Seneste nyheder

Et passagertog er blevet ramt af et russisk luftangreb i byen Shostka i det nordlige Ukraine.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X, hvor han også har delt en video af hændelsen.

På den kan man se en togvogn i ruiner med store flammer og mørk røg. Det ligner desuden, at togvognen på den modsatte side har fået trykket ruderne ind.

I opslaget skriver Zelenskyj, at der er mindst 30 ofre, men oplyser ikke noget om deres tilstand. Der er ingen umiddelbare meldinger om dødsfald.

Beredskabstjenester er allerede på stedet, oplyser han i opslaget.

– Russerne kan ikke have været uvidende om, at de angreb civile, skriver præsidenten og opfordrer til handling fra Europa og USA.

– Hver dag tager Rusland folks liv. Kun styrke kan få dem til at stoppe.

Også guvernøren i området Oleh Hryhorov bekræfter hændelsen i et opslag på Telegram, skriver Reuters.

Ifølge guvernøren var toget på vej fra Shostka til hovedstaden Kyiv, da det blev ramt.

Rusland har den seneste tid intensiveret luftangrebene mod Ukraines jernbaneinfrastruktur, skriver Reuters.

Næsten hver dag i de seneste to måneder har der været russiske angreb målrettet landets jernbaner.

Samme dag som angrebet mod toget har Ukraine ifølge russiske myndigheder angrebet et af Ruslands største olieraffinaderier.

Olieraffinaderiet, der ligger tæt på byen Sankt Petersborg, brød ifølge områdets guvernør efterfølgende i brand, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hvis man kan finde den rigtige model, vil Venstre sænke momsen på fødevarer som en del af en ny skattereform.

Det siger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på Venstres landsmøde lørdag.

– Når dansk økonomi er så sund og robust, som den er i de her år, så fortjener danskerne at kunne beholde flere af deres egne penge. Det er sund fornuft, siger han.

Troels Lund Poulsen lægger desuden vægt på, at modellen skal være let at administrere for virksomhederne.

Regeringen meldte i september ud, at den har igangsat et arbejde, så der fremover kan indføres en differentieret moms på eksempelvis fødevarer, hvis det ønskes fra politisk side.

Partilederne fra de tre regeringspartier ville på det tidspunkt ikke love, at momsen på fødevarer ville blive sat ned.

I dag er der en generel moms på 25 procent i Danmark. Det er den højeste moms på fødevarer i EU.

I Sverige er momsen på fødevarer eksempelvis på 12 procent. Og den svenske regering har besluttet at halvere den til 6 procent fra april 2026.

På grund af gamle it-systemer er det i dag ikke muligt at indføre differentieret moms i Danmark, som man kan i en række andre EU-lande.

Troels Lund Poulsen siger på landsmødet ikke noget om, hvordan han mener, at det skal finansieres, hvis momsen på fødevarer skal sættes ned.

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen to milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Til gengæld ville det kunne få befolkningen til at spise flere sunde madvarer, og der ville også være “beskedne besparelser” i sundhedsvæsenet.

Regeringspartiet Moderaterne går også ind for at differentiere moms på fødevarer. Partiet ønsker at sænke momsen på frugt og grønt. Det samme vil flere partier i oppositionen.

Efter næste folketingsvalg skal der laves et “nyt, stort forlig om danskernes pensionsalder”.

Det siger Venstre-formand Troels Lund Poulsen i sin tale på Venstres landsmøde i Odense.

I det forlig vil Venstre bevare seniorpensionen og give seniorpræmie – et skattefrit engangsbeløb – tre år før pensionsalderen, lyder det i talen.

Troels Lund Poulsen er også åben for yderligere “politiske initiativer, der gør det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen”.

– Der skal gerne være en bred politisk aftale om det, der skaber ro om danskernes pension de næste mange, mange år, siger Troels Lund Poulsen.

Han anerkender, at der i SVM-regeringen er forskellige holdninger til et nyt pensionssystem.

– Selv om vi det seneste års tid har talt en del om pensionsalderen, er det ikke min forventning, at vi i regeringen bliver enige om en ny aftale om danskernes pensionsalder inden folketingsvalget.

Og derfor vil Venstre i stedet lave et nyt pensionsforlig, der skal erstatte velfærdsforliget fra 2006, lyder det.

Som følge af den politiske aftale hæver et flertal i Folketinget hvert femte år pensionsalderen med et år.

Men det vil Socialdemokratiet i fremtiden ikke være med til længere, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) sidste år, der dermed startede en større pensionsdebat.

Hvordan Socialdemokratiet vil lave pensionssystemet om, har Mette Frederiksen dog ikke uddybet yderligere.

Troels Lund Poulsen vil på et pressemøde efterfølgende heller ikke svare på, hvad Venstre mener, at pensionsalderen i fremtiden skal være.

– Det kommer jeg ikke til at lægge mig fast på i dag, for hvis man vil have en diskussion om et nyt pensionsforlig, så må man også se på, om den indeksering, der er nu, skal blive ved i al fremtid.

