Seneste nyheder

Skuespilleren Robert De Niro har tirsdag modtaget Den Gyldne Ærespalme ved åbningsceremonien af årets Cannes Filmfestival.

Den uddeles til kunstnere, der har bidraget med en livslang præstation i filmbranchen.

Den 81-årige De Niro har de seneste år udtrykt kritik af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Han valgte at bruge overrækkelsesceremonien til at videreføre sin kritik, der specifikt er rettet mod Donald Trumps nedskæringer af bevillinger til uddannelse og kunst.

– Kunst bringer folk sammen. Kunst leder efter sandheden. Kunst omfavner diversitet.

– Det er derfor, at kunsten anses som en trussel. Det er derfor, at vi som kunstnere er en trussel mod autokrater og fascister, sagde Robert De Niro, efter at have modtaget prisen.

Robert De Niro modtager blandt andet Den Gyldne Ærespalme for sine præstationer i filmene “Taxi Driver”, “1900” og “Godfather II”, skriver Cannes Festival på sin hjemmeside.

De Niro kunne ses med tårer i øjnene, da han modtog prisen af sin tidligere medskuespiller Leonardo DiCaprio.

Ud over ærespalmen uddeles også Guldpalmen til årets bedste film samt en række mindre priser.

Danmark er også repræsenteret ved årets Cannes Festival via de to danske filmproducenter Monica Hellström og Siise Graum Jørgensen.

De har været med til at producere henholdsvis “Eagles of the Republic” og “Sentimental Value”, der er udtaget til konkurrencen om at vinde Guldpalmen for årets bedste film.

Festivalen bliver af kunsterne også benyttet som en politisk kampplads.

Mandag aften, dagen før festivalen, fordømte en række personer fra Hollywood situationen i Gaza, som de kalder for et “folkemord”.

Det gør de i et brev, som ifølge nyhedsbureauet AFP er underskrevet af 350 personer med tilknytning til Hollywood, heriblandt skuespillerne Richard Gere, Susan Sarandon og Mark Ruffalo.

Fremover vil det være muligt for Region Hovedstaden at investere i europæiske våbenproducerende virksomheder.

Det er et flertal i regionsrådet i regionen blevet enige om tirsdag aften.

Frem til nu har der været en nultolerancepolitik for investering i våbenproduktion, men på grund af en ny verdenssituation har politikerne set det nødvendigt at ændre regionens finansielle retningslinjer.

Sådan lyder det fra regionsrådsmedlem Line Ervolder (K), der har stillet forslaget.

– Derfor har stort set samtlige lande i Europa besluttet at investere markant i våben og militært udstyr. Og så synes jeg, det er sund fornuft, at vi tilpasser vores investeringspolitik, så den matcher udviklingen i verden lige nu, lyder det fra hende i en pressemeddelelse.

Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt.

Dermed må regionen for eksempel fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil.

Enhedslisten stemte som de eneste imod forslaget af flere årsager.

Partiet mener blandt andet ikke, at det kan udelukkes, at våben fra de firmaer, man investerer i, finder vej til stater eller aktører, der fører ulovlige angrebskrige, krigsforbrydelser eller folkemord.

Det socialdemokratiske regionsrådsmedlem Brian Høier understregede ved regionsrådsmødet, at tiderne har ændret sig, hvorfor det heller ikke er fjernt for Socialdemokratiet at investere i våbenproducenter.

– Det er klart, det er ikke noget, vi som udgangspunkt tænker, vi skal investere i, men det er noget, vi kan investere i, lød det fra ham.

Region Hovedstaden investerer ikke i enkelt aktier, men investerer hovedsageligt i danske stats- og realkreditobligationer.

Via investeringsforeninger har regionen investeret i virksomhedsobligationer for 250 millioner kroner.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, kommer til at deltage i et planlagt møde mellem repræsentanter fra Rusland og Ukraine denne uge.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et investeringsforum i Saudi-Arabien.

– Der bliver holdt møder i Tyrkiet senere denne uge sandsynligvis på torsdag, og der kunne der komme nogle ret gode resultater, siger han.

Meldingen kommer, mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, endnu en gang har understreget, at han gerne vil mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Istanbul torsdag i forbindelse med mødet.

