Seneste nyheder

Efter at have tilbragt fem måneder på Den Internationale Rumstation (ISS) har fire astronauter fredag sat kursen mod Jorden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Astronauterne er gået om bord i en Dragon-rumkapsel fra virksomheden SpaceX, og rejsen ventes at vare lidt over 17 timer.

Der er tale om en russisk kosmonaut samt to amerikanske og en japansk astronaut. De ventes at lande ud for Californiens kyst klokken 17.33 dansk tid lørdag.

Besætningen blev opsendt til ISS den 14. marts i en rutinemission.

De skulle afløse de amerikanske astronauter Suni Williams og Butch Wilmore, der var strandet på Den Internationale Rumstation i over ni måneder. De ankom til rumstationen 5. juni 2024.

Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, har udtalt, at de fire astronauter vender tilbage til Jorden med “vigtig og tidsfølsom forskning”, som er udført i ISS’ miljø med mikrogravitation.

Astronauterne – ved navn Nichole Ayers, Anne McClain, Takuya Onishi og Kirill Peskov – har haft til opgave at udføre over 200 videnskabelige eksperimenter.

Blandt andet har de undersøgt plantevækst, og hvordan celler reagerer på tyngdekraften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Rumstationen ventes at blive taget ud af drift efter 2030.

Derefter vil dens bane gradvist blive sænket, indtil den brænder op i atmosfæren over et øde havområde i det sydlige Stillehav kaldet Point Nemo. Området er kendt som rumfartøjernes kirkegård.

Et hold bestående af tre astronauter og en kosmonaut lettede i sidste uge fra Kennedy Space Center i Florida med kurs mod Den Internationale Rumstation.

Under deres seks måneder lange ophold på rumstationen skal de fire personer træne i månelandingsscenarier.

Potentielt kan disse scenarier opstå nær Månens sydpol under det såkaldte Artemis-program, der ledes af USA.

Ved hjælp af håndholdte controllere og flere skærme vil de teste, hvordan ændringer i tyngdekraften påvirker astronauters evne til at styre rumfartøjer – herunder fremtidige månelandere.

USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i den amerikanske delstat Alaska 15. august.

Det har både USA og Rusland annonceret natten til lørdag.

Det var i første omgang Trump, der kom med meldingen omkring midnat.

– Det længe ventede møde mellem mig selv, som præsident for Amerikas Forenede Stater, og præsident Vladimir Putin fra Rusland, finder sted næste fredag, den 15. august 2025, i Alaska. Yderligere detaljer følger, lyder det fra præsidenten.

Senere har den russiske præsidentrådgiver Jurij Usjakov bekræftet mødet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I erklæring siger han, at de to ledere vil “fokusere på at drøfte muligheder for at opnå en langsigtet fredelig løsning på den ukrainske krise”.

– Dette vil tydeligvis være en udfordrende proces, men vi vil engagere os aktivt og energisk i den, siger Usjakov.

Han oplyser videre, at Rusland har inviteret Donald Trump til at besøge landet efter topmødet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lidt tidligere på fredagen havde Donald Trump varslet, at han “meget snart” skulle mødes med Vladimir Putin.

Derudover sagde præsidenten – uden at komme med yderligere detaljer – at “der vil ske en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart vil blive drøftet.

Mødet i næste uge vil være det første mellem de to præsidenter siden 2019, hvilket foregik under Trumps første præsidentperiode.

Dermed vil det også være første gang, at de to mødes under Donald Trumps nuværende præsidentperiode. Trumps forgænger, Joe Biden, mødtes med den russiske præsident i 2021.

Mødet mellem de to præsidenter kommer tre et halvt år efter, at Rusland lancerede en fuldskala invasion af Ukraine.

Siden har de to lande været i krig, og Donald Trump har længe gjort det klart, at han vil have de to lande til at indgå en fredsaftale.

Men alle hidtidige amerikanske forsøg på at få Rusland til at stoppe krigen er mislykkedes, ligesom tre runder af forhandlinger mellem de to parter i den tyrkiske storby Istanbul heller ikke har skabt fremskridt.

Fredag var der deadline, som den amerikanske præsident havde sat for en våbenhvile.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden fredag gik med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har umiddelbart ikke reageret på meldingen om det kommende møde.

Aserbajdsjan og Armenien har fredag i Washington D.C. underskrevet en fredsaftale efter årtiers konflikt mellem de to lande.

Det er sket under et møde med USA’s præsident, Donald Trump, skriver internationale nyhedsbureauer.

Aftalen mellem de sydkaukasiske rivaler betragtes – såfremt den holder – som en markant sejr for Trump-administrationen, skriver Reuters. Rusland betragter regionen som sin interessesfære og ser dermed anderledes på aftalen.

Siden slutningen af 1980’erne har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh. Det er et bjergrigt aserbajdsjansk område beboet af et flertal af etniske armeniere.

