Seneste nyheder

Et tidligere medlem af USA’s nationalgarde er blevet hindret i at udføre et angreb på en amerikansk militærbase i delstaten Michigan på vegne af Islamisk Stat (IS).

Det oplyser USA’s justitsministerium på sin hjemmeside.

Den 19-årige mand Ammar Abdulmajid-Mohamed Said blev anholdt tirsdag, hvor angrebet efter planen skulle udføres.

Said havde ifølge justitsministeriet rekrutteret to personer, der viste sig at være undercover betjente, til at udføre et masseskyderi.

Chef for justitsministeriets afdeling for national sikkerhed, Sue J. Bai, fortæller, at intentionen var at dræbe folk på militærbasen i Warren.

– Den tiltalte er anklaget for at have planlagt et dødbringende angreb på en amerikansk militærbase herhjemme for IS, siger Sue J. Bai.

– Takket være en utrættelig indsats fra ordensmagten lykkedes det at hindre et angreb, før liv blev mistet, siger hun videre.

Ifølge anklagen trænede Said de to betjente i at benytte våben og i at fabrikere molotovcocktails. Han forsynede dem desuden med panserbrydende ammunition til at udføre angrebet.

Den 19-årige mand fløj også en drone hen over militærbasen for at udføre rekognoscering i forbindelse med planlægningen. Han vidste derfor, hvordan man kunne skaffe sig adgang til området.

Under tirsdagens anholdelse befandt Said sig i nærheden af militærbasen i Warren, mens han havde sendt dronen i luften.

Ammar Abdulmajid-Mohamed Said har ifølge justitsministeriet tidligere været en del af den amerikanske nationalgarde.

Nationalgarden er en reservestyrke, som har til opgave at støtte civilmyndigheder, håndtere katastrofer og deltage i militære operationer, når det er nødvendigt.

Ammar Abdulmajid-Mohamed Said risikerer 20 års fængsel for hver af de forhold, han anklages for.

Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) nedsætter straffene for at bruge bandeord i Formel 1.

Opblødningen sker, efter at flere racerkørere offentligt har kritiseret de hidtidige regler for at være for strenge.

FIA har onsdag nedsat størrelsen på den maksimale bødestraf fra 10.000 euro til 5000 euro og samtidig fjernet muligheden for at sanktionere kørerne med udelukkelse fra et grandprix.

Samtidig vil FIA i forbundets nye retningslinjer skelne mellem “kontrollerede” og “ukontrollerede” omstændigheder.

Det betyder, at det fremover får betydning, om en racerkører spontant kommer til at bande, mens han sidder i bilen, eller om køreren befinder sig i mere rolige omstændigheder til et pressemøde.

FIA betegner selv ændringerne som “store forbedringer”.

Kørerne i Formel 1-feltet har været særdeles kritiske overfor FIA’s sanktioner over for bandeord gennem længere tid.

Sidste år sendte de et åbent brev til FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem, hvor de bad om at blive behandlet som voksne mennesker.

Formel 1-verdensmester Max Verstappen gav på et tidspunkt sig selv mundkurv på, efter at han sidste år blev straffet af FIA for at kalde sin bil “fucked” efter et grandprix i Singapore.

Hollænderen boykottede officielle medieforpligtelser, efter at han var blevet straffet.

– Jeg mener, at det er dybt latterligt. Det er alt for nemt at få en bøde eller en straf for et eller andet. Så jeg foretrækker ikke at sige noget overhovedet, sagde Verstappen til AFP.

– Selvfølgelig mener jeg ikke, at folk skal bande til højre og venstre. Det er der ingen af kørerne, der gør.

– Når vi bliver interviewet lige efter at være kommet ud af bilen og er fulde af adrenalin, kan det slippe ud. Specielt fordi størstedelen af os ikke er vokset op med engelsk, sagde hollænderen.

I weekenden køres sæsonens syvende grandprix. Det finder sted i på Imola-banen i Italien.

AFP

Belgiske myndigheder efterforsker mulig korruption i forbindelse med tildeling af kontrakter for produktion af militært materiel til Nato.

Det har Belgiens anklagemyndighed oplyst onsdag.

Det er både tidligere og nuværende medarbejdere i Nato, der bliver efterforsket. Forsvarsalliancen har hovedkvarter i Bruxelles, Belgiens hovedstad.

To personer blev mandag anholdt og afhørt. Den ene er fortsat fængslet, oplyser anklagemyndigheden.

Sagen handler om, at der er blevet opdaget mulige uregelmæssigheder i, hvordan kontrakter er blevet tildelt til leverandører af militært materiel.

De belgiske myndigheder efterforsker sagen som potentiel korruption og hvidvask.

Sagen strækker sig ud over landets grænser, blandt andet til Spanien, Holland og Luxembourg. I sidstnævnte har Natos indkøbsagentur NSPA til huse.

Efterforskningen koordineres af Eurojust. Det er EU’s enhed for samarbejde på tværs af landenes anklagemyndigheder.

Konkret er det kontrakter til indkøb af blandt andet droner og ammunition, der undersøges. Herunder om medarbejdere i NSPA har videregivet fortrolige oplysninger til leverandører.