Det siger han under et pressemøde tirsdag.

Kreml mangler endnu at meddele, om Putin møder op til et eventuelt møde mellem de to.

Zelenskyj siger videre, at han forventer “stærke sanktioner” fra USA og EU mod Rusland, hvis ikke Putin møder op til mødet.

Under Zelenskyjs besøg i Tyrkiet, vil han desuden mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fortæller Zelenskyj, skriver Reuters.

Ifølge den ukrainske præsident vil besøget hos Tyrkiets præsident enten finde sted den 14. eller 15. maj i Ankara.

Herefter vil han flyve til Istanbul, såfremt Putin også møder op.

Gør han det, skal mødet mellem Putin og Zelenskyj handle om en løsning på krigen mellem Rusland og Ukraine.

Hele idéen med besøget startede, efter at lederne af Ukraine og fire europæiske lande lørdag fortalte på et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kyiv, at de støtter et amerikansk forslag om en 30-dages våbenhvile, der skulle begynde mandag.

Hvis Rusland afviste, ville det få konsekvenser, lød det.

Putin foreslog derefter natten til søndag under et pressemøde, at der skal være direkte samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Her sagde han, at samtalerne kan begynde torsdag i Istanbul i Tyrkiet – et forslag Zelenskyj hurtigt – allerede samme dag – tog til sig.

Zelenskyj sagde derefter, at han torsdag vil vente på Putin i Tyrkiet.

Ukraines præsident har også opfordret USA’s præsident, Donald Trump, til at deltage i mødet.

Trump har sagt, at han overvejer at deltage.

Reuters

USA vil fjerne alle sanktioner mod Syrien. Det siger præsident Donald Trump under et besøg i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

– Det er deres tid til at stråle, vi vil fjerne dem (sanktionerne red.) alle, siger Trump.

Meldingen fra Trump kommer efter, at det Hvide Hus over for Reuters har bekræftet, at den amerikanske præsident skal møde Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, onsdag under besøget i Saudi-Arabien.

Han understreger, at sanktionerne har “tjent en vigtigt funktion”, men at det er på tide for Syrien at komme videre.

– Held og lykke Syrien, vis os noget meget særligt, siger han.

Syriens udenrigsminister Asaad Shibani siger i en udtalelse, at Syriens ser Trumps udtalelser i et “ekstremt positivt lys”.

– Vi står klar til at fremme et forhold med USA, der har rødder i gensidig respekt, tillid og delte interesser, siger udenrigsministeren.

Han understreger desuden, at udviklingen signalerer “et afgørende vendepunkt” for det syriske folk.

Efter den tidligere præsident Bashar Assads fald i december har mange lande åbnet for at kigge på sanktionerne mod landet.

Allerede i februar suspenderede EU nogle af dets sanktioner mod Syrien på energi- og transportområdet.

Men mange lande er samtidig tilbageholdne og har sagt, at de vil følge med i det nye styres handlemåder, før de fjerner sanktioner mod landet helt.

Flere organisationer har siden magtskiftet opfordret lande med sanktioner mod Syrien til at ophæve dem.

Det gælder blandt andet FN og Human Rights Watch, der argumenterer for, at sanktionerne bremser genopbygningen af landet.

Reuters

Den japanske bilproducent Nissan er kommet ud af sit seneste regnskabsår med et underskud på 671 milliarder yen.

Det oplyser selskabet i sit årsregnskab tirsdag.

Tabet, der svarer til godt 30 milliarder kroner, kommer, på et tidspunkt hvor Nissan er i gang med at slanke sin forretning.

Mandag skrev flere medier, at Nissan forsøger at skære ind til benet ved at nedlægge 20.000 stillinger. Det bekræftes af selskabet.

– Vi ville ikke gøre det, hvis det ikke var nødvendigt for at overleve. Nissan skal prioritere at styrke sin forretning med større hast, siger dets administrerende direktør, Ivan Espinosa, til pressen tirsdag.

– Vi har meget højre omkostninger, og for at komplicere situationen yderligere er det globale markedsmiljø ustabilt og uforudsigeligt. Det gør det mere udfordrende at planlægge sine investeringer.

