Seneste nyheder

Der er et “stærkt flertal” blandt EU-landene for at se på artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter et udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag.

Artikel to i aftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

– Situationen i Gaza er katastrofal. Vi hilser det velkomment, at Israel har åbnet for lidt nødhjælp, men det er en dråbe i havet.

– Vi har behov for hjælp på en meget stor skala, siger Kaja Kallas.

EU-Kommissionen vil nu tage ønsket fra EU-landene op og se på muligheden for at aktivere den særlige artikel.

– I mellemtiden håber vi, at nødhjælpen vil komme ind, så situationen bliver bedre, siger Kaja Kallas.

Kallas håber dermed, at Israel vil besinde sig, inden det kommer så vidt, at EU-landene skal træffe en beslutning om, hvorvidt man vil suspendere aftalen.

Det vil i givet fald være et af de hårdeste indgreb, EU kan lave over for Israel.

Aftalen trådte i kraft i år 2000 og giver Israel en række store handelsfordele i forhold til mange andre lande uden for EU.

Blandt andet kan Israel sælge en lang række varer toldfrit på det europæiske marked.

Det har medvirket til, at EU nu er Israels største handelspartner. En begrænset adgang til EU-markedet vil med andre ord kunne mærkes direkte i landets økonomi.

– Ønsket om at se på artikel to viser, at EU-landene mener, at situationen i Gaza er uholdbar, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at der ikke mangler nødhjælp. Faktisk er “tusindvis” af lastbiler ifølge Kallas klar til at køre ind i Gaza, hvis Israel giver lov.

– Israel har givet 100 lastbiler lov til at komme ind i Gaza. Det hilser vi velkomment, men det er ikke nok, for behovet er meget større.

– Nødhjælpen er i høj grad betalt af EU-landene, som derfor ønsker at sende et signal om, at situationen er uholdbar, siger Kaja Kallas.

Det er en kæmpe sejr for de danske ambitioner om at lave asylbehandling uden for Europa, at EU-Kommissionen nu er kommet med et forslag, der skal gøre det lettere.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

– Jeg kan slet ikke få armene ned, i forhold til hvor vigtigt et skridt det her er, hvis vi kan få det vedtaget, siger ministeren.

– Det har vi fra dansk side kæmpet for i fem eller seks år.

EU-Kommissionens forslag skal godkendes af EU-Parlamentet og medlemslandene, før det kan træde i kraft.

Ifølge de nuværende regler kan asylansøgere få afvist deres ansøgning, hvis de kunne have indgivet den i et “sikkert” tredjeland, hvor de har “en reel forbindelse”.

Dette forstås normalt som en nation, hvor ansøgeren har boet og arbejdet eller har familie.

Med det nye forslag vil EU-Kommissionen dog udvide begrebet “sikkert tredjeland” til at omfatte ethvert land, som en asylansøger har rejst igennem på vej til Europa.

Så længe det altså anses for at være sikkert.

Det åbner for, at afviste ansøgere kan sendes til flere lande uden for Europa end tidligere.

Staten ønsker at overtage Knudshoved Havn på Fyn for at sikre sig mod en længerevarende lukning af Storebæltsbroen.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2.

– Generelt lever vi i en usikker og urolig tid, hvor vi ved, at infrastruktur og knudepunkter er interessante mål. Derfor er det rettidig omhu, at vi nu også ser flere skridt frem i tilfælde af den situation, siger han.

Købet skal ske gennem det statsejede selskab Sund & Bælt, der ligeledes har købt Halsskov Færgehavn på Sjælland. Det køb blev offentliggjort mandag.

Havnene ligger dermed på hver sin side af broen.

Ejeren af Knudshoved Havn har til Jyllands-Posten sagt, at han har fået en mail fra ministeren om, at staten har valgt at købe havnen.

Der har altså ikke været nogle forhandlinger mellem parterne.

– Thomas Danielsen skriver, at staten har besluttet at erhverve de tidligere færgelejer i Halskov og Knudshoved. Og når staten vil overtage din ejendom, så er det ekspropriation, siger ejeren af havnen, Peter Poulsen, til avisen.

Ekspropriation er, når en privat ejer af en stykke jord eller en fast ejendom tvinges til at afgive det til staten mod erstatning.

Mandag meddelte Slagelse Kommune, at den havde solgt Halsskov Færgehavn til Sund & Bælt.

Sund & Bælt har planlagt en større ombygning af havnen, som i øvrigt forventes at kunne benyttes til kommende vedligeholdelsesarbejde af Storebæltsbroen.

– I øjeblikket er havnen ikke egnet til indsættelse af færgedrift, og det vil kræve en større ombygning og investering at gøre den klar. Derfor er det nødvendigt, at vi overtager ejerskabet, siger Søren Ulrik Hillersborg, teknisk driftsdirektør i Sund & Bælt.

De to havne blev frem til 1998 brugt af Storebæltsfærgerne, der stod for at transportere biler fra den ene ø til den anden, indtil broen stod klar.

