Seneste nyheder

Forskere har de seneste 16 år arbejdet på at kortlægge danske saltvandsfisk i et fiskeatlas, oplyser Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet (KU) mandag.

Det samlede værk er blevet næsten ti kilo tungt, over 2000 sider og fordelt på tre bind. Dette gør “Atlas over danske saltvandsfisk” til det mest omfattende værk af sin slags.

Bogen udkommer mandag 9. februar – og den er blevet til med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond og Velux Fonden.

– Atlasset danner et solidt fagligt grundlag for samtaler og beslutninger om havmiljøet, udtaler Velux Fondens direktør, Ane Hendriksen.

Atlasset dokumenterer udbredelsen af i alt 241 fiskearter samt deres særlige kendetegn og levesteder.

Med udarbejdelsen af bogen har det vist sig, at en del af de arter, som man tidligere troede var danske, ikke alligevel var kendt fra Danmark. Det gælder for eksempel toplettet dobbeltsuger, hammerhaj og uplettet tobiskonge.

Fiskeatlasset har til gengæld tilføjet nye arter til listen over danske fisk. Det er fiskearter som sortplettet rokke og sølvlaks.

Ved indsamling af data har lystfiskere og naturinteresserede i Danmark spillet en rolle. I mange år har samarbejdet mellem forskere og frivillige ført til øgede oplysninger og observationer af de danske farvande.

De danske farvande dækker over et stort antal levesteder. Levestederne er lige fra dybhavslignende dele af Skagerrak og til indre Østersø.

Udgivelsen markerer ikke afslutningen på arbejdet med at kortlægge Danmarks fisk, understreger forskerne.

Med udgivelsen skal det fremover gøres muligt at måle, hvad der ændrer sig, forsvinder eller breder sig i de danske farvande.

Tidligere har Fiskeatlas – som er navnet for den nationale indsamling af data om fiskene – udgivet en tilsvarende bog omhandlende de danske ferskvandsfisk. Bogen om ferskvandsfiskene strakte sig over 700 sider.

Bag udgivelsen står forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, KU og DTU Aqua.

14 mennesker har mistet livet i byen Tripoli i det nordlige Libanon, hvor en bygning søndag kollapsede.

Det oplyser Libanons nationale nyhedsbureau mandag med henvisning til chefen for civilforsvaret, skriver Reuters.

Imad Khreiss, der er chef for civilforsvaret, siger, at redningshold har fundet 14 lig, og at otte personer er blevet reddet fra murbrokkerne.

Ifølge Reuters oplyser de libanesiske myndigheder, at redningsaktionen nu er afsluttet.

Det statslige nyhedsbureau skriver, at der er tale om to ældre sammenhængende bygninger i et kvarter, der anses for at være et af de fattigste i Tripoli.

Abdel Hamid Karameh, der er formand for Tripolis kommunalbestyrelse, siger, at han ikke kan bekræfte, hvor mange personer der fortsat er savnet.

Tidligere lød det, at de to bygninger var hjemsted for 22 beboere.

Trods told og en faldende dollarkurs steg danske virksomheders eksport til USA i 2025.

Den samlede eksport af varer og tjenester til USA endte på 375 milliarder kroner, hvilket er 14 milliarder kroner mere end året før. Det er samtidig det højeste niveau nogensinde.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det skyldes især en stigning i salget af varer, som danske virksomheder både producerer og sælger i udlandet.

Eksporten af varer til USA steg med 21 milliarder kroner, mens eksporten af tjenester som for eksempel søtransport er faldet med 6 milliarder kroner, viser tallene.

Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, påpeger, at det kan virke overraskende, at eksporten steg i et år, hvor danske varer blev pålagt told i USA.

Samtidig er dollarkursen faldet, hvilket betyder, at der kommer færre danske kroner i kassen for samme salg i amerikanske dollar.

– Men 2025 var samtidig et år, hvor forbruget og investeringerne i USA fortsatte med at vokse, og amerikanerne derfor stadig havde brug for at importere, skriver Las Olsen i en kommentar.

Danmarks samlede eksport af varer og tjenester til udlandet steg i 2025 med 3,4 procent til 2149 milliarder kroner.

Japan har igen taget verdens største atomkraftværk i brug.

Det oplyser operatøren bag værket, som hedder Kashiwazaki-Kariwa, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Værket har været ude af drift siden Fukushima-ulykken i 2011.

Genstarten er sket mandag, efter at et tidligere forsøg hurtigt blev suspenderet på grund af en mindre fejl, skriver AFP.

Det var en udfordring med en overvågningsalarm i januar, der tvang operatøren Tepco til at suspendere opstarten.

Indtil videre er det dog kun én ud af i alt syv af værkets reaktorer, der ifølge AFP er blevet genstartet.

Atomkraftværket ligger i Niigata-provinsen.