Området brød ud med støtte fra Armenien, men Aserbajdsjan generobrede det fuldt ud i 2023, hvilket fik næsten alle 100.000 etniske armeniere til at flygte til Armenien.

Men i marts 2025 bekræftede begge lande, at de var nået til enighed om teksten til en fredsaftale, hvilket blev betegnet som historisk og en afgørende milepæl.

Aserbajdsjan stillede visse krav, men parterne ser altså ud til at være nået til enighed.

Trump oplyser, at de to lande har forpligtet sig til at standse kampene, åbne diplomatiske forbindelser og respektere hinandens territoriale integritet.

– Det er lang tid – 35 år – de har kæmpet, og nu er de venner, og de vil være venner i lang tid, siger Trump ved underskrivelsesceremonien i Det Hvide Hus.

Ved ceremonien er Trump flankeret af Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, og Armeniens premierminister, Nikol Pasjinjan.

Aftalen giver USA eksklusive rettigheder til en strategisk transitkorridor gennem Sydkaukasus, som ifølge Det Hvide Hus skal øge eksporten af energi og andre ressourcer.

USA har desuden indgået særskilte aftaler med hvert land om samarbejde inden for energi, handel og teknologi – herunder kunstig intelligens – samt ophævet restriktioner på forsvarssamarbejde med Aserbajdsjan.

Fodboldklubben Viborg hentede fredag aften sin anden sejr i træk i Superligaen.

Det skete med en 1-0-sejr hjemme over Sønderjyske i en kamp, der kortvarigt var afbrudt i anden halvleg efter en ulykke på tribunen.

En tilskuer faldt ifølge Viasats oplysninger og slog hovedet. Personen havde det ifølge stadionspeakeren okay efter omstændighederne, da personen blev kørt på hospitalet til tjek.

Med sejren har Viborg seks point for fire kampe, mens Sønderjyske har fire point.

Første halvleg var en taktisk affære uden de store højdepunkter.

Efter lidt over en halv times spil brød Viborg dødvandet med et flot mål.

Thomas Jørgensen lagde en fin aflevering frem til Mads Søndergaard, der sendte bolden i mål til 1-0 helt nede ved stolpen.

Sønderjyske var tæt på at kunne udligne tidligt i anden halvleg, men Mohamed Cherif blev blokeret i sin afslutning.

Herefter fulgte episoden med tilskueren, der blev kørt på sygehuset, og dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen sendte spillerne i omklædningsrummene i omkring fem minutter.

Da kampen blev genoptaget, var Viborgs Yonis Njoh tæt på at score, men hans afslutning strøg lige forbi stolpen.

Kampen bølgede frem og tilbage, men ingen af holdene formåede for alvor at spille sig frem til chancer.

Kvaliteten var ikke oppe at ringe, og målchancerne var få, selv om Mads-Kristoffer Kristoffersen på grund af afbrydelsen lagde ti minutter til den ordinære spilletid.

Til allersidst havde Kristall Mani Ingason en stor mulighed for at udligne for Sønderjyske, men afslutningen gik forbi mål.

USA’s justitsministerium har indledt en efterforskning af delstaten New Yorks justitsminister, Letitia James.

Efterforskningen drejer sig om den civile retssag om bedrageri, som hun indledte mod nuværende præsident Donald Trump i 2022. Han blev dømt i 2024.

Desuden er der udstedt en stævning til James’ kontor for at få udleveret dokumenter vedrørende en anden sag, hun har anlagt mod våbenlobbygruppen National Rifle Association (NRA).

Det oplyser kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters og avisen Washington Post.

En efterforskning fører ikke nødvendigvis til en sigtelse.

Reuters har forgæves forsøgt at få en kommentar fra USA’s justitsministerium, der ikke har bekræftet, om efterforskningen er i gang.

Abbe Lowell, der er advokat for Letitia James, kalder den formodede efterforskning “det mest åbenlyse og desperate eksempel på, at denne administration bruger retssystemet som et redskab for præsidentens politiske hævnkampagne.”

– Enhver politisering af retssystemet bør bekymre alle amerikanere. Vi står fuldt ud ved vores vellykkede retssager mod Trump Organization og National Rifle Association, og vi vil fortsat kæmpe for newyorkernes rettigheder, lyder det i en udtalelse fra James’ kontor.

Letitia James beskyldte Trump og hans familievirksomhed, Trump Organization, for kunstigt at have oppustet virksomhedens værdi. Det skulle være sket for at få bedre låneforhold.

Foruden Trump var sagen rejst mod hans to ældste sønner, Donald Trump Jr. og Eric Trump.

Sagen førte til, at Trump blev dømt til at betale næsten 355 millioner dollar.

