Seneste nyheder

Den danske landsholdsmålmand Mads Hermansen skifter fra Leicester til West Ham i Premier League.

Det oplyser sidstnævnte på det sociale medie X og på klubbens hjemmeside.

Han er blevet udstyret med en femårig kontrakt, der indeholder en option på yderligere et år.

– Fansene kan forvente af mig, at jeg er modig og kommer med god energi, så jeg kan hjælpe holdet bedst muligt, siger Hermansen til West Hams hjemmeside.

Dermed tager Hermansen ikke turen med Leicester ned i næstbedste række efter nedrykningen fra Premier League i den forgangne sæson.

London-klubben West Ham sluttede som nummer 14 i seneste sæson i Englands bedste fodboldrække.

I West Ham kommer han under vingerne på en målmandstræner, han i hvert fald kan forstå. Og i øvrigt deler fortid med.

Det er således den tidligere Brøndby-målmand Casper Ankergren, som står for målmandstræningen i London-klubben.

Mads Hermansen kom til Leicester fra Brøndby for to år siden og var i sin første sæson med til at rykke holdet op i det fineste selskab. Han nåede at spille 72 kampe for Leicester i sine to år i klubben.

For Brøndby blev det til 70 kampe, inden udlandet kaldte.

Han var en del af den danske trup til sidste sommers EM og har gennem et par år været så godt som fast inventar blandt de tre målmand, der udtages til landskampe.

Her har han dog som alle andre stået i skyggen af Kasper Schmeichel, og endnu har Hermansen sin debut på A-landsholdet til gode.

I West Ham bliver franske Alphonse Areola givetvis 25-årige Hermansens største konkurrent i kampen om spilletid.

Den 32-årige franskmand vogtede målet i 26 af West Hams Premier League-kampe i sidste sæson. Han har været i klubben siden 2022, hvor han skiftede fra Paris Saint-Germain.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har lørdag talt med statsminister Mette Frederiksen (S).

Her diskuterede de krigen i Ukraine og Ruslands standpunkt.

Det skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

– Vi ser ingen ændringer i Ruslands position – russerne nægter stadig at stoppe drabene, investerer stadig i krigen og presser stadig på med idéen om “udveksling” af ukrainsk territorium, skriver Zelenskyj blandt andet.

Zelenskyj skriver, at han og Mette Frederiksen diskuterede “den diplomatiske situation og kommunikation med partnere”.

– I disse dage er den diplomatiske aktivitet ekstremt høj, skriver præsidenten.

Mette Frederiksen fastslår efter samtalen, at “enhver varig løsning skal respektere Ukraines suverænitet”.

– Danmark står sammen med vores partnere om en våbenhvile, der bygger på Ukraines styrke og Vestens sammenhold og beslutsomhed, lyder det i en kommentar på X.

Samtalen mellem Zelenskyj og Frederiksen finder sted, efter at det er bekræftet, at USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes.

Mødet finder sted 15. august i Alaska, hvor krigen i Ukraine er på dagsordenen

Foreløbigt tyder intet på, at Zelenskyj er inviteret til mødet.

– Alle vores skridt skal bringe os tættere på en reel afslutning af krigen, ikke en omdannelse af den. Og vores fælles beslutninger med partnere skal tjene vores fælles sikkerhed, skriver Ukraines præsident.

Zelenskyj skriver, at han er “taknemmelig for støtten”.

Det forestående møde mellem præsidenterne fra USA og Rusland blev bekræftet af Donald Trump sent fredag aften.

Tidligere på dagen sagde Trump, at der vil ske “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

Han uddybede ikke, hvad dette konkret dækkede over.

Rusland har tidligere krævet, at Ukraine anerkender Krim-halvøen og de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson som russisk territorium, hvis der skal blive fred i Ukraine.

Lørdag morgen skrev Zelenskyj på X, at Ukraine ikke kommer til at afgive land som led i fredsforhandlinger.

Ud over krigen i Ukraine diskuterede Zelenskyj og Mette Frederiksen Ukraines og nabolandet Moldovas mulige fremtidige optagelse i EU.

– Vi diskuterede også vores arbejde hen imod EU-medlemskab og fremskridtene på denne vej for både Ukraines og Moldovas vedkommende, skriver Zelenskyj.

Stortalentet Lucas Høgsberg er fortid i FC Nordsjælland.

Lørdag er den 19-årige danske landsholdsspiller blevet solgt til den franske klub Strasbourg, hvor han har underskrevet en kontrakt gældende frem til sommeren 2030.

Det bekræfter begge klubber.

Skiftet er kulminationen på en kometkarriere. 30. september sidste år fik han sin første start i Superligaen, og den chance greb han og blev fast mand i FC Nordsjællands centerforsvar, selv om han indtil da havde været regnet som højre back.