Den belgiske anklagemyndighed oplyser, at der desuden har været indikationer på, at penge opnået gennem videregivelsen af oplysninger er blevet hvidvasket.

Det skal være sket gennem konsulentvirksomheder oprettet til formålet.

Anklagemyndigheden siger, at Nato samarbejder med myndighederne.

Fra en talsperson for forsvarsalliancen lyder det, at det er NSPA selv, der har taget initiativet til efterforskningen.

Talspersonen siger videre, at der også i andre lande end Belgien har været anholdelser, hvor personer er anklaget for korruption i forbindelse med Nato-kontrakter.

Nato består af 32 medlemslande, der samarbejder om forsvar og sikkerhed. Danmark var blandt de stiftende lande tilbage i 1949.

Reuters

USA’s justitsministerium efterforsker sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth Group for svindel med den offentlige sundhedsforsikring Medicare.

Det skriver avisen Wall Street Journal. Det sker på baggrund af udtalelser fra unavngivne kilder med kendskab til efterforskningen.

Efterforskningen har været i gang siden sommeren 2024.

Den drejer sig ifølge kilderne om forsikringsselskabets forretningspraksis, når det kommer til forsikringsproduktet Medicare Advantage.

Hvad den mulige svindel mere konkret består i, fremgår ikke.

Mens Medicare er en offentlig sundhedsforsikring for borgere over 65 år, så udbydes Medicare Advantage af private sundhedsforsikringsudbydere, der har indgået en kontrakt med Medicare.

I Medicare Advantage-systemet får de private sundhedsforsikringsselskaber engangsbetalinger fra den føderale regering for at overvåge de tilmeldte patienters Medicare-fordele.

Når patienter har bestemte diagnoser, stiger betalingerne, hvilket ifølge Wall Street Journal kan skabe et incitament til at diagnosticere flere sygdomme.

Unitedhealth Group har endnu ikke udtalt sig om efterforskningen.

Sidste år fik sundhedsforsikringsselskabet stor bevågenhed, da direktøren for datterselskabet UnitedHealthcare, Brian Thompson, den 4. december blev skuddræbt på åben gade i storbyen New York.

26-årige Luigi Mangione blev få dage senere anholdt og er tiltalt for drabet på sundhedsdirektøren. Han nægter sig skyldig.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvor der var påskrevet ordene “deny”, “defend” og “depose”. Det kan i denne sammenhæng oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Det menes at være en henvisning til forsikringsindustrien, der kritiseres for at bruge en sådan taktik for at undgå at udbetale penge til deres kunder.

De ord – sammen med referencer i Luigi Mangiones personlige notater – kan henvise til en bog af juraprofessoren Jay M. Feinman, der handler om, hvordan forsikringsselskaber slipper uden om at betale for deres kunders behandling.

Iran er klar til at skille sig af med sit store lager af højtberiget uran, hvis USA i forbindelse med en atomaftale fjerner alle sanktioner rettet mod Iran.

Det siger den iranske embedsmand Ali Shamkhani i et interview med NBC News.

Shamkhani er en fremtrædende rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Rådgiveren fortæller i interviewet, at Iran er beredt på at forpligte sig til aldrig at udvikle atomvåben og at skille sig af med lagrene af højtberiget uran, som kan bruges til at producere atomsprænghoveder.

Han siger videre, at Iran kan gå med til fremover kun at berige uran på lavere niveau med henblik på fortsat at kunne producere energi ved hjælp af kernekraft.

Til gengæld vil Iran have USA til at løfte samtlige sanktioner.

Interviewet er en af de klareste udmeldinger fra Irans side om landets villighed til at indgå en ny atomaftale.

Det sker, efter at repræsentanter for de to lande i de seneste uger har holdt flere møder med forhandlinger.

– Det er stadig muligt. Hvis amerikanerne gør, hvad de siger, kan vi helt sikkert få et bedre forhold. Det kan føre til en bedre situation i den nærmeste fremtid, siger Ali Shamkhani.

Flere køretøjer har onsdag været involveret i en trafikulykke, der har kostet mindst 21 personer livet i Mexico.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Et ukendt antal personer er desuden kommet alvorligt til skade og behandles på lokale hospitaler.

Ulykken skete på en motorvej, der forbinder delstaterne Puebla og Oaxaca, skriver Reuters.

En bus og en lastbil var involveret i ulykken, hvor 18 personer blev erklæret døde på stedet. Yderligere tre har mistet livet på hospitalet.

Billeder viser en tyk, sort røg stige op fra ulykkesstedet.

Antallet af motorvejsulykker på de mexicanske veje er ifølge AFP mangedoblet de senere år.

De fleste ulykker skyldes manglende vedligehold af køretøjerne, farlig kørsel og træthed, skriver nyhedsbureauet.

Mange af ulykkerne involverer lastbiler, hvilket har fået flere mexicanere til at efterspørge øget sikkerhed omkring de mest trafikerede veje.

8. februar mistede 38 personer livet i den sydøstlige delstat Campeche, da en lastbil og en bus kørte sammen. I marts døde mere end 30 personer i to busulykker på samme dag.