En 16-årig dreng er mistænkt for tre drabsforsøg på en skole i Finland, hvor han tirsdag angreb tre piger og stak dem med en kniv.

Det meddeler finsk politi på et pressemøde ifølge Yle og TT.

Både den formodede gerningsmand og de tre ofre er elever på den skole i byen Pirkkala, hvor angrebet skete.

Ingen af ofrene har livstruende skader. Myndighederne vil imidlertid ikke oplyse yderligere om deres skader og tilstand.

Alle tre ofre er 15 år.

Den formodede gerningsmand er ikke i forvejen kendt af politiet.

Han er endnu ikke blevet afhørt, men det vil ske tirsdag aften, oplyser politiet ifølge Yle.

Politiet har meddelt, at det ikke vil komme med flere oplysninger tirsdag.

Det betyder, at der endnu ikke er kommet en melding fra politiet om, hvad motivet bag angrebet er.

Den 16-årige dreng sendte tirsdag morgen en form for manifest til flere medier.

Politiet siger på pressemødet tirsdag eftermiddag, at det går ud fra, at dette manifest er skrevet af den mistænkte selv.

I teksten skriver forfatteren, at han vil angribe kvinder.

Han skriver videre, at han har planlagt sin forbrydelse i et halvt år med hjælp fra kunstig intelligens-værktøjet Chat GPT.

Hans motiv var ifølge manifestet at “gøre noget meningsfuldt” og “hævne sig på verden”, skriver den svenske avis Dagens ETC, som har fået tilsendt manifestet.

– Mine mål er kvinder, eftersom jeg synes, at kvinder er lettere mål, og eftersom tanken om at skade en kvinde er mere tilfredsstillende end at skade en mand, lyder det i teksten.

Ifølge politiet viser manifestet, at han bevidst har udvalgt piger som ofre.

På sociale medier deles både teksten samt en video, der menes at være lavet af den mistænkte 16-årige dreng.

Alarmcentralen fik et opkald om knivangrebet klokken 10.42 tirsdag.

Da politiet ankom til skolen, havde den 16-årige forladt stedet.

Ifølge politiet blev han pågrebet allerede klokken 10.50 på en plads i nærheden af skolen.

TT

Den grønne energisektor har den seneste tid været hårdt medtaget af meldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der ikke har den store fidus til eksempelvis vindmøller.

Derfor må sektoren have åndet lettet op natten til tirsdag, da et stop for arbejdet på en norsk havvindmøllepark i USA pludselig blev ophævet.

Lettelsen er i hvert fald til at spore hos aktionærerne, der tirsdag blandt andet sender det danske energiselskab Ørsted i vejret med 14,5 procent.

Stigningen skal ses i lyset af, at den amerikanske regering i påsken satte en stopper for opførslen af vindmølleparken Empire Wind ud for New Yorks kyst.

Det har skabt frygt for, at noget lignende kunne ske for Ørsted, der er ved at opføre to havvindmølleparker ud for den amerikanske østkyst.

Men nu er arbejdsstoppet på Empire Wind altså blevet ophævet.

Norske Equinor, der står bag parken, forventer, at den kan tages i drift som planlagt i 2027, lød det i en pressemeddelelse natten til tirsdag.

Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, har tidligere tirsdag sagt, at han ser det som en sejr for vindindustrien, at arbejdsstoppet nu er blevet annulleret.

– Det giver en meget kraftig indikation af, at Ørsted kan få lov at opføre Sunrise Wind-projektet i USA. Hvis det projekt var blevet stoppet, kunne Ørsted se frem til en stor milliardregning, siger han.

Jacob Pedersen vurderer, at et beordret stop for Sunrise Wind ville koste Ørsted mellem 15 og 25 milliarder kroner.

Ørsted har tirsdag været med til at trække hele det danske C25-aktieindeks op.

Indekset, der også indeholder selskaber som Mærsk, Danske Bank og Vestas, er steget 1,4 procent.

Det betyder, at indekset nu ligger omkring nulpunktet for året, og at det dermed også har indhentet det markante fald, som det blev ramt af sammen med resten af aktiemarkedet i begyndelsen af april.

Uroen blev sat i gang af Donald Trump, der hævede toldsatserne på varer fra en lang række lande. Det fik økonomer til at frygte en recession – altså en periode med økonomisk tilbagegang.

Siden har præsidenten sat sine toldplaner delvist på pause, og senest er toldkrigen mellem USA og Kina også blødt lidt op.

En række lande åbner nu op for sanktioner mod Israel på grund af krigen i Gazastriben.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, siger i et interview norske VG, at han er åben for sanktioner, hvis andre lande gør det samme.

– Norge er åben for at indføre strengere foranstaltninger og sanktioner, som er koordineret med andre lande, siger Støre til VG.

– Norge vil derfor fortsætte vores kontakt med disse og andre lande med henblik på at blive enige om effektive foranstaltninger for at modvirke israelske overtrædelser af folkeretten, herunder økonomiske sanktioner, tilføjer han.