Den lynhurtige og boldstærke midtstopper blev allerede i marts belønnet med en landsholdsudtagelse, og han fik sin debut i juni mod Nordirland.

Ifølge fodboldmedierne Bold og Tipsbladet koster Høgsberg 15 millioner euro, hvilket svarer til cirka 112 millioner kroner. Det gør ham i så fald til den dyreste forsvarsspiller, en superligaklub har solgt.

Han har bevidst valgt en klub, der også satser på unge spillere, fortæller han til FC Nordsjællands hjemmeside.

– Jeg håber, at det her skifte kan bære mig hele vejen, for jeg føler, at jeg har fundet en klub, der passer til mine styrker – en klub, der satser på unge spillere og gør det med en spillestil, der passer til mine spidskompetencer, siger Høgsberg.

Han fortæller også, at det er svært at tage afsked med FC Nordsjælland, hvor han har spillet, siden han blot var tre år.

FCN-fodbolddirektør Alexander Riget roser den solgte forsvarsspiller for at have en stærk mentalitet. Riget pointerer, at klubben nu er på jagt efter en erstatning på transfermarkedet.

– Vi har en målsætning om at forstærke superligatruppen i løbet af denne måned, siger han til klubbens hjemmeside.

Danskerens nye klub sluttede i den forgangne sæson på syvendepladsen i Ligue 1. Holdet indleder den nye sæson i næste weekend.

Høgsberg kan potentielt få superligamodstand igen om mindre end to uger. Strasbourg møder således vinderen af Vikingur-Brøndby i den afgørende kvalifikationsrunde til Conference League. Det islandske hold har dog en føring på 3-0 før returkampen torsdag i Danmark.

De iranske myndigheder har anholdt 20 personer, som mistænkes for at have spioneret for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Det oplyser Irans retsvæsen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Retsvæsnet udviser ingen mildhed over for det zionistiske regimes spioner og agenter, og vil med håndfaste domme statuere et eksempel, siger talsmand for Irans retsvæsen Asghar Jahangiri.

Flere af de 20 personer, der er blevet anholdt, er dog efterfølgende blevet løsladt, og anklagerne mod dem er blevet annulleret, fortæller han.

Hvor mange, der fortsat er anklaget, fremgår ikke.

Anholdelserne er foretaget, efter at Iran onsdag henrettede en mand, der var dømt for at have videregivet fortrolige informationer til Mossad om en iransk atomforsker. Forskeren blev dræbt i et israelsk angreb i juni.

I løbet af 12 dage i juni angreb Israel flere iranske atomanlæg og dræbte en stribe højtstående militærfolk og atomforskere. Også civile mistede livet.

Iran svarede igen med angreb blandt andet på flere israelske boligområder og en amerikansk luftbase i Qatar.

Israel iværksatte sine angreb for at ødelægge Irans atomprogram og hindre, at landet udvikler en atombombe.

Undervejs blandede USA sig i konflikten og bombede tre store iranske atomanlæg i Isfahan, Natanz og Fordow. Det var efter disse angreb, at den amerikanske militærbase al-Udaid i Qatar blev angrebet af Iran.

Ifølge Reuters er mindst otte personer blevet henrettet de seneste måneder i Iran, efter at de er blevet dømt for at have spioneret for Israel.

Knap 1200 personer mistede livet i Iran i løbet af de 12 dages angreb, mens 28 blev dræbt i Israel.

Iran er ifølge Amnesty International generelt det land i verden, der udfører næstflest henrettelser – kun overgået af Kina.

Den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund kan se frem til betragteligt øget konkurrence i Manchester Uniteds angreb.

Lørdag formiddag meddeler den engelske storklub på sin hjemmeside, at den har købt den slovenske stjerne Benjamin Sesko fri af RB Leipzig og udstyret ham med en kontrakt til sommeren 2030.

Manchester United oplyser ikke nogen købspris for angriberen, men engelske medier har i de seneste dage skrevet om en samlet pris på den høje side af 600 millioner kroner.

Klubben har underpræsteret gennem flere sæsoner, men Benjamin Sesko håber, at han kan være med til at vende den tendens.

– Manchester Uniteds historie er meget speciel, men det er klubbens fremtid, som gør mig virkelig spændt. Da vi snakkede om projektet, blev det tydeligt for mig, at der er alle forudsætninger for, at vi kan vokse som hold og kæmpe med om de største trofæer igen.

– Fra første øjeblik kan jeg fornemme en positiv energi og et familiært miljø, siger Benjamin Sesko blandt andet til klubbens hjemmeside.

Den 22-årige slovener udmærker sig ved, at han med sine 195 centimeter rager godt op i landskabet, men samtidig besidder han stor fart og afslutter eminent med begge fødder – også på langskud.

Fodbolddirektør Jason Wilcox er glad for at have landet sloveneren i konkurrence med andre engelske klubber.

