Seneste nyheder

USA’s forbundspoliti, FBI, efterforsker en episode, hvor en bombe er eksploderet ved en amerikansk fertilitetsklinik, som en “bevidst terrorhandling”.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mindst en person er død i episoden, der fandt sted i Palm Springs i den amerikanske delstat Californien, oplyste Palm Springs’ borgmester, Ron DeHarte, lørdag aften til nyhedsbureauet Reuters.

Bomben skal være eksploderet i eller i nærheden af en bil, som var parkeret ved klinikken, lød det.

Eksplosionen skete om formiddagen omkring klokken 11 lokal tid.

FBI oplyste efterfølgende på sociale medier, at man havde sendt bombeteknikere til gerningsstedet.

Reuters’ anonyme kilder oplyser, at det angiveligt er den mistænkte, som er død.

Borgmester Ron DeHarte kan ifølge Reuters ikke bekræfte, om den døde person er mistænkt.

Chefen for FBI’s kontor i Los Angeles, Akil Davis, kan heller ikke bekræfte dette, men siger ifølge AP, at man ikke leder efter nogen mistænkte.

Han uddyber ikke, hvordan myndighederne er nået frem til, at angrebet var bevidst, men siger, at man efterforsker muligheden for, at eksplosionen blev livestreamet.

Davis siger videre, at fire personer blev såret i eksplosionen.

Ifølge AP er personalet på klinikken i sikkerhed. Det oplyser lægen Maher Abdallah.

Et foto, som tv-stationen KTLA i Los Angeles har delt, viser klinikken efter eksplosionen. Bomben ser ud til at have skabt et gabende hul i en af væggene og efterladt en bunke vragdele på gaden.

Den ramte klinik hedder American Reproductive Centers, som har kontorer i mindst tre californiske byer. Klinikken tilbyder kunstig befrugtning, gentestning og ægdonation.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, er blevet informeret om episoden, skriver hun på det sociale medie X.

– Vi arbejder på at finde ud af mere, men lad mig være helt klar: Trump-administrationen forstår, at kvinder og mødre er USA’s livsnerve. Vold mod en fertilitetsklinik er utilgiveligt, lyder det.

Palm Springs ligger omkring 161 kilometer øst for storbyen Los Angeles.

Politiet bruger peberspray, gummikugler og vandkanoner mod propalæstinensiske demonstranter i Basel i Schweiz.

Det skriver flere schweiziske medier, blandt andet avisen Tages-Anzeiger og mediet 20 minuten.

Sammenstødene mellem politiet og demonstranterne finder sted, mens sangkonkurrencen Eurovision finder sted i byen lørdag aften.

Ifølge de schweiziske medier er nogle hundrede demonstranter til stede. De demonstrerer mod Israels deltagelse i sangkonkurrencen.

Nyhedsbureauet AFP beskriver ligeledes sammenstød mellem politi og demonstranter, som deres journalister til stede i Basel har observeret.

Mediet skriver, hvordan politiet “kortvarigt” stødte sammen med demonstranterne i centrum af byen, før Israels Eurovision-deltager, Yuval Raphael, gik på scenen.

Israel deltager i år med sangeren Yuval Raphael, som stiller op med sangen “New Day Will Rise”. Hun overlevede Hamas-angrebet på den israelske musikfestival Nova 7. oktober 2023.

Lørdagens protester er ikke de første imod Israels deltagelse.

Seks demonstranter afbrød den israelske deltagers generalprøve forud for torsdagens semifinale med piften, buhråb og fløjter.

Det oplyste den schweiziske public service-station, SRG SSR, efterfølgende i en pressemeddelelse.

Politiet måtte også gribe ind under åbningsceremonien til konkurrencen, som foregik søndag, hvor propalæstinensiske demonstranter stillede sig foran nogle sporvogne, som skulle fragte deltagerne fra rådhuset i Basel til messecenteret.

Både i år og sidste år har det grundet krigen i Gaza medført protester, at Israel har fået lov til at deltage.

Sidste år blev Israel dog bedt om at ændre sit bidrag “October Rain”, da sangen ifølge arrangørerne bag Eurovision var politisk. Teksten blev ændret, og titlen blev i stedet “Hurricane”.

Fire iranere, som i starten af maj blev anholdt under terroranklager, er blevet løsladt.

Det oplyser Londons politi i en pressemeddelelse lørdag.

– De bliver nu løsladt fra varetægtsfængslet, men vores efterforskning er fortsat aktiv og i gang, skriver politiet i pressemeddelelsen.

De fire blev sammen med en femte mand anholdt i London, Swindon og Greater Manchester 3. maj.

