Seneste nyheder

Carolina Hurricanes med den danske ishockeykeeper Frederik Andersen på holdet skal op imod Florida Panthers i semifinalen i NHL.

Det blev afgjort søndag, da Florida Panthers trak sig sejrrigt ud af kvartfinaleserien mod Toronto Maple Leafs.

På udebane vandt de amerikanske gæster med 6-1 efter en overbevisende præstation i det syvende indbyrdes opgør.

Forud for kampen i Toronto havde de to mandskaber vundet tre kampe hver.

Selv om kvartfinaleserien i de første seks kampe har været jævnbyrdig, så var forskellen udtalt i søndagens opgør.

I anden periode slog Florida Panthers til tre gange inden for seks et halvt minut og bragte sig foran med 3-0.

Seth Jones åbnede målscoringen, inden Anton Lundell og Jonah Gadjovich øgede til 2-0 og 3-0.

De canadiske værter fra Toronto fik reduceret i begyndelsen af tredje periode, men det lykkedes ikke at ryste Florida-spillerne. Få sekunder efter 1-3-reduceringen øgede Eetu Luostarinen til 4-1 for gæsterne.

Efterfølgende cementerede Sam Reinhart og Brad Marchand sejren for Florida Panthers.

I semifinalen venter Carolina Hurricanes med den danske keeper Frederik Andersen på holdet.

Andersen og holdkammeraterne afgjorde deres kvartfinale mod Washington Capitals på blot fem kampe, og derfor har danskeren fået flere dages ekstra pause før semifinalerne.

De går i gang allerede tirsdag – natten til onsdag dansk tid – hvor Carolina Panthers lægger is til den første kamp.

Skulle semifinaledysten gå ud i et syvende opgør, så har Caroline Panthers fordel af hjemmebane i den sidste kamp.

USA’s forbundspoliti, FBI, har fordoblet dusørerne på de fanger, der natten til fredag flygtede fra et fængsel i New Orleans.

Det meddeler FBI’s specialagent Jonathan Trapp ifølge nyhedsbureauet AP søndag på et pressemøde.

Dusørerne på de syv fanger, der fortsat er på fri fod, er hævet fra 5000 dollar til 10.000 dollar – svarende til 66.700 kroner.

Jonathan Trapp mener, at der er folk, der hjælper de syv mænd med at gemme sig for myndighederne. Hvis det er tilfældet, så vil de pågældende personer blive anholdt og sigtet for at hjælpe fangerne, siger han.

Oprindeligt flygtede 10 fanger gennem et hul i en væg bag et toilet omkring midnatstid natten mellem torsdag og fredag.

Først ved optællingen fredag morgen klokken 08.30 blev deres manglende tilstedeværelse opdaget, og politiet slog alarm.

Én af de i alt ti undslupne personer kom hurtigt tilbage i politiets varetægt, efter at han blev fundet gemt under en bil i et turistområde fredag morgen lokal tid.

De syv fanger er dømt skyldige for blandt andet mord, vold og vold i hjemmet.

Regeringens nye strafreform, der præsenteres i den kommende uge, vil blandt andet præsentere 1000 nye fængselspladser på tværs af landet.

Det siger forsvarsminister og formand for Venstre Troels Lund Poulsen i et interview med Berlingske.

Der skal desuden bygges et nyt fængsel, men han afviser at fortælle hvor.

Strafreformen indeholder dobbelt så hårde straffe for grov vold, og der afsættes det største milliardbeløb nogensinde til resocialisering.

Det betyder, at der er brug for flere fængselspladser, siger Troels Lund Poulsen. For “det kan ikke nytte noget, at det er pladsproblemer, der definerer vores retspolitik”.

Ifølge Berlingske var der i 2024 flere indsatte, end der var plads til, i 10 ud af landets 13 fængsler.

Regeringen har tidligere præsenteret en plan om flere fængselspladser. Sdr. Omme Fængsel i Sydjylland skal udvides med 200 pladser og bliver dermed landets største fængsel.

Der skal bygges et fængsel i Viborg med 400 pladser. Kriminalforsorgen oplyste i februar, at fængslet, der skulle have været klar i 2030, nu tidligst vil kunne tages i brug ved årsskiftet til 2033.

I Kosovo vil Danmark få 300 ekstra fængselspladser fra 2027, hvor udviste kriminelle skal afsone deres dom.

De 1000 pladser, som Troels Lund Poulsen præsenterer, kommer oven i de tal.

Lørdag afslørede også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) – i virke af at være Moderaternes chefforhandler i reformarbejdet – dele af det kommende reformudspil.

Her lød det, at nogle dømte skal afsone deres straf ved hårdt arbejde langt fra deres hjemlige rammer i stedet for at blive sendt bag tremmer, sagde han til Berlingske.

– Det kan være, de skal have et job i landbruget i stedet. Det kan være, at en maskinfabrik på Fyn eller i Jylland skal tage en knægt fra København, som er kommet i dårligt selskab. Det kan være en helt tredje type job, sagde han.

Berlingske skrev i starten af maj på baggrund af anonyme kilder, at regeringen blandt andet også vil øge straffen for simpel vold med 50 procent.

I dag er det muligt at afsone en straf med en elektronisk fodlænke, hvis man er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til seks måneder.