– Vi har fulgt Benjamins karriere tæt, og alle vores analyser og undersøgelser konkluderede, at han har kvaliteter og personlighed til at trives i Manchester United.

– Benjamin besidder en sjælden kombination af enorm fart og evnen til fysisk at dominere forsvarsspillere, hvilket gør ham til et af de mest exceptionelle talenter i fodboldverden, siger Jason Wilcox.

Sesko scorede 39 mål i 87 kampe for RB Leipzig inden skiftet til Manchester United.

Tidligere har han også scoret mål for søsterklubben Red Bull Salzburg, og han var blandt andet med til at sikre østrigerne en plads i Champions League-gruppespillet i 2021 med et mål på Brøndby Stadion i den afgørende kvalifikationsrunde.

Ankomsten af Sesko sender sandsynligvis Rasmus Højlund et hak ned i Manchester Uniteds angriberhierarki. Den danske landsholdsangriber er i engelske medier rygtet væk fra klubben denne sommer.

Transfervinduet lukker ved månedens udgang.

Tunnelen under Øresund blev lørdag formiddag lukket i retning mod Danmark, da flere biler kørte galt. Tunnelen lukkede klokken 10.28, oplyser Øresundsbron på sin hjemmeside.

Hos Københavns Politi fortæller vagtchef Anette Ostenfeldt, at der løb en anmeldelse ind om et færdselsuheld i tunnelen, hvorefter politi og redningsmandskab blev sendt til stedet.

– Da vi nåede frem, holdt der én punkteret bil inde i tunnelen og fire punkterede biler uden for tunnelen, fortæller Anette Ostenfeldt.

Kort før klokken 12 lørdag er status, at bilen inde i tunnelen er blevet bugseret væk, mens de forulykkede biler, som var nået ud af tunnelen er ved at blive fjernet.

– Vi har også fået kørt personerne fra bilerne væk. Der er ingen personskade, det er udelukkende materielt, siger Anette Ostenfeldt.

På det sociale medie X har Øresundsbron oplyst, at der er tale om et brønddæksel i kørebanen, som har revet sig løs.

Broen oplyser på sin hjemmeside klokken 12.05, at forbindelsen igen er åben. Dog er den ene vejbane lukket. Den forventes åbnet senere lørdag.

Danske Beredskaber opfordrer lørdag folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de køber eller bruger en ukrudtsbrænder.

Redskabet forårsager et stigende antal brande, og man bør derfor overveje, om det er risikoen værd, siger sekretariatschefen i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

Sidste år var ukrudtsbrænderen den fjerde hyppigste årsag til brand i privat beboelse, og tendensen ser indtil videre ud til at fortsætte i 2025, lyder det fra beredskabet.

– Det er en høj pris at betale, hvis man kommer til at sætte ild til sit hus eller naboens garage.

– Hvis man er fysisk i stand til det, anbefaler vi, at man fjerner ukrudtet med hænderne. Så får man også noget motion og undgår risikoen for brand, siger han.

Danske Beredskaber har i flere år advaret om risikoen ved at bruge ukrudtsbrændere.

De er blevet populære, fordi de er effektive til at fjerne ukrudt på for eksempel terrasser. Men man skal være varsom, siger Bjarne Nigaard, der omtaler dem som små flammekastere.

– Man skal holde afstand til brandbare ting som buskads og garage. Man skal tage vand med sig rundt, så man hurtigt kan slukke, hvis der går ild i noget, og så skal man faktisk også gå en ekstra tur rundt til sidst og tjekke, at alle gløder er slukket, siger sekretariatschefen.

Sidste år blev haveredskabet indmeldt som årsag til brand i privat beboelse 154 gange. I alt kørte brandvæsnet 402 gange ud til en brand, der var relateret til ukrudtsbrændere.

– Det er en overvejelse værd, om ukrudtsbrændere skal blive ved med at være et redskab, som man bruger derhjemme, siger Bjarne Nigaard.

Han mener dog, at det er for tidligt at tale om et eventuelt forbud mod privat brug.

– Lige nu er vi ikke der, hvor vi synes, at der skal være et forbud. Vi håber, at vi kan få folk til at bruge dem med omtanke, så brandvæsnet ikke lige så tit skal køre ud til brande forårsaget af ukrudtsbrændere.

En 15-årig dreng meldes lørdag formiddag uden for livsfare efter en alvorlig knallertulykke i Frederiksværk natten til lørdag.

Drengens pårørende er blevet underrettet, oplyser vagtchef Rune Mandrup fra Nordsjællands Politi om ulykken, som skete klokken 03.05 på Nyhusgade i det centrale Frederiksværk.

– En beboer vågner ved, at der lyder et højt brag ude fra gaden og løber udenfor. Her ligger der en 15-årig dreng under en knallert, og der er gået ild i både knallerten og i drengen, fortæller Rune Mandrup.

