Seneste nyheder

Ni midtjyske kommuner har indgået en betinget aftale om at sælge Midtjyllands Lufthavn til investeringsselskabet Heartland, som også ejer tøjkoncernen Bestseller.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Prisen for lufthavnen er 22,55 millioner kroner i den betingede aftale.

I aftalen lyder det, at Heartland skal fortsætte med at drive indenrigsruten mellem Karup, hvor lufthavnen ligger, og København, så længe ruten er rentabel.

Derudover er der en række betingelser, som skal være opfyldt, hvis aftalen skal træde i kraft.

Heartland er ejet af den danske rigmand Anders Holch Povlsen. Hans datter ejer desuden en mindre del af selskabet.

Anders Holch Povlsen har tidligere købt den danske fodboldklub FC Midtjylland gennem Heartland.

Midtjyllands Lufthavn har i flere år kæmpet med økonomien og med at holde liv i ruten mellem Karup og København.

I august 2023 meddelte den daværende operatør af ruten, Danish Air Transport (DAT), at den ville indstille sine flyvninger.

Herefter overtog det hollandske luftfartsselskab AIS Airlines. Men i april 2024 lød det, at selskabet ville skære antallet af afgange fra tre til to om dagen.

Viborgs Venstre-borgmester, Ulrik Wilbek, som er formand for Midtjyllands Lufthavn, glæder sig over den nye aftale, da lufthavnen i hans optik har stor betydning for hele Danmark.

– Vi er selvsagt glade for, at lufthavnen med Heartland bliver på danske hænder, og at Heartland som køber vil påtage sig ansvaret for at sikre indenrigsflyvning og samtidig ser udviklingspotentiale, siger Wilbek i meddelelsen.

Wilbek understreger, at det er en betingelse for købet, at lufthavnen fortsat kan bruges til ambulance- og militærflyvning.

Gennem Heartland ejer Anders Holch Povlsen desuden luftfartsselskabet Blackbird Air, som sælger privatflyvninger til virksomheder.

Blackbird Air har base i Billund Lufthavn, og det er der ifølge meddelelsen ikke planer om at ændre på.

Fra Heartlands kommunikationschef, Kasper Reggelsen, lyder det, at man mener, at en lufthavn med et større rutenet og flere daglige afgange vil være til gavn for Midtjylland.

– Hvis aftalen bliver endelig, kommer vi til at gå i dialog med eksterne operatører, som kan bidrage til at indfri det potentiale, som vi ser i Midtjyllands Lufthavn, siger han i meddelelsen.

Midtjyllands Lufthavn har siden kommunalreformen i 2007 været ejet af kommunerne Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Struer, Lemvig og Ikast-Brande.

Kina er klar til at udvide landets “praktiske samarbejde” med det russiske militær.

Det siger Jiang Bin, der er talsperson for Kinas forsvarsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra talspersonen kom ifølge nyhedsbureauet som et svar på et spørgsmål om den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg hos præsident Vladimir Putin i Moskva i sidste uge.

Talspersonen blev adspurgt, hvordan Kina vil fremme dets militære forbindelser til landet, hvortil han svarede, at forholdet “fungerer på et højt niveau”.

– Det kinesiske militær er klar til at arbejde med den russiske side for yderligere at øge den strategiske gensidige tillid og kommunikation og udvide det praktiske samarbejde, siger Jiang Bin ifølge nyhedsbureauet.

Den kinesiske udmelding kommer på et tidspunkt, hvor flere udenrigsministre er samlet til Nato-udenrigsministermøde i Tyrkiet.

Mødet mellem udenrigsministrene sker i forbindelse med mulige Ukraine-forhandlinger, som skal finde sted i Istanbul samme dag.

Da Xi i sidste uge besøgte Moskva, indgik de to landes præsidenter en såkaldt aftale om et strategisk partnerskab.

I en fælles udtalelse fortalte parterne, at de vil øge deres samarbejde for at imødegå USA’s forsøg på at modarbejde dem, skrev Reuters.

Her blev det også understreget, at det øgede samarbejde blandt andet gælder på det militære område.

Under mødet skulle Xi ifølge nyhedsbureauet have sagt til Putin, at venskabet mellem Kina og Rusland bør være stærkt som “stål”.

Den kinesiske præsident påpegede desuden ifølge mediet, at de to lande bør arbejde sammen om at “eliminere ekstern indblanding” i deres anliggender.

Kina er Ruslands største handelspartner og udgør en økonomisk livline for Rusland i en tid med sanktioner fra Vesten.

