Seneste nyheder

Den tidligere socialdemokratiske minister Pernille Rosenkrantz-Theil udtræder af Folketinget.

Hun vil koncentrere sig fuldtonet om kommunalvalget 18. november, hvor hun er Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune.

Det skriver hun på Facebook.

48-årige Rosenkrantz-Theil udtræder officielt af Folketinget 20. maj.

– Jeg har haft æren af at være minister. Af to omgange. For de områder, der betyder allermest for mig. Skolen, børnene, de socialt udsatte og boligerne. Det har alt sammen været en stor ære, skriver hun i sit opslag på Facebook.

Rosenkrantz-Theil har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011. Tidligere har hun også været folketingsmedlem for Enhedslisten, hvor hun var en af nøglefigurerne for partiet i 00’erne.

I 2019 blev hun udnævnt til børne- og undervisningsminister i den socialdemokratiske etpartiregering.

Hun fortsatte som minister, da SVM-regeringen blev en realitet i 2022. Dengang som social- og boligminister.

I forbindelse med regeringsrokaden i august 2024 var det dog slut med ministerjobbet for Rosenkrantz-Theil.

Hun blev afløst af en anden socialdemokrat i form af Sophie Hæstorp Andersen, der indtil da havde været overborgmester i Københavns Kommune. På næsten samme tid annoncerede Rosenkrantz-Theil dog, at hun gik efter at blive netop overborgmester i København i forbindelse med kommunalvalget 2025.

Der er opstået en form for populistisk bevægelse bag atomkrafttilhængere.

Det siger Socialdemokratiets klimaordfører, Jesper Petersen, onsdag under en debat i Folketinget med blå partier som Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

– Igennem den seneste tid har vi oplevet det, jeg vil kalde atompopulisme, siger Jesper Petersen.

Blå partier og tilhængere af kernekraft giver ifølge ordføreren et falskt indtryk af atomkraftens herligheder.

– Vi skal passe på her. Der bliver givet indtryk til mange mennesker i Danmark, at man med et snuptag kan vælge en anden vej, lige få bygget et hurtigt atomkraftværk, og så vil mange af de udfordringer, vi står med, være løst, siger Jesper Petersen.

Han tilføjer:

– Det er simpelthen ikke korrekt.

På Christiansborg er der inden for relativt kort tid kommet et nyt blik på atomkraft.

For nylig gik Moderaterne og Venstre begge ud med meldinger om, at man var klar til at fjerne forbuddet mod atomkraft fra 1985.

Kort efter meldte statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ser på det spørgsmål med åbne øjne.

Før atomkraft skal tillades, skal der dog gennemføres en større undersøgelse af teknologiens plads og muligheder i det danske energisystem.

Socialdemokratiet vil have det analyseret, og det har klimaminister Lars Aagaard (M) også bebudet i onsdagens Politiken.

Her fortæller ministeren, at han mener, at atomkrafttilhængere maler et lidt for flot billede af teknologien.

Lars Aagaard understreger, at mange forhold skal undersøges, før man kan snakke om en eventuel ophævelse af det gamle forbud.

– Højrefløjen i Danmark taler henført om atomkraft, som om det er en plug and play-løsning, og at der ikke følger nogen svære valg med, siger han til Politiken.

I Liberal Alliance mener man derimod, at regeringspartierne forsøger at lukke debatten om atomkraft ned med farvede bissemetoder.

De vil holde et nøje øje med den kommende undersøgelses indretning.

– Det er kun daggry. Vi er ikke i mål. Nu begynder arbejdet med at sikre, at undersøgelsen bliver fair, ordentlig, transparent og “unbiased” (upartisk, red), siger energiordfører Steffen Frølund.

Den tyske hær får de nødvendige midler til at blive “Europas stærkeste konventionelle hær”.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, i sin første store tale til Forbundsdagen som kansler onsdag.

– Vi ønsker at kunne forsvare os, så vi ikke bliver nødt til at forsvare os, siger den konservative kansler.

Hans regering har allerede gjort klar til, at milliarder af euro kan investeres i det tyske forsvar ved at få en stor økonomisk plan stemt igennem i det tidligere parlament.

– At styrke hæren er vores højeste prioritet, siger Merz.

– Den tyske regering vil give alle de økonomiske midler til hæren, som den har brug for, for at blive Europas stærkeste konventionelle hær.

– Det er passende for Europas mest folkerige og økonomisk stærke land. Vores venner og partnere forventer det af os. Ja, de kræver det praktisk talt os, fortsætter kansleren.

Samtidig opfordrer kansleren til europæisk – og mere generelt vestligt – sammenhold i Ukraine.

– Det er af afgørende betydning, at det politiske Vesten ikke lader sig splitte, siger Merz.

– Og derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at opnå det størst mulige sammenhold mellem vores europæiske og amerikanske partnere, siger han i kølvandet på to opkald med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Merz blev sidste uge indsat som forbundskansler i Tyskland efter en dramatisk dag, hvor der skulle to forsøg til for at få opbakning fra Forbundsdagen.

