Seneste nyheder

Den danske miniserie “Reservatet”, der har fået ros blandt flere anmeldere, hitter på Netflix.

Serien, der landede på streamingtjenesten 15. maj, topper således top-10-listen over ikke-engelsksprogede serier på streamingtjenesten.

Førstepladsen indtages med 10,3 millioner visninger. Listen dækker over perioden 12. til 18. maj.

“Reservatet” har på engelsk fået titlen “Secrets We Keep” og udspiller sig i et rigmandsmiljø nord for København, hvor en filippinsk au pair pludselig forsvinder sporløst.

Serien har fået flere roser med på vejen af danske anmeldere.

Blandt andet giver Soundvenues anmelder “Reservatet” fem ud af seks stjerner og skriver, at den “evner at adressere yderst komplekse tematikker, uden at det virker forkrampet eller forhastet”.

– Ligeledes rejser serien spørgsmål om mangeartede former for kapital i skildringen af fødselsdepressioner, (hus)moderskab og jalousi rettet mod au pairen – lykkeligvis uden at glorificere den ansattes udsatte position. Tværtimod, skriver anmelderen

Samme bedømmelse kommer fra Filmmagasinet Ekkos anmelder, der mener, at den populære serie fortjener en fortsættelse.

– Per Fly og Ingeborg Topsøe (instruktør og serieskaber, red.) har aldrig været mere politisk og socialt indigneret end i denne godt sammenskruede historie, lyder det.

Knap så begejstret er Politikens anmelder, der kvitterer med tre ud af seks hjerter. Her skriver anmelderen, at “Reservatet” er “på mange måder en forudsigelig politisk korrekt skandikrimi”.

– Uden at afsløre for meget er serien glad for værdilæssede symboler og tjekhovske pistoler i plottet, som alt for hurtigt og klodset antyder, hvor vi er på vej hen, og ikke mindst hvilke tillægsbekymrende samfundsproblematikker serien ønsker at belyse.

Dagbladet Information giver ikke karakterer, men er positivt stemt. Her lyder det blandt andet, at “Reservatet” er “en af en af de eneste tv-serier om rigdom, jeg har set, hvor det ikke på noget tidspunkt handler om, at jeg skal føle med de rige svin”.

– Snarere er det en serie, der blotlægger sit miljø med antropologisk kølighed, skriver anmelderen.

På seriens rolleliste ses blandt andre skuespillerne Marie Bach Hansen, Lars Ranthe, Danica Curcic og Simon Sears.

“Reservatet” består af i alt seks afsnit.

Der er stor interesse for at være med i en forsøgsordning om skolemad, der træder i kraft i det kommende skoleår.

Rundtomkring i landet har i alt 282 folkeskoler fordelt på 76 kommuner samt yderligere 64 frie grundskoler tilmeldt sig forsøget.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunernes mulighed for at tilmelde deres interesserede folkeskoler løb frem til 2. maj.

Forsøgsordningen om at servere skolemad i grundskolen kom på plads i forbindelse med årets finanslov, hvor der er afsat i alt 854 millioner kroner i perioden 2025-2028.

Der er flere folkeskoler og frie grundskoler, der har tilmeldt sig, end der er afsat penge til. Derfor vil der ske en lodtrækning, der skal udvælge de endelige forsøgsdeltagere.

Imens glæder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sig over, at så mange skoler ønsker at være med i forsøget.

– Jeg glæder mig til at se, hvad denne meget store økonomiske investering kommer til at betyde for elevernes sundhed, læring og trivsel, siger han i pressemeddelelsen.

I lodtrækningen bliver skolerne fordelt på tre forskellige finansieringsmodeller:

Størstedelen – 70 procent – af eleverne vil få skolemad uden forældrebetaling.

For 15 procent vil en forældrebetaling på 15 kroner per måltid gælde.

De sidste 15 procent vil få skolemad med en forældrebetaling på 25 kroner per måltid.

De tre modeller skal ifølge ministeriet sikre, at forsøget giver viden om, hvilken betydning forskellige niveauer af forældrebetaling har på blandt andet tilslutning og tilfredshed.

Lodtrækningen laves under hensyn til blandt andet en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling.

Særligt i Hovedstadsområdet har der været mange tilmeldinger. For at sikre at forsøget bliver geografisk balanceret og repræsenterer hele landet, vil man i lodtrækningen gå efter, at denne skævhed i ansøgningen udlignes.

Det vil betyde, at relativt flere skoler i Hovedstadsområdet vil få afslag på at deltage i forsøget, skriver ministeriet.

De udvalgte skoler vil få besked om forsøgsdeltagelse snarest muligt og inden udgangen af første halvdel af juni.

Skoler, der udtrækkes til at deltage i forsøget, skal senest på første skoledag i januar 2026 tilbyde eleverne skolemad. Det er uvist, hvor mange skoler der bliver udtrukket.

Ministeriet har tidligere oplyst, at det forventes, at cirka 26.300 elever årligt vil kunne få skolemad i løbet af forsøgsperioden. Det står ikke klart, præcis hvor mange skoler der ender med at blive en del af ordningen.

Et rekordstort areal gik sidste år tabt i verdens regnskove – primært på grund af skovbrande.

Det er konklusionen i en ny rapport fra World Resources Institute (WRI) i Washington D.C.

I løbet af 2024 blev 6,7 millioner hektar tropisk urørt skov ødelagt på verdensplan. Det er en stigning på 80 procent sammenlignet med året før.