Fremover er planen, at grænsen skal være 12 måneder, sagde kilderne til Berlingske.

Rusland har søndag tilbageholdt en græsk-ejet olietanker, efter at den havde forladt en estisk havn i Østersøen.

Det oplyser Estlands udenrigsministerium.

Ifølge det estiske udenrigsministerium forlod tankskibet “Green Admire” Sillamae-havnen i Estland og benyttede herefter en sejlrute, som går gennem russiske farvande. Her blev olietankeren tilbageholdt.

– Det er helt sikkert forbundet med det faktum, at vi er begyndt at chikanere Ruslands skyggeflåde, siger den estiske udenrigsminister, Margus Tsahkna, søndag til den estiske tv-station ERR.

Skyggeflåden beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

EU har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 indført en række sanktioner mod Rusland, heriblandt på den russiske olieeksport.

EU-landene nåede onsdag til enighed om en 17. sanktionspakke mod Rusland.

Sanktionerne, der formelt skal vedtages på tirsdag, er målrettet Ruslands skyggeflåde i et forsøg på at begrænse den russiske krigsøkonomi.

Data fra Marine Traffic, hvor man kan se skibes lokationer, viser, at tankskibet ligger for anker nær den russiske ø Hogland, der ligger i Den Finske Bugt.

En embedsmand fra den græske regering siger, at skibet var sejlet gennem russisk farvand for at undgå lavvandede områder.

Olietankeren havde kurs mod Rotterdam i Holland og var lastet med skiferolie. Det oplyser den estiske transportadministration.

Tankskibe, der sejler ind og ud af Sillamae-havnen vil fremover bliver ledt gennem estisk territorialfarvand, tilføjer administrationen.

Olietankeren “Green Admire” er ejet af et græsk selskab og sejler under liberisk flag.

Eftersom at tankskibet ikke sejler under græsk flag, har den græske stat ikke kontrol over det. Det oplyser en embedsmand fra den græske kystvagt.

En embedsmand fra den græske regering siger dog, at Grækenland er klar over hændelsen og følger den.

Reuters

Centrum-højre-koalitionen Demokratisk Alliance (AD) vinder parlamentsvalget i Portugal med næsten alle stemmer optalt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den politiske koalition, der har den siddende premierminister Luis Montenegro i spisen, har sikret 32,7 procent af stemmerne.

Det er en fremgang siden det seneste valg i 2024, hvor AD fik omkring 29 procent af stemmerne.

Det er dog ikke tilstrækkeligt til et flertal i parlamentet, som kræver 42 procent af stemmerne.

Efter valget i 2024 dannede Montenegro en mindretalsregering.

Men efter omtrent et år ved magten tabte premierministeren en tillidsafstemning i landets parlamanet.

Det skete efter anklager om interessekonflikter i premierministerens familieforetagende.

Han tabte afstemningen og endte med at udskrive valg.

Det er tredje gang på tre år, at der er valg i Portugal.

Næststørst bliver centrum-venstre-partiet Socialistpartiet (PS). Partiet er med 23,4 procent af stemmerne gået knap fem procentpoint tilbage i forhold til valget i 2014.

Partiets leder, Pedro Nuno Santos, erkender natten til mandag nederlaget og siger, at han vil trække sig som leder af partiet.

– Jeg opfordrer til interne valg i partiet, hvor jeg ikke vil stille op som kandidat, siger han ifølge AFP.

Lige efter PS ligger nationalkonservative Chega med 22,6 procent af stemmerne.

Chega kan derfor blive stillet som en potentiel kongemager i parlamentet.

Men ligesom det var tilfældet sidste år, har Montenegro gentagne gange nægtet, at AD vil indgå i en alliance med Chega.

Chega, der har tidligere sportskommentator André Ventura som leder, står blandt andet for hårdere straffe til kriminelle og en strammere indvandringspolitik.

Op til valget i år har Chega været ramt af en stribe skandaler, da tre partimedlemmer er blevet anklaget for kriminalitet.

Alligevel er det lykkedes partiet at sikre en markant fremgang i forhold til valget i 2024, hvor partiet fik omkring 18 procent af stemmerne.

USA’s forbundspoliti, FBI, har identificeret en mistænkt, i forbindelse med at en bombe lørdag eksploderede nær en fertilitetsklinik i Palm Springs i Californien.

Det siger Akil Davis, der er vicedirektør på FBI’s kontor i Los Angeles, på et pressemøde.

Det drejer sig om en 25-årig mand ved navn Guy Edward Bartkus.

– Vi er ret sikre på, at hr. Bartkus er vores hovedmistænkte, siger Akil Davis.

– Personen havde nihilistiske idédannelser, og det var et målrettet angreb mod IVF-faciliteten. Én ting er sikker: Vi betragter det her som en forsætlig terrorhandling.

Nihilisme er et livssyn, som afviser eksistensen af alle værdier, og som betoner altings meningsløshed.

Bomben eksploderede kort før klokken 11 lokal tid lørdag. Man formoder, at den eksploderede i eller nær en bil, der var parkeret uden for klinikken.

Klinikken drives af American Reproductive Center.

