Seneste nyheder

Efter en mislykket udbudsrunde sidste år forsøger regeringen og en bred aftalekreds i Folketinget igen:

Der skal rejses vindmøller på havet, så store som Storebæltsbroens pyloner, eller faktisk lidt større.

Der udbydes tre havvindmølleparker med en samlet effekt på 3 GW, og som noget nyt lægges der op til, at der kan gives statsstøtte for op til 55,2 milliarder kroner.

– Med de tre parker forventer vi, at vi kan dække Danmarks eget behov for grøn strøm flere år ud i fremtiden, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved præsentation af aftale om havvind.

Da man senest indbød til et historisk stort udbud på havvind på 6 GW, var der ingen, som ville være med.

Det var simpelthen ikke en god nok forretning. Investorerne kunne ikke se, at udbyttet var tilstrækkeligt.

Der var brug for statslig støtte og garantier, hvilket klimaministeren også tidligere har luftet mulighed for.

Regeringen vil have virksomhederne til at konkurrere om særligt et parameter: Prisen. Aftalen fastslår, at det bliver den virksomhed, der kan tilbyde staten de laveste udgifter, der vil vinde.

Den tilgang har været benyttet før, indtil man skiftede præmis og gik efter, at staten skulle have indtægter fra havvinden.

Det slog fejl, og nu er vindmøllevirksomhederne tilbage til at konkurrere om at sikre staten de laveste udgifter.

– Staten påtager sig en risiko i projektet, siger Lars Aagaard.

Aftalepartierne har prioriteret 27,6 milliarder kroner i statsstøtte, mens det forventes, at virksomheder vil investere 57 milliarder kroner i projektet.

– Det er først, når udbuddet er slut, at vi kender det faktiske støttebehov, siger klimaministeren.

Der er planen, at der opstilles 150 havmøller, som bliver op til 280 meter høje, når man medregner vingerne. Storebæltsbroens pyloner er 254 meter høj.

– Vi forventer, at de første vindmøller kan snurre i 2032, siger Lars Aagaard.

To havvindmølleparker skal ligge i Nordsøen, og en skal ligge ved Hesselø i Kattegat.

En mand fra bandemiljøet er mandag blevet varetægtsfængslet, fordi han mistænkes for at have medvirket til forsøg på terrorisme.

Den 28-årige skal have købt droner, som Hamas angiveligt skulle bruge enten i Danmark eller i et andet land, fremgår det af sigtelsen.

En dommer i Retten på Frederiksberg har besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 11. juni. Der er en begrundet mistanke, mener dommeren.

Manden købte ifølge sigtelsen, i ledtog med flere medgerningsmænd, den 7. november 2023 tre droner for over 280.000 kroner, som ifølge sigtelsen skulle bruges af Hamas til et angreb.

Manden, der ifølge politiet har haft en ledende rolle i banden Loyal To Familia, nægter sig skyldig.

Forsvarer Kåre Traberg Smidt siger efter retsmødet, at kendelsen kæres til landsretten.

Den sigtede varetægtsfængsles med henvisning til risikoen for, at han kan forhindre eller på anden vis påvirke politiets videre efterforskning.

I december sidste år blev han udleveret fra Libanon og har siden været varetægtsfængslet i en sag om et dobbeltdrab i Kalundborg.

Sagen går tilbage til december 2023, da PET og flere politikredse gik i aktion for at hindre et muligt terrorangreb.

Efter mandagens fængsling advarer den operative chef i PET Flemming Drejer folk i bandemiljøet.

– Det er selvsagt dybt bekymrende, hvis vi har en terrorsag på dansk jord, der trækker tråde til en organisation som Hamas.

– Og jeg vil gerne understrege, at hvis dele af bandemiljøet i Danmark bevæger sig ind på en bane, hvor der bliver planlagt terrorangreb, påkalder de personer sig PET’s fulde opmærksomhed, udtaler han.

Købet af dronerne skulle være sket online den 7. november 2023, hvorefter de blev sendt til en butik på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter, hvor de ifølge sigtelsen blev hentet af den varetægtsfængslede og medgerningsmændene.

Købet fandt sted en måned efter Hamas’ angreb i det sydlige Israel.