Puebla, hvor onsdagens ulykke fandt sted, ligger sydøst for hovedstaden, Mexico City, i den centrale del af landet.

Den bjergrige delstat med omkring 6,7 millioner indbyggere grænser op til Oaxaca i den sydlige del af Mexico.

USA har onsdag indført nye sanktioner mod personer og firmaer, der ifølge USA bidrager til Irans produktion af ballistiske missiler.

Seks personer og 12 virksomheder er omfattet af de nye sanktioner. Det er blandt andet flere firmaer i Kina og Hongkong.

USA vil ikke tillade, at Iran udvikler interkontinentale ballistiske missiler, siger finansminister Scott Bessent.

Missilprogrammet udgør en “uacceptabel trussel” for USA og stabiliteten i regionen, tilføjer ministeren.

Det er tale om langtrækkende missiler, der ofte er lavet til at bære et atomsprænghoved.

I de seneste uger har USA også lagt sanktioner på aktører, der har forbindelser til Irans olieindustri og landets atomprogram.

Det sker, samtidig med at USA forhandler med Iran om en ny atomaftale. Op til forhandlingerne har den amerikanske præsident, Donald Trump, gjort det klart, at USA ikke vil tillade, at Iran udvikler en atombombe.

Iran har afvist, at landet forsøger at blive en atommagt.

Det anspændte forhold mellem de to lande skyldes også til dels konflikter mellem Israel og militante bevægelser i Mellemøsten, som Iran støtter økonomisk, herunder Hamas i Gazastriben.

Israel – en tæt allieret af USA – har flere gange sagt, at Iran udgør en stor trussel.

Onsdagens amerikanske sanktioner er rettet mod aktører, der hjælper Iran med at få adgang til materialer, der er nødvendige for landets ballistiske missilprogram. Det oplyser USA’s finansministerium.

Tre af de tilføjede personer til sanktionslisten er kinesere, som arbejder for et firma, der har eksporteret materialer til produktion af kulfiber.

Firmaet har base i Kina og har solgt materialerne til en iransk virksomhed, der er pålagt sanktioner.

Det er endnu et eksempel på, hvordan det kinesiske kommunistparti tilbyder økonomisk og teknologisk hjælp til Iran, siger Tammy Bruce, talsperson for USA’s udenrigsministerium.

AFP

I fjerde forsøg kom det danske ishockeylandshold på pointtavlen ved VM i Herning.

Foran et længe neglebidende publikum i Boxen vandt Danmark 5-1 over Kasakhstan og slettede dermed det grimme nul i pointtabellen.

Efter en rystende nervøs og usammenhængende første periode slap spillerne tøjlerne i anden og kom på vinderkurs med to uhyre vigtige scoringer.

Yderligere to fuldtræffere med 20 sekunders mellemrum midt i tredje periode satte tingene på plads i en forestilling, hvor Alexander True markerede sig med scoringer.

Dermed klarede danskerne den første nøgleopgave ved VM. På fredag kan de skyde sig endegyldigt fri af nedrykningsfare med en sejr over Ungarn.

Selv om man ikke på forhånd kunne forvente point i de tre første kampe mod stærkere modstandere, fornemmede man fra begyndelsen, at de klare nederlag havde sat sig i holdet.

Spillerne havde set frem til at være spilstyrende mod Kasakhstan, men havde slet ikke kontrol på puck eller nerver i de første 20 minutter.

Et sølle skud på mål blev danskerne noteret for i en periode, hvor tre mere eller mindre unødvendige udvisninger bragte holdet på hælene og gav Kasakhstan momentum.

Med hiv og sving reddede Danmark sig til pause uden at indkassere mål. Man savnede udstråling og aggressivitet hos spillerne, der nærmest virkede rådvilde.

Men fra anden periodes start ændrede billedet sig. Spillerne smed hæmningerne og fik omsider sat kasakherne under pres.

Første gang danskerne fik etableret sig i længere tid i angrebszonen, var der udbetaling. Mikkel Aagaard trak pucken op i målhjørnet til en 1-0-scoring, der udløste et lettelsens brøl i Boxen.

Det var blot Danmarks tredje skud på mål, men det tal voksede hurtigt i de næste minutter. For nu havde danskerne overtaget, og pludselig virkede det hidtil blodfattige powerplay også.

Efter en kasakhisk udvisning havde pucken kun været i spil i otte sekunder, inden Alexander True sendte den i nettet efter forarbejde af høj klasse fra Patrick Russell og Nicklas Jensen.

Kasakherne kom længere frem på banen som et varsel for, hvad der ventede i tredje periode. Danskerne holdt dem i første omgang på afstand, men indkasserede 13 minutter før tid en 1-2-reducering ud af ingenting.

Nikita Mikhailis helflugtede til en løs puck, der fandt et mikroskopisk hul mellem målstolpen og Frederik Dichows ben.

Inden nerverne for alvor nåede at brede sig på tribunerne, fik Danmark hjælp af en kasakhisk udvisning, og så kunne det danske overtalsspil igen demonstrere sine fremskridt.