En person blev dræbt, og mindst fire kom til skade i eksplosionen. Embedsmænd sagde søndag, at ingen fostre, der blev opbevaret i klinikken, blev beskadiget under eksplosionen.

Davis siger videre, at det menes, at den mistænkte døde under eksplosionen, og at han havde forsøgt at livestreame angrebet. Hans lig blev fundet nær en bil – en Ford Fusion fra 2010.

FBI er i gang med en ransagning af den mistænktes hjem, siger Davis videre.

– Vi mener ikke, at der fortsat er en trussel mod offentligheden.

Davis fortæller, at FBI er i færd med at spore “et muligt manifest” som en del af sin efterforskning.

Amerikanske medier henviser til en hjemmeside, hvor der er beskeder, som den mistænkte ser ud til at have skrevet. Her skal han have fremlagt argumenter mod menneskeliv.

– Dybest set er jeg pro-dødelighed, skriver brugeren ifølge Los Angeles Times.

Bartkus var ikke kendt af FBI før hændelsen, lyder det fra Davis.

Reuters

To cyklister er søndag aften blevet påkørt af en bilist i krydset mellem Jagtvej og Ågade på Nørrebro i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnichsen til Ritzau.

Politiet modtog klokken 22.36 en anmeldelse om, at en bil havde påkørt nogle personer nær et busstoppested.

– Bilen kom kørende af Ågade i indadgående retning. De to cyklister kom cyklende fra Falkoner Allé mod Jagtvej, hvor de bliver påkørt af den her bil.

– De bliver slynget ind i busskuret, hvor der sidder en mand, der også kommer til skade, siger Dyre Sønnichsen.

Det er politiets formodning, at føreren af bilen kørte over for rødt, da hun påkørte de to cyklister.

Politiet er tidligt mandag morgen ikke helt færdig med dets undersøgelser af ulykken.

Både de to cyklister, føreren af bilen og manden i busskuret er kommet til skade og er blevet bragt på hospitalet. En af cyklisterne, der er en kvinde på 28 år, er svært tilskadekommen.

Føreren af bilen er en kvinde på 19 år, mens en anden cyklist er en mand på 26 år. Manden i busskuret er ligeledes 26 år.

I forbindelse med ulykken har trafikken på Ågade været lukket i udadgående retning. Falkoner Allé og Jagtvej har også været helt afspærret.

Kort før midnat blev afspærringen delvist ophævet. Omkring klokken 02.30 blev afspærringen fjernet helt, efter at en bilinspektør havde færdiggjort sine undersøgelser på stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Der er tidligt mandag morgen ikke rejst nogen sigtelser i sagen.

Den EU-venlige centrumkandidat Nicusor Dan vinder det rumænske præsidentvalg med næsten alle stemmer talt op.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med 98 procent af stemmerne talt op har Nicusor Dan fået 54 procent af stemmerne, skriver Politico. Hans modstander, George Simion, har fået 46 procent.

Valgdeltagelsen endte på 65 procent, skriver Politico. Det er den højeste siden 1996.

I et opslag på det sociale medie X skriver Nicusor Dan, at sejren tilhører rumænerne.

– Til hver eneste rumæner, der gik til stemmeurnerne, lod deres stemme blive hørt og kæmpede for det, de tror på, og for det land, de ønsker og vil leve i.

– Fra i morgen begynder vi at genopbygge Rumænien. Et forenet, ærligt Rumænien, baseret på respekt for loven og for alle mennesker, lyder det på X.

Forhandlingerne om at danne en ny regering vil vare et par uger, siger Nicusor Dan til den rumænske tv-station Digi24 ifølge Reuters.

Samtidig siger han, at han ønsker, at en ny koalition kommer til at omfatte de fire centrum-højre- og centrum-venstre partier i parlamentet i Rumænien.

Han er selv partiuafhængig.

Nicusor Dan er fortaler for både EU og Nato, og han har sagt, at Rumæniens støtte til Ukraine er afgørende for landets sikkerhed og den voksende trussel fra Rusland.

Indtil nu har han været borgmester i hovedstaden Bukarest.

Flere medier beskriver Nicusor Dans sejr som en stor overraskelse. Det var George Simion, der klarede sig bedst i første runde af det rumænske valg.

George Simion har erkendt nederlaget og ønsker Nicusor Dan tillykke med sejren, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg vil gerne ønske min modstander, Nicusor Dan, tillykke. Han har vundet valget, og det her var det rumænske folks ønske, siger han.

Tidligere på aftenen gjorde George Simion ellers krav på sejren.

– Jeg er Rumæniens nye præsident, sagde han ifølge AFP i en tale til sine tilhængere, før det stod klart, at Nicusor Dan havde vundet.

Han opfordrede samtidig valgstederne til ikke at tillade nogen form for valgsvindel.

Modsat Nicusor Dan er George Simion imod militær hjælp til nabolandet Ukraine, og han er kritisk over for EU’s ledelse.

Han er desuden tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump, og har ført kampagne inspireret af Trump med sloganet “Make Romania Great Again”.

Det rumænske præsident blev aflyst sidste år, da man besluttede at fratage den højrenationalistiske kandidat Calin Georgescu sejren.

Det skete efter mistanke om valgsvindel og russisk indblanding.

Rusland har efterfølgende afvist at have blandet sig i det rumænske valg.

