Seneste nyheder

Holbæk Kommune har ved en fejl oplyst adresserne på 115 børn, hvis adresser er registreret som beskyttede.

Det skriver Ekstra Bladet baseret på en pressemeddelelse fra Holbæk kommune.

Holbæk Kommune anerkender, at der er tale om et brud på databeskyttelsesordningen, også kaldet GDPR-reglerne, som kommunen beklager i pressemeddelelsen.

Fejlen opstod, da kommunen skulle sende breve via Digital Post ud til forældre om sommerferieaktiviteter til børn i alderen 6-18 år. I brevet fremgår barnets adresse, også selv om om den ene eller begge forældre ikke må kende den.

– Det er en menneskelig fejl, der ikke må ske. Vi beklager dybt, at nogle borgere er blevet udsat for dette brud på datasikkerheden.

Det skriver Kasper Enevoldsen, chef for Kultur, Fritid og Ejendomme i Holbæk Kommune, i pressemeddelelsen.

Hændelsen har ledt til, at Holbæk Kommune nu opdaterer sine retningslinjer.

– Vi tager hændelsen meget alvorligt og gennemgår nu vores procedurer og arbejdsgange for at sikre, at det ikke sker igen, skriver Kasper Enevoldsen i pressemeddelelsen.

De berørte borgere er blevet gjort opmærksomme på datalækket, oplyser Holbæk Kommune.

Der er ingen andre end barnets forældre, der har fået oplyst barnets adresse.

– Derfor har vi taget direkte kontakt til de borgere, hvor delingen af adressen kan være problematisk, og vi tager hånd om situationen sammen med dem, skriver Kasper Enevoldsen i pressemeddelelsen.

Kommunens medarbejdere blev gjort opmærksomme på fejlen, kort tid efter at breve blev sendt ud til forældrene, og standsede udsendingen af de resterende breve.

Databruddet er blevet anmeldt til Datatilsynet, skriver Holbæk Kommune i pressemeddelelsen.

Næste skridt i samtaler mellem Ukraine og Rusland bør være et møde mellem de to landes ledere, præsident Volodymyr Zelenskyj og præsident Vladimir Putin.

Det siger Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, efter et møde mellem udsendinge fra de to lande i Istanbul i Tyrkiet fredag.

– Jeg mener, at det næste skridt må være, at der arrangeres et møde på lederniveau, siger Umerov, der leder den ukrainske delegation.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved fredagens møde, er udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land.

Den ukrainske delegation kritiserer, at den russiske delegation var på et “lavere niveau” og derfor ikke havde mandat til at tage større beslutninger om eksempelvis våbenhvile.

Under fredagens møde har Rusland ifølge en ukrainsk diplomatkilde stillet som betingelse for en våbenhvile, at Ukraine trækker sine styrker tilbage fra visse ukrainske områder.

Det er et “uacceptabelt” forslag for Ukraine, siger en talsmand for det ukrainske udenrigsministerium.

– I stedet har vi bragt fokus tilbage på det, der kan lade sig gøre, siger talsmanden, Heorhij Tykhyj.

– Vi vil blive ved med at presse på for en våbenhvile. Det er logisk, at hvis man vil have seriøse forhandlinger, skal våbnene tie først.

Presset på Rusland skal fortsætte, understreger den ukrainske viceudenrigsminister Serhij Kyslytsja. Han mener ligeledes, at mange spørgsmål kun kan løses på lederniveau, siger han ifølge Reuters.

Udtalelserne kommer, som den ukrainske delegation gør klar til at forlade Istanbul efter fredagens møde med en delegation fra Rusland.

Det er første møde mellem de to lande i over tre år.

Ruslands chefforhandler, Vladimir Medinskij, sagde kort forinden på et pressemøde, at hans team har “taget til efterretning”, at ukrainerne beder om direkte samtaler mellem Zelenskyj og Putin.

Den russiske præsident, som selv havde foreslået direkte samtaler, afviste en udfordring fra den ukrainske leder om at mødes personligt i Istanbul.

Medinskij udtrykker tilfredshed med mødet og ønsker at fortsætte samtalerne med Ukraine, siger han ifølge Reuters.

– Overordnet set er vi tilfredse med resultatet og er klar til at fortsætte kontakten, siger han.

– Vi er blevet enige om, at hver side vil fremlægge sin vision for en mulig fremtidig våbenhvile og beskrive den i detaljer. Når sådanne visioner er blevet fremlagt, mener vi, at det – som aftalt – vil være passende at fortsætte vores forhandlinger.

Fraværet af Vladimir Putin havde på forhånd dæmpet forventningerne til, hvad der ville komme ud af mødet.

Den svenske journalist Joakim Medin, som har siddet fængslet i Tyrkiet, befinder sig på et fly på vej hjem til Sverige.

Det skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, fredag aften i et opslag på X.

– Hårdt arbejde i relativ stilhed har givet resultat. Den svenske journalist Joakim Medin er på vej fra Tyrkiet hjem til Sverige. Han lander om nogle timer, skriver Kristersson omkring klokken 18.30.

