Seneste nyheder

Der er omfattende økonomisk uro i verden, men dansk økonomi vil klare sig godt, for trods en sløj start på året ventes det at blive indhentet. Til næste år vil farten på økonomien dog aftage.

Det viser økonomisk redegørelse, som giver en status på dansk økonomi ved fremlæggelsen tirsdag. Fremgangen sker, trods den handelskonflikt, som skyldes USA’s udmeldinger om told, hvilket fortsat skaber usikkerhed.

– Dansk økonomi er fortsat i god form. Der er stor usikkerhed på grund af toldkrig på globale markeder, og skiftende meldinger fra den amerikanske administration er ikke ligefrem noget, der gavner, siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Væksten ventes at blive på 3 procent i 2025, hvilket er 0,1 procentpoint højere, end regeringen ventede i prognosen fra december 2024.

I 2026 ventes en vækst på 1,4 procent, og dermed ventes farten at gå af dansk økonomi, som dog stadig vil være langt bedre stillet end andre lande omkring os.

Stephanie Lose uddyber, at den seneste deeskalering fra USA om told mod EU og massiv Kina-told ikke er taget med i redegørelsen. Dermed kunne væksten have været højere.

– Hvis ingen af de dele havde været der, så havde vi været på 3,7 procent. Så det bidrager i indeværende år med 0,7 procentpoint. Det viser, at der er en følsomhed for forudsætningerne, siger Lose.

Medicinalindustrien ventes isoleret set at bidrage til væksten med 1,1 procentpoint i 2025 og 0,6 procentpoint i 2026, mens genåbningen af Tyra-feltet i Nordsøen trækker cirka 0,5 procentpoint op i 2025.

Danske eksportvirksomheder som for eksempel Novo Nordisk og Vestas producerer fra amerikanske fabrikker. De ventes derfor kun i moderat omgang at blive ramt af amerikansk told mod europæiske varer.

Beskæftigelsen i 2025 vil være 29.000 højere end året før og sætter rekord efter rekord.

Det skyldes hovedsageligt udenlandsk arbejdskraft og seniorer, der bliver længere og længere på arbejdsmarkedet.

Til næste år er fremgangen i beskæftigelsen mere moderat med 4000 flere beskæftigede sammenlignet med i år.

Sammenlignet med de tidligere prognoser er det en markant opjustering af forventningerne. Her var vurderingen, at beskæftigelsen i den toårige periode ville ende på status quo.

Regeringen forventer, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked bliver på 3,5 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026.

Inflationen ventes at blive på 1,9 procent i 2025 og 1,7 procent i 2026.

Huspriserne vil stige med 3,6 procent i 2025 og 3 procent i 2026.

Det skyldes udsigten til en fremgang i reallønnen, lavere renter og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen.

De mange positive nyheder for dansk økonomi vil afspejle sig i en opjustering af det økonomiske råderum, som er statens ventede økonomiske overskud frem mod 2030.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har bebudet en “betydelig opjustering” i slutningen af juni.

Hvis ikke nødhjælp når frem, kan op mod 14.000 spædbørn dø i Gaza i løbet af de næste 48 timer.

Det siger FN’s nødhjælpschef, Tom Fletcher, som leder Kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA).

Det skriver BBC tirsdag.

Israel har afsluttet en 11 uger lang blokade af nødhjælp til Gaza, men kun fem lastbiler er kommet ind i det krigshærgede område, siger Fletcher.

Ingen af dem er nået frem til folk endnu, lød det tirsdag morgen.

Fletcher bliver af BBC spurgt, hvordan han når frem til tallet 14.000, der af nødhjælpschefen beskrives som “skræmmende”.

Han siger, at vi har “masser af folk” til stede på landjorden i Gaza.

– De er ved sundhedscentrene, de er på skolerne og forsøger at vurdere behovene, siger han til BBC.

I over to måneder har Israel hverken tilladt mad, medicin eller andre forsyninger at komme ind i Gazastriben.

Men søndag lød det fra Israel, at man nu vil tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

Samtidig indledte israelsk militær en udvidet landoffensiv i området.

I Khan Younis – Gazas næststørste by – blev der mandag udstedt en evakueringsordre, oplyste den israelske militærtalsperson Avichay Adraee på det sociale medie X.

Han varslede et “hidtil uset” angreb og sagde, at hele Khan Younis-distriktet vil blive opfattet som en farlig kampzone.

Lokale sundhedsmyndigheder har tirsdag meldt om mindst 50 dræbte i Gaza. Der er blandt andet blevet meldt om luftangreb i netop Khan Younis.

Lederne af Storbritannien, Frankrig og Canada truede mandag med at gribe ind over for Israel, hvis ikke landet dropper den fornyede offensiv i Gaza og ophæver restriktioner på nødhjælp.

De truede blandt andet med sanktioner.

En 61-årig mand, som har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med tre drab i Roskilde, er blevet løsladt tirsdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at man ikke har fundet grundlag for, at de tre afdøde personer har været udsat for en forbrydelse, lyder det.

Manden blev i første omgang anholdt 23. marts og blev derefter varetægtsfængslet på baggrund af en mistanke om, at han havde forvoldt tre personers død.

Det drejede sig om to kvinder på henholdsvis 59 og 52 år samt en 58-årig mand.

Siden har politiet efterforsket sagen, blandt andet er de to kvinder blevet obduceret.

Det har ikke været muligt at foretage en obduktion af den 58-årige mand, da han er blevet kremeret.

– Undersøgelserne har ikke kunne bestyrke mistanken om, at de tre personer har været udsat for en forbrydelse. Derfor vil den anholdte mand nu blive løsladt, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, der er efterforskningsleder i sagen, i meddelelsen.

– En væsentlig del af årsagen til, at den 61-årige er blevet varetægtsfængslet, er de udtalelser, han er selv er kommet med. Dem har vi efterprøvet grundigt, og vores konklusion er, at der ikke er hold i dem, lyder det videre.

Den 61-årige er stadig sigtet, mens sagen efterforskes, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev stillet for en dommer ved Retten i Roskilde allerede 24. marts.

Han var sigtet for at have forårsaget den 52-årige kvindes død natten til 16. marts og for at have dræbt den 59-årige kvinde 21. marts, da hun lå værgeløs i en trappeopgang.

Dommeren besluttede at opretholde anholdelsen i tre døgn, så politiet fik mulighed for at underbygge mistanken.

27. marts blev den 61-årige også sigtet for at have dræbt den 58-årige mand mellem 15. og 16. februar.

Den 61-årige mand nægtede sig skyldig i de alvorlige sigtelser.

Han blev varetægtsfængslet, da en dommer mente, at der var en begrundet mistanke om, at han havde forårsaget de tre personers død.

Ifølge Ekstra Bladet boede de tre afdøde i det samme boligområde i Roskilde, og de kendte alle tre den 61-årige.

Tre mennesker er tirsdag blevet såret i en voldshandling på en finsk skole, oplyser finsk politi ifølge public service-mediet Yle.

En mistænkt gerningsperson er blevet tilbageholdt.

Både de sårede og den mistænkte er elever på skolen.

Ingen af de tre sårede vurderes ifølge de nuværende informationer at være i livsfare. Deres forældre er blevet kontaktet.

Ifølge mediet Iltalehti er der tale om et angreb med kniv.

Samme medie skriver, at det har modtaget et manifest fra den mistænkte, der siger, at han er en 16-årig elev på skolen, som har planlagt angrebet i omkring et halvt år.

I manifestet står der, at han ville angribe piger med en kniv, hvorefter han ville overgive sig til politiet.

Informationerne om manifestet er ikke blevet officielt bekræftet.

Beredskab er til stede på Skolen Vähäjärvi, som ligger i byen Pirkkala, der har omkring 21.000 indbyggere. Den ligger i det sydlige Finland.

Politiet fik en anmeldelse klokken 10.42 lokal tid.

Det er samme tidspunkt, hvor Iltalehti opgiver at have modtaget manifestet.

Klokken 12.18 lød det fra politiet, at den umiddelbare fare var ovre.

Der ventes ifølge Yle et pressemøde om hændelsen klokken 17 lokal tid, hvilket er klokken 16 dansk tid.

Skolen har omkring 1250 elever.

En amerikansk mand er tirsdag blevet henrettet i delstaten Indiana for et mord på en politibetjent tilbage i 2000.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 45-årige Benjamin Ritchie blev henrettet via en dødelig indsprøjtning ved Indiana State Prison i Michigan City efter en dom for mord på politibetjent Bill Toney.

Politibetjenten Bill Toney afgik ved døden efter at være blevet ramt af skud i forbindelse med en biljagt efter en stjålen varevogn.

Den nu henrettede mands advokater argumenterede imod dødsdommen, ved at henvise til at Ritchie skulle lide af “alvorlig hjerneskade”, da hans mor misbrugte alkohol og stoffer under sin graviditet.

USA’s højesteret valgte ifølge AP mandag aften lokal tid ikke at tage Ritchies sag op, hvilket var hans sidste juridiske mulighed for at kæmpe imod dødsdommen.

– Det er tåbeligt, meningsløst og pinefuld spild af tid og penge, lød det fra Benjamin Ritchies advokat, skriver AP.

Ritchie har siddet på dødsgangen, hvor dødsdømte fanger venter på at blive henrettet, siden 2002.

Ifølge fængselsmyndighederne i Indiana blev han henrettet 06.46 dansk tid.

Han valgte at indtage sit sidste måltid fra den amerikanske familierestaurant Olive Garden, oplyser fængselsmyndighederne yderligere.

Det er den anden henrettelse i Indiana siden 2009.

Bill Toney kones, Dee Dee Horen, udtrykte ved en høring sin støtte til valget om at henrette sin afdøde mands morder, skriver AP.

– Det er tid. Vi er alle trætte. Det er tid til at lukke for dette kapitel af min historie og vores historie. Det er tid til at huske Bill, tid til at huske hans liv og ikke hans død.

Ved den oprindelige domsafsigelse skulle Benjamin Ritchie blot have grint og smilt til den afdøde betjents enke, skriver AP.

En gruppe mennesker samlede sig uden foran Indiana State Prison, hvor nogen støttede op om henrettelsen, mens andre demonstrerede imod valget om at henrette Benjamin Ritchie.

Hvis Rusland ikke siger ja til en våbenhvile uden sanktioner, så vil EU-landene øge presset på Rusland gennem sanktioner.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et forsvars- og udenrigsministermøde tirsdag i Bruxelles.

– Vi vil vedtage den 17. sanktionspakke i dag, men mere er på vej, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, mandag havde en to timer lang samtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den førte ikke til den 30 dage lange våbenhvile, som de europæiske lande og Ukraine ønsker.

Kaja Kallas håber, at USA’s præsident, Donald Trump, nu vil gå med til at øge sanktionerne mod Rusland.

Det har Trump tidligere åbnet for i et forsøg på med ord at presse ikke bare Ukraine, men også Rusland til at lade våbnene hvile.

– Vi har hørt meldingerne om, at hvis ikke Rusland siger ja til den våbenhvile, som Ukraine har sagt ja til for mere end 60 dage siden, så ville USA lægge stærkt pres. Det vil vi gerne se, siger Kaja Kallas.

Efter samtalen med Putin mandag undlod Trump dog at forpligte sig på nye sanktioner mod Rusland.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke havde indført nye sanktioner for at presse Moskva til at indgå en fredsaftale, sagde Trump ifølge Reuters:

– Fordi jeg tror, der er en chance for at få noget gjort, og hvis man gør det (indfører nye sanktioner, red.), kan man også gøre det meget værre.

– Men der kan komme et tidspunkt, hvor det kommer til at ske, sagde Trump ifølge Reuters.

Kaja Kallas markerer dog en anderledes kontant linje over for Rusland på vegne af EU-landene.

– For at få Rusland til at ønske fred, så skal vi lægge mere pres på landet.

– Vi har ikke set presset på Rusland fra amerikansk side efter disse samtaler, siger hun.

Tirsdag ventes EU-landenes udenrigsministre at vedtage den 17. sanktionspakke mod Rusland.

Den indeholder blandt andet sanktioner mod Ruslands skyggeflåde.

Ruslands skyggeflåde er betegnelsen for olietankere, der transporter russisk olie og er belagt med sanktioner.

Derudover har EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, fremlagt en plan for helt at stoppe de europæiske indkøb af gas og anden russisk energi.

Målet er at forsøge at bremse den russiske krigsøkonomi, efter at EU-lande ellers i alle krigsårene har fortsat med at købe russisk energi for milliarder af euro.

Hidtil har sanktionerne ikke været nok til at få Rusland til at sige ja til en våbenhvile. Men sanktionerne virker, og de vil ramme hårdere i den kommende tid, mener Kaja Kallas.

– Russerne forsøger sige, at sanktionerne ikke virker, og at de rammer os mere end dem. Men det viser vores efterretninger ikke er sandt, siger Kaja Kallas.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil ikke blande sig i, om USA bør øge presset på Rusland, efter det mandag igen ikke lykkedes Donald Trump at overbevise Vladimir Putin om at sige ja til en 30 dages våbenhvile.

Det siger den 58-årige hollænder på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles tirsdag.

I stedet fokuserer Rutte på, at samtalerne mellem USA, Rusland, Ukraine og Europa i det hele taget finder sted.

– Jeg er meget glad for, at præsident Trump tager denne lederskabsrolle. Han brød dødvandet, da han blev præsident i januar.

– Indtil januar var der ingen diskussioner med Rusland. Det er positivt, at Trump har åbnet kommunikation med den russiske præsident, siger Mark Rutte.

Som Natos generalsekretær har han til opgave at holde sammen på alliancen, der nu består af 32 lande.

USA er dog det klart stærkeste Nato-land og bidrager med størstedelen af den militære slagkraft, så Rutte er forsigtig med at kritisere USA’s præsident.

Til gengæld er der skuffelse blandt de europæiske landes ledere over, at det forsat ikke er lykkedes Trump at overbevise den russiske præsident om at indgå en våbenhvile.

Allerede den 11. marts sagde Ukraine ja til en 30 dage lang våbenhvile. Den skulle bruges til at forhandle fred.

Indtil videre holder Rusland dog fast i, at betingelserne for en fred skal være klarlagt, før våbnene kan hvile. Dermed fortsætter krigen i Ukraine indtil videre.

– Man håber selvfølgelig altid på hurtige resultater, men sådan er det ikke altid i det virkelige liv. Det er ikke altid muligt.

– Vi må tage det skridt for skridt og se, hvad der sker i de kommende uger, siger Mark Rutte.

Han lægger i stedet vægt på, at Trump efter et indledende sololøb med Rusland nu ser ud til at inddrage Ukraine og Europa mere i samtalerne med Rusland.

Efter opkaldet med Putin talte Trump med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lederne af flere europæiske lande samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Det er godt, at USA’s præsident talte med Ruslands præsident og omgående fulgte det op med en samtale med Ukraines præsident og med europæiske ledere, siger Mark Rutte.

Ørsted stiger over 14 procent efter en times handel. Det sker, efter at et arbejdsstop på norske Equinors havvindmøllepark i USA er blevet ophævet.

I påsken beordrede den amerikanske regering pludselig, at opførslen af vindmølleparken Empire Wind ud for New Yorks kyst skulle standse.

Det har skabt frygt for, at noget lignende kunne ske for Ørsted, der er ved at opføre to havvindmølleparker ud for den amerikanske østkyst.

Men nu er arbejdsstoppet på Empire Wind altså blevet ophævet, og Equinor forventer, at parken kan tages i drift som planlagt i 2027.

Det har det norske energiselskab meddelt i en pressemeddelelse natten til tirsdag dansk tid. Her lyder det desuden, at havvindmølleparken i øjeblikket er omkring 30 procent færdig.

Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, ser det som en sejr for vindindustrien, at Trump-administrationen har annulleret arbejdsstoppet på Empire Wind.

Og så er det rigtig godt nyt for Ørsted, fordi det fjerner meget af den risiko, der har været, for at Ørsted kunne blive ramt af et lignende arbejdsstop.

– Det giver en meget kraftig indikation af, at Ørsted kan få lov at opføre Sunrise Wind-projektet i USA. Hvis det projekt var blevet stoppet, kunne Ørsted se frem til en stor milliardregning, siger han.

Jacob Pedersen vurderer, at et beordret stop for Sunrise Wind ville koste Ørsted mellem 15 og 25 milliarder kroner.

Lige som Empire Wind forventes det, at Sunrise Wind vil være i drift i 2027.

Ørsteds andet projekt ud for den amerikanske østkyst, Revolution Wind, er længere fremme og ventes at være i drift i 2026.

Men selv om udmeldingen er godt nyt for både Ørsted og vindindustrien, er der fortsat en lille usikkerhed forbundet med Trump-administrationen.

– Der er en lillebitte risiko for, at de kigger på, hvilke andre havvindprojekter man kan slå ned på. Og i det tilfælde er Sunrise Wind det, der ser mest oplagt ud, siger Jacob Pedersen.

– Men jeg tror, at Trump-administrationen har fået et meget kraftigt vink med en vognstang om, at man ikke kan bremse projekter, der har alle godkendelser på plads.

Jacob Pedersen understreger samtidig, at der fortsat ikke er noget, der tyder på, at der vil blive godkendt nye havvindprojekter i USA med Donald Trump som præsident.

Også Vestas-aktien ligger i den øverste del af det danske C25-indeks tirsdag. Aktien stiger omkring klokken 10 over fem procent.

Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind og undgår dermed, at ordren bliver annulleret.

Tankskibet “Green Admire”, som søndag blev tilbageholdt i russisk farvand, er blevet frigivet.

Det skriver det estiske medie ERR tirsdag.

“Green Admire”, som sejler under liberisk flag, blev tilbageholdt tidligt søndag, da det sejlede ud fra en estisk havn og ind i russisk farvand.

Ifølge den estiske flåde blev skibet advaret flere gange af Rusland om, at det var på vej ind i et område, der anses for at være farligt for skibsfart.

Talsperson for flåden Johan-Elias Seljamaa siger, at Rusland ikke hidtil har håndhævet farezonen.

– Men hvis de ønsker at håndhæve den, har de ret til at gøre det i deres territorialfarvand, siger Seljamaa ifølge ERR.

Nyhedsbureauet Reuters har fulgt skibsdata for Green Admire, som tirsdag formiddag lader til at være på vej videre til Rotterdam, som var den oprindelige destination.

Den estiske udenrigsminister har tidligere sagt, at Estland anser tilbageholdelsen som gengældelse for, at Estland i højere grad sætter ind over for tankskibe, der transporterer russisk olie.

Ministeren henviste til den russiske skyggeflåde, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Trods usikkerhed fra handelskrig og præsident Donald Trumps nye toldsatser ser det danske arbejdsmarked ikke ud til at være påvirket.

Det mener flere økonomer efter en ny opgørelse, der viser, at ledigheden er faldet med 400 fuldtidsledige i april.

Opgørelsen er offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tirsdag.

Faldet betyder, at der var 86.800 fuldtidsledige i april.

Hos Dansk Metal bemærker man, at arbejdsløsheden fortsætter med at være lav trods handelskrig. Det skriver cheføkonom Erik Bjørsted i en kommentar.

– Handelskrigen preller indtil videre af på det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden er meget lav, og mange virksomheder har ovenikøbet svært ved at skaffe arbejdskraft. For hver ledig stilling er der kun to arbejdsløse, skriver han.

– Før corona, hvor der også var mange arbejdsgivere, som klagede over mangel på arbejdskraft, var der knapt tre arbejdsløse per ledig stilling.

3F’s arbejdsmarkedsøkonom bemærker ligeledes, at der ikke er nogen klare tegn på tilbagegang at spore på det danske arbejdsmarked trods usikkerhed fra Trumps politik.

– Vi forventer, at denne tendens fortsætter i 2025. Det er klart, at usikkerheden i dansk økonomi og arbejdsmarked er steget med de geopolitiske udfordringer, men vi står med et arbejdsmarked og en økonomi i stor form og et særdeles solidt udgangspunkt, skriver økonom Jesper Grunnet-Lauridsen i en kommentar.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med de nye ledighedstal, men påpeger, at de resterende ledige ikke bør glemmes.

– Det er positivt, at selvom mange virksomheder er påvirket af uroen omkring toldsatser, formår vi fortsat i Danmark at holde ledigheden på et lavt niveau. Men det er også i tider som disse, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få de sidste med, skriver hun i en kommentar.

Et tog er kørt ind i et andet tog i lav fart omkring Københavns Hovedbanegård tirsdag morgen.

Det bekræfter DSB over for Ekstra Bladet.

Kollisionen skyldes angiveligt, at en lokomotivfører havde overset et rødt lys, og ifølge mediet kalder DSB det for “en menneskelig fejl”.

Der er ingen tilskadekomne, skriver Banedanmark på det sociale medie X, og ifølge Ekstra Bladet er der heller ikke sket større skade på togene.

Lidt efter klokken 09.00 lyder det, at der ikke kører nogle Øresundstog mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. Samtidig er togtrafikken på Hovedbanegården begrænset, skriver Banedanmark på X.

Man arbejder på at rydde sporet, lyder det videre.

DSB kan ikke oplyse, om der var passagerer i de to tog, skriver Ekstra Bladet.

Den norske kronprins Haakon er tirsdag morgen ankommet til Ukraine på det hidtil første royale norske besøg i landet under krigen.

Det skriver NRK.

På en station uden for hovedstaden Kyiv er han blevet taget imod af den ukrainske viceudenrigsminister Oleksandr Misjtjenko.

– Vi er her for at vise støtte til det ukrainske folk. Det gør indtryk at stå her på slagmarken, siger kronprins Haakon ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Også den norske energiminister, Terje Aasland, er med på besøget.

– Under besøget i Ukraine vil kronprinsen blandt andet mødes med ukrainske myndigheder og norske partnere samt besøge projekter, der har modtaget støtte gennem Nansen-programmet, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Nansen-programmet er det norske støtteprogram til Ukraine.

Den danske kongefamilie har ikke besøgt Ukraine under krigen, men danske ministre – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) – har adskillige gange besøgt landet i løbet af krigen, der begyndte i februar 2022 med Ruslands invasion.

Mandag var det internationale fokus især på et telefonopkald mellem USA’s præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin.

Efter opkaldet sagde Trump, at Rusland og Ukraine omgående vil indlede forhandlinger med henblik på en våbenhvile og en afslutning på krigen.

– Jeg synes, at det gik rigtig godt, skrev Trump.

Trump lovede i løbet af præsidentvalgkampen hurtigt at opnå fred i Ukraine, men foreløbig har resultaterne af en amerikansk diplomatisk indsats for fred været begrænsede.

Ungarns parlament stemmer for at trække Ungarn ud af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Dermed igangsættes den et år lange proces med at trække Ungarn ud af domstolen.

I april meddelte den ungarske regering, at den havde i sinde at trække sig fra domstolen.

Premierminister Viktor Orbán forklarede beslutningen med, at ICC i hans øjne er blevet for politisk.

Meldingen fra Ungarn kom, samtidig med at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu – som ICC har udstedt en arrestordre på – besøgte Ungarn.

Orbán har kaldt arrestordren uforskammet, kynisk og fuldstændig uacceptabel.

Som medlem af ICC var Ungarn ellers i udgangspunktet forpligtet til at anholde Netanyahu, hvis han var i landet.

Netanyahu er ligesom den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 – og muligvis også derefter.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 som den første permanente internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

Ungarn var med til at stifte ICC og underskrev Rom-statutten, et dokument, der grundlagde domstolen.

Da den ungarske regering sagde, at den ville melde sig ud af ICC, kaldte den daværende tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, det en “dårlig dag for international strafferet”.

– Europa har klare regler, der gælder for alle EU-medlemslande, og det er Rom-statutten. Jeg har gjort det klart, at ingen i Europa står over loven, og det gælder alle områder af lovgivningen, sagde hun.

Dansk økonomi var i bakgear i første kvartal. Her faldt bruttonationalproduktet, bnp, med 0,5 procent.

Det viser Danmarks Statistiks nationalregnskab for første kvartal.

Faldet skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien, lyder det.

Bruttonationalprodukt er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Ser man bort fra medicinalindustrien gik den samlede økonomi frem med en procent i første kvartal målt ved bruttoværditilvækst, skriver Danmarks Statistik.

Bruttoværditilvæksten opgøres for enkelte erhverv og måles i basispriser uden afgifter eller tillæg.

Medicinalindustriens bruttoværditilvækst faldt med 17,3 procent i første kvartal.

Produktionsfald i medicinalindustrien har desuden været med til at trække den danske eksport ned. I første kvartal faldt den samlede eksport med tre procent.

Den tidligere minister Henrik Sass Larsen udgiver en bog uden om et forlag om tre uger. Det siger han til B.T.

Helt konkret ventes han at udgive bogen, der får titlen “Tilbageslag”, 10. juni, der ifølge ham vil fortælle hans version af sagen, der har fået stor opmærksomhed.

I marts kom det frem, at Sass Larsen er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Derudover er han tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke, konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Eksministeren nægter sig skyldig i alle anklagepunkter. Kort tid efter at det kom frem, at han var tiltalt, lød det fra ham, at han havde planlagt at udgive en bog.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte, sagde Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse og fortsatte:

– Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn, lød det.

Politikens Forlag har tidligere sagt til Berlingske, at forlaget har modtaget et bogmanuskript, som Sass Larsen er forfatter til.

Men efter at anklageskriftet mod Sass Larsen blev offentliggjort, besluttede Politikens Forlag ikke at udgive bogen.

Forlagene Grønningen 1, Lindhardt og Ringhof og Buster Nordic har alle sammen afvist overfor Ekstra Bladet at have nogen planer om at udgive bogen.

Formanden for forlaget Impact Press, Jakob Kvist, har dog sagt til Radio IIII, at han ikke på forhånd ville afvise at udgive en bog.

Sass Larsen siger til B.T., at han har “fået mange henvendelser” efter afvisningen fra Politikens Forlag, og at han har været i “seriøs kontakt med to forlag”. Han vil dog “af diskretionshensyn” ikke oplyse, hvilke forlag der er tale om.

– Det her er min kamp, og jeg skal selv kommunikere uden mellemled, siger han om selvudgivelsen og fravalget af et forlag til mediet.

Straffesagen mod den tidligere minister skal køre den 21. august i Københavns Byret, hvor der er afsat en retsdag til sagen.

Mindst 44 personer er blevet dræbt over natten i Gazastriben i israelske angreb.

Det melder Gazas civilforsvar tirsdag morgen, skriver nyhedsbureauet AFP.

En talsmand for civilforsvaret Mahmud Bassal siger, at personerne er blevet dræbt i forskellige angreb.

– Hold fra civilforsvaret har bragt mindst 44 døde – i de fleste tilfælde kvinder og børn – såvel som adskillige sårede til hospitalet efter nye massakrer begået af besættelsesmagten, siger han.

Personerne er blevet bragt til hospitalet i perioden mellem klokken 1 natten til tirsdag og tirsdag morgen, lyder det.

Det amerikanske senat har mandag godkendt Charles Kushner, der er far til en af Donald Trumps svigersønner, som den næste amerikanske ambassadør i Frankrig.

Afstemningen var 51 for og 45 imod.

71-årige Charles Kushner er som Trump blevet rig gennem byggebranchen. Han er ejendomsmægler og tidligere advokat.

Han var for år tilbage en vigtig pengedonor for Det Demokratiske Parti.

Han har også tidligere afsonet to års fængsel for blandt andet skatteunddragelse og ulovlige kampagnebidrag efter at være blevet kendt skyldig i 2005.

Trump benåede Kushner mod slutningen af sin første embedsperiode i Det Hvide Hus fra 2017 til 2021.

Jared Kushner, der er gift med den amerikanske præsidents datter Ivanka Trump, var en af Trumps nærmeste rådgivere under hans første præsidentperiode.

Her fik Jared Kushner ansvar for en række tunge opgaver, blandt andet at forhandle sig frem til en fredsaftale i Mellemøsten.

Både Jared og Ivanka har sagt, at de ikke kommer til at være en del af Donald Trumps nuværende administration.

Det var Trump, der – inden han blev indsat som præsident tidligere i år – nominerede Charles Kushner til posten som ambassadør i Frankrig.

Her skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at Kushner “er en fantastisk erhvervsleder, filantrop og forhandler, som vil være en stærk fortaler samt repræsentant for vores land og dets interesser”.

AFP

Antallet af registrerede udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin faldt i 2024 med 83 procent i EU-landene sammenlignet med året forinden.

Det viser den årlige epidemiologiske rapport fra Den Europæiske Myndighed for Fødevaresikkerhed (Efsa).

Således blev der i 2023 registeret 1929 udbrud, mens sygdommen sidste år blev registeret i 333 svinebesætninger i EU-landene. Det er det laveste antal udbrud siden 2017.

Faldet skyldes ifølge Efsa primært færre udbrud i Rumænien og Kroatien.

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, som kan ramme alle racer af svin. Den udgør ikke nogen fare for mennesker.

For første gang siden 2014 har færre medlemslande desuden registreret udbrud af sygdommen. I 2023 blev der konstateret udbrud i 14 lande. I 2024 blev sygdommen observeret i besætninger af tamsvin i 13 lande.

Faldet skyldes, at Sverige er blevet sygdommen kvit, mens der ikke er blevet registeret udbrud i nye lande, skriver Efsa.

I langt de fleste af de 13 lande, hvor der sidste år blev registeret udbrud af afrikansk svinepest, var der tale om sporadiske udbrud.

Udbruddene skete i 78 procent af tilfældene i besætninger med under 100 svin.

Antallet af registrerede udbrud blandt vildsvin har været stabilt siden 2022. Ifølge rapporten fra Efsa blev 30 procent af udbruddene blandt vildsvin i 2024 registeret i Polen.

Afrikansk svinepest har tidligere skabt frygt for eksporten i Danmark. Smittede svin dør som regel inden for en uge, efter at de er blevet smittet.

Sygdommen har aldrig været konstateret i Danmark. Men den forekommer flere steder i Øst- og Sydeuropa.

I 2014 kom sygdommen for første gang ind i EU via grænselande i øst, og den blev efterfølgende fundet i de baltiske lande og Polen.

Siden spredte den sig yderligere mod vest, og den forekommer nu i flere EU-lande, blandt andet Tyskland.

Danmark har tidligere grebet fysisk ind for at forhindre, at den kommer ind i landet. I 2019 blev der således opført et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Kirurger har med succes udført verdens første blæretransplantation til et menneske.

Transplantationen fandt sted 4. maj på hospitalet Ronald Reagan UCLA Medical Center i den amerikanske storby Los Angeles i Californien.

Det oplyser hospitalet i en pressemeddelelse.

Modtageren af blæren er 41-årige Oscar Larrainzar.

For flere år siden fik han fjernet størstedelen af sin blære, efter at han havde fået stillet en kræftdiagnose.

Senere fik Larrainzar fjernet begge sine nyrer – ligeledes som følge af kræftsygdom. Efterfølgende var han syv år i behandling med dialyse.

Dialyse er en behandling, der bruges til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, når nyrerne ikke virker.

Under operationen, der varede i otte timer, fik Larrainzar både indopereret en blære og en nyre fra en organdonor.

– Kirurgerne transplanterede først nyren og derefter blæren. Derefter forbandt de nyren med den nye blære ved hjælp af den teknik, som de (kirurgerne, red.) er pionerer indenfor, skriver hospitalet i pressemeddelelsen.

Ifølge Nima Nassiri, som er en af de kirurger, der var med til at udføre transplantationen, kunne resultaterne nærmest iagttages øjeblikkeligt.

– Nyren producerede straks en stor mængde urin, og patientens nyrefunktion blev straks forberedt.

– Der var ikke behov for dialyse efter operationen, og urinen blev udtømt korrekt i den nye blære, siger kirurgen.

Nassari og hans kollega Inderbir Gill siger, at der ikke tidligere er blevet foretaget en blæretransplantation, fordi den komplekse struktur i bækkenet gør operationen teknisk vanskelig.

– Dette første forsøg på en blæretransplantation har været undervejs i fire år, siger Nassari.

Tidligere kunne patienter med behov for at få rekonstrueret blæren få den kunstigt genskabt ved hjælp af en del af tarmene eller få indsat en stomipose.

Begge løsninger udgør dog flere kortsigtede og langsigtede risici, som kirurgerne håber at blive kvit med den fuldkomne blæretransplantation, fortæller Nassari.

AFP

Selskabet Waymo har fået en godkendelse af Californien til at udvide driften af førerløse taxaer til flere områder.

Det oplyser Waymo mandag ifølge Reuters.

Selv om selskabet med godkendelsen nu får mulighed for at benytte selskabets robottaxaer i San Jose og flere områder i Bay Area omkring storbyen San Francisco, sker det ikke med det samme.

Det oplyser en unavngiven talsperson fra Waymo.

– Vi vil bringe Waymo One ud til flere i Bay Area, og en udvidelse af servicen vil ske metodisk over tid, siger talspersonen.

Waymo har i øjeblikket over 1500 førerløse taxaer på de amerikanske veje.

Selskabets robotaxaer kører mere end 250.000 taxature om ugen i byerne San Francisco, Los Angeles, Phoenix og Austin.

Waymo er i øjeblikket det eneste amerikanske selskab, der driver taxatjeneste med førerløse biler i USA.

Området for ubemandede køretøjer har været under øget lovgivningsmæssig kontrol efter en ulykke i San Francisco i oktober 2023.

Her ramte en førerløs bil fra General Motors en fodgænger, der blev slæbt flere meter henad en gade i San Francisco. Personen pådrog sig flere skader.

Efterfølgende valgte General Motors at indstille driften af selskabets førerløse biler, der gik under navnet Cruise.

Selv om General Motors har trukket sig fra markedet, så vil en ny konkurrent til Waymo snart melde sig på markedet.

Elbilproducenten Tesla planlægger at lancere førerløse taxaer i Austin i juni.

Tesla-direktør Elon Musk har annonceret, at man vil udvide til Californien senere på året.

Den amerikanske trafikmyndighed, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), bad i sidste uge Tesla om at svare på en række spørgsmål forud for lanceringen.

NHTSA har siden oktober undersøgt, hvordan Teslas selvkørende biler undgår kollisioner i forhold med nedsat sigtbarhed.