Ifølge politiet skulle dronerne bruges til et angreb – enten i Danmark eller i et andet land.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler i en skriftlig kommentar, at han ser på sagen med stor alvor.

– Jeg vil gerne forsikre danskerne om, at både myndighederne og regeringen tager truslen mod Danmark meget alvorligt, og at vi følger situationen tæt.

– Regeringen er derfor klar til at give politiet og efterretningstjenesterne de værktøjer, de har brug for til at sikre, at de kan arbejde effektivt med at forebygge angreb fra kræfter, der vil os det ondt, siger Peter Hummelgaard.

Den danske tennisspiller Clara Tauson fik ikke den optimale forberedelse til grand slam-turneringen French Open.

I danskerens sidste opgave, som var WTA 500-turneringen i Strasbourg, blev det til et nederlag i første runde til Beatrix Haddad Maia fra Brasilien.

Danskeren, der ligger nummer 22 på verdensranglisten, vandt ellers planmæssigt første sæt, men endte med at tabe opgøret 6-3, 4-6, 5-7.

Det var langt hen ad vejen en jævnbyrdig affære, hvor de to spillere skiftevis havde momentum.

I det afgørende tredje sæt startede brasilianeren bedst, men Tauson kæmpede sig tilbage, inden hun missede to matchbolde.

Det gjorde Haddad Maia, der ligger nummer 23 i verden, til gengæld ikke. På brasilianerens første mulighed for at sikre sejren sendte Tauson en returnering langt ud af banen.

Danskeren havde i starten af mandagens opgør ellers vist solidt spil. Hun virkede i første sæt i kontrol og fik spillet kampen på sine præmisser.

Samtidig gav Tauson ikke noget væk i egen serv, og foran 5-3 brød hun brasilianeren for anden gang i kampen og sikrede sig sættet.

I andet sæt var rollerne byttet om, da Haddad Maia åbnede med at bryde danskeren.

Tauson havde ikke det samme overskud i sit spil. Hun sled en hel del mere med at finde hullerne hos brasilianeren, der til gengæld havde ryddet ud i fejlene.

Ved første mulighed tvang Haddad Maia kampen ud i et tredje sæt.

Her åbnede brasilianeren tydeligt oven på. Hun virkede til at have et større fysisk overskud end Tauson, der derimod så frustreret ud.

Bagud 1-3 i det afgørende sæt viste danskeren dog god moral og fik igen styr på sine egne servepartier.

Da hun samtidig brød tilbage til 4-4 i opgøret, var det helt jævnbyrdigt.

Tauson holdt med nød og næppe sin serv, og foran 5-4 tilspillede hun sig flere matchbolde i brasilianerens serv. Haddad Maia forsvarede sig dog heroisk på to danske matchbolde og sikrede sig efterfølgende partiet.

Momentum var skiftet, og med et efterfølgende brud kunne Haddad Maia serve kampen hjem, og den mulighed udnyttede hun.

En 29-årig soldat er mandag i Retten i Holstebro fundet skyldig i trusler og pligtforsømmelse ved at have rettet sin tjenestepistol mod en kollega.

Straffen er 30 dages betinget fængsel.

Det skete, mens den 29-årige var udsendt som en del af den danske styrke i Bagdad i Irak tilbage i 2022.

Soldaten, der har rang af korporal, var tiltalt for cirka 20 gange at have peget sin tjenestepistol mod en 24-årig overkonstabel, der rangmæssigt var under den tiltalte.

Den tiltalte erkendte i retten, at det var sket en eller to gange, i forbindelse med at han havde trænet sit skydevåben på værelset i lejren i Bagdad.

I alle tilfælde havde han sikret sig, at magasinet var fjernet, og at våbnet således ikke var ladt, lød det i retten.

Han kaldte det selv for “en dumhed”, at han havde peget tjenestepistolen mod kollegaen.

– Nogle gange handler jeg, før jeg får tænkt mig ordentlig om. Det var en dumhed, lød det fra den tiltalte i retten.

Overkonstablen forklarede i retten, at han fik et chok, da bofællen første gang rettede våbnet mod ham.