Først hamrede Nicklas Jensen pucken på målrammen, men den anden powerplay-opstilling havde heldet med sig. Nick Olesen lavede forarbejdet, så Christian Wejse kunne skrabe pucken i nettet fra tæt hold.

Blot 20 sekunder senere blev kampen endegyldigt afgjort. Alexander True blev sendt afsted med en fremragende aflevering fra Markus Lauridsen og scorede sikkert til 4-1.

Få sekunder før tid gjorde Nick Olesen det til 5-1 i tomt mål, efter at Kasakhstan havde erstattet målmanden med en ekstra markspiller.

Så blev der ellers sejlet op ad åen i Herning, hvor tilskuerne nu kan se frem til fredag eftermiddag og kampen mod Ungarn.

Det russiske styre har onsdag aften offentliggjort en liste over, hvilke repræsentanter det sender til samtaler med repræsentanter fra Ukraine i byen Istanbul i Tyrkiet torsdag.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremgår ikke på den liste. Det skriver AFP.

Til gengæld er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, onsdag aften på vej mod Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Tirsdag oplyste Zelenskyj, at han enten den 14. eller 15. maj ville mødes med Tyrkiet præsident, Recep Erdogan, i den tyrkiske hovedstad.

Repræsentanter fra Rusland og Ukraine mødes torsdag til samtaler i Istanbul for at forsøge at finde frem til en løsning på krigen i Ukraine.

Zelenskyj havde forud for samtalerne understreget, at han gerne vil mødes med Putin i forbindelse med samtalerne.

Efter besøget hos Erdogan var meldingen tirsdag, at Zelenskyj ville flyve til Istanbul, hvis også Putin mødte op.

Det er onsdag aften endnu uvist, om den ukrainske præsident vil tage turen til Istanbul for at tage del i samtalerne.

USA’s præsident, Donald Trump, legede onsdag med tanken om at tage til Tyrkiet, hvis også hans russiske præsidentkollega gjorde det.

En amerikansk embedsmand oplyser onsdag aften, at Trump ikke tager til Tyrkiet.

Trump har tidligere sagt, at udenrigsminister Marco Rubio tager til Istanbul.

Hele idéen med besøget begyndte, efter at lederne af Ukraine og fire europæiske lande lørdag fortalte på et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kyiv, at de støtter et amerikansk forslag om en 30-dages våbenhvile, der skulle begynde mandag.

Putin foreslog derefter natten til søndag under et pressemøde, at der skal være direkte samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Her sagde han, at samtalerne kan begynde torsdag i Istanbul i Tyrkiet – et forslag Zelenskyj hurtigt – allerede samme dag – tog til sig.

Zelenskyj sagde derefter, at han torsdag vil vente på Putin i Tyrkiet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at Ukraine er klar til “enhver form” for forhandlinger for at få afsluttet krigen med Rusland.

Det siger han i sin daglige aftentale onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen er kommet forud for et møde mellem repræsentanter fra Rusland og Ukraine i den tyrkiske by Istanbul torsdag.

Zelenskyj siger, at han afventer, hvem der dukker op fra russisk side. Derefter vil han tage stilling til, hvad Ukraine skal gøre fremadrettet.

– Jeg afventer at se, hvem der ankommer fra Rusland, og derefter vil jeg beslutte, hvilke skridt Ukraine bør tage. Signalerne i medierne er indtil videre ikke overbevisende, lyder det fra præsidenten ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at Volodymyr Zelenskyj har understreget, at han gerne vil mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Istanbul torsdag i forbindelse med mødet.

Det russiske styre har fortsat ikke meldt ud om, hvorvidt Putin kommer til at repræsentere Rusland i Tyrkiet.

Under en briefing onsdag spurgte AFP om, hvem der tager turen fra Moskva til Tyrkiet. Det afviste den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, at svare på.

– Den russiske delegation vil vente på den ukrainske delegation i Istanbul den 15. maj, sagde han.

Onsdag siger Zelenskyj at Putin “fortsætter med at angribe Ukraine” i stedet for at overveje at mødes.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at udenrigsminister Marco Rubio tager til Tyrkiet.

Tidligere onsdag åbnede Trump for, at han selv satte kursen mod Tyrkiet for at mødes med sin russiske præsidentkollega.

– Jeg ved, at han (Putin red.) gerne vil have, at jeg er der, og det er en mulighed. Hvis vi kunne afslutte krigen, ville jeg tænke over det, sagde Trump til journalister om bord på Air Force One på vej fra Saudi-Arabien til Qatar ifølge AFP.

Besøgene i de to lande er en del af en rundrejse, som præsidenten i disse dage er i gang med i Mellemøsten.

Trump nævnte i den forbindelse, at han i forvejen efter planen besøger De Forenede Arabiske Emirater torsdag. Det er sidste stop på turen.

– Det betyder ikke, at jeg ikke ville gøre det (tage til Tyrkiet red.) for at redde en masse liv, sagde den amerikanske præsident.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland indledte en invasion i nabolandet. Hvis de to landes præsidenter mødes torsdag, vil det være første gang under den over tre år lange krig.

Det tidligere regeringsparti Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF), der i flere årtier dominerede etiopisk politik, må ikke længere operere som politisk parti.