Alvorlige brandskader kræver specialiseret behandling, og drengen blev derfor hastet til Rigshospitalets Traumecenter i København – transporten foregik i helikopter.

– Fordi han var forbrændt på mere end ti procent af kroppen, så kunne man i første omgang ikke erklære ham uden for livsfare. Men meldingen her til formiddag er, at han er uden for livsfare, men i kritisk tilstand, fortæller vagtchefen.

Nordsjællands Politi arbejder nu på at finde årsagen til ulykken. Blandt andet er ulykkesstedet blevet undersøgt af en bilinspektør, som har speciale i netop den slags.

Også knallerten er blevet sendt til tekniske undersøgelser. Blandt andet skal det klarlægges, hvordan den kunne bryde i brand, ligesom man vil forsøge at afdække om forhold ved knallerten kan have haft en betydning i forhold til ulykken.

Der er ikke mange roser tilovers fra anmelderne til Aqua, som fredag aften spillede koncert på Smukfest i Skanderborg.

Både Ekstra Bladet, B.T. og Berlingske giver bandet to stjerner, mens trioen får to hjerter hos Politiken.

B.T.’s anmelder kalder koncerten årets fuser på Smukfest, og Berlingske skriver, at bandet var en skygge af sig selv.

Aqua spillede på festivalens største scene, og det gik galt allerede fra åbningsnummeret “Back To The 80’s”, skriver B.T.

– Jeg ved ikke, hvad de glemte at fejre fredag aften på Smukfest, men der er i hvert fald noget galt, når de ikke kan få folk til at vælte hæmningsløst rundt klokken 22.00, hvor branderten burde være godt kørende, lyder det fra anmelderen.

Begge forsangere – Lene Nystrøm og René Dif – kæmpede med vokalerne, som Berlingske kalder forpustede.

Deres to korsangere får derimod ros fra Politiken.

– De havde en travl dag på kontoret, mens Lene Nystrøm kæmpede med at lægge et kronisk smølfefilter ned over sin stemme, og Dif lød som en stor frø, der ikke havde rømmet sig siden 90’erne.

Flere af anmelderne kritiserer også omarrangerede versioner af velkendte hits, som ikke formåede at sætte gang i en fest hos det talstærke publikum i bøgeskoven.

Forsangerne såvel som det tredje medlem i gruppen, Søren Rasted, virkede desuden uoplagte, skriver Ekstra Bladet.

– Så det blev en underligt tam, uengageret og energiforladt koncert, hvor flere overraskende og ganske dumdristige sangarrangementer havde ringe gennemslagskraft, lyder det fra avisens anmelder, der mener, at koncerten var en maveplasker.

Hen mod slutningen kom der mere gang i både Aqua og publikum. Det tilskriver B.T. blandt andet, at der blev skruet godt op for lydstyrken, samtidig med at numre som “Cartoon Heroes” og “Barbie Girl” leverede tiltrængt energi.

Politiken og Berlingske fremhæver “My Oh My”, som mindede koncertgæsterne om gruppens storhedstid i 90’erne.

Ukrainerne vil ikke afstå territorium, skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Meldingen kommer, efter at både USA og Rusland har bekræftet, at de to landes præsidenter, Donald Trump og Vladimir Putin, skal mødes i den amerikanske delstat Alaska for at drøfte krigen i Ukraine.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det.

– Ukrainerne vil ikke give deres land til besætteren, skriver Zelenskyj med henvisning til Rusland.

Inden bekræftelsen af mødet sagde Trump fredag, at “der vil ske en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

– Selvfølgelig vil vi ikke belønne Rusland for det, landet har begået. Det ukrainske folk fortjener fred. Men alle partnere er nødt til at forstå, hvad en værdig fred er, skriver Zelenskyj.

Mødet mellem Trump og Putin finder sted 15. august, og Ukraines præsident har bidt mærke i, at det skal foregå lang fra krigen i Ukraine.

– Præsident Trump har informeret om sine forberedelser til sit møde med Putin i Alaska. Meget langt væk fra denne krig, som udspiller sig i vores land, mod vores folk, og som alligevel ikke kan afsluttes uden os, uden Ukraine, skriver den ukrainske præsident.

Han gør det samtidig klart, at Ukraine er klar til at samarbejde med Trump og Ukraines andre internationale partnere for at opnå fred.

– En fred, der ikke kollapser på grund af Moskvas ønsker, skriver Zelenskyj.

Meldingen om det forestående møde i Alaska kom, samtidig med at fristen for en våbenhvile, som Trump havde sat, fredag udløb.

USA’s præsident havde tidligere advaret om, at USA ville pålægge Rusland nye sanktioner, hvis ikke Rusland gik med til en våbenhvile i Ukraine senest 8. august.

