Seneste nyheder

Selskabet Waymo har fået en godkendelse af Californien til at udvide driften af førerløse taxaer til flere områder.

Det oplyser Waymo mandag ifølge Reuters.

Selv om selskabet med godkendelsen nu får mulighed for at benytte selskabets robottaxaer i San Jose og flere områder i Bay Area omkring storbyen San Francisco, sker det ikke med det samme.

Det oplyser en unavngiven talsperson fra Waymo.

– Vi vil bringe Waymo One ud til flere i Bay Area, og en udvidelse af servicen vil ske metodisk over tid, siger talspersonen.

Waymo har i øjeblikket over 1500 førerløse taxaer på de amerikanske veje.

Selskabets robotaxaer kører mere end 250.000 taxature om ugen i byerne San Francisco, Los Angeles, Phoenix og Austin.

Waymo er i øjeblikket det eneste amerikanske selskab, der driver taxatjeneste med førerløse biler i USA.

Området for ubemandede køretøjer har været under øget lovgivningsmæssig kontrol efter en ulykke i San Francisco i oktober 2023.

Her ramte en førerløs bil fra General Motors en fodgænger, der blev slæbt flere meter henad en gade i San Francisco. Personen pådrog sig flere skader.

Efterfølgende valgte General Motors at indstille driften af selskabets førerløse biler, der gik under navnet Cruise.

Selv om General Motors har trukket sig fra markedet, så vil en ny konkurrent til Waymo snart melde sig på markedet.

Elbilproducenten Tesla planlægger at lancere førerløse taxaer i Austin i juni.

Tesla-direktør Elon Musk har annonceret, at man vil udvide til Californien senere på året.

Den amerikanske trafikmyndighed, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), bad i sidste uge Tesla om at svare på en række spørgsmål forud for lanceringen.

NHTSA har siden oktober undersøgt, hvordan Teslas selvkørende biler undgår kollisioner i forhold med nedsat sigtbarhed.

En statsadvokat har besluttet at frafalde en sigtelse mod Newarks demokratiske borgmester, Ras Baraka, for ulovlig indtrængen på et center for tilbageholdte immigranter.

Det oplyser statsadvokaten Alina Habba i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– For at komme videre er vi efter nøje overvejelser blevet enige om at frafalde borgmester Barakas’ sigtelse om ulovlig indtrængen, siger hun.

Til gengæld rejses der en sigtelse mod partifællen LaMonica McIver, der er medlem af Repræsentanternes Hus. Hun ledsagede Baraka under besøget i interneringscenteret den 9. maj.

McIver “overfaldt, hindrede og blandede sig i retshåndhævelsen” den 9. maj.

– Den adfærd kan man ikke se gennem fingre med, siger Alli Habba ifølge Reuters.

Det fremgår ikke, hvad McIver skal have gjort under episoden.

Baraka, der er borgmester i New Jerseys største by og kandidat til det demokratiske guvernørvalg, blev sigtet for ulovlig indtrængen i et privat føderalt immigrationsfængsel den 9. maj.

Anholdelsen af Baraka var ifølge Reuters et tegn på den aggressive holdning, som Trump-administrationen har indtaget over for embedsmænd, der modsætter sig dens hårde linje over for migranter.

Baraka har modsat sig åbningen af centeret og argumenteret for, at det ikke bør åbnes på grund af problemer med byggetilladelser.

Mindst tre andre demokrater fra Repræsentanternes Hus var til stede på centeret med navnet Delaney Hall, lyder det videre.

Her udførte de en uanmeldt inspektion på stedet, har de sagt.

McIver har nægtet at have gjort noget forkert og forsvarede også Baraka på sociale medier, efter at han var blevet anholdt. Hun beskyldte føderale agenter for at optrappe situationen ved at anholde Baraka.

Hun har taget afstand fra sigtelsen og mener, at den er “helt og aldeles politisk”, skriver nyhedsbureauet AP. Hun siger, at anklagerne fordrejer hendes handlinger i et forsøg på at afskrække lovgiverne fra at føre tilsyn.

Tre drabsdømte fanger vil i denne uge blive henrettet i de amerikanske delstater Texas, Indiana og Tennessee.

De tre henrettelser, der er planlagt til tirsdag og torsdag, betyder, at antallet af henrettelser i USA vil nå op på 19 i år.

I Texas vil 49-årige Matthew Johnsson tirsdag modtage en dødelig indsprøjtning i straffeanstalten Texas State Penitentiary for drabet på en 76-årig kvinde i 2012.

Johnsson tilstod under retssagen, at han hældte lightervæske ud over kvinden og satte ild til hende, da han røvede en butik i byen Garland.

Den 76-årige kvinde pådrog sig flere brandskader, og hun døde fem dage senere.

Delstaten Indiana vil foretage statens blot anden henrettelse siden 2009, når 45-årige Benjamin Ritchie modtager en dødelig indsprøjtning for drabet på en politibetjent i år 2000.

Politibetjenten, der var far til to, blev skuddræbt af Benjamin Ritchie, der sammen med en kammerat havde stjålet en varevogn på en tankstation i byen Beech Grove.