Ganske overraskende tabte Merz den første kanslerafstemning, inden han i andet forsøg fik nok medlemmer af den tyske regeringskoalition med om bord.

Koalitionen består af konservative CDU/CSU og socialdemokratiske SPD.

AFP

Lokale politibetjente står onsdag klar til at tale med bekymrede borgere i Sorø efter formiddagens skyderi ved rådhuset.

Politiet har stillet en mobil politistation op ved Sorø Borgerskole på Rådhusvej 11, hvor man kan snakke med betjente om episoden. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ved skyderiet blev en formodet gerningsmand skudt af politiet i forbindelse med en anholdelse. Personen havde ifølge politiet forinden smidt en genstand mod rådhuset.

Sorøs borgmester, Gert Jørgensen, har fortalt til Sjællandske Nyheder, at der ifølge hans oplysninger var tale om en molotovcocktail. Det er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Molotovcocktailen eksploderede dog ikke, men brændte ud.

Ifølge Ekstra Bladet, som har set en besked på Aula, var flere skoleelever fra 6. klasse på Sorø Privatskole i området, da de havde cykelprøve.

I beskeden står, at flere af eleverne hørte skuddene og oplevede politiets massive tilstedeværelse. De voksne fik samlet alle elever og fik dem sikkert tilbage til skolen, hvor de nu taler oplevelserne igennem.

Ingen andre personer end den formodede gerningsmand kom til skade ved skyderiet.

Politiet oplyser onsdag eftermiddag, at det anser episoden for at være “en isoleret hændelse”.

– Der er derfor ingen fare for borgere i området, lyder det.

Sagen er overgivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som skal efterforske sagen, da politiet har afgivet skud.

Colombia bliver et af de mange sydamerikanske lande, som er med i det store kinesiske “Belt and Road”-initiativ.

Det oplyser Colombias udenrigsministerium onsdag.

Over en årrække har Kina investeret i projekter i en række lande som led i initiativet.

Det er en afgørende del af præsident Xi Jinpings udenrigspolitik og omfatter planer om global infrastruktur og energiprojekter, der skal øge Kinas globale politiske og økonomiske indflydelse.

Ministeriet kalder aftalen et “historisk skridt”. Det “åbner nye muligheder for investeringer, teknologisk samarbejde og bæredygtig udvikling for begge lande”, udtaler ministeriet.

Kina har overhalet USA som Brasiliens, Perus, Chiles og flere andre latinamerikanske landes største handelspartner.

To tredjedele af landene har indgået aftaler som led i “Belt and Road”-initiativet.

Sidste år var Kinas præsident, Xi Jinping, i Chancay i Peru med til åbne en ny megahavn, der er den første kinesiskfinansierede havn i Sydamerika.

– Vi er vidner til tilblivelsen af en ny land- og havkanal mellem Asien og Latinamerika i den nye æra, sagde Xi ved den lejlighed.

Aftalen med Colombia er kommet i stand på sidelinjen af et stort møde med latinamerikanske ledere i Beijing.

Her mødtes Xi med den colombianske præsident, Gustavo Petro. Ifølge kinesiske statsmedier opfordrede Xi colombianeren til at “tage muligheden for at træde ind i Belt and Road-initiativets familie og øge samarbejdet”.

Petro skriver på det sociale medie X, at “vores udenrigspolitiske relationers historie er under forandring”.

– Fra nu af vil Colombia interagere med resten af verden med udgangspunkt i lighed og frihed, skriver han.

AFP

En ny alkoholfri festival sætter fredag rammen om hundredvis af københavnske afgangselevers sidste skoledag.

Det skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og organisationen UngEnrgi, der står bag festivalen, i en pressemeddelelse.

Når sidste skoledag er rundet af i de klasser, der er tilmeldt, følges eleverne og deres lærer hen til festivalen i Bellahøjparken, der varer fra klokken 12 til 20.

Festivalen, der skal være et alkoholfrit alternativ til uformelle fejringer, har blandt andre rapperne Icekiid og Omar på plakaten.

Folkeskolelærer Elisabeth Valentin Lynggaard, der er en af stifterne af organisationen UngEnrgi, oplyser, at der 1800 elever tilmeldt festivalen.

Organisationen har opfordret elevernes forældre til at holde private arrangementer for eleverne, når festivalen er slut.

Sidste Skoledagsfestival er et pilotprojekt i 2025, som er støttet af Københavns Kommune med 1,3 millioner kroner.

600 af de 1800 elever er automatisk tilmeldt arrangementet. Men de resterende 1200 afgangselever er blevet enige i deres klasser om at tilmelde sig.

Der er både tale om afgangselever fra specialklasser, folkeskoler, privatskoler og Det Kongelige Teaters Balletskole, oplyser Elisabeth Valentin Lynggaard.

Initiativet har mødt stor politisk opbakning fra kommunen.

Børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager (K) er begejstret for idéen. Det siger han i pressemeddelelsen.