Nissan er blandt andet udfordret af fremadstormende kinesiske konkurrenter, mens det amerikanske marked har skuffet.

I slutningen af sidste år kom det frem, at selskabet var begyndt at forhandle om en fusion med sin japanske konkurrent Honda. Det blev set som en potentiel redningskrans.

Intentionen om at gå sammen blev af branchen set som et forsøg fra Honda og Nissan på at få et bedre fodfæste på markedet for elbiler, hvor især amerikanske Tesla og kinesiske virksomheder står stærkt.

Ifølge japanske medier gik forhandlingerne i hårdknude, da Honda pludselig foreslog at gøre Nissan til et datterselskab.

Det faldt ikke i god jord hos Nissan, har flere medier siden beskrevet.

Et toårigt barn er afgået ved døden på sygehuset, efter at to biler tirsdag aften kørte frontalt sammen ved Ketting, der ligger nær Sønderborg.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Pigens 25-årige mor er i kritisk tilstand, lyder det.

Ulykken fandt sted på Augustenborg Landevej.

– Vi har ikke yderligere til uheldet og afventer bilinspektørens undersøgelser, skriver politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste tidligere på aftenen til TV 2, at der var tale om en toårig pige, og at hun og hendes mor begge var i kritisk tilstand.

I den anden bil sad en 58-årig kvinde, som er kommet til skade, men ikke er i kritisk tilstand, lød det videre.

Tidligere tirsdag aften lød det fra politiet, at Augustenberg Landevej var blevet spærret i begge retninger på grund af en alvorlig ulykke.

Vejen er igen åbnet, efter at der har været en bilinspektør på stedet.

De pårørende er blevet underrettet.

Søren Gade “kaster smuds på embedet” som Folketingets formand, når der gentagne gange kommer nye oplysninger frem om hans dobbeltrolle som bestyrelsesaktiv.

Det siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Han sidder i Folketingets Udvalg for Forretningsorden og er dermed blandt de, der er blevet givet forkerte oplysninger af Søren Gade.

– Det styrker ikke tilliden til hans dømmekraft, siger han.

Tirsdag aften har Gade oplyst i et brev til udvalget, at han har givet Folketinget forkerte oplysninger om en bestyrelsespost.

Tilbage i december 2022 forklarede Søren Gade, at han havde frasagt sig posten som bestyrelsesformand i selskabet Tecleaf.

Det var forkert.

– Jeg skal imidlertid oplyse, at jeg fortsat har hvervet, skriver Søren Gade nu.

Selskabet har ikke haft aktivitet siden 2022 og er under afvikling, og det er ifølge Søren Gade årsagen til, at han har beholdt posten som bestyrelsesformand.

For Peder Hvelplund er det formildende, at selskabet ikke er aktivt. Men det tegner et kritisabelt billede af Søren Gades virke og dømmekraft, mener han.

– Lagt oveni alle de andre sager er der tegnet et billede af en Folketings-formand, der ikke er i stand til at have en fornuftig dømmekraft for at beskytte det ærefulde hverv, det er at være formand for Folketinget, siger han og fortsætter:

– Han bør helt klart signalere, at han ikke har andre interesser end at varetage Folketingets.

Toårige Emil, der tidligere tirsdag aften blev efterlyst af politiet, er blevet fundet igen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi omkring klokken 19.10 tirsdag aften.

Den toårige dreng var gået fra sit hjem i Skovlunde ved Ansager i Varde Kommune omkring klokken 18 tirsdag.

Politiet efterlyste derfor drengen og opfodrede folk til at tage kontakt til ham, hvis de mødte ham.

Men omkring 20 minutter efter politiets efterlysning lyder det, at han er fundet igen.

Folketingets formand, Søren Gade, har givet Folketinget forkerte oplysninger om sit bestyrelsesarbejde.

Tilbage i december 2022 forklarede Søren Gade til Folketingets Udvalg for Forretningsorden, at han havde frasagt sig posten som bestyrelsesformand i selskabet Tecleaf.

Det var forkert.

– Jeg skal imidlertid oplyse, at jeg fortsat har hvervet, skriver Søren Gade i et brev til udvalget, der er offentliggjort tirsdag aften.