Gazas civilforsvarsagentur, der styres af den militante bevægelse Hamas, melder, at mindst 50 personer er døde i israelske angreb torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Mahmud Bassel, der er talsperson hos agenturet, var der blandt andet tale om angreb fra morgenstunden i Khan Younis i den sydlige del af Gaza.

Hospitalet i den sydlige by Khan Younis melder også, at 54 mennesker er blevet dræbt i torsdagens angreb.

Det var anden nat i træk med omfattende israelske luftangreb både mod den sydlige og nordlige del af Gazastriben.

En 70-årig mand kørte på sin knallert efter to politibetjente og truede med en pistollignende genstand, da han blev skudt af politiet ved Sorø Rådhus.

Det fremgår af sigtelsen mod den ældre mand, der torsdag formiddag er blevet læst op i et grundlovsforhør i Retten i Næstved, hvor en dommer skal beslutte, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Manden satte ifølge sigtelsen ild til 12 gasflasker ved indgangen til tandplejen i Sorø onsdag morgen.

Dernæst kastede han to molotovcocktails – flasker med brændbar væske – mod indgangen til rådhuset, inden han angiveligt truede betjentene og blev skudt.

Det foregik omkring klokken 09.40.

Den ældre mand blev efterfølgende bragt på hospitalet, og han er torsdag formiddag fortsat indlagt for at blive behandlet for sine skader.

Derfor er han ikke til stede i Retten i Næstved. Hans forsvarer oplyser dog, at han nægter sig skyldig i alle forhold indtil videre.

Efter den oplysning blev dørene til retsmødet lukket trods protest fra pressen. Derfor kommer der ikke nærmere oplysninger frem om sagen.

Dommeren har ifølge TV2 Øst valgt at varetægtsfængsle manden, indtil han kan udskrives fra hospitalet.

Når han er blevet udskrevet, skal han inden for 24 timer stilles for en dommer.

Grundlaget for fængslingen er, at der er risiko for, at han på fri fod vil begå ligeartet kriminalitet eller påvirke efterforskningen.

Sigtelsen om at kaste molotovcocktails mod rådhuset er rejst efter straffelovens paragraf 180 stykke 3. Den bruges, hvis der er “særligt skærpende omstændigheder”.

Ingen andre end den 70-årige kom til skade ved episoden onsdag. Ifølge politiet er der tale om “en isoleret hændelse”.

Politiet var onsdag ved rådhuset det meste af dagen. I timerne efter skudafgivelsen stillede politikredsen en mobil politistation op på Rådhusvej, så folk kunne komme forbi og tale med politiet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal undersøge politiets skudafgivelse.

Inden næste sommer skal man kunne sende penge til personer i Spanien, Italien, Portugal og Polen med et swipe i MobilePay-appen.

Sådan lyder ambitionen fra selskabet bag appen, Vipps MobilePay, i en pressemeddelelse.

Selskabet har nemlig tilsluttet sig et projekt, hvor en række europæiske udbydere af digitale tegnebøger arbejder på at få deres tjenester til at virke på tværs af landegrænser.

Ifølge Vipps MobilePay vil det betyde, at en dansk bruger af MobilePay vil kunne sende penge til en bruger af eksempelvis den spanske betalingstjeneste Bizum på samme måde som til andre MobilePay-brugere.

Med de udbydere fra henholdsvis Italien, Spanien, Portugal og Polen, der allerede er en del af samarbejdet, kan det potentielt nå ud til over 100 millioner brugere, lyder det.

Vipps MobilePay forventer desuden, at udbydere fra flere lande vil tilslutte sig i fremtiden.

– Med dette samarbejde sikrer vi, at Vipps og MobilePay-brugere vil kunne bruge deres egen wallet i flere og flere lande og til flere og flere ting, siger Jeanette Hertzum, som er landechef for Danmark hos Vipps MobilePay, i meddelelsen.

Vipps MobilePay har omkring 12 millioner brugere i Norge, Danmark, Sverige, Finland, Grønland og Færøerne.

Ambitionen er, at de første testbetalinger mellem de nordiske lande og de øvrige lande bliver gennemført i løbet af “nogle få måneder”, lyder det.

I løbet af 2024 fik MobilePay-brugere mulighed for at sende penge til brugere i både Sverige, Norge og Finland.

I Finland bruger man også MobilePay ligesom i Danmark, mens Vipps bliver brugt af nordmændene og nu også Sverige.

Når der sendes penge over landegrænser i Norden tager Vipps MobilePay et gebyr på fire procent af beløbet. Derudover tilføjer de fleste banker et valutatillæg.

Vipps MobilePay kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om der kommer gebyr på betalinger til de øvrige lande eller i så fald, hvad gebyret bliver.

Stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan er torsdag morgen blevet nægtet indrejse og tilbageholdt med henblik på deportering i lufthavnen Malpensa i Milano, oplyser hans sekretær Lars Erichsen til Ritzau.

I en kort video delt på det sociale medie X torsdag formiddag bekræfter Rasmus Paludan oplysningen.

Ifølge Erichsen venter Paludan på at få en skriftlig begrundelse for, hvorfor han er blevet nægtet indrejse i Italien, hvor han efter planen skulle deltage i en såkaldt remigrationskongres på lørdag.

Begrebet remigration hører hjemme på den yderste politiske højrefløj og handler om at tilskynde immigranter og deres efterkommere til at forlade det land, hvor de opholder sig.

I videoen på X siger Rasmus Paludan på engelsk, at han er blevet nægtet indrejse i ti år.

– I dag skulle jeg have været til Milano, men de italienske myndigheder har nægtet mig indrejse og givet mig et indrejseforbud i ti år for at være mig – kun for at være mig. De siger ikke, at jeg har gjort noget ulovligt, lyder det fra Rasmus Paludan.

Tilbageholdelsen af Rasmus Paludan skete ifølge Lars Erichsen, umiddelbart efter at de to landede med morgenflyveren i Malpensa-lufthavnen.

– Der var en velkomstkomité bestående af politi og biler, og folk blev bedt om at blive siddende, fortæller Lars Erichsen.

Han fortæller desuden, at Rasmus Paludan er blevet afkrævet at lade sig fotografere og at få optaget sine fingeraftryk.

– Han har fået oplyst, at hvis han ikke gør det, så vil det være kriminelt, fortæller Lars Erichsen.

Selv om der er et stykke vej fra Milano til Rom afslutter Paludan sin video på X med at henvende sig til den nyvalgte pave Leo XIV.

– Jeg gad nok vide, om Hans Hellighed Paven mener, at det er en god katolsk gerning at afstøde en anden kristen fra Italien blot for at være kristen, lyder det i videoen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) åbner nu for en vej til at indfri Trumps ønske om, at Nato-lande skal bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Det høje tal kan måske nås, hvis Nato-landene i udgifterne også må tælle eksempelvis beredskab med.

Det siger Lars Løkke Rasmussen på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Tyrkiet torsdag.

– Hvis man har den tilgang, så er fem procent måske ikke helt skævt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed slår han ind på den vej, som Natos generalsekretær, Mark Rutte, forsøger at åbne forud for Nato-topmødet i Haag i juni måned.

Rutte foreslår, at Nato-landene skal forpligte sig på at bruge 3,5 procent af bnp på direkte militærudgifter inden 2032. Samt yderligere 1,5 procent af bnp på “bredere sikkerhedsrelaterede udgifter”.

Det kunne eksempelvis være beredskab, som Lars Løkke Rasmussen nævner.

Det sidste giver de europæiske lande – og USA – mulighed for at indregne andre ting end traditionelt forsvar i målet.

Samtidig forsøger Rutte at bygge en vej, der ikke stiger alt for stejlt mod målet.

Rutte lægger op til, at medlemslandene skal øge de direkte forsvarsudgifter med 0,2 procent hvert år i løbet af de næste syv år, indtil landene når målet på 3,5 procent.

Dermed vil det med andre ord blive indfriet i 2032. Den danske regering arbejder lige nu med en tidshorisont, der hedder 2030 for investeringerne i forsvaret.

– Vi har løftet dansk forsvar op over tre procent. Der tror jeg, at vi skal ligge permanent. Og tallet 3,5 procent er blevet nævnt.

– Men forsvar er også meget mere end det. Det er cybersikkerhed, det er vores kritiske infrastruktur. Hvis man skal op på de fem procent, så er man nok nødt til at få en diskussion om, hvad der ligger i forsvarsbegrebet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han ser for sig, at Nato-landene måske enes om én målsætning for det han kalder “hardcore militær forsvar” og ved siden af den en målsætning for sikkerhed i en bredere forstand.

Rusland sendte et kampfly på vingerne tirsdag, da Estland forsøgte at tilbageholde et tankskib i Østersøen, som er blevet koblet til den russiske skyggeflåde.

Det siger Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, skriver Reuters.

Ifølge udenrigsministeren befandt det russiske kampfly sig i Natos territorium i omkring et minut for at “tjekke situationen”.

Han kalder hændelsen for “meget seriøs”.

Da skibet, som Estland forsøgte at tilbageholde, nægtede at samarbejde, lykkedes det ikke myndighederne at gå om bord på skibet.

I et opslag på X skriver Tsahkna, at det estiske udenrigsministerium har indkaldt Ruslands chargé d’affaires for at protestere over krænkelsen af luftrummet.