– Københavns børn og unge fortjener en festlig afslutning på ti år i folkeskolen. Derfor er jeg er glad for, at vi nu prøver idéen med en sidste skoledagsfestival, siger han og tilføjer:

– Jeg har en klar ambition om, at København skal være danmarksmester i børne- og ungeliv, og med fagligt stærke skoler og en festlig afslutning er vi godt på vej.

Novo Nordisk har taget et nyt skridt i retning af at bevare sin ledende position på markedet for behandling af svær overvægt og diabetes.

Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået samarbejdsaftale med medicinalselskabet Septerna om udvikling af lægemidler i pilleform.

Aftalen kan udløse betalinger til Septerna på op mod 2,2 milliarder dollar, afhængigt af resultaterne, fremgår det af pressemeddelelse fra Novo Nordisk.

Septerna har base i Californien og har specialiseret sig i at udvikle proteiner, der kan hjælpe kemikalier til at blive optaget i celler.

Novo Nordisk har allerede søgt om godkendelse af Wegovy i tabletform, som i givet fald vil være den første af sin slags.

Folketingets formand, Søren Gade (V), stiller ikke op til interview, men bekræfter i en skriftlig kommentar, at han kan fortsætte på sin post som Folketingets formand og samtidig være lønnet bestyrelsesformand for Esbjerg Havn.

Meldingen kommer efter et møde onsdag i Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

– Mine kolleger i Udvalget for Forretningsordenen gav mig for over to år siden grønt lys til, at jeg kunne bevare min post som formand for Esbjerg Havn. Det er den beslutning, som jeg lægger og har lagt til grund for at fortsætte med at have dette hverv.

– Med dagens drøftelse genbekræfter Udvalget for Forretningsordenen, at jeg kan bevare mit hverv i Esbjerg Havn, siger Søren Gade.

Venstre-politikeren er gennem lang tid blevet kritiseret for at have et lønnet hverv som bestyrelsesformand i Esbjerg Havn.

Her er han blevet kritiseret for, at de to formandsroller kan skabe tvivl om hans habilitet.

Tirsdag kom det så frem, at Søren Gade har givet urigtige oplysninger til Folketinget i en anden sag.

Tilbage i december 2022 forklarede Søren Gade til Udvalget for Forretningsordenen, at han havde frasagt sig posten som bestyrelsesformand i selskabet Tecleaf. Virksomheden arbejder med solcelleteknologi. Posten er ulønnet.

Det var forkert. Men et flertal i UFO har fortsat tillid til, at Søren Gade kan fortsætte på alle poster.

Søren Gade kommer i sin skriftlige kommentar slet ikke ind på det faktum, at han har givet forkerte oplysninger om formandsposten i Tecleaf.

Han konstaterer blot, at han fremover vil være åben om sine andre hverv ved siden af posten som Folketingets formand. Hvilket Søren Gade i øvrigt mener, at han altid har været, selv om han har givet forkerte oplysninger.

– Som folkevalgt finder jeg det kun rimeligt, at offentligheden kan se, hvilke interesser og hverv jeg har ved siden af min post som formand for Folketinget, lyder det fra Søren Gade.

De forkerte oplysninger er umiddelbart tilgivet hos et politisk flertal. Socialdemokratiets gruppeformand og medlem af UFO Leif Lahn Jensen bakker eksempelvis op om Søren Gade, selv om socialdemokraten ikke uddyber, hvilken forklaring Søren Gade har givet onsdag på UFU-mødet for at have givet urigtige oplysninger.

– Han har overholdt de regler, der er, siger Leif Lahn Jensen.

Spørgsmål: Også selv om Søren Gade siger forkerte ting?

– Han har nu forklaret, hvad der var baggrunden for det, og den har vi købt. Så ja, der er opbakning, svarer Leif Lahn Jensen uden at uddybe yderligere.

Tecleaf har ikke haft aktivitet siden 2022 og er under afvikling. Det er ifølge Søren Gade årsagen til, at han har beholdt posten som bestyrelsesformand i selskabet.

Netop det hæfter Venstres gruppeformand og medlem af UFO Lars Christian Lilleholt sig ved. Altså at Søren Gade er ved at fratræde en stilling i en virksomhed, som er ved at blive opløst.

– Søren Gade har ikke talt usandt. Jeg er meget tilfreds med den redegørelse, som han har givet udvalget i dag, siger Lilleholt til TV 2.

I forhold til Esbjerg Havn er Søren Gade blevet kritiseret for, at hans rolle der og rollen som Folketingets formand kan skabe tvivl om hans habilitet.

Konkret står Esbjerg Havn i en potentielt vigtig tid, hvor Danmarks store forsvarsoprustning og skibsbyggeri kan komme havnen til gavn.

I sit forsvar har Søren Gade gentagne gange lagt vægt på, at han tidligere har fået godkendt dobbeltrollen af Udvalget for Forretningsordenen. Det gør han altså igen onsdag.

Tre ukrainske statsborgere er blevet anholdt i Tyskland på baggrund af mistanke om planer om brandstiftelse via pakker med sprængstof i.