Det har bestyrelsen i Etiopiens valgkommission besluttet. Det oplyser den i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, knap et år inden at det østafrikanske land senest skal afholde valg.

Bestyrelsen har formelt besluttet at “afregistrere” partiet, fordi det ikke har afholdt en generalforsamling, lyder det.

Tigrayfolkets Befrielsesfront, der i dag er oppositionsparti, kan dog stadig ansøge om at blive genregistreret til valget, som senest skal finde sted i juni 2026.

TPLF har rødder, der går langt tilbage i national politik. I 1991 væltede TPLF det daværende marxistiske regime og styrede landet frem til 2018, hvor den nuværende etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, overtog magten.

Spændinger tog til i 2020, da TPLF beskyldte premierministeren for at have undergravet føderale love i landet, som sikrede et udstrakt selvstyre.

I november 2020 udbrød der krig mellem Tigrayfolkets Befrielsesfront og Etiopiens regering. Styrker fra nabolandet Eritrea gik siden ind i konflikten for at kæmpe på regeringens side.

To år efter krigens begyndelse – i november 2022 – blev parterne enige om en fredsaftale.

Selv om fredsaftalen afsluttede krigen, har der i Tigray været frustrationer over manglen på at implementere betingelserne i aftalen.

Det gælder blandt andet, at omkring en million mennesker, der blev fordrevet på grund af krigen, kunne vende tilbage til regionen.

TPLF var i forvejen blevet suspenderet tilbage i februar. Det var desuden blevet advaret om, at det ville blive afregistreret, hvis det ikke traf “korrigerende foranstaltninger” inden for tre måneder.

TPLF’s øverste ledelse er ikke vendt tilbage på AFP’s anmodning om at få en kommentar.

AFP

Det er nu muligt, at alle Nato-lande vil nå målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar inden Nato-topmødet i Haag i næste måned.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, onsdag ved indledningen på Nato-udenrigsministermødet i Tyrkiet.

– Der et sket mange ting de seneste dage, når det kommer til de berømte to procent, siger Mark Rutte.

Han peger på, at en række Nato-lande op til topmødet har øget forsvarsbudgetterne.

Blandt dem er Italien, Spanien, Belgien, Slovenien og Luxembourg. Canada er ifølge Rutte også på vej til at indfri målet.

– Canada siger ikke, at de er på to procent endnu. Men i det mindste hørte vi virkelig gode nyheder, da Canadas premierminister, Mark Carney, for nylig mødte præsident Trump i Det Ovale Værelse, siger Mark Rutte.

Han peger desuden på, at Portugal også kan tage hastige skridt mod at indfri målsætningen efter valget på søndag.

– Det betyder, at før det næste topmøde, så kan alle Nato-lande potentielt være på de berømte to procent.

– Det er den bedste affyringsrampe, vi sammen kan bygge, for et godt topmøde i Haag, siger Mark Rutte.

Begejstringen lyste onsdag ud af Natos generalsekretær, der meget uvant havde smidt slipset og åbnet de øverste knapper i den lyseblå skjorte ved den uformelle middag, der kommer forud for, at ministermødet for alvor kører torsdag.

Her vil Nato-landenes udenrigsministre – inklusiv Danmarks Lars Løkke Rasmussen (M) – igen blive konfronteret med det tunge pres fra USA’s præsident, Donald Trump.

Trumps udenrigsminister, Marco Rubio, deltager også i mødet. Og budskabet ventes igen ubønhørligt at være, at de to procent ikke er nok.

Den amerikanske præsident vil helt op på, at Nato-landene skal bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Et mål, der er så højt, at det ellers forsvarsivrige USA ikke engang selv opfylder det.

Målet anses desuden for at være politisk uspiseligt for regeringer i en række europæiske lande som blandt andre Frankrig, der står over for budgetunderskud, gæld og befolkninger, som ikke ønsker nedskæringer i velfærden.

For at finde en løsning, der måske kan samle Trump og de europæiske lande, har Mark Rutte ifølge Reuters præsenteret et kompromisforslag.

Det går ud på, at Nato-landene skal forpligte sig på at bruge 3,5 procent af bnp på direkte militærudgifter inden 2032. Samt yderligere 1,5 procent af bnp på “bredere sikkerhedsrelaterede udgifter”.

Det sidste giver de europæiske lande – og USA – mulighed for at indregne andre ting end traditionelt forsvar i målet.

Ruttes plan er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Reuters, så forsøger den samtidig at bygge en vej, der ikke stiger alt for stejlt mod målet.

Rutte lægger ifølge Reuters op til, at medlemslandene skal øge de direkte forsvarsudgifter med 0,2 procent hvert år i løbet af de næste syv år, indtil landene når målet på 3,5 procent.

Det vil dog kræve, at alle Nato-landene kommer op på de to procent hurtigt.

Og meget gerne inden topmøde i Haag, hvor landenes ledere skal enes om det nye mål.

– Topmødet vil handle om vores forbrug på forsvar, men også om opbygningen af vores forsvarsindustri og selvfølgelig om Ukraine, siger Mark Rutte.

Historisk set har investeringer i våbenaktier været betragtet som noget kontroversielt, men siden Ruslands invasion af Ukraine er det blevet langt mere udbredt.