Arealet er omtrent halvanden gange så stort som Danmark. Aldrig før er så meget skov gået tabt, skriver WRI.

Den største årsag var sidste år skovbrande, som ifølge forskere er blevet hyppigere og mere voldsomme som følge af klimaforandringer.

Særligt Sydamerika blev hårdt ramt.

I Brasilien, som er hjem for størstedelen af Amazonas, kæmpede myndighederne med at inddæmme store brande, som opstod under den værste tørke, der nogensinde er registreret i regnskoven.

Det er første gang, at WRI peger på brande som den største årsag til tab af regnskov.

Alene i Brasilien blev 2,8 millioner hektar regnskov ødelagt sidste år.

Også i Bolivia var der omfattende tab af skov i 2024.

WRI er en nonprofitorganisation, der blandt andet arbejder for at genoprette natur og stabilisere klimaet.

Den årlige rapport fra organisationen om verdens skove gør brug af data, der er indsamlet og behandlet af forskere på University of Maryland i USA.

En af forskerne er Matthew Hansen. Han kalder tallene “skræmmende”. De vækker bekymring for, at udviklingen går for stærkt til, at man kan nå effektivt at sætte ind, siger han.

I Brasilien har der i mange år været udbredte problemer med ulovlig fældning af regnskoven – især med det formål at omlægge skoven til landbrugsjord.

Det har landets præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, lovet at slå hårdt ned på. Problemet fortsatte i 2024 – dog i mindre omfang end årene før – men nu har en ny bekymring altså meldt sig på banen i form af voldsomme naturbrande.

Det er en ny virkelighed at forholde sig til, siger Andre Lima fra Brasiliens miljøministerium. Han arbejder med at koordinere myndighedernes indsats over for afskovning.

– Det her var uden fortilfælde. Det betyder, at vi er nødt til at tilpasse vores politik til en ny virkelighed, siger han.

Naturbrande vil fremover være en topprioritet for regeringen, lyder det videre fra embedsmanden.

Reuters

Regeringen vil med et nyt lovforslag gøre det forbudt at reklamere for usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

Det skriver DR.

Lovforslaget har særligt sigte mod influencere.

– Er man lidt på de sociale medier, så kan man se, at der er et problem. Ikke mindst blandt influencerne er der jo brugt tid og kræfter på at reklamere målrettet mod børn og unge, og det skal simpelthen stoppes, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til DR.

Konkret ønsker regeringen at ændre markedsføringsloven for at gøre reklamerne forbudt.

En overtrædelse af loven vil skulle straffes med bøde, og det bliver Forbrugerombudsmanden, der skal holde øje og vurdere om eksempelvis en influencer laver ulovlig markedsføring til børn.

Regeringens tiltag kommer, efter at der i 2024 var sager, hvor fødevarevirksomheder hyrede influencere med unge målgrupper til at reklamere for deres produkter.

Eksempelvis reklamerede influenceren Alexander Husum for burgerkæden The Burger Concept, og det klagede Forbrugerrådet Tænk over.

Forbrugerrådet fik medhold i sin klage hos Forum for Fødevarereklamer. Derfor fik The Burger Concept kritik for at bryde med fødevareindustriens kodeks for reklame for usunde fødevarer til børn.

I reklamekampagnen mellem Alexander Husum og The Burger Concept havde Husum lavet sin egen burger med milkshake til og opfordrede sine følgere blandt andet på egne kanaler til at gå hen i butikken og bestille det.

The Burger Concept var uenig i, at kampagnen med influenceren var målrettet børn.

Forbrugerrådet Tænk har også tidligere fået medhold i en klage, hvor store influencere som Morten Münster og Jas og Mika lavede reklamer for chips i den såkaldte Kims Chips Battle.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V), som DR også har talt med, “forestiller” regeringen sig, at der skal laves en særlig liste over usunde fødevarer.

Hun siger videre, at en influencers profil kan siges at at være målrettet børn, hvis den har “rigtig mange følgere blandt børn under 15 år”.

Hos både Diabetesforeningen og Hjerteforeningen er der ros til regeringen for lovforslaget. Men begge foreninger ser gerne, at aldersgrænsen blev hævet til 18 år.

– I de sene teenageår er der også brug for at forhindre, at den massive markedsføring fører til et øget forbrug af usunde fødevarer.

– Så Danmark burde melde sig ind i den klub af lande, der beskytter alle børn og unge mod påvirkning, der fremmer det usunde valg, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter til foreningens hjemmeside.

Foreningen henviser til, at blandt andet Norge har en lov, der forbyder markedsføring af usunde fødevarer til personer under 18 år.

Mindst 19 personer – heriblandt et spædbarn, der var en uge gammelt – er dræbt i israelske luftangreb natten til onsdag.

Det siger talsperson for Gazas civilforsvar Mahmud Bassal til nyhedsbureauet AFP.

– Vores mandskab har flyttet 19 døde – de fleste af dem børn, siger han.

Derudover er over 40 personer såret i angrebene, som fandt sted i forskellige områder af Gazastriben tirsdag aften og tidligt onsdag, lyder det fra Bassal.

Også natten til tirsdag døde flere personer i israelske angreb. Tirsdag lød det fra Bassal, at 44 personer var blevet dræbt natten over.

En våbenhvile havde siden januar dæmpet den blodige offensiv i Gazastriben markant. Men 18. marts genoptog Israel offensiven mod Hamas.