Undervejs i planlægningen menes de at have været i kontakt med personer, som handlede på vegne af den russiske stat.

Det oplyser den øverste tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse onsdag.

Pakkerne skulle angiveligt sendes til Ukraine og bryde i brand undervejs.

– De anklagede er under stærk mistanke om agentvirksomhed med sabotageformål, skriver de tyske anklagere.

To af mændene blev anholdt i løbet af weekenden i Tyskland. En tredje blev anholdt tirsdag i Schweiz.

Netop risikoen for sabotage med eksplosive pakker har været i fokus i Tyskland.

Her sendte myndigheder i 2024 en advarsel rundt til selskaber i luftfarts- og logistikbranchen om pakker, der pludselig bryder i brand.

Selskabet DHL havde haft flere brande på et logistikcenter i den østtyske by Leipzig.

Pakker er også detoneret ved lagre i Storbritannien og Polen sidste sommer.

Anonyme embedsmænd på sikkerhedsområdet har fortalt nyhedsbureauet Reuters, at de eksploderende pakker på forskellige lagre i Europa var forløbere til en russisk plan om en eksplosion på et fragtfly til USA.

Det har Rusland afvist.

I forbindelse med anholdelserne, der er blevet offentliggjort onsdag, har anklagerne ikke uddybet, om eksplosionerne skulle ramme pakketransport til lands eller i luften.

Anklagerne mener, at en af ukrainerne ville afsende to testpakker fra Köln med GPS-sendere for at vurdere de mulige forskellige ruter.

Reuters

Siden december sidste år har det været straffrit at indtage stoffer for personer med tilknytning til fixerum i et afgrænset område på Vesterbro i København.

Onsdag udvides den zone yderligere.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Udvidelsen sker for at inkludere området omkring Reden på Gasværksvej 24, hvor et nyt stofindtagelsesrum åbner.

– Zonen udvides, fordi det fremgår af loven, at det skal være i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummene.

– Københavns Kommune har fået tilladelse til at åbne et nyt rum på Reden på Gasværksvej, og det skal derfor også indgå i zonen, siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi Jonas Wybrandt.

Zonen dækker nu området omkring Reden samt fixerummet H17 på Halmtorvet og gaderne omkring Mændenes Hjem på Lille Istedgade, hvor brugerne af stofindtagelsesrummene ofte færdes.

– De betjente, der har deres daglige gang på Vesterbro, besøger de steder, der har stofindtagelsesrum, flere gange dagligt. Det betyder, at de kender dem, der benytter sig af dem, og omvendt. Det gør det mere trygt for stofbrugerne, siger Jonas Wybrandt.

Personer over 18 år, som grundet afhængighed og misbrug, har til hensigt at indtage stoffer i et stofindtagelsesrum i den nu udvidede zone, vil ikke blive retsforfulgt for at være i besiddelse af stofferne.

Udvidelsen af zonen kommer, mens regeringens værdighedsreform er på vej. Reformen skal blandt andet gøre det lovligt for samfundets mest udsatte at bære stoffer i hele landet – og ikke kun i de områder, hvor fixerummene er.

– Det betyder, at nogle af de mere udsatte borgere i Danmark ikke konstant skal gå rundt og frygte, at de bliver stoppet af politiet, når de har et stof på sig, lyder det fra Jonas Wybrandt.

Det første fixerum i København åbnede for 12 år siden, og siden er tre nye kommet til inden for det afgrænsede område på Vesterbro.

Fixerummene gør det muligt for stofbrugere at indtage stofferne under kontrollerede og sikre forhold.

Politiet har skudt en formodet gerningsmand, efter at der onsdag formiddag blev smidt en genstand mod rådhuset i Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Onsdag klokken 9.40 blev der smidt en genstand mod rådhuset i Sorø. En politipatrulje, der allerede var på stedet, fik hurtigt kontakt med den formodede gerningsmand.

– I forbindelsen med anholdelsen blev der afgivet skud, og den formodede gerningsmand blev ramt, skriver politiet.

Personen er blevet bragt til sygehuset. Politiet afviser at oplyse om personens tilstand, eller hvor personen er ramt.

Ingen andre er kommet til skade ved hændelsen, og der er ingen fare for borgere i området.

Politiet er ikke kommet med nogen nærmere beskrivelse af den genstand, som blev smidt.

Men kommunens konservative borgmester, Gert Jørgensen, fortæller til Sjællandske Nyheder, at der ifølge hans oplysninger var tale om en molotovcocktail, som blev smidt mod rådhuset.

Den eksploderede dog ikke, men brændte ud. Borgmesteren ser det ifølge mediet som en klar trussel mod rådhuset.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Tidligere på dagen bekræftede borgmesteren, at der var afgivet skud.

– Det har været en meget ubehagelig oplevelse, at der pludselig bliver skudt. Ikke mindst for de medarbejdere, der har oplevet noget. Dem har vi iværksat krisebehandling af, sagde han til Ekstra Bladet.

Politikredsen har overgivet sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der skal behandle sagen. Det er kutyme, når politiet afgiver skud.