– Det er en meget seriøs og beklagelig hændelse, som er fuldstændig uacceptabel, skriver udenrigsministeren.

“Skyggeflåde” refererer til skibe brugt af Rusland til at transportere olie og korn i strid med de internationale sanktioner, som Rusland blev pålagt i forbindelse med krigen i Ukraine.

Senest onsdag er EU-landene blevet enige om den 17. sanktionspakke mod Rusland.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Sanktionerne, som formelt skal vedtages tirsdag, vil ramme Ruslands skyggeflåde. Det sker for at begrænse Ruslands krigsøkonomi.

De nye sanktioner var allerede i støbeskeen i april, og de kommer, mens Rusland indtil videre blokere for den 30 dage lange våbenhvile, som Ukraine allerede har sagt ja til.

Derfor ventes det, at EU vil optrappe sanktionerne for at lægge pres på Rusland i fredsforhandlingerne.

På et udenrigsministermøde i april fastslog EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at målet var at have de nye sanktioner klar i maj rettet mod skyggeflåden.

Hun fastslog i den forbindelse, at olie er et af områder, der vil ramme Ruslands økonomi.

– Jeg synes, at vi skal gå så hårdt til værks som muligt, sagde Kaja Kallas på udenrigsministermødet i Luxembourg i april måned.

Krigen i Ukraine skal afsluttes, og det kan kun ske gennem diplomati – ikke krig.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Tyrkiet.

Mens mange europæiske landes udenrigsministre igen peger fingre direkte mod Rusland, som årsagen til at fredsforhandlingerne står i stampe, så siger Marco Rubio:

– Vi er et meget svært sted nu. Vi håber, at vi kan finde skridtene til at afslutte krigen og sikre, at der ikke starter en ny krig på et senere tidspunkt.

– Som alle andre er vi utålmodige, men forhåbentlig vil vi snart se fremskridt, siger Rubio.

Han undlader dermed at udstille Rusland, som både startede krigen og fortsat afviser at gå med til den våbenhvile på 30 dage, som Ukraine allerede har sagt ja til.

Det er op til Rusland at tage det næste skridt i forhold til mulige fredsforhandlinger med Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det er nu op til russerne at sikre, at de tager de næste nødvendige skridt, siger han.

Rutte understreger, at Ukraine i hans optik er klar til en våbenhvile og øjeblikkelige forhandlinger.

Torsdag mødes Nato-landenes udenrigsministre i den tyrkiske by Antalya.

Ifølge AFP siger Rutte, at han er “forsigtigt optimistisk” i forhold til fremskridt mod fred i Ukraine i løbet af de næste uger, hvis Rusland er klar til at “spille bold”.

Repræsentanter fra Rusland og Ukraine mødes torsdag i Istanbul for at forsøge at finde frem til en løsning på krigen i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har forud for samtalerne sagt, at han gerne vil mødes med Putin i forbindelse med samtalerne.

Onsdag aften offentliggjorde det russiske styre en liste over, hvilke repræsentanter landet sender til samtalerne. Ifølge nyhedsbureauet AFP fremgår præsident Vladimir Putin ikke af den liste.

Ifølge en unavngiven kilde vil samtalerne begynde omkring klokken 10 lokal tid i Tyrkiet, skriver Reuters. Det svarer til klokken 09 dansk tid.

Andrij Kovalenko, som er embedsmand i Ukraines sikkerheds- og forsvarsråd, afviser dog, at der er blevet aftalt et tidspunkt for forhandlingerne.

På beskedtjenesten Telegram siger han, at forhandlingsstart klokken 10 “ikke er planlagt og ikke er sandt”.

Onsdag aften rejste Zelenskyj afsted mod den Tyrkiske hovedstad, Ankara. Han har sagt, at han kun deltager i forhandlingerne, hvis Putin gør.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil have, at parterne skal forpligte sig til en våbenhvile på 30 dage.

Zelenskyj har sagt, at han går ind for en øjeblikkelig 30-dages våbenhvile.

Putin har sagt, at han først ønsker at starte forhandlinger, hvor detaljerne ved en sådan våbenhvile vil kunne blive diskuteret.

Rusland har gentagne gange sagt, at det kræver at beholde de landområder i det sydlige og østlige Ukraine, som russiske styrker har besat. Det gælder blandt andet regionerne Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Rusland kræver også at beholde Krim-halvøen, som landet annekterede i 2014.

Ukraine har derimod sagt, at det aldrig vil anerkende de besatte områder, herunder Krim, som russisk.

Derudover kræver Rusland, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Unge Moderater har noteret sig TV 2’s historie om, at løsgænger Jon Stephensen angiveligt igen kan få lov til at deltage i Moderaternes gruppemøder.