Trump har afvist at have gjort noget forkert og har beskrevet sagen som en personlig vendetta og en politisk heksejagt anført af Letitia James.

I NRA-sagen fandt et nævningeting i New York sidste år, at organisationens tidligere leder og andre topfolk var ansvarlige for mange års økonomisk misbrug.

NRA’s advokater har hævdet, at gruppen blev sagsøgt på grund af sin politiske aktivitet.

En stor skovbrand sydvest for den græske hovedstad, Athen, har fredag kostet en ældre mand livet.

Han blev fundet i et udbrændt hus i Keratea-området, oplyser en talsmand for det græske brandvæsen.

Myndighederne har beordret flere små byer i regionen evakueret.

Det skriver den græske avis Kathimerini og nyhedsbureauet Reuters.

Branden forstærkes af kraftige vindstød, der har gjort det vanskeligt for brandvæsnet at få den under kontrol.

Fredag er antallet af brandmænd fordoblet til i alt 190 med 44 slukningskøretøjer. De får hjælp fra 11 fly og syv helikoptere, skriver Kathimerini.

– Branden breder sig. Nogle steder er det kun muligt at bekæmpe den fra luften, siger Yiannis Schizas fra det lokale civilforsvar, til tv-stationen Skai.

– Der er alt for meget vind. Det udvikler sig til kaos, tilføjer han ifølge Reuters.

Det ramte område ligger omkring 30 kilometer sydvest for Athen. Der er ikke faldet regn i denne region i månedsvis, skriver Reuters.

Vindstød på op til 80 kilometer i timen har fået skovbranden til at brede sig og antændt flere olivenlunde.

Billeder i græske medier viser huse opslugt af flammer.

Meteorologer varsler kraftig vind hele weekenden og ind i den kommende uge.

Også på den populære turistø Kefalonia i det vestlige Grækenland er en skovbrand ude af kontrol og brænder skove og landbrugsområder, oplyser myndigheder.

Grækenland og andre middelhavslande ligger i et område, som forskere kalder et “brændpunkt for skovbrande”. Denne type brande er almindelige i varme og tørre somre.

I de senere år er brandene blevet mere ødelæggende som følge af det hastigt ændrede klima.

Også Sydfrankrig, der ligeledes er udtørret på grund af manglende regn, oplever i øjeblikket sin værste skovbrand i årtier.

Reuters

Fem rumænske mænd forsøgte uden held at slippe fra politiet torsdag aften, hvor deres bil efter 50 kilometers biljagt blev stoppet af en sømmåtte.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at de fem fredag er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

De fem rumænere nægtede at standse bilen torsdag aften, da en patrulje fra politiets udlændingekontrolafdeling ville tale med dem.

Politiets patrulje satte derfor efter bilen, der er udenlandsk indregistreret på E45-motorvejen. På en strækning på mere end 50 kilometer, der løb gennem Felsted og Tinglev i Sønderjylland, jagtede politiet bilen.

Undervejs overtrådte føreren adskillige færdselsregler, inden politiet fik bilen standset ved Tinglev ved hjælp af en sømmåtte. En sømmåtte fungerer ved at punktere dækkene på en bil, som politiet forsøger at standse.

De fem mænd løb fra stedet, men blev alle fundet af politiets hundepatruljer og anholdt. I bilen fandt politiet en række tyvekoster.

Alle fem er sigtet for indbrud. Føreren af bilen er derudover sigtet for 36 færdselslovsovertrædelser.

Føreren har blandt andet kørt 180 kilometer i timen på en strækning på motorvejen, hvor der har været vejarbejde, og hastighedsbegrænsningen derfor var nedsat til 80 kilometer i timen.

De fem erkendte sig delvist skyldige, skriver politiet i pressemeddelelsen.

To scoringer efter lange VAR-gennemsyn var med til at bane vejen for, at fodboldklubben AGF fredag aften sikrede sin første sæsonsejr i Superligaen.

Det skete med en 3-2-sejr ude over de danske mestre, FC København, der ellers mødte frem med tre ligasejre, mens AGF kun havde to point efter tre kampe.

Mens FCK indkasserede sæsonens første nederlag, fik Jakob Poulsen sin første sejr som AGF-træner. Det skete foran 28.812 tilskuere i en dramatisk kamp med høj puls.

FCK-træner Jacob Neestrup havde roteret i startopstillingen i forhold til tirsdagens 0-0-kamp ude mod Malmö FF i Champions League-kvalifikationen.

Spillere som Thomas Delaney, Mohamed Elyounoussi og Elias Achouri sad på bænken fra start mod AGF.

Første halvleg blev en underholdende affære, og der var ikke spillet 20 sekunder, da FCK’s nyindkøb Youssoufa Moukoko afsluttede på AGF-målmand Jesper Hansen.

Det blev dog ikke startskuddet til det forventede FCK-pres mod gæsternes mål.