Af den grund oplyser politiet, at det ikke ønsker at komme med yderligere oplysninger i sagen.

Kort før klokken 20.00 onsdag aften oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at undersøgelserne i området er afsluttet. Afspærringer er samtidig blevet ophævet.

På Sorø Kommunes hjemmeside fremgår det, at alle møder med borgere på rådhuset er aflyst onsdag, og at hovedindgangen er lukket.

EU-Kommissionen har tabt den såkaldte Pfizer-sag ved EU-Domstolen.

Det står klart, efter at EU-Domstolen onsdag offentliggjorde sin længe ventede afgørelse i sagen, der rækker tilbage til coronaepidemien.

Sagen handler om, hvorvidt det var forkert af EU-Kommissionen at afvise en journalists anmodning om at få adgang til de sms’er, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udvekslede med direktøren for Pfizer under coronaepidemien.

Det mener EU-Domstolen, at det var.

– I sin dom giver retten sagsøgerne medhold og annullerer kommissionens afgørelse, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Domstolen.

Sagen tog sin begyndelse, da en journalist fra New York Times begærede aktindsigt i alle tekstbeskeder udvekslet mellem von der Leyen og Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla, mellem den 1. januar 2021 og den 11. maj 2022.

Kommissionen gav dog afslag. Det skete med begrundelsen, at EU-Kommissionen ikke var i besiddelse af tekstbeskederne.

New York Times anlagde derefter sag ved EU-Domstolen for at få EU-Kommissionens afgørelse annulleret.

EU-Domstolen lægger vægt på, at formålet med EU’s forordning om aktindsigt er at give ret til aktindsigt med “størst mulig virkning”.

Derfor bør “alle” institutionernes dokumenter ifølge domstolen “som hovedregel” være offentligt tilgængelige.

EU-Domstolen afviser også EU-Kommissionens forklaring om, at dokumenter ikke fandtes.

– I det foreliggende tilfælde bemærker Retten, at Kommissionens svar angående de ønskede tekstbeskeder gennem hele proceduren enten er baseret på antagelser eller på skiftende eller unøjagtige oplysninger, lyder det.

Omvendt er det ifølge domstolen lykkedes for New York Times at fremlægge “relevante og samstemmende oplysninger, der beskriver, at der har været udvekslinger.”

Især i form af tekstbeskeder mellem von der Leyen og Pfizers administrerende direktør.

Tekstbeskederne var sendt i forbindelse med kommissionens køb af vacciner hos Pfizer under coronaepidemien.

– Det er således lykkedes dem (New York Times, red.) at afkræfte formodningen om, at de ønskede dokumenter ikke findes, og at kommissionen ikke er i besiddelse af dem, fastslår EU-Domstolen.

Sagen er følsom for von der Leyen og EU-Kommissionen af flere årsager.

Den første handler om økonomi.

Under coronaepidemien fik EU-Kommissionen en vigtig rolle i forhold til at indkøbe vacciner.

Vaccinerne var i en periode svære at få fat i, og der var et stort pres på EU-Kommissionen for at levere over for EU-medlemslandene, der desperat manglede vacciner til deres borgere.

Det var formentlig i det lys, at von der Leyen besluttede sig for selv at kontakte direktøren for Pfizer.

EU-Kommissionen havde medlemslandenes opbakning til indkøbene, men endte dog med at købe for mange vacciner. Og måske til for høj en pris.

Der har været forlydender i internationale medier om, at Pfizer hævede prisen under forhandlingen, så EU-landene måtte betale mere for vaccinerne.

EU-landene endte med regningen og med millioner af vaccinedoser i overskud, som måtte destrueres.

Den anden grund, til at sagen er ubehagelig for von der Leyen, er, at den giver ammunition til kritikere, der mener, at von der Leyen centraliserer magten i EU-Kommissionen og ikke lever op til løfter om at være transparent.

Da EU-Kommissionens vaccineindsats i april 2021 lignede en succes, fortalte von der Leyen i et interview, at hun havde udvekslet sms’er med Pfizer-direktøren i en måned, mens de forhandlede om den store vaccinekontrakt.

Da billedet skiftede, og New York Times søgte aktindsigt, var sms’erne dog blevet slettet.

EU-Kommissionen har over for EU’s ombudsmand tidligere argumenteret for, at sms’er ikke behøver at blive registreret og gemt.

Det skyldtes ifølge EU-Kommissionen, at sms’er behandles som “kortlivede, flygtige dokumenter”.

I en skriftlig kommentar konstaterer EU-Kommissionen, at man tager afgørelsen fra EU-Domstolen til efterretning.

– Kommissionen vil nu nøje studere rettens afgørelse og beslutte de næste skridt. Til det formål vil kommissionen vedtage en ny beslutning med en mere detaljeret forklaring, hedder det.

En spionagemistænkt svensk diplomat, som for nylig blev anholdt, skal løslades.

Det skriver det svenske medie SVT, men Sveriges justitsminister vurderer stadig sagen som alvorlig.