I 2011 ramte et jordskælv og derefter en tsunami Japan. Det gik hårdt ud over et andet atomkraftværk, som ligger i Fukushima, og som blev drevet af netop Tepco.

Jordskælvet og tsunamien udløste en delvis nedsmeltning i flere af værkets reaktorer og resulterede i radioaktiv udledning til områderne omkring Fukushima – herunder havet.

Efterfølgende blev alle 54 aktive atomreaktorer i Japan taget ud af drift.

Siden er 14 af dem blevet taget i drift igen, efter at der er blevet indført nye og strengere sikkerhedsregler på det japanske atomkraftområde. Ingen af dem drives af Tepco.

Nedlukningen af al atomkraft i 2011 betød, at Japan blev afhængig af import af fossile brændsler såsom olie og gas fra udlandet.

Men nu vender Japan sig igen mod atomkraft for at reducere afhængigheden samt for at opnå CO2-neutralitet inden 2050, skriver AFP.

Landet ønsker også at imødekomme et voksende energibehov fra brugen af kunstig intelligens.

Den konservative premierminister, Sanae Takaichi, der søndag sikrede sig en overvældende valgsejr, bakker op om atomkraft.

Mere national atomkraft vil styrke Japans energisikkerhed og være billigere end at importere energi, lyder argumentet.

Fukushima-ulykken i 2011 anses sammen med Tjernobyl-ulykken i 1986 for at være en af de værste nukleare ulykker nogensinde.

Tepco har også ansvaret for værket Fukushima Daiichi, som blev ramt i 2011. Atomkraftværket er ifølge AFP ved at blive afviklet.

På grund af ulykken er det enorme, nu genåbnede, Kashiwazaki-Kariwa-kraftværk blevet udstyret med blandt andet en 15 meter høj tsunamivæg og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Der er stadig forlænget rejsetid på E45 Sønderjyske Motorvej, efter at en lastbil brød i brand kort efter afkørsel 62 Kolding Ø og før motorvejsudfletningen til Vejle og Fredericia mandag morgen.

Den forlængede rejsetid gælder på stykket fra Kolding V til motorvejskryds Kolding Vest grundet oprydningsarbejdet.

Det skriver Vejdirektoratet i et opslag på det sociale medie X.

– Alt forventes overstået i løbet af formiddagen, lyder det.

Sydøstjyllands Politi skrev mandag morgen klokken 07.07 på meddelelsestjenesten Politi Update, at ilden havde skabt en røgsøjle, der nedsatte sigtbarheden væsentligt.

Brandvæsenet blev tilkaldt og har arbejdet på stedet, oplyste Sydøstjyllands Politi.

Derfor var motorvejen lukket i nordgående retning i en periode, indtil en skiltevogn ankom til stedet, hvorefter et spor kunne åbnes.

Også vejret udfordrer morgen- og formiddagstrafikken i området. Vejdirektoratet melder om sne- og isglatte veje.

Den venezuelanske oppositionspolitiker Juan Pablo Guanipa er blevet kidnappet i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det siger oppositionsleder Maria Corina Machado i et opslag på det sociale medie X.

Her lyder det, at tungt bevæbnede mænd iført civilt tøj stod bag. De kom ifølge Machado kørende i fire køretøjer og førte Juan Pablo Guanipa bort med magt.

Kidnapningen fandt ifølge oppositionslederen sted i området Los Chorros.

– Vi kræver hans øjeblikkelige løsladelse, skriver hun.

Også Guanipas søn melder om kidnapningen.

I en video delt på sociale medier siger Ramon Guanipa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hændelsen fandt sted kort før midnat lokal tid. Han beskriver det som en bagholdsaktion, hvor hans far blev bortført af ti tungt bevæbnede, uidentificerede mænd.

Søndag meddelte Juan Pablo Guanipas familie i en udtalelse ifølge Reuters, at han var blevet løsladt efter mere end otte måneder i et fængsel.

Han blev anholdt i maj sidste år, fordi han ifølge Venezuelas indenrigsminister angiveligt havde stået i spidsen for et “terrornetværk”.

Inden anholdelsen havde han ifølge nyhedsbureauet AFP opholdt sig i skjul, og den sidste gang han blev set offentligt, var i januar 2025, hvor han ledsagede Machado til en demonstration mod præsident Nicolas Maduro.

Guanipa har tidligere siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med Maria Corina Machado, der sidste år modtog Nobels fredspris.

Den 61-årige Juan Pablo Guanipa blev løsladt, en måned efter at myndigheder i landet begyndte at løslade politiske fanger fra landets fængsler.

Det er sket, efter at Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela, meddelte, at man ville løslade “et betydeligt antal” fanger som en fredsgestus over for USA, som i begyndelsen af januar fjernede Maduro fra magten.

Ifølge AFP har menneskerettighedsgrupper anslået, at der fortsat er omkring 700 fængslede personer, der venter på at blive løsladt.