– Det tror jeg ikke, at den skal. Men omvendt skal man også sørge for, at hvis man laver om på pensionssystemet, at det så stadigvæk også er robust økonomisk, siger Troels Lund Poulsen.

Spørgsmål: Kommer du til at fremlægge Venstres bud på en ny pensionsalder inden valget?

– Jeg kommer ikke til at lave en samlet melding i forhold til fremtidens pension. Men jeg kommer til at uddybe det, som jeg har sagt i dag.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog i august en stor reform af pensionssystemet, hvor han åbnede for at afskaffe Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønnen for at rydde op i et “kompliceret system”.

Men hvor Socialdemokratiet vil frede Arne-pensionen, vil Venstre altså nu frede seniorpensionen.

Den blev politisk vedtaget af VLAK-regeringen i 2019, hvor Troels Lund Poulsen var beskæftigelsesminister, og den har vist sig mere populær end Arne-pensionen, som den var et modspil til.

Seniorpensionen kræver, at man har haft et fuldtidsjob i 25 år og ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.

Venstreformand Troels Lund Poulsen vil senest i 2030 bruge 3,5 procent af bnp (bruttonationalprodukt) på forsvar.

Det siger han i sin tale på Venstres landsmøde.

– Står det til mig, og står det Venstre, så er det senest i 2030, at vi bruger 3,5 procent af bnp på dansk forsvar.

– Vi er med andre ord i gang med en historisk stor oprustning af Danmarks forsvar efter mange, mange års nedprioritering, siger Troels Lund Poulsen, der også er forsvarsminister.

Han kommer dog ikke ind på, hvordan fremrykkelsen skal finansieres ifølge Venstre.

I sommer vedtog forsvarsalliancen Nato, at medlemslandene senest i 2035 skal bruge 3,5 procent på militære kernebehov. Derudover skal der bruges 1,5 procent af bnp på forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter.

I dag står Danmark til at bruge 2,2 procent af bnp på forsvar i 2030. Det fremgår af en tabel fra Finansministeriet fra september.

Det svarer til lidt over 70 milliarder kroner til det danske forsvar i 2030.

For at nå op på 3,5 procent i 2030 skal der findes over 30 milliarder kroner mere.

De penge er fundet i 2026, hvor der er afsat 106,8 milliarder kroner. Det betyder, at Danmark næste år bruger de 3,5 procent af bnp på forsvar.

– Jeg er ikke i tvivl om, at en regering hen over midten har været med til, at vi langt hurtigere har kunnet sadle om og begynde opbygningen af både forsvarskraft og kampkraft, lyder det fra Troels Lund Poulsen, der i sin tale takker Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) for regeringssamarbejdet.

Der er samlet blevet afsat over 300 milliarder kroner til det danske forsvar frem til 2033, siden krigen brød ud i Ukraine i 2022.

Israel har ifølge civilforsvaret i Gaza gennemført adskillige luftangreb i Gaza By i løbet af natten til lørdag.

Det siger Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det var en meget voldelig nat, hvor (den israelske hær, red.) udførte dusinvis af luftangreb og artilleribeskydning i Gaza på trods af den amerikanske præsident Donald Trumps appel om at stoppe bombardementer, efter at Hamas accepterede en aftale om våbenhvile, siger han til AFP.

I et opslag på X lørdag advarer en talsperson fra Israels hær om, at Gaza By fortsat er en farlig kampzone.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, krævede fredag aften, at Israel skulle stoppe sine bombardementer i Gaza, for at gidslerne kan komme sikkert ud.

Donald Trump skrev desuden på Truth Social, at han mener, at Hamas er “klar til en varig fred”.

Det er Trump selv, der har fremlagt en omfattende plan for, hvordan der kan opnås fred i Gaza-striben.

Han gav Hamas en frist til søndag aften amerikansk tid til at acceptere planen, men allerede fredag aften kom svaret fra den palæstinensiske gruppe.

Her lød det, at den militante palæstinensiske gruppe er klar til at frigive alle gidsler som led i planen. De nærmere detaljer skal forhandles, lød det fra Hamas.

Natten til lørdag har Israels premierminister Benjamin Netanyahus’ kontor meldt ud, at landet forbereder sig på en “øjeblikkelig implementering af første del af Trumps plan med øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler”.

Kort tid efter meldingen fra Netanyahus’ kontor skrev Times of Israel, at Israels militær af den politiske ledelse er blevet beordret til en nedtrapning af de offensive aktiviteter i Gaza til et minimum. Det berettede militærradioen Army Radio ifølge mediet.

Modsat morgenens meldinger om angreb i Gaza lød det ifølge Times of Israel i ordren, at landstyrkerne udelukkende skal udføre defensive operationer.

Mahmud Bassal fra Gazas civilforsvar siger til AFP, at 20 hjem er blevet ødelagt i nattens angreb.

Gazas civilforsvar opererer under Hamas.