Sverige har foreslået, at man indfører sanktioner mod individuelle israelske ministre på grund af Israels behandling af civile palæstinensere i Gazastriben.

Canada, Storbritannien og Frankrig har ligeledes luftet tanker om at indføre sanktioner.

Canada, Frankrig og Storbritannien truede mandag i en fælles udtalelse med at gribe ind over for Israel, hvis ikke landet standser den fornyede offensiv i Gazastriben og ophæver restriktioner på nødhjælp.

Storbritannien har suspenderet forhandlingerne med Israel om en frihandelsaftale og har indkaldt den israelske ambassadør til en samtale.

– Netanyahu-regeringens handlinger har gjort det nødvendigt, siger den britiske udenrigsminister, David Lammy, ifølge BBC.

– Krigsførelsen i Gaza ødelægger vores forhold til jeres regering, siger Lammy i en udtalelse direkte henvendt til det israelske folk.

Israel har efter en over to måneder lang blokade ladet de første lastbiler med nødhjælp rulle ind i Gazastriben mandag.

Israel meddelte mandag, at de første fem lastbiler er kørt ind i Gazastriben, og der er givet tilladelse til, at omkring 100 andre kan komme ind, oplyser FN ifølge nyhedsbureauet AFP.

Men det er en dråbe i havet til de omkring to millioner mennesker, der er truet af sult i området, siger FN, der vil have 500 lastbiler med mad, vand og andre nødvendigheder ind dagligt.

Sikandar Siddique, medstifter og politisk leder af Frie Grønne, stiller op til kommunalvalget for partiet i København.

Det skriver Frie Grønne i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at Frie Grønne stiller til kommunalvalget, siden partiet blev stiftet i 2020.

Sikandar Siddique blev som 19-årig valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2005.

Siden da flyttede Siddique til Herlev, men nu flytter han tilbage til København for at være valgbar i kommunen.

– Jeg er glad og stolt over, at bestyrelsen mener, at jeg vil være en gevinst for Frie Grønne i København. Jeg elsker København. Det er der, jeg er vokset op og den by, der har formet mig som menneske.

– Så selv om det er en kæmpestor beslutning, som indebærer, at jeg skal flytte, kan jeg ikke sige nej til muligheden for at sætte et vigtigt politisk aftryk på min egen hjemby, siger han.

Sikandar Siddique blev valgt ind som folketingskandidat for Alternativet ved Folketingsvalget i 2019.

Han blev valgt med 2154 stemmer – det næsthøjeste antal personlige stemmer blandt partiets folketingsmedlemmer.

Selv om Frie Grønne havde indsamlet nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til Folketingsvalget 2022, blev partiet med 0,9 procent af stemmerne ikke valgt ind.

Frie Grønne blev blandt andet stiftet af Sikandar Siddique og Uffe Elbæk, efter at sidstnævnte stiftede Alternativet i 2013.

EU-landene er enige om at ophæve alle økonomiske sanktioner mod Syrien.

Det bekræfter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til EU-udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag.

Han ønsker, at stabiliteten i landet bevares.

– Det er helt sikkert, at hvis vi ikke engagerer os, er det i virkeligheden os, der er en barriere for, at det lykkes. Og der skulle nødigt udvikle sig en stemning i Syrien om, at europæerne sidder på hænderne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Samtidig siger ministeren, at man skal holde Syrien under observation og sende et signal om, at man kan genindføre sanktioner, hvis landet bevæger sig i den forkerte retning.

EU begyndte i januar at lempe sanktionerne mod Syrien. Det skete i forsøget på at hjælpe den nye regering i Syrien med genopbygningen efter Assad-styrets fald.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen fjerner man dog ikke alle sanktioner.

– Så fastholder vi sanktioner på områder, hvor man kunne undertrykke sin befolkning. Og vi kigger på, om man kan lave nogle sanktioner målrettet de personer, der har været involveret i potentielle menneskerettighedsovergreb, som skete i Syrien for en halvanden måneds tid siden.

Der har dog været bekymring blandt EU-landene for, om den nye syriske ledelse i praksis vil leve op til løfterne om at beskytte mindretal i landet.

Derfor har EU gradvist ophævet sanktionerne, men det er sket med mulighed for hurtigt at genindføre dem.

Tirsdag i sidste uge meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at han ville ophæve USA’s sanktioner mod Syrien.

Det skete forud for et forventet møde med Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, afviser, at Trumps beslutning har haft betydning for, at EU-landene nu vil fjerne de økonomiske sanktioner mod Syrien.

– Vi har gradvist ophævet sanktioner siden januar. Vi begyndte før nogen andre.

EU har hidtil fastholdt andre typer af sanktioner, som blandt andet skal ramme handel med varer, der kan bruges til undertrykkelse af civilbefolkningen samt sanktioner mod individer fra Assad-regimet.