Og selv om der snart er gået to år, siden Jon Stephensen røg ud af Moderaterne, er der ingen varme følelser fra ungdomspartiet, siger Tobias Marney, politisk leder i Unge Moderater, til Ritzau.

– Unge Moderater har fortsat ikke tillid til Jon Stephensen.

– Vi står altid på medlemmernes side, afgørende mandater eller ej. Vi noterer os, at Jon ikke er blevet genoptaget som medlem af partiet og dermed ikke bliver opstillet ved kommende valg, siger Tobias Marney i en skriftlig kommentar.

Jon Stephensen blev i august 2023 hældt ud af Moderaterne efter en række sager, der blandt andet omhandlede lumre sms-beskeder til et kvindeligt medlem af Unge Moderater.

– Du virker klog og er smuk med den lækreste krop, skrev Jon Stephensen blandt andet til den unge kvinde.

Også dengang var Unge Moderater meget kritiske over for Jon Stephensens ageren.

– Metoo handler om magt. Vi er ikke stille længere, vi trækker en grænse for, hvornår nok er nok, skrev Unge Moderaters daværende ledere, Max Bjerregaard og Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz, i april 2023 på X.

– Det, hun (medlemmet af Unge Moderater, red.) er blevet udsat for, er på ingen måde okay, skrev de.

Jon Stephensen gik i april 2023 på orlov, og fire måneder senere var han fortid i partiet.

Mens han har været løsgænger, har han imidlertid bakket op om regeringen, som han har indgået en stemmeaftale med.

Det kom regeringen generelt og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) specifikt til gavn for nylig, hvor ministeren måtte gennem en mistillidsafstemning i folketingssalen.

Her var Jon Stephensen blandt dem, der bakkede Lars Aagaard op, og ministeren endte med at have en enkelt stemmes flertal i afstemningen.

Nottingham Forest-angriberen Taiwo Awoniyi er ude af kunstig koma, efter at han er blevet opereret i maven.

Det skriver det engelske medie BBC.

Awoniyi kolliderede med stolpen efter 88 minutter af søndagens Premier League-kamp hjemme mod Leicester. Han spillede efterfølgende kampen til ende, men humpede rundt på banen.

Omfanget af skaden blev først opdaget mandag af lægestaben i Nottingham Forest. Skaden viste sig mere alvorlig end først antaget. Og han blev straks kørt på hospitalet.

Han blev lagt i kunstig koma efter den første fase af operationen i maven, for at lægerne kunne overvåge hans udvikling.

Ifølge BBC sprang angriberens tarm i forbindelse med hændelsen.

Awoniyi fik foretaget anden del af operationen onsdag, hvor såret blev lukket. Han blev efterfølgende vækket af den kunstige koma onsdag aften.

Nottingham Forest vil foretage en intern undersøgelse af episoden. Awoniyi fik længe behandling på banen, inden det så ud til, at han selv gav en melding om, at han kunne fortsætte.

Han var dog efterfølgende tydeligt i smerter på banen, og Nottingham Forest meldte også tirsdag ud, at klubben var frustreret over, at man lod Awoniyi spille kampen til ende.

Angriberen skiftede til Nottingham Forest fra tyske Union Berlin i juni 2022. Siden har han spillet 85 kampe for den engelske klub med 19 mål til følge.

Isen ved VM i ishockey i Boxen i Herning har været i fokus, efter at et stort hul i den afbrød opgøret mellem Norge og Tyskland tirsdag, og nu tager Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) affære.

Den svenske avis Expressen skriver, at forbundet efter et møde onsdag aften har besluttet, at pauserne mellem de tre perioder forlænges fra 15 til 17 minutter.

– Vi mener, at det i høj grad vil bidrage til at opretholde en ensartet kvalitet af isen i Herning, skriver IIHF om beslutningen.

For at ingen hold ved slutrunden forskelsbehandles, vil pauserne i opgørene i den anden VM-gruppe, der spilles i svenske Stockholm, ligeledes blive forlænget med to minutter.

Isen krakelerede i første periode af kampen mellem Norge og Tyskland, da den norske spiller Markus Vikingstad pludselig trådte hul i isen.

Kampen blev stoppet, da en hel isflage havde revet sig løs, så der var frit udsyn til banens fundament.

VM-direktør Ulrik Larsen sagde efterfølgende, at det var en kombination af uheldige omstændigheder, der var årsag til situationen.

Spillerne blev sendt til tidlig pause, og iseksperter gik i gang med at lappe det store hul, så kampen kunne genoptages.