Den 40-årige svenske journalist har siddet varetægtsfængslet i Tyrkiet i 51 dage.

I slutningen af april fik han en betinget dom på 11 måneder og syv dages fængsel for at have delt en karikaturtegning af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Karikaturen skal være delt på sociale medier.

På tegningen står Erdogan med et Pride-flag, som normalt forbindes med LGBTQ-miljøet.

Ud over at have krænket den tyrkiske præsident var Joakim Medin tiltalt for at have deltaget i en terrororganisation og for at have spredt terrorpropaganda.

Tyrkiet forbinder Joakim Medin med en demonstration i Stockholm i 2023. Her blev en dukke af præsident Erdogan hængt uden på rådhuset.

Den protest blev ifølge Tyrkiet organiseret af PKK.

Medin er freelancejournalist og er tilknyttet dagbladet Dagens ETC, hvis chefredaktør, Andreas Gustavsson, har kaldt anklagerne mod journalisten for “alvorlige” og “totalt falske”.

I sit opslag på X fredag aften takker den svenske statsminister de medarbejdere i Sveriges udenrigsministerium, der har arbejdet på at få journalisten hjem.

– Tak også til mine europæiske kolleger, der har været behjælpelige i processen. Men frem for alt, velkommen hjem Joakim!

Det danske ishockeylandshold løste også sin anden pligtopgave og kan stadig drømme om kvartfinaleindtog ved VM i Herning.

Danskerne overvandt en forfærdelig start og vandt hele 8-2 over Ungarn i et opgør med forrygende angrebsspil og klasseforskel på de to hold.

Sejren bringer Danmark op på seks point efter fem kampe. Lørdag aften venter et længe imødeset brag mod ærkerivalen Norge.

Kun målmand Sebastian Dahm må sidde tilbage med en lidt blandet smag i munden efter fredagens sejr. Målmanden havde fået chancen fra start, men blev ganske usædvanligt plukket ud efter bare seks et halvt minuts spil.

Veteranen fra Klagenfurt betalte prisen for, at hele det danske hold snorksov i forsvarsspillet fra kampens start.

Ungarerne var ellers handicappet af at have haft blot 18 timers hvil siden deres kamp mod Tjekkiet, men chokerede både danskerne og publikum i Boxen med to hurtige scoringer.

Det første faldt i powerplay, det næste på et hug fra en spids vinkel. Dahm havde i hvert fald taget det første skud på en god dag, og landstræner Mikael Gath sendte Frederik Dichow ind i buret i stedet.

Danskerne rystede dog hurtigt chokket af sig og belejrede nærmest det ungarske mål i resten af perioden. To gange smældede pucken mod målrammen, inden Mikkel Aagaard fik reduceret i overtal.

Selv om der stod 1-2 på måltavlen, var det dog tydeligt, at Danmark var klart det bedste hold.

Danskerne spillede til tider virkelig fremragende i offensiven, skabte stribevis af chancer og fik udnyttet, at de generelt er langt bedre skøjteløbere end de ungarske spillere.

Markus Lauridsen udlignede fem minutter inde i anden periode efter et sololøb, inden Jesper Jensen Aabo og Patrick Russell med to scoringer inden for 26 sekunder bragte Danmark på direkte kurs mod sejren.

Det var nærmest umuligt at se de trætte ungarere komme tilbage i tredje periode. Og danskerne fjernede al tvivl efter fire minutters spil.

Joachim Blichfeld var manden bag endnu et glimrende angreb, som Mikkel Aagaard afsluttede fra tæt hold til dansk føring på 5-2.

Da var de sidste kræfter suget ud af ungarerne. Metal Ligaens topscorer, Mathias Bau, hakkede pucken højt i nettet til 6-2, og 28 sekunder senere fuldendte årvågne Aagaard sit hattrick.

En enkelt tilskuer belønnede bedriften ved at kaste sin kasket på isen, og på en halvbillig baggrund var der meget at glæde sig over for de danske fans.

Blandt andet, at overtalsspillet igen var skarpt og fantasifuldt. Markus Lauridsen leverede Danmarks anden powerplay-scoring og gjorde det til slutresultatet 8-2.

Fyns Politi har fredag kort før klokken 17 lukket en fest i Munke Mose i Odense, hvor skoleelever har været i gang med at fejre sidste skoledag.

Lukningen skyldes “en del” voldssager og et “generelt beruset publikum”, skriver TV2 Fyn.

Flere har fået peberspray i øjnene af en ukendt gerningsmand, og tre er sigtet for at bære en ulovlig kniv, oplyser Bjarne Tykgaard, vagtchef hos Fyns Politi.

Konkret betyder lukningen, at musikken blev slukket, mens politibetjente sendte skoleeleverne videre fra området.

Ifølge vagtchefen var flere tusinde unge mennesker til stede.

De fleste har opført sig “ordentligt og er glade”, men politiet har også haft nogle sager med unge, der “ikke har kunnet håndtere beruselsen”.