Politiet er lørdag morgen til stede i Gersagerparken i Greve, hvor de efterforsker et muligt drabsforsøg.

Det oplyser Mikael Rahn, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik 02.30 en anmeldelse og kom frem til Gersagerparken 1. Her er en mand blevet fundet på gaden med skader fra vold i hovedet og på overkroppen.

Han er blevet bragt på hospitalet og er i livsfare, siger vagtchefen.

Lørdag morgen er politiet til stede i Gersagerparken med efterforskere, hunde, kriminalteknikere og patruljer.

Sagen efterforskes bredt, siger Mikael Rahn.

– Vi behandler lige nu sagen som et drabsforsøg. Hændelsesforløbet kan vi på nuværende tidspunkt ikke lægge os fast på, og vi har ikke nogen mistænkte i sagen. Det betyder, at vi efterforsker bredt.

Vagtchefen vil ikke uddybe, hvilke skader der nærmere er tale om, eller om der er tegn på, at der er brugt et våben eller en anden genstand.

Manden er født i 1988 og er altså enten 36 eller 37 år. Han er fra lokalområdet, siger vagtchefen. De pårørende er blevet underrettet.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.

En politibetjent blev dræbt, da en mand fredag aften åbnede ild uden for USA’s center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse tæt på universitetet i storbyen Atlanta i delstaten Georgia.

Den formodede gerningsmand blev senere fundet død i en nærliggende bygning.

Det skriver nyhedsbureauet AP og tv-stationen CNN.

Politiet rykkede ud med et større antal betjente, da det blev bekendt med, at en mand var begyndt at skyde løs.

Leder hos politiet i Atlanta Darin Schierbaum fortæller, at gerningsmanden blev fundet død i en bygning over for USA’s center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse.

Her lå manden livløs på anden sal, efter at han var blevet ramt af skud.

– Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om det var en betjent eller ham selv, der gjorde det, siger Darin Schierbaum ifølge AP.

Ifølge CNN arbejder politiet ud fra en teori om, at manden var syg eller bildte sig selv ind, at han blevet var syg, efter at han havde fået en vaccine mod coronavirus. Det oplyser en unavngiven betjent.

Hos gerningsmanden fandt politiet fire våben, beretter CNN. Der var tale om to håndvåben, en riffel og et haglgevær.

Ingen andre end politibetjenten og den formodede gerningsmand er kommet til skade, lød de første meldinger.

Den dræbte politimand var 33 år, skriver CNN. Efter at være blevet ramt af skud blev han bragt til hospitalet, hvor han døde. Betjenten efterlader sig en hustru og to børn.

Flere bygninger har taget skader, skriver AP. Mindst fire bygninger blev ramt, og ansatte hos centret for sygdomsbekæmpelse har delt billeder af vinduer, der bærer præg af skud.

En kvindelig restaurantchef i området forklarer, at hun så flere mennesker løbe forbi, da skyderiet begyndte først på aftenen.

– Det lød som om, at det var gang i noget fyrværkeri, siger Brandy Giraldo til AP.

To klokker, der ringede på samme tid, har lørdag markeret, at det er 80 år siden, at den japanske havneby Nagasaki blev ramt af en amerikansk atombombe.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Atombomben blev smidt 9. august 1945 klokken 11.02, og omkring 74.000 mennesker blev dræbt.

Tre dage forinden havde USA kastet en atombombe over byen Hiroshima, hvor omkring 140.000 ifølge AFP blev dræbt.

Lørdag blev 80-året så markeret med, at to klokker fra en katedral, der var tæt på at blive fuldstændig ødelagt i den gigantiske eksplosion, for første gang ringede på samme tid siden 1945.

Katedralen blev genopbygget i 1959. I ruinerne efter atombomben blev kun en af katedralens to klokker fundet.

Men med donationer fra amerikanske kirkegængere blev der konstrueret en ny klokke, og lørdag ringede begge klokker i det præcise øjeblik, hvor bomben blev smidt for 80 år siden.

Katedralens øverste præst, Kenichi Yamamura, mener, at klokkens restaurering “viser menneskehedens storhed”.

– Det handler ikke om at glemme fortidens sår, men om at anerkende dem og tage skridt til at reparere og genopbygge og i den forbindelse arbejde sammen for fred, har Yamamura sagt til AFP.

Lørdag blev 80-året for atombomben i Nagasaki desuden markeret med et øjebliks stilhed og en ceremoni, hvor borgmesteren Shiro Suzuki, opfordrede verden til at “stoppe væbnede konflikter øjeblikkeligt”.

– 80 år er gået, og hvem kunne have forestillet sig, at verden ville blive sådan her?

– En krise, der kan true menneskehedens overlevelse, såsom en atomkrig, truer hver og en af os, der bor på denne planet, sagde han under ceremonien.