Tværtimod blev det AGF, der kom foran efter cirka ti minutter. Mads Emil Madsen afsluttede, og Patrick Mortensen stod klar foran mål og sendte bolden ind til 1-0.

Dermed fik den 36-årige angriber revanche for sine brændte straffespark mod Randers FC og FC Midtjylland. Patrick Mortensen var uhyre tæt på at stå i offsideposition, men efter et langt VAR-tjek blev målet godkendt.

Kort tid efter var FCK’s Jordan Larsson alene igennem, men 40-årige Jesper Hansen leverede en af flere flotte redninger i første halvleg.

Faktisk var det i denne periode AGF, der var toneangivende spillemæssigt, og Patrick Mortensen var tæt på sin anden sæsontræffer efter et indlæg fra Gift Links.

FCK-spillerne virkede i denne periode lidt tunge i det og fik slet ikke lagt nok pres på gæsterne. Det ændrede sig, efterhånden som halvlegen nærmede sig sin afslutning. Her havde Youssoufa Moukoko og Magnus Mattsson gode forsøg.

FCK var også toneangivende fra begyndelsen af anden halvleg, men efter 52 minutter fordoblede Tobias Bech føringen for AGF efter stor dramatik.

FCK-målmand Dominik Kotarski verfede først et afrettet indlæg op på armen af AGF’s Kristian Arnstad, og målmanden sendte derefter bolden ud til Tobias Bech, der hamrede bolden i mål.

Kristian Arnstad stod også i en offsideposition uden dog at genere nogen, og linjedommeren havde flaget i vejret.

Dommer Mikkel Redder annullerede i første omgang scoringen, men gik herefter selv ud og så sekvensen igennem på tv. Herefter godkendte han 2-0-scoringen.

Det fik FCK’s fysiske træner, Andrew Clark, til at brokke sig så meget, at Mikkel Redder præsenterede ham for et rødt kort.

Jacob Neestrup sendte derefter Thomas Delaney, Mohamed Elyounoussi og Elias Achouri på banen i en tredobbelt indskiftning, og senere kom også Andreas Cornelius ind til at tage slagsmålene i front.

Men lige lidt hjalp det, og efter 74 minutter sendte Gift Links bolden i mål til 3-0 med et indadskruet frispark fra højre side.

Hvis FCK var knækket, så havde Jordan Larsson ikke opdaget det, for minuttet senere lavede svenskeren et fremragende mål til 1-3 helt op i målhjørnet.

Det var ikke slut, og efter 83 minutter reducerede Magnus Mattson til 2-3 på et straffespark.

I den hæsblæsende afslutning, hvor der blev lagt over 14 minutter til, blev Elias Achouri skadet, så FCK måtte slutte kampen af med ti spillere.

FCK pressede på, mens Gift Links var tæt på at score til 4-2 med en afrettet afslutning, der prellede af på stolpen.

Mange festivalgæster må i år forbi Smukfests førstehjælpspersonale, fordi de er blevet stukket af hvepse.

Cirka ti procent af alle henvendelser skyldes allergiske reaktioner på hvepsestik. Normalt ligger andelen på omkring fem procent.

Det fortæller Medical Manager på Smukfest, Anders Vedsted.

– Meget af det handler om bekymring. Det er ikke noget, man ikke kunne have klaret, hvis man var derhjemme.

– Det er også fordi, folk er på festival. De har brug for lige at få lidt omsorg, siger han.

For størstedelen er det bare et stik, hvor det er smerten, der giver en reaktion. For nogle er situationen dog mere alvorlig, siger Anders Vedsted.

– Der har været et par stykker i døgnet, der har måttet køres på hospitalet i en ambulance.

– Det er ikke som sådan, fordi de er livstruede. Det er sådan set bare for at være på den sikre side, at vi gør det. Vi har bestemt ikke lyst til at stå med nogen her i skoven, som kan være truet på deres luftveje, siger han.

På festivalen i Skanderborg er det proceduren, at hvis nogen er blevet stukket dybt i svælget af en hveps, så kommer de hurtigst muligt til en læge.

– Hvis der sker en forandring i tilstanden, så tager vi dem ind i en ambulance og kører dem væk, i stedet for at vi skal stå og kigge på dem her i skovbunden, siger Anders Vedsted.

Folk kommer dog som regel altid tilbage til festen, siger han. Personalet i Bøgeskoven vil bare hellere være på den sikre side.

Ifølge Boligcenteret Bolius er hvepse mest aggressive i sensommeren, når de ikke længere passer larver. Her søger de i stedet efter mad.

Smukfests sundhedspersonale kører løbende statistik over, hvilke tendenser der udvikler sig i løbet af festivalen. På den måde kan de forberede sig mod unikke behov og situationer.