EU-landene har formelt vedtaget den 17. sanktionspakke mod Rusland.

Det oplyser EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

– EU har godkendt sin 17. sanktionspakke mod Rusland, som er rettet mod næsten 200 skibe i skyggeflåden.

– De nye tiltag adresserer også hybride trusler, skriver Kaja Kallas.

EU-landene blev enige om de nye sanktioner på et møde i sidste uge. Tirsdag kom så den formelle godkendelse, som glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Først og fremmest er jeg glad for den 17. sanktionspakke. Nu får vi fordoblet antallet af skibe i den russiske skyggeflåde, som er omfattet af sanktioner, siger Lars Løkke Rasmussen.

Vedtagelsen kommer dagen efter, at USA’s præsident, Donald Trump, havde en to timer lang samtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her lykkedes det igen ikke Trump at overbevise Putin om at sige ja til en 30 dage lang våbenhvile. Den sagde Ukraine ja til 11. marts, mens Rusland vil forhandle om betingelserne for fred, før man lader våbnene hvile.

Den russiske modvilje får Kallas til at varsle, at presset fra EU’s side vil blive øget på Rusland.

– Flere sanktioner mod Rusland er på vej. Jo længere Rusland fører krig, desto hårdere er vores reaktion, siger Kaja Kallas.

Samme melding kommer fra Lars Løkke Rasmussen.

– Mere skal gøres. Vi har i nogen tid talt for, at vi skal forberede den 18. sanktionspakke, siger han.

Lars Løkke Rasmussen peger på, at der også kan være en lignende bevægelse på vej i USA.

Her har den republikanske senator Lindsey Graham foreslået at give den russiske økonomi et knockout-slag ved at lægge 500 procent told på import fra lande, der køber russisk olie, olieprodukter, naturgas eller uran.

Det er tænkt som et forsøg på reelt at lukke den russiske eksport af energi.

– Lindsay Graham er nået langt i det amerikanske senat med en ret voldsom sanktionspakke. Vi skal være klar til at gøre det samme. Også uafhængig af USA, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at Europa eksempelvis kan ramme Rusland med sanktioner på olie, gas og tredjelande, der hjælper Rusland.

– Lindsay Graham er ved at støbe kuglerne til amerikanske sanktioner, men der mangler selvfølgelige skydetilladelsen fra den amerikanske præsident.

– Vi skal også lade vores egne diplomatiske sanktionsvåben. Og det vil vi gøre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han håber, at det, han kalder Ruslands “bluff” i fredsforhandlingerne, er ved at blive afsløret.

Ukraine og flere europæiske lande mener, at Putins fortsatte afvisning af en betingelsesløs våbenhvile bør få USA til at lægge nye sanktioner på Rusland.

Det lagde Trump dog ikke op til efter telefonsamtalen med Putin mandag.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke havde indført nye sanktioner for at presse Moskva til at indgå en fredsaftale, sagde Trump ifølge Reuters:

– Fordi jeg tror, der er en chance for at få noget gjort, og hvis man gør det (indfører nye sanktioner, red.), kan man også gøre det meget værre.

– Men der kan komme et tidspunkt, hvor det kommer til at ske, sagde Trump ifølge Reuters.

En er død og to andre er kommet på hospitalet, efter at en taxa tirsdag i det centrale Malmø er kørt ind i folk på et fortov.

Chaufføren er anholdt på mistanke om at have forvoldt en andens død og forvoldt skade på andre. Han er også mistænkt for grov uagtsomhed i trafikken.

Tidligere tirsdag havde politiet meddelt, at taxachaufføren var mistænkt for et tilfælde af drab og to tilfælde af drabsforsøg.

Politiet understregede også, at mistanken om drab og drabsforsøg kunne ændre sig, efterhånden som efterforskningen skred frem.

To mænd og en kvinde blev bragt på hospitalet.

Tirsdag ved 17-tiden oplyste politiet så ifølge nyhedsbureauet TT, at en kvinde i 60-års alderen er afgået ved døden.

De pårørende er underrettet, skriver avisen Expressen.

Det er ikke oplyst, hvor alvorligt de to kvæstede mænd er kommet til skade.

Også taxachaufføren er kvæstet, men har ikke haft behov for akut behandling, skriver politiet på sin hjemmeside.

Politiets pressetalsmand Leif Fransson sagde til TT, at chaufføren vil blive afhørt tidligst onsdag.

Han tilføjer over for Expressen, at politiet på nuværende tidspunkt ikke har oplysninger om, at der skulle være nogen forbindelse mellem chaufføren og de tre ofre.

Årsagen til påkørslen er endnu ikke klarlagt. De første meldinger tidligere tirsdag lød, at der var tale om en ulykke.

Taxaen kørte op på et fortov ved Triangeln midt i Malmø. Undervejs kørte den to vejskilte ned.

– Ulykken skete ved en fodgængerovergang. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at den er drejet op på et fortov i forbindelse med selve sammenstødet, siger Evelina Olsson fra politiet i Malmø.