I sidste ende var det arrangørerne af arrangementet, som valgte at lukke festen, men politiet har “skyndet lidt på processen”.

Festen var sat til at slutte klokken 17.

Det landsdækkende tørkeindeks er fredag steget til 9, og det betyder, at dagen er årets første nationale tørkedøgn.

Aldrig før har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt årets første tørkedøgn så tidligt på året. DMI har beregnet tørkeindekset i 21 år.

Tidligere i maj varslede DMI risiko for landsdækkende tørkedøgn senere på måneden.

Et tørkedøgn defineres ved, at det landsdækkende tørkeindeks er over 8,9.

Indekset går fra 0 til 10. Indekstallet 0 betyder, at det øverste lag af jord er mættet med vand.

Omvendt betyder indekstallet 10, at jordlaget er udtørret og mangler 100 millimeter vand.

Lokalt har dele af Lolland samt Sydfalster nået den højeste værdi på indekset.

DMI skriver i et opslag på det sociale medie X, at årets første tørkedøgn er kommet en halv måned tidligere end i 2018, hvor der blev målt 58 tørkedøgn.

Tørken skyldes, at der de seneste måneder er faldet mindre nedbør i hele landet end normalt.

I februar, marts og april faldt der tilsammen mindre end 63 millimeter nedbør.

Siden 1874 er det kun sket syv gange, at perioden februar til april har haft mindre nedbør.

En månedsprognose for uge 21, 22 og 23 viser, at det tørre forårsvejr vil fortsætte, men der kan falde en smule regn lokalt.

I næste uge er det de østlige egne, som lokalt kan få små byger. I de efterfølgende to uger er der mulighed for regn vestpå.

Det gælder for alle tre uger, at nedbørsmængderne ventes meget under eller lidt under de normale mængder.

DMI har dog vurderet, at det ikke lader til, at sommeren 2025 slår tørkerekorden fra 2018.

Den knastørre jord har fået både myndigheder og forsikringsselskaber til at opfordre til, at man passer på med brugen af ukrudtsbrændere.

De kan være effektive, når det gælder om at slippe af med uønsket ukrudt mellem fliserne, men kan også være skyld i brande.

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsnet 402 gange sidste år rykkede ud til brande, som var forårsaget af en ukrudtsbrænder.

Af dem udviklede knap 250 sig til reelle bygningsbrande, inden brandvæsnet nåede frem.

Kok Christian Wellendorf er Danmarks næste repræsentant ved de prestigefyldte kokkekonkurrencer Bocuse d’Or.

Det oplyser Akademi Bocuse d’Or Danmark i en pressemeddelelse

Christian Wellendorf er Køkkenchef og partner på Babette i København.

Han konkurrerede mod to andre kokke, Kristoffer Madsen fra Molskroen og Jens Vincent fra Domæne i Herning.

Dommerpanelet bestod af en række tidligere Bocuse-kokke og øvrige topkokke.

For Christian Wellendorf har det været en drøm at repræsentere Danmark ved Bocuse d’Or.

– Jeg er utrolig stolt af at skulle repræsentere Danmark ved Bocuse d’Or konkurrence. Det er ingen hemmelighed, at det har været en drøm længe. Det er et kæmpe privilegium at være i de rammer, som Bocuse d’Or Danmark stiller til rådighed, lyder det fra Christian Wellendorf i pressemeddelelsen.

– Der skal også lyde en kæmpe tak til min assistent, Gustav Spurré. Han var meget målrettet, ambitiøs og fokuseret og har en stor andel i, at vi vandt i dag

Bocuse d’Or er både navnet på den europæiske og internationale kokkekonkurrence

I lige år afholdes det europæiske Bocuse d’Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale konkurrence. Den afholdes i ulige år.

Konkurrencen om at blive Danmarks næste repræsentant i ved Bocuse d’Or blev afholdt ved Madens Folkemøde i Nykøbing Falster fredag.

De konkurrerende kokke skulle tilberede to retter til 10 personer inden for fem en halv time. De havde fem timer til afleveringen af første ret og 30 minutter til afleveringen af den anden.

Bocuse d’Or er kendt som det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, og blev første gang afholdt i 1987. Konkurrencen er opkaldt efter den franske køkkenchef Paul Bocuse. Konkurrencen strækker sig over to dage og foregår i Lyon.

Dansk Aktionærforening efterlyser en “anden type leder”, efter at Lars Fruergaard stoppede som administrerende direktør for Novo Nordisk fredag.

Det oplyser foreningen, der en interesseorganisation, som repræsenterer aktionærer og investorer, i en pressemeddelelse.

Selv om foreningen efterspørger en anden slags leder end Lars Fruergaard, er den alligevel tilfredse med den tidligere topchefs virke.

– Fruergaard har haft nogle kvaliteter i forhold til eksekvering og til stabil drift, og han har haft en meget dygtig ledelse af selskabet i de forgangne år, hvor der også har været medvind, siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, til Ritzau.

En stærkt forøget konkurrence mellem Novo Nordisk og det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly har medført, at Novo har brug for nye kræfter, vurderer Mikael Bak.