Den tidligere amerikanske præsident Joe Biden er blevet diagnosticeret med prostatakræft. Det oplyser hans kontor ifølge Reuters.

Her fremgår det, at selv om det er en aggressiv form for kræft, er den hormonfølsom.

Det giver ifølge kontoret mulighed for en effektiv håndtering af sygdommen.

Kræften har spredt sig til knoglerne, og Biden gennemgår sammen med sin familie og læger mulighederne for behandling.

Prostata, der også kaldes blærehalskirtlen, sidder lige under urinblæren hos mænd. Kræftformen ses ifølge Kræftens Bekæmpelse hyppigt hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt.

82-årige Biden var USA’s 46. præsident fra januar 2021 til januar 2025. Han var den hidtil ældste amerikanske præsident nogensinde.

Perioden sluttede, da Donald Trump tidligere i år blev indsat som præsident.

Diagnosen kommer ifølge AFP, efter at Biden oplevede symptomer i urinvejene. I sidste uge blev han tjekket for en bule i prostata.

Biden stillede op til præsidentvalget igen i 2024, men droppede ud af kampagnen cirka tre måneder før valget, da der blev bragt tvivl om hans alder og kognitive evner.

Hans vicepræsident, Kamala Harris, stillede op i stedet, og hun endte med at tabe valget til Trump.

På det sociale medie X kommer Harris med en opmuntring til Biden.

– Joe (Biden, red.) er en fighter – og jeg ved, at han vil møde denne udfordring med den samme styrke, robusthed og optimisme, som altid har defineret hans liv og lederskab. Vi håber på en fuld og hurtig bedring, skriver Harris.

Donald Trump har også reageret på nyheden om Joe Bidens kræftdiagnose.

– Melania og jeg er kede af at høre om Joe Bidens nylige diagnose. Vi sender vores varmeste og bedste ønsker til Jill (Bidens hustru, red.) og familien, og vi ønsker Joe (Biden, red.) en hurtig og vellykket bedring, skriver Trump på Truth Social.

I sidste uge blev der offentliggjort en optagelse af Biden fra 2023, hvor han stadig var præsident.

Her havde han en skrøbelig stemme og havde tilsyneladende svært ved at huske, hvilket år hans søn døde, og hvornår Trump første gang blev valgt.

Bidens søn Beau Biden døde i 2015 af kræft i hjernen.

Joe Biden er demokrat og var i perioden fra 2009 til 2017 USA’s vicepræsident under Barack Obama.

Også Obama og hans hustru, Michelle Obama, ønsker Joe Biden god bedring på X.

– Ingen har gjort mere for at finde frem til banebrydende behandlinger for kræft i alle dens former end Joe (Biden, red.).

– Jeg er sikker på, at han vil bekæmpe udfordringen med den beslutsomhed og anstand, der kendetegner ham, skriver Obama.

Israel vil igen tillade, at der kommer nødhjælp i form af mad ind i Gaza.

Det skriver flere medier herunder Reuters.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor oplyser ifølge nyhedsbureauet, at Israel vil tillade en “basismængde” af mad for at undgå en sultkatastrofe i Gaza.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

FN og hjælpeorganisationer har i ugevis advaret om, at forsyninger af mad, rent vand, brændstof og medicin nærmer sig et kritisk lavpunkt.

Meldingen fra Israel om en åbning for nødhjælp kommer på et tidspunkt, hvor landet har intensiveret sine angreb mod Gaza.

Søndag aften har Israels militær udstedt en evakueringsordre for flere områder i Gaza forud for det, som militæret kalder “et nært forestående angreb”.

– Dette er en foreløbig og sidste advarsel før angrebet. Af hensyn til jeres sikkerhed skal I straks bevæge jer mod vest til de kendte tilflugtssteder i Al-Mawasi, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra Israels militær.

Israels militær oplyste tidligere på dagen søndag, at det har indledt “omfattende landoperationer” i det nordlige og sydlige Gaza.

Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

– I de kommende dage går vi ind med fuld styrke for at fuldføre operationen. At fuldende operationen betyder at besejre Hamas, sagde premierminister Benjamin Netanyahu tidligere på ugen.

– Der bliver ikke nogen situation, hvor vi stopper krigen. En midlertidig våbenhvile kan ske, men vi går hele vejen.

Samtidig med Israels intensiverede angreb har der være nye indirekte forhandlinger i Qatar mellem Hamas og Israel – dog uden fremskridt, skriver Reuters.

Den EU-venlige kandidat, Rafal Trzaskowski, fører i præsidentvalget i Polen.

Det viser en valgstedsmåling, skriver AFP.

Føringen er dog meget snæver.

Rafal Trzaskowski står i målingen til 30,8 procent af stemmerne, mens hans største modstander, historikeren Karol Nawrocki, står til 29,1 procent, skriver nyhedsbureauet.

– Jeg sagde, at det ville være tæt, og det er tæt. Der er meget arbejde foran os. Vi har brug for beslutsomhed, vi har brug for jeres stemmer, siger Trzaskowski ifølge Reuters.

Ifølge målingen står ingen af kandidaterne til at få mindst halvdelen af stemmerne i første runde.