Anklageren i sagen, hvor det foreløbig har været sparsomt med officielle oplysninger, oplyser onsdag, at personen ikke længere skal være anholdt.

– Jeg har foretaget den vurdering, at der ikke længere er grundlag for, at personen skal tilbageholdes, siger chefanklager Per Lindqvist i en pressemeddelelse.

En forundersøgelse af personen fortsætter dog, og mistanken mod personen fastholdes. Der er efter de svenske klassificeringer tale om en lavere grad af mistanke.

Ifølge oplysninger til SVT, som ikke er blevet officielt bekræftet, er personen en diplomat, som har været udstationeret på ambassader flere steder rundtomkring i verden.

Det svenske sikkerhedspoliti Säpo har tidligere oplyst, at vedkommende blev anholdt under en sikkerhedsindsats i Stockholm.

Den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, siger onsdag til nyhedsbureauet TT, at han er blevet informeret om løsladelsen.

– Det er klart, at den mistænkte forbrydelse er alvorlig, så efterforskningen må gå sin gang, men jeg kan ikke foregribe den, siger ministeren.

Af TT bliver ministeren spurgt, om løsladelsen er et tegn på, at mistanken ikke er så alvorlig.

– Det kan jeg ikke vurdere, svarer han.

– Det er anklageren, som afgør, hvordan forundersøgelsen skal gennemføres.

SVT har også oplysninger om, at der er mistanke om en forbindelse mellem den spionagemistænkte diplomat og den tidligere sikkerhedsrådgiver Tobias Thybergs afgang.

Oplysningerne er ikke officielt bekræftede.

Thyberg fratrådte på grund af “gamle” billeder, som Thyberg tidligere havde haft på en datingapp.

– Det er gamle billeder fra en profil, jeg tidligere har haft på datingsiden Grindr. Jeg burde have informeret om det, men det gjorde jeg ikke, lød det ifølge TT fra Thyberg til Dagens Nyheter sidste uge.

Cykelrytteren Mads Pedersen har forlænget sin kontrakt med Lidl-Trek, så aftalen løber i resten af hans karriere. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse onsdag.

Siden 2017 har Mads Pedersen kørt for Lidl-Trek, og det har han tænkt sig at fortsætte med i de næste mange år. Der er ikke offentliggjort en slutdato på kontrakten, som bedst kan betegnes som en livstidskontrakt.

29-årige Mads Pedersen har i de seneste dage vist sit værd for holdet ved at vinde to ud af de fire første etaper i Giro d’Italia. Han har også erobret løbets lyserøde førertrøje.

For første gang i 25 år har USA’s stats- og regeringsleder holdt møde med sit modstykke fra Syrien.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har nemlig onsdag mødt hinanden bag lukkede døre i Riyadh i Saudi-Arabien.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

På mødet har Trump ifølge Det Hvide Hus’ pressetalsperson blandt andet opfordret Syrien til at slutte sig Abraham-aftalerne om en normalisering af forholdet til Israel.

Kort efter deltog Trump også i et større møde med golflandene. Her fremhævede han den udmelding – som han var kommet med dagen forinden – om, at sanktioner mod Syrien vil blive ophævet.

– Det bliver en god ting, sagde han under mødet og kaldte det en “ære” at ophæve sanktioner.

Meldingen om ophævelsen af sanktioner førte tirsdag til spontane fejringer i den syriske hovedstad, Damaskus.

På Umayyad-pladsen i Damaskus blev der spillet musik, mens andre kørte omkring i biler med syriske flag.

– Min glæde er stor, sagde den 33-årige engelsklærer Huda Qassar ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Denne beslutning vil helt sikkert påvirke hele mit land positivt. Byggeriet vil vende tilbage, fordrevne vil vende tilbage, og priser vil falde.

Det seneste møde mellem en amerikansk præsident og en syrisk leder var i 2000, da Bill Clinton mødtes med Hafez al-Assad. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Her forsøgte Clinton – uden held – at overtale al-Assad til at slutte fred med Israel.

Det Hvide Hus har ifølge Washington Post sagt, at onsdagens møde mellem Trump og al-Sharaa blot skulle være et kort et af slagsen, hvor de to fik mulighed for at hilse på hinanden.

Syrien har været igennem hastige omvæltninger det seneste halve år.

I en lynoffensiv i december blev den tidligere præsident Bashar al-Assads styre væltet.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

To ud af seks betjente, der er sigtet i en sag om blandt andet narko og stillingsmisbrug, sigtes også for at efterlade en person, der var i deres varetægt, i hjælpeløs tilstand på Amager.

Personen blev senere påkørt af en lastbil på Amagermotorvejen og afgik ved døden.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i en pressemeddelelse onsdag.

En af betjentene er desuden sigtet for pligtforsømmelse i forbindelse med håndtering af politiets koster.

Derudover er en betjent sigtet for at have opbevaret en pistol og patroner på sin bopæl og for at have opbevaret videoer og foto fra politiforretninger på sin bopæl.