Her er der stadig ingen tvivl om, hvad der er grunden til, at flest gæster får brug for hjælp.

– Det er alkohol. Det er kendetegnende ved en festival, at der er rigtig mange, der drikker for meget, siger Anders Vedsted.

Det er ikke altid, at gæsterne har behov for akut hjælp. Oftest har de bare brug for at ligge ned og slappe af.

– Nogle gange får vi dem fundet, før de ligger et dumt sted. Andre gange skal vi ud og fange dem et eller andet sted i skovbunden, hvor de har lagt sig til at sove, siger Medical Manager på Smukfest.

Omkring 50 procent af tilfælde med personer, der får brug for hjælp fra Smukfests førstehjælpspersonale i år, skyldes alkohol.

Nogle gange har situationen været så alvorlig, at de har måttet sende gæsterne videre til hospitalet. Onsdag måtte fem til ni hentes af en ambulance. Torsdag var det dog kun en enkelt, siger Anders Vedsted.

Det er stort set det samme, som man har set på samme tidspunkt andre år, siger han.

USA og Rusland har planer om en aftale for Ukraine, som vil fastholde Ruslands besættelse af de erobrede områder.

Det siger kilder med kendskab til drøftelserne til nyhedsbureauet Bloomberg ifølge Reuters.

Rusland vil acceptere at stoppe krigsførelsen i regionerne Kherson og Zaporizjzja, erfarer Bloomberg.

Det Hvide Hus afviser Bloombergs oplysninger og kalder det spekulationer, skriver Reuters.

En talsmand for den russiske regering er ikke umiddelbart vendt tilbage med en kommentar.

Heller ikke fra Ukraines side er der tidligt fredag aften nogen kommentar til Bloombergs artikel.

Men i et opslag på X skriver præsident Volodymyr Zelenskyj, at “krigen skal bringes til en afslutning, og Europa skal udvikle en fælles holdning i ethvert vigtigt sikkerhedsspørgsmål”.

– USA er fast besluttet på at opnå en våbenhvile, og sammen skal vi støtte alle konstruktive skridt. En værdig, troværdig og varig fred kan kun være resultat af vores fælles bestræbelser, skriver han.

Amerikanske og russiske embedsmænd arbejder på at nå frem til en aftale om territorierne forud for et topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og hans russiske modpart, Vladimir Putin.

Mødet kan finde sted allerede i næste uge.

Drøftelserne mellem russiske og amerikanske embedsmænd foregår stadig, og indholdet af aftaleudkastet kan ændre sig, skriver nyhedsbureauet NTB.

USA skal derpå forsøge at få opbakning til aftalen fra Ukraine og landets europæiske allierede. Og det er langtfra sikkert, at Trump kan få den accept.

Zelenskyj og hans allierede i Europa har flere gange tidligere kritiseret, at repræsentanter for USA og Rusland taler om en mulig fredsaftale for Ukraine uden at involvere ukrainerne eller andre europæere.

Ukraine har tidligere erklæret et ønske om at finde frem til en aftale, der kan afslutte den krig, der har kostet tusindvis af menneskeliv og sendt missiler og droner mod ukrainske byer.

Men at godtage tabet af en femtedel af landets territorium vil være yderst smertefuldt og politisk vanskeligt for Zelenskyj og hans regering.

Det er ikke umiddelbart klart, om Rusland er indstillet på at opgive ukrainske landområder, som i dag er kontrolleret af russiske styrker.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere krævet, at Ukraine skal opgive hele Krim-halvøen og den østlige Donbas-region, som Rusland annekterede i 2014.

Ukraine har tidligere blankt afvist alle forslag, der lægger op til, at Rusland får lov at beholde de annekterede områder.

Det er ikke just eventyrligt at færdes på motorvejen omkring H.C. Andersens fødeby fredag eftermiddag. Vejdirektoratet melder nemlig om flere problemer på strækningen omkring Odense.

Der er meldinger både om lukkede spor og kø.

Fyns Politi oplyser, at der er sket ikke bare et, men to harmonikasammenstød, at en lastbil er havareret, og at en campingvogn er væltet. Det er sket forskellige steder på E20 Fynske Motorvej.

– Der er sket harmonikasammenstød i hver retning på motorvejen. Det er sket to forskellige steder, og begge steder er tre biler involveret, fortæller vagtchef Henrik Strauss hos Fyns Politi.

På det vestlige Fyn er der sidst på eftermiddagen på grund af et af uheldene kun et farbart spor mellem afkørsel 56 Ejby og 57 Middelfart i vestgående retning, oplyser Vejdirektoratet.

Hos politiet opfordrer vagtchef Henrik Strauss bilister til at holde afstand og advarer mod risikoen for pludselige opbremsninger.

Også i det østjyske mellem Skanderborg og Horsens er der knas i trafikken.