Tidligere indenrigsminister Sanae Takaichi bliver den næste leder af det japanske regeringsparti Det Liberaldemokratiske Parti (LDP).

Det står klart efter anden afstemningsrunde, skriver Reuters.

I anden stemmerunde kunne der stemmes på Sanae Takaichi og landbrugsminister Shinjiro Koizumi.

Sanae Takaichi fik 185 stemmer, mens Shinjiro Koizumi fik 156 stemmer.

Traditionelt er formanden for LDP også premierminister i Japan. Men i øjeblikket har partiet ikke flertal i parlamentet, og det kræver derfor samarbejde med andre partier.

LDP er dog fortsat det største parti i det japanske parlament.

Sanae Takaichi kan som formand for LDP blive den første kvindelige premierminister i Japan.

LDP blev dannet i 1955, hvor to konservative partier blev slået sammen. Siden grundlæggelsen har der kun været fire år, hvor partiet ikke har siddet i regering – enten alene eller i en koalition.

LDP går ind for markedsøkonomi, konservative sociale værdier og en robust alliance med USA.

Reuters beskriver partiet som i krise.

– På det seneste har jeg hørt hårde stemmer fra hele landet, der siger, at vi ikke ved, hvad LDP står for længere, sagde Takaichi ifølge nyhedsbureauet, før hun blev valgt som partiets nye formand.

– Det er den følelse af påtrængende nødvendighed, der drev mig. Jeg vil vende folks angst for deres daglige liv til håb.

Takaichi har ligeledes tidligere udtalt, at hendes helt er Storbritanniens første kvindelige premierminister, Margaret Thatcher.

Før hun blev valgt, gjorde Takaichi det ifølge Reuters klart, at hende som ny LDP-formand også vil betyde flere udlandsrejser end hendes forgænger. På rejserne vil hun sprede ordet om, at “Japan er tilbage”.

Et bebudet eftersyn af beskyttelsesrum rundt omkring i Danmark er endnu ikke kommet i gang.

Det skriver avisen Jyllands-Posten.

Årsagen er, at Beredskabsministeriet ifølge avisen ikke har lavet den tjekliste, som skal bruges til at lave lokale eftersyn af de beskyttelsesrum, som ingen kender tilstanden på.

Hovedstadens Beredskab, der står for beskyttelsesrum i København og omegn, afventer fortsat tjeklisten.

Det fortæller indsatsleder og operationschef Tim Ole Simonsen til Jyllands-Posten.

– Vi er ikke startet på noget som helst endnu og afventer indtil videre en melding på, hvordan og hvorledes det skal foregå, siger han til avisen.

Samme melding kommer fra Beredskab Fyn og Østjyllands Brandvæsen, der varetager beskyttelsesrummene i Aarhus og flere af de omkringliggende kommuner i Østjylland.

En rapport fra 2024 fra Beredskabsstyrelsen viste, at danske beskyttelsesrum har en kapacitet til at beskytte knap 3,7 millioner af Danmarks befolkning på seks millioner.

Rapporten undersøgte dog ikke, om rummene fortsat var brugbare i tilfælde af krig og katastrofer.

I maj sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V), at han ville iværksætte et eftersyn. Han kaldte det ifølge Jyllands-Posten et vigtigt skridt mod at styrke Danmarks beredskab.

Ministeren udtrykte dengang et håb om, at eftersynet ville blive gennemført inden udgangen af 2025.

Fire måneder senere siger Torsten Schack Pedersen lørdag til Jyllands-Posten, at hans ambition nu er at nå så langt som muligt inden årets udgang.

I første omgang har ministeren fokus på at afdække tilstanden i de såkaldte betondækningsgrave, siger han. Betondækningsgravene er ifølge Jyllands-Posten registeret til at kunne beskytte godt 100.000 danskere.

Derudover vil Torsten Schack Pedersen finde nye lokaliteter, der kan benyttes til beskyttelse.

Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, Lise Bech, forstår ikke, at det indtil videre har taget mere end fire måneder at lave en tjekliste. Over for Jyllands-Posten betegner hun det som under al kritik.

Liberal Alliances Carsten Bach mener, at sagen viser, at beredskabsministeren ikke har nogen større rolle at spille i aktuelle kriser, siger han til avisen.

Seks personer er blevet såret i en skudepisode, der fandt sted natten til lørdag i den centrale del af byen Gävle i det østlige Sverige.

Det oplyser svensk politi til det svenske nyhedsbureau TT.

I det svenske medie Aftonbladet beskrives de fleste som værende “unge voksne”, mens der også meldes at være personer under 18 år blandt.

Mediet skriver desuden, at en 14-årig er mistænkt for at stå bag. Også Expressen skriver, at der er tale om en dreng under 15 år. Det er endnu ikke bekræftet af politiet.

De seks personer er alle blevet kørt med ambulance til hospitalet, hvor de modtager behandling, oplyser Tobias Sahlén Svalbro, som er talsperson for politiet til TT.