Dermed tegner det til, at de polske vælgere skal til stemmeurnerne endnu en gang 1. juni.

Her skal de to kandidater, der klarede sig bedst, ud i en anden runde.

Rafal Trzaskowski fra partiet Borgerplatformen er den nuværende regerings kandidat.

Karol Nawrocki støttes af Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

Udfaldet ventes at blive afgørende for den siddende regerings muligheder for at få gennemført sin politik fremover.

I spidsen for regeringskoalitionen – Borgerkoalitionen – er den tidligere EU-præsident Donald Tusk.

Hans koalition kom til magten blandt andet med løfte om at tilbagerulle de juridiske reformer, som den foregående regering ledet af Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) gennemførte.

Men regeringen har haft svært ved at agere på grund af den siddende præsident, Andrzej Duda, som er støttet af PiS.

Præsidenten har således mulighed for at nedlægge veto mod ny lovgivning.

Den afgående præsident, Andrzej Duda, har bestridt embedet siden 2015. Han kan ikke genopstille, da en præsident ifølge Polens forfatning højst kan sidde i to femårige perioder.

Bukarests centrumorienterede borgmester, Nicusor Dan, tager ifølge en valgstedsmåling føringen i det rumænske præsidentvalg.

Det skriver Reuters efter valgstederne i landet er lukket.

Ifølge målingen fik Dan mere end 54 procent af stemmerne, mens hans modstander fra højrefløjen George Simion fik lidt over 45, skriver AFP.

Rumæniens højrefløjskandidat til præsidentposten, George Simion, har dog efterfølgende hurtig afvist resultaterne af målingen.

Simion siger ifølge Reuters, at hans sejr er tydelig, og at hans estimater viser, at han har omkring 400.000 flere stemmer end sin modstander.

– Jeg er den nye præsident af, skriver højrefløjskandidaten i et opslag på X ved siden af en emoji af det rumænske flag.

Simion var den kandidat, som klarede sig bedst i første valgrunde af præsidentvalget, derfor beskriver flere medier Dans føring som en stor overraskelse.

Lidt mere end en time efter, at valgstederne i landet er lukket, er 80 procent af stemmerne talt op. Her fører Nicusor Dan ligeledes.

Den uafhængige kandidat Nicusor Dan er fortaler for EU og Nato, og han har sagt, at Rumæniens støtte til Ukraine er afgørende for landets sikkerhed mod den voksende trussel fra Rusland.

Nicusor Dan har desuden ført kampagne med et løfte om at bekæmpe den “korrupte” og “arrogante” politiske elite.

Borgmesteren kæmper i valgkampen mod George Simion.

Simion er imod militær hjælp til nabolandet Ukraine, og han er kritisk over for EU’s ledelse.

Han er desuden tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump, og har ført kampagne med inspiration fra Donald Trump med sloganet “Make Romania Great Again”.

Der er søndag flere anklager om udenlandsk indblanding i præsidentvalget i Rumænien, som finder sted samme dag.

Beskyldningerne begyndte søndag med, at grundlæggeren af beskedtjenesten Telegram, Pavel Durov, hævdede, at Frankrig har blandet sig i det rumænske valg.

I et opslag på Telegram skrev han, at en vesteuropæisk regering har bedt Telegram om at gøre konservative stemmer i Rumænien tavse.

– Gæt hvilken, skrev Durov, der ikke nævner Frankrig med navn, men i stedet bruger en emoji af en baguette.

Frankrigs udenrigsministerium har efterfølgende afvist beskyldningerne i et opslag på det sociale medie X.

– De seneste beskyldninger mod Frankrig er ikke andet end en afledningsmanøvre, lyder det på X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig fremhæver det franske udenrigsministerium, at første runde af det rumænske præsidentvalg i december blev annulleret på grund af anklager om russisk indblanding og promovering på sociale medier.

Efterfølgende afviste Rusland at have blandet sig i det rumænske valg, skriver AFP.

Søndag har en talsperson for det rumænske udenrigsministerium skrevet på X, at landets regering har observeret tegn på russisk indblanding i valget.

– Under det igangværende præsidentvalg i Rumænien ser vi endnu en gang tegn på russisk indblanding.

– En viral kampagne med falske nyheder på Telegram og andre sociale medieplatforme har til formål at påvirke valgprocessen, skrev talspersonen på X.

Søndag aften viser en valgstedsmåling, at Bukarests centrumorienterede borgmester, Nicusor Dan, tager føringen i præsidentvalget, skriver Reuters.

Ifølge målingen har Dan fået mere end 54 procent af stemmerne, mens højrefløjskandidaten George Simion har fået lidt over 45 procent, skriver AFP.

Efter tre sæsoner i Superligaen spiller Lyngby Boldklub efter sommerferien igen i landets næstbedste række.

Det står klart efter søndagens 1-5-lussing hos Sønderjyske, der kunne spille frit efter at have reddet sig en ny sæson i Superligaen for en uge siden.

Mads Agger, Alexander Lyng og Olti Hyseni grundlagde sejren i en meget ensidig første halvleg, hvor gæsternes defensiv slet ikke hang sammen.

I anden halvleg slog Ivan Djantou sejren fast, inden den store forsvarsspiller Magnus Jensen forgæves reducerede, og 18-årige Albert Rrahmani fejrede sin superligadebut med et mål.