Israel meldte fredag ud, at landet ville indlede en fornyet offensiv i Gaza under navnet “Operation Gideons Stridsvogne”.

Siden har der været både omfattende landoperationer og luftangreb.

De talrige angreb sker ifølge Israel for at bekæmpe den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Flere vestlige lande og organisationer har lagt pres på Israel for at åbne en blokade, som landet indførte den 2. marts i år. Blokaden forhindrer, at der kommer nødhjælp ind i Gaza.

Det gælder blandt andet EU, som har sagt, at man vil suspendere en handelsaftale med Israel, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Gaza.

Israel har modsat sagt, at Hamas er ansvarlig for krigen i Gaza, og at man vil forhindre militsen i at få adgang til nødhjælpen.

Også Canada, Frankrig og Storbritannien har lagt pres på Israel.

Israel meldte tidligere på ugen, at man vil tillade mindre leveringer af “basal nødhjælp” at komme ind i området.

FN oplyste tirsdag aften, at der endnu ikke er uddelt nogen nødhjælp i Gazastriben. Hjælpen er nået frem til den palæstinensiske side af grænseovergangen Kerem Shalom, men den er ikke blevet uddelt.

FN har længe sagt, at der er brug for at lade 500 lastbiler komme ind i Gaza dagligt.

En mand, som har erkendt sig skyldig i drab, er natten til onsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Texas.

Han er den anden ud af tre personer, der denne uge henrettes i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

49-årige Matthew Johnson blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i fængslet Texas State Penitentiary i byen Huntsville.

Han blev klokken 18.53 lokal tid – klokken 01.53 dansk tid – erklæret død.

Johnson modtog sin dom om dødsstraf, efter at han blev fundet skyldig i at have dræbt 76-årige Nancy Harris i 2012.

Han tilstod i retten at have hældt tændvæske ud over kvinden, hvorefter han satte ild til hende. Det skete en tidlig morgen i forbindelse med et røveri i en dagligvarebutik i byen Garland i Texas.

Nancy Harris arbejdede i den pågældende dagligvarebutik.

Hun fik som følge af hændelsen alvorlige brandsår. Fem dage efter slukkede man for hendes respirator.

Inden henrettelsen fik Johnson mulighed for at sige sine sidste ord.

Her takkede han Gud og bad om tilgivelse fra Harris’ familie.

– Det var aldrig min mening at skade hende, lød det.

Han undskyldte også til sin egen hustru og bad om hendes tilgivelse, ligesom han bad om tilgivelse fra hustruens tre døtre.

– I skal bare vide, at det ikke er noget, I har gjort. Jeg traf forkerte beslutninger, og nu betaler jeg prisen.

Henrettelsen af Matthew Johnson fandt sted kort tid efter, at Indiana udførte delstatens anden henrettelse siden 2009.

Her blev den 45-årige Benjamin Ritchie tirsdag henrettet – ligeledes med en dødelig indsprøjtning – i Indiana State Prison i Michigan City. Det skete som følge af en dom for drab på politibetjent Bill Toney.

Ugens tredje henrettelse i USA skal finde sted torsdag. Den 75-årige Oscar Smith skal i delstaten Tennessee henrettes med en dødelig indsprøjtning.

Han er fundet skyldig i have dræbt sin tidligere hustru Judy Smith og hendes to sønner, Chad og Hason Burnett, ved at skyde og stikke dem i 1989.

I USA i år har der indtil videre fundet 18 henrettelser sted. 14 er sket med dødelige indsprøjtninger, to med skud og to med nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er erklæret tilhænger af dødsstraffen. På sin første dag i sin nuværende embedsperiode opfordrede han til en udvidelse af brugen af dødsstraf mod “de mest modbydelige forbrydelser”.

Seks civile er blevet dræbt i et sammenstød mellem to væbnede grupper nær havnebyen Acapulco i den mexicanske delstat Guerrero.

Det oplyser anklagemyndigheden i delstaten tirsdag.

Skudvekslingen skete mandag aften lokal tid i byen Kilometro 30, der ligger nær en motorvej til hovedstaden, Mexico City.

De dræbte er ifølge den lokale kommunaldirektør, Adan Casarrubias, fem mænd og en ældre kvinde. Yderligere tre personer er såret.

Soldater og politibetjente har efterfølgende fundet våben i et pansret køretøj i byen. Her var flere biler desuden blevet sat i brand.

Ifølge Casarrubias var mindst tre køretøjer involveret i sammenstødet mellem de væbnede grupper. Han tilføjer, at indbyggerne i byen er rystede efter hændelsen.

– Selv hvis det er med pander, pinde eller hvad som helst, så er vi klar til at kæmpe for vores by, siger han.

Acapulco var særligt i 1950’erne og 1960’erne et populært turistmål for verdens rige og berømte. Med strande og eksklusive resorts begyndte man i 1950’erne at omtale byen som “Stillehavets perle”.

Sådan forholder det sig dog ikke længere. I dag Guerrero en af Mexicos fattigste stater.

Den har i årevis været præget af vold og konflikt mellem områdets karteller, der kæmper mod hinanden for at vinde kontrollen over områdets produktion af og handel med ulovlige stoffer.

I 2023 blev der registreret 1890 drab i Guerrero.

I starten af oktober blev den daværende borgmester i Guerreros hovedstad, Chilpancingo, slået ihjel. Det skete, mindre end en uge efter at han var tiltrådt.