Bilisterne får ekstra god tid til at nyde udsigten over det kuperede østjyske landskab, da rejsetiden her ifølge Vejdirektoratet er forlænget med op mod 30 minutter.

Køen skyldes et havareret køretøj på strækningen kombineret med myldretidstrafik.

Det amerikanske selskab Monster Beverage, der står bag energidrikken Monster, har fredag fået medvind på børsen i New York.

Således er aktien i Monster Beverage steget med over otte procent til 65,70 dollar. Det skriver Bloomberg News ifølge MarketWire.

Det sker, efter at den amerikanske energidrikproducent har offentliggjort sit regnskab for andet kvartal.

Her fremgår det, at Monsters salg steg med 11 procent til 2,11 milliarder dollar i andet kvartal i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til godt 13,5 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes, at energidrikke ses som et billigt alternativ til kaffe, der er blevet dyrere, lyder det fra topchef Hilton Schlosberg, skriver MarketWire.

Størstedelen af selskabets salg består af Monsters energidrikke, der udgør 1,94 milliarder dollar af det samlede salg.

I begyndelsen af 2023 lancerede Monster Beverage selskabets første alkoholiske drik, The Beast Unleashed, i flere amerikanske delstater.

Det samlede salg af selskabets alkoholiske drikke, der blandt andet omfatter øl og maltbaserede drikke, faldt i andet kvartal af 2025 med 8,6 procent til 38 millioner dollar.

– Vi opnåede en rekordhøj nettoomsætning i andet kvartal og passerede for første gang to milliarder dollar, hvilket understreger styrken i vores brands, holdets talent og den fortsatte tiltrækningskraft vores produkter har verden over, lyder det fra topchefen i regnskabet.

Monster bliver herhjemme distribueret af Carlsberg – og er blevet det siden 2002.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at han ikke har planer om at stille op ved næste valg, der skal finde sted i 2030.

– Nej, jeg har ingen planer nu. Jeg planlægger ingenting, siger han på et spørgsmål om han vil genopstille.

– Det eneste, jeg har tænkt, men aldrig sagt højt, er, at Trump snart er 80, og han ser stadig præsentabel ud, tilføjer den 70-årige belarusiske leder.

Udtalelsen kommer i et interview med det amerikanske Time Magazine.

Time har fredag ikke umiddelbart selv offentliggjort interviewet, men det har det belarusiske nyhedsbureau Belta.

Belarus’ præsidentkontor har også gengivet store dele af interviewet på sin hjemmeside.

I interviewet med Times-korrespondent Simon Shuster afviser Lukasjenko også, at hans yngste søn, Nikolai, vil blive hans efterfølger.

– Nej, han er ikke en efterfølger. Jeg vidste, at du ville spørge om det. Nej, nej, nej. Du kan virkelig fornærme ham ved at antyde det, svarer præsidenten.

Han siger videre, at den næste præsident for Belarus muligvis vil føre en lidt anderledes politik.

– Jeg ønsker blot, at de ikke river alting ned, men fortsætter, som jeg gjorde. Støtter sig til de stærkes skuldre, bygger videre på det, der allerede eksisterer, og udvikler landet gradvist uden en ødelæggende, revolutionær omvæltning, siger han.

– Det er, hvad jeg ønsker. Hvis de overbeviser samfundet om, at en anden retning er nødvendig, fint – så lad det være sådan, siger præsidenten.

Lukasjenko har siddet tungt på magten i Belarus – der også kaldes Hviderusland – siden 1994.

Ved valget i 2020 stillede Svjatlana Tsіkhanouskaja op mod ham.

Ifølge mange iagttagere vandt hun reelt valget – men Belarus’ officielle valgkommission tildelte Lukasjenko sejren.

Styret slog efterfølgende hårdt ned på omfattende protester mod valgresultatet.

I 2020 flygtede Tsіkhanouskaja fra Belarus til Litauen, hvor hun i dag lever i eksil.

Hendes mand, Sergej Tsikhanouskij, blev i juni løsladt fra fængsel.

Han blev sammen med mange andre oppositionsledere fængslet forud for valget i Belarus i 2020.

Sergej Tsikhanouskij blev idømt 18 års fængsel.

Svjatlana Tsіkhanouskaja overtog efterfølgende posten som oppositionsleder fra sin mand og stillede op til præsidentvalget.

Københavns Byret har berammet endnu en retsdag til behandlingen af sagen, hvor tidligere minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af billeder og film med seksuelt indhold, hvor der medvirker børn. Det skriver Berlingske.

Forsvarsadvokat Berit Ernst bekræfter over for Ritzau, at det er tilfældet, men siger, at der alene er tale om en reservedag, ifald man skulle få brug for dette.

– Det er udelukkende et spørgsmål om, at parterne har kigget på deres kalendere og fundet en dag at mødes, hvis der skulle blive brug for det, lyder det fra advokaten.