Det skete, mens den forurettede havde iført sig hovedtelefoner og spillede et spil på sin iPad i sin køjeseng bag tilbagetrukket gardin.

– Jeg fik et chok. Det er ikke superrart at blive sigtet på, forklarede den forurettede, der var overbevist om, at magasinet var isat og våbnet ladt.

Soldaten påtalte det ikke dengang over for den tiltalte, forklarede han.

– Han er jo højere rangerende end mig. Jeg synes jo, han burde vide bedre, lød det fra overkonstablen.

Han fortalte også, at han var bange for, at det ville skade hans karriere, hvis han konfronterede korporalen.

Retten fandt det ikke bevist, at våbnet var ladt, da det blev rettet mod overkonstablen. Det er efter rettens vurdering heller ikke bevist, at det skete mere end to gange.

Sagen var rejst af den militære anklagemyndighed ved Forsvarsministeriets Auditørkorps.

Den dømte har bedt om betænkningstid, i forhold til om han ønsker at anke dommen til landsretten.

De nykårede ishockeymestre fra Odense Bulldogs har fået styr på cheftræneren til den kommende sæson.

Valget er faldet på canadiske Jason O’Leary, der overtager holdet fra succestræneren Paul Thompson.

Det oplyser den fynske ishockeyklub i en pressemeddelelse.

– Vi er glade for at kunne tiltrække en trænerkapacitet som Jason O’Leary til Odense Bulldogs, siger Odenses administrerende direktør, Ole Nielsen.

– Han er en meget kompetent cheftræner med store lederegenskaber, masser af international erfaring og et indgående kendskab til den europæiske spillestil. Netop denne erfaring har været en vigtig faktor i valget af ham, og vi ser frem til at begynde samarbejdet allerede nu.

Efter den netop overståede mesterskabstriumf sagde det fynske mandskab farvel til cheftræner Paul Thompson og assistenttræner Niklas Hovivuori.

Det var i “gensidig overensstemmelse”, at man ikke forlængede aftalerne.

46-årige O’Leary har skrevet under på en etårig kontrakt med fynboerne.

Canadieren kommer med stor erfaring fra europæisk ishockey, hvor han har stået i spidsen for blandt andre SC Langenthal i Schweiz og Iserlohn Roosters i den tyske DEL-liga.

Senest har han været cheftræner for klubber i Slovakiet og Schweiz.

Aftalen er lavet på betingelse af en endelig godkendelse hos Danmarks Ishockey Union (DIU).

Spaniens regering har mandag beordret Airbnb til at fjerne mere end 65.000 ulovlige reklamer fra det spanske boligmarked.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Ordren om at fjerne de ulovlige reklamer skal blandt andet skabe balance mellem boligmarkedet og den voksende udlejningsindustri, oplyser den spanske regering i følge AFP.

Airbnb er en digital platform, hvor boligejere kan udleje deres boliger til turister og andre besøgende.

Det spanske ministerium for forbrugerrettigheder har opfordret det amerikansk-ejede Airbnb til at fjerne reklamerne, da de ”bryder reklamereglerne for denne type af turistindkvartering”, skriver ministeriet.

Regelbruddene inkluderer ifølge ministeriet manglende licensoplysninger, forkerte licensoplysninger samt manglende oplysning om, hvorvidt udlejer var en virksomhed eller et privatindivid.

Den spanske regering har tidligere beordret Airbnb til at fjerne reklamer. En afgørelse, selskabet ankede.

Airbnb blev dog i sidste ende tvunget til at fjerne 5800 reklamer ”omgående”, oplyser det spanske ministerium for forbrugerrettigheder.

Mange borgere i turistede områder såsom Barcelona siger, at Airbnb-udlejninger til turister bidrager til høje boligpriser og mangel på boliger, oplyser ministeriet.

– Vil vil arbejde for at stoppe kaosset og de vidtspredte ulovlige turistboliger såvel som at promovere tilgængelighed til boligmarkedet og værne om forbrugerrettigheder, siger den spanske minister for forbrugerrettigheder, Pablo Bustinduy, til AFP.

Spanien er med 94 millioner årlige turister i 2024 det næstmest besøgte land i verden – kun overgået af Frankrig.