Det står endnu ikke klart, hvilken tilstand de sårede er i – og om nogen af dem er i livsfare.

Det er også uvist, hvilken – hvis nogen – relation de sårede personer har til hinanden.

Hændelsen efterforskes som drabsforsøg, lyder det, men politiet afviser til TT at kommentere, hvorvidt der er nogen anholdte eller mistænkte i forbindelse med hændelsen.

Ligeledes afviser politiet at svare på, om det mistænkes, at skudepisoden er banderelateret.

– Vi arbejder i øjeblikket bredt, men jeg kan ikke gå ind i nogen mulige teorier. Vi har ikke umiddelbart mistanke om, at det er terrorrelateret, siger Tobias Sahlén Svalbro.

Svensk politi er efter hændelsen massivt til stede i byen, lyder det.

– Vi har store ressourcer på gerningsstedet, så vores vurdering er, at der ikke er fare for offentligheden. Jeg forstår, at man kan blive bekymret, siger talspersonen.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen kort for klokken 02 natten til lørdag.

En kvinde i det nordlige Japan er død, efter at hun blev angrebet af en bjørn, da hun var ude for at plukke svampe.

Det rapporterer politiet og lokale medier, skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig meldes en anden kvinde savnet.

– En kvinde er bekræftet død, og en anden er stadig savnet, siger en embedsmand fra politiet i Miyagi-præfekturet i det nordlige Japan til AFP.

I alt fire personer – heriblandt de to kvinder – var fredag taget ud for at plukke svampe på et bjerg, siger politiet.

De to kvinder meldes begge at være i halvfjerdserne.

Japansk politi har tidligere udtalt, at dødsårsagen efterforskes. Ifølge japanske medier lød anmeldelsen om hændelsen, at kvinden var blevet angrebet af en bjørn.

Det japanske medie NHK rapporterer, at politiet mener, at kvinden blev angrebet af bjørnen, fordi hun allerede havde skader på kroppen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke skader kvinden havde.

I løbet af de seneste år er der blevet set flere og flere vilde bjørne i Japan – også i områder med beboelse. Det skyldes ifølge AFP blandt andet klimaforandringer og et faldende befolkningstal.

Den japanske avis Asahi Shimbun rapporterer også om en anden hændelse med bjørneangreb. Her lyder det, at liget af en 78-årig mand er blevet fundet i præfekturet Nagano, der ligger længere sydpå i landet.

Manden blev ifølge mediet fundet med klomærker på kroppen, og politiet mistænker, at han også er blevet dræbt af en bjørn, lyder det.

I sidste måned lempede Japan landets våbenregler, hvilket gør det lettere for jægere at bruge rifler i områder med bebyggelse. Det er sket, efter at der har været en stigning i antallet af bjørneangreb.

Ifølge NHK blev 69 personer på landsplan såret af bjørne mellem april og august i år. I fem tilfælde resulterede det i dødsfald.

USA’s præsident Donald Trumps administration tilbyder uledsagede migrantbørn 2500 dollar – omkring 15.900 kroner – for at forlade USA frivilligt.

Det fremgår af et brev, som er blevet sendt til landets herberger for migranter, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Embedsmænd i USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, bekræfter, at mindreårige migranter bliver tilbudt penge for at forlade landet – men de oplyser ikke et konkret beløb.

Tiltaget er det seneste fra Trumps administration, der ønsker at fremme frivillige deportationer fra USA.

I juni overførte landets udenrigsministerium således 250 millioner dollar, omkring 1,59 milliarder kroner, til ministeriet for indenlandsk sikkerhed, så migranter, der “selvdeporterede”, kunne modtage 1000 dollar – 6360 kroner.

Ifølge det nye brev, som er blevet sendt fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed, gælder tilbuddet børn fra 14 år og op.

Til dem vil ministeriet yde et “engangsstipendium på 2500 dollar”, hvis de frivilligt forlader landet.

En embedsmand fra Reuters siger, at tilbuddet til at starte med bliver givet til 17-årige migranter.

Mindreårige migranter fra Mexico, som er USA’s sydlige naboland, har ikke adgang til tilbuddet, lyder det. Børn, der allerede fredag har meldt sig til frivilligt at forlade USA vil dog være dækket af tilbuddet, står der i brevet.

Wendy Young, som står i spidsen for organisationen Kids in Need of Defense, som yder juridisk rådgivning og støtte til uledsagede migrantbørn, kalder tiltaget for en grusom taktik fra Trump-administrationen.

Hun mener, at tilbuddet om penge underminerer lovgivning, som sikrer børnene en afgørelse om, hvorvidt de er berettiget til beskyttelse i USA.

– Uledsagede børn, der søger sikkerhed i USA, fortjener vores beskyttelse snarere end at blive tvunget til at acceptere at vende tilbage til præcis de forhold, der satte deres liv og sikkerhed i fare, lyder det i en udtalelse.

Tal fra torsdag fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed viser, at flere end 2100 uledsagede migrantbørn var i ministeriets myndigheders varetægt.