Mændene er mellem 29 og 46 år, og de blev anholdt under mistanke for “forberedelse af en terrorhandling”.

Det var dog kun de fire personer, som lørdag er blevet løsladt, der blev anholdt under terrorismeloven.

En femte mand blev anholdt under en anden lovgivning, og allerede tidligere på måneden – på en ikke oplyst dato – blev han løsladt mod kaution.

De fem mænd, der alle er iranske statsborgere, blevet sat i forbindelse med “en formodet plan målrettet en specifik ejendom”, lød det tidligere på måneden.

I pressemeddelelsen fra politiet lørdag, understreges det, at myndighederne stadig arbejder “tæt sammen” med de lokationer, der blev identificeret som målene for de formodede terrorhandlinger.

– Dette har været og er fortsat en meget kompleks efterforskningen, og vi vil ikke tøve med at tage yderligere skridt, hvis vi mener, at der er nogen overhængende trussel mod offentligheden, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Som en del af efterforskningen vil betjente desuden fortsætte med at udføre ransagninger af flere adresser i områder i Greater Manchester, London, Swindon og High Wycombe, oplyses det.

Det er endnu ikke kendt, hvilken ejendom eller område der skal have været målet for de formodede “terrorforbrydelser”.

USA’s præsident, Donald Trump, vil tale i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, på mandag.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social lørdag.

Emnet for telefonopkaldet vil ifølge opslaget være at stoppe “blodbadet”, skriver han med henvisning til krigen i Ukraine.

– Mere end 5000 russiske og ukrainske soldater bliver dræbt hver uge, skriver den amerikanske præsident.

Efter samtalen med Putin vil Trump efterfølgende ringe til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj og “adskillige Nato-medlemmer”.

– Forhåbentlig vil det blive en produktiv dag, en våbenhvile vil finde sted, og denne meget voldelige krig, en krig der aldrig skulle være sket, vil slutte, skriver Trump.

Opkaldet med Putin vil finde sted klokken 16 dansk tid, skriver Trump.

Selv om samtalen mellem de to ledere først vil finde sted mandag, har der dog allerede lørdag været kontakt mellem amerikanerne og russerne.

Her har et telefonopkald mellem USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, fundet sted.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Under opkaldet roste Rubio aftalen om fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland.

Aftalen kom i stand under forhandlinger i Istanbul i Tyrkiet mellem de to lande fredag. Her blev de enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Rubio understregede desuden i opkaldet over for sin russiske modpart, at Trump ønsker en øjeblikkelig våbenhvile, skriver udenrigsministeriet.

Nye forhandlinger om en våbenhvile i Gaza er i gået gang ifølge Taher al-Nunu, et højtstående Hamas-medlem.

Det siger han til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge al-Nunu er forhandlingerne begyndt i Qatars hovedstad, Doha, lørdag.

Møderne i Doha er indirekte, skriver AFP. Det vil sige at repræsentanter fra Hamas og Israel ikke mødes direkte med hinanden under forhandlingerne.

Samtalerne er desuden ifølge al-Nunu begyndt, uden at hverken Israel eller Hamas har fremsat forhåndsbetingelser for forhandlingerne.

Meldingen fra Hamas kommer, efter at Israel har varslet begyndelsen på en storoffensiv i Gaza.

Ifølge Israels hær gik de indledende skridt i gang tidligt lørdag morgen.

– I de kommende dage går vi ind med fuld styrke for at fuldføre operationen. At fuldende operationen betyder at besejre Hamas, sagde premierminister Benjamin Netanyahu tidligere på ugen.

– Der bliver ikke nogen situation, hvor vi stopper krigen. En midlertidig våbenhvile kan ske, men vi går hele vejen.

I løbet af 24 timer frem til lørdag ved middagstid er yderligere 146 mennesker blevet dræbt i Gaza. Det oplyste lokale sundhedsmyndigheder i det Hamas-kontrollerede område ifølge Reuters.

Den israelske hær vil ifølge The Times of Israel med operationen tage kontrol over nye områder, og civile skal flyttes sydpå i Gazastriben.

Volker Türk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, fordømte sent fredag Israels markante optrapning af offensiven i Gazastriben.

I en udtalelse sagde han, at offensiven ligner et forsøg på at flytte befolkningen permanent svarende til “etnisk udrensning”.

– De seneste bombardementer og afvisning af humanitær hjælp understreger, at der tilsyneladende er forsøg på at skabe en permanent demografisk forandring i Gaza, som strider mod folkeretten og svarer til etnisk udrensning, sagde Volker Türk.