Venezuelas regering er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om meldingerne om kidnapningen af Juan Pablo Guanipa.

Vintervejret har lagt et tungt, hvidt tæppe over veje og fortove i hele Danmark, og både glatte underlag og dyb sne gør det svært at komme rundt.

For blinde og svagsynede er udfordringerne særligt store. Sneen begrænser deres muligheder for at færdes sikkert og selvstændigt, fortæller Diana Stentoft, formand for Dansk Blindesamfund.

– Det er rigtig svært, når man ikke har det underlag, som man er vant til. Der kan jo både være glat, men mange steder ligger der jo også rigtig meget sne, som man skal prøve at navigere i, siger hun.

Ifølge Stentoft forsvinder kantstene og de pejlemærker, som blinde og svagsynede normalt bruger til at finde vej.

38-årige Søren Uhrenholt kan bekræfte udfordringerne. Han bor i Aalborg med sin kone og to børn, arbejder som konsulent i Dansk Blindesamfund og er selv blind.

– Sneen gør, at jeg har svært ved at finde vej, fordi mange af de kendemærker, jeg bruger som blind, forsvinder i sneen, siger han.

– Derudover kan jeg have svært ved at se, hvor fortovet ender, og hvor vejen starter. Så nogle gange kan jeg godt komme til at gå ud på vejen. Det gør, at det bliver mere usikkert for mig at færdes. Så jeg kan godt mærke, at jeg nok har en større tendens til at blive indenfor, tilføjer Søren Uhrenholt.

Ifølge Diana Stentoft fravælger mange blinde og svagsynede at gå ud, hvis det kan undgås, på snerige dage. Flere forsøger at tage hjemmearbejdsdage, hvis det er muligt.

– Jeg kender til mange ældre, som siger, at det simpelthen bliver for utrygt at komme ud, fordi at de meget hurtigt mister orienteringen.

– Det er jo noget, som virkelig isolerer folk i deres hjem og gør det rigtig svært at få dagligdagen til at hænge sammen, siger Diana Stentoft.

Søren Uhrenholt har i forhold til de fleste ældre blinde lettere ved at bevæge sig rundt, men han fortæller, at sneen alligevel har udsat ham for farlige situationer.

– Jeg har oplevet, at jeg har svært ved at se, hvor fortovet ender, og hvor jeg kommer ud på vejen. Der har jeg været heldig de gange, at der så ikke er kommet en bil, og så har jeg skyndt mig tilbage på fortovet for at komme i sikkerhed, siger han.

Diana Stentoft understreger, hvor vigtigt det er, at fortove og stier ryddes ordentligt.

– Mange steder rydder man måske kun en lille sti, og det betyder stadigvæk, at man ikke ved, hvor langt der er til kanten, eller hvordan man kan gå, siger hun.

Ansvar for snerydning og saltning ligger både hos kommunerne, som har ansvar for en del af vejnettet, og hos private borgere og virksomheder, pointerer hun.

– Og der oplever vi jo meget varierende kvalitet i snerydningen. Man kan jo godt gå på et fint stykke vej, som er flot ryddet, og lige pludselig så møder man bare en mur af sne og noget, som er helt ufremkommeligt, siger hun.

Søren Uhrenholt understreger også, hvor afgørende det er for synshandicappede, at de steder, de færdes, er ryddet.

– Det betyder rigtig meget for både mig og mange andre, som jeg møder i hverdagen, siger han.

Seattle Seahawks er for anden gang i historien mester i NFL efter en triumf i Super Bowl.

I finalen på et tætpakket stadion i Santa Clara i Californien blev New England Patriots besejret med 29-13.

Holdet fra Seattle grundlagde sejren med et stærkt forsvar og var bedst i en anderledes finale, der længe var uden et eneste touchdown.

Mødet mellem ligaens to bedste hold tippede straks fra start Seattles vej med en række fieldgoals, inden Albert Barner med finalens første touchdown i fjerde quarter bragte Seattle foran med 18-0.

New Englands quarterback Drake Maye havde en forfærdelig aften og kunne ikke hjælpe sit hold til point, før det var for sent.

Seattle tog føringen i kampens første angrebsserie, der endte med et fieldgoal fra kickeren Jason Myers. Fra 33 yards sparkede han sit hold i front med 3-0.

Mere blev det ikke til i et første quarter, hvor begge holds forsvar stod stærkt.

De to quarterbacks Sam Darnold fra Seattle og New Englands Drake Maye kæmpede hver især med at få bolden igennem modstandernes kompakte forsvarslinjer.

Darnold formåede trods alt at få flyttet sit Seattle-hold længere frem ad banen end Maye.

Seattle udbyggede føringen til 6-0 i begyndelsen af andet quarter på endnu et fieldgoal fra Jason Myers – denne gang fra 39 yards.