Politiklagemyndigheden oplyser samtidig, at den har færdigefterforsket sagen mod alle seks og udarbejdet en redegørelse til Statsadvokaten i København.

Statsadvokaten skal nu tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod betjentene.

Det var 31. oktober 2023, at Politiklagemyndigheden anholdt seks betjente forskellige steder i København og omegn.

Samtidig blev der foretaget ransagninger på flere adresser og tjenestesteder.

De seks betjente blev i den forbindelse sigtet for tyveri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med tjenesten, stillingsmisbrug og besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende stoffer.

Sigtelsen mod to af betjentene for at efterlade en person i hjælpeløs tilstand stammer fra en hændelse om natten 2. januar 2023.

Da blev en 46-årig mand fundet død tæt på Selinevej ved Amagermotorvejen.

Københavns Politi oplyste, at manden havde været i kontakt med politiet inden ulykken.

EU-landene er enige om den 17. sanktionspakke mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sanktionerne, som formelt skal vedtages på tirsdag, vil ramme Ruslands skyggeflåde. Det sker for at begrænse Ruslands krigsøkonomi.

Ruslands skyggeflåde er betegnelsen for olietankere, der transporter russisk olie og er belagt med sanktioner.

De nye sanktioner var allerede i støbeskeen i april, og de kommer, mens Rusland indtil videre blokere for den 30 dage lange våbenhvile, som Ukraine allerede har sagt ja til.

Derfor ventes det, at EU vil forsøge at optrappe sanktionerne for at lægge pres på Rusland i fredsforhandlingerne.

På et udenrigsministermøde i april fastslog EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at målet var at have de nye sanktioner klar i maj rettet mod skyggeflåden.

Hun fastslog i den forbindelse, at olie er et af områder, der vil ramme Ruslands økonomi.

– Jeg synes, at vi skal gå så hårdt til værks som muligt, sagde Kaja Kallas på udenrigsministermødet i Luxembourg i april måned.

På samme møde bakkede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) op om en ny sanktionspakke.

– Det er også noget, vi fra dansk side læner os ind i. Vi ønsker de hårdest mulige sanktioner på Rusland. Der skal meget gerne komme en 17. sanktionspakke på Rusland snart, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Sanktionspakken omfatter ifølge AFP en sortlistning af omkring 200 olietankskibe, som bruges til at omgå restriktioner på russisk olieeksport.

Virksomheder i lande som Vietnam, Serbien og Tyrkiet, der beskyldes for at hjælpe med at levere varer til det russiske militær, vil også blive pålagt restriktioner.

Derudover vil en række russiske embedsmænd blive føjet til de næsten 2400 personer og enheder, der allerede er ramt af visumforbud og indefrysning af aktiver.

Pakken indeholder også sanktioner mod russiske enkeltpersoner på grund af cyberangreb, menneskerettighedskrænkelser og sabotage i Europa.

Moderaternes medlem af EU-Parlamentet, Stine Bosse, mener, at sanktionspakken rammer rigtigt.

– Endelig tager EU fat om Ruslands skyggeflåde. Det har taget for lang tid til min smag, men nu strammer vi grebet om den skjulte aktivitet, der fortsat finansierer Putins krig og konstant udgør en risiko for både vores miljø, da skibene ofte er gamle og slidte, men også for vores sikkerhed, da vi har set, at skibene bliver brugt til for eksempel sabotage af undersøiske kabler, siger Stine Bosse.

Øget salg af antipsykotisk medicin og medicin mod migræne får det danske medicinalselskab Lundbeck til at opjustere sine forventninger til året.

Nu forventer selskabet, at omsætningen vil vokse med mellem 8 og 11 procent i år. Tidligere forventede selskabet en vækst på mellem 7 og 10 procent.

Det meddeler Lundbeck i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.

Også forventningerne til det justerede overskud af den primære drift er blevet opjusteret. Nu forventer Lundbeck, at væksten vil ligge i spændet 8 til 14 procent, mens det tidligere spænd lå mellem 5 og 11 procent.

Lundbeck forklarer opjusteringen med, at selskabets såkaldte strategiske brands har haft et stærkt salg, samt at selskabet har styret omkostningerne.

De strategiske brands er de lægemidler, som Lundbeck satser mest på, fordi de har stor betydning for omsætning, vækst og konkurrenceevne.

Lundbeck understreger, at forventningerne er baseret på den nuværende handelssituation og ikke medregner handelspolitiske skift, herunder told på produkter fra medicinalindustrien.

Det antipsykotiske middel Rexulti har været Lundbecks bedst sælgende i første kvartal.

Præparatet har genereret en omsætning på knap 1,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 28 procent, hvis man justerer for udsving i valutakurser.

Også omsætningen fra migrænemidlet Vyepti er vokset markant i løbet af et år. Midlet solgte for lidt over en milliard kroner i første kvartal, hvilket er en stigning på 62 procent justeret for valutaudsving.

Hele Lundbecks omsætning er vokset 16 procent i først kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2024, når man justerer for udsving i valutakurser.