Israel gør sig klar til det, der kaldes en øjeblikkelig implementering af første del af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan i Gaza.

Det siger Israels premierminister Benjamin Netanyahus’ kontor natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere israelske medier – heriblandt Haaretz og Times of Israel.

– Israel forbereder sig på en øjeblikkelig implementering af første del af Trumps plan med øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler, skriver Netanyahus kontor i en udtalelse.

Premierministeren forholder sig i udtalelsen ikke til et krav fra Trump om, at Israel øjeblikkeligt stopper med at bombe Gaza, skriver Times of Israel.

Det er umiddelbart uklart, præcis hvilken del af fredsplanen Israel ifølge Netanyahu gør sig klar til at implementere, skriver BBC.

Times of Israel skriver kort tid efter meldingen fra Netanyahu, at Israels militær af den politiske ledelse er blevet beordret til en nedtrapning af de offensive aktiviteter i Gaza til et minimum. Det beretter militærradioen Army Radio ifølge mediet.

Ifølge Times of Israel lyder det i orden, at landstyrkerne udelukkende skal udføre defensive operationer.

Ordren om at trappe ned for militærets aktiviteter kommer ifølge mediet efter natlige drøftelser mellem embedsmænd fra Israel og USA.

Trump skrev sent fredag aften på sit sociale medie, Truth Social, at Israel straks skulle stoppe bombningerne, så gidsler kunne komme hurtigt og sikkert ud af Gaza.

Meldingen fra Trump kom kort efter, at den militante gruppe Hamas havde erklæret sig parat til at frigive alle israelske gidsler som led i fredsplanen.

Samtidig meldte Hamas sig klar til at forhandle om detaljerne i planen. Gruppen signalerede, at den med det samme vil indgå i forhandlinger, som skal foregå gennem mæglere.

Donald Trump har udformet fredsplanen, der i alt indeholder 20 punkter. Af planen fremgår det, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza.

Benjamin Netanyahus kontor gentager i udtalelsen natten til lørdag, at den støtter op om Trumps plan.

Den israelske premierminister var på besøg i Det Hvide Hus i Washington D.C., da Trump mandag præsenterede planen.

– Vi vil fortsat arbejde sammen med præsidenten og hans hold for at få stoppet krigen i overensstemmelse med de principper, Israel har fastlagt, og som stemmer overens med Trumps vision for at afslutte krigen, står der ifølge Times of Israel i nattens udtalelse fra Netanyahus kontor.

Et droneangreb har dræbt en fransk fotojournalist, der fredag var på opgave i det østlige Ukraine.

Det melder embedsmænd i Ukraine og flere medier, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den 37-årige Antoni Lallican var på opgave med ukrainske landstyrker nær frontlinjen i regionen Donbas, da han mistede livet under et droneangreb i området, siger ukrainske myndigheder.

Den ukrainske journalist Georgiy Ivanchenko blev såret i samme angreb. Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om hans tilstand.

Ukraines militær og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at Rusland stod bag droneangrebet. Rusland har dog ikke umiddelbart kommenteret det.

Lallicans arbejde er blevet brugt i flere franske og internationale medier.

Det europæiske journalistforbund, EFJ, oplyser, at han er den første journalist, som er blevet dræbt af en drone under krigen i Ukraine.

Ifølge forbundet har mindst 17 journalister mistet livet i krigen, siden at Rusland indledte sin fuldtonede invasion i februar 2022.

Unesco – der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur – siger, at mindst 22 journalister er blevet dræbt.

Der er opstået en mulighed for at skabe afgørende fremskridt mod fred i Gaza.

Sådan lyder meldingerne fra flere internationale ledere, efter at den militante gruppe Hamas har meldt sig villig til at forhandle om en fredsplan for Gaza og frigive alle israelske gidsler.

– Frigivelsen af alle gidsler og en våbenhvile i Gaza er inden for rækkevidde, skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Hamas’ forpligtigelse skal følges op uden forsinkelse. Vi har nu muligheden for at gøre afgørende fremskridt mod fred.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, mener også, at en mulig fred er inden for rækkevidde.

– Efter næsten to år er dette den bedste chance for fred, skriver Merz på X.

Nogenlunde samme melding kommer fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Premierministeren mener, at den plan, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt, har skabt den bedste chance for fred nogensinde.

– Hamas’ accept af den amerikanske fredsplan er et betydeligt fremskridt, siger Starmer ifølge Reuters.

– Der er nu en mulighed for at få stoppet kampene, for at alle gidsler kan komme hjem, og for at nødhjælp kan nå frem til dem, der har desperat brug for den, siger han videre.

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer i en udtalelse gennem sin talsperson Stéphane Dujarric alle parter til at gribe muligheden.

– Generalsekretæren byder erklæringen fra Hamas, hvori gruppen tilkendegiver dens vilje til at frigive gidsler og indgå i en proces, velkommen og ser på den med opmuntring.