Hans lig blev den 6. oktober fundet i en bil, mens hans hoved var blevet skåret af og placeret på bilens tag.

Siden har den nuværende borgmester, Gustavo Alarcón, overtaget posten.

På tværs af Mexico er der sket mere end 480.000 drab, siden regeringen i 2006 begyndte at bruge landets militær i kampen mod kartellerne. Størstedelen af drabene relateres til bandekonflikter.

AFP

Ifølge en føderal dommer i USA kan landets præsident Donald Trumps administration have handlet i strid med en retskendelse, da den deporterede flere migranter til Sydsudan.

Administrationen havde inden deportationerne ikke sikret sig, at migranterne havde mulighed for at ytre eventuelle bekymringer vedrørende deres sikkerhed, lyder det.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under et hasteretsmøde tirsdag fortalte Brian Murphy, som er distriktsdommer i Boston i delstaten Massachusetts, således en advokat fra justitsministeriet, at den potentielle krænkelse af migranternes rettigheder kan udgøre såkaldt foragt for retten.

Dommeren overvejer i den forbindelse at beordre, at flyet med migranterne vender om, lød det videre.

– På baggrund af de ting, jeg er blevet fortalt, virker det her til, at der kan være foragt (for retten, red.), lød det fra Murphy til Elianis Perez, som er advokat i USA’s justitsministerium.

Dommeren har tidligere blokeret for, at Trumps administration laver hastige deportationer af migranter til lande, der ikke er deres hjemlande. Migranterne skal først have mulighed for at lufte eventuelle bekymringer for, at de eksempelvis vil blive udsat for tortur eller retsforfølgelse.

Under retsmødet spurgte Brian Murphy, hvor flyet med migranterne om bord befandt sig. Her lød svaret fra Perez, at USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed har erklæret de oplysninger som fortrolige.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed mener desuden ikke, at deportationerne er i strid med dommerens tidligere afgørelse.

Advokater, som repræsenterer en gruppe migranter i et gruppesøgsmål, har tirsdag sagt, at omkring et dusin migranter har været tilbageholdt i Texas og blev fløjet til Sydsudan tirsdag morgen.

I blandt dem skal være en vietnamesisk mand. Denne mands hustru har i en e-mail til mandens advokat ifølge Reuters oplyst, at der blandt de resterende var folk fra Laos, Thailand, Pakistan og Mexico.

Deres advokater har sagt, at forholdene i Sydsudan længe har været farlige – selv for de lokale.

Fortnite er tilbage på app-platformen App Store i USA.

Det oplyser spiludvikleren Epic Games, der står bag det populære videospil, på det sociale medie X.

– Fortnite er tilbage på App Store i USA på iPhones og iPads – og på Epic Games Store og AltStore i EU!, skriver Epic Games.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Fortnite siden 2020 været udelukket fra den amerikanske App Store på grund af en juridisk kamp med Apple.

Det fremgår ikke, hvad der har ført til, at Fortnite er kommet tilbage i den amerikanske del af app-butikken.

I sidste uge blev Fortnite desuden utilgængeligt for Apple-brugere i resten af verden, tilsyneladende fordi en opdateret version af spillet blev afvist af App Store.

– Apple har blokeret vores indsendelse af Fortnite. Desværre vil Fortnite være offline på iOS verden over, indtil Apple fjerner blokeringen, lød det.

Epic Games indledte en retssag mod Apple i 2021. Det skete i et forsøg på at bryde med Apples greb om App Store.

Spiludvikleren beskyldte dengang desuden techgiganten for at agere som et monopol.

Det blev af distriktsdommeren Yvonne Gonzales Rogers afgjort, at Apples kontrol over App Store ikke udgjorde et monopol, men at techgiganten skulle gøre det muligt for tredjeparter at benytte deres egne købemekanismer.

Hun nåede desuden frem til, at den afgift, som Apple opkræver for salg i App Store, var konkurrenceforvridende.

Tidligere på måneden lød det fra samme dommer, at Apple har overtrådt påbuddet. Derfor har hun bedt statsadvokaten i Californien om at indlede en undersøgelse af, om Apple har udvist foragt for retten.

Apple har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet AFP’s anmodning om en kommentar tirsdag.

Fortnite havde ifølge Epic Games omkring 500 millioner brugere i 2023.

En medarbejder i et fængsel i New Orleans i den amerikanske delstat Louisiana er blevet anholdt, efter at han har tilstået at have hjulpet indsatte med at flygte fra fængslet.

Det gjorde han angiveligt ved at lukke for vandforsyningen i en celle.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Flugten fandt sted tidligt fredag amerikansk tid. Her lykkedes det ti mænd at flygte gennem et hul i en væg bag et toilet.

I cellen stod der en såkaldt kombinationsenhed med både et toilet og en håndvask, som de indsatte formåede at flytte, hvorefter de savede ståltremmerne, der var bag ved vasken, over.

Det står ikke klart, hvilket værktøj de brugte til at save.

Herefter kunne de smyge sig igennem hullet.

Myndighederne har efterfølgende peget på flere sikkerhedsbrister, der muliggjorde flugten. Herunder låse, der ikke længere virkede, og det faktum at kun en vagt holdt øje med dem. Mændene flygtede, da denne vagt var gået ud for at hente mad.