– Nu er man kommet ud i meget, meget skærpet international konkurrence fra Eli Lilly, og der er også kommet endnu hårdere politisk uvejr i USA, og så kan der være behov for, at man får nogle stærkere kommunikative kræfter ind.

Mandag kritiserede den amerikanske præsident, Donald Trump, Novo Nordisk, for at vægttabsmidlet Ozempic, der produceres af Novo, er meget dyrere i USA end i andre lande.

Beslutningen om at ansætte en ny topchef for Novo imødekommer henvendelser fra Aktionærforeningen, siger Mikael Bak.

– Vi har tidligere været ude og bede om, at man trådte lidt mere i karakter – også i forhold til Eli Lilly og i forhold til at holde det vækstspor, man var inde i.

Da Novo Nordisk er en af Danmarks største aktier, kommer mange til at følge nøje med i valget af en ny topchef, vurderer Mikael Bak.

Lars Fruergaard sad på posten som administrerende direktør for Novo Nordisk i otte år.

Den 27-årige amerikansk-libanesiske Hadi Matar, som er kendt skyldig i drabsforsøg på forfatteren Salman Rushdie, er fredag blevet idømt 25 års fængsel ved en domstol i USA.

Det skriver Sky News.

En domstol i den amerikanske delstat New York afgjorde i februar, at der var tale om et drabsforsøg, da Hadi Matar angreb forfatteren med en kniv.

Angrebet fandt sted under en forelæsning i New York i august 2022.

Efterfølgende mistede Rushdie synet på sit højre øje. Han fik også skader på den ene hånd.

Matar er blevet idømt den maksimale straf for drabsforsøget på Rushdie og yderligere syv års fængsel for at have såret en mand, der var på scenen under forelæsningen sammen med forfatteren.

Straffene skal ifølge AP afsones på samme tid.

Under retssagen forklarede Rushdie, at han frygtede, at han var ved at dø, da han blev angrebet.

Han blev stukket omkring ti gange med en 15 centimeter lang kniv og fik skader på leveren og tarmene.

– Jeg blev stukket i mit øje. Det var utroligt smertefuldt, og bagefter skreg jeg på grund af smerten, forklarede Rushdie blandt andet under retssagen.

Forfatteren tilbragte efter angrebet 17 dage på et hospital i Pennsylvania og mere end tre uger på et genoptræningscenter i New York.

Rushdie er mest kendt for bogen “De Sataniske Vers”, som udkom i 1988.

Siden udgivelsen har der været omfattende sikkerhed omkring den 77-årige britisk-indiske forfatter.

Året efter udgivelsen udsendte Irans daværende religiøse leder, ayatollah Khomeini, en fatwa mod Salman Rushdie for blasfemi og tilsvining af profeten.

En fatwa er en afgørelse inden for islamisk jura. I den konkrete fatwa blev muslimer opfordret til at slå forfatteren ihjel.

Matar har over for flere medier tidligere fortalt, at han havde læst to sider af bogen, og at han mente, at Rushdie havde angrebet islam.

Chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, Karim Khan, går på orlov, mens FN’s efterforskere undersøger anklager mod ham om grænseoverskridende seksuel adfærd.

Det meddeler ICC fredag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Khans kontor meddeler til Reuters, at anklageren havde taget orlov, indtil FN’s Kontor for Intern Revision afslutter undersøgelsen.

Det er uklart, hvornår det bliver.

Karim Khan har afvist de anklager, som blev anmeldt til domstolens styrende organ i oktober sidste år.

Ifølge avisen Wall Street Journal har en kvindelig medarbejder anklaget Khan for flere gange at have tvunget hende til seksuelle forhold. Det er ikke bekræftet af ICC.

ICC oplyser ifølge Reuters, at to viceanklagere vil varetage Khans opgaver, mens han er på orlov.

Khans advokater har ikke umiddelbart svaret på en skriftlig anmodning fra Reuters om en kommentar til sagen.

Det er den forkerte vej at gå, lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) om Donald Trumps melding i forhold til medicinalpriser.

Sådan siger Bødskov ifølge Reuters fredag efter et møde med den danske medicinalbranche.

Mødet fandt sted, efter at den amerikanske præsident for nylig har underskrevet et dekret om medicinpriser.

Helt konkret skal dekretet “bringe priserne, som amerikanerne betaler for receptpligtig medicin, på linje med dem, som andre lande betaler”.

– Det skaber mere usikkerhed, det skaber flere barriere for vores samhandel, og det er på alle måder den forkerte vej at gå, siger Bødskov ifølge Reuters.

I forbindelse med underskrivelsen af dekretet nævnte Trump direkte præparatet Ozempic. Det står danske Novo Nordisk bag.

Trump kritiserede, at det ifølge præsidenten koster op mod ti gange så meget i USA, hvorefter han sagde “fjolser” (suckers, red.).

Novo Nordisk reagerede selv på meldinger fra Trump, som kom mandag. Her lød det, at medicinalgiganten – ligesom Trump – mener, at amerikanerne har brug for adgang til medicin til bedre priser.