Udviklingen sker efter længere tids kritik af Søren Gades rolle som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, mens han samtidig er formand for Folketinget.

Her er den dobbelte formand blevet kritiseret for, at de to roller kan skabe tvivl om Søren Gades habilitet.

Konkret står Esbjerg Havn i en potentielt vigtig tid, hvor Danmarks store oprustning og skibsbyggeri kan komme havnen til gavn.

I sit forsvar har Søren Gade gentagne gange lagt vægt på, at han havde fået godkendt dobbeltrollen af Folketingets Udvalg for Forretningsorden.

Nu tilføjer brevet dog et nyt kapitel til sagen – for denne rolle har udvalget ikke godkendt.

Søren Gade gav udvalget direkte forkerte oplysninger den 16. december 2022, fordi selskabet var under afvikling, lyder det nu.

– Det skal ses i lyset af, at selskabet er under afvikling, og at jeg lægger vægt på at være med, indtil selskabet er helt afviklet, med henblik på at svare enhver sit, skriver Søren Gade.

– Jeg kan i øvrigt oplyse, at hvervet er og har været ulønnet.

USA’s præsident, Donald Trump, og Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, har tirsdag underskrevet et strategisk-økonomisk partnerskab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med partnerskabet har de to landes ledere desuden underskrevet aftaler på flere forskellige områder herunder forsvar, energi og teknologi.

I en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus fremhæves det, at Saudi-Arabien blandt andet har forpligtet sig til at investere 600 milliarder dollar i USA.

Det svarer til 4000 milliarder kroner.

I det beløb ligger blandt andet knap 142 milliarder dollar – svarende til 948 milliarder kroner – til en aftale på forsvarsområdet.

I den har Saudi-Arabien forpligtet sig til at købe militært udstyr fra flere amerikanske forsvarsfirmaer.

Det gælder blandt andet udstyr og våben på områder som luft- og missilforsvar, rumfart, maritim sikkerhed og kommunikation, fremgår det i pressemeddelelsen.

Derudover indeholder forsvarsaftalen også træning og støtte til kapacitetsopbygning af Saudi-Arabiens militær.

– Aftalen repræsenterer en væsentlig investering i Saudi-Arabiens forsvar og den regionale sikkerhed bygget på amerikanske systemer og træning, skriver Det Hvide Hus i pressemeddelelsen.

Efter aftalen understreger den saudiarabiske kronprins på scenen fra et fælles investeringsforum mellem de to lande, at dagens aftale er en del af en større plan.

– Vi vil arbejde i de kommende måneder på anden fase for at gennemføre aftaler og hæve den (investeringsaftalen) til én trillion dollars, siger Mohammed bin Salman.

Det svarer til 6,68 billioner danske kroner.

Også Trump taler fra scenen. Han understreger ligeledes, at landende “tager de næste skridt mod at gøre forholdet stærkere”.

Mens den danske vindmølleproducent Vestas har været sat under hårdt pres af investorerne de seneste år, var tirsdag en af de sjovere dage for selskabets aktie.

Her steg den med hele 9,2 procent og var dermed stærkt medvirkende til at sikre et lille plus på godt 0,1 procent til det samlede C25-aktieindeks.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen og tæller også selskaber som Mærsk, Novo Nordisk og Danske Bank.

De tre sidstnævnte har alle trukket i nedadgående retning tirsdag. Blandt de tre gik det værst ud over Mærsks A- og B-aktie, der faldt henholdsvis 2,7 og 3,2 procent.

En del af forklaringen på Vestas’ optur kan være, at et republikansk lovforslag om at sløjfe en skatterabat til den grønne sektor ser mildere ud end ventet.

Det siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

– Den (lovpakken, red.) ser ikke ud til at blive den massakre på landvindmarkedet i USA, som investorerne har været nervøse for. Det er godt nyt for Vestas’ indtjeningsevner, siger han.

– Lovforslaget fjerner ikke bare støtten, men nedtrapper den i stedet hen over nogle år.

Donald Trump er efter sin indtræden som USA’s præsident gået til angreb på udbredelsen af vindmøller på amerikanske jord.