Det gælder også blandt danske privatinvestorer, der flokkes om selskaber som tyske Rheinmetall og svenske Saab.

Nu vil de også gerne have et dansk alternativ, lyder det fra interesseorganisationen Dansk Aktionærforening.

– De private investorer er klar. Men der er ikke noget at investere i på dansk grund, ingen danske forsvarsaktier på børsen. Det er en kæmpe mulighed, vi risikerer at forspilde, siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening.

Ønsket skal ses i lyset af, at der både fra dansk og europæisk side investeres voldsomt i oprustning i øjeblikket. Det skyldes blandt andet truslen fra Rusland.

Med en børsnotering kan en virksomhed indhente ny kapital, som kan hjælpe den med at vokse hurtigere.

For en virksomhed kan det dog være en dyr fornøjelse at blive introduceret på det danske aktiemarked, og det kan også være dyrt efterfølgende at overholde de skrappere krav til indrapportering.

Her mener Mikael Bak, at man kan give de danske forsvarsvirksomheder, der kunne være interesseret, en økonomisk håndsrækning ved at følge et svensk eksempel.

– Regering og pensionskasserne bør arbejde målrettet på, at den nye Accelerationsfond, som er etableret efter svensk forbillede, også er med til at børsmodne danske forsvarsvirksomheder, så vi kan få privat kapital med om bord.

– Man kan også fra statens side gøre det mere attraktivt at investere, hvis man på forhånd garanterer langsigtede ordrer til selskaber, der senere børsnoteres.

Direktøren for Dansk Aktionærforening erkender, at han ikke har en grydeklar plan på plads for konkrete børsnoteringer.

Men ifølge ham er der hos danske privatinvestorer en villighed til at investere i forsvarsaktier. Det underbygger en tidligere opgørelse fra investeringsplatformen Nordnet også.

Her var antallet af investeringer fra danske privatinvestorer mangedoblet i en række europæiske forsvarsaktier.

Selv om det kan være en langvarig proces at gå fra idé til endelig børsnotering, tror Mikael Bak på, at en dansk forsvarsvirksomhed potentielt kan opnå det på mellem fire og seks måneder, hvis de mener det alvorligt.

– Hvis man vil, kan man handle hurtigt. Det så vi også under coronaperioden, siger han.

En 23-årig dansk mand er onsdag blevet udleveret til Danmark og idømt en straksdom efter at have tilstået omfattende svindel.

Det er sket ved et grundlovsforhør ved Københavns Byret, som straks afsagde dom.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse onsdag aften.

Manden blev anholdt i Australien i marts. Det skete på baggrund af en international arrestordre udstedt i Danmark.

Han har ifølge NSK haft en ledende og styrende rolle i et svindelnetværk, som arbejdede fra udlandet. Det er et netværk, som NSK har efterforsket.

I ledtog med andre brugte den 23-årige forskellige mobiltelefoner til at udsende tusindvis af såkaldte smishing-sms’er. Smishing dækker over svindel via sms’er.

Herefter ringede gerningsmændene og udgav sig for at arbejde i banker for at narre ofrene for svindlen til at udlevere kontooplysninger og kortoplysninger.

I nogle tilfælde overtog gerningsmændene ofrenes MitID.

På den måde kunne de overføre penge fra ofrene og købe forskellige ting online.

Den 23-årige har fra september 2021 til december 2024 svindlet eller forsøgt at svindle 136 personer for et samlet beløb på 7,9 millioner kroner.

Tabene har ligget mellem 3000 kroner og 389.000 kroner. Det yngste offer var 16 år på gerningstidspunktet, mens det ældste var 82 år.

Manden blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

Han blev idømt 3,5 års fængsel. Han har anket dommen til formildelse.

I forbindelse med udleveringen og straksdommen siger senioranklager i NSK Jelena Vestergaard Hansen, at hun er “godt tilfreds” med, at manden får flere års fængsel.

– Jeg er rigtig godt tilfreds med, at den 23-årige er blevet udleveret til Danmark, og at NSK gennem samarbejdet med australske myndigheder er lykkedes med at sende et kraftigt signal om, at man ikke kan gemme sig i udlandet og kynisk franarre danske borgere deres penge, lyder det i NSK’s pressemeddelelse.

NSK er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet.

Det gælder blandt andet inden for organiseret, digital og økonomisk kriminalitet.

Mads Pedersen er flyvende i Giro d’Italia og tog onsdag den nok mest imponerende af sine nu tre etapesejre i årets løb.

På 5. etape af Giro d’Italia dumpede Lidl-Trek-danskeren ned gennem feltet, da etapens finale på de sidste kilometer gik opad. Men han holdt sig i live, og da det fladede lidt ud, kom han tilbage og var igen bedst i spurten.

Edoardo Zambanini fra Bahrain kom helt op på siden af danskeren, der var blevet fornemt afleveret sin tjekkiske holdkammerat Martin Vacek, men Pedersen smed på målstregen sin cykel forrest.

Han undlod i første omgang at juble, da han ikke var sikker på, at han havde taget sejren, men hurtigt blev det annonceret, at 29-årige Pedersen havde fuldført sit etapehattrick.