Med resultatet er alt afgjort i nedrykningsspillet før sidste spillerunde lørdag.

AaB rykker sammen med Lyngby ud efter nordjydernes sene kollaps og 2-3-nederlag mod Silkeborg søndag, mens Vejle er reddet efter sin 1-0-sejr i Viborg.

Silkeborg tager syvendepladsen og dermed en playoffkamp om en plads i Conference League-kvalifikationen på udebane mod nummer fire fra mesterskabsspillet.

Det kan dog blive Viborg på udebane mod nummer tre fra mesterskabsspillet i stedet, hvis Silkeborg vinder pokalfinalen over FC København.

Lyngbys store nedtur søndag blev indledt allerede efter seks minutter, da Mads Agger fik en lang bold fra Tobias Sommer og løb fra Lucas Lissens.

Lyngby-keeper Jonathan Ægidius klarede i første omgang fra Agger, som dog fik bugseret riposten over stregen til 1-0.

Alexander Lyng øgede til 2-0 med et flot spark fra distancen, inden indskiftede Frederik Gytkjær to gange så backen Gideon Duru blokere et forsøg i den anden ende.

3-0 faldt lige før pausen, da Ægidius kom skævt ud til en lang fremlægning, som 17-årige Olti Hyseni chippede i kassen.

Morten Karlsen skiftede offensivt ind fra anden halvlegs start, men lige lidt hjalp det.

Troen på et comeback manglede, og Sønderjyske udbyggede til 4-0 efter 66 minutter, da indskiftede Ivan Djantou satte hælen på et indlæg fra Sefer Emini.

Lyngby-anfører Magnus Jensen steg til vejrs og reducerede til 1-4 efter et hjørnespark ti minutter før tid, men det ændrede ikke alverden på kampens magtforhold.

Sønderjyske spillede fremragende, og efter et mønsterangreb lukkede Albert Rrahmani ballet, inden der var plads og tid til at hylde veteranen Marc Dal Hende i hans sidste hjemmekamp inden det kommende skifte til AB.

Det er knastørt over store dele af Danmark, og det får nu forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at fraråde brug af ukrudtsbrænder.

– Det har vi valgt at gøre, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at antallet af skader forårsaget af ukrudtsbrænder stiger, når det er så tørt som nu, siger boligchef i Topdanmark Helene Ibsen.

Søndag er tredje dag i træk, hvor tørkeindekset hos DMI næsten er helt i top.

Niveauet opgøres til 9,2 på skalaen fra 1 til 10. Det betyder, at det øverste jordlag er udtørret og i gennemsnit mangler 92 millimeter vand.

Det kan skabe farlige situationer, hvis man tager ukrudtsbrænderen i brug nær huset, påpeger Helen Ibsen.

– Mange har træterrasser ved deres huse, og hvis man er i gang med ukrudtsbrænderen, kan ilden lynhurtigt få fat og brede sig, siger Helene Ibsen.

De første skader relateret til ukrudtsbrænder er begyndt at tikke ind, oplyser hun uden dog at kunne sætte et konkret antal på.

– Nogle tænker, at hvis de bare har en spand vand stående klar, så rækker det. Men det forslår ingenting, hvis ilden først får fat, siger Helene Ibsen.

Selv om selskabet fraråder brugen af ukrudtsbrænder, er det ikke ensbetydende med, at skader efter brug af brænderen automatisk vil blive afvist.

– Der skal rigtig meget til, før vi kommer i den situation.

– Hvis man eksempelvis har brugt ukrudtsbrænder i en situation, hvor der har været forbud mod åben ild, så vil det blive set som en skærpende omstændighed, og så kan man tale om grov uagtsomhed.

– Men det er ikke noget, man kan sige noget generelt om. Det vil være en vurdering af den konkrete situation, siger Helene Ibsen.

Hos Danske Beredskaber opfordrer man til at “udvise forsigtighed ved enhver afbrænding, optænding og brug af apparater med ild i så som ukrudtsbrændere”.

Det fremgår af beredskabernes hjemmeside.

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at ukrudtsbrændere sidste år var skyld i mere end 400 udrykninger.

I torsdags var en ukrudtsbrænder skyld i en garagebrand i Haderslev. En person blev sigtet i sagen.

Flere europæiske ledere skal tale med Donald Trump, forud for at præsidenten ventes at have en telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, til journalister søndag ifølge Reuters.

Ud over Merz skal Trump også tale med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den britiske premierminister, Keir Starmer, og den polske premierminister, Donald Tusk.

Det fremgår ikke, præcist hvornår de fire europæiske ledere sammen skal tale med præsidenten.

Merz siger, at han drøftede emnet med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i forbindelse med at de begge søndag deltog i Pave Leo XIV’s indsættelsesmesse i Vatikanet.

Her talte forbundskansleren desuden med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som ligeledes deltog i messen.

– Jeg talte med Marco Rubio, herunder om opkaldet i morgen (mandag, red.). Vi blev enige om, at vi fire statsledere og den amerikanske præsident ville tale sammen igen som forberedelse til denne samtale (med Putin, red.), siger Friedrich Merz.