For mere end ti år siden bestilte Nordea en ekstern rapport, som skulle sammenligne bankens hvidvasktiltag med andre europæiske bankers arbejde på det område.

En 165 sider lang rapport blev afleveret i 2015, og den konkluderede, at Nordea på det tidspunkt havde flere års arbejde foran sig for at lægge sig op på brancheniveau.

Det forklarer specialanklager Karen Moestrup Jensen i Københavns Byret mandag.

– Der var behov for styrkelse af den centrale ledelse og koordineringen af antihvidvasktiltag, siger hun med henvisning til rapportens konklusioner.

Tidligere har banken erkendt, at der i perioden fra 2012 til 2015 var mangler i bankens systemer og processer for at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

I sin årsrapport for 2015 understregede banken desuden, at den havde undervurderet kompleksiteten af området og de ressourcer, der skulle til for at leve op til kravene.

Banken er tiltalt for brud på hvidvaskloven i en periode fra 2012 til 2015. Ingen enkeltpersoner er tiltalt i sagen.

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, forsømte banken at kontrollere transaktioner for 26 milliarder kroner.

91 personer er mandag blevet dræbt i Gazastriben under israelske angreb.

Det oplyser civilforsvaret i Gazastriben mandag aften. Tidligere på mandagen lød meldingen på 52 dræbte.

Talsperson Mohammed al-Mughayyir fortæller til AFP, at der er tale om en optælling for hele mandagen.

Tidligere på mandagen meldte Gazas civilforsvar, at israelske styrker havde “udvidet deres operation på landjorden”, mens bombardementerne fra luften også var i gang.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde tidligere mandag, at Israel vil tage kontrol over hele Gazastriben og samtidig forhindre den militante palæstinensiske bevægelse Hamas i at stjæle nødhjælpsforsyninger.

Hamas kontrollerer i øjeblikket Gazastriben.

Søndag oplyste det israelske militær, at det har indledt “omfattende landoperationer” i den nordlige og sydlige del af Gazastriben.

Siden marts har Gazastriben været underlagt en israelsk blokade, som betyder, at ingen nødhjælp kan komme ind i området.

FN og hjælpeorganisationer har i ugevis advaret om, at forsyninger af mad, rent vand, brændstof og medicin nærmer sig et kritisk lavpunkt.

Efter hårdt pres fra omverdenen oplyste Netanyahus kontor søndag, at man nu vil tillade en “basismængde” af mad for at undgå en sultkatastrofe i Gazastriben.

Israel har udkæmpet en blodig krig mod den militante Hamas-bevægelse i Gazastriben siden oktober 2023, hvor militante palæstinensere gik til angreb på Israel.

Omkring 1200 israelere blev dræbt i overraskelsesangrebet, og 251 blev taget som gidsler. Flere er stadig fanget i Gazastriben.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben har flere end 53.000 palæstinensere mistet livet under Israels militære offensiv i Gazastriben siden oktober 2023. Størstedelen er civile.

Dertil er næsten samtlige 2,3 millioner indbyggere fordrevet.

AFP

Tidligere forsvarschef Flemming Lentfer får cirka fire millioner kroner med sig i en fratrædelsesaftale.

Det oplyser Forsvarsministeriet mandag til Ritzau.

Ritzau har søgt aktindsigt i sagen.

Forsvarsministeriet fortæller, at Flemming Lentfer frem til sin fratrædelsesdag 31. maj i år modtager “sin sædvanlige løn og pensionsindbetaling som hidtil”.

Hertil kommer altså selve fratrædelsesaftalen.

– FMN (Forsvarsministeriet, red.) betaler til medarbejderen en samlet betaling i størrelsesordenen kroner 4.000.000. Betalingen består af en ekstraordinær fratrædelsesgodtgørelse, ekstraordinær indbetaling til pensionsordning samt betaling for tilgodehavende ferie og andre friheder, skriver Forsvarsministeriet.

Ministeriet oplyser, at 2,075 millioner kroner er et engangsbeløb, mens ministeriet sætter 1,575 millioner kroner ind på Flemming Lentfers pensionsordning.