Fire af de ti mænd er blevet pågrebet, mens seks fortsat er på fri fod.

Myndigheder har også sagt, at der sandsynligvis var ansatte, der hjalp de indsatte med flugten. Tre ansatte er i den forbindelse blevet suspenderet – og tirsdag er den første blevet anholdt.

Der er tale om den 33-årige Sterling Williams, der arbejder med vedligeholdelse af fængslet.

Han stod for at lukke for toilettets vandforsyning, siger han ifølge AP.

Det skete angiveligt, efter at de indsatte havde bedt ham om det.

Ifølge Williams havde en af de indsatte truet med at stikke ham ned, hvis han ikke slukkede for vandforsyningen. En anden skal have forsøgt at tage hans telefon og få adgang til hans bankapp.

Han er tiltalt for ti tilfælde af medvirken til flugt og et tilfælde af embedsmisbrug. Han kan blive løsladt mod en kaution på 100.000 dollar per sigtelse – 661.000 kroner.

Ifølge retsdokumenter optrådte han i retten via Zoom.

Liz Murrill, som er Louisianas statsadvokat, siger, at Williams “traf nogle dårlige beslutninger”, og at han burde have gjort nogen opmærksom på truslerne fra de indsatte og deres plan om at flygte.

Israel er imod EU’s beslutning om at gennemgå en aftale, der regulerer de politiske og økonomiske forbindelser til Israel, som følge af situationen i Gaza.

Det siger en talsmand for Israels udenrigsministerium ved navn Oren Marmorstein på det sociale medie X.

– Vi afviser fuldstændig retningen i udtalelse, som viser en total misforståelse af den komplekse virkelighed, som Israel står over for.

– Den her krig blev påtvunget Israel af (den militante bevægelse, red.) Hamas, og det er Hamas, der er ansvarlig for, at den fortsætter, skriver Oren Marmorstein.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sagde tidligere tirsdag, at EU vil gennemgå artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Det gjorde hun efter et møde blandt EU’s udenrigsministre i Bruxelles.

– Ønsket om at se på artikel to viser, at EU-landene mener, at situationen i Gaza er uholdbar, sagde Kaja Kallas.

Årsagen er, at Israel siden 2. marts har blokeret for, at nødhjælp kan komme ind i Gaza. Landet meldte tidligere på ugen, at man vil tillade mindre leveringer af “basal nødhjælp” at komme ind i området.

Artikel to i associeringsaftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Gaza.

Aftalen trådte i kraft i år 2000 og giver Israel en række store handelsfordele i forhold til mange andre lande uden for EU.

Det har medvirket til, at EU nu er Israels største handelspartner.

Men kritikken af Israel er grundløs, mener Oren Marmorstein. Det er nemlig den militante bevægelse Hamas, der gør, at krigen i Gaza fortsætter.

– Det er også uheldigt, at udtalelsen (fra Kaja Kallas, red.) ignorerer både det amerikanske initiativ til at overdrage nødhjælp, uden at den når frem til Hamas, og den nylige israelske beslutning om at gøre det lettere at få nødhjælp ind i Gaza.

FN har længe sagt, at der er brug for at lade 500 lastbiler kommer ind i Gaza dagligt.

Der er endnu ikke uddelt nogen nødhjælp i Gazastriben, på trods af at forsyninger er blevet leveret på den palæstinensiske side af grænseovergangen Kerem Shalom, sagde FN-talsmand Stéphane Dujarric tidligere tirsdag.

USA’s tidligere præsident Joe Biden, der i sidste uge blev diagnosticeret med prostatakræft, har aldrig tidligere fået samme diagnose.

Det siger en talsperson for Biden tirsdag i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer, efter at USA’s nuværende præsident, Donald Trump, mandag sagde, at han var “overrasket” over, at offentligheden ikke tidligere har fået besked om diagnosen.

Søndag oplyste ekspræsidentens kontor, at Joe Biden fredag blev diagnosticeret med en aggressiv form for prostatakræft, der havde spredt sig til knoglerne.

Det skete, efter at Biden nogle dage inden havde opdaget en knude.

– Præsident Bidens sidste PSA (test af prostataspecifikt antigen, red.), som vi kender til, var i 2014, lyder det tirsdag fra talspersonen.

– Forud for fredag er præsident Biden aldrig blevet diagnosticeret med prostatakræft, lyder det videre.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd. Den kan i nogle tilfælde blive opdaget i de tidlige stadier via en blodprøve, hvor man måler koncentrationen af prostataspecifikt antigen i blodet.

82-årige Joe Biden førte sidste år valgkamp mod Donald Trump frem mod præsidentvalget i november.

Biden valgte fire måneder før valget at trække sig, efter at der havde lydt bred kritik af hans helbred. Det betød, at Kamala Harris i stedet endte som Demokraternes kandidat.

Trump har flere gange selv kritiseret Bidens helbred – særligt hans kognitive helbred.

Senest har Trump og hans støtter stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Biden og Bidens læger har kendt til kræftdiagnosen i længere tid.

Trump mener nemlig, at det tager “lang tid” for prostatakræft at nå et aggressivt stadie, sagde han mandag.

Til AFP har flere medicinske eksperter sagt, at en sen diagnosticering af sygdommen ikke vil være overraskende – heller ikke for en tidligere præsident, som har bred adgang til læger, helbredsundersøgelser og behandling.

Den danske forfatter Solvej Balle var en del af finalefeltet til at modtage den anerkendte bogpris The International Booker Prize.