Kraftige storme hærger flere stater i Midtvesten i USA og har kostet mindst 20 mennesker livet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Heriblandt 14 personer, der omkom under en tornado i det sydøstlige Kentucky sent fredag.

Det bekræfter Kentucky-guvernør Andy Beshear på det sociale medie X.

– Desværre forventer vi, at tallet vil stige, når vi får mere information, skriver han.

Uvejret har forårsaget store skader i en række delstater i Midtvesten og efterladt flere hundrede tusinde husholdninger uden strøm.

I Missouri blev tage blæst af bygninger, træer revet op og elledninger blæst til jorden.

– Dette er virkelig, virkelig ødelæggende, lyder det ifølge AP fra borgmesteren i byen Saint Louis, Cara Spencer.

Her er fem bekræftede dødsfald som følge af uvejret.

Nedlagte træer og trafiklys forårsagede trafikprop fredag eftermiddag i Saint Louis, og myndighederne opfordrede folk til at blive hjemme.

En 19-årig universitetsstuderende, John Randle, fortæller til AP, hvordan han sammen med sin kæreste var på et kunstmuseum under stormen.

Herfra blev de ledt ned i en kælder sammen med 150 andre.

De kunne høre grene og hagl ramme bygningens vinduer, og Randle gik på et tidspunkt op til hovedindgangen for at kigge ud, hvor han så mange mennesker, der stadig befandt sig udenfor.

Marshall Pfahler, der er meteorolog for National Weather Service, siger til AP, at de ikke kan sige med sikkerhed, om det var en tornado, der ramte Saint Louis.

Tornadoer er relativt almindelige i USA, specielt i den centrale og sydlige del af landet.

Sidste år blev der sat rekord for høje temperaturer i USA, og landet blev ramt af en lang række tornadoer og ødelæggende orkaner.

I midten af marts blev flere amerikanske delstater ramt af uvejr, som kostede 33 mennesker livet.

Også i april mistede 16 mennesker livet i delstater i bælter fra Arkansas til Ohio.

Her var Tennessee hårdest ramt med ti dødsfald.

Det holdt hårdt, men til sidst trak den danske badmintonspiller Anders Antonsen det længste strå i semifinalen i Super 500-turneringen Thailand Open mod kinesiske Lu Guang Zu.

Danskeren spillede langtfra fejlfrit, men god moral og en stærk fysik sikrede en sejr i tre sæt, 18-21, 21-13, 21-16.

Da tingene skulle afgøres i tredje sæt, fandt Antonsen det aggressive spil frem, og det havde kineseren ikke et modsvar på.

Antonsen åbnede ellers kampen med at have svært ved at finde linjerne. Da Lu samtidig spillede stabilt og ikke lavede mange fejl, satte kineseren sig på starten af første sæt.

De mange danske fejl betød, at Antonsen kom bagud 5-13, men derfra kom han bedre i gang.

Det var tydeligt, at danskeren ønskede, at meget af spillet skulle foregå tæt ved nettet, hvor han var stærkest. Og det lykkedes.

Med otte danske point i træk var der kontakt ved 13-13, og derfra var det jævnbyrdigt.

De to spillere havde flere lange dueller og var skiftevis oven på, men Lu trak det længste strå. På første sætbold pressede kineseren Antonsen til en fejl ved nettet.

Antonsens lidt for mange fejl fortsatte ind i andet sæt, hvor kineseren stadig spillede stabilt og igen startede med overtaget.

Præcis som i første sæt arbejdede Antonsen sig dog langsomt tilbage og fik kontakt. Og denne gang formåede danskeren at knække Lu.

Ved 13-13 trykkede Antonsen på speederen, vandt de næste otte point og tvang kampen ud i et tredje sæt.

Her var det tydeligt, at danskeren havde det fysiske overtag. Lu bevægede sig tungere og tungere rundt på banen, og det udnyttede Antonsen til at komme foran 12-7.

Antonsen gik dog pludselig i stå. Kineseren vandt fem point i træk og fik kontakt.

Det var dog kun en kort opblomstring. Danskeren fik med aggressivt spil igen tingene under kontrol og skabt et lille hul.

På kampens anden matchbold lukkede Antonsen opgøret med en skarp smash.

I søndagens finale venter hjemmebanehelten Kunlavut Vitidsarn, der ligger nummer to på verdensranglisten.

En kvinde har mistet livet, og to personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en trafikulykke på Sydsjælland lørdag formiddag.

Det skriver TV2 Øst.

De pårørende er underrettet.