Ritchie vil blive henrettet på et tidspunkt mellem midnat (klokken 07.00 tirsdag morgen dansk tid, red.) og solopgang i Indiana State Prison.

Ugens tredje henrettelse er planlagt i delstaten Tennessee, hvor 75-årige Oscar Smith torsdag vil modtage en dødelig indsprøjtning for drabene på sin kone og to sønner i 1989.

USA’s præsident, Donald Trump, er erklæret tilhænger af dødsstraffen. På sin første dag i sin nuværende embedsperiode opfordrede han til en udvidelse af brugen af dødsstraf mod “de mest modbydelige forbrydelser”.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

AFP

Lederne af Storbritannien, Frankrig og Canada truer med at gribe ind over for Israel, hvis ikke landet dropper den fornyede offensiv i Gaza og ophæver restriktioner på nødhjælp.

Det fremgår af en fælles erklæring, der mandag er blevet udsendt af den britiske regering.

– Den israelske regerings afskæring af vigtig humanitær bistand til civilbefolkningen er uacceptabel og risikerer at krænke den humanitære folkeret.

– Vi vil ikke tøve med at skride til yderligere foranstaltninger, herunder målrettede sanktioner, fremgår det af erklæringen.

Erklæringen fra den britiske premierminister, Keir Starmer, den franske præsident, Emmanuel Macron, og den canadiske premierminister, Mark Carney, kommer, få dage efter Israel fredag meddelte, at det ville indlede en fornyet offensiv i Gaza under navnet “Operation Gideons Stridsvogne”.

Siden har det israelske militær oplyst, at det har indledt omfattende landoperationer i det nordlige og sydlige Gaza.

Mandag formiddag sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at landet ville tage kontrol over hele Gaza og forhindre den militante palæstinensiske bevægelse Hamas i at stjæle nødhjælpsforsyninger.

Ifølge det Hamas-kontrollede civilforsvar i Gaza, blev 91 personer mandag dræbt under de israelske angreb.

Israel har udkæmpet en blodig krig mod den militante Hamas-bevægelse i Gazastriben siden oktober 2023, hvor militante palæstinensere gik til angreb på Israel.

Netanyahu siger i en udtalelse sent mandag aften, at Storbritannien, Frankrig og Canada udlover en “enorm belønning” for angrebet på Israel den 7. oktober 2023, og at landene inviterer til “flere af den slags grusomheder”.

Gazastriben har siden marts været underlagt en israelsk blokade, som betyder, at ingen nødhjælp kan nå ind i området.

Efter hårdt pres fra omverdenen oplyste Netanyahus kontor søndag, at man nu vil tillade en “basismængde” af mad for at undgå en sultkatastrofe i Gazastriben.

Israel har mandag tilladt ni lastbiler med humanitær hjælp at komme ind i Gaza.

22 lande, herunder Danmark, Storbritannien, Frankrig og Canada, har mandag krævet en fuld genoptagelse af nødhjælp til Gazastriben med det samme.

Det arbejdsstop, som USA’s administration havde indført på norske Equinors amerikanske havvindmølleprojekt Empire Wind i New York, er blevet ophævet.

Det skriver Equinor, der er et norsk børsnoteret olie- og energiselskab, i en pressemeddelelse.

– Vi sætter pris på, at byggeriet nu kan genoptages i Empire Wind, som er et projekt, der tydeliggør vores engagement i at levere energi og samtidig støtte den lokale økonomi og skabe arbejdspladser, lyder det fra Anders Opedal, der er koncernchef i Equinor, i pressemeddelelsen.

Det er planen, at den danske vindmølleproducent Vestas skal levere vindmøller til havvindmølleparken, som bliver det første projekt af sin slags, der leverer strøm direkte til New York City.

Selskabet har fået en ordre på 54 vindmøller med levering i 2026 og 2027 til havvindmølleparken, som skal ligge mellem 25 og 50 kilometer sydøst for øen Long Island.

Det er første gang, at Vestas skal levere havvindmøller til det amerikanske marked.

Foruden levering og idriftsættelse af møllerne skal Vestas også servicere dem de første fem år.

USA’s præsident, Donald Trump, har udtalt sig særdeles kritisk om havvindmøller. Hans administration satte arbejdet med at bygge havvindmølleparken i bero den 16. april.

Men efter dialog med både myndigheder og embedsmænd på føderalt, statsligt og kommunalt niveau er arbejdsnedlæggelsen blevet ophævet, lyder det fra Equinor.

Equinor skriver, at det forventer, at havvindmølleparken vil blive taget i drift som planlagt i 2027. Det lyder videre, at projektet “i øjeblikket” er 30 procent færdigt.

En opdateret vurdering af projektets økonomi vil blive udført i andet kvartal, skriver Equinor.

Koncernchefen i Equinor, Anders Opedal, takker blandt andre Trump og New Yorks demokratiske guvornør, Kathy Hochul, i pressemeddelelsen.

– Jeg er taknemmelig over for guvernør Hochul for hendes konstruktive samarbejde med Trump-administrationen, uden hvilket vi ikke ville have kunnet sikre energi til 500.000 husstande i New York, skriver han i pressemeddelelsen.