Chaufføren, der beskrives som en mand omkring de 55 år, blev efter ulykken bragt til politistationen.

Journalisten Peter Herkel fra det svenske medie Sydsvenskan var vidne til efterspillet efter påkørslen:

– Jeg kom, lige efter at det var sket. Der ligger tre tilskadekomne på jorden. Det var kaotiske scener. Masser af folk forsøgte at hjælpe personerne.

Taxaen bliver beslaglagt, så der kan foretages tekniske undersøgelser.

TT

DR laver en “markant redaktionel omlægning” af TV Avisen og samler flere programformater og redaktioner.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at programformaterne “21 Søndag” og “TVA21” sammenlægges til ét program.

– Det stærke, perspektivrige indhold, der er 21 Søndags kernestof, skal have nye rammer, skriver DR i pressemeddelelsen.

Derudover samles redaktionerne bag TVA 18.30 og TVA i én redaktion.

Sammenlægningen af redaktionerne skal sikre, at DR’s ressourcer bruges ”bedre og smartere”, skriver DR.

Ændringerne af TV Avisen skal imødekomme en verden i forandring, skriver Sandy French, nyhedsdirektør i DR, i pressemeddelelsen

– Vi oplever lige nu en verden i forandring med statslige aktører, som spiller uden for det aftalte reglement. Vi ser konstruktioner og institutioner være under pres

– Det er vores opgave at følge og dække den udvikling og sætte perspektiv og kontekst på. Vi skal være en trædesten til at forstå, hvad der foregår i verden, siger Sandy French, der er nyhedsdirektør i DR.

Det giver ikke længere mening at lade journalistikken diktere af specifikke ugedage, siger Marie Buss, ledende redaktionschef i DR Nyheder.

– Ændringerne handler i høj grad om, at verden har flyttet sig et sted hen, hvor det ikke giver mening at lade vores perspektiverende journalistik diktere af en ugedag.

– Tech har forandret måden, vi konsumerer verden på, og vi er nødt til at være til stede og udkomme på en måde, som føles relevant og vedkommende for den enkelte.

TV Avisen vil fortsætte med faste nyhedsudsendelser klokken 7, 12, 18.30, 21 og 22.

“21 Søndag” sendes for sidste gang i programmets nuværende format inden sommerferien, mens det nye TVA21 vil implementeres i løbet af efteråret.

En menneskesmugler, der har været med til at organisere over 3000 migranters bådture over Middelhavet, er blevet dømt til 25 års fængsel i Storbritannien.

Det skriver BBC tirsdag.

Den 42-årige Ahmed Ebid er født i Egypten, men har haft base i Storbritannien.

Han har spillet en fremtrædende rolle i en kriminel gruppe, der har organiseret menneskesmugling over Middelhavet.

Gruppen vurderes at have tjent mange millioner pund på overfarterne.

Mellem oktober 2022 og juni 2023 har myndigheder slået til mod i alt syv overfarter involverende 3781 migranter, oplyser den britiske anklagemyndighed.

De syv overfarter kan have skaffet den kriminelle gruppe et beløb på omkring 110 millioner kroner.

Per migrant tog gruppen en gennemsnitspris på omkring 29.000 kroner. Ture blev annonceret på Facebook.

Ahmed Ebid ankom selv til Storbritannien i 2022 på en lille båd efter at have siddet fem i år fængsel i Italien, skriver BBC.

Han søgte asyl i Storbritannien, men fik aldrig svar. Nu vurderes det som sandsynligt, at han udvises, når han har afsonet sin straf.

Den amerikanske sanger Shaboozey har aflyst sin koncert på årets Roskilde Festival.

Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

Her lyder det videre, at Roskilde Festival arbejder på at finde en erstatning for Shaboozy, som skulle have spillet på Arena onsdag 2. juli.

Ifølge Roskilde Festival har Shaboozey aflyst sin optræden på grund af “uforudsete omstændigheder”.

Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

Shaboozeys største hit “A Bar Song (Tipsy)” har over en milliard afspilninger på musikstreamingtjenesten Spotify.

I november tangerede sangen rekorden for flest uger øverst på den amerikanske Billboard-hitliste. Her lå den i 19 uger i træk, skriver mediet Rolling Stone.

Dermed deler Shaboozey rekorden med den amerikanske rapper Lil Nas X, hvis hit “Old Town Road” lå øverst på hitlisten i 19 uger i 2019.

Lil Nas X spillede selv på Roskilde Festivals største scene, Orange Scene, i 2023.

Musikmediet Gaffa beskriver Shaboozeys musik som en kombination af elementer fra pop, hiphop og country, hvor Shaboozey både synger og rapper.

Desuden medvirker han på to numre fra Beyoncés nyeste album, “Cowboy Carter”, fra 2024.

Selv udgav Shaboozey sit første album, “Lady Wrangler”, i 2018. Herefter fulgte “Cowboys Live Forever, Outlaws Never Die” i 2022 og “Where I’ve Been, Isn’t Where I’m Going” i 2024.