Formålet med at kaste bomberne var at få Japan til at overgive sig i Anden Verdenskrig.

Efter angrebet på Hiroshima fik Japan tre dage af USA til at overgive sig. Men da amerikanere ikke fik noget svar, kastede USA endnu en atombombe over Nagasaki den 9. august.

Den 15. august 1945 kapitulerede Japan, og dermed var Anden Verdenskrig slut.

AFP

Den svenske aktivist Greta Thunberg var fredag på scenen ved festivalen Syd for Solen i København.

Det skriver musikmagasinet Gaffa.

Den 22-årige svensker var en blandt flere aktivister, der tog opstilling på scenen i Valbyparken i et propalæstinensisk indslag under fredagens sidste koncert med den britiske musiker Sam Fender.

– Jeg har en særlig gæst med i dag, sagde Sam Fender, da han introducerede Thunberg, der kom ind på scenen sammen med flere aktivister.

De stillede sig frem med palæstinensiske flag, mens mikrofonen gik på omgang.

Det fremgår ikke, om svenskeren talte i mikrofonen, og hvad hun i så fald sagde.

I begyndelsen af juli var Thunberg også på scenen til den danske musiker Møs koncert på Roskilde Festival.

Dengang leverede Greta Thunberg en tale, der både kritiserede Israels krig i Gaza og udledningen af CO2. Det skrev DR.

Grete Thunberg var i juni med om bord på et skib med 12 aktivister, der sejlede gennem Middelhavet med kurs mod Gazastriben.

Sejlturen blev organiseret af Freedom Flotilla Coalition, efter at Israel på det tidspunkt var blevet mødt af en voksende international kritik på grund af den humanitære situation i Gaza.

Formålet med sejlturen var ifølge det franske medlem af Europa-Parlamentet Rima Hassan, der også var om bord på skibet, at fordømme Israels blokade for tilgang af humanitær hjælp.

Skibet blev opbragt af den israelske hær i internationalt farvand den 9. juni og bugseret til den israelske havn Ashdod.

Thunberg blev deporteret, mens andre aktivister blev tilbageholdt i Israel.

USA’s præsident, Donald Trump, fortjener at modtage Nobels fredspris.

Sådan lød det fra både den armenske og aserbajdsjanske leder, i forbindelse med at de to lande – efter årtiers konflikt – fredag underskrev en fredsaftale i Washington D.C. under et møde med Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, tilbød at sende en appel sammen med Armeniens premierminister, Nikol Pasjinjan, til Den Norske Nobelkomite om at anbefale Trump til at modtage den prestigefyldte fredspris.

– Hvem, hvis ikke præsident Trump, fortjener Nobels fredspris? spurgte Alijev.

Siden slutningen af 1980’erne har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh. Det er et bjergrigt aserbajdsjansk område beboet af et flertal af etniske armeniere.

Området brød ud med støtte fra Armenien, men Aserbajdsjan generobrede det fuldt ud i 2023, hvilket fik næsten alle 100.000 etniske armeniere til at flygte til Armenien.

Men i marts 2025 bekræftede begge lande, at de var nået til enighed om teksten til en fredsaftale, hvilket blev betegnet som historisk og en afgørende milepæl.

Fredag sagde den armenske leder, at “gennembruddet” ikke ville have været muligt uden “fredsmægleren” Trump – og tilføjede, at den amerikanske præsident fortjente at få Nobels fredspris.

– Jeg synes, at præsident Trump fortjener at få Nobels fredspris, og det vil vi forsvare og fremme, sagde Nikol Pasjinjan.

Donald Trump har flere gange gjort det klart, at han selv mener, at han fortjener at blive hædret med fredsprisen.

– Nej, jeg får ikke en Nobels fredspris uanset hvad jeg gør, herunder Rusland/Ukraine og Israel/Iran, uanset hvad udfaldet bliver.

– Men folket ved det, og det er det eneste, der betyder noget for mig, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, tilbage i juni.

Præsidenten er i forvejen blevet indstillet til prisen af blandt andre Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Overordnet kan mange indstille kandidater til fredsprisen. Det gælder blandt andet statsledere og medlemmer af Den Internationale Domstol i Haag (ICJ).

Deadline for at indstille kandidater til prisen var 31. januar i år, og det er meldt ud, at 338 kandidater er nominerede. Det er uvist, om Trump er en af dem, da listen over nominerede ikke kan offentliggøres før om 50 år.

Modtageren af prisen offentliggøres 10. oktober.

Efter at have tilbragt fem måneder på Den Internationale Rumstation (ISS) har fire astronauter fredag sat kursen mod Jorden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Astronauterne er gået om bord i en Dragon-rumkapsel fra virksomheden SpaceX, og rejsen ventes at vare lidt over 17 timer.

Der er tale om en russisk kosmonaut samt to amerikanske og en japansk astronaut. De ventes at lande ud for Californiens kyst klokken 17.33 dansk tid lørdag.