Der lyder videre en tak til den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og landets finansminister, Jens Stoltenberg. Sidstnævnte får tak for, at han tog emnet op med den amerikanske regering, lyder det fra Anders Opedal.

Stoltenberg har tidligere været generalsekretær for Nato.

USA’s præsident, Donald Trump, er overrasket over, at offentligheden først i weekenden har fået kendskab til forgængeren Joe Bidens kræftdiagnose.

Det siger Trump mandag, da han bliver spurgt til Bidens kræftsygdom.

– Jeg er overrasket over, at offentligheden ikke fik besked for lang tid siden, siger præsident ifølge AFP til journalister i Det Ovale Værelse.

Trump tilføjer, at det tager “lang tid” for prostatakræft at nå et aggressivt stadie.

– Det tager lang tid at nå til stadie ni, siger præsidenten.

Ifølge AFP insinuerer Trump, at Joe Biden i længere tid har dækket over kræftdiagnosen.

Bidens kontor oplyste søndag, at Joe Biden fredag blev diagnosticeret med prostatakræft, der havde spredt sig til knoglerne.

Det skete, efter at den tidligere demokratiske præsident havde oplevet symptomer i urinvejene. Joe Biden blev fredag undersøgt for en bule i prostata.

Sammen med flere andre ønskede Trump og hustruen Melania søndag Joe Biden god bedring.

– Melania og jeg er kede af at høre om Joe Bidens nylige diagnose. Vi sender vores varmeste og bedste ønsker til Jill (Bidens hustru, red.) og familien, og vi ønsker Joe (Biden, red.) en hurtig og vellykket bedring, skrev Trump på Truth Social.

82-årige Joe Biden førte sidste år valgkamp mod Donald Trump frem mod præsidentvalget i november i USA.

På grund af spekulationer omkring hans helbred valgte Biden fire måneder før valget at trække sig, hvilket betød, at Kamala Harris endte som Demokraternes kandidat.

USA’s præsident, Donald Trump, har ved en ceremoni mandag underskrevet en lov, der skal sætte ind over for hævnporno.

Til stede ved ceremonien var også førstedame Melania Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Loven gør det ulovligt at offentliggøre både ægte og kunstige billeder og videoer med seksuelt indhold uden samtykke fra de personer, de forestiller.

– Med fremkomsten af AI-generede billeder er utallige kvinder blevet chikaneret med deepfakes og andre eksplicitte billeder, der er blevet offentliggjort mod deres vilje.

– Og i dag gør vi det helt ulovligt. Enhver, der med vilje offentliggør eksplicitte billeder uden samtykke, vil blive idømt op til tre års fængsel, siger præsidenten ved ceremonien.

Lovforslaget var – inden præsidenten satte sin underskrift – blevet vedtaget med et stort flertal i Kongressen.

Melania Trump stillede sig i marts bag lovforslaget. Blandt andet har hun deltaget i et møde i Kongressen, hvor forslaget blev diskuteret.

Emnet er det første, der har fået førstedamen til at melde sig på banen politisk, siden hendes mand, Donald Trump, blev genindsat som præsident i januar.

Den amerikanske bilproducent General Motors informerede fredag sine medarbejdere og forhandlere om, at den stopper med at fragte køretøjer fra USA til Kina.

Det oplyser en unavngiven talsmand for virksomheden.

– På grund af væsentlige ændringer i de økonomiske forhold har vi besluttet at omstrukturere Durant Guild og tilsvarende optimere General Motors Kinas aktiviteter, siger talsmanden.

Durant Guild er en livsstilsplatform, som General Motors står bag. Den er opkaldt efter stifteren af General Motors, William Durant.

Tiltaget kommer under en 90 dages pause på nyligt indførte høje toldsatser mellem Kina og USA.

USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede 2. april en basistold på ti procent for de fleste lande og en endnu højere gengældelsestold på en lang række lande, som ifølge Trump ikke har behandlet USA retfærdigt.

Gengældelsestolden blev dog kort efter for de fleste lande sat på pause i 90 dage.

Højest af alle endte toldsatsen på kinesiske varer med at blive, da de to lande endte i en handelskrig. Kina svarede igen, og til sidst var toldsatsen på amerikanske varer på 125 procent, mens USA’s på kinesiske varer var 145 procent.

I maj lød det så, at begge parter sænkede toldsatserne med 115 procentpoint i 90 dage, mens kinesiske og amerikanske repræsentanter skal forhandle sig frem til mere varige satser.

General Motors’ konkurrent Ford Motor stoppede sin eksport til Kina i april.

Bilproducenter i USA blev underlagt toldsatser den 3. april, heriblandt en 25 procent told på bilimport fra udlandet.

Den 29. april underskrev Trump så et dekret, der skulle mildne slaget fra toldsatserne for bilproducenter, der producerer i USA.

Bilproducenterne skal ikke betale afgifter på for eksempel stål og aluminium, lød det.