Ulykken skete på Næstved Landevej ved Tjæreby nær Skælskør lørdag formiddag har vagtchef Christian Rosenstrøm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere oplyst til Ritzau.

Ulykken er sket i et vejkryds, hvor to biler er kollideret. I den ene bil befandt sig tre personer. Den ene – en kvinde – er afgået ved døden, mens de to øvrige er kommet alvorligt til skade.

Vagtchefen hos politiet fortalte tidligere lørdag til Ritzau, at man modtog de første anmeldelser klokken 10.39.

I timerne efter ulykken viste billeder fra stedet, at der ud over redningsmandskab og ambulancer også var tilkaldt en lægehelikopter til stedet.

Billederne viste også, hvordan den ene side af en af de implicerede biler var skrællet helt væk. Det kan muligvis være sket i forbindelse med redningsarbejdet, da brandvæsnet ofte vælger at skære biler i stykker for bedst at kunne få de tilskadekomne ud.

Vejkrydset var efter ulykken afspærret i flere timer, men vejen er ud på eftermiddagen lørdag åbnet igen.

Ukraine skal trække sig fuldstændigt tilbage fra alle de regioner, som Rusland gør krav på.

Det er ifølge en ukrainsk kilde et russisk krav for, at der kan indgås en våbenhvile i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Kilden, som kræver at være anonym, beskrives som en, der har kendskab til forhandlingernes indhold. Oplysningerne fra kilden er ikke blevet officielt bekræftet.

Rusland og Ukraine mødtes fredag i Tyrkiet. Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om, var udveksling af krigsfanger.

Allerede fredag sagde en ukrainsk kilde, at russerne var kommet med krav, der var “non-starters” – altså krav, som fra et ukrainsk synspunkt ikke gav udgangspunkt for at forhandle videre. Der blev ikke givet yderligere detaljer.

Den ukrainske embedsmand siger nu, at russerne havde følgende krav til en fredsaftale:

* Ukrainske soldater skal trække sig helt tilbage fra regionerne Donetsk, Zaporizjzja, Kherson og Luhansk. Først derefter kan en våbenhvile begynde. Regionerne kontrolleres enten helt eller delvist af russiske styrker, men ukrainske soldater kæmper i dele af flere af regionerne. Kravet var ikke en del af det amerikanske udspil til en aftale.

* International anerkendelse af fem ukrainske regioner som russiske – nemlig Donetsk, Zaporizjzja, Kherson, Luhansk og Krim, som i 2014 blev annekteret af Rusland. Det amerikanske udspil lagde op til, at USA juridisk skulle anerkende Krim. USA ville kun de facto anerkende de russisk-kontrollerede dele af de fire andre regioner – altså i praksis og ikke juridisk.

* Ukraine skal blive til en neutral stat, ikke have nogen masseødelæggelsesvåben, og allierede af Ukraine må ikke udstationere nogen soldater på ukrainsk jord. Dette krav var ikke en del af det amerikanske udspil.

* Alle parter i konflikten skal give afkald på krav om krigsskadeserstatninger. Det amerikanske udspil lagde ellers netop op til erstatning til Ukraine.

Ifølge den ukrainske embedsmand kom de russiske forhandlere kun med kravene mundtligt. Der blev ikke overgivet noget dokument med betingelserne.

Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, blev spurgt om betingelserne lørdag. Men han afviste at udtale sig yderligere og sagde, at forhandlingerne bør finde sted bag lukkede døre.

Ruslands chefforhandler, Vladimir Medinskij, sagde fredag på et pressemøde, at han var tilfreds med mødet og ønsker at fortsætte samtalerne.

Hans team har “taget til efterretning”, at ukrainerne beder om direkte samtaler mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Putin, sagde han.

USA kom i april med et udspil, efter at Trump-udsendingen Steve Witkoff havde talt med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Siden er Ukraine og europæiske lande kommet med et alternativt udspil, hvor forhandlinger først kan begynde efter en våbenhvile, og hvor spørgsmålet om territorie udskydes til senere.

Reuters

To helikoptere er stødt sammen i luften og er styrtet ned i det sydvestlige Finland i kommunen Eura lørdag eftermiddag.

Det skriver flere finske medier, blandt andet Yle og Hufvudstudsbladet.

Alle fem personer involveret i helikopterulykken er døde, oplyser udenrigsministeriet i Estland til det estiske medie ERR.

Finsk politi oplyser ifølge det norske medie NRK, at flere personer er omkommet i ulykken. De oplyser dog ikke, hvor mange der er tale om.

De to styrtede helikoptere er civile helikoptere. Begge kom fra Estland og var på vej til byen Eura i det sydvestlige Finland, da ulykken skete, skriver NRK.