Samtidig begyndte Seattles runningback Kenneth Walker at vinde mange yards med gode løbespil. Walker blev efter finalen kåret som den mest værdifulde spiller i Super Bowl.

Selvom det ikke umiddelbart udløste et touchdown, så var det tæt på i slutningen af andet quarter, men Jaxoc Smith-Njigba fik ikke grebet bolden fra Sam Darnold. I stedet endte det med endnu et fieldgoal fra Jason Meyers til 9-0.

New England var ofte presset langt tilbage på banen, og samtidig var quarterback Drake Maye gået helt i stå. I andet quarter lykkedes det kun Maye at kaste for fire yards.

Offensivt var der ikke meget, der fungerede for New England, der trods alt kunne gå til pause og kun være bagud med 0-9.

Kampbilledet ændrede sig ikke det store efter det berømte pauseshow, hvor Seattle fortsat havde et solidt overtag.

Sam Darnold spillede med stor selvtillid, og Kenneth Walker blev ved med at vinde mange yards, hvilket banede vejen for holdets fjerde fieldgoal små seks minutter inde i tredje quarter.

Kickeren Jason Meyers øgede sikkert føringen til 12-0, og det var svært at tro på et New England-comeback.

I fjerde quarter kom finalens længe ventede første touchdown, da Darnold med et præcist kast fandt Albert Barner, der var løbet ned i endzone. Kickeren Jason Meyers øgede efterfølgende til 19-0.

Midt i den voksende New England-krise rejste Drake Maye sig pludseligt. Med et løbespil fra Maye og derefter en perfekt aflevering til Mack Hollins lykkedes det New England at komme på tavlen med et touchdown.

Kickeren Andrés Borregales sørgede for et ekstra point, så New England var bagud med 7-19, men tiden var ved at løbe ud.

Maye spillede med stor risiko, og i jagten på et nyt touchdown blev hans aflevering interceptet.

Det banede vejen for, at Seattle efterfølgende kunne øge føringen 22-7 på et fieldgoal – finalens femte fra Jason Meyers – med fem et halvt minut tilbage.

Seattles Uchenna Nwosu ydmygede New England kort efter, da han efter en fejl fra Drake Maye opsnappede bolden. Herefter løb han ned i endzone og sørgede for endnu et touchdown.

Jason Meyers udbyggede føringen til 29-7 med et ekstra point.

New England fik til sidst lov til at pynte på resultatet, men på det tidspunkt var al spænding forsvundet.

Det er anden gang i historien, at Seattle Seahawks vinder Super Bowl. Holdet vandt også NFL-titlen i 2014. Dengang var modstanderen Denver Broncos, der blev besejret med 43-8.

Året efter var Seattle også i NFL-finalen, hvor det blev til et nederlag på 24-28 til New England.

Den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai er mandag blevet idømt 20 års fængsel efter en højt profileret retssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han er grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering. Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Den 78-årige mediemogul blev i december kendt skyldig i to tilfælde af ulovligt samarbejde med udenlandske magter.

Jimmy Lai, der har siddet i isolationsfængsel i årevis, har nægtet sig skyldig i anklagerne. Han er allerede dømt i flere andre sager.

Lai blev i 2020 sigtet for at have samarbejdet med udenlandske magter og dermed for brud på en omstridt sikkerhedslov, som Kina kort forinden havde indført i Hongkong.

Lais retssag er af menneskerettighedsgrupper blevet fordømt og kaldt et dødsstød for pressefrihed i Hongkong.

Human Rights Watch kalder mandag fængselsdommen til Lai for “en dødsdom”, skriver AFP.

Amnesty International kalder sagen “endnu en dyster milepæl i Hongkongs forvandling fra en by styret af retsstatsprincippet til en by styret af frygt”.

Flere lande, heriblandt Storbritannien og USA, har kaldt retssagen mod Lai for politisk motiveret og opfordret til mediemogulens løsladelse.

Jimmy Lai er britisk statsborger.

Kina har afvist kritikken, mens myndighederne i Hongkong siger, at Lais sag ikke har noget med ytrings- og pressefrihed at gøre.

Lai, der længe har været en torn i øjet på Kina, er blevet retsforfulgt efter Hongkongs nationale sikkerhedslov. Den blev indført af Kina i 2020 efter de store og til tider voldelige prodemokratiske protester i Hongkong.

Det er uklart, om Jimmy Lai vil anke dommen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hongkong blev i 1997 overdraget til Kina af Storbritannien under den betingelse, at Hongkong blev en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen “ét land – to systemer”. Den aftale løber frem til 2047.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er rasende over showet i pausen af NFL-finalen, Super Bowl.

Han kalder på sit sociale medie, Truth Social, halvlegsshowet for “en fornærmelse mod Amerikas stolthed”.