Resten af pengene i fratrædelsesaftalen går til “feriekompensationstimer, ikke-afholdte feriedage og særlige feriedage, meddeler Forsvarsministeriet.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) valgte sidste år at hjemsende Flemming Lentfer med den begrundelse, at han ikke længere havde tillid til den daværende forsvarschef.

FC København siger endegyldigt farvel til midtstopperen Denis Vavro.

Bundesligaklubben VfL Wolfsburg, der sidste sommer lejede slovakken, har udnyttet en købsoption i aftalen.

Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.

– Denne klub har troet på mig fra første dag, siger Vavro til Wolfsburgs hjemmeside.

– I Wolfsburg har jeg fundet et miljø, der er ekstremt godt for mig, både sportsligt og personligt. Jeg er derfor meget glad for at fortsætte i Wolfsburg-trøjen.

29-årige Vavro har af to omgange nået 200 kampe for FCK.

Han blev hentet til hovedstadsklubben første gang i 2017 og blev efter et succesfuldt ophold solgt til Lazio i 2019.

I januar 2022 vendte Vavro så retur til FCK, hvor han nåede to og et halvt år, inden han i de sidste dage af transfervinduet i sommeren 2024 blev lejet til Wolfsburg for resten af indeværende sæson.

Her har han været fast mand og spillet 31 bundesligakampe.

EU og Storbritannien er enige om, at man nu starter et nyt kapital i forholdet efter brexit.

Sådan lyder det fra både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

– Det er en stor dag, fordi vi nu vender bladet og åbner et nyt kapitel.

– Det er så vigtigt i disse tider, fordi vi ser en stigning i de geopolitiske spændinger. Men vi er ligesindede. Vi deler værdier, siger Ursula von der Leyen på et fælles pressemøde med Keir Starmer.

Mandag blev EU og Storbritannien enige om i alt tre dokumenter, som blandt andet indeholder et partnerskab om forsvar- og sikkerhed.

Samtidig er det lykkedes parterne at forlænge den omtålelige aftale om adgang til fiskeri i britisk farvand med 12 år.

Til gengæld får Storbritannien bedre adgang til at eksportere fødevarer til EU.

– Mine damer og herrer. Storbritannien er tilbage på verdensscenen, siger Keir Starmer.

Han mener, at aftalerne “markerer en ny æra” i forholdet mellem Storbritannien og EU.

– Det er et win-win. Storbritannien får uhørt adgang til EU’s indre marked. Vi får en bedre adgang end andre ikke-EU-lande, siger Keir Starmer.

Han afviser, at Storbritanniens regering har vendt ryggen til de britiske fiskere ved at give 12 års adgang for EU-fiskere til de britiske farvande i forsøget på at få aftalen i hus.

For tilhængerne var formålet med brexit at tage suveræniteten tilbage – og i den forbindelse gerne forsøge at holde europæiske fiskere væk fra britisk hav.

Starmer mener dog, at aftalen er god for de britiske fiskere, fordi den giver bedre adgang til at eksportere fødevarer til EU.

Det sker gennem en såkaldt SPS-aftale, der betyder, at Storbritannien fortsat skal leve op til EU-standarder, men slipper for en række kontroller.

– SPS-aftalen betyder, at vores fiskere slipper for en enorm mængde bureaukrati.

– Over 70 procent af vores fiskerieksport går til EU-marked. Nu bliver det lettere for vores fiskere at sælge til EU-markedet, siger Keir Starmer.

Ursula von der Leyen mener, at aftalerne viser, at EU og Storbritannien er “gode naboer”.

– Nu har vi lavet køreplanen, og så er vores opgave at implementere den. Jeg er sikker på, at folk vil se de positive effekter om nogle få år i form af mindre bureaukrati og lavere regninger, siger von der Leyen.

Mathias Kvistgaarden er kåret som årets profil i Superligaen.

Det oplyser Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

Det er spillerne i Superligaen, der vælger årets profil. Hver spiller har en stemme, og man må ikke stemme på en spiller fra egen klub.

Offensivspilleren fra Brøndby har foreløbig scoret 16 mål og lavet fire oplæg i sæsonen.

Han har modtaget 25,9 procent af de 255 stemmer, der er blevet afgivet rundt omkring i superligaklubberne.