Justeringen af tidsplanen har således ikke noget at gøre med den bevisførelse, som er planlagt i sagen.

Sagen skal behandles i retten den 21. august, og der var i første omgang kun afsat den ene dag. Men nu ligger det altså fast, at også den 1. september kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Henrik Sass Larsen er anklaget for besiddelse af 6242 billeder og 2231 filmsekvenser, som efter anklagemyndighedens opfattelse er af børn, og at materialet har et seksuelt indhold.

Den slags kategoriseres juridisk i tre niveauer alt efter grovheden, og der er tale om materiale inden for alle tre kategorier.

Han er derudover anklaget for at have været i besiddelse af en dukke, som forestillede et barn, og som var beregnet til seksuel anvendelse.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig og har offentligt forklaret, at billed- og filmmaterialet var indsamlet, i forbindelse med at han søgte efter billeder af sig selv som barn, hvor han angiveligt skulle have været offer for overgreb, der var blevet filmet.

Hvad dukken angår, har Sass forklaret, at der var tale om en dukke, som han havde fået tilsendt, og som han havde forsøgt at skille sig af med, og at den åbning, der var i skridtet, skyldtes, at den var gået i stykker.

Vendsyssel FF-spilleren Lasse Steffensen har fået tre spilledages karantæne efter en episode i en pokalkamp mod AaB onsdag.

For Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet, at Steffensen nikkede en AaB-spiller en skalle i det 85. spilleminut, lyder det i en kendelse.

Sagen blev indledt af instansen af egen drift.

Det skyldes, at kampens dommer og resten af dommerteamet ikke så episoden under kampen.

– Dommeren har oplyst, at hun efter gennemgang af videoen mener, at der burde have været dømt en udvisning til Lasse Steffensen for voldsom adfærd, lyder det videre i kendelsen.

Kampen mellem Vendsyssel og AaB i pokalturneringens første runde endte med en AaB-sejr på 2-1 efter forlænget spilletid.

Flyvevåbnet vil træne strandlandinger på Lakolk Strand på Rømø fra den 12. til 14. august.

Det skriver Air Transport Wing, der har ansvaret for Forsvarets lufttransport, på Facebook.

Det er flyvevåbnets Hercules-transportfly, der vil lande på stranden på Rømø. Træningen skal give besætningerne erfaring i at lande på underlag, der ikke er asfalt.

Det kan blandt andet blive relevant i Arktis eller i områder, hvor infrastrukturen er ødelagt eller af ringe kvalitet, skriver Air Transport Wing.

Forsvaret af Arktis har været genstand for stor politisk opmærksomhed i det forløbne år. Herhjemme skyldes det blandt andet også, at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at annektere Grønland.

Det har ført til, at regeringen og partierne bag forsvarsforliget i slutningen af januar præsenterede en delaftale om oprustning i Arktis og Nordatlanten.

En række fly fra Danmarks Nato-allierede vil desuden deltage i træningsøvelsen på Rømø, hvilket skal være med til at styrke samarbejdet i alliancen, skriver Air Transport Wing.

– Vi deler vigtige erfaringer med vores allierede og medvirker ved samtræning til udviklingen af en stærkere og mere robust Nato-alliance, lyder det.

Et mindre fly er fredag havareret ved Lille Høm nær Ringsted. Flyet er nødlandet, hvorefter det er væltet om og endt med bunden i vejret, oplyser kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Anmeldelsen løb ind fredag klokken 12.51, hvorefter både politi og redning ankom til stedet.

– Piloten er en ældre mand. Han var kontaktbar umiddelbart efter og kunne selv forlade flyet.

Efter alt at dømme er manden ikke kommet noget til, men han blev for en sikkerheds skyld fløjet til tjek på hospitalet med den lægehelikopter, der var ankommet til ulykkesstedet.

Ifølge Charlotte Tornquist var flyet lettet fra en mindre privat flyveplads i nærheden.

Det vides endnu ikke, hvorfor flyet nødlandede.

Cykelprofilen Wout van Aert kommer ikke til start hverken ved VM eller EM til efteråret.

Det bekræfter belgieren på Visma-holdets hjemmeside.

– Det er vigtigt stadig at sætte nogle vigtige mål i efteråret, og med denne plan er vi lykkedes med det. Samtidig er det vigtigt efter sådan en lang sæson ikke at overgøre det. Derfor har vi besluttet, at min sæson slutter efter Super 8 Classic, og jeg skipper både VM og EM, siger 30-årige van Aert.

Det er andet år i træk, at van Aert ikke kører VM. Sidste år var det et styrt, der satte en stopper for deltagelsen i verdensmesterskaberne.