– Vi vil fortsætte med at engagere os med beslutningstagere for at udvikle og implementere mere effektive løsninger. Vi ser frem til at lære mere om de tiltag, der blev diskuteret af administrationen i dag, og hvordan de vil fungere inden for det nuværende amerikanske sundhedssystem, lød det fra Novo Nordisk.

Det er ikke første gang, at dele af dansk erhvervsliv er blevet indkaldt til møde og orientering hos Bødskov efter meldinger fra Trump.

Det skete eksempelvis også i begyndelsen af april. Dengang handlede det om Trumps toldmeldinger.

Alle fire mænd, der forleden blev dømt for potentielt farlige aktioner med kartofler på motorvejen, vil anke til Østre Landsret.

Det har de fires forsvarere oplyst til Ritzau.

Retten i Svendborg har fundet de fire skyldige i at have begået en stribe forskellige lovovertrædelser, da der blev læsset tonsvis af kartofler af først på Sønderjyske Motorvej ved Kolding og derefter på Storebæltsbroen i begge retninger.

De fire vil i landsretten kræve frifindelse eller en lavere straf.

Handlingerne fandt sted om morgenen 1. juni 2023 og var en protest mod en lov om vejafgifter til lastvogne.

Flere andre trafikanter kom i fare på grund af det fedtede føre, har retten slået fast.

For eksempel bremsede en bilist kraftigt op på Storebæltsbroen, da hendes bil blev ramt af kartofler på kølerhjelmen. Bilen kom i slinger, og hun beskrev situationen som meget farlig.

Andre bilister, der er blevet afhørt under sagen, har derimod sagt, at de ikke oplevede nogen særlig fare.

Den alvorligste paragraf i sagen er § 183. Den handler om at forvolde “sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke”. Strafferammen er fængsel indtil 12 år, når der er forsæt til skade på personer eller formue.

I dommen står, at aktionerne havde en “sabotagelignende karakter”. Tidligere er der afsagt domme om især jernbaneulykker.

Den hårdeste straf på fængsel i et år og ni måneder gav byretten til vognmand René Spang Jørgensen fra Dørken nær Give.

Han brugte to lastvogne ved aktionerne og har været en slags talsmand for gruppen “No farmers, no food, no future”.

– Jeg var totalt frustreret, forklarede den 59-årige om sin protest.

En 56-årig landmand fra Sydjylland blev idømt fængsel i et år og tre måneder. Han kørte i en ledsagebil under begge aktioner.

Under sagen kom det frem, at han er utilfreds med samfundsudviklingen på flere fronter. Således måtte han leve i eksil i Flensborg med sin thailandske hustru i to omgange.

Den tredje er en 36-årig lastvognsmekaniker fra Give-egnen. I hans tilfælde blev straffen fængsel i et år for medvirken på Storebæltsbroen.

Også den yngste deltager, en 21-årig mand, der dengang var lærling på en maskinstation, har anket. Han fik fængsel i otte måneder. Halvdelen skal afsones, mens resten veksles til samfundstjeneste.

Hvornår der kan afsiges endelig dom, er uvist. Landsretten er hårdt presset og har lange ventetider.

En af forsvarerne, advokat Mads Kjær Jensen, forventer, at landsretten kan afgøre sagen i anden halvdel af 2026.

Ukraine og Rusland er blevet enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Det oplyser den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, til ukrainsk tv.

Umerov er en del af den ukrainske delegation, der fredag har holdt et møde med en delegation fra Rusland i den tyrkiske by Istanbul.

Oplysningen om en udveksling af krigsfanger bekræftes af den russiske delegation.

Fangeudvekslinger finder sted med jævne mellemrum. Det er et af de få områder, hvor de to lande har et samarbejde.

Tidligere i maj udvekslede de 205 krigsfanger hver.

Fredagens møde i Istanbul er det første møde ansigt til ansigt mellem de to stridende parter i over tre år.

Umerov siger videre, at det ukrainske fokus er på at få en våbenhvile på plads.

Ruslands delegation udtrykker tilfredshed med mødet og ønsker at fortsætte samtalerne med Ukraine, skriver Reuters.

– Overordnet set er vi tilfredse med resultatet og er klar til at fortsætte kontakten, siger Vladimir Medinskij, som er leder af den russiske delegation.

Han tilføjer, at Ukraine under mødet har bedt om direkte samtaler mellem de to landes præsidenter.

– Vi har taget denne anmodning til efterretning, siger han.

– Vi er blevet enige om, at hver side vil fremlægge deres vision for en mulig fremtidig våbenhvile og beskrive den i detaljer. Når sådanne visioner er blevet fremlagt, mener vi, at det – som aftalt – vil være passende at fortsætte vores forhandlinger.

Fraværet af den russiske præsident, Vladimir Putin, havde på forhånd dæmpet forventningerne til, hvad der ville komme ud af mødet.

Reuters

Dronning Margrethe skulle torsdag være draget til Kalvebod Brygge I København for at modtage en pris på sin første officielle opgave efter sin seneste sygemelding.