– Halvlegsshowet i Super Bowl er helt forfærdeligt, et af de værste nogensinde. Det giver ingen mening, skriver Trump.

Den puertoricanske megastjerne Bad Bunny var hovednavnet ved pauseshowet i NFL-finalen, og han sang udelukkende på spansk.

Det har den amerikanske præsident ikke meget til overs for.

– Ingen forstår et ord af, hvad denne fyr siger, og dansen er modbydelig, især for små børn, der ser med fra hele USA og resten af verden, skriver Trump.

USA’s præsident har tidligere kritiseret valget af Bad Bunny som hovednavn til koncerten i Super Bowl-finalen.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang nogensinde, at et hovednavn til Super Bowl udelukkende synger på spansk.

Forventningerne var høje til den populære musiker, og der har været udbredte spekulationer om, hvorvidt han ville bruge den massive eksponering i NFL-finalen til at kritisere Donald Trump og hans administration foran millioner af seere.

Til Grammy-uddelingen for en uge siden gik Bad Bunny hårdt til den omstridte immigrationsmyndighed ICE, da han modtog prisen for Bedste Latin-urbane Album på scenen i Los Angeles.

– Før jeg takker Gud, vil jeg sige “Ud med ICE”. Vi er ikke vilde, vi er ikke dyr, vi er ikke fremmede. Vi er mennesker, og vi er amerikanere, sagde han.

Puerto Rico, hvor Bad Bunny er fra, er et selvstyrende amerikansk territorium.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af Donald Trumps planer om at masseudvise migranter.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

I januar eskalerede situationen i Minneapolis i delstaten Minnesota. En 37-amerikansk kvinde blev dræbt af en ICE-betjent, hvilket har udløst store demonstrationer.

Bad Bunny leverede ikke nogen direkte bredside til Trump ved showet til dette års Super Bowl, hvor også Lady Gaga og Ricky Martin overraskede med musikalske indslag.

Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Thomas Massie har søndag opfordret USA’s handelsminister, Howard Lutnick, til at trække sig på baggrund af ministerens formodede forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det sker i et interview i CNN-udsendelsen “Inside Politics”, skriver CNN.

Thomas Massie stod fra Det Republikanske Parti i spidsen for loven Epstein Files Transparency Act, som gennemtvang frigivelsen af dokumenter i Epstein-sagen.

I interviewet bliver Massie spurgt til Lutnick, som ifølge dokumenterne havde planlagte møder med Epstein længe efter, at Lutnick havde sagt, han havde afbrudt kontakten.

Den republikanske politiker bliver spurgt, om han mener, at handelsministeren bør afgive vidneforklaring.

– Nej, han burde bare trække sig. Jeg mener, der er tre personer i britisk politik, der har trukket sig, lyder svaret.

Thomas Massie siger også, at der er mange ting, Howard Lutnick skal redegøre for, men at ministeren burde gøre livet lettere for præsident Donald Trump ved “bare at trække sig”.

I et interview sidste år lød det fra Howard, at han efter et møde i 2005 i Epsteins hjem blev utilpas, og han besluttede, at han aldrig igen ville være i samme rum som “den afskyelige person.”

Efterfølgende har Epstein-dokumenterne dog vist, at Lutnick har opsøgt møder og opkald med Epstein flere gange siden 2005 – blandt andet efter at Epstein i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Den israelske præsident, Isaac Herzog, lagde mandag en krans ved den berømte strand Bondi Beach i Sydney, hvor 15 mennesker i december blev dræbt under et jødisk arrangement.

Det skriver det australske medie ABC.

Han har mandag indledt et fire-dages-besøg i Sydney under tæt sikkerhedsopbud for at trøste det jødiske samfund i Australien.

– Båndene mellem gode mennesker af alle trosretninger og alle nationer vil fortsat være stærke i lyset af terror, vold og had, siger Isaac Herzog ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at han i regnvejr har lagt en krans ved et mindesmærke for skyderiet ved Bondi Beach.

Han kalder samtidig antisemitisme for en global nødsituation.

– Jeg byder de positive skridt, som den australske regering har taget for at bekæmpe antisemitisme siden angrebet i Bondi, velkommen.

– Ledere på tværs af alle sektorer i samfundet må tale klart og konsekvent imod antisemitisme, fordi tavshed over for had er at være medskyldig, siger Israels præsident ifølge ABC.

Isaac Herzog skal også mødes med familiemedlemmer til ofrene for masseskyderiet.

Der er udkommanderet omkring 3000 politibetjente under Herzogs besøg for at sikre ro og orden.

Mandag aften er der planlagt en propalæstinensisk march i Sydney. Der er også planlagt demonstrationer mod Herzogs besøg i andre australske byer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

500 betjente vil overvåge den planlagte march i Sydney, som gruppen Palestine Action Group (PAG), har arrangeret.