Meldingen kommer, dagen efter at Trump meddelte, at han mandag vil tale i telefon med Putin. Ud over handel vil de to præsidenter tale om at stoppe “blodbladet”, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, med henvisning til krigen i Ukraine.

Efter opkaldet med Putin vil han tale med Zelenskyj, lød det videre.

Søndag mødtes Zelenskyj med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, hvor de blandt andet talte om den kommende samtale mandag mellem Putin og Trump.

Det oplyser en ukrainsk talsperson til AFP.

Mødet har fundet sted i Rom, hvor både Vance og Zelenskyj har deltaget i pave Leo XIV’s indsættelsesmesse i Peterskirken søndag.

Mødet var Vance og Zelenskyjs første, siden den ukrainske præsident i februar besøgte Det Hvide Hus i Washington D.C.

Dengang endte mødet, hvor Trump også var til stede, i mundhuggeri, og Vance anklagede Zelenskyj for at være “respektløs”.

Israels militær oplyser søndag, at det har indledt “omfattende landoperationer” i det nordlige og sydlige Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Landoperationerne er en del af en fornyet offensiv, som Israel har indledt i Gaza. Nemlig “Operation Gideons Stridsvogne”.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtalte i begyndelsen af maj, at landet havde planer om en udvidet offensiv mod den palæstinensiske militante bevægelse Hamas, der kontroller Gazastriben.

Israels erklærede mål er at eliminere Hamas’ militære og administrative formåen.

Søndag oplyser militæret, at man i løbet af det seneste døgn har “indledt omfattende landoperationer i hele det nordlige og sydlige Gazastriben”.

Militæret tilføjer, at flere “terrorister” er blevet “elimineret”, og at man har “demonteret” steder med “terrorinfrastruktur”.

Både soldater i aktiv tjeneste og reservister er en del af operationerne. De er i gang med at blive indsat i “nøglepositioner”, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP.

Søndag aften har Israels militær udstedt en evakueringsordre for flere områder i Gaza forud for det, som militæret kalder “et nært forestående angreb”.

– Dette er en foreløbig og sidste advarsel før angrebet. Af hensyn til jeres sikkerhed skal I straks bevæge jer mod vest til de kendte tilflugtssteder i Al-Mawasi, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra Israels militær.

Evakueringsordren gælder indbyggere i Al-Qarara, Salqa, den sydlige del af Deir al-Balah og kvartererne al-Ja’farawi, al-Suwar, Abu Hadab og al-Satar.

Det var Hamas, der angreb Israel 7. oktober 2023. Omkring 1200 israelere blev dræbt, og bevægelsen tog cirka 250 gidsler med til Gazastriben.

Israels efterfølgende offensiv i Gazastriben har kostet over 53.000 mennesker livet ifølge sundhedsmyndigheder i området. Dertil er næsten samtlige 2,3 millioner indbyggere fordrevet.

Den seneste melding fra Israel kommer, efter at kilder fra begge sider ifølge Reuters har meldt om manglende fremskridt i Qatar, hvor der føres indirekte samtaler mellem Hamas og Israel.

Netanyahu har sagt, at de seneste samtaler i Qatars hovedstad, Doha, omfatter drøftelser om en våbenhvile og en gidselaftale.

Et forslag om at afslutte krigen, til gengæld for at Hamas-militante sættes i eksil, og at der sker en afmilitarisering af Gazastriben, er ligeledes på bordet. Det er betingelser, som Hamas tidligere har afvist, skriver Reuters.

En embedsmand fra Hamas har sagt til nyhedsbureauet, at “Israels standpunkt forbliver uændret”.

– De ønsker at løslade fangerne (gidslerne, red.) uden en forpligtelse til at afslutte krigen, har embedsmanden udtalt.

Fyns Politi har søndag anholdt en mand, som mistænkes for at have påkørt en McDonalds-restaurant i Odense lørdag. Fyns Politi forventer, at manden bliver stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling mandag.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvilke bestemmelser i loven manden er sigtet efter.

Søndagens anholdelse er den anden i sagen. Den først anholdte er imidlertid blevet løsladt igen efter endt afhøring, oplyste politiet i en pressemeddelelse tidligere søndag.

Det var lørdag klokken 21.25, at Fyns Politi modtog en anmeldelse om en bil, som havde påkørt McDonalds-restauranten på Fisketorvet i Odense.

Bortset fra en person, som ifølge politiet blev overfladisk ramt, kom ingen personer til skade ved episoden.

Allerede senere lørdag skred politiet til anholdelse af en 28-årig mand “med relation til hændelsen”, som politiet formulerede det uden at konkretiserer denne relation nærmere.

Politiet valgte at løslade manden, efter at man var færdig med at afhøre ham, og søndag har man altså pågrebet en ny mand. På det sociale medie X skriver politiet, at det er den formodede fører af køretøjet, som er anholdt.

Hvad der ligger bag hændelsen, er endnu ikke klarlagt. Politiet har imidlertid meldt ud, at der formentlig er tale om et opgør mellem personer i det kriminelle miljø.

Det samme mener politiet var tilfældet i en sag fra sidste uge, hvor der opstod et slagsmål i et vejkryds i Odense. I den sag er tre personer varetægtsfængslet.