Besætningen blev opsendt til ISS den 14. marts i en rutinemission.

De skulle afløse de amerikanske astronauter Suni Williams og Butch Wilmore, der var strandet på Den Internationale Rumstation i over ni måneder. De ankom til rumstationen 5. juni 2024.

Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, har udtalt, at de fire astronauter vender tilbage til Jorden med “vigtig og tidsfølsom forskning”, som er udført i ISS’ miljø med mikrogravitation.

Astronauterne – ved navn Nichole Ayers, Anne McClain, Takuya Onishi og Kirill Peskov – har haft til opgave at udføre over 200 videnskabelige eksperimenter.

Blandt andet har de undersøgt plantevækst, og hvordan celler reagerer på tyngdekraften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Rumstationen ventes at blive taget ud af drift efter 2030.

Derefter vil dens bane gradvist blive sænket, indtil den brænder op i atmosfæren over et øde havområde i det sydlige Stillehav kaldet Point Nemo. Området er kendt som rumfartøjernes kirkegård.

Et hold bestående af tre astronauter og en kosmonaut lettede i sidste uge fra Kennedy Space Center i Florida med kurs mod Den Internationale Rumstation.

Under deres seks måneder lange ophold på rumstationen skal de fire personer træne i månelandingsscenarier.

Potentielt kan disse scenarier opstå nær Månens sydpol under det såkaldte Artemis-program, der ledes af USA.

Ved hjælp af håndholdte controllere og flere skærme vil de teste, hvordan ændringer i tyngdekraften påvirker astronauters evne til at styre rumfartøjer – herunder fremtidige månelandere.

USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i den amerikanske delstat Alaska 15. august.

Det har både USA og Rusland annonceret natten til lørdag.

Det var i første omgang Trump, der kom med meldingen omkring midnat.

– Det længe ventede møde mellem mig selv, som præsident for Amerikas Forenede Stater, og præsident Vladimir Putin fra Rusland, finder sted næste fredag, den 15. august 2025, i Alaska. Yderligere detaljer følger, lyder det fra præsidenten.

Senere har den russiske præsidentrådgiver Jurij Usjakov bekræftet mødet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I erklæring siger han, at de to ledere vil “fokusere på at drøfte muligheder for at opnå en langsigtet fredelig løsning på den ukrainske krise”.

– Dette vil tydeligvis være en udfordrende proces, men vi vil engagere os aktivt og energisk i den, siger Usjakov.

Han oplyser videre, at Rusland har inviteret Donald Trump til at besøge landet efter topmødet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lidt tidligere på fredagen havde Donald Trump varslet, at han “meget snart” skulle mødes med Vladimir Putin.

Derudover sagde præsidenten – uden at komme med yderligere detaljer – at “der vil ske en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart vil blive drøftet.

Mødet i næste uge vil være det første mellem de to præsidenter siden 2019, hvilket foregik under Trumps første præsidentperiode.

Dermed vil det også være første gang, at de to mødes under Donald Trumps nuværende præsidentperiode. Trumps forgænger, Joe Biden, mødtes med den russiske præsident i 2021.

Mødet mellem de to præsidenter kommer tre et halvt år efter, at Rusland lancerede en fuldskala invasion af Ukraine.

Siden har de to lande været i krig, og Donald Trump har længe gjort det klart, at han vil have de to lande til at indgå en fredsaftale.

Men alle hidtidige amerikanske forsøg på at få Rusland til at stoppe krigen er mislykkedes, ligesom tre runder af forhandlinger mellem de to parter i den tyrkiske storby Istanbul heller ikke har skabt fremskridt.

Fredag var der deadline, som den amerikanske præsident havde sat for en våbenhvile.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden fredag gik med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har umiddelbart ikke reageret på meldingen om det kommende møde.

Aserbajdsjan og Armenien har fredag i Washington D.C. underskrevet en fredsaftale efter årtiers konflikt mellem de to lande.

Det er sket under et møde med USA’s præsident, Donald Trump, skriver internationale nyhedsbureauer.

Aftalen mellem de sydkaukasiske rivaler betragtes – såfremt den holder – som en markant sejr for Trump-administrationen, skriver Reuters. Rusland betragter regionen som sin interessesfære og ser dermed anderledes på aftalen.

Siden slutningen af 1980’erne har Armenien og Aserbajdsjan været i strid om Nagorno-Karabakh. Det er et bjergrigt aserbajdsjansk område beboet af et flertal af etniske armeniere.

Området brød ud med støtte fra Armenien, men Aserbajdsjan generobrede det fuldt ud i 2023, hvilket fik næsten alle 100.000 etniske armeniere til at flygte til Armenien.