– Han opfordrer alle parter til at gribe muligheden for at bringe den tragiske konflikt i Gaza til ophør, står der i udtalelsen.

Egypten og Qatar, der sammen med USA begge har fungeret som mæglere i konflikten mellem Israel og Hamas, byder også fredagens melding fra Hamas velkommen.

Egyptens udenrigsministerium skriver, at man håber på en positiv udvikling.

– Egypten udtrykker sit håb om, at denne positive udvikling vil få alle parter til at løfte sig til det nødvendige ansvarsniveau ved at forpligte sig til at gennemføre præsident Trumps plan i praksis og få afsluttet krigen, skriver udenrigsministeriet ifølge AFP på Facebook.

Lufthavnen i München i Tyskland blev sent fredag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet.

Det fremgik på lufthavnens hjemmeside.

Her lød det, at det er sket som en sikkerhedsforanstaltning på grund af ubekræftede droneobservationer.

Lørdag morgen meddeler lufthavnen på sin hjemmeside, at en genoptagelse af flytrafikken vil begynde gradvist igen fra klokken 07.

– Passagerer opfordres stadig til at tjekke deres flyselskabs hjemmeside for information, før de tager til lufthavnen. Der vil være forsinkelser i driften hele dagen, skriver lufthavnen.

Tysk politi undersøgte i løbet af natten anmeldelser om droneaktivitet, skrev det tyske nyhedsbureau dpa.

Det står ikke umiddelbart klart, om der skal være tale om en eller flere droner – eller hvilken slags drone, der mistænkes at have været i luften.

Lufthavnen har ifølge Reuters oplyst, at 23 fly er blevet omdirigeret, mens 12 fly til München og 48 afgange derfra er blevet aflyst eller udskudt.

Det har påvirket omkring 6500 rejsende.

– Som den foregående nat har lufthavnen samarbejdet med flyselskaberne om straks at sørge for passagererne i terminalerne. Der blev sat feltsenge op, og tæpper, drikkevarer og snacks er blevet uddelt, lød det fra lufthavnen fredag.

Tidligere fredag fortalte en talsperson for Tysklands militær Bundeswehrs operationelle kommando i hovedstaden Berlin til dpa, at der var blevet set en drone ved militærfaciliteter nær lufthavnen i München.

Den tidligere Bundeswehr-luftbase Erding ligger nær lufthavnen. I dag bruger militæret ifølge dpa stedet som et laboratorie, hvor der blandt andet udvikles droner.

Den tyske lufthavn blev også sent torsdag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet. Det skete klokken 22.18.

Det medførte, at 17 flyafgange fra lufthavnen blev aflyst, hvilket berørte næsten 3000 rejsende.

Lufthavnen genåbnede fredag morgen.

Lufthavnen, der ligger i den sydlige tyske delstat Bayern, er en af Europas største.

Lukningen af lufthavnen i München er den seneste forstyrrelse af den europæiske lufttrafik, siden at observationer af droner i sidste uge midlertidigt lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn og Oslo Lufthavn i Norge.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, føler sig overbevist om, at Hamas er klar til varig fred.

Det skriver han på sit sociale medie Truth Social, efter at Hamas fredag aften har erklæret sig villig til at forhandle om en fredsplan for Gaza og til at løslade de resterende israelske gidsler.

Trump kræver til gengæld, at Israel stopper med at bombe Gaza, så gidslerne kan komme hurtigt og sikkert ud.

– Vi diskuterer allerede de udestående detaljer. Det her handler ikke kun om Gaza, men om længe efterspurgt frem i Mellemøsten, skriver han.

Det er Trump selv, der har fremlagt en omfattende plan for, hvordan der kan opnås fred i Gaza-striben.

Han gav Hamas en frist til søndag aften amerikansk tid til at acceptere planen, men allerede fredag aften kom svaret fra den palæstinensiske gruppe.

Hamas betinger sig dog, at det bliver en regering bestående af palæstinensere, der fremover skal bestemme over Gaza-striben.

Og Mousa Abu Marzook, der er et højtstående medlem af Hamas, siger til Al Jazeera, at gruppen ikke vil lægge våbnene, for besættelsen af Gaza er ophævet.

Trump har kaldt sin fredsplan for Hamas’ sidste chance. Griber man ikke den, “så bryder et helvede løs”, har han truet med.

Sophie Roske er blevet idømt otte år og en måneds fængsel for forsøg på at dræbe den amerikanske højesteretsdommer Brett Kavanaugh tilbage i 2022.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Roske blev tiltalt under navnet Nicholas Roske. Men hun har siden via sine forsvarsadvokater oplyst, at hun nu hedder Sophie Roske og vil tiltales med hun/hende.

Det er distriktsdommeren Demorah Boardman, der ved et retsmøde fredag har afsagt dommen.

Boardman kaldte under retsmødet forbrydelsen for forkastelig men sagde samtidig, at Roske har udvist oprigtig anger. Dommeren understregede desuden, at Roske ikke tidligere har begået forbrydelser, og at det anses som usandsynligt, at hun vil gøre det igen.