Under sin indsættelsesaftale i januar ytrede han ønske om i stedet at rette fokus mod udvinding af olie og gas, hvilket er en klar afvigelse fra den forhenværende præsident Joe Bidens klimafokuserede politik.

Under Biden-administrationen kom den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) på plads. Det er en lovpakke med støtteordninger til blandt andet udbygningen af vindkraft.

Både Vestas og Ørsted har nydt godt af lovpakken.

Trump har desuden sagt, at han har intentioner om at tilbagerulle et forbud mod nye gas- og olieboringer i store amerikanske havområder.

Den hastige og omfangsrige oprustning af EU-landene har ikke mødt lige bred opbakning over hele unionen.

Lande i god afstand fra fronten, eksempelvis Spanien og Italien, har løbende udtrykt skepsis.

Men det er en misforstået attitude, lyder det fra EUs udenrigschef, Kaja Kallas.

– Vi har 27 lande i EU, og nogle er længere væk fra krigen i Ukraine og har den illusion, at det ikke berører dem lige så meget, siger hun til den danske presse tirsdag.

EU-udenrigschefen fra Estland er i København for at deltage i Copenhagen Democracy Summit 2025, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er blandt arrangørerne af.

Tirsdag eftermiddag har hun holdt møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Da Kaja Kallas efterfølgende møder den danske presse, forklarer hun, at ikke alle lande har samme fornemmelse af alvoren i Ruslands trussel som Danmark og Baltikum.

– Problemet med forsvar er, at du skal investere i forsvaret, mens du er i en fredstid. Derfor skal du overbevise de andre medlemslande om at gøre mere, og her er Danmark et forbillede, siger Kaja Kallas.

– Danmark er en frontlinjestat og forstår, hvad der er på spil forhold til at være forberedt.

I Spanien har man noteret sig, at man er så langt fra fronten mod Rusland, at andre trusler som sabotage og cyberangreb kan være mere relevante at sikre sig mod end en landinvasion.

Alligevel er landet endt med at øge forsvarsbudgetterne efter kritik fra andre EU-lande, og det noterer Kaja Kallas sig.

– Sidste uge fik vi gode nyheder fra Spanien. De har også øget forsvarsbudgettet, og vi vil få flere gode nyheder fra medlemsstaterne i de kommende uger og måneder, siger hun.

Det vil dog ikke være tilstrækkeligt. Dertil er der stadig lang vej, siger udenrigschefen.

– Men vi skal gøre mere. Hvis der sker noget i én del af Europa, har det indflydelse på andre dele.

En britisk mand har efter 38 år fået omstødt sin fængselsdom, efter at nye DNA-beviser er blevet præsenteret.

68-årige Peter Sullivan blev i 1986 fængslet for drabet på den 21-årige bartender Diane Sindall, som blev overfaldet og senere myrdet på vej hjem fra sin vagt i den engelske by Birkenhead.

Den britiske kommission for kriminalundersøgelser havde besluttet, at mordet på Diana Sindall skulle efterforskes igen, efter at nye DNA-spor i form af sædrester fra gerningsstedet blev fremlagt.

DNA-sporene beviste, at det ikke var Peter Sullivan der stod bag mordet på Diana Sindall, men derimod en ukendt mand.

Peter Sullivan har tidligere forsøgt at anke sin dom, hvilket blev afvist af de britiske domstole.

Sullivan deltog i retsmødet via et videolink fra fængslet, hvor han begyndte at græde og holde hænderne op for munden, da han fik beskeden om sin kommende løsladelse, skriver BBC.

I en besked fra Peter Sullivan, som blev læst op af hans advokat, beskrev den tidligere fange, at han hverken var vred eller bitter over sin fejlagtige fængsling i 1986.

Efter 38 år i fængsel for en forbrydelse, han ikke begik, vurderes det af flere britiske medier, at sagen om Peter Sullivan er offer for det længstvarende justitsmord i nyere tid.

For Peter Sullivan var det vigtigt at påpege, at hans fejlagtige dom ikke bør fjerne fokus fra mordet på Diana Sindall.