Danskere søger i højere grad mod de større byer, end de har gjort tidligere.

Det viser den årlige byopgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, hvor danskerne bor.

42 procent boede ved årsskiftet i byområder med mere end 50.000 indbyggere.

Det er en stigning på fem procentpoint siden 2015 og kan til dels forklares ved, at der også er blevet flere byer i den kategori.

Hen over de seneste ti år er byer som Roskilde, Herning og Silkeborg nemlig vokset sig så store, at de nu er kommet med.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, peger desuden på, at det oftest er i de større byer, at de største danske eksportvirksomheder befinder sig.

– Der er simpelthen flere virksomheder i og omkring de større byer, der står stærkere i den globale konkurrence, skriver han i en kommentar.

På top-listen finder man Horsens, der har 64.418 indbyggere. Det er næsten 8.000 flere end for ti år siden og betyder, at den østjyske by har overhalet Kolding og nu er landets syvendestørste by.

Ellers ser top-10-listen nøjagtigt lige sådan ud, som den gjorde for ti år siden.

Hovedstadsområdet ligger fortsat i top. Ved nytår boede lige knap 1,4 millioner mennesker her, efter at befolkningen er vokset med 132.810 indbyggere på ti år.

Af opgørelsen fremgår det også, at 11,2 procent af befolkningen levede i landdistrikter ved årsskiftet. Det er 1,1 procentpoint lavere end i 2015.

Samlet set udgør denne gruppe således 671.948 personer og er defineret ved, at de bor i områder, der har færre end 200 indbyggere.

Der boede ved årsskiftet 5.992.734 indbyggere i Danmark, og det forventes, at befolkningstallet i løbet af 2025 vil runde 6 millioner.

Sagen om, at Folketingets formand, Søren Gade (V), har givet urigtige oplysninger til Folketinget, er “helt nede i bagatelafdelingen”.

Det siger medlem af Udvalget for Forretningsordenen (UFO) Henrik Frandsen (M), efter at det tirsdag kom frem, at Søren Gade fortsat er bestyrelsesformand for selskabet Tecleaf.

I december 2022 meddelte Søren Gade ellers til UFO, at han havde frasagt sig posten i Tecleaf.

– Det er en virksomhed, som er under afvikling, og det er i øvrigt en ulønnet post. Så det kommer ikke til at påvirke min stillingtagen i dag, siger Henrik Frandsen forud for et møde i UFO onsdag klokken 11.

Medlem af UFO Ole Birk Olesen (LA) kritiserer Søren Gades ageren.

– Det er meget kritisabelt, at Søren Gade gav forkerte oplysninger om sine hverv ved siden af Folketinget, da han i 2022 blev udpeget af Folketinget som formand. Det er et tillidsbrud, siger han i en skriftlig kommentar.

– I Liberal Alliance synes vi ikke, det nødvendigvis er problematisk, at formanden for Folketinget har arbejde og hverv ved siden af at være formand for Folketinget, men vi vil have korrekt information om det, som også folketingsvalgloven kræver, siger Ole Birk Olesen.

Han kommer med en opfordring til Søren Gade om at udvise større åbenhed over for offentligheden.

Ved mødet onsdag skal Søren Gades hverv ved siden af posten som Folketingets formand debatteres.

Han kaster ifølge medlem af UFO Peder Hvelplund (EL) “smuds på embedet” som Folketingets formand, når der kommer nye oplysninger frem om hans dobbeltrolle som bestyrelsesaktiv.

– Det styrker ikke tilliden til hans dømmekraft, sagde Peder Hvelplund tirsdag.

Tecleaf har ikke haft aktivitet siden 2022 og er under afvikling, og det er ifølge Søren Gade årsagen til, at han har beholdt posten som bestyrelsesformand i selskabet.

For Peder Hvelplund er det formildende, at selskabet ikke er aktivt. Men det tegner et kritisabelt billede af Søren Gades virke og dømmekraft, mener han.

Udviklingen sker efter længere tids kritik af Søren Gades rolle i en helt anden sag. Den handler om hans rolle som lønnet bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, mens han altså samtidig er formand for Folketinget.

Her er Søren Gade blevet kritiseret for, at de to roller kan skabe tvivl om hans habilitet.

Konkret står Esbjerg Havn i en potentielt vigtig tid, hvor Danmarks store oprustning og skibsbyggeri kan komme havnen til gavn.

I sit forsvar har Søren Gade gentagne gange lagt vægt på, at han tidligere har fået godkendt dobbeltrollen af Udvalget for Forretningsordenen.

Ifølge medlem af UFO Helene Brydensholt (AL) gør de nye oplysninger i sagen om formandsposten i Tecleaf “kun spørgsmålet om formandens dobbeltroller endnu mere alvorlig”.

– Alternativet opfordrer på det kraftigste formanden til at trække sig fra posten i Esbjerg Havn. Alternativt trække sig som formand for Folketinget, skriver Helene Brydensholt i en skriftlig kommentar.

Alternativet ønsker, at formanden for Folketinget ikke skal kunne besidde andre hverv.