Ud over fængselsstraffen indebærer dommen, at Roske skal være under livstidsopsyn efter sin løsladelse, og at hun ikke må rejse til forbundshovedstaden Washington D.C. uden en særlig tilladelse.

Roske erklærede sig i april skyldig i drabsforsøget. Hun stod til en mulig fængselsdom på livstid.

7. juni 2022 tog Roske afsted fra sit hjem i en forstad til Los Angeles i Californien og til Maryland, hvor Kavanaugh bor. Ifølge anklagerne havde hun medbragt et håndvåben, ammunition, et brækjern, peberspray og andre genstande, der skulle bruges til “med terrorformål” at begå drab.

Hun ringede til politiet, da hun så betjente uden for hans hjem, og sagde til alarmcentraloperatøren, at hun var selvmordstruet og havde til hensigt at dræbe Kavanaugh. Det fremgår af retsdokumenter.

Roske – der var 26 år gammel ved anholdelsen – var ifølge anklagerne oprørt over ventede afgørelser fra højesteretten, der drejede sig om en ophævelse af regler på våbenområdet og en indskrænkning af retten til abort.

Sophie Roske undskyldte under fredagens retsmøde til Brett Kavanaughs familie.

– Jeg er blevet portrætteret som et monster, og denne tragiske fejl, jeg har begået, vil følge mig resten af mit liv, lød det.

Anklagemyndigheden har inden dommen argumenteret for en fængselsstraf på mindst 30 år, fordi Roske havde planlagt drabsforsøget i flere måneder.

Hendes forsvarsadvokater har omvendt sagt, at hun ikke burde få mere end 96 måneders fængsel, fordi hun selv ringede til politiet og efterfølgende overgav sig til – og samarbejdede med – myndigheder.

For første gang i sæsonen fik Herlev Eagles ikke fuldt udbytte, men fastholdt status som ubesejret, da holdet vandt med 5-4 på udebane over Rungsted Seier Capital fredag aften i Metal Ligaen.

Det så ellers ud til, at Herlev ville fortsætte sin vilde åbningsstime med sejre i ordinær tid, men en udligning fra Rungsted et minut før tid sendte kampen ud i overtid.

Her skulle Herlev dog ikke bruge lang tid på at sikre sejren. Efter blot 15 sekunder fløj Brock Bremer afsted i en kontra og afgjorde kampen med sin scoring.

I første periode var Herlev kommet tidligt i front, da Anton Johansson udnyttede et powerplay for gæsterne.

Kort efter var det Rungsteds tur til at slå til i powerplay. Theo Keilin bragte værterne på omgangshøjde, og i starten af anden periode viste Rungsted igen kvalitet i powerplay, da Lukas Bang øgede til 2-1.

Der gik dog ikke længe, før Herlev med to hurtige scoringer kom tilbage i front.

Få minutter inde i tredje periode fandt Anton Johansson så netmaskerne for anden gang, da han sendte pucken i mål og øgede til 4-2 for gæsterne.

Det var indledningen til et tungt Rungsted-tryk, hvor Nicklas Heinero i powerplay reducerede ni minutter før tid.

I de sidste minutter tog værterne keeperen ud og intensiverede jagten på en udligning. Det gav pote et minut før tid, da Valdemar Ahlberg sendte pucken i nettet og fremtvang overtid.

Den sørgede Brock Bremer dog for, ikke varede længe.

Herlev er nu oppe på otte sejre i sæsonens otte første kampe og har 23 point. Det rækker til en andenplads i Metal Ligaen.

Herning Blue Fox vandt fredag 3-1 på udebane over de forsvarende mestre fra Odense Bulldogs og indtager med 24 point duksepladsen, men har spillet en kamp mere end Herlev.

De to tophold er med fredagens resultater for alvor stukket af i Metal Ligaen. Herlev har på andenpladsen 11 point ned til Odense, Esbjerg Energy og Sønderjyske, der alle har 12 point.

Netop Esbjerg vandt fredag aften 3-1 i Vojens over Sønderjyske, mens Aalborg Pirates i rundens sidste kamp vandt 4-2 ude over Rødovre Mighty Bulls.

Selv om han og hans forsvarsadvokat forsøgte så godt de kunne at overbevise dommerne om det modsatte, slipper rapperen Sean “Diddy” Combs ikke for at skulle i fængsel.

Fredag eftermiddag amerikansk tid blev den 55-årige kunstner ifølge New York Times idømt 50 måneders fængsel i en sag om prostitution og sexfester.

Anklagemyndigheden havde krævet 11 års fængsel, mens forsvaret gik efter en straf på 14 måneder, der reelt ville have betydet, at Combs kunne forlade retten som en fri mand, fordi han allerede har tilbragt lang tid i fængslet.

Det var tilbage i september sidste år, at 55-årige Diddy blev anholdt på baggrund af anklager om seksuelle forbrydelser.