Der var ifølge mediet Yle i alt fem personer om bord på helikopterne. To personer i den ene og tre personer i den anden.

Der kom en anmeldelse klokken 12.35 lokal tid, og den første redningsenhed ankom til stedet klokken 12.45. Finland er en time foran Danmark.

Mediet Iltalehti har talt med øjenvidnet Antti Marjanen.

– Den ene faldt ned som en sten, den anden langsommere. Jeg hørte ingen lyd, siger Marjanen.

Der ligger ifølge Yle en flyveplads i nærheden.

Eura ligger omkring 75 kilometer nord for Turku, som er Finlands tredjestørste by.

Real Madrid køber den 20-årige stopper Dean Huijsen i Premier League-klubben Bournemouth.

Det oplyser begge klubber på deres respektive hjemmesider.

Spanske Huijsen skifter til storklubben 1. juni og har fået en kontrakt til 2030. Ifølge Bournemouth har Real Madrid aktiveret en frikøbsklausul på 50 millioner pund i Huijsens kontrakt. Det svarer til cirka 445 millioner kroner.

Den høje forsvarsspiller skiftede i sommeren 2024 Juventus ud med Premier League og Bournemouth. Han blev fra første dag fast mand i England og har spillet 30 Premier League-kampe i indeværende sæson.

Derudover har han scoret tre gange, og de gode præstationer har rakt til, at han er nomineret til årets unge spiller i ligaen.

Han er oprindeligt født i Holland, men voksede op i Spanien og står noteret for to landskampe for det spanske landshold, som han debuterede for i marts.

Huijsen skiftede i en ung alder fra Spanien til Juventus i Italien.

Han fik i efteråret 2023 debut på Torino-klubbens førstehold, men det blev hans eneste optræden i den stribede trøje. I foråret 2024 var Huijsen udlejet til AS Roma, hvor han spillede 14 kampe, inden turen gik til England.

Danske husholdninger brugte sidste år 16 procent mere strøm om natten sammenlignet med året før.

Det skriver organisationen Green Power Denmark i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra Energinet.

Stigningen hænger blandt andet sammen med, at der er kommet flere elbiler på vejene. Sådan lyder det fra viceadministrerende direktør i Green Power Denmark Mette Rose Skaksen.

– Det er et resultat af, at flere skifter benzinbilen ud med en elbil, og at forbrugerne er gode til at lade elbilen op om natten, siger hun.

Bilejernes organisation, FDM, har tidligere oplyst, at Danmark rundede 400.000 elbiler i slutningen af april i år.

For bare halvandet år siden var der 200.000 elbiler på de danske veje.

Det stigende strømforbrug i timerne fra midnat til klokken 06.00 hænger ifølge Mette Rose Skaksen også sammen med en ny prisstruktur på strøm.

Den såkaldte tarifmodel 3.0 betyder, at strømmen er dyrere i spidsbelastningsperioden fra klokken 17.00 til 21.00, mens den typisk er billigere på andre tidspunkter af døgnet.

– Forbrugerne er meget opmærksomme på at bruge strømmen, når den er billigst.

– Det er godt for hastigheden i den grønne omstilling og privatøkonomien, når forbrugerne på den måde skubber opladning af elbilen og andet elforbrug, der kan flyttes, væk fra de travle aftentimer til de mere rolige nattetimer, siger Mette Rose Skaksen.

Når strømforbruget jævnes ud over døgnet, mindsker det ifølge den videadministrerende direktør også presset på elnettet.

Det betyder, at presset på investeringer i at forstærke elnettet lettes, lyder det.

– Mængden af gravearbejde og størrelsen på investeringerne afhænger af, om forbrugerne flytter deres elforbrug til tidspunkter med mindre trængsel i elnettet.

– Et klogt forbrug kan lette noget af presset på elnettet. Men vi skal stadig investere massivt i det, siger Mette Rose Skaksen.

Husholdningernes elforbrug steg samlet set med otte procent i 2024 i forhold til 2023.

Den svenske journalist Joakim Medin, som har siddet fængslet i Tyrkiet, hylder friheden efter sin hjemkomst til Sverige.

– Jeg har tænkt fra dag et over, hvad jeg skal sige i dette øjeblik, siger han lørdag under et pressemøde.

– Længe leve friheden. Pressefriheden, ytringsfriheden og bevægelsesfriheden.

Den 40-årige svenske journalist sad varetægtsfængslet i Tyrkiet i 51 dage. Han landede natten til lørdag i Stockholm.