– Det er sindssygt, og det er meget mere, end jeg havde drømt om. Hvilken Giro, og hvilket hold, vi har, siger en forpustet Pedersen i sit vinderinterview.

– De sidste 20 kilometer var utroligt hårde. Jeg led meget på de sidste stigninger. Det var meget hårdt, og jeg var ikke sikker på, at jeg havde vundet.

– Jeg faldt lidt bagud, men var stadig i den gruppe, der skulle kæmpe for sejren. Jeg brugte meget energi på at komme tilbage på Vaceks hjul, men heldigvis havde jeg nok energi tilbage til den sidste sprint, fortsætter Pedersen.

Med ti bonussekunder udbyggede Pedersen sin føring til konkurrenterne i det samlede klassement. 17 sekunder har Pedersen ned til Primoz Roglic (Bahrain). Vacek er nummer tre med 24 sekunder op til sin kaptajn.

Den 151 kilometer etape fra Ceglie Messapica til Matera havde indtil finalen ikke budt på det helt store drama.

Tre italienere fik lov at sidde i udbrud langt det meste af dagen, inden de blev halet ind med 13 kilometer tilbage, og positionskampen begyndte.

Roglic forsøgte en enkelt gang at forcere sig fri af feltet, men Lidl-Trek holdt snor i sloveneren.

Torsdag byder 6. etape på 227 kilometer fra Potenza til Napoli. Undervejs skal Pedersen og det øvrige felt over to kategoriserede stigninger, men det sidste lange stykke indtil målstregen er fladt.

Fredag venter løbets første alvorlige bjergetape med blandt andet mål på toppen af en kategori 1-stigning.

USA’s præsident, Donald Trump, er i disse dage på rundrejse i Mellemøsten, og i Qatar har han onsdag underskrevet en billion-aftale med ørkenstaten.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Konkret har de to lande underskrevet en aftale om at generere en økonomisk udveksling til en værdi på mindst 1,2 billioner dollar. Beløbet svarer til næsten otte billioner danske kroner.

De underskrevne aftaler omfatter blandt andet en ordre fra Qatar Airways på op mod 210 fly fra flyproducenten Boeing. Aftalen har en værdi på 96 milliarder dollar – omkring 638,4 milliarder kroner.

Tidligere lød det fra Donald Trump, at der var tale om 160 fly, og at aftalen havde en værdi på over 200 milliarder dollar – cirka 1,3 billioner kroner.

Hos Det Hvide Hus fremgår det desuden, at virksomheden Parsons, der blandt andet fokuserer på forsvar, skal stå for 30 projekter. Tilsammen har de en værdi af op mod 97 milliarder dollar – cirka 645 milliarder kroner.

– Disse nye aftaler og redskaber har til formål at fremme væksten i det bilaterale handelsforhold mellem USA og Qatar, skabe tusindvis af velbetalte arbejdspladser og åbne nye handels- og investeringsmuligheder for begge lande i det kommende årti og derefter, skriver Det Hvide Hus.

Qatar er Trumps andet stop på rundrejsen.

Tirsdag landede han i Saudi-Arabien, som var første stop. Præsidenten skal i løbet af turen, som afsluttes fredag, også besøge De Forenede Arabiske Emirater.

Det Hvide Hus har planer om at acceptere et luksusfly i gave fra Qatars kongehus.

Det skrev både ABC News og The New York Times forud for besøget. Historierne var baseret på anonyme kilder i embedsværket.

Regeringen i Qatar har tidligere ifølge AP oplyst, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning omkring luksusflyet.

Alligevel lød det fra Donald Trump natten til mandag på hans sociale medie, Truth Social, at der er planer om at erstatte det nuværende præsidentfly med et, som forsvarsministeriet vil få i gave.

Air Force One er kaldenavnet på de fly, der transporterer den siddende amerikanske præsident i tjenestemæssig sammenhæng.

Borussia Dortmund har siden februar set FC Nordsjællands Daniel Svensson an på en lejeaftale, og svenskeren har overbevist tyskerne.

Onsdag oplyser FCN, at klubben har solgt den offensive back til bundesligaklubben, som har udløst en købsoption.

Daniel Svensson har spillet 11 kampe i den tyske liga og fire kampe i Champions League. Han har indtil videre bidraget med en enkelt scoring og to assister.

Han har været i FC Nordsjælland siden 2020, hvor han som 18-årig kom til fra svenske Brommapojkarna. Siden spillede han over 150 kampe for nordsjællænderne.

– Hans præstationer medførte stor interesse fra mange klubber, og i starten af februar blev Daniel lånt ud til Dortmund med en købsoption, der i dag er blevet indfriet.

– For Daniel har også vist sine store kvaliteter som en energisk, driftssikker og meget taktisk fleksibel spiller i Dortmund, og vi er stolte af at have været en del af hans udvikling, siger FCN-sportsdirektør Phil Radley til klubbens hjemmeside.

I Dortmund har sportsdirektør Sebastian Kehl været yderst tilfreds med den 23-årige svensker.