De danske arrangører har fået et østrigsk firma til at bygge og vedligeholde banen, der tilmed løbende er blevet inspiceret af en såkaldt ismester fra det internationale forbund.

Ved VM i 2018 fik isen i Boxen kritik for at være temmelig blød. Indtil tirsdagens episode havde arrangørerne ifølge Ulrik Laursen ikke fået nogen negative kommentarer om isens beskaffenhed ved dette års slutrunde.

USA’s præsident, Donald Trump, åbner for at tage til Tyrkiet fredag, hvis der er fremskridt i forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland.

Det siger han under et pressemøde i Doha, skriver Reuters.

Repræsentanter fra Rusland og Ukraine mødes torsdag til samtaler i millionbyen Istanbul for at forsøge at finde frem til en løsning på krigen i Ukraine.

Trump har tidligere sagt, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, deltager.

Onsdag aften offentliggjorde det russiske styre en liste over, hvilke repræsentanter det sender afsted til samtalerne – og landets præsident, Vladimir Putin, fremgik ikke på listen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er torsdag i Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor han skal mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Ifølge Reuters har en unavngiven ukrainsk embedsmand udtalt, at Zelenskyj kun vil deltage i samtalerne i Istanbul, hvis Putin også deltager.

Tidligere på morgenen lød meldingen, at samtalerne om Ukraine i Istanbul efter planen vil begynde omkring klokken 10 lokal tid – klokken 09 dansk tid.

Det oplyste en unavngiven kilde med kendskab til sagen til det russiske nyhedsbureau Tass.

Men Andriy Kovalenko, en embedsmand fra Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd, afkræfter meldingen fra det russiske medie, skriver Reuters.

På Telegram skriver embedsmanden, at starten på mødet klokken 10 lokal tyrkisk tid “ikke er planlagt og ikke er sand”.

Om formiddagen samme dag oplyser en talsperson for det russiske udenrigsministerium, at møderne er blevet rykket til “sidste halvdel af dagen”, skriver Reuters.

Ifølge den russiske kilde vil samtalerne finde sted på Dolmabahçe-paladset i Istanbul, og døren vil være lukket for pressen, lyder det videre.

Reuters

Indonesiens militær har dræbt 18 separatister fra regionen Papua.

Det er sket under en operation i regionen, oplyser en embedsmand i militæret torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Militæret beslaglagde desuden forskellige slags ammunition under operationen, der fandt sted onsdag.

Heriblandt kampriffel, buer og pile og et uspecificeret hjemmelavet våben under operationen, lyder det fra talsperson Kristomei Sianturi.

I udtalelsen fremgår det, at ingen fra Indonesiens militær kom til skade.

En talsperson for Papuas separatister er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters henvendelse om onsdagens operation.

Papua er Indonesiens østligste region.

Oprørere har kæmpet for uafhængighed i den ressourcerige Papua-region, der grænser op til nabolandet Papua Ny Guinea, siden området kom under indonesisk kontrol ved en omdiskuteret afstemning observeret af FN i 1969.

Oprørerne har tidligere blandt andet taget udlændinge som gidsler. Det skete blandt andet i 1996, hvor en gruppe naturforskere blev taget til fange.

Sidste år blev en pilot fra New Zealand desuden løsladt, efter at han var blevet holdt fanget i regionen i 19 måneder.

Da piloten, der hedder Philip Mehrtens, blev taget til fange, lød det, at han ikke ville blive løsladt, før Indonesiens militær forlader Papua -regionen.

I sidste måned lød det fra Papuas oprører, at de havde dræbt flere end 17 personer. Ifølge dem var der tale om soldater, som havde forklædt sig som guldminearbejdere.

Indonesiens militær styrker udstationeret til området, hvor onsdagens operation fandt sted, fremgår det i torsdagens udtalelse.

Her skal de komme “bevægelser” fra de tilbageværende oprørere i forkøbet, lyder det.

Ifølge TV 2 vil løsgænger Jon Stephensen fremover kunne deltage på Moderaternes gruppemøder på Christiansborg.

Det skriver mediet torsdag på sin hjemmeside.

Jon Stephensen blev i august 2023 hældt ud af partiet efter en række sager, der blandt andet omhandlede lumre sms-beskeder til et kvindeligt medlem af Unge Moderater.

Ifølge TV 2 står Jon Stephensen dog ikke over for at blive lukket ind i Moderaterne igen.

Han har i forvejen indgået en stemmeaftale med regeringen og stemmer således med regeringen, der har mistet en del mandater i løbet af valgperioden.

For nylig var Jon Stephensen således medvirkende til, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) akkurat reddede stormen af ved en mistillidsafstemning i folketingssalen.