Beskeden om løsladelsen kom meget pludseligt, fortæller Medin. En vagt sagde noget til ham, som han ikke forstod – og en medfange oversatte, at det betød, at han skulle løslades.

– Det er ubeskriveligt skønt at være tilbage med Sofie, siger Medin med henvisning til sin hustru.

I slutningen af april fik Medin en betinget dom for at have delt en karikaturtegning af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Ud over at have krænket den tyrkiske præsident er Joakim Medin blevet tiltalt for at have deltaget i en terrororganisation og for at have spredt terrorpropaganda.

Selv om Medin har fået lov til at forlade Tyrkiet, fastholdes anklagerne om terrorforbrydelser.

Den svenske journalist tog 27. marts til Istanbul for at dække omfattende demonstrationer for mediet Dagens ETC.

Protesterne begyndte efter anholdelsen af den tyrkiske præsidentkandidat Ekrem Imamoglu. Imamoglu er Istanbuls borgmester og den største politiske rival til Erdogan.

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, siger om løsladelsen, at hun oplevede, at man kunne føre “konstruktive samtaler” med de tyrkiske myndigheder.

Hun henviser til forbedrede relationer med Tyrkiet, efter at landet ellers længe stod i vejen for Sveriges ønsker om Nato-medlemskab.

I forbindelse med løsladelsen af journalisten afviser hun, at der blevet lavet en form for handel med Tyrkiet.

– Der er ikke sket nogen form for byttehandel. Der er ikke blevet fremført nogen krav, siger Stenergard.

TT

Politifolk fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efterforsker lørdag formiddag ved Ålholm Station på grænsen mellem Frederiksberg og Valby i København.

Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen fra NSK til flere medier, herunder Ritzau.

– Vi arbejder på stedet som led i en verserende efterforskning i en konkret sag, og jeg kan ikke sige så meget mere end det, lyder det fra Lars Feldt-Rasmussen.

Politiets arbejde på stedet betyder, at S-togsdriften mellem Flintholm Station og Ålholm Station er midlertidigt indstillet.

– Vi håber, at det vil være forholdsvis kortvarigt, siger Lars Feldt-Rasmussen.

National enhed for Særlig Kriminalitet er en landsdækkende politienhed, som efterforsker forskellige former for større sagskomplekser inden for organiseret og økonomisk kriminalitet.

Det kan både være sager om narko og våben samt sager om bandekriminalitet.

I den type sager vælger politiet ofte at holde kortene tæt til kroppen, blandt andet for ikke at risikere at give mistænkte et forspring. Vicepolitiinspektøren vil da heller ikke uddybe, hvad efterforskningen i den konkrete sag drejer sig om.

DSB oplyser på sin hjemmeside, at man forventer togdriften genoptaget omkring klokken 11.30, og at man på samme tidspunkt vil opdatere på hjemmesiden.

Tre iranske mænd anklages i Storbritannien for formentlig at have hjulpet en udenlandsk efterretningstjeneste.

Det oplyser politiet i London i en pressemeddelelse lørdag.

De tre blev anholdt 3. maj og er anklaget efter den britiske nationale sikkerhedslovgivning.

Britisk politi mener, at de tre har “ageret med et formål, der sandsynligvis skulle hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste, mellem 14. august 2024 og 16. februar 2025”.

Den udenlandske stat, som anklagerne omhandler, er Iran, oplyser det britiske politi.

Dominic Murphy fra antiterrorenheden i London Metropolitan Police kalder det “ekstremt alvorlige anklager”.

De kommer på baggrund af en “meget kompleks og hurtig efterforskning”.

– Siden mændene blev anholdt for to uger siden, har betjente arbejdet døgnet rundt med anklagemyndigheden for at nå dette punkt, siger Murphy i en pressemeddelelse.

De tre mænd har været varetægtsfængslet og skal møde i retten lørdag den 17. maj.

Den ene af de tre anklages også for “overvågning, rekognoscering og indsamling af information fra åbne kilder” med det formål at begå “alvorlig vold” mod en person i Storbritannien.

En fjerde mand, der blev anholdt som led i efterforskningen, er siden blev løsladt, oplyser politiet. Han er ikke blevet anklaget for noget.

Iran blev i marts som det første land rykket op på et højere niveau i det britiske registreringssystem for udenlandsk indflydelse.

Når tiltagene træder i kraft senere på året, vil det betyde, at folk, der arbejder på vegne af Iran i Storbritannien, skal lade sig registrere. Ellers risikerer de fængsel.

Det er “fint nok”, at der skal bruges flere penge på forsvar og sikkerhed.