Men hun missede akkurat hæderen, der i stedet gik til inderen Bani Mushtaq for bogen “Heart Lamp”.

Det viser livebilleder fra prisuddelingen.

Prisen er en af de mest prestigefyldte internationale litteraturpriser i verden.

The International Booker Prize bliver uddelt hvert år. Den bliver givet til et fiktionsværk, der er oversat fra et andet sprog til engelsk.

Prisen har til formål at opmuntre til udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk.

Prisen og præmiepuljen på 50.000 britiske pund – cirka 435.000 kroner – deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

Danskeren går dog ikke helt tomhændet hjem, da hun modtager 2500 pund for at have været med i kapløbet helt til slut. Det svarer til lidt mere end 22.000 kroner.

Solvej Balle var sammen med oversætteren Barbara J. Haveland nomineret for romanen ”Om udregning af rumfang I”.

Bogen er den første i en planlagt serie på syv bøger om hovedpersonen Tara Selter, hvoraf de første fem er udkommet.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket “Lyrefugl” i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er “Ifølge Loven”, som udkom i 1993.

”Om udregning af rumfang” bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Det er ikke første gang, at en dansk forfatter er med blandt de sidste seks i kampen om The International Booker Prize.

I 2021 var Olga Ravn og oversætter Martin Aitken nomineret for den engelske udgave af bogen “De ansatte”. Heller ikke de endte med prisen.

Her løb den sydafrikanske forfatter Damon Galgut i stedet med prisen.

Den danske ishockeyfest fortsætter ved VM i Herning. En sejr efter straffeslag i en dramatisk sidste gruppekamp mod Tyskland sender Danmark i kvartfinalen for første gang i ni år og tredje gang nogensinde.

Nick Olesen og Joachim Blichfeld scorede i straffekonkurrencen, hvor målmand Frederik Dichow blev den store helt ved at redde fire tyske forsøg.

I kvartfinalen på torsdag venter det stjernebesatte canadiske hold, der tager turen fra Stockholm til Herning for at møde et givetvis euforisk dansk mandskab.

Den ordinære kamp i udsolgt Boxen sluttede 1-1, efter at den hjemhentede forwardstjerne Nikolaj Ehlers havde sørget for den livsvigtige udligning ti minutter før tid.

Opgøret var lige så tæt og nervepirrende, som VM-kampe mellem de to nationer næsten altid er, selv om danskerne i første periode så ud til at ville blæse tyskerne omkuld.

Antændt af tre sejre på stribe kom holdet nemlig stormende ud, og de første 20 minutter var formentlig holdets bedste i hele turneringen.

Der var fantasi og omtanke i offensiven, hvor danskerne fyrede 14 skud afsted mod Philipp Grubauer i det tyske bur. Der var påpasselighed i egen zone, og der var et powerplay, som fungerede virkelig godt.

Det eneste, der manglede, var en dansk scoring. Nick Olesen havde flere store chancer og ramte stolpen, da han burde have scoret i helt fri position efter et tysk pucktab.

Nikolaj Ehlers faldt fornuftigt ind i førstekæden med velkendte makkere som Patrick Russell og Nicklas Jensen. Men tyskerne var tydeligt opmærksomme på den sprælske NHL-forward, der havde svært ved at komme på skudhold.

Man sad med fornemmelsen af, at det danske hold havde forpasset en gylden mulighed ved ikke at score i de første 20 minutter.

Det var svært at forestille sig, at kampmønsteret kunne fortsætte på samme måde efter pausen. Dertil er der for meget kvalitet på det tyske hold, og det begyndte da også at vise sig i anden periode.

Pludselig var det tyskerne, der var ovenpå. Danskerne spillede såmænd stadig sikkert i forsvarszonen, men havde svært ved at fastholde pucken i den anden ende af banen.

Det handlede til sidst udelukkende om at få perioden overstået uden ulykker. Men 45 sekunder før tid gik det galt.

Andenkæden blev fanget i egen zone uden at kunne skifte ud, og så styrede Korbinian Geibel pucken i nettet bag en ellers stærkt spillende Frederik Dichow i det danske mål.

Landstræner Mikael Gath tog konsekvensen og rokerede om i alle kæder inden sidste periode, men danskerne havde stadig svært ved trænge gennem det tyske bolværk, indtil Ehlers pludselig lynede ti minutter før tid.

Pucken sprang tilbage fra banden og lå pludselig foran staven på den 29-årige nordjyde, som klappede den op i nettaget uden at betænke sig.

Resten blev en lang nervekrig. Nicklas Jensen var tæt på at få lirket pucken ind ved bageste stolpe, men kampen røg i overtid, hvor der blev spillet tre mod tre.

Den megen plads er guf for Ehlers, der rev og ruskede i det tyske hold. Oscar Fisker Mølgaard tryllede sig frem til en kæmpechance, som han selv misbrugte, og så skulle der straffeslag til at afgøre dramaet.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have et storstilet luftforsvar mod missiler klar på amerikansk jord, inden han afslutter sin præsidentperiode i begyndelsen af 2029.

Det siger han på et pressemøde tirsdag, hvor han præsenterer sine planer for projektet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De samlede omkostninger til projektet, der er blevet døbt “Golden Dome”, ventes at løbe op i 175 milliarder dollar svarende til godt 1150 milliarder kroner.