Regeringens svindende mandattal skyldes ikke mindst Moderaterne, der skiftevis har kylet folketingsmedlemmer ud af partiet, eller er blevet forladt af sine medlemmer af Folketinget.

I indeværende valgperiode har Kristian Klarskov, Jon Stephensen, Mike Fonseca, Jeppe Søe og Karin Liltorp enten valgt selv at gå eller er blevet vist vejen til døren.

Kun Kristian Klarskov har givet sit mandat videre, mens de øvrige enten er blevet løsgængere eller er skiftet til et andet parti.

Dermed har Moderaterne nu kun 12 folketingsmedlemmer mod 16 efter folketingsvalget i 2022.

Moderaterne har sit næste gruppemøde torsdag klokken 9.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Jon Stephensen og gruppeformand Henrik Frandsen (M).

Overalt i Brasilien, som råder over mere end halvdelen af Amazonas-regnskoven, er farten på skovrydning faldet.

Det fremgår af en rapport fra MapBiomas, som overvåger afskovning i Brasilien, blandt andet ved hjælp af satellitbilleder.

I 2024 blev omkring 1,24 millioner hektarer skov ryddet. Det er 32,4 procent mindre end i 2023. Det er andet år i træk, at der er mindre skovrydning.

Samtidig var det i 2024 første gang i seks år, at der var mindre skovrydning i samtlige seks biomer – bestemte typer af natur – der findes i landet.

Store skovarealer er i de seneste årtier blevet ryddet i Brasilien, hvoraf en del foregår ulovligt.

Præsident Luiz Inácio da Silva – ofte kaldt Lula – har lovet helt at sætte en stopper for ulovlig skovrydning inden 2030.

Han har samtidig sagt, at han vil gøre Brasilien til et forgangsland i kampen mod global opvarmning.

Her spiller Amazonas en afgørende rolle, fordi skovens træer og planter lagrer enorme mængder af kulstof. Samtidig er regnskoven hjem for et stort antal unikke arter.

På trods af Lulas bestræbelser er skovrydning dog fortsat udbredt.

Det samlede areal, der blev ryddet sidste år, svarer til knap 30 procent af Danmarks størrelse.

Brasilien er hjem for seks biomer, hvor regnskoven Amazonas – verdens største – er den mest kendte.

Men også den tropiske savanne Cerrado har en høj biodiversitet.

Her blev der ryddet over 600.000 hektarer sidste år. Det er andet år i træk, at Cerrado er det område, der er mest påvirket af skovrydning. Det sker ofte for at gøre plads til landbrug.

Tallene fra MapBiomas omfatter ikke naturområder, der er blevet ødelagt i naturbrande. Sidste år var der rekordstore naturbrande, som kom efter en periode med tørke og hedebølger. Ifølge forskere på grund af klimaforandringer.

Brasilien er vært, når politikere, forskere og organisationer mødes til FN-klimatopmødet COP30 i november. Topmødet skal afholdes i Belém. Byen ligger i den nordøstlige del af landet, tæt på Amazonfloden.

AFP

Salgspriser for villaer, rækkehuse, lejligheder og sommerhuse stiger. I april har den gennemsnitlige pris for alle boligtyper sat rekord.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort torsdag.

Boligsiden opgør den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter for henholdsvis ejerlejligheder, fritidsboliger samt villaer og rækkehuse.

I alle tre kategorier er salgspriserne steget både fra marts til april og fra april 2024 til april i år.

Ifølge Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, er det i udgangspunktet godt nyt for dansk økonomi, at aktiviteten på boligmarkedet fortsætter.

– Medvinden på boligmarkedet var i forvejen solid og i april tog den endda til i styrke. Boligmarkedet brager på mange områder afsted og intet tyder på forbrugernes fastgroede panderynker spiller nogen rolle, skriver han i en kommentar.

Særligt lejligheder og huse i Region Hovedstaden er steget markant i pris.

En ejerlejlighed i regionen, som inkluderer både København, Københavns omegn og Nordsjælland, koster nu i gennemsnit 53.280 kroner per kvadratmeter. Det er en stigning på 14,5 procent sammenlignet med april for et år siden.

Kigger man alene på København, koster en ejerlejlighed nu for første gang i gennemsnit over 60.000 kroner per kvadratmeter.

Det svarer til, at en gennemsnitlig lejlighed på 90 kvadratmeter i København nu koster 5,4 millioner kroner.

Spørger man Søren Kristensen kan man diskutere, om boligpriserne i København så småt begynder at “flirte med fartgrænserne”.

– I hvert fald stiger priserne lige nu lidt hurtigere end både lønstigninger og rentefald kan retfærdiggøre, lyder det.