Det var 14. december sidste år, at en far og søn åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand og dræbte 15 mennesker. Faren blev dræbt af politiet under angrebet.

Politiet har udtalt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat til at udføre angrebet, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

Angrebet i Sydney førte til krav om hårdere tiltag mod antisemitisme og en strammere våbenlovgivning.

En højreekstremist, som i 2019 skød og dræbte 51 mennesker ved to moskéer i Christchurch i New Zealand, har mandag påbegyndt en ankeproces for at få omstødt sin dom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Australieren Brenton Tarrant blev i august 2020 idømt fængsel på livstid.

Tarrant, som er tidligere fitness-instruktør, havde forud for dommen erklæret sig skyldig i det dødelige masseskyderi.

Ifølge et referat fra retten hævder Brenton Tarrant mandag dog, at “torturerende og umenneskelige” forhold under varetægtsfængslingen af ham, da retssagen stod på, gjorde ham ude af stand til at træffe rationelle beslutninger, da han dengang erklærede sig skyldig.

Hvis appeldomstolen i Wellington, som er New Zealands hovedstad, fastholder hans dom, vil den afholde et selvstændigt retsmøde senere på året for at behandle en ankeanmodning gældende hans straf, skriver AFP.

Tarrants straf på livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse var den strengeste i New Zealands historie.

Australieren har indgivet sin anmodning om at anke dommen for sent i forhold til landets lovgivning på området. Det betyder, at han har brug for rettens tilladelse til at få den behandlet.

Bevæbnet med flere halvautomatiske våben angreb Tarrant folk i to moskeer i Christchurch den 15. marts 2019.

Før angrebene offentliggjorde han på nettet et manifest og livestreamede derefter drabene i 17 minutter.

Hans ofre var alle muslimer og omfattede børn, kvinder og ældre.

Efter Tarrants livestream oplyste det sociale medie Facebook, at det fjernede 1,5 millioner videoer, som i løbet af de første 24 timer spredte sig med den grufulde optagelse.

New Zealands daværende statsminister, Jacinda Ardern, skærpede efterfølgende våbenlovgivningen. Der blev samtidig lagt politisk pres på store sociale medier for at begrænse omfanget af ekstremisme på platformene.

I 2021 sagde Tony Ellis, som er Tarrants tidligere advokat, at hans klient havde ment, at “den nemmeste vej ud var at erklære sig skyldig”, og argumenterede for, at tilståelsen var afgivet under pres.

Retten har ikke offentliggjort navnene på Tarrants nuværende advokater.

Israels sikkerhedskabinet har søndag godkendt en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord, mens israelske myndigheder får udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Det rapporterer israelske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vestbredden er blandt de områder, som palæstinenserne ser som del af en fremtidig uafhængig stat.

Store dele af Vestbredden er under det israelske militærs kontrol. I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) kontrollen.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Medierne melder også, at tiltagene inkluderer, at israelske myndigheder får tilladelse til at administrere nogle religiøse steder. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke steder der vil være tale om.

De israelske myndigheder får også tilladelse til at øge deres tilsyn og håndhævelse i områder kontrolleret af PA. Det gælder ifølge meldingerne i forhold til mulige miljøfarer i områderne, overtrædelser af regler om vand og skader på arkæologiske steder.

Mahmoud Abbas, som er formand for det palæstinensiske selvstyre, siger ifølge Reuters, at de nye tiltag fra Israel er farlige, ulovlige og svarende til en de facto-annektering.

De israelske ministre er ikke umiddelbart vendt tilbage på yderligere henvendelser om sagen.

De nye tiltag kommer tre dage inden, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter planen skal mødes i amerikanske Washington D.C med USA’s præsident, Donald Trump.

I en udtalelse opfordrer Abbas Trump og FN’s Sikkerhedsråd til at gribe ind over for de israelske tiltag.

Trump har afvist en israelsk annektering af Vestbredden, men hans administration har ikke forsøgt at begrænse Israels accelererede bosætningsbyggeri, som palæstinenserne siger fratager dem en mulig stat ved at tage dens territorium.

Netanyahu, der står over for et valg senere i år, anser etableringen af en palæstinensisk stat som en sikkerhedstrussel.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil være vært for et møde med Kinas præsident, Xi Jinping, i Washington D.C. i slutningen af i år.

Det sker, mens verdens to største økonomier forsøger at genstarte de diplomatiske forbindelser efter en længere handelskrig sidste år.

– Han kommer til Det Hvide Hus, ja – mod slutningen af året, siger Trump i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Det er de to mest magtfulde lande i verden, og vi har et meget godt forhold, tilføjer Trump.

Trump forventes at rejse til Kina i april for at besøge den kinesiske leder.

Siden Trump vendte tilbage som præsident i USA for anden gang for godt et år siden, har han gentagne gange indført told på lande for at opnå en række politiske mål.