– Det, jeg var udsat for, var meget forkert, men det bør ikke fjerne fokus fra, at hvad der skete dengang, var et afskyeligt og forfærdeligt tab af menneskeliv, lød det yderligere i beskeden fra Peter Sullivan.

Til retsmødet deltog Peter Sullivans søster, som også havde en kommentar til Diana Sindalls familie.

– De har mistet deres datter, de får hende ikke tilbage. Vi har fået Peter tilbage, og nu vi vil forsøge at genopbygge hans liv sammen med ham Det er sådan en skam, at alt det her overhovedet skulle ske.

Opbygningen af forsvarsfaciliteter tager for lang tid, mener et politisk flertal, som tirsdag har indgået en aftale, der skal sætte fart på processen.

Aftalen gør det muligt for en minister at se bort fra regler på plan- og miljøområdet, hvis der opføres forsvarsbyggeri af “væsentlige national” betydning.

– Den sikkerhedspolitiske situation gør, at vi er nødt til at sikre, at forsvaret får den absolut største kampkraft, og at vi sikrer, at det sker hurtigst muligt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.

Aftalen er indgået af regeringen og partierne i forsvarsforliget. Ifølge ministeren sendes et lovforslag snarest i høring. Det er hensigten, at loven vil kunne få virkning fra september i år.

Ifølge aftalen vil ministeren kunne overtage kompetencen fra en kommune og give dispensationer til projekter. Det vil betyde, at sager kan afgøres hurtigere.

I næste instans kan ministeren beslutte, at regler på plan- og miljøområdet tilsidesættes for et konkret byggeri eller en konkret aktivitet på forsvarsområdet.

Også adgangen til at klage kan blive sløjfet. Det skal sikre, at vigtige forsvarsprojekter kan gennemføres hurtigere.

Troels Lund Poulsen har behov for at forklare, at der altid vil skulle vælges det mindst indgribende værktøj til at opnå målet – og at myndighederne i videst muligt omfang skal tage hensyn til de berørte borgere.

Det er nemlig en ekstraordinær omgang, anerkender han.

– Det her er en meget vidtgående lov, der vil give nye muligheder for at agere hurtigt og på nye måder, vi ikke har arbejdet med før, siger han.

Derfor har partierne i forligskredsen aftalt, at den nye lov skal indeholde en “solnedgangsklausul”, der vil slette loven igen efter lidt over tre år – i udgangen af 2028.

Det har gjort ondt på pengepungen hos det prestigefyldte amerikanske universitet Harvard University, at det er endt i en kontrovers med landets regering.

Det har allerede fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og nu vil yderligere 450 millioner dollar blive frataget universitetet.

Det meddeler Trump-administrationen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Ifølge Reuters kommer de 450 millioner dollar fra otte forskellige føderale agenturer, som har tænkt sig at stoppe (terminate, red.) deres støtte.

Uddannelsesministeriet har tidligere sat gang i en officiel gennemgang af i alt knap ni milliarder dollar – omkring 60 milliarder kroner – som Harvard får i støtte.

Det er blandt andet sket, fordi den amerikanske regering ikke mener, at Harvard University gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Trumps administration har også krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

For cirka to uger siden sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Harvard University har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Efter indefrysningen af de 2,2 milliarder dollar støtte lagde Harvard desuden sag an mod administrationen.

Kort efter modsatte over 100 ledere af universitet og andre uddannelsessituationer sig Donald Trumps administrations behandling af videregående uddannelsesinstitutioner.

– Vi er åbne over for konstruktive reformer og er ikke imod legitimt statsligt tilsyn. Men vi må modsætte os utidig statslig indblanding for dem, der lærer, bor og arbejder på vores universiteter, lød det.

En tidligere politibetjent blev natten til tirsdag anholdt af politiet nær justitsminister Peter Hummelgaards (S) hjem på Amager. Det skriver Ekstra Bladet.

Manden, Lars Kragh Andersen, er tidligere blevet dømt for flere lovovertrædelser og skulle mandag være mødt op til afsoning i Renbæk Fængsel.

Københavns Politi bekræfter, at en person blev anholdt, og at vedkommende skal fremstilles for en dommer i Københavns Byret onsdag. Det vil sige, at der formentlig kommer et krav om varetægtsfængsling.