Politiet efterforsker, om der kan være en forbindelse mellem de to sager, men det er der indtil videre ikke noget, som peger på, skrev politiet i pressemeddelelsen ved middagstid søndag.

Den franske justitsminister planlægger at få bygget et højsikkerhedsfængsel i den sydamerikanske jungle.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den franske justitsminister, Gérald Darmanin, har ifølge AFP sagt, at et fransk fængsel skal ligge i Fransk Guyana i Sydamerika og huse de mest “farlige” kriminelle.

– Jeg har besluttet at etablere Frankrigs tredje højsikkerhedsfængsel i Guyana, siger Gérald Darmanin til det franske ugeblad JDD.

Ministeren har angiveligt sagt, at fængslet vil åbne i 2028 på det franske territorium, der ligger nord for Brasilien.

Det er blandt andet såkaldte “narkokonger”, der skal fængsles i det nye fængsel.

Embedsmænd fra det franske justitsministerium har sagt, at 15 af pladserne i fængslet vil blive reserveret til folk, der er dømt som radikale islamister.

– Min strategi er enkel – ram organiseret kriminalitet på alle niveauer, siger Gérald Darmanin til JDD.

Det er ifølge justitsministeren afgørende, at fængslet “isolerer personerne bag narkotikahandel, så de ikke længere er i stand til at have kontakt til deres kriminelle netværk”.

– Dette fængsel vil være et værn i krigen mod narkotikasmugling, siger Gérald Darmaning til JDD.

Det vil ikke være første gang, Frankrig placerer fængslede personer i Fransk Guyana.

Tidligere var Fransk Guyana kendt som straffekoloni. Kolonien ophørte i 1953.

De franske fanger befandt sig på Djævleøen i Fransk Guyana, som var kendt for at være Frankrigs frygtede fængsels-ø.

Bestsellerromanen “Papillon”, der også er filmatiseret flere gange, er baseret på en sand historie om Henri Papillon Charrière, som bliver uskyldigt dømt for et mord og sendt til den berygtede straffekoloni på Djævleøen.

Det er aldrig lykkedes nogen, at flygte fra fængslet i Fransk Guyana, men det vil Papillon lave om på.

Mens der de seneste uger har været stort fokus på Søren Gades bijob som lønnet bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, har hovedpersonen selv ikke ville stille op til interview.

Men fredag lykkedes det JydskeVestkysten at få Folketingets formand i tale.

Søren Gade er blevet kritiseret for, at de to formandsroller kan skabe tvivl om hans habilitet. Særligt når Esbjerg Havn er i spil til at være stedet, hvor Danmarks nye krigsskibe for milliarder af kroner skal bygges.

Præmissen for kritikken er dog “helt forkert”, lyder det nu fra Søren Gade til JydskeVestkysten, der søndag har publiceret en artikel, hvor Gade fredag er blevet interviewet om sagen.

– Esbjerg Havn er jordejere, og man lejer jorden ud til 240-250 virksomheder. Vi har overhovedet ingen indflydelse på, hvilke ordrer de får, siger Søren Gade til regionalmediet.

Han siger, at kritikken er kommet bag på ham og kalder ifølge regionalmediet sagen for en af de to-tre vildeste i sin karriere.

– Jeg ved ikke, om der er nogen, der har et horn i siden på mig, eller hvad der er sket, men det er en stråmand, siger Søren Gade til JydskeVestkysten.

Gade kalder det videre et “fortænkt billede”, at man kan “sjakre” sig til “noget som helst i Danmark, heldigvis”.

Søndag er Søren Gade også stillet op til interview med TV Midtvest. Her forklarer han, hvorfor han hidtil har været tavs om sagen.

– Der kommer ikke noget godt ud af det. I (medierne, red.) har en præmis, hvor man skal anklages, dømmes og henrettes i den samme udsendelse. Jeg kan ikke gøre noget ved det narrativ, I har stillet op, og derfor har jeg holdt mig fra det indtil nu, siger Gade til TV Midtvest.

Ritzau har forsøgt at få et interview med Søren Gade, men Folketingets presseafdeling oplyser, at han ikke har yderligere kommentarer søndag.

Fredag genbekræftede et politisk flertal i Udvalget for Forretningsorden (UFO), at Søren Gade fortsat kan være bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, samtidig med at han er Folketingets formand. Dobbeltrollen er også tidligere blevet godkendt af udvalget.

Mødet fredag havde også en anden dagsorden.

For Søren Gade skulle forklare udvalgsmedlemmerne, hvorfor han havde givet urigtige oplysninger til Folketinget i en anden sag.

Tilbage i december 2022 forklarede Søren Gade til Udvalget for Forretningsordenen, at han havde frasagt sig posten som bestyrelsesformand i selskabet Tecleaf. Virksomheden arbejder med solcelleteknologi. Posten er ulønnet.

Det var forkert. Men et flertal i UFO har fortsat tillid til Søren Gade, der kan fortsætte på alle sine poster.

Tecleaf har ikke haft aktivitet siden 2022 og er under afvikling. Det er ifølge Søren Gade årsagen til, at han har beholdt posten som bestyrelsesformand i selskabet.

Søren Gade har været bestyrelsesformand for Esbjerg Havn siden januar 2022. Han blev formand for Folketinget i november samme år.