– Daniel har fra første dag levet op til vores forventninger. Han faldt hurtigt til og berigede øjeblikkeligt vores hold med sine præstationer, siger Kehl til Dortmunds hjemmeside.

– Hans intensitet og fleksibilitet passer godt til vores spil og giver os masser af muligheder. Samtidig er Daniel en god fyr og en eksemplarisk professionel. Derfor var det logisk at hente ham permanent til Dortmund.

I Dortmund har Daniel Svensson underskrevet en kontrakt, der løber til 2029.

En opsigtsvækkende episode, hvor en mand blev skudt af politiet efter angiveligt at have kastet en molotovcocktail ved Sorø Rådhus onsdag, bliver afdækket torsdag i Retten i Næstved.

Her vil anklager Jens Ole Jensen kræve manden varetægtsfængslet.

Selv om der onsdag eftermiddag er berammet et retsmøde, er det endnu uvist, hvilken sigtelse manden præcist vil blive mødt med.

– Retsmødet vedrører den episode, der har været i Sorø i dag (onsdag, red.), siger anklager Jens Ole Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blot.

Onsdag klokken 09.40 blev der smidt en genstand mod rådhuset i Sorø. En politipatrulje, der var på stedet, fik kontakt til den formodede gerningsmand, der blev skudt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afvist at oplyse nærmere om mandens tilstand, eller hvor på kroppen han blev ramt af skud.

Manden, der kræves fængslet, blev fragtet til hospitalet efter episoden, og det er uvist, om han vil være i stand til at møde op i grundlovsforhøret.

Onsdag eftermiddag er det dog anklagerens forventning, at manden fremstilles in absentia – uden at være til stede – fordi han er indlagt.

– Men det kan ændre sig, understreger Jens Ole Jensen.

Da der blev løsnet skud, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet involveret i sagen for at undersøge nærmere, hvad der skete.

DUP har sat gang i en efterforskning i medfør af en bestemmelse, der omhandler, når en person er død eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben.

Det er ikke oplyst fra politiets side, hvad det var for en genstand, manden angiveligt kastede med, eller hvorfor han gjorde det.

Men kommunens konservative borgmester, Gert Jørgensen, har fortalt til Sjællandske Nyheder, at der ifølge hans oplysninger var tale om en molotovcocktail, som blev smidt mod rådhuset.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Ingen andre end manden, der angiveligt kastede genstanden, kom til skade ved hændelsen. Det har politiet oplyst.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Næstved torsdag klokken 09.30. Anklageren forventer at anmode om, at retsmødet finder sted for lukkede døre.

Hvis dommeren lukker dørene, vil politiets beviser holdes skjult for offentligheden.

Politiet har anholdt syv personer i bandemiljøet og mistænker dem for omfattende indsmugling og salg af hash.

Cirka to ton hash, lyder sigtelsen på.

Det oplyser politiets specialenhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse onsdag, hvor anholdelserne har fundet sted.

De syv anholdte har ifølge NSK relation til bandemiljøet, men NSK oplyser ikke hvilken eller hvilke bander, der er tale om. De anholdte er i alderen 23 til 64 år.

Politiet mistænker personerne for at være del af et organiseret narkotikanetværk fra hovedstadsområdet.

Sigtelsen omhandler perioden maj 2024 til februar 2025.

Hashen skal være indsmuglet og videredistribueret til organiserede kriminelle. Der er tale om seks indsmuglinger svarende til samlet cirka to ton hash.

Det er NSK’s opfattelse, at hashen er blevet leveret af udenlandske lastbilchauffører og herefter videredistribueret.

– Med aktionen har vi i dag bremset et organiseret kriminelt narkotikanetværk med tråde til udlandet.

– Det er vores opfattelse, at netværket har relationer til bandemiljøet og har indsmuglet omfattende mængder hash til Danmark med henblik på videredistribution, siger vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen i pressemeddelelsen.

Alle de anholdte fremstilles i Retten i Holbæk torsdag formiddag. Det sker med henblik på varetægtsfængsling.

Det fremgår ikke, hvordan de sigtede forholder sig i sagen.

Politiets ageren bliver kigget i sømmene, efter at politiet skød og ramte en mand ved Sorø Rådhus onsdag formiddag.

Manden blev ramt af skud i forbindelse med en anholdelse i kølvandet på, at manden ifølge politiet havde smidt en genstand mod rådhuset.

Ifølge byens borgmester, Gert Jørgensen, var der tale om en molotovcocktail, som er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) oplyser onsdag eftermiddag, at den klokken 10.14 fik en underretning fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om episoden, hvor en mand var ramt af politiets skud.

Manden blev efterfølgende bragt til behandling på sygehuset.

Politiet afviser at oplyse nærmere om hans tilstand.

Det er kutyme, at Politiklagemyndigheden undersøger sager, når en person er ramt af politiets skud.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed oplyser, at den har indledt efterforskningen af episoden i medfør af retsplejelovens paragraf 1020 a stykke 2.

Bestemmelsen siger, at der iværksættes en efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Når DUP har afsluttet sin undersøgelse af sagen, udarbejder den en redegørelse til Statsadvokaten i København.

Politiklagemyndigheden vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere om sagen.