Men politiet kan tirsdag eftermiddag ikke over for Ritzau svare på, hvad personen konkret er blevet sigtet for.

Gennem årene har den tidligere betjent fået en del omtale for både holdninger og handlinger.

Således har han tidligere offentliggjort cpr-numre på politikere.

Aktuelt er han engageret i debatten om det nye lovforslag, som vil give PET yderligere beføjelser til at samkøre data om danskerne.

For eksempel skal Lars Kragh Andersen ifølge eb.dk have udlovet en dusør til den, der vil give ham justitsministerens komplette sundhedsjournal.

I mandags skulle han efter planen indlede afsoningen af en dom på fængsel i ni måneder, skriver eb.dk.

De to mænd, der er tiltalt for drab på en 25-årig mand i en parkeringskælder sidste år, nægter sig skyldige.

Det er kommet frem ved Retten på Frederiksberg tirsdag.

Ifølge anklagemyndigheden var han offer for et planlagt angreb, udført af tre mænd i forening. Han blev ramt af et skud i den ene skulder og et skud bag venstre øre.

Den tredje mulige medgerningsmand flygtede til udlandet dagen efter drabet. Han er efterlyst internationalt.

Den 26-årige, der er tiltalt for at trykke på aftrækkeren, er ikke klar til at give forklaring i retten.

Han havde under en afhøring til politiet i sidste måned sagt, at han ikke var til stede på adressen ved Johannes V. Jensens Allé, hvor drabet fandt sted sent om aftenen den 30. marts 2024.

Ligeledes sagde han, at den tredje gerningsmand havde planlagt at begå indbrud i offerets lejlighed, fordi han mistænkte ham for at have bestjålet ham flere gange.

Han ville derfor hævne sig ved også at begå lignende indbrud i offerets lejlighed. Efter hans overbevisning var det ikke hensigten, at nogen skulle slås ihjel.

Den medtiltalte siger i retten, at han og den 26-årige er gode venner, og at han flyttede ind i lejlighed sammen med ham den dag, hvor drabet fandt sted.

– Vi har kendt hinanden længe og er gode venner. Vi mødtes for nogle år siden i byen, siger han.

Han tilføjer, at han kender både offeret og den tredje gerningsmand fra en fritidsklub for år tilbage, og at de var gode venner dengang.

Han er tiltalt for at have medvirket, efter at han senere samme nat efterlod en pistol af mærket Walther P99AS ved Kanalvej på Amager, som ifølge anklagemyndigheden, er mordvåbnet. Han nægter sig også skyldig.

– Jeg ser ikke, hvad der er i tasken. Jeg bliver fortalt, at der er en pakke i tasken, der skal skaffes af vejen ude på Amager. Derfor tager jeg derud og smider den i vandet, siger han.

Han var blevet fortalt af den 26-årige, at han ville kunne bo gratis i lejligheden sammen med ham i tre måneder, hvis han skaffede tasken og indholdet af vejen.

– Jeg var lidt i tvivl i starten om det var en god idé, men grundet min situation, valgte jeg alligevel at gøre det, siger han i retten.

På daværende tidspunkt havde han intet job og var dagligt i dialog med jobcentret om at komme på arbejdsmarkedet. Den anden tiltalte arbejdede i et fitnesscenter.

Lidt over middag dagen efter blev bilen med offeret anmeldt til politiet.

Anklagemyndigheden kræver, at begge tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Derudover kræves det anvendte våben konfiskeret.

Sagen ventes at strække sig over 11 retsdage. Den sidste dag er planlagt til den 30. juni.

Israel går i de kommende dage ind i Gaza “med fuld styrke” for at besejre den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, tirsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I de kommende dage går vi ind med fuld styrke for at fuldføre operationen. At fuldende operationen betyder at besejre Hamas, siger Netanyahu i en udtalelse fra premierministerkontoret.

– Der bliver ikke nogen situation, hvor vi stopper krigen. En midlertidig våbenhvile kan ske, men vi går hele vejen.