Sidste år eskalerede handelskrigen med Kina, der på et tidspunkt betød, at tolden var over 100 procent. USA og Kina indgik herefter en handelsaftale for at lægge en dæmper på den eskalerende toldkrig.

På trods af amerikanske tiltag, der har til formål at gøre USA mindre afhængig af kinesisk produktion, er de to landes økonomi afhængige af hinanden.

Xi Jinping, der senest besøgte USA i 2023, advarede onsdag Trump om at udvise forsigtighed i forbindelse med salg af våben til Taiwan, som Kina betragter som en del af landets territorium.

Den kinesiske leder udtrykte også håb om, at spørgsmål om handel kan løses i fred og fordragelighed mellem USA og Kina.

– Ved at tackle problemerne et for et og løbende opbygge gensidig tillid kan vi skabe en rigtig vej for de to lande til at komme overens, sagde Xi ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Fredag opfordrede USA til fælles samtaler med Rusland og Kina om at fastsætte nye grænser for atomvåben. Kina har indtil videre afvist at deltage i forhandlinger om nedrustning.

AFP

Mexico har sendt to skibe med nødhjælp til Cuba, som befinder sig i landets værste økonomiske krise i årtier.

Det oplyser det mexicanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forsendelsen på i alt 814 ton humanitær hjælp kommer, mens Mexico overvejer, hvordan landet kan levere olie til Cuba uden at blive straffet af USA.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med told på lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Han ønsker at afskære cubanerne for olie for at lægge pres på den kommunistiske østat. Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Mexico er en af de største olieleverandører til Cuba samt USA’s vigtigste handelspartner. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Mexico allerede reduceret sine olieleverancer til Cuba den seneste tid efter pres fra USA.

Trumps administration har øget presset på Cuba, efter at USA fjernede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i begyndelsen af januar.

Venezuela var hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Cubas økonomi er hårdt ramt. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser.

Krisen er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krisen har nu fået cubanerne til at reagere.

Cuba vil indføre en række tiltag, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise. Landet vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

For at mindske forbruget indfører regeringen også en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder, skriver AFP.

I Portugal har Socialistpartiets kandidat, António José Seguro, sikret sig en overbevisende sejr ved søndagens anden og afgørende runde af præsidentvalget.

Det viser det foreløbige resultat, efter at 95 procent af stemmerne er talt op.

Seguro får 66 procent af stemmerne eller omkring to tredjedele af stemmerne.

Hans modkandidat, højrefløjspolitikeren André Ventura, får 34 procent af stemmerne.

Dermed bliver det den 63-årige tidligere leder af Socialistpartiet, der afløser den konservative Marcelo Rebelo de Sousa på præsidentposten.

Ved første runde af præsidentvalget, der fandt sted for tre uger siden, var 11 kandidater stillet op. Her fik Seguro – der betegnes som en midterkandidat – 31 procent af stemmerne.

André Ventura fra partiet Chega, der befinder sig et stykke ude på højrefløjen, kom på andenpladsen med 23,5 procent.

I anden valgrunde søndag har Seguro fået uventet støtte fra mere moderate vælgere på højrefløjen, som ikke bryder sig om Venturas populistiske toner og modstand mod indvandring.

Seguro har stået til mere end 50 procents opbakning i meningsmålingerne op til anden valgrunde.

Mange vælgere ser ham som en garant mod en politisk højredrejning i Portugal, hvor Chega blev det næststørste parti ved det seneste parlamentsvalg.

I Portugal er præsidentens rolle i vid udstrækning ceremoniel.

Men præsidenten kan i krisetider opløse parlamentet, udskrive valg eller afsætte en premierminister.

Ved søndagens valg er det ikke alle, der har haft mulighed for at afgive deres stemme.

Kraftigt uvejr og efterfølgende oversvømmelser har tvunget tre valgdistrikter i det sydlige og centrale Portugal til at udskyde valghandlingen med en uge.

Ændringerne berører omkring 37.000 vælgere eller 0,3 procent af Portugals stemmeberettigede befolkning.

Det er for lidt til at rykke ved det endelige resultat, hvis stemmeoptællingen bekræfter den valgsejr til Seguro, som valgstedsmålingerne peger på.

Reuters

Den danske virksomhed International Cosmetics Science Center (ICSC) er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsens Rejsehold for at have vildledt sine kunder.

Det fortæller chef for rejseholdet Michael Rosenmark til TV 2 Østjylland, der har søgt aktindsigt i kontrolrapporten fra besøget hos virksomheden i Harlev 9. december.

I kontrolrapporten lyder vurderingen fra Fødevarestyrelsen, at “virksomheden har handlet groft uagtsomt med økonomisk vinding for øje og vildledt sine kunder.”

– Det er vildledning. Når man betaler ekstra for at få et ekstra godt produkt, så skal man kunne stole på, at det er det rigtige, der er i, siger Michael Rosenmark til mediet.