Årets VM køres i Rwanda på en rute i linjeløbet med mere end 5000 højdemeter. Noget, der formentlig også ville være en for stor mundfuld for belgieren, der tidligere har vundet to VM-medaljer i linjeløb og to i enkeltstart, men aldrig guld.

Van Aert har haft en lang sæson, der startede med cykelcross, før sæsonen på landevej begyndte.

Siden har han kørt flere af de store forårsklassikere, Giro d’Italia og Tour de France.

– Det har været et fantastisk år med store mål, der er kommet inden for en kort periode.

– Som i de fleste andre år var forårsklassikerne og Tour de France mine hovedmål. Jeg er også glad for, at jeg endelig fik oplevet Giro d’Italia, siger van Aert, der vandt en etape i både Giroen og Touren.

Sejren i den franske grand tour kom på flot vis på sidste etape i Paris, hvor han på den nye rute, der bød på Montmartre-stigningen, satte den slovenske stjerne Tadej Pogacar på sidste omgang og alene krydsede målstregen på Champs-Élysées.

Det blev dog til ingen sejre i forårsklassikerne.

Der var planer om en total nedlukning af det svenske batteriselskab Northvolt, inden der i juni dukkede en køber op.

Det oplyser konkursforvalter Mikael Kubu fredag, efter at det torsdag blev meddelt, at amerikanske Lyten køber de resterende dele af Northvolt.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

I marts blev Northvolt begæret konkurs, og “til at begynde med så vi positivt på at finde en ny køber”, forklarer Kubu.

Men undervejs trak mulige købere sig.

– Så iværksatte vi planer om en total lukning, siger han.

Det er det amerikanske batteriselskab Lyten, der nu har erhvervet sig blandt andet fabrikken Northvolt Ett i Skellefteå. Northvolt har skabt tusindvis af stillinger i byen, der har omkring 36.000 indbyggere.

Borgmesteren i Skelleftå, Lorents Burman, siger, at der med opkøbet skrives et “nyt kapitel i Europas batterihistorie”.

– Europas største og første fungerende batterifabrik kan ikke bare ophøre med at eksistere, ikke bare ende i papirkurven, siger Burman.

Selskabet var et, som mange håbede, kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Northvolts krise stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at det havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

Nu kommer det altså på amerikanske hænder. Lyten køber også flere andre anlæg end det i Skellefteå.

– Hertil erhverver Lyten sig al Northvolts tilbageværende intellektuelle ejendom, og flere medlemmer af Northvolts ledelse planlægger at slutte sig til Lyten, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge det amerikanske selskab anslås de aktiver, som Lyten har købt, at have en værdi på omkring 34 milliarder kroner.

TT

Tysklands regering vil ikke længere godkende salg af våben til Israel, som kan bruges til at føre krig i Gazastriben.

Beslutningen gælder indtil videre, siger kansler Friedrich Merz.

Det står ikke klart, hvilke specifikke våben den tyske regering ikke længere vil tillade eksport af.

Kanslerens udmelding kommer, efter at Israels sikkerhedskabinet tidligt fredag godkendte en plan om at tage kontrol over Gaza By.

Formålet er ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse i Gaza.

Israel har ret til at forsøge at få Hamas til at overgive sine våben, siger Merz. Og Israel har også ret til at arbejde for at få de israelske gidsler i Gaza løsladt, tilføjer han.

Men vil det blive udfaldet af en udvidet offensiv i Gaza? Det tror den tyske regering ikke.

– Den tyske regering mener, at den endnu hårdere militære indsats i Gazastriben, som det israelske kabinet besluttede sig for i nat, gør det sværere at se, hvordan disse mål skal opnås, siger Friedrich Merz i en udtalelse.

Netanyahus allierede på den yderste højrefløj har presset på for en total israelsk overtagelse af det palæstinensiske område.

Militæret har dog advaret om, at man kan komme til at sætte gidslernes liv på spil.

At gidslerne bliver løsladt, og at der forhandles om en våbenhvile, er Tysklands topprioriteter, siger Merz.

Han tilføjer, at han er stærkt bekymret for de civiles lidelser i Gaza.

Flere internationale organisationer har advaret om, at Gazastriben er på randen af hungersnød.

Israel er blevet kritiseret af en række lande for ikke at lade nok nødhjælp komme ind. Fredag er flere lande foruden Tyskland igen ude med kritik af den israelske regering.

Blandt landene, der foruden Tyskland stiller sig kritisk over for udsigten til en endnu større israelsk offensiv i Gaza, er Storbritannien, Tyrkiet, Norge og Kina.

Siden krigens begyndelse i 2023 har Tyskland eksporteret militært udstyr for milliarder til Israel.

Mellem 7. oktober 2023 og 13. maj i år blev der godkendt eksport for 485 millioner euro, oplyste det tyske parlament i juni. Det svarer til 3,6 milliarder kroner.

Reuters