Men i marts 2025 bekræftede begge lande, at de var nået til enighed om teksten til en fredsaftale, hvilket blev betegnet som historisk og en afgørende milepæl.

Aserbajdsjan stillede visse krav, men parterne ser altså ud til at være nået til enighed.

Trump oplyser, at de to lande har forpligtet sig til at standse kampene, åbne diplomatiske forbindelser og respektere hinandens territoriale integritet.

– Det er lang tid – 35 år – de har kæmpet, og nu er de venner, og de vil være venner i lang tid, siger Trump ved underskrivelsesceremonien i Det Hvide Hus.

Ved ceremonien er Trump flankeret af Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, og Armeniens premierminister, Nikol Pasjinjan.

Aftalen giver USA eksklusive rettigheder til en strategisk transitkorridor gennem Sydkaukasus, som ifølge Det Hvide Hus skal øge eksporten af energi og andre ressourcer.

USA har desuden indgået særskilte aftaler med hvert land om samarbejde inden for energi, handel og teknologi – herunder kunstig intelligens – samt ophævet restriktioner på forsvarssamarbejde med Aserbajdsjan.

Fodboldklubben Viborg hentede fredag aften sin anden sejr i træk i Superligaen.

Det skete med en 1-0-sejr hjemme over Sønderjyske i en kamp, der kortvarigt var afbrudt i anden halvleg efter en ulykke på tribunen.

En tilskuer faldt ifølge Viasats oplysninger og slog hovedet. Personen havde det ifølge stadionspeakeren okay efter omstændighederne, da personen blev kørt på hospitalet til tjek.

Med sejren har Viborg seks point for fire kampe, mens Sønderjyske har fire point.

Første halvleg var en taktisk affære uden de store højdepunkter.

Efter lidt over en halv times spil brød Viborg dødvandet med et flot mål.

Thomas Jørgensen lagde en fin aflevering frem til Mads Søndergaard, der sendte bolden i mål til 1-0 helt nede ved stolpen.

Sønderjyske var tæt på at kunne udligne tidligt i anden halvleg, men Mohamed Cherif blev blokeret i sin afslutning.

Herefter fulgte episoden med tilskueren, der blev kørt på sygehuset, og dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen sendte spillerne i omklædningsrummene i omkring fem minutter.

Da kampen blev genoptaget, var Viborgs Yonis Njoh tæt på at score, men hans afslutning strøg lige forbi stolpen.

Kampen bølgede frem og tilbage, men ingen af holdene formåede for alvor at spille sig frem til chancer.

Kvaliteten var ikke oppe at ringe, og målchancerne var få, selv om Mads-Kristoffer Kristoffersen på grund af afbrydelsen lagde ti minutter til den ordinære spilletid.

Til allersidst havde Kristall Mani Ingason en stor mulighed for at udligne for Sønderjyske, men afslutningen gik forbi mål.

USA’s justitsministerium har indledt en efterforskning af delstaten New Yorks justitsminister, Letitia James.

Efterforskningen drejer sig om den civile retssag om bedrageri, som hun indledte mod nuværende præsident Donald Trump i 2022. Han blev dømt i 2024.

Desuden er der udstedt en stævning til James’ kontor for at få udleveret dokumenter vedrørende en anden sag, hun har anlagt mod våbenlobbygruppen National Rifle Association (NRA).

Det oplyser kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters og avisen Washington Post.

En efterforskning fører ikke nødvendigvis til en sigtelse.

Reuters har forgæves forsøgt at få en kommentar fra USA’s justitsministerium, der ikke har bekræftet, om efterforskningen er i gang.

Abbe Lowell, der er advokat for Letitia James, kalder den formodede efterforskning “det mest åbenlyse og desperate eksempel på, at denne administration bruger retssystemet som et redskab for præsidentens politiske hævnkampagne.”

– Enhver politisering af retssystemet bør bekymre alle amerikanere. Vi står fuldt ud ved vores vellykkede retssager mod Trump Organization og National Rifle Association, og vi vil fortsat kæmpe for newyorkernes rettigheder, lyder det i en udtalelse fra James’ kontor.

Letitia James beskyldte Trump og hans familievirksomhed, Trump Organization, for kunstigt at have oppustet virksomhedens værdi. Det skulle være sket for at få bedre låneforhold.

Foruden Trump var sagen rejst mod hans to ældste sønner, Donald Trump Jr. og Eric Trump.

Sagen førte til, at Trump blev dømt til at betale næsten 355 millioner dollar.

Trump har afvist at have gjort noget forkert og har beskrevet sagen som en personlig vendetta og en politisk heksejagt anført af Letitia James.

I NRA-sagen fandt et nævningeting i New York sidste år, at organisationens tidligere leder og andre topfolk var ansvarlige for mange års økonomisk misbrug.

NRA’s advokater har hævdet, at gruppen blev sagsøgt på grund af sin politiske aktivitet.