ICSC fremstiller olier til kosmetikindustrien og er ifølge selskabets hjemmeside “godkendt leverandør til mange multinationale selskaber”.

Virksomheden skriver selv ifølge mediet, at de sælger olier af reneste kvalitet lavet af de bedste ingredienser.

Der er blandt andet solgt produkter, der udgav sig for at være økologisk mandelolie, hvor Fødevarestyrelsen har fundet, at der i stedet var tale om blandt andet solsikkeolie.

Rosenmark siger ifølge TV 2 Østjylland, at sagen er den største i de 20 år, hvor rejseholdet har eksisteret målt på mængden og værdien af de produkter, der er egnet til at vildlede kunderne.

Han forklarer, at Fødevarestyrelsens Rejsehold har valgt at politianmelde virksomheden, da den økonomiske fortjeneste af vildledningen vurderes til at være markant større end de bøder, som Fødevarestyrelsen kan uddele.

TV 2 Østjylland har efterspurgt et interview med virksomhedens direktør, Phillip Gottschalk Shukla.

Mediet har i stedet modtaget et skriftligt svar fra ledelsen, hvor det lyder, at man samarbejder med myndighederne.

– Sagen behandles fortsat gennem de gældende procedurer. Vi har anmodet om et møde med myndighederne, men vi har endnu ikke hørt tilbage med en dato herfor. Vi kommenterer desuden ikke yderligere på enkeltheder, mens behandlingen pågår.

Årsagen til, at Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomheden, er, at ICSC har stået registreret som fødevarevirksomhed.

Ifølge TV 2 Østjylland har virksomheden efter kontrolbesøget i december droppet den registrering.

Selskabets hjemmeside er desuden ikke længere aktiv.

En fremtrædende venezuelansk oppositionspolitiker er søndag blevet løsladt efter mere end otte måneder i fængsel.

Det meddeler hans familie i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Juan Pablo Guanipa blev anholdt i maj sidste år, fordi han ifølge Venezuelas indenrigsminister angiveligt havde stået i spidsen for et “terrornetværk”.

Guanipa har tidligere siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med landets oppositionsleder og sidste års modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado.

I den seneste måned er mindst 383 politiske fanger blevet løsladt i Venezuela. Det oplyser menneskerettighedsgruppen Foro Penal.

Venezuelas regering har varslet en amnestilov, der vil betyde, at personer, der har deltaget i politiske protester eller kritiseret ledende politikere, vil blive løsladt.

Den nye lov ventes endeligt vedtaget i den kommende uge.

Formanden for det venezuelanske parlament, Jorge Rodriguez, sagde fredag, at han forventer, at alle de fanger, der er omfattet af amnestiloven, vil være løsladt senest ved udgangen af den kommende uge.

– Vi håber, at mellem tirsdag og senest fredag i næste uge vil de alle være løsladt, sagde han fredag.

Jorge Rodriguez er bror til Delcy Rodriguez, der er indsat som midlertidig præsident i Venezuela, efter at USA i begyndelsen af januar afsatte landets mangeårige leder, Nicolas Maduro.

Reuters

Ukraine vil begynde at producere droner i Tyskland. Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video, der er lagt på X søndag.

– Allerede midt i februar vil vi se produktionen af vores droner i Tyskland, siger han.

Det er en af flere “produktionslinjer” i Europa, siger Zelenskyj og nævner også en ukrainsk produktion i Storbritannien.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra tysk eller britisk side.

I en anden video, der er lagt på X søndag eftermiddag, nævner Zelenskyj, at Ukraine efter de seneste fire års krig mod russiske styrker er førende inden for produktion af droner.

Det ukrainske forsvar vil selv få brug for en stor del af de droner, der skal produceres. Men der kommer også til at være en eksport, siger Zelenskyj.

I løbet af 2026 planlægger Ukraine at åbne ti eksportcentre rundt om i Europa og især i de nordiske og baltiske lande, lyder det fra præsidenten.

– I dag er Europas sikkerhed bygget på teknologi og droner. Der er flere forskellige projekter. Det vil alt sammen i det store hele blive baseret på ukrainsk teknologi og ukrainske specialister, skriver Zelenskyj på Telegram ifølge mediet Kyiv Independent.

I oktober bad præsidenten det ukrainske forsvarministerium om at iværksætte en “kontrolleret eksport” af ukrainske våben. Det skulle begynde fra november, skriver Kyiv Independent.

Tanken er, at Ukraine skal eksportere militært udstyr, som landet producerer for meget af. Indtægterne fra dette salg skal bruges på at købe de typer af våben, som landet har brug for i kampen mod de russiske styrker.

I Danmark er den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point ved at etablere sig nær Flyvestation Skrydstrup ved Vojens.

Fire Point producerer blandt andet raketbrændstof.