Alligevel forventer Sydbank ikke, at boligpriserne i København vil begynde at falde.

– Vi ser fortsat solide lønstigninger, centralbankerne er fortsat i færd med at sætte renterne ned og samtidig er beskæftigelsen rekordhøj. Vi hælder derfor også til, at boligpriserne vil fortsætte med at stige i den resterende del af 2025, skriver Søren Kristensen.

En toårig pige, som har været i amerikanske myndigheders varetægt, efter at hendes forældre blev deporteret fra USA, er onsdag blevet genforenet med sine forældre i Venezuela.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På tv-billeder kunne det ses, hvordan den toårige Maikelys Espinoza Bernal blev holdt af Venezuelas førstedame, Cilia Flores, efter at hun var ankommet til hovedstaden Caracas med et fly, hvor også andre migranter var om bord.

Efterfølgende blev den lille pige genforenet med sin mor og mormor, hvilket skete på præsidentpaladset, hvor også præsident Nicolas Maduro var til stede.

– Vi skal være taknemmelige for den store indsats, for Rich Grenells (særlig udsending for USA, red.) indsats, og også tak til Donald Trump (USA’s præsident, red.), lød det fra Maduro.

Maikelys Espinoza Bernals far, den 25-årige Maiker Espinoza, blev i marts deporteret fra USA til det berygtede fængsel Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

USA deporterede i marts mindst 137 venezuelanere til fængslet.

I april lød det fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS), at Maiker Espinoza er “løjtnant” i den venezuelanske bande Tren De Aragua (TDA).

De anklagede ham for at være ansvarlig for “drab, salg af stoffer, kidnapninger, pengeafpresning, menneskehandel og et torturhus”. Der blev dog ikke fremlagt beviser for anklagerne.

Til Reuters har Espinozas familie afvist anklagerne mod ham.

Om pigens mor har ministeriet sagt, at hun arbejdede med at rekruttere unge kvinder til smugling af stoffer og sexarbejde. Heller ikke dette er der fremlagt beviser for, og familien afviser også disse anklager.

Natten til torsdag dansk tid oplyser DHS på X, at barnet et blevet hjemsendt til Venezuela i henhold til en retskendelse.

Det er op til Venezuelas regering, om barnet skal bo hos sin mor eller skal i offentlig pleje, lyder det.

– I det mindste ved vi, at barnet ikke kommer til at være sammen med sin TDA-far.

Forældrene mødte hinanden, da de boede som migranter i Peru, hvor datteren blev født.

I maj 2024 krydsede familien grænsen fra Mexico til USA. Her opholdt forældrene sig i et detentionscenter for migranter.

Den toårige pige har således været adskilt fra sine forældre – og været i pleje hos myndigheden Office of Refugee Resettlement (ORR) – i et år.

Et tidligere medlem af USA’s nationalgarde er blevet hindret i at udføre et angreb på en amerikansk militærbase i delstaten Michigan på vegne af Islamisk Stat (IS).

Det oplyser USA’s justitsministerium på sin hjemmeside.

Den 19-årige mand Ammar Abdulmajid-Mohamed Said blev anholdt tirsdag, hvor angrebet efter planen skulle udføres.

Said havde ifølge justitsministeriet rekrutteret to personer, der viste sig at være undercover betjente, til at udføre et masseskyderi.

Chef for justitsministeriets afdeling for national sikkerhed, Sue J. Bai, fortæller, at intentionen var at dræbe folk på militærbasen i Warren.

– Den tiltalte er anklaget for at have planlagt et dødbringende angreb på en amerikansk militærbase herhjemme for IS, siger Sue J. Bai.

– Takket være en utrættelig indsats fra ordensmagten lykkedes det at hindre et angreb, før liv blev mistet, siger hun videre.

Ifølge anklagen trænede Said de to betjente i at benytte våben og i at fabrikere molotovcocktails. Han forsynede dem desuden med panserbrydende ammunition til at udføre angrebet.

Den 19-årige mand fløj også en drone hen over militærbasen for at udføre rekognoscering i forbindelse med planlægningen. Han vidste derfor, hvordan man kunne skaffe sig adgang til området.

Under tirsdagens anholdelse befandt Said sig i nærheden af militærbasen i Warren, mens han havde sendt dronen i luften.

Ammar Abdulmajid-Mohamed Said har ifølge justitsministeriet tidligere været en del af den amerikanske nationalgarde.

Nationalgarden er en reservestyrke, som har til opgave at støtte civilmyndigheder, håndtere katastrofer og deltage i militære operationer, når det er nødvendigt.

Ammar Abdulmajid-Mohamed Said risikerer 20 års fængsel for hver af de forhold, han anklages for.