Men hvor er klimaoprustningen, lyder spørgsmålet fra Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde.

Lørdag formiddag holder hun tale til Alternativets medlemmer på partiets landsmøde i Vejle.

Fra en grøn talerstol, hvor der står “klimaoprustning”, kalder Franciska Rosenkilde klimakrisen for en “sikkerhedskrise”.

– Den truer vores adgang til rent vand og ren luft. Den puster til krige og konflikter. Og den fører til flere tørker og oversvømmelser, sådan som vi blandt andet har set i Danmark, Tyskland og Spanien.

Alternativets leder savner klimapolitisk lederskab i Danmark og fremlægger Alternativets nye udspil til en klimaoprustning.

Det inkluderer et nyt klimamål på 100 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2035.

– Alt andet er useriøst og uansvarligt, siger Franciska Rosenkilde til klapsalver.

– Når vi skal vedtage et nyt klimamål, er det også vigtigt at forbedre de grundlæggende principper klimaloven. Eksempelvis bør hensynet til natur og biodiversitet skrives ind, mens hensynet til økonomisk vækst og konkurrenceevne skal skrives ud. For klimaloven er ikke et økonomisk væksteventyr – det er en fuldstændig nødvendig redningsplan.

Alternativet var det første parti, der i sin tid foreslog et klimamål på 70 procents reduktion i 2030, som siden blev Danmarks officielle mål.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har dog allerede til Politiken afskrevet Alternativets udspil om et klimaneutralt Danmark i 2035 som “absolut urealistisk, ærgerligt og uansvarligt”.

Regeringen har som ambition, at Danmark først bliver klimaneutral i 2045.

Danmark har sin 26. donationspakke til Ukraine på plads.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Pakken har en værdi af 4,2 milliarder kroner og skal blandt andet gå til indkøb af artilleriammunition og materiel til det ukrainske luftvåben, herunder kampfly.

– Jeg er glad og stolt over, at vi igen kan afsætte midler til donationer, som vil gøre en forskel på slagmarken både på den korte og den lange bane, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

– Danmark har fra begyndelsen af krigen været en trofast støtte for Ukraine. Det kommer vi også til at være i de kommende år.

Pengene kommer fra Ukrainefonden, hvor der i årene 2023-2028 er afsat 66,1 milliard kroner til at støtte Ukraine militært.

Med den nye pakke er der to milliarder kroner tilbage at bruge.

Tidligere har ministeren givet udtryk for, at fonden skal genopfyldes i løbet af 2025.

Den dobbelte danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard er varm på at køre VM i cykling i Rwanda til september for det danske landshold.

Det bekræfter landstræner Michael Mørkøv.

– Jonas er interesseret i at køre VM for landsholdet, og det danske landshold er meget interesseret i at have Jonas med, siger den danske landstræner, der løbende er i kontakt med Vingegaard.

– Jeg har et rigtig fint forhold med Jonas, og vi snakker sammen omkring, hvad han kører med sit hold, og hvilke planer vi har med landsholdet.

Den danske cykelstjerne har endnu ikke kørt et VM som senior for Danmark, og ruten til september ligner på papiret en, der ligger godt til klatrestærke Vingegaard.

Næsten 5500 højdemeter skal forceres i det afrikanske land, og landstræneren er selvfølgelig positiv over muligheden for, at de skal køres med Vingegaard på holdet.

– Det er et drømmescenarie for mig som landstræner at kunne vælge imellem alle de bedste cykelryttere, vi har i Danmark, når der skal køres mesterskaber, og at landsholdet er attraktivt at køre på for rytterne, siger Mørkøv.

Det er ikke første gang, at Tour-vinderen fra 2022 og 2023 flirter med det danske landshold.

Inden OL i 2024 meldte han sig også klar, men der valgte den daværende landstræner, Anders Lund, at kigge andre veje. Der var kun fire pladser på holdet, og ruten lå samtidig ikke til højrebenet for Vingegaard.

Før en potentiel VM-deltagelse er der dog et altoverskyggende mål for Visma-danskeren, der har fået en del af sit forår spoleret efter et styrt i Paris-Nice i marts.

Tadej Pogacar skal stødes af Tour de France-tronen, efter sloveneren sidste år brød Vingegaard dobbelte Tour-dominans.

Derudover blev det i starten af 2025 meldt ud, at danskeren også skal køre Vuelta a España, der køres fra 23. august til 14. september.

VM’s linjeløb i Rwanda køres to uger efter Vueltaens afslutning, 28. september. Her ventes Pogacar også at stille til start for at forsvare sin regnbuestribede VM-trøje.