I samme udtalelse fortæller den israelske premierminister, at regeringen i landet i øjeblikket arbejder på at finde lande, der vil være villig til at tage imod palæstinensere fra Gaza.

– Vi har oprettet et system, der vil give dem (Gaza-indbyggere red.) mulighed for at forlade (Gaza red.), men vi har brug for lande, der er villige til at tage imod dem, siger Netanyahu i udtalelsen ifølge AFP.

Han tilføjer desuden, at ifølge ham vil “over 50 procent vil forlade” området, hvis de får muligheden.

Meldingen fra Netanyahu kommer dagen efter et israelsk-amerikansk gidsel blev løsladt fra Gaza.

Med gårsdagens løsladelse er der ifølge BBC 58 gidsler tilbage i Gaza ud af de 251 personer, som blev taget som gidsler i oktober 2023.

Ifølge Hamas skulle frigivelsen af gidslet åbne for en mulig tilbagevenden til våbenhvile-forhandlinger.

Men Netanyahu afviste efterfølgende, af løsladelsen ville få betydning i forhold til at standse kampene.

Israel stoppede 18. marts en to måneder lang våbenhvile og øgede sine bombardementer i Gaza.

Siden da har Israel også blokeret for nødhjælp, og advarslerne om risikoen for hungersnød i det krigshærgede område er taget til.

Inflationen i USA – det vil sige den årlige stigning i de amerikanske forbrugerpriser – blev opgjort til 2,3 procent i april.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske beskæftigelsesministerium tirsdag eftermiddag dansk tid.

Til sammenligning lød den årlige stigning i de amerikanske forbrugerpriser på 2,4 procent i marts.

Inflationen holder sig dermed nogenlunde i ro, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

– Det kunne for kort tid siden ellers se ud til at være en stakket frist, hvor voldsomme toldforhøjelser har haft potentialet til at trække den amerikanske inflation op.

– Men i øjeblikket blæser lidt mildere vinde over toldsituationen, og risikoen for en mærkbar stigning i den amerikanske inflation er dampet lidt af. Og inflationen holder sig i ro for nu, lyder det.

En decideret toldkrig mellem Kina og USA har udspillet sig de seneste uger, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, hævede toldsatserne som del af en større økonomisk plan.

Det førte til, at de to lande skiftevis hævede satserne på hinandens varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Mandag lød det så fra begge lande, at man ville sænke de høje toldsatser på hinandens varer markant i en periode på 90 dage.

USA sænker tolden på kinesiske varer fra 145 procent til 30 procent, og Kina sænker sin told på amerikanske varer fra 125 procent til 10 procent.

Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker hos Danske Bank, regner med, at der vil gå noget tid, inden man vil se en eventuel indvirkning på inflationen.

Det skyldes, at mange selskaber i USA ifølge ham fik fyldt lagrene godt op med importvarer, inden tolden slog igennem.

De har altså i første omgang undgået en højere toldregning.

En person er død i forbindelse med en arbejdsulykke tirsdag i Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykken er sket i forbindelse med, at en bygning på Nordre Kobbelvej styrtede sammen.

Yderligere en person er kommet til skade og er under behandling, oplyser politiet på det sociale medie X.

Hos brandvæsenet har den vagthavende operationschef oplyst, at man fik anmeldelsen klokken 12.50.

– Vi bliver alarmeret til en sammenstyrtet bygning, hvor meldingen går på, at der er to personer fanget under bygningen, siger Jesper Damm.

Bygningen, der er styrtet sammen, er en form for stort skur, der stod ved siden af en større industribygning. Skuret var i en etage, og det var primært bygget af træ.

De personer, der blev fanget i forbindelse med sammenstyrtningen, var ved at udføre noget arbejde på bygningen. Det er uvist, hvorfor skuret styrtede sammen.

Hurtigt efter brandvæsenets ankomst blev de to reddet ud og overdraget til ambulancefolk på stedet.

– Vi kunne relativt hurtigt få løftet nogle konstruktionsdele væk og få de her personer taget ud, siger den vagthavende operationschef.

Tirsdag eftermiddag har politiet ikke frigivet oplysninger om alderen på de to personer. De pårørende til den dræbte er underrettet.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at deltage i undersøgelsen af sagen.