Siden fulgte en sag, hvor Diddy blev frifundet for de mest alvorlige anklager om blandt andet menneskehandel, men blev kendt skyldig i to tilfælde af transport af mandlige prostituerede.

Hamas erklærer sig klar til at frigive alle israelske gidsler som led i en nylig amerikansk fredsplan og vil forhandle nærmere om detaljerne.

Det fremgår fredag af en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere detaljer og betingelser i udmeldingen fra Hamas fremgår ikke umiddelbart.

Hamas’ udmelding gælder både de døde og levende gidsler.

Gruppen signalerer, at den er klar til med det samme at indgå i forhandlinger, som skal foregå gennem mæglere.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen præsenterede en plan på 20 punkter for fred i Gaza.

Fredag sagde han, at Hamas har til søndag klokken 18.00 Washington D.C.-tid til at give et svar.

Endnu har han ikke reageret på fredagens Hamas-melding, og det står således ikke klart, om Hamas’ svar lever op til Trumps deadline.

– Hvis denne aftale, som er sidste chance, ikke indgås, så vil et helvede, som ingen nogensinde har set før, bryde løs mod Hamas, skrev Trump tidligere fredag på Truth Social.

Fredsplanen på 20 punkter omfatter blandt andet, at Hamas ikke må være en del af en fremtidig regering i Gaza. Al militær infrastruktur skal ødelægges.

Hamas siger ikke, om gruppen er klar til at lade sig afvæbne, hvilket er et krav fra USA og Israel, som gruppen tidligere har afvist.

I en udtalelse siger Hamas, at den “sætter pris på” både arabiske, islamiske og internationale bestræbelser på at afslutte krigen i Gaza – samt Donald Trumps indsats.

Gruppen siger, at den meddeler sin “godkendelse af frigivelsen af alle gidslerne – både levende og jordiske rester – i overensstemmelse med udvekslingsformularen, som er indeholdt i præsident Trumps forslag, med de nødvendige forhold i felten for at kunne implementere udvekslingen”.

Gruppen meddeler videre, at den er klar til at overlade “administrationen af Gazastriben til et palæstinensisk organ af uafhængige (teknokrater) baseret på en palæstinensisk national konsensus og med arabisk og islamisk støtte”.

Trumps plan indeholder blandt andet en øjeblikkelig våbenhvile og udveksling af alle gidsler, som Hamas har, til gengæld for et antal palæstinensiske fanger.

Israel skal i faser trække sig tilbage fra Gaza, Hamas skal afvæbnes, og der skal indsættes en overgangsregering i Gaza med et internationalt styringsorgan over sig.

Planen indeholder også amnesti til de Hamas-medlemmer, “der forpligter sig til fredelig sameksistens” og til at nedlægge deres våben.

Israel begyndte sin offensiv mod Gaza efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas førte an i et angreb mod Israel, der kostede 1200 mennesker livet, mens 251 gidsler blev taget med til Gaza ifølge israelske tal.

Israel siger, at der er 48 gidsler tilbage i Gaza. Heraf menes 20 at være i live.

Reuters

Den føderale nedlukning i USA står til at fortsætte ind i næste uge, efter at de amerikanske senatorer fredag stemte nej til et republikansk finansieringsforslag.

Dele af det føderale statsapparat i USA begyndte onsdag morgen klokken 06.00 at lukke ned, efter at et forslag til en budgetlov stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt.

Siden har en række føderale myndigheder været uden penge, og flere offentlige tjenester er i knæ.

Turistattraktioner såsom Washington-monumentet er blevet lukket.

Derudover er der ikke som vanligt blevet offentliggjort en jobrapport fra statistikkontoret U.S. Bureau of Labour Statistics, og hjemmesider er stoppet med at blive opdateret.

Men det er ikke alle dele af statsapparatet, der lukker ned. Således fortsætter tjenester, der anses for at være afgørende.

Det gælder blandt andet grænsebevogtning, agenter fra immigrationsmyndigheden ICE og flyveledere.

Udbetalinger fra for eksempel tjenester som Medicare og Social Security sendes også stadig ud.

Senatets ledere har ikke planer om afstemning i løbet af weekenden, hvilket betyder, at fredagens afstemning var ugens sidste chance for at stoppe nedlukningen.

Omkring 750.000 føderalt ansatte ventes som led i nedlukningen at blive hjemsendt på tvungen orlov.

I centrum af konflikten står et krav fra Demokraterne om forlængelse af et sundhedstilstand, der står til snart at udløbe, hvilket ventes at øge omkostningerne for millioner af amerikanere med lav indkomst.

Republikanerne – som har brug for stemmer fra Demokraterne for at få en budgetlov godkendt – har ikke annonceret nogen plan for, hvad der skal ske med sundhedstilskuddet.

Ifølge AFP forsøger Demokraterne derfor at presse Republikanerne ved at blokere for forslaget.

Budgetkriser og nedlukninger er ikke et ukendt fænomen i USA, og de er blevet en tilbagevendende del af amerikansk politik i løbet af de sidste 50 år.

AFP