Ved årets Grammy-uddeling var Shaboozey nomineret i fem kategorier herunder for Årets Sang og som Bedste Nye Kunstner.

Også i 2024 var Roskilde Festival ramt af aflysninger. Her var det blandt andet sydafrikanske Tyla, som aflyste dagen før sin koncert på grund af ”uforudsete omstændigheder”.

Men festivalgæster, som blev skuffede over Tylas aflysning i 2024, kan se frem til årets festival, hvor hun igen er på plakaten.

Tyla er blandt andet kendt for hittet “Water”, der udkom i 2024.

Blandt hovednavnene på årets Roskilde Festival er Olivia Rodrigo, Stormzy, Charli XCX og Nine Inch Nails.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender Nykredits køb af Spar Nord Bank.

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en meddelelse.

Dermed er den sidste nødvendige myndighedsgodkendelse i forbindelse med handlen i hus.

Styrelsen skriver, at fusionen er blevet godkendt uden indgreb.

– Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen, siger Jakob Hald, som er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i meddelelsen.

Det er myndighedernes vurdering, at fusionen mellem Nykredit og Spar Nord Bank ikke i sig selv ændrer “væsentligt” på konkurrencen på bank- eller realkreditmarkedet.

Jakob Hald siger videre, at myndighederne særligt har været opmærksomme på forbindelsen mellem realkreditmarkedet og bankmarkedet.

Han peger på, at en tilsagnsaftale med Nykredit fra 2024 har reduceret barriererne for at træde ud af det såkaldte Totalkredit-samarbejde.

I september 2024 gik Nykredit med til at ændre vilkårene i Totalkredit-samarbejdet, så banker fremover kunne skifte leverandør af realkreditlån uden at miste provision på allerede formidlede Totalkredit-lån.

– Vores undersøgelser har vist, at fusionen ikke vil ændre på de tilbageværende barrierer i væsentlig grad, siger Jakob Hald i pressemeddelelsen.

Totalkredit har siden 1990 samarbejdet med en række regionale og lokale pengeinstitutter. I 2003 blev Totalkredit købt af Nykredit og fungerer i dag som en selvstændig virksomhed i Nykredit-koncernen.

Totalkredit-samarbejdet indebærer, at en række banker formidler lån fra Totalkredit.

Det var i december, at det blev meddelt, at Nykredit havde lagt et købstilbud på Spar Nord. Tilbuddet værdisatte Spar Nord til 24,7 milliarder kroner.

I februar godkendte Finanstilsynet handlen.

Nykredit og Spar Nord vil sammen udgøre den tredjestørste bank i Danmark kun overgået af Danske Bank og Nordea.

Købstilbuddet er betinget af, at Nykredit opnår ejerskab over 67 procent af aktierne i selskabet. Banken har tidligere oplyst, at den mener, at denne grænse er nået.

En 19-årig kvinde, der mandag blev anholdt og sigtet for vanvidskørsel, løslades.

Det blev tirsdag formiddag besluttet af en dommer ved Retten på Frederiksberg.

I retten var hun tydeligt berørt over ulykken søndag aften, hvor hun påkørte to cyklister i krydset ved Ågade og Jagtvej i København.

Af sigtelsen fremgik det, at hun tilsidesætte andres sikkerhed ved at køre for stærkt og ignorere et rødt lys.

Hun er fortsat sigtet i sagen, men efter at have voteret i godt en time, fandt retten ikke grundlag for at varetægtsfængsle hende.

Det er fortsat uklart, hvordan hun forholder sig til sigtelsen.

Kvinden er sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Politiet har tidligere oplyst, at man formoder, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer.

Ulykken skete i krydset ved Jagtvej og Ågade. Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 22.30.

Den ene af de to cyklister kom alvorligt til skade, og påkørslen fik også konsekvenser for en person i et busskur, har Københavns Politi tidligere oplyst.

I alt fire blev bragt på hospitalet. Både de to cyklister, føreren af bilen og en mand i busskuret kom til skade.

En af cyklisterne, en kvinde på 28 år, havde pådraget sig alvorlige personskader som følge af påkørslen.

I forbindelse med ulykken var trafikken på Ågade lukket i udadgående retning. Falkoner Allé og Jagtvej har været helt afspærret.

En bilinspektør blev kaldt ud for at foretage undersøgelser på stedet, og der var afspærret i godt fire timer.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Den vævre japaner Yuito Suzuki er snart fortid i Brøndby.

Superligaklubben oplyser tirsdag på sin hjemmeside, at den har solgt Suzuki til bundesligaklubben Freiburg.

Aftalen, der ifølge fodbolddirektør Benjamin Schmedes er “en af de største transfers” i klubbens historie, træder i kraft 1. juli.

Fodbolddirektøren er stolt af aftalen og mener, at Suzuki “altid har arbejdet hårdt og vist stor kvalitet på banen”.