Nogle dømte skal i fremtiden kunne afsone deres straf ved hårdt arbejde langt fra deres hjemlige rammer i stedet for ved at blive sendt bag tremmer.

Det mener regeringen, der er på trapperne med et udspil til en ny strafreform.

Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som i denne sammenhæng udtaler sig som Moderaternes chefforhandler i reformarbejdet, til Berlingske.

– Det kan være, de skal have et job i landbruget i stedet. Det kan være, at en maskinfabrik på Fyn eller i Jylland skal tage en knægt fra København, som er kommet i dårligt selskab. Det kan være en helt tredje type job, siger han.

Det er i forvejen muligt at blive straffet med samfundstjeneste, hvilket vil sige arbejde, som man dømmes til at udføre i sin fritid, så man kan blive boende hjemme.

Men her vil regeringen altså geografisk flytte den dømte væk fra vedkommendes normale løbebane.

Det er ikke alle dømte, der skal kunne bytte en fængselsdom med arbejdshandsker, understreger han. Som udgangspunkt må man nemlig ikke være dømt for personfarlig kriminalitet, hvis det skal være en mulighed.

I visse tilfælde skal man dog skelne mellem dem, som eksempelvis har stukket en knytnæve ud i nattelivet, og dem, som er “vanekriminelle”, lyder det.

Ifølge ministeren risikerer dømte at ende i det, han kalder “kriminalitetskarrusellen”, hvor en tur i fængsel kan føre til en kriminel løbebane.

Forskning viser også, at det ikke nødvendigvis er godt at afsone i et fængsel, fortæller Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool Fonden.

Det gælder eksempelvis dem, der har et arbejde, når de kommer i fængsel.

– Der er der en stor risiko for, at de mister deres job. Og derfor er der så en stor risiko for, at man falder tilbage i kriminalitet, fordi beskæftigelse er en af hovednøglerne. Det er der, hvor fodlænke og samfundstjeneste har været en succeshistorie.

– Så idéen om at bryde med tanken om straf som fængsel er ikke nyt, men det er bestemt heller ikke uden forskningsbelæg. Der kan være rigtig fornuftige grunde til at gøre det, siger Lars Højsgaard Andersen.

Berlingske skriver, at reformen ventes at blive præsenteret i den kommende uge.

Mens der lægges op til en mildere tilgang til de småkriminelle, bør straffe for grov og særdeles grov vold imidlertid fordobles, har unavngivne kilder i regeringen tidligere udtalt.

Herudover skal straffen for simpel vold øges med 50 procent.

Både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere sagt, at regeringen ønsker længere straffe for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Det vil forøge kapacitetspresset på de i forvejen overfyldte danske fængsler, og derfor mener Lars Højsgaard Andersen også, at regeringens forslag om afsoning ved hårdt arbejde frem for i en fængselscelle har et “lavpraktisk element”.

– Virkeligheden er bare, at kapacitetsbegrænsningerne er med til at diktere straffepolitikken. Sådan er det, siger han.

Et russisk angreb på en bus med civile har dræbt mindst ni personer og såret fire i den ukrainske by Sumy.

Det melder Sumys militære administration ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Som følge af et kynisk angreb fra russerne på en bus med civile er der desværre døde, lyder det i opslaget.

Tidligere lød det på Telegram, at otte personer var dræbt, og fem var såret.

Det meldte Ihor Tkatjenko, der er leder af Sumys militære administration, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Passagerer er blevet såret. Læger og redningsfolk er omgående blevet sendt til stedet, lød det fra Tkatjenko på Telegram.

Angrebet finder sted, dagen efter at Rusland og Ukraine har holdt de første direkte fredsforhandlinger i tre år.

Mødet fandt sted fredag i Tyrkiet i Istanbul, hvor udsendinge fra både Rusland og Ukraine var til stede.

Mødet varede knap to timer. Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved fredagens møde, var en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, havde på forhånd sagt, at han ville deltage, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, gjorde.

Det samme havde USA’s præsident, Donald Trump.

Det gjorde Putin ikke, og derfor var forventningerne til mødet afdæmpede.

Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, sagde efter mødet, at næste skridt i forhandlingerne bør være et møde mellem de to landes ledere.

Ruslands chefforhandler, Vladimir Medinskij, sagde kort forinden på et pressemøde, at hans team har “taget til efterretning”, at ukrainerne beder om direkte samtaler mellem Zelenskyj og Putin.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog ikke i forhandlingerne torsdag, men var i Tirana i Albanien til et møde i European Political Community.

Her deltog blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.