I stedet bliver hun hjemme på Fredensborg Slot, hvor arrangementet er rykket til.

Det bekræfter kongehuset over for Ritzau.

Det sker, kort tid efter at dronningen var indlagt på Rigshospitalet på grund af en forkølelse. Kongehuset har ikke yderligere kommentarer.

Dermed kommer dronningen til at modtage Bibelselskabets Pris på Fredensborg Slot torsdag.

Dronning Margrethe, der for nylig fejrede sin 85-års fødselsdag, blev torsdag i sidste uge indlagt til observation på Rigshospitalet som følge af en forkølelse.

Det skete “for en sikkerheds skyld”, lød det fra Kongehuset. Derfor var dronningen nødsaget til at aflyse sin deltagelse i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Lørdag blev hun udskrevet igen og er tilbage på Fredensborg Slot.

Siden da har der ikke været planlagte begivenheder i kongehusets kalender for dronningen før Bibelselskabets arrangement torsdag, som nu har fået ny lokation.

Dronningen tildeles Bibelselskabets Pris for sit mangeårige engagement i tro og kirkeliv og sin vedvarende indsats for at formidle Bibelens betydning i både ord og billeder.

Sidste år i september måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle “i de kommende måneder” bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Et møde mellem repræsentanter fra Ukraine og Rusland er afsluttet i Istanbul.

Det oplyser kilder fra det ukrainske og tyrkiske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Mødet varede lige knap to timer.

Ifølge en unavngiven ukrainsk diplomat kom de to parter ikke hinanden nærmere.

Tværtimod kalder kilden russernes krav for “afkoblet fra virkeligheden” og siger, at kravene “går langt ud over noget, der tidligere er blevet drøftet”.

Blandt kravene er, at Ukraine skal trække sig tilbage fra dele af sit eget territorium til gengæld for at få en våbenhvile, siger kilden til Reuters.

Der var ikke umiddelbart nogen kommentar fra russisk side.

Det er første gang siden marts 2022, at repræsentanter for de to landes regeringer mødes ansigt til ansigt. Det var omkring en måned efter, at Rusland invaderede sit naboland 24. februar 2022.

En ukrainsk embedsperson åbner over for nyhedsbureauet AFP for, at det netop afsluttede møde fredag ikke er dagens sidste.

Vedkommende siger, at et nyt møde senere fredag er muligt, men understreger ifølge AFP, at det ikke er planlagt.

Forventningerne til det første russisk-ukrainske møde i over tre år var på forhånd afdæmpede.

Torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at der ikke kommer til at ske noget, før han selv sætter sig ned og taler med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det skrev avisen Financial Times.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har understreget, at Ukraines højeste prioritet er “en fuld, ubetinget og ærlig våbenhvile … for at stoppe drabene og skabe et solidt grundlag for diplomati”.

Hvis Rusland nægter, bør landet rammes af skrappe nye sanktioner mod dets energisektor og banker, mener Zelenskyj.

Rusland siger, at det ønsker at afslutte krigen ad diplomatiske veje og er klar til at diskutere en våbenhvile.

Men landet har rejst en række spørgsmål og bekymringer. Mest af alt er russerne bekymrede for, at Ukraine kan udnytte en pause i kamphandlingerne til at mobilisere ekstra tropper og anskaffe flere vestlige våben.

Ukraine og dets allierede anklager Putin for at trække tiden ud og siger, at han ikke er seriøs omkring ønsket om fred.

Rasmus Paludan vil anke den dom, som han fredag er blevet idømt i den første straffesag om utilbørlig behandling af et religiøst skrift.

Det skriver han på det sociale medie X.

I sagen er han og en bekendt hver idømt ti dagbøder à 1000 kroner – hvilket præcist rimer med ønsket fra anklagemyndigheden.

Da der er tale om en bøde på under 20.000 kroner, kræver en anke til Østre Landsret dog en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

På Folkemødet i Allinge i juni sidste år håndterede stifteren af Stram Kurs og en bekendt en engelsk udgave af koranen, “The Holy Qur’an”.

I et telt diskuterede de to mænd lovændringen. Til at begynde med blev bogen lagt oven på en engangsgrill.

Inde i teltet var der omkring otte mennesker, og udenfor stod cirka 20 andre. Optrinnet, der varede i 47 minutter, blev streamet på partiets åbne profil på Facebook.

Undervejs rev den 37-årige kammerat nogle sider ud af bogen, og han lod den også til sidst falde ned i en vandpyt.

Ifølge dommen fra Retten på Bornholm handlede de to i forening, og den 43-årige Paludan opildnede den anden.

Stifteren af Stram Kurs fastholdt i et retsmøde 9. maj, at han under seancen advarede den anden mod at overtræde loven.

Begge mænd krævede at blive frifundet, og deres forsvarer, advokat Jens Hedegaard, pegede blandt andet på, at der skal være højt til loftet under en politisk debat.

Det har også betydning, at Paludan var til stede som formand for et politisk parti, påpegede forsvareren.