Reuters

Brasiliens højesteret har mandag indledt en retssag mod landets tidligere præsident Jair Bolsonaro for kupforsøg.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Højrefløjspolitikeren Bolsonaro risikerer op til 40 års fængsel, hvis han dømmes skyldig for planer om at kuppe den nuværende præsident, Luiz Inácio da Silva, efter at have tabt valget i 2022.

Anklagerne mener, at Bolsonaro, der var præsident fra 2019 til 2022, ledte en kriminel organisation, der ville skabe en “undtagelsestilstand” for at fremtvinge et nyt valg.

Anklagerne mener, at en del af kupplanen omfattede, at vinderen af valget, Luiz Inácio da Silva, der ofte kaldes Lula, skulle dræbes.

En uge efter at Lula var blevet indsat som ny præsident 1. januar 2023, stormede Bolsonaros tilhængere landets parlament og højesteret.

Selv om Bolsonaro befandt sig i USA, mens optøjerne foregik, så er han anklaget for at stå bag dem.

Mere end 80 personer, deriblandt flere højtstående ledere fra militæret, tidligere ministre, politibetjente og ansatte ved efterretningstjenesten, skal afgive vidneforklaringer i sagen.

Mandag blev det første vidne, general Marco Antonio Freire Gomes, udspurgt i forbindelse med et retsmøde.

Jair Bolsonaro fulgte retsmødet iført en gul brasiliansk fodboldtrøje, der ifølge AFP anses som et symbol på patriotisme blandt ekspræsidentens støtter på den politiske højrefløj.

Bolsonaro har afvist enhver rolle i kupforsøget og kalder anklagerne “politisk forfølgelse”.

Højrefløjspolitikeren har også tilkendegivet, at han agter at stille op til det brasilianske præsidentvalg i 2026.

Det har han gjort, selv om Bolsonaro på grund af kritik af landets elektroniske valgsystem ikke må stille op til valg frem til 2030.

Hvis han bliver dømt, har Bolsonaro udtalt, at det vil være en “dødsdom” – både politisk og fysisk.

AFP

Europæiske ledere er enige om at øge presset på Rusland med flere sanktioner.

Det oplyser en talsperson for den tyske forbundskansler Friedrich Merz’ regering ifølge Reuters.

Det er besluttet, efter at USA’s præsident, Donald Trump, mandag aften dansk tid har orienteret ledere fra blandt andet Ukraine, EU, Tyskland og Frankrig om sin samtale med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Alle bekræftede, at de vil “følge Ukraine tæt på vejen mod en våbenhvile”, lyder det.

– USA’s præsident og de europæiske partnere blev enige om de næste skridt. De blev enige om at koordinere forhandlingsprocessen tæt og bestræbe sig på at afholde et yderligere teknisk møde, siger den tyske talsperson.

– De europæiske deltagere meddelte, at de ville øge presset på Rusland gennem sanktioner.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at han opfordrede Trump til at skærpe sanktionerne, hvis Putin ikke går med til en våbenhvile.

Det siger en højtstående ukrainsk regeringsembedsmand ifølge AFP.

Vedkommende oplyser, at Zelenskyj talte i telefon med Trump i omkring 10-15 minutter, inden Trump skulle tale med Putin.

Zelenskyj sagde til Trump, “at en våbenhvile er nødvendig, som foreslået af præsident Trump selv, og at hvis dette ikke sker, vil sanktioner være nødvendige,” siger kilden.

Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, blev på et pressemøde i Moskva spurgt, om sanktioner blev drøftet i løbet af den mere end to timer lange samtale mellem Putin og Trump.

– Trump nævnte, at Senatet i princippet har et lovforslag klart om nye sanktioner. Men han er selv ikke tilhænger af sanktioner, men snarere af at indgå nogle aftaler, siger Usjakov.

Han understregede den varme tone i samtalen og sagde, at de to mænd tiltalte hinanden ved fornavn, og at Putin lykønskede Trump med fødslen af hans seneste barnebarn.

– Trump sagde: Vladimir, du kan bare tage telefonen når som helst – jeg vil med glæde tage den og tale med dig, lyder det i Usjakovs gengivelse.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans russiske modpart, Vladimir Putin, talte om en normalisering af forholdet mellem USA og Rusland, da de havde en mere end to timer lang telefonsamtale mandag.

Det siger Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Begge gav udtryk for, at de gik ind for yderligere normalisering af forholdet, siger Usjakov.

Trump og Putin skulle under mandagens samtale drøfte mulighederne for fred i Ukraine, som blev invaderet af Rusland for godt tre år siden.

Efter den mere end to timer lange samtale skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social, at han mener, at “det gik rigtigt godt”.

– Rusland ønsker at handle med USA i stor stil, når dette katastrofale “blodbad” er ovre, og jeg er enig, skriver Trump.

– Der er en enorm mulighed for Rusland for at skabe et væld af arbejdspladser og rigdom, lyder det videre fra den amerikanske præsident.

Trump gav udtryk for, at han gerne vil indgå aftaler hurtigt, siger Usjakov.

De to præsidenter har ikke opstillet nogen tidsplan for, hvornår der skal indgås en våbenhvile i Ukraine-krigen, siger han.

På Truth Social skriver Trump efterfølgende, at det nu er op til Ukraine og Rusland at forhandle om betingelserne.

Usjakov tilføjer, at de også talte om en mulig fangeudveksling mellem USA og Rusland.

De talte om at udveksle nifanger hver, siger rådgiveren. Han nævner ikke umiddelbart mere om, hvilke fanger det drejer sig om.

Israel skal tillade en fuld genoptagelse af nødhjælp til Gazastriben med det samme.

Sådan lyder det i en fælles udmelding fra 22 lande, herunder Danmark, efter at Israel mandag for første gang i over to måneder har tilladt enkelte lastbiler med nødhjælp at rulle ind i Gazastriben.

– Fødevarer, medicin og essentielle forsyninger er opbrugt. Befolkningen står over for sult. Gazas befolkning skal modtage den hjælp, de desperat har brug, står der i den fælles udtalelse.

Israel har siden 2. marts blokeret for humanitær hjælp til Gazastriben.

Mandag har de første FN-lastbiler med blandt andet babymad fået tilladelse til at køre ind i det palæstinensiske selvstyreområde, hvor krigen har raset i over halvandet år.

Den fælles udmelding er underskrevet af Australien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Italien, Japan, Letland, Litauen, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige og Storbritannien.

Også EU støtter op om budskabet.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S) skriver på Facebook, at Israel bør sikre uhindret adgang for nødhjælp.

– Israels melding om at ville tillade mindre leveringer af basal nødhjælp er ikke nok. Samtidig bør Israel stoppe den igangsatte militære operation i Gaza, skriver Mette Frederiksen.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), siger på den sociale platform X:

– Israel har blokeret for nødhjælp til Gaza i mere end to måneder. Situationen er dybt alarmerende. Israel skal straks sikre fuld adgang og lade FN redde liv i Gaza i overensstemmelse med humanitære principper.

De 22 lande kræver, at Israel “muliggør, at FN og humanitære organisationer kan arbejde uafhængigt og upartisk for at redde liv”.

FN’s nødhjælpschef sagde tidligere mandag, at Israel havde tilladt ni FN-lastbiler med nødhjælp at få adgang til Gazastriben. Det blev af FN-chefen kaldt en dråbe i havet.

Før krigen brød ud, kørte omkring 500 lastbiler med nødhjælp og kommercielle varer ind i Gazastriben hver eneste dag, skriver The New York Times.

Ifølge FN er næsten en halv million palæstinensere ramt af “katastrofal sult”.

Krigen i Gazastriben brød ud i oktober 2023, efter at militante palæstinensere havde angrebet Israel og taget 251 israelere som gidsler.

Flere er siden blevet frigivet i løbet af en kortvarig våbenhvile.

Israel indførte i marts en blokade af nødhjælpen for at presse Hamas til at frigive de sidste gidsler.

De 22 lande opfordrer mandag Hamas til omgående at frigive de resterende gidsler.

USA’s højesteret har mandag godkendt, at præsident Donald Trumps administration kan tage den midlertidige beskyttelsesstatus fra knap 350.000 venezuelanere i USA.

Det åbner for, at Trump-administrationen kan udvise dem.

Beskyttelsesordningen blev indført under Biden-administrationen som et humanitært tiltag for personer fra lande præget af krig, uro eller naturkatastrofer.

I valgkampen frem mod præsidentvalget sidste år lovede Trump at udvise et rekordhøjt antal migranter.

Han har blandt andet forsøgt at fratage indvandrergrupper deres midlertidige beskyttelse for at kunne deportere så mange som muligt.

Ifølge amerikanske tal har han deporteret omkring 150.000 personer siden sin indsættelse 20. januar.

Selv om den republikanske præsident har slået sig op på at ville rydde USA for illegale migranter, er tallet færre end de 195.000, der blev deporteret fra februar til april sidste år under den daværende præsident, Joe Biden.

Mandagens afgørelse fra højesteret lander i kølvandet på sidste uges nyhed om, at højesteret spændte ben for Trumps forsøg på at sende migranter væk uden rettergang.

Der var tale om migranter fra et fængsel i Texas. Trump forsøgte at få dem udvist ved at benytte sig af en krigslov fra 1798 med navnet Alien Enemies Act.

Højesteret vurderede sagen, efter at advokater for venezuelanske migranter i april havde bedt retten om at gribe ind.

Et over to timer langt telefonopkald er tidligt mandag aften afsluttet mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Bestræbelserne for at få afsluttet krigen i Ukraine er på “rette spor”, siger Putin efter samtalen.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Ria.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra amerikansk side.

Et andet statsligt russisk nyhedsbureau, Tass, citerer Putin for at sige, at Rusland er klar til at arbejde sammen med Ukraine om at udarbejde et såkaldt memorandum om kommende fredsforhandlinger.

En våbenhvile med Ukraine er “mulig”, når de relevante aftaler er indgået mellem de to lande, siger Putin videre.

– Vi har aftalt med USA’s præsident, at Rusland vil foreslå og er klar til at arbejde sammen med den ukrainske side om et memorandum om en mulig fremtidig fredsaftale, hvor en række punkter defineres, siger Putin.

Det gælder “for eksempel principperne for en løsning, tidsrammen for en mulig aftale,” lyder det videre.

Hidtil har Ukraine og Rusland ikke været i nærheden af enighed på en række punkter, såsom Ruslands krav på ukrainsk territorium.

Putin gentager, at de grundlæggende årsager til “krisen” skal udryddes, skriver et tredje russisk nyhedsbureau, Interfax.

Han tilføjer, at samtalen med Trump var “ligefrem og informativ”, skriver Tass.

– Vi er generelt på rette spor, siger Putin ifølge Ria.

Samtidig takker han præsident Trump for at bakke op om at genoptage de direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Putin udtaler sig ifølge Tass på et pressemøde i den russiske ferieby Sotji, efter at samtalen med Trump er afsluttet mandag aften.

Mandagens samtale er den tredje mellem Trump og Putin, siden Trump tog hul på sin anden embedsperiode som amerikansk præsident i januar.

Da en russisk og en ukrainsk delegation mødtes i den tyrkiske storby Istanbul i sidste uge, kunne de ikke nå til enighed i spørgsmål om våbenhvile og kommende forhandlinger.

Ukraine vil have en våbenhvile på mindst 30 dage, inden det kan komme på tale at forhandle.

En ukrainsk diplomatkilde sagde efter mødet i Istanbul, at Rusland havde fremsat et for Ukraine “uspiseligt” krav om, at ukrainske styrker skulle trække sig ud af de områder i Ukraine, som Rusland gør krav på, inden der kunne indføres våbenhvile.

Reuters

FN’s nødhjælpschef, Tom Fletcher, siger mandag, at Israel har tilladt ni lastbiler med humanitær hjælp at komme ind i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er første gang siden 2. marts, at der kommer nødhjælp ind i Gazastriben.

– Men det er en dråbe i havet i forhold til, hvad der er akut behov for, og der skal lukkes betydeligt mere hjælp ind i Gaza fra i morgen tidlig (tirsdag morgen, red.), siger Tom Fletcher ifølge Reuters.

Lastbilerne får adgang til Gazastriben via grænseovergangen Kerem Shalom, der ligger i den sydlige del af det palæstinensiske selvstyreområde.

Israels militær siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at fem FN-lastbiler med nødhjælp, herunder mad til spædbørn, har fået lov til at komme ind i Gazastriben.

Tidligere mandag lød det fra Israels udenrigsministerium, at lastbiler med babymad var på vej til Gazastriben, og at flere lastbiler med nødhjælp ruller over grænsen de kommende dage, skriver AFP.

Israel lukkede for al nødhjælp til Gazastriben 2. marts for at presse den militante Hamas-bevægelse til at løslade de sidste gidsler fra angrebet mod Israel i oktober 2023.

I over to måneder har Israel hverken tilladt mad, medicin eller andre forsyninger at komme ind i Gazastriben. Men søndag lød det fra Israel, at man nu vil tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

FN har advaret om, at 470.000 ud af de 2,2 millioner palæstinensere i Gazastriben er ramt af “katastrofal sult”, og at tusindvis af syge risikerer at dø på grund af mangel på medicin og medicinsk udstyr.

Ifølge FN’s Fødevareprogram har 71.000 børn og flere end 17.000 gravide eller ammende mødre brug for omgående hjælp.

To millioner mennesker sulter i Gazastriben, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde mandag, at Israel vil tage kontrol over hele Gazastriben, som styres af Hamas.

Søndag indledte israelsk militær en udvidet landoffensiv i området.

251 israelere blev taget som gidsler af militante palæstinensere under et storstilet angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor 1200 israelere blev dræbt. Flere gidsler er fortsat fanget i Gazastriben.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ikke direkte kritiseret Israel for nødhjælpsblokaden. Men han har udtrykt bekymring for den humanitære situation i Gazastriben.

Britisk politi har anholdt endnu en mand i forbindelse med flere påsatte brande i det nordlige London, der blandt andet har ramt den britiske premierministers, Keir Starmers, private hjem.

En 34-årig mand blev anholdt mandag morgen i bydelen Chelsea i det sydvestlige London. Det oplyser politiet i en meddelelse.

Det er den tredje anholdelse i sagen.

I sidste uge meddelte britisk politi, at en 21-årig ukrainsk statsborger er anholdt på mistanke om, at han skulle have påsat flere brande.

Også en 26-årig mand, hvis navn ikke er offentliggjort, er anholdt.

Britisk beredskab fik både søndag og mandag i sidste uge anmeldelser om brande ved døre til to hjem i det nordlige London.

Den ene brand udbrød ved Starmers private hjem i bydelen Kentish Town.

Han bor der ikke længere, fordi han er flyttet ind i embedsboligen i Downing Street 10, efter at han i juli sidste år blev premierminister.

Politiet efterforsker også en brand ved indgangen til en boligblok i den nærliggende bydel Islington og en brand i en bil – en Toyota RAV4 – i Kentish Town.

Begge ejendomme og bilen har forbindelse til Starmer, blev det oplyst i retten fredag, hvor den 21-årige ukrainer blev fremstillet i grundlovsforhør.

Britisk politis antiterrorenhed leder efterforskningen af brandene, fordi sagen har at gøre med landets premierminister.

Starmer har kaldt hændelserne for “et angreb på os alle, på vores demokrati og de værdier, vi står for.”

Ingen er kommet til skade i forbindelse med brandene, men døren til Starmers hjem blev beskadiget.

Reuters

Det vil ikke give nogen umiddelbar CO2-reduktion i Danmark, at et bredt flertal i Folketinget mandag har indgået aftale om at bruge op til 55 milliarder kroner i statsstøtte til havvind.

Sådan lyder vurderingen fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved præsentationen af aftalen.

– Isoleret set reducerer det ikke noget i Danmark, fordi vi ikke forventer, at vi i 2030 producerer el på fossile brændsler, siger han.

Med aftalen er det nu planen, at der i 2032 og 2033 skal opstilles tre nye havvindmølleparker med en samlet kapacitet på tre gigawatt grøn strøm.

Det er regeringen og partier på begge sider af midten enige om at understøtte med statslige støttekroner.

Det endelige beløb kan variere, og det er derfor langt fra givet, at det vil ende med at koste de omtalte 55 milliarder kroner.

Den danske omstilling af elforsyningen er dog allerede så langt, at der ikke er nogen fossil produktion at fortrænge efter 2030.

Den grønne strøm vil derfor gå til nye forbrug – og til vores europæiske naboer.

– Det kommer ind i et samlet europæisk elsystem, og det faciliterer, at når elforbruget stiger, kan vi dække det, siger Lars Aagaard og tilføjer:

– Så det er en del af vores energifremtid og med til at sikre konkurrencedygtige priser.

Flere parter har været kritiske over for, at man vil tvinge danske statsborgere til at betale for at opføre havvind, hvis grønne strøm vil hjælpe nabolandenes omstilling på vej.

Spørgsmål: Betyder det, at danske statsborgere vil betale støttekroner til eksempelvis Tysklands omstilling?

– Nej, sådan vil jeg ikke sige det. Vi tager et politisk ansvar på os, siger Lars Aagaard.

– Og jeg ville ønske, at alle lande tog det samme ansvar på sig, at man producerer den grønne strøm, der svarer til det forbrug, man har.

Selvom der ikke ventes mere fossilt kul i den danske energiproduktion til den tid, vil der stadig være behov for at fylde det voksende elforbrug, omstillingen bringer med sig – og det kan give afledte CO2-effekter på sigt:

– Det gør alt andet lige, at elregningen bliver lavere, og det kan give en effekt, der gør, at nogle vil sige, at med de elpriser vil elbilen være lidt mere lækker, siger Lars Aagaard og tilføjer:

– Der er industrivirksomheder, der kan sige farvel til gas eller olie, de bruger i dag. Så der kan godt være nogle CO2-effekter.

USA’s præsident, Donald Trump, har indledt sin telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det bekræfter Det Hvide Hus mandag eftermiddag dansk tid.

Trump og Putin skal tale om mulighederne for at skabe fred i Ukraine.

Tidligere mandag sagde Trumps pressetalskvinde, Karoline Leavitt, at den amerikanske præsidents mål med samtalen med Putin er at “se denne konflikt få en afslutning”.

Hun tilføjede ifølge nyhedsbureauet AFP, at Trump er “blevet træt og frustreret over begge parter”.

Der var ikke yderligere detaljer fra Leavitt.

Trump, der betegner sig selv som en “fredsmager”, har gentagne gange opfordret til en afslutning på “blodbadet” i Ukraine.

Han har flere gange meddelt, at Putin er åben for fred, og at Ukraine ganske enkelt ikke “har kortene på hånden” til at kunne bekrige Rusland eller fastholde sine krav.

Trump har udelukket, at Ukraine kan blive medlem af Nato. Han har desuden antydet, at tidligere amerikansk støtte til en udvidelse af den militære alliance, der står bag Ukraine, har været en medvirkende årsag til krigen.

Europæiske ledere stoler ikke på Putin og mener, at han ikke reelt ønsker fred.

De frygter, at Trump vil tvinge en aftale igennem, der forærer Putin en femtedel af Ukraines territorium – uden at give garantier for Ukraines sikkerhed fremover.

I marts meddelte Trump – som er blevet kritiseret for at have synspunkter, der ligger tæt på Ruslands – at han nu var blevet “rasende” på Putin.

Han truede med at indføre ekstra toldsatser på købere af russisk olie, hvis han mistænker, at Rusland forsøger at blokere for hans forsøg på at skabe fred.

Nu har USA erklæret, at der er opstået en fastlåst situation, som kan betyde, at USA må trække sig fra bestræbelserne på at skabe fred.

Trump har sagt, at han også vil tale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og forskellige Nato-medlemmer, efter at han har talt med Putin mandag.

I sidste uge mødtes en ukrainsk og en russisk delegation i den tyrkiske storby Istanbul.

De to sider enedes om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side – men kunne tilsyneladende ikke nå til enighed på andre punkter.

Trump sagde i sidste uge, at der ikke kommer til at ske noget i retning af at skabe fred i Ukraine, før han og Putin taler sammen.

Trump håber stadig at møde Putin, tilføjer Leavitt.

Ruslands præsident sendte sine styrker ind i Ukraine i februar 2022.

Det udløste den alvorligste konfrontation mellem Rusland og Vesten siden Cubakrisen i 1962.

Reuters

Efter en mislykket udbudsrunde sidste år forsøger regeringen og en bred aftalekreds i Folketinget igen:

Der skal rejses vindmøller på havet, så store som Storebæltsbroens pyloner, eller faktisk lidt større.

Der udbydes tre havvindmølleparker med en samlet effekt på 3 GW, og som noget nyt lægges der op til, at der kan gives statsstøtte for op til 55,2 milliarder kroner.

– Med de tre parker forventer vi, at vi kan dække Danmarks eget behov for grøn strøm flere år ud i fremtiden, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved præsentation af aftale om havvind.

Da man senest indbød til et historisk stort udbud på havvind på 6 GW, var der ingen, som ville være med.

Det var simpelthen ikke en god nok forretning. Investorerne kunne ikke se, at udbyttet var tilstrækkeligt.

Der var brug for statslig støtte og garantier, hvilket klimaministeren også tidligere har luftet mulighed for.

Regeringen vil have virksomhederne til at konkurrere om særligt et parameter: Prisen. Aftalen fastslår, at det bliver den virksomhed, der kan tilbyde staten de laveste udgifter, der vil vinde.

Den tilgang har været benyttet før, indtil man skiftede præmis og gik efter, at staten skulle have indtægter fra havvinden.

Det slog fejl, og nu er vindmøllevirksomhederne tilbage til at konkurrere om at sikre staten de laveste udgifter.

– Staten påtager sig en risiko i projektet, siger Lars Aagaard.

Aftalepartierne har prioriteret 27,6 milliarder kroner i statsstøtte, mens det forventes, at virksomheder vil investere 57 milliarder kroner i projektet.

– Det er først, når udbuddet er slut, at vi kender det faktiske støttebehov, siger klimaministeren.

Der er planen, at der opstilles 150 havmøller, som bliver op til 280 meter høje, når man medregner vingerne. Storebæltsbroens pyloner er 254 meter høj.

– Vi forventer, at de første vindmøller kan snurre i 2032, siger Lars Aagaard.

To havvindmølleparker skal ligge i Nordsøen, og en skal ligge ved Hesselø i Kattegat.

En mand fra bandemiljøet er mandag blevet varetægtsfængslet, fordi han mistænkes for at have medvirket til forsøg på terrorisme.

Den 28-årige skal have købt droner, som Hamas angiveligt skulle bruge enten i Danmark eller i et andet land, fremgår det af sigtelsen.

En dommer i Retten på Frederiksberg har besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 11. juni. Der er en begrundet mistanke, mener dommeren.

Manden købte ifølge sigtelsen, i ledtog med flere medgerningsmænd, den 7. november 2023 tre droner for over 280.000 kroner, som ifølge sigtelsen skulle bruges af Hamas til et angreb.

Manden, der ifølge politiet har haft en ledende rolle i banden Loyal To Familia, nægter sig skyldig.

Forsvarer Kåre Traberg Smidt siger efter retsmødet, at kendelsen kæres til landsretten.

Den sigtede varetægtsfængsles med henvisning til risikoen for, at han kan forhindre eller på anden vis påvirke politiets videre efterforskning.

I december sidste år blev han udleveret fra Libanon og har siden været varetægtsfængslet i en sag om et dobbeltdrab i Kalundborg.

Sagen går tilbage til december 2023, da PET og flere politikredse gik i aktion for at hindre et muligt terrorangreb.

Efter mandagens fængsling advarer den operative chef i PET Flemming Drejer folk i bandemiljøet.

– Det er selvsagt dybt bekymrende, hvis vi har en terrorsag på dansk jord, der trækker tråde til en organisation som Hamas.

– Og jeg vil gerne understrege, at hvis dele af bandemiljøet i Danmark bevæger sig ind på en bane, hvor der bliver planlagt terrorangreb, påkalder de personer sig PET’s fulde opmærksomhed, udtaler han.

Købet af dronerne skulle være sket online den 7. november 2023, hvorefter de blev sendt til en butik på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter, hvor de ifølge sigtelsen blev hentet af den varetægtsfængslede og medgerningsmændene.

Købet fandt sted en måned efter Hamas’ angreb i det sydlige Israel.

Ifølge politiet skulle dronerne bruges til et angreb – enten i Danmark eller i et andet land.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler i en skriftlig kommentar, at han ser på sagen med stor alvor.

– Jeg vil gerne forsikre danskerne om, at både myndighederne og regeringen tager truslen mod Danmark meget alvorligt, og at vi følger situationen tæt.

– Regeringen er derfor klar til at give politiet og efterretningstjenesterne de værktøjer, de har brug for til at sikre, at de kan arbejde effektivt med at forebygge angreb fra kræfter, der vil os det ondt, siger Peter Hummelgaard.