøya i Norge i 2011, hvor 69 unge deltagere i Arbeiderpartiets sommerlejr omkom.

En undersøgelse har vist, at mere end halvdelen af de overlevende unge fortsat har søvnproblemer.

– Det er et skrækeksempel på, hvordan en voldsom og brutal handling, der udfoldede sig over få timer, hjemsøger børnene mange år efter, siger Pernille Spitz.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) mener, at Red Barnet har en pointe.

– Red Barnet er med deres anbefalinger med til at sætte et vigtigt fokus på, hvordan vi bedst muligt inddrager børn i kriseberedskab, siger han i pressemeddelelsen.

Eks-statsminister og tidligere Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (V) langer ud efter den amerikanske præsident, Donald Trump, som har ytret sin store interesse i at overtage Grønland.

Trump har endda ikke afvist, at det kan ske med militær magt.

– Jeg finder det skamløst, at en amerikansk præsident kan true en allieret. Danmark er en af USA’s tætteste og mest pålidelige allierede, siger Fogh til mediet Politico.

Det sker i forbindelse med demokratitopmødet Copenhagen Democracy Summit, der finder sted tirsdag, og som netop Fogh står bag.

Fogh har flere gange kritiseret Trumps ageren i forbindelse med Grønland. Det er et emne, som igen har fyldt en del, efter at Trump tidligere i år blev amerikansk præsident igen.

Trump vil have Grønland for både national og international sikkerhed, har han udtalt.

Fogh minder om, at USA ifølge en traktat – en forsvarsaftale mellem Danmark og USA – fra 1951 har ret til at etablere militærbaser i Grønland, men at USA selv har reduceret sin militære tilstedeværelse på øen.

Den tidligere statsminister tilføjer desuden, at Grønland er en del af forsvarsalliancen Nato. Så hvis USA er utilfreds med forsvaret af Grønland, vil “vi hilse et styrket forsvarssamarbejde med USA velkomment”.

Trump mener blandt andet, at Danmark ikke har gjort nok for at passe på Grønland, og at russiske og kinesiske skibe eksempelvis har for let spil i det arktiske område.

Fogh er bekymret for situationen, siger han. Det var tilbage i 2019, at Trump første gang ytrede sin interesse for Grønland.

Dengang ville han købe Grønland. Nu er retorikken en helt anden, og i de seneste måneder har han flere gange talt om Grønland. Eksempelvis i et interview med NBC News tidligere på måneden.

I interviewet blev Trump egentlig spurgt om USA’s forhold til Canada, og om han her kunne finde på at anvende militær magt.

Til det svarede Trump, at han aldrig tror, at “vi når det punkt” med Canada.

Hvad angår Grønland, sagde han dog:

– Det kunne ske. Noget kunne ske med Grønland. Jeg vil være ærlig – vi har brug for det af hensyn til national og international sikkerhed. Men jeg tror, at det er meget usandsynligt.

Budskabet om USA’s behov for at overtage Grønland gentog Trump lidt senere i interviewet.

– Vi har virkelig brug for Grønland. Grønland har en meget lille befolkning, som vi vil tage os af. Vi vil holde af dem og alt det der. Men vi har brug for det af hensyn til den internationale sikkerhed, sagde Trump.

Over 40.000 personer har indtil videre deltaget i afstemningen om 20 forslag til særlig dansk kulturarv.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det er forslag som eksempelvis andelsbevægelsen, hygge, højskoler, håndbold, kolonihaver og pølsevogne, man kan stemme på.

De 20 forslag er udvalgt af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), skuespiller Ghita Nørby og tv-vært og forfatter Søren Ryge Petersen.

Det er sket på baggrund af godt 10.000 nomineringer, der blev indsendt, da kulturministeren i december satte en såkaldt folkehøring i gang.

– Jeg er rigtig glad for at se, at mange danskere allerede har stemt. Det understreger, at debatten om vores fælles, levende kulturarv er noget, der engagerer danskerne, siger Jakob Engel-Schmidt i meddelelsen.

Afstemningen på folkehøringen.dk har været i gang siden 14. april og slutter onsdag 14. maj.

– Nu er det ved at være sidste chance, hvis man vil have indflydelse på, hvilke dele af vores fantastiske kulturarv som fortjener at komme endnu længere ud over rampen og ind i det internationale rampelys, lyder opfordringen fra ministeren.

På baggrund af afstemningen skal der findes fem vinderforslag, som vil blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur.

Det er det første skridt mod at lave en egentlig ansøgning til Unesco, der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

I dag er Danmark og rigsfællesskabet sparsomt repræsenteret på listen over immateriel kulturarv fra Unesco.

Grønlandsk trommedans er på listen. Det samme er den nordiske tradition med at bygge skibe efter klinkbådsmetoden.

Kinas præsident, Xi Jinping, lover at styrke båndene til Latinamerika i en tid med “blokkonfrontation”.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag morgen dansk tid i en tale for ledere fra Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).

– Kun via sammenhold og samarbejde kan verdens lande værne om fred og stabilitet samt fremme global udvikling og velstand, siger Xi Jinping.

Han fordømmer desuden “intimidering og hegemoni”, hvilket ifølge AFP er et slet skjult angreb på USA.

Hegemoni betyder en stærk stats overherredømme over og magtudøvelse over for svagere stater.

Han siger videre, at “der er ingen vindere i hverken toldkrige eller handelskrige”.

– Verden gennemgår hastigt forandringer, som vi ikke har set i et århundrede, med flere risici, der er flettet sammen og overlapper hinanden, siger Xi Jinping.

Kina har ifølge AFP øget det økonomiske og politiske samarbejde med latinamerikanske lande i de senere år og har opfordret til en fælles front mod USA’s præsident Donald Trumps seneste toldsatser.

2. april præsenterede Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told på en række landes varer.

Senere satte Trump toldsatserne på alle andre lande end Kina på pause. Tolden på kinesiske varer lød på 145 procent. Kina svarede igen og indførte en told på amerikanske varer på 125 procent.

Mandag lød det så fra begge lande, at man ville sænke de høje toldsatser på hinandens varer markant i en periode på 90 dage.

USA sænker tolden på kinesiske varer til 30 procent, og Kina sænker sin told på amerikanske varer til 10 procent.

På mødet mellem Kina og Celac siger Xi Jinping også, at landet vil indføre visumfrihed til fem latinamerikanske og caribiske lande. Han fortæller ikke, præcis hvilke lande det drejer sig om, skriver AFP.

Handlen mellem Kina og Latinamerika oversteg sidste år 500 milliarder dollar for første gang, lyder det fra Xi Jinping. Det er markant mere end i år 2000, hvor de to lande handlede for i alt 12 milliarder dollar.

Den canadiske rapper Tory Lanez, der sidder fængslet i USA, er blevet indlagt efter at være blevet overfaldet.

Det oplyser fængselsmyndigheden i delstaten Californien mandag eftermiddag lokal tid ifølge AFP.

Myndigheden uddyber ikke, hvad der er sket, eller hvor slemt musikeren er kommet til skade. Men i et opslag på hans profil på Instagram fremgår det, at han er blevet stukket 14 gange, blandt andet i ryggen og ansigtet.

Begge hans lunger kollapsede, men han er uden for livsfare, står der.

– Selv om han har smerter, taler han normalt og er ved godt mod og takker Gud for, at han klarer sig, lyder det i opslaget.

Ifølge mediet TMZ blev en hjemmelavet kniv – en såkaldt shank – brugt.

Overfaldet skete mandag morgen klokken 07.20 i et fængsel i byen Tehachapi, der ligger omkring 110 kilometer nord for storbyen Los Angeles.

Den canadiske rapper afsoner en dom på 10 års fængsel for at have skudt den amerikanske rapper Megan Thee Stallion i foden i 2020.

Retssagen kørte i 2023, hvor det kom frem, at Tory Lanez, hvis borgerlige navn er Daystar Peterson, beordrede hende til at danse, mens han flere gange skød mod hendes fødder.

De to havde indledt et forhold i de foregående måneder. En aften kom de op at skændes efter en fest hos kendissen Kylie Jenner.

Megan Thee Stallion – med det borgerlige navn Megan Pete – fortalte i retten, at hendes skader havde påvirket hendes evne til at gå normalt efter hændelsen.

Tory Lanez nægtede sig skyldig.

Fængselsmyndigheden i Californien siger mandag, at der er blevet indledt en efterforskning af overfaldet. Den foregår i samarbejde med distriktsadvokaten i Kern amt, lyder det.

Rusland overholdt ikke international lovgivning for civil luftfart, da Malaysia Airlines-flyet MH-17 blev skudt ned i over det østlige Ukraine i 2014.

Det konkluderer Den Internationale Civile Luftfartsorganisation, ICAO, efter en afstemning natten til tirsdag.

ICAO er en organisation under FN, som arbejder med at skabe ensartede standarder for lovgivningen omkring civil luftfart i medlemslandene.

Luftfartorganisationen har efter anmodning fra Australien og Holland taget stilling til, om Ruslands adfærd var et brud på artikel 3 i Konventionen for International Civil Flytrafik.

Artiklen kræver, at stater “afstår fra at anvende våben mod civile fly under flyvning”.

– De påstande, som Australien og Holland har fremsat som følge af nedskydningen af flyet MH-17, var velbegrundede både faktuelt og juridisk, skriver ICAO i en meddelelse på organisationens hjemmeside.

Alle flyets 298 passagerer og besætningsmedlemmer blev dræbt. Størstedelen af de dræbte var hollandske statsborgere, men også 38 australiere var blandt de døde.

Pro-russiske oprørere i den østlige del af Ukraine hævdede efter nedskydningen, at flyet blev skudt ned af et ukrainsk militærfly. Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde, at Ukraine “bærer ansvaret”.

I 2022 dømte en hollandsk domstol tre mænd – to russere og en ukrainer – til livsvarigt fængsel in absentia. De er blevet fundet skyldige i at have transporteret BUK-missilet fra en russisk base til affyringsstedet.

Mændene menes at opholde sig i Rusland, der ikke vil udlevere dem.

Både den hollandske og australske regering har natten til mandag reageret på konklusionen fra ICAO.

– Det sender en klar besked til det internationale samfund: Stater kan ikke ustraffet bryde international lov, skriver Hollands udenrigsminister, Caspar Veldkamp, på det sociale medie X.

– Vi opfordrer Rusland til endelig at tage ansvar for denne forfærdelig voldshandling og yde erstatning for sin uhyrlige adfærd, som det kræves i henhold til international lov, skriver den australske regering i en udtalelse ifølge AFP.

En varebil brød natten til tirsdag i brand på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Køge.

Det oplyser Boye Rasmussen, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi. Episoden er også beskrevet i politikredsens døgnrapport.

En lastbil tabte lidt efter midnat et hjul, som en bagvedkørende varebil kørte over. Hjulet satte sig fast under den og blev på den måde slæbt over asfalten, hvilket skabte gnister og førte til olielækage, så varebilen brød i brand.

Ingen kom til skade i færdselsuheldet.

Dog måtte politiet midlertidigt spærre motorvejen, og trafikken blev i stedet ledt fra ved Vemmedrup-afkørslen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.55, og også brandvæsenet kørte til stedet, hvor det fik bugt med flammerne.

Bilbranden har ført til, at noget af vejen er smeltet, og der skal derfor lægges ny asfalt, før de to vejbaner kan benyttes igen. Det arbejde forventes at stå på hen over tirsdag morgen.

Tirsdag klokken 09.30 var vejen fortsat spærret, og episoden har påvirket morgentrafikken.

59 hvide sydafrikanere, som har fået status som flygtninge i USA, er mandag ankommet med fly til Dulles Airport, der ligger nær Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP mandag aften.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i februar iværksatte et initiativ, der tilbyder dem asyl i USA. Trump mener, at de har været udsat for diskrimination i Sydafrika.

Gruppen er den første til at komme til USA under det nye initiativ.

Mandag eftermiddag blev Donald Trump af journalister adspurgt, hvorfor hvide sydafrikanere bliver prioriteret over ofre for krig og hungersnød andre steder i Afrika.

– Det er et folkemord, der finder sted, svarede præsidenten ifølge Reuters.

Sydafrika har fastholdt, at den hvide del af befolkningen ikke forfølges, og påstandene om “et hvidt folkemord” ikke er bakket op af beviser.

Trump tilføjer, at han ikke favoriserer hvide sydafrikanere, fordi de er hvide, og at deres race “ikke gør nogen forskel for mig”.

Donald Trump har flere gange beskyldt en sydafrikansk lov for at fratage hvide bønder deres jord i landet. I marts sagde han, at landmændene og deres familier var velkomne i USA, hvis de følte, at det var nødvendigt at flygte fra Sydafrika.

Ved de hvide sydafrikaneres ankomst til USA mandag blev de taget imod af USA’s viceudenrigsminister, Christopher Landau.

Her sammenlignede Landau deres rejse med en, som hans egen far tog i 1930’erne. Landaus far var østrigsk jøde og flygtede dengang fra Europa til Sydamerika. Senere kom faderen til USA.

– Når man har kvalitetsfrø, kan man lægge dem i fremmed jord, og så vil de blomstre.

– Vi er glade for at kunne byde jer velkommen her i vores land, hvor vi tror, at I vil blomstre, sagde Landau i lufthavnen ifølge Reuters.

De hvide sydafrikanere ankommer til USA på et tidspunkt, hvor Trumps administration er i gang med at deportere en lang række migranter fra blandt andet sydamerikanske lande.

De sydafrikanske myndigheder har mødt tildelingen af flygtningestatus til hvide sydafrikanere med en blanding af bekymring og latterliggørelse.

Myndighederne har sagt, at Trumps administration blander sig i et indenrigspolitisk spørgsmål, som den ikke forstår.

Spørgsmålet om hvide landmænds jordbesiddelser har været et tema i sydafrikansk politik længe.

I dag – mere end 30 år efter afskaffelsen af apartheid – er det fortsat hvide bønder, der ejer størstedelen af landbrugsjorden i Sydafrika.

Ecuador har sendt 1500 soldater til Amazonas-regionen i et nyt forsøg på at gøre op med væbnede oprørere.

Det oplyser landets forsvarsministerium natten til tirsdag dansk tid.

Soldaterne har fået til opgave at “finde og eliminere” medlemmer af en guerillagruppe, som ifølge myndighederne i sidste uge angreb og dræbte 11 soldater.

– Vi sætter alle kræfter ind. Krigen mod skurkene bliver intensiveret, lyder det fra forsvarsministeriet.

Ministeriet tilføjer, at der både indsættes specialstyrker og antiterrorenheder i regionen.

Soldaterne var i Amazonas for at slå ned på ulovlig minedrift, som flere militante grupper er involveret i.

Efterfølgende lovede Ecuadors præsident, Daniel Noboa, at myndighederne ville finde de ansvarlige og “gøre det forbi”.

Han erklærede desuden landesorg i tre dage.

Myndighederne sagde efter angrebet, at de militante tog eksplosiver, skydevåben og granater i brug.

Oprørerne har tidligere tilhørt guerillabevægelsen Farc, der engang var den største i landet, har Ecuadors anklagemyndighed sagt.

Farc indgik i 2016 en fredsaftale med regeringen. Året efter lagde de militante våbnene fra sig. Det var dog ikke alle, der var glade for aftalen, og nogle dele af Farc løsrev sig og har siden genoprustet.

Militante grupper i Ecuador og omkringliggende lande er dybt involveret i ulovlig udvinding af guld såvel som omfattende narkohandel. Store mængder af kokain bliver produceret i landene, hvorefter det sælges i blandt andet USA og Europa.

I den seneste tid har der været en stigning i antallet af voldelige hændelser i Ecuador. Det skyldes blandt andet, at narkokarteller kæmper om territorier og adgang til Ecuadors havne, som bruges til at smugle kokain ud af landet.

Tidligere var Ecuador et fredeligt land, men det har nu den højeste mordrate i Sydamerika og Mellemamerika.

I begyndelsen af året blev der i gennemsnit begået et drab i timen.

AFP

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har mandag talt med sin tyrkiske pendant, Hakan Fidan, om et muligt møde mellem Ukraine og Rusland senere på ugen.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

– Overhovederne for de to ministerier talte om problemer relateret til initiativet fra Den Russiske Føderations præsident, Vladimir Putin, om at indlede direkte samtaler om en ukrainsk løsning den 15. maj i Istanbul, lyder det.

En tyrkisk diplomat sagde tidligere på dagen til Reuters, at de to udenrigsministre har talt, men gav ikke flere detaljer.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har mandag talt i telefon med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde han mandag.

Et potentielt møde skal handle om en løsning på krigen mellem Rusland og Ukraine.

Lørdag fortalte lederne af Ukraine og fire europæiske lande på et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kyiv, at de støtter et amerikansk forslag om en 30-dages våbenhvile, der skulle begynde mandag.

Hvis Rusland afviste, ville det for konsekvenser, lød det. Blandt andet truede landene med sanktioner mod Rusland.

Putin foreslog derefter natten til søndag under et pressemøde, at der skal være direkte samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Her sagde han, at samtalerne kan begynde torsdag i Istanbul i Tyrkiet.

Zelenskyj sagde samme dag, at han er klar til at tale med Putin, og at han torsdag vil vente på den russiske præsident i Tyrkiet.

Han har også opfordret USA’s præsident, Donald Trump, til at deltage i mødet.

Trump har sagt, at han overvejer at deltage.

Meldingen fra Trump om en mulig amerikansk deltagelse i Tyrkiet-mødet kom, kort tid før præsidenten fløj afsted mod Saudi-Arabien.

Præsidentens afgang mod Saudi-Arabien mandag er begyndelsen på en tur i Mellemøsten for Trump.

I sin aftentale mandag sagde Zelenskyj, at Rusland ikke har besvaret hans forslag om at tale sammen torsdag.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har mandag bedt deres agenter om at bruge mere tid på at bekæmpe ulovlig indvandring i USA.

Til gengæld skal agenterne bruge mindre tid på at efterforske økonomisk kriminalitet.

Det fortæller fire personer med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Personerne udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Agenterne har på en række møder fået besked på, at de skal bruge en tredjedel af deres arbejdstid på at bidrage til Trump-administrationens kamp mod ulovlig indvandring.

Efterforskningen af økonomisk kriminalitet vil som minimum blive nedprioritet året ud, fortæller de fire personer.

En talsperson for FBI har afvist at kommentere på meldingerne om den nye prioritering af agenternes arbejdsopgaver.

Historisk set er bekæmpelse af ulovlig indvandring ikke et ansvarsområde, der påhviler hverken FBI eller de øvrige retshåndhævende myndigheder under det amerikanske justitsministerium.

Det har dog ændret sig, efter at Donald Trump blev taget i ed som præsident den 20. januar i år.

Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og udvise “millioner” af indvandrere, der opholder sig i USA uden at have papirerne i orden.

I takt med at præsidenten har intensiveret indsatsen på området, er tusindvis af ansatte ved flere forskellige retshåndhævende myndigheder blevet bedt om at på bruge tid på bekæmpe ulovlig indvandring.

Det betyder, at ressourcerne til at bekæmpe andre former for kriminalitet er blevet færre.

Trump administrationen har siden januar deporteret omtrent 152.000 personer.

Selv om den republikanske præsident har slået sig op på at ville rydde USA for illegale migranter, er tallet færre end de 195.000, der blev deporteret fra februar til april sidste år under den daværende præsident, Joe Biden.

Reuters

USA indfører sanktioner mod tre iranere, der ifølge landet har forbindelser til en iransk organisation, som forsøger at udvikle atomvåben.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse mandag.

– Alle de sanktionerede personer er involveret i aktiviteter, der bidrager til eller risikerer at bidrage til udbredelsen af masseødelæggelsesvåben, skriver ministeriet.

De tre personer har ifølge USA forbindelse til organisationen SPND, som bedriver forskning inden for forsvar.

Formålet med sanktionerne er at forsinke og forringe organisationens muligheder for at forske i atomvåben, lyder det fra udenrigsministeriet.

Iran har konsekvent afvist, at landet forsøger at udvikle en atombombe. Det iranske atomprogram handler udelukkende om at bruge kernekraft som energikilde, har Iran sagt. En forklaring, som USA ikke tror på.

Derfor vil USA lægge maksimalt pres på landet, skriver udenrigsminister Marco Rubio på det sociale medie X.

Amerikanerne har henvist til, at Iran er det eneste land i verden uden atomvåben, som opbygger store lagre af højt beriget uran.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvem de tre personer er. USA har også lagt sanktioner på en entitet, som heller ikke nævnes ved navn. En entitet kan for eksempel være en organisation eller en virksomhed.

For nylig indledte USA og Iran forhandlinger om en ny atomaftale.

Senest søndag mødtes repræsentanter for landene i Oman. Efter mødet sagde en unavngiven højtstående amerikansk embedsmand til AFP, at USA var “opmuntret” efter dagens møde.

En iransk talsmand sagde omvendt, at forhandlingerne havde været “vanskelige”.

Bekymringerne i Vesten er ikke nye. De vestlige lande har længe forsøgt at få Iran til at holde op med at berige uran.

Tilbage i 2015 indgik USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland en atomaftale med Iran.

I aftalen står der, at Iran skal stoppe udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

I 2018 besluttede Donald Trump under sin første periode som præsident dog at trække USA ud af aftalen.

Siden har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskrevet aftalens grænser for, hvor meget uran landet må berige.

I april meldte Trump ud, at USA ville indlede nye forhandlinger med Iran. Det skete efter samtaler med Israel, som ligesom USA er meget opsatte på, at Iran ikke skal udvikle atomvåben.

Fra den hidtil bedste periode ved VM til den klart værste.

Det danske ishockeylandshold har fortsat svært ved at holde kadencen i 60 minutter ved VM i Herning og tabte hele 2-7 til Tjekkiet i holdets tredje kamp i turneringen.

Danskerne indledte som lyn og torden, men faldt helt sammen i en trøstesløs anden periode, hvor man begik alle de fejl, man havde undgået i de første 20 minutter.

Med nederlaget mod tjekkerne er kampene mod gruppens tre formodet sværeste modstandere overstået uden point.

Det er til at leve med. Men spillerne vil være skuffede over, at de ikke rigtig har været tæt på at skabe en overraskelse.

Det var også et problem ved VM sidste år. Hvis det skal give mening at sigte efter en kvartfinaleplads, skal landstræner Mikael Gath finde en formel, der gør holdet mere modstandsdygtigt mod de bedste.

Flot så det ellers ud i første periode. Danskerne gik ud med fuld musik og smæld i nærkampene.

Det lignede et vellykket træk at sætte aggressive og småprovokerende Felix Scheel på holdet, og der var masser af intensitet på det danske mandskab i en svært medrivende periode.

Den endte målløs, men de danske fans i Boxen nåede at juble over en smuk scoring af Mikkel Aagaard, der efter et kort videotjek blev annulleret for offside.

Det store spørgsmål i første pause var, om der var kræfter nok i benene og luft nok i lungerne til at fortsætte i samme stil. Og om de tjekkiske verdensmestre ville finde sig i fortsat at lade sig trykke tilbage af de undertippede danskere.

Svaret på begge spørgsmål var et eftertrykkeligt nej.

Det danske hold var på hælene fra starten af anden periode og tilbragte de første tre et halvt minut i egen zone, inden det lukkede to mål ind på 48 smertefulde sekunder.

Det første styrede Martin Necas ind med skøjten. Det næste blev sat i nettet bag Frederik Dichow efter et dansk pucktab højt oppe på banen.

Holdet sejlede rundt, men fik samlet sig midt i perioden, hvor det værste tryk var taget af den tjekkiske angrebsbølge.

Farlige blev danskerne dog sjældent, og i stedet punkterede tjekkerne kampen endegyldigt med to mål mod slutningen af perioden.

En afklapsning truede, men stik imod udviklingen lykkedes det den danske førstekæde at få reduceret et minut før anden pause.

Nicklas Jensen fandt Patrick Russell, der spillede på tværs, hvor Nick Olesen fik pucken bøvlet over stregen med brystet.

At Olesen så sluttede perioden med en unødvendig udvisning to sekunder før tid, var billedet på den danske præstation.

Tjekkerne scorede til 5-1 kort inde i tredje periode for lige at dræbe ethvert spirende håb om et uventet dansk comeback.

Det blev heller ikke gentændt af Christian Wejses reducering et par minutter senere, da han udnyttede en tjekkisk forsvarsblottelse.

Målet gav i det mindste et efterhånden slukøret dansk publikum lidt at juble over, inden de skulle forlade Boxen, men Tjekkiet fik det sidste ord med to mål i slutminutterne.

Nu venter kampene mod modstandere på Danmarks eget niveau, og der skal meget gerne point på kontoen allerede på onsdag mod Kasakhstan for at undgå, nedrykningsnerverne spreder sig i Herning og omegn.

I snart seks år har Rigshospitalet kæmpet med et udbrud af den antibiotikaresistente bakterie MRSA på hospitalets neonatalafdeling.

Det fremgår af en orientering til politikerne i Region Hovedstaden, skriver Berlingske.

I alt har 68 børn på afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn fået påvist bakterien i forbindelse med deres indlæggelse siden december 2019.

Udbruddet er flere gange konstateret stoppet på Rigshospitalet, før det er blusset op igen, fremgår det af orienteringen, som Ritzau også er i besiddelse af.

– Det må på baggrund af enkelte nye smittetilfælde de seneste måneder konstateres, at det endnu ikke er lykkes at stoppe udbruddet, lyder det i orienteringen, der er sendt til politikerne 8. april.

De fleste af børnene er det, man kalder “bærere” af bakterien og har ikke haft symptomer. Men i alt ti børn har under indlæggelsen fået MRSA i blodet – hvilket er en blodforgiftning – eller fået påvist bakterien i et sår.

For to af de børn har smitten forstyrret udviklingen af en knogle. Det ene barn risikerer varige mén efter smitten.

Den danske medicinalbranche indkaldes til et møde i Erhvervsministeriet inden for den nærmeste fremtid efter de seneste meldinger fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser Erhvervsministeriet til Ritzau. Det er endnu uvist, hvornår et givent møde vil finde sted.

Det sker, efter et pressemøde mandag eftermiddag dansk tid hvor Trump underskrev et dekret om medicinalpriser.

Helt konkret skal dekretet “bringe priserne, som amerikanerne betaler for receptpligtig medicin, på linje med dem, som andre lande betaler”.

Trump nævnte direkte præparatet Ozempic, som danske Novo Nordisk står bag.

Han langede ud efter Ozempic, som ifølge præsidenten koster op mod ti gange så meget i USA, hvor efter han sagde “fjolser”.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at de seneste meldinger fra den amerikanske præsident skaber usikkerhed. Det siger han mandag aften til DR.

– Derfor tager vi nu initiativ til at kalde branchen ind til Erhvervsministeriet for at finde ud af, hvad der er op og ned i det, som den amerikanske præsident har sagt, og hvad konsekvenserne af det er, siger han til mediet.

Danske Novo Nordisk reagerede selv på meldinger fra Trump mandag sen eftermiddag. Her lød det, at medicinalgiganten – ligesom Trump – mener, at amerikanerne har brug for adgang til medicin til bedre priser.

– Vi vil fortsætte med at engagere os med beslutningstagere for at udvikle og implementere mere effektive løsninger. Vi ser frem til at lære mere om de tiltag, der blev diskuteret af administrationen i dag, og hvordan de vil fungere inden for det nuværende amerikanske sundhedssystem, lød det fra Novo.

Det er ikke første gang, at dele af dansk erhvervsliv er blevet indkaldt til orientering i ministeriet efter meldinger fra Trump.

Det skete så sent som i begyndelsen af april. Orienteringen omhandlede den massive usikkerhed, som opstod i kølvandet på Trumps toldmeldinger.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ser gerne at USA’s præsident, Donald Trump, deltager i våbenhvileforhandlinger i Tyrkiet torsdag.

Det skriver han i et opslag på X mandag.

– Alle os i Ukraine vil sætte pris på, hvis præsident Trump kunne være der med os, skriver Zelenskyj.

Meldingen fra Ukraines præsident kommer efter Trump tidligere på dagen under et pressemøde sagde, at han overvejer at flyve til Tyrkiet for at deltage i mødet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, foreslog natten til søndag under et pressemøde, at der skal være direkte samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Her sagde han, at samtalerne kan begynde torsdag i Istanbul i Tyrkiet.

I opslaget fra Ukraines præsident på X, bekræfter Zelenskyj endnu en gang, at han vil være til stedet i Tyrkiet og vente på Putin.

– Jeg håber, at russerne ikke undgår mødet, skriver han.

Mødet er endnu ikke blevet bekræftet af Rusland.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger ifølge Reuters mandag aften, at landet “med glæde” vil være vært for mødet mellem statslederne.

Han kalder de nuværende meldinger om et muligt møde for et “åbent vindue af muligheder”.

– Jeg håber, at de nye mulighed ikke vil blive spildt, siger Erdogan ifølge nyhedsmediet.

Den tyrkiske præsident tilføjer desuden, at han mandag har talt i telefon med Zelenskyj.

Meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, om en mulig amerikansk deltagelse i Tyrkiet-mødet, kom kun kort tid før præsident fløj afsted mod Saudi-Arabien.

Præsidents afgang mod Saudi-Arabien mandag er begyndelsen på en tur i Mellemøsten for Trump.

Her vil han foruden Saudi-Arabien besøge Qatar og De Forenede Arabiske Emirater

Turens er Trumps første udlandsrejse som præsident, bortset fra besøget i Vatikanet til begravelsen af pave Frans.