Men i Rønne er den juridiske dommer og de to lægdommere nået frem til, at de tiltaltes ytringsfrihed i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke krænkes ved en dom.

De nævner blandt andet praksis fra domstolen i Strasbourg, som har til opgave at vurdere staters eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne.

Domstolen har sagt, at der kan straffes for ytringer, der kan karakteriseres som blasfemiske eller unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.

Koranloven kom til verden efter en et stort antal koranafbrændinger.

I en udtalelse noterede regeringen i juli 2023, at 15 lande havde fordømt Danmark på grund af en stribe afbrændinger. Det var nødvendigt at kunne gribe ind over for forhånelser i særlige situationer, lød det, og så kom lovændringen om utilbørlig behandling af religiøse skrifter.

Debatten om indgrebet i ytringsfriheden var intens. For nylig sagde Anders Fogh Rasmussen, den tidligere statsminister for Venstre, at loven er et “knæfald for teologiske autokrater”.

Den tidligere landsholdsspiller Torsten Laen er indstillet som ny formand for DanskHåndbold.

Det oplyser DanskHåndbold fredag på sin hjemmeside.

Det er en enig bestyrelse, som har indstillet Laen, som formelt skal vælges på forbundets repræsentantskabsmøde 10. juni i Kolding.

– Med min baggrund med mange forskellige roller inden for håndbold kender jeg sporten indefra. Jeg er meget ydmyg over for den rolle, som venter, hvis jeg bliver valgt som formand 10. juni.

– DanskHåndbold er et forbund i en god forfatning. Næsten uanset om man kigger på medlemstallene, blandt de frivillige eller på landsholdene, så er der fremgang. Den udvikling ser jeg frem til at fortsætte, siger Torsten Laen.

7. marts trak Jan Kampman sig som formand i DanskHåndbold efter blot tre måneder på posten. Han blev valgt som konstitueret formand efter Morten Stig Christensens pludselige dødsfald.

Jan Kampman forklarede afgangen med, at han ikke var i stand til at samle bestyrelsen, og derfor ønskede han ikke at fortsætte. Det bekræftede forbundet også.

– Det er korrekt, at der ikke var fuld opbakning til Jan Kampman som kommende formand for DanskHåndbold efter evalueringen på det netop overståede bestyrelsesmøde.

– Vi har respekt for Jans beslutning om at trække sig og skabe rum for en ny løsning, lød det fra Betina Lyng Bjerre og Per Skovgaard, DanskHåndbolds to næstformænd, i marts.

Torsten Laen nåede at spille 152 kampe og score 257 mål for Danmark i sin landsholdskarriere, og der er stor tiltro fra bestyrelsen i DanskHåndbold.

– Torsten Laen har allerede et indgående kendskab til det politiske arbejde både fra klub- og spillerside, siger Betina Lyng Bjerre.

– Bestyrelsen vurderer, at han både i forhold til personlighed, kompetencer og erfaringer, kombineret med den smittende nysgerrighed på viden og udvikling, har præcis den visionære og samlende tilgang, der i fællesskab med resten af bestyrelsen kan være med til at videreudvikle DanskHåndbold i fremtiden.

Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, traf beslutningen om ikke at medtage emnet “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ved skolevalget næste år, for at netop skolevalget ikke blev taget som gidsel af et yderst betændt politisk emne.

Det fortæller Folketingets formand, Søren Gade (V), til Ritzau.

– Du kan ikke diskutere det spørgsmål på en ordentlig måde på 20 minutter, men du kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter.

– Jeg siger ikke, det sker alle steder. Jeg siger bare, at der er en risiko for, at det splitter mere, end det samler eleverne i en demokratisk samtale. Det er netop den demokratiske samtale, som er vigtig, siger han.

Politiken kunne torsdag fortælle, at emnet med Palæstina ikke bliver en del af skolevalget.

Den beslutning er senere blevet kritiseret af blandt andet Danske Skoleelever og Danmarks Lærerforening, lige som medlem af Præsidiet Karsten Hønge (SF) har erklæret sig uenig i beslutningen.

Søren Gade peger på, at der kom omkring 85 emneforslag ind til skolevalget, og at kun 20 af disse emner kunne blive udvalgt. Hvert emne bliver debatteret i omkring 20 minutter ved skolevalget.

Han anerkender, at der vil være kritik af Præsidiets beslutning.

– Men vi har et ansvar for, at skolevalget ikke kører af sporet. Det er sådan, at netop det emne splitter samfundet på kryds og tværs. Også i Folketinget er der hårde debatter om det, siger han.

Søren Gade understreger, at der ikke er tale om censur, “fordi skolerne kan jo diskutere det på alle årets dage”.

– I nogle klasser vil man kunne diskutere det, uden at der sker noget, tror jeg. Men man må jo også anerkende, at i nogle klasser, specielt måske steder, hvor der er mange med anden etnisk baggrund end dansk, hvor bølgerne så kan gå så højt, at det måske kan blive svært for en skolelærer at få klasserne til at hænge sammen bagefter.

– Det er jo ikke det, der er formålet. Det er jo demokratioplevelse og ikke demokratiforskrækkelse, vi skal give de unge, siger han.

Formanden for Præsidiet har bemærket, at mange politikere ikke ønsker at gå ind i debatten om Palæstina som selvstændig stat. Og med god grund, mener han.

– De fleste trækker sig fra den debat. Der er ikke ret mange politikere, der går ind i den debat ude i det rigtige liv, fordi det er så betændt, siger han.

– Uanset hvilket synspunkt, du måtte have, pro eller kontra, så bliver du svinet til i en grad, du slet ikke har oplevet. Det er jo ikke anderledes med eleverne, der vil være mange elever, som ikke ønsker at gå ind i den debat.

Søren Gade lægger ikke skjul på, at han og Præsidiet derfor også har haft skolevalgets fremtid i tankerne.

– Hvis vi begynder at tage de mest kontroversielle emner op omkring dette skolevalg, så er jeg bange for, at det kunne true skolevalgets eksistens. At så ville interessen for at deltage blive mindre, siger han.

Hos Liberal Alliance er politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen uenig i beslutningen.

– I Liberal Alliance synes vi, at alle emner skal kunne debatteres, og vi ønsker ikke at lukke ned for udvalgte emner til skolevalget, såsom debatten om Palæstina-konflikten, udtaler hun i en skriftlig kommentar og tilføjer, at “i et åbent og frit demokrati skal vi kunne debattere de svære emner”, og at det også gælder for de unge.

Politisk ordfører for Enhedslisten Pelle Dragsted skriver på X, at beslutningen er et “klart angreb på elevernes ytringsfrihed”.

Den 36-årige amerikanske r’n’b-sanger Chris Brown blev anholdt i den engelske storby Manchester torsdag. Fredag er han blevet varetægtsfængslet, skriver Reuters.

Han anklages for at have overfaldet en musikproducer på en natklub i London for to år siden.

Det skriver en række britiske medier, herunder The Independent og The Sun.

Sangeren er ifølge nyhedsbureauet AFP varetægtsfængslet indtil 13. juni, hvor næste retsmøde finder sted.

Chris Brown landede tidligt torsdag morgen lokal tid i sit privatfly i Manchester.

Han blev anholdt få timer senere ved hotellet The Lowry Hotel i området Salford, skriver The Independent.

Det er produceren Abraham Diaw, der anklager Chris Brown for at overfalde ham på natklubben Tape i Mayfair i februar 2023.

Diaw har tidligere sagt til The Sun, at Brown “slog mig oven i hovedet to eller tre gange”.

Overfaldet skal være sket med en flaske, ligesom Chris Brown beskyldes for også at have sparket Abraham Diaw.

Musikproduceren kræver ifølge The Independent erstatning fra Chris Brown på 16 millioner dollar for skader og tab. Det svarer til knap 107 millioner kroner.

Chris Brown skulle efter planen indlede sin verdensturné “Breezy Bowl XX” om tre uger.

Chris Brown har siden midten af 00’erne været kendt for numre som “Run It”, “With You”, “Kiss Kiss” og “Forever”.

Det er ikke første gang, at Chris Brown er i søgelyset for vold.

I 2009 blev han idømt en betinget straf og samfundstjeneste for at have begået vold mod sin daværende partner, sangeren Rihanna.

Tidligere er han også blevet beskyldt for at have voldtaget en kvinde på et luksushotel i Paris. Brown afviste beskyldningen og blev ikke sigtet.

I dokumentaren “Chris Brown: A History of Violence” retter flere kvinder beskyldninger om vold og overfald mod sangeren. Chris Browns advokater har afvist alle anklager.

Putin var bange for at komme til Tyrkiet i denne uge for at forhandle fred. Nu er det på tide, at Europa og USA optrapper sanktionerne for at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, til forhandlingsbordet.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale ved European Political Communitys mødet i Tirana fredag.

– I denne uge havde vi en virkelig chance for at forhandle fred. Men Putin var bange for at møde op.

– Den russiske delegation, der kom til Istanbul, var på et meget lavt niveau. Ingen af dem træffer beslutninger i Moskva, siger Zelenskyj.

Han gentager opfordringen til en omgående våbenhvile, før der kan indledes mere reelle fredsforhandlinger.

– Det er ikke os eller de vestlige ledere, der står i vejen for forhandlinger. Det er Rusland, der sender tomme hoveder til forhandlingerne, siger Zelenskyj.

USA’s præsident, Donald Trump, havde også meldt sig klar til at møde op i Tyrkiet. Men ligesom Zelenskyj afviste Trump at mødes med den russiske delegation, når Putin ikke selv mødte op.

Zelenskyj mener, at Europa og USA nu bør optrapper sanktionerne mod Rusland markant og ramme særligt banker og energisektoren for at bremse den russiske krigsøkonomi.

Det er den eneste vej til at få Putin til forhandlingsbordet, mener Zelenskyj.

– Vi ved allesammen godt, hvem der træffer beslutningerne i Rusland, siger den ukrainske præsident med henvisning til Putin.