– Golden Dome vil beskytte vores land, siger præsidenten tirsdag fra Det Hvide Hus.

Det skal først godkendes i Kongressen, inden det kan blive til virkelighed.

Kort efter sin indsættelse i januar underskrev Trump et dekret, der netop havde til formål at sætte gang i arbejdet med at bygge et amerikansk luftforsvar mod missiler i stil med den såkaldte Iron Dome – på dansk jernkuppel – som Israels forsvar bruger.

Trumps projekt er dog meget mere omfattende og inkluderer et massivt antal satellitter til overvågning og nedskydning af missiler, skriver Reuters.

Under pressemødet siger Trump, at Canada har meldt sig på banen for at blive en del af hans planer. Derudover nævner han også, at delstaten Alaska skal være involveret.

Reuters skriver imidlertid, at finansieringen af projektet er usikkert, og at det formentlig står over for politisk granskning.

Eksempelvis har demokrater udtrykt bekymring over indkøbsprocessen, hvor rigmanden Elon Musk ifølge nyhedsbureauet er dukket op som en af favoritterne til at bygge nøglekomponenter til “Golden Dome”.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at være chef for Tesla, for at have købt X – det tidligere Twitter – og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

Under valgkampen i USA bekendte han politisk kulør og viste sig som en stor støtte for republikanske Donald Trump.

Den amerikanske skuespiller George Wendt er død i en alder af 76 år.

Det oplyser hans pressesekretær, Melissa Nathan, i en udtalelse, skriver mediet The Variety onsdag aften.

Wendt er særligt kendt for sin rolle som Norm Peterson i den populære tv-serie “Cheers”, der på dansk tv hedder “Sams Bar”.

– George var et dedikeret familiemenneske, en elsket ven og en fortrolig for alle, der er heldige at have kendt ham. Han vil for evigt være savnet, lyder det i udtalelsen.

– Familien har bedt om privatliv i denne tid.

George Wendt blev født 17. oktober 1948 i Chicago i delstaten Illinois.

Han er seks gange blevet nomineret til Emmy.

George Simion, som blev nummer to ved søndagens præsidentvalg i Rumænien, beder landets forfatningsdomstol annullere valgresultatet.

Det skriver han i et opslag på X.

– Jeg beder hermed officielt forfatningsdomstolen om at annullere det rumænske præsidentvalg, lyder det.

Simion henviser til “ekstern indblanding fra både statslige og ikkestatslige aktører” og tilføjer flag-ikoner for Frankrig og Moldova.

Han opfordrer alle rumænere til ligeledes at bede landets øverste domstol om at “annullere denne farce”.

– Vi giver ikke op! Dette er kun begyndelsen på en stor sejr!, skriver han.

Den EU-venlige centrumpolitiker Nicusor Dan, som er borgmester i hovedstaden Bukarest, vandt knap 54 procent af stemmerne ved søndagens valg.

Dermed besejrede han Simion, som er leder af partiet AUR, der ligger et stykke ude på højrefløjen.

Simion er kendt som tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

På valgnatten havde Simion ellers erkendt sit nederlag til Dan. Men tirsdag foretog han så en kovending og kom med beskyldninger om, at valget var præget af indblanding udefra.

Han har flere gange tidligere hævdet, at der er blevet svindlet i forbindelse med valget, men han har ikke fremlagt nogen former for beviser.

På sociale medier har hans tilhængere postet utallige kommentarer, der beskylder “systemet” for at have “stjålet” sejren fra Simion.

Søndagens præsidentvalg fandt sted fem måneder efter, at Rumæniens forfatningsdomstol annullerede et valg på grund af påstande om russisk indblanding.

På det tidspunkt sagde domstolen, at Rusland havde stået bag massiv promovering af den højreradikale favorit, Calin Georgescu, på sociale medier.

Georgescu fik efterfølgende ikke fik lov at stille op igen.

Titusinder har protesteret over den annullering, som også har fået kritik fra fremtrædende amerikanske politikere.

AFP

Der er endnu ikke uddelt noget nødhjælp i Gazastriben, siger FN-talsmand Stéphane Dujarric tirsdag.

Det på trods af, at forsyninger er blevet leveret på den palæstinensiske side af grænseovergangen Kerem Shalom.

– I dag ventede et af vores teams i adskillige timer på grønt lys fra Israel for adgang til Kerem Shalom-området for at hente forsyningerne af mad. Desværre kunne de ikke bringe de forsyninger til vores lager, siger Dujarric.

Israel har i de seneste 11 uger blokeret for, at der kan leveres mad, rent drikkevand, medicin og andre fornødenheder til befolkningen i Gazastriben.

Mandag åbnede Israel så op for, at de første lastbiler med nødhjælp kan køre ind i det sønderbombede område.

Tirsdag aften meddeler et kontor i Israels forsvarsministerium, at 93 lastbiler med nødhjælp er kørt ind i Gazastriben.

– 93 FN-lastbiler med humanitær hjælp, herunder mel til bagerierne, mad til babyer, medicinsk udstyr og medicin er blevet overført i dag (tirsdag) via grænseovergangen Kerem Shalom, oplyser Cogat.

Cogat er det kontor i forsvarsministeriet, der har ansvar for civile anliggende i de palæstinensiske områder.

Det er ikke umiddelbart oplyst fra israelsk side, om det har været muligt at bringe nødhjælpen videre fra grænseovergangen til FN-lagre og den palæstinensiske befolkning.