– Det føles godt. Jeg er sindssygt stolt. Jeg tror ikke i min vildeste fantasi, jeg havde drømt om, at jeg ville få sådan en pris på et tidspunkt, siger Kvistgaarden.

– Jeg er sindssygt glad for at have leveret noget, som har imponeret og gjort sig bemærket hos de andre (spillere i ligaen, red.) på en positiv måde. Så stor tak til dem for at have stemt på mig. Det er kæmpestort.

Brøndby-spilleren modtager prisen foran AGF’s Patrick Mortensen og Simen Nordli fra Randers.

Det er andet år i træk, at en Brøndby-spiller kåres til årets profil.

Sidste år var det Kvistgaardens offensive legekammerat Nicolai Vallys, der modtog hæderen.

Kvistgaarden modtager prisen og hyldes i hjemmekampen på Brøndby Stadion mandag aften mod FC Midtjylland.

Den tidligere amerikanske præsident Joe Biden takker efter sin kræftdiagnose i et opslag på det sociale medie X mandag for “kærlighed og støtte”.

Biden har delt et billede af sig selv sammen med sin hustru, Jill Biden, og deres kat, Willow.

– Kræft berører os alle, skriver Biden.

– Som så mange af jer har Jill og jeg lært, at vi er stærkest dér, hvor vi er itu. Tak for at løfte os med kærlighed og støtte.

Søndag oplyste Bidens kontor, at han er blevet diagnosticeret med prostatakræft.

Der er tale om en aggressiv kræftform, som har spredt sig til knoglerne. Biden gennemgår sammen med sin familie og læger mulighederne for behandling, lød det.

– Mens det er en mere aggressiv udgave af sygdommen, lader kræften til at være hormonfølsom, hvilket giver mulighed for effektiv håndtering, skrev Bidens kontor søndag.

Prostata, der også kaldes blærehalskirtlen, sidder lige under urinblæren hos mænd. Kræftformen ses hyppigt hos ældre mænd.

Den tidligere fodboldstjerne Gary Lineker er færdig på BBC, efter at han flere gange har været i søgelyset for sin aktivitet på sociale medier.

Det oplyser den britiske public service-station mandag.

For nylig måtte den 64-årige englænder, der er en stor figur i hjemlandet, undskylde for et opslag, der er blevet opfattet som antisemitisk.

Siden 1999 har Lineker været vært på BBC’s kendte fodboldprogram Match of the Day.

I november blev det oplyst, at han ville forlade posten efter denne sæson, men han ville fortsætte hos BBC frem til efter VM-slutrunden i 2026.

Men sådan bliver det altså ikke.

– Gary Lineker vil forlade sin rolle som vært efter afslutningen af Match of the Day for sæsonen 2024/2025, lyder det fra tv-stationen.

Det er på søndag.

BBC-chef Tim Davie siger, at Lineker har anerkendt den “fejl”, han har begået. Derfor er det aftalt, at Lineker træder tilbage.

– Hans passion og viden har formet vores sportsjournalistik og givet ham respekt blandt sportsfans i hele Storbritannien og andre steder.

– Vi vil gerne takke ham for det bidrag, han har givet, siger Tim Davie.

Lineker fortæller, at det er den mest ansvarlige beslutning at træde tilbage.

– Som jeg har sagt, ville jeg aldrig bevidst dele noget antisemitisk – det er imod alt, jeg står for, siger Lineker.

Ifølge BBC tjener den tidligere topangriber mere end 1,3 millioner pund om året. Det svarer til omkring 11,5 millioner kroner.

Efter en dødelig ulykke med fyrværkeri nytårsaften i Odense har anklagemyndigheden besluttet, at der ikke skal rejses tiltale om uagtsomt manddrab.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ved ulykken omkom en mand på 24 år, da en krysantemumbombe eksploderede.

Tre personer har været sigtet i sagen. De havde anskaffet det ulovlige fyrværkeri sammen med den senere dræbte.

Om afgørelsen oplyser anklagemyndigheden, at der ikke er bevis for, at de tre har handlet med “en sådan grad af uagtsomhed, at de kan dømmes for uagtsomt manddrab”.