Derfor er skiftet til Freiburg “fuldt fortjent”.

– Skiftet til Bundesligaen sender endnu en gang et stærkt signal om, at Brøndby er et sted, hvor talentfulde spillere kan udvikle sig og tage springet til de største ligaer i Europa, siger Schmedes.

Suzuki kom til Brøndby i august 2023 og har siden bidraget med 23 mål i 69 kampe.

I indeværende sæson er det blevet til 11 træffere i ligaen for den 23-årige japaner.

Dermed er Suzuki kun overgået af Mathias Kvistgaarden på Brøndbys interne topscorerliste.

Brøndby købte angriberen fri af Shimizu S-Pulse i hjemlandet og udstyrede ham med en kontrakt frem til sommeren 2027.

I den forbindelse fortalte daværende fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at klubben opdagede Suzuki ved en ungdomslandskamp.

Ifølge B.T. og Ekstra Bladet måtte Brøndby smide mellem 4,5 og 5 millioner kroner for angriberen.

Ifølge fodboldmediet Bold ventes salget nu at indbringe Brøndby omkring 60 millioner kroner.

Suzuki kan spille sin potentielt sidste kamp for Brøndby søndag.

Her møder klubben AGF på udebane og skal forsøge at holde fast i tredjepladsen i Superligaen.

Japaneren fortæller, at han har fuldt fokus på at slutte sæsonen af med de bedst mulige resultater.

Tyske Freiburg har i sæsonen haft succes i Bundesligaen og endte på femtepladsen i tabellen efter sidste spillerunde.

Placeringen betyder, at klubben er kvalificeret til næste sæsons Europa League.

Der er omfattende økonomisk uro i verden, men dansk økonomi vil klare sig godt, for trods en sløj start på året ventes det at blive indhentet. Til næste år vil farten på økonomien dog aftage.

Det viser økonomisk redegørelse, som giver en status på dansk økonomi ved fremlæggelsen tirsdag. Fremgangen sker, trods den handelskonflikt, som skyldes USA’s udmeldinger om told, hvilket fortsat skaber usikkerhed.

– Dansk økonomi er fortsat i god form. Der er stor usikkerhed på grund af toldkrig på globale markeder, og skiftende meldinger fra den amerikanske administration er ikke ligefrem noget, der gavner, siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Væksten ventes at blive på 3 procent i 2025, hvilket er 0,1 procentpoint højere, end regeringen ventede i prognosen fra december 2024.

I 2026 ventes en vækst på 1,4 procent, og dermed ventes farten at gå af dansk økonomi, som dog stadig vil være langt bedre stillet end andre lande omkring os.

Stephanie Lose uddyber, at den seneste deeskalering fra USA om told mod EU og massiv Kina-told ikke er taget med i redegørelsen. Dermed kunne væksten have været højere.

– Hvis ingen af de dele havde været der, så havde vi været på 3,7 procent. Så det bidrager i indeværende år med 0,7 procentpoint. Det viser, at der er en følsomhed for forudsætningerne, siger Lose.

Medicinalindustrien ventes isoleret set at bidrage til væksten med 1,1 procentpoint i 2025 og 0,6 procentpoint i 2026, mens genåbningen af Tyra-feltet i Nordsøen trækker cirka 0,5 procentpoint op i 2025.

Danske eksportvirksomheder som for eksempel Novo Nordisk og Vestas producerer fra amerikanske fabrikker. De ventes derfor kun i moderat omgang at blive ramt af amerikansk told mod europæiske varer.

Beskæftigelsen i 2025 vil være 29.000 højere end året før og sætter rekord efter rekord.

Det skyldes hovedsageligt udenlandsk arbejdskraft og seniorer, der bliver længere og længere på arbejdsmarkedet.

Til næste år er fremgangen i beskæftigelsen mere moderat med 4000 flere beskæftigede sammenlignet med i år.

Sammenlignet med de tidligere prognoser er det en markant opjustering af forventningerne. Her var vurderingen, at beskæftigelsen i den toårige periode ville ende på status quo.

Regeringen forventer, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked bliver på 3,5 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026.

Inflationen ventes at blive på 1,9 procent i 2025 og 1,7 procent i 2026.

Huspriserne vil stige med 3,6 procent i 2025 og 3 procent i 2026.

Det skyldes udsigten til en fremgang i reallønnen, lavere renter og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen.

De mange positive nyheder for dansk økonomi vil afspejle sig i en opjustering af det økonomiske råderum, som er statens ventede økonomiske overskud frem mod 2030.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har bebudet en “betydelig opjustering” i slutningen af juni.

Hvis ikke nødhjælp når frem, kan op mod 14.000 spædbørn dø i Gaza i løbet af de næste 48 timer.

Det siger FN’s nødhjælpschef, Tom Fletcher, som leder Kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA).

Det skriver BBC tirsdag.

Israel har afsluttet en 11 uger lang blokade af nødhjælp til Gaza, men kun fem lastbiler er kommet ind i det krigshærgede område, siger Fletcher.