Tidligere tirsdag oplyste FN’s nødhjælpschef, Tom Fletcher, at fem lastbiler var kommet ind i Gazastriben.

Ingen af dem er nået frem til folk endnu, lød det ligeledes tirsdag morgen.

Over for den britiske tv-station BBC advarede han i samme ombæring om, at hvis der ikke kommer nødhjælp frem, kan op mod 14.000 spædbørn dø i Gaza i løbet af de næste 48 timer.

Fletcher blev af BBC spurgt, hvordan han når frem til tallet 14.000, der af nødhjælpschefen beskrives som “skræmmende”.

Han svarede, at FN har “masser af folk” til stede på landjorden i Gaza.

– De er ved sundhedscentrene, de er på skolerne og forsøger at vurdere behovene, siger han til BBC.

Tidligere tirsdag sagde en FN-talsperson, at FN har fået tilladelse til at sende omkring 100 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza.

FN har længe sagt, at der er brug for at lade 500 lastbiler kommer ind i Gaza dagligt.

Desuden har FN længe advaret om, at store dele af de godt to millioner indbyggere i det palæstinensiske område risikerer at sulte.

Flere europæiske lande er begyndt at lægge pres på Israel for at stoppe den udvidede militæroffensiv og lade mere hjælp komme ind til palæstinenserne i Gazastriben.

Reuters

Konservative vil gøre det sværere for udlændinge fra de såkaldte Menapt-lande, der overvejende er muslimske, at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Det siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K) til Berlingske.

– Der har manglet en erkendelse af, at de, der kommer hertil som en værdsat arbejdskraft, kan ende med at blive en integrationsudfordring, lyder det.

– Og man må bare være ærlig og sige, at det, der på den korte bane kan være virksomhedernes interesse, det er ikke sikkert, at det på den lange bane er i Danmarks interesse.

Kategorien favner Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.

De danske regler på området betyder i dag, at udlændinge fra lande uden for EU som udgangspunkt skal tilbydes en årsløn på mindst 514.000 kroner for at kunne tage et job i Danmark.

Konservative ønsker imidlertid at indføre en model, som partiet kalder “Trafiklysmodellen”.

Her deles landene op i tre forskellige kategorier – grøn, gul og rød – som bestemmer, hvor høj minimumslønnen skal være for det enkelte land.

For Menapt-landene skal beløbsgrænsen hæves til 650.000 kroner, lyder forslaget.

Hos Konservative er man klar over, at forslaget ikke kommer til at falde i god jord hos dansk erhvervsliv, der har nydt godt af udenlandsk arbejdskraft de seneste år.

Men ifølge den politiske ordfører er der ikke nogen vækstrate, “der kan retfærdiggøre, at vi falder fra hinanden som land”.

Mette Abildgaard mener ikke, at der er tale om diskrimination mod bestemte befolkningsgrupper.

– Jeg mener, at der er tale om en målrettet indsats for at få kvalificeret arbejdskraft fra lande, som vi ved er velfungerende på det danske arbejdsmarked, siger hun til Ritzau.

– (De kommer, red.) fra Thailand, Vietnam, Canada og Australien, frem for at de kommer fra de nordafrikanske og mellemøstlige lande.

Ifølge den politiske ordfører bruger man i Danmark allerede en lignende model, når det gælder udstedelse af visum.

– I forvejen er der jo forskel på, hvor nemt det er at komme til Danmark og få et visum, alt efter hvilket land man kommer fra.

– Derfor synes jeg heller ikke, det er problematisk at gøre det her.

I 2024 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 361 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (bnp).

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle netop det.

Der er et “stærkt flertal” blandt EU-landene for at se på artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter et udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag.

Artikel to i aftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

– Situationen i Gaza er katastrofal. Vi hilser det velkomment, at Israel har åbnet for lidt nødhjælp, men det er en dråbe i havet.

– Vi har behov for hjælp på en meget stor skala, siger Kaja Kallas.

EU-Kommissionen vil nu tage ønsket fra EU-landene op og se på muligheden for at aktivere den særlige artikel.

– I mellemtiden håber vi, at nødhjælpen vil komme ind, så situationen bliver bedre, siger Kaja Kallas.

Kallas håber dermed, at Israel vil besinde sig, inden det kommer så vidt, at EU-landene skal træffe en beslutning om, hvorvidt man vil suspendere aftalen.

Det vil i givet fald være et af de hårdeste indgreb, EU kan lave over for Israel.

Aftalen trådte i kraft i år 2000 og giver Israel en række store handelsfordele i forhold til mange andre lande uden for EU.

Blandt andet kan Israel sælge en lang række varer toldfrit på det europæiske marked.

Det har medvirket til, at EU nu er Israels største handelspartner. En begrænset adgang til EU-markedet vil med andre ord kunne mærkes direkte i landets økonomi.

– Ønsket om at se på artikel to viser, at EU-landene mener, at situationen i Gaza er uholdbar, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at der ikke mangler nødhjælp. Faktisk er “tusindvis” af lastbiler ifølge Kallas klar til at køre ind i Gaza, hvis Israel giver lov.

– Israel har givet 100 lastbiler lov til at komme ind i Gaza. Det hilser vi velkomment, men det er ikke nok, for behovet er meget større.

– Nødhjælpen er i høj grad betalt af EU-landene, som derfor ønsker at sende et signal om, at situationen er uholdbar, siger Kaja Kallas.