Slagelse Kommune sælger Halsskov Færgehavn til Sund og Bælt.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Aftalen skal sikre forsyningssikkerheden på tværs af landet i tilfælde af en længerevarende lukning af Storebæltsbroen, skriver kommunen.

Opkøbet af Halsskov Færgehavn gør det desuden muligt for Sund og Bælt at indsætte flere færger, hvis Storebæltsbroen skulle være utilgængelig i længere tid.

Sund og Bælt er et statsejet holdingselskab, som blandt andet ejer og driver Storebæltsforbindelsen.

Efter en voldsom hændelse ved en McDonald’s-restaurant i Odense i weekenden er en bilist mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser Fyns Politi og det regionale medie fyens.dk.

Manden, der er 20 år, sigtes for at have forsøgt at dræbe en anden lørdag aften ved McDonald’s på Fisketorvet.

Hensigten var med en stor Volvo at klemme en mand op mod facaden, skriver fyens.dk. Imidlertid sprang offeret væk.

Den sigtede i sagen meldte sig selv til politiet søndag. Han nægter sig skyldig.

Men efter det lukkede retsmøde har dommeren slået fast, at der i hvert fald er en begrundet mistanke om, at den unge mand med bilen forsøgte at begå vold af særlig farlig karakter.

Fængslingen sker altså ikke på en begrundet mistanke om forsøg på manddrab.

Det er hensynet til politiets efterforskning, der er årsag til frihedsberøvelsen.

Ifølge fyens.dk har politiet ikke identificeret offeret.

Om baggrunden lød beskeden søndag fra politiet, at der formentlig er tale om et internt opgør mellem personer med forbindelse til det kriminelle miljø. Det samme gælder en anden voldsom episode for nylig i krydset Niels Bohrs Allé og Munkebjergvej.

Et stigende salg i Vesteuropa og Nordamerika er med til at give den danske stenuldsproducent Rockwool fremgang i omsætningen i første kvartal.

Her har selskabet omsat for 959 millioner euro, hvilket svarer til knap 7,2 milliarder kroner. Det er fire procent mere end i første kvartal i 2024.

Det viser Rockwools regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort mandag.

I Vesteuropa, som er Rockwools største marked, lyder omsætningen på 549 millioner euro, hvilket målt i lokal valuta er fire procent mere end i første kvartal året før.

Rockwool udpeger blandt andet Spanien, Storbritannien, Norge og Schweiz, som lande, hvor salget har udviklet sig positivt. I Tyskland har der været lav vækst, mens salget er faldet i Frankrig og Sverige, lyder det.

I USA og Canada er salget steget med 15 procent til knap 200 millioner euro.

I begge lande har væksten været tocifret, hvilket ifølge Rockwool skyldes en øget efterspørgsel på ikke brændbare stenuldsprodukter.

Når den “tilfredsstillende” vækst i første kvartal holdes op mod øget geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed, fastholder Rockwool sine tidligere udmeldte forventninger til væksten i hele 2025, lyder det.

Her forventer selskabet, at omsætningen målt i lokal valuta vil vokse med en lav encifret procentsats.

– Den globale økonomi navigerer fortsat i de igangværende tolddynamikker, og deres negative effekt på international handel udfolder sig fortsat, skriver Rockwool.

Rockwool har modsat mange andre danske selskaber valgt ikke at trække sig fra det russiske marked efter landets invasion af Ukraine.

Selskabet er overgået til at være passiv ejer af de russiske fabrikker, og der sendes ikke materialer ind eller ud af Rusland.

I løbet af 2024 skabte den russiske forretning “uventet høj vækst”, lød det fra Rockwool i årsregnskabet, som blev offentliggjort i februar.

I første kvartal går det dog den modsatte vej, og salget er faldet i Rusland, lyder det.

Det betyder samtidig, at den samlede omsætning i Østeuropa, som inkluderer Rusland, er faldet syv procent.

Menneskerettighedsorganisation Amnesty International forbydes i Rusland og stemples som en “uønsket organisation”.

Det siger den russiske generalanklager, Igor Krasnov, i en meddelelse mandag.

Amnesty blev grundlagt i 1961 og står i spidsen for internationale kampagner for menneskerettigheder.

Rusland beskylder organisationens hovedkvarter i London for at være et “center for forberedelse af globale russofobiske projekter betalt af Kyiv-regimets medsammensvorne”.

Rusland mener, at Amnestys formål er at opnå russisk “politisk og økonomisk isolation”.

Den russiske regering har allerede gjort flere ngo’er ulovlige under en årelang indsats for at slå ned på kritikere.

Den hårde kurs mod divergerende stemmer er taget yderligere til, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

På sin hjemmeside omtaler Amnesty den russiske offensiv i Ukraine som en “angrebskrig”:

– Ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden er fortsat stærkt begrænset, skriver organisationen.

Den skriver videre, at der er “vilkårlig retsforfølgelse” af religiøse grupper, børn, LGBTQ-grupper og andre.

Grupper, der klassificeres som “uønskede”, forbydes at være aktive i Rusland.

Folk, der beskyldes for at handle på vegne af en sådan gruppe, risikerer både bøder og længere fængselsstraffe.

Det sker relativt hyppigt, at grupper klassificeres som uønskede i Rusland. I alt er der ifølge nyhedsbureauet AP 223 organisationer, der i Rusland aktuelt er erklæret som uønskede.

Amnesty International er blevet udsat for chikane og flere års ransagninger af organisationens daværende kontor i Rusland, fortæller Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark.

– Det er yderst problematisk, at det russiske regime nu endegyldigt forbyder Amnesty International i Rusland, siger Vibe Klarup i en skriftlig kommentar.

– Det er endnu et kapitel i den autoritære russiske drejebog – og det er urovækkende, fordi vi ser, hvordan russisk lovgivning inspirerer lovgivning i andre lande, tilføjer hun.

AFP

For at undgå de mest indgribende former for tvang, skal der indføres flere muligheder for tvang af psykiatriske patienter.

Det er blandt initiativerne i en ny 10-årsplan for psykiatrien, der blev præsenteret fredag.

– Skal vi lykkes med at mindske den mest indgribende tvang, skal personalet også have andre handlemuligheder, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde.

I 10-årsplanen fremgår det, at det er en ambition, at bæltefikseringer kun anvendes i “helt ekstraordinære situationer”.

Men det kræver, at personalet får flere muligheder for mindre indgribende tvang.

Det indebærer blandt andet mulig arealbegrænsning for, hvor en patient skal opholde sig og mulighed for aflåsning af en patientstue.

– Disse tvangsformer vil blive oplevet som mindre indgribende end bæltefiksering. Det er jeg overbevist om, siger Sophie Løhde.

Ifølge Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i organisationen Bedre Psykiatri, er det “den helt forkerte vej at gå”, at nye tvangsformer “skal erstatte de gamle”.

– Tvang skal derimod gøres overflødigt. Det er den eneste sikre vej til mindre tvang. Det gør vi med bedre vilkår og flere medarbejdere, der har tid at lytte til og forstå patienterne, siger Jane Alrø Sørensen i en skriftlig kommentar.

Generalsekretæren fastslår dog også, at “det er en god dag” for mennesker med psykisk sygdom.

Med 10-årsplanen tilføres psykiatrien et årligt løft på 4,6 milliarder kroner ekstra fra 2030.

– Aftalen giver en solid saltvandsindsprøjtning, som vil sikre flere medarbejdere, kortere ventetider og bedre behandling, lyder det.

Danmark har sammenlignet med andre lande registreret et højt brug af langvarige bæltefikseringer.

Ses der på tal fra 2023, har 14 procent af bæltefikseringer en varighed på mere end 24 timer.

Sagsbehandlingstiderne ved Det Psykiatriske Patientklagenævn er steget i de seneste år blandt andet på baggrund af et stigende antal klager over tvang.

– Vi må erkende, at vi har et højt brug af de mest indgribende tvangsformer. Derfor er vi er optagede af at reducere de mest indgribende tvangsformer, siger Sophie Løhde.

– Vi kan ikke være det bekendt, at vi bruger den mængde bæltefiksering. Derfor vil vi sætte en ny retning for psykiatrien, siger hun.

Et næsten samlet folketing står bag psykiatriaftalen, der blandt andet sikrer unge med angst og depression ret til påbegyndt udredning inden for 30 dage.