Ingen af dem er nået frem til folk endnu, lød det tirsdag morgen.

Fletcher bliver af BBC spurgt, hvordan han når frem til tallet 14.000, der af nødhjælpschefen beskrives som “skræmmende”.

Han siger, at vi har “masser af folk” til stede på landjorden i Gaza.

– De er ved sundhedscentrene, de er på skolerne og forsøger at vurdere behovene, siger han til BBC.

I over to måneder har Israel hverken tilladt mad, medicin eller andre forsyninger at komme ind i Gazastriben.

Men søndag lød det fra Israel, at man nu vil tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

Samtidig indledte israelsk militær en udvidet landoffensiv i området.

I Khan Younis – Gazas næststørste by – blev der mandag udstedt en evakueringsordre, oplyste den israelske militærtalsperson Avichay Adraee på det sociale medie X.

Han varslede et “hidtil uset” angreb og sagde, at hele Khan Younis-distriktet vil blive opfattet som en farlig kampzone.

Lokale sundhedsmyndigheder har tirsdag meldt om mindst 50 dræbte i Gaza. Der er blandt andet blevet meldt om luftangreb i netop Khan Younis.

Lederne af Storbritannien, Frankrig og Canada truede mandag med at gribe ind over for Israel, hvis ikke landet dropper den fornyede offensiv i Gaza og ophæver restriktioner på nødhjælp.

De truede blandt andet med sanktioner.

En 61-årig mand, som har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med tre drab i Roskilde, er blevet løsladt tirsdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at man ikke har fundet grundlag for, at de tre afdøde personer har været udsat for en forbrydelse, lyder det.

Manden blev i første omgang anholdt 23. marts og blev derefter varetægtsfængslet på baggrund af en mistanke om, at han havde forvoldt tre personers død.

Det drejede sig om to kvinder på henholdsvis 59 og 52 år samt en 58-årig mand.

Siden har politiet efterforsket sagen, blandt andet er de to kvinder blevet obduceret.

Det har ikke været muligt at foretage en obduktion af den 58-årige mand, da han er blevet kremeret.

– Undersøgelserne har ikke kunne bestyrke mistanken om, at de tre personer har været udsat for en forbrydelse. Derfor vil den anholdte mand nu blive løsladt, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, der er efterforskningsleder i sagen, i meddelelsen.

– En væsentlig del af årsagen til, at den 61-årige er blevet varetægtsfængslet, er de udtalelser, han er selv er kommet med. Dem har vi efterprøvet grundigt, og vores konklusion er, at der ikke er hold i dem, lyder det videre.

Den 61-årige er stadig sigtet, mens sagen efterforskes, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev stillet for en dommer ved Retten i Roskilde allerede 24. marts.

Han var sigtet for at have forårsaget den 52-årige kvindes død natten til 16. marts og for at have dræbt den 59-årige kvinde 21. marts, da hun lå værgeløs i en trappeopgang.

Dommeren besluttede at opretholde anholdelsen i tre døgn, så politiet fik mulighed for at underbygge mistanken.

27. marts blev den 61-årige også sigtet for at have dræbt den 58-årige mand mellem 15. og 16. februar.

Den 61-årige mand nægtede sig skyldig i de alvorlige sigtelser.

Han blev varetægtsfængslet, da en dommer mente, at der var en begrundet mistanke om, at han havde forårsaget de tre personers død.

Ifølge Ekstra Bladet boede de tre afdøde i det samme boligområde i Roskilde, og de kendte alle tre den 61-årige.

Tre mennesker er tirsdag blevet såret i en voldshandling på en finsk skole, oplyser finsk politi ifølge public service-mediet Yle.

En mistænkt gerningsperson er blevet tilbageholdt.

Både de sårede og den mistænkte er elever på skolen.

Ingen af de tre sårede vurderes ifølge de nuværende informationer at være i livsfare. Deres forældre er blevet kontaktet.

Ifølge mediet Iltalehti er der tale om et angreb med kniv.

Samme medie skriver, at det har modtaget et manifest fra den mistænkte, der siger, at han er en 16-årig elev på skolen, som har planlagt angrebet i omkring et halvt år.

I manifestet står der, at han ville angribe piger med en kniv, hvorefter han ville overgive sig til politiet.

Informationerne om manifestet er ikke blevet officielt bekræftet.

Beredskab er til stede på Skolen Vähäjärvi, som ligger i byen Pirkkala, der har omkring 21.000 indbyggere. Den ligger i det sydlige Finland.

Politiet fik en anmeldelse klokken 10.42 lokal tid.

Det er samme tidspunkt, hvor Iltalehti opgiver at have modtaget manifestet.

Klokken 12.18 lød det fra politiet, at den umiddelbare fare var ovre.

Der ventes ifølge Yle et pressemøde om hændelsen klokken 17 lokal tid, hvilket er klokken 16 dansk tid.

